Kronisk botulisme hos malkekvæg - Erri-Comfort & Danish Genetics

og i fremskredne tilfælde bliver det ude af stand til at rejse sig eller løfte hovedet, hvilket ofte ses
som sternal rekumbency med hovedet drejet mod flanken, ligesom det er karakteristisk hos køer
med mælkefeber. Ved den kliniske undersøgelse findes de vitale parametre oftest som værende
indenfor normalområdet og dyret har ikke feber. Derudover kan fund som mydriasis, manglende
vommotilitet, samt diarre eller forstoppelse observeres i nogle tilfælde. Reduceret anal–og
haletonus kan tillige forekomme (Sharpe et al. 2008).
I det terminale stadium medfører paralyse af brystmuskulaturen en besværet abdominal respiration,
der viser sig som en kraftig fure bag ribbenskurvaturen, en såkaldt hvepsetalje. Mors forårsages af
respirationsstop. Dyret er ved bevidsthed indtil døden opstår, hvilket ofte sker med dyret liggende i
lateral rekumbency (Radostits et al. 2007).
3.5 Diagnose
Det kan være vanskeligt at stille diagnosen botulisme, da der ikke er tale om en primær infektion af
organismen, men derimod en intoksikation, der skyldes et meget potent toksin, der kun er at finde
kortvarigt i blodet hos det syge dyr, før irreversibel optagelse i nerveterminalerne forekommer, og
som er letalt i ganske minimale mængder. En tentativ diagnose stilles derfor ofte på baggrund af
observation af de typiske kliniske manifestationer hos et stort antal dyr, efter at andre
differentialdiagnoser er blevet udelukket. En anamnese om foderskift eller fodermanagement
omkring tidspunktet for opståen af de kliniske manifestationer kan tillige støtte mistanken. (Jean et
al. 1995; Sharpe et al. 2008).
For at kunne stille en definitiv diagnose er påvisningen af BoNT i det afficerede dyr nødvendigt, når
fundet sammenholdes med de karakteristiske kliniske manifestationer for botulisme hos dyret.
Identifikation af C. botulinum eller dennes sporer i mavetarmindhold eller i en mistænkt foderkilde,
er ikke tilstrækkeligt for at bekræfte diagnosen, da bakterien og sporerne jo som bekendt er meget
udbredt i miljøet, og er til stede i mavetarmkanalen hos selv raske dyr (Radostits et al. 2007; Rings
2004).
Grundet sygdommens til tider akutte natur, hvor dyr kan findes døde uden at forudgående kliniske
manifestationer er blevet observeret, foregår meget af det diagnostiske udredningsarbejde ved
postmortelle undersøgelser og prøveudtagninger. Fundet af BoNT i fæces eller væv ved postmortel
undersøgelse af dyret skal dog tolkes med stor forsigtighed, da opformering af bakterien og
samtidig toksinproduktion er en del af den naturlige forrådnelsesproces i kadaveret (Payne et al.
15