Kronisk botulisme hos malkekvæg - Erri-Comfort & Danish Genetics

1. Problemformulering
Baseret på observationer og i et mindre omfang dokumentation fra tysk side har en række danske
praktiserende dyrlæger og kvægproducenter siden sommeren/efteråret 2012 tilsyneladende
observeret, at botulinumtoksinet, der er kendt som værende ætiologien bag sygdommen botulisme,
der er karakteriseret af progressiv motorisk paralyse og akutte dødsfald, tillige medvirker ved et
kronisk og uspecifikt sygdomskompleks hos køerne i danske besætninger. Baggrunden for dette
skulle angiveligt være, at der forekommer en akkumulation af sporer og bakterier i mave-
tarmsystemet og toksindannelse i dyret, en såkaldt toksikoinfektion. Tilstanden kaldes variabelt for
kroniske botulisme eller visceral botulisme og anses for at være årsagen til produktionstab i
besætningerne i form af blandt andet nedsat mælkeydelse, flere syge dyr og dødsfald blandt køerne.
Det kan dog argumenteres, at man ikke kan stille diagnosen kronisk botulisme, da der ikke er
dokumenteret en kausal sammenhæng mellem kronisk påvirkning af botulinumtoksinerne og de
relativt uspecifikke kliniske manifestationer. Hidtidig mangel på systematik og analyser over
diverse dataindsamlinger i besætningerne og laboratorium- og behandlingsresultater medvirker til at
diagnosen kronisk botulisme pt. kun kan stilles på et meget usikkert grundlag.
At be- eller afkræfte sygdomskomplekset er af stor betydning for den enkelte producent,
besætningsdyrlæger og hele kvægsektoren, da den nuværende uvisse situation kan tænkes, at
påvirke både sundhed, velfærd og økonomi i en uheldig retning i de pågældende kvægbesætninger.
Man kan frygte, at almen god management-praksis og optimal pasning af dyrene måske
tilsidesættes, og at der i disse besætninger i stedet bruges energi og økonomi på tilsyneladende
nemme, men udokumenterede løsninger, såsom investering i toksinbindere, mælkesyrebakterier og
vacciner.
Dette speciale skal rettes mod afsøgning af den tilgængelige litteratur om kronisk botulisme.
Derudover foretages der en systematisk vurdering af den dokumentation, der reelt er tilgængelig om
årsags- og patogenetiske aspekter af emnet, samt af de anvendte diagnostiske testmetoder for
kronisk botulisme. Dette fører frem til følgende problemformulering:
Er det på baggrund af nuværende tilgængelig viden muligt at bekræfte den opstillede patogenese
bag kronisk botulisme og at diagnosticere sygdomskomplekset med signifikant videnskabelig
sikkerhed? Og hvis ikke, hvilke nye data er der så brug for, til at udvikle en systematisk tilgang der
kan medvirke til at be- eller afkræfte diagnosen kronisk botulisme?
6