Kronisk botulisme hos malkekvæg - Erri-Comfort & Danish Genetics

En tentativ diagnose kan stilles ved udtagelse af svab fra det lokale område, således at behandling
hurtigt kan igangsættes. Derudover kan der differentieres mellem clostridie-arterne vha. PCR.
Behandling skal igangsættes med det samme infektionen viser sig, og består af intravenøst
administration af høje doser penicillin gentagne gange, samt eventuelt lokalt i såret, og derudover
administration af NSAIDS, samt sørge for drænage fra såret. I enzootiske områder anbefales
vaccination (Radostits et al. 2007).
Hæmatogen spredning af især C. chauvoei efterfølgende per oral optagelse af bakteriesporer kan
forekomme hos kvæg, hvor tilstanden kaldes for miltbrandsemfysem. Det formodes at sporerne
optages til blodbanen via fordøjelseskanalens slimhinde, hvorefter de transporteres til
(skelet)muskulaturen, hvor de kan ligge i en dvaletilstand indtil fx lokal muskelnekrose eller lav
ilttension får dem til at germinere. Derved opstår der en svær lokal nekrotiserende myositis af
skeletmuskulaturen samt en akut systemisk toxæmi, der ofte medfører mors af dyret indenfor 12-36
timer efter opståen af de kliniske manifestationer, men som også kan opstå perakut, således at
kliniske manifestationer ikke observeres før indtrædelsen af mors. Dyret vil udvise svær
nedstemthed, være anorektisk og have høj feber (41 ºC). Der observeres svær halthed, og udtalt
hævelse af den øvre del af det afficerede ben, som i de tidlige stadier vil være varmt og smertefuldt
ved palpation, men som hurtigt bliver koldt og indolent, hvorved ødem og emfysem kan erkendes.
Huden i området bliver herefter misfarvet, tør og sprækker. Dette kliniske billede er karakteristisk
for tilstanden, der af samme grund kaldes Blackleg på engelsk. Diagnosen stilles ved postmortel
obduktion af dyret, hvor incision af den afficerede muskelmasse vil afsløre opsvulmet og
ildelugtende væv, der varierer i farven fra mørkerødt til sort, og er dækket af et tynd, blod-lignende
væske indeholdende gasbobler. Ved friske indsnit i vævet virker snitfladen tør og skinner metallisk.
En endelig diagnose kan stilles ved identifikation af C. chauvoei vha. fluorescent antibody staining.
Miltbrandsemfysem opstår oftest hos ung-kvæg, der vokser hurtigt og fodres intensivt. Derudover
ses en sæson-præget udbredelse, idet tilstanden især opstår i de varme og våde måneder af året.
Grundet sygdommens akutte forløb og læsionernes svære udbredelsesgrad er behandling sjældent
succesfuld, hvorfor vaccination af ungkvæg anbefales til kvægproducenter, hvor sygdommen er
enzootisk forekommende (Radostits et al. 2007).
4.3 Enteropathogeniske og enterotoxæmiske clostridie-arter
C. perfringens er en del af den normale tarmflora hos kvæg. Ændringer af tarmmiljøet og motilitet
grundet stressende forhold for dyret, såsom transport, foderskift mm., kan dog begunstige en
23