Kronisk botulisme hos malkekvæg - Erri-Comfort & Danish Genetics

Direkte/Sandwich- ELISA er den mest almindelige immunologiske testmetode anvendt til at
identificere BoNT, dog er det uklart om der overhovedet er nogen korrelation mellem forekomst af
kronisk botulisme og et serologisk respons. Serologiske studier udført i forbindelse med
botulismeudbrud i malkekvægsbesætninger viser ikke noget entydigt billede på, hvornår og i
hvilken mængde køer danner antistoffer mod BoNT. Således kan antistoffer mod BoNT både findes
i serum hos syge og raske dyr (Jubb et al. 1993; Thomas 1991) og mere specifikt, hos dyr i
vaccinerede besætninger og hos uvaccinerede dyr fra besætninger, hvor der ikke har forekommet
udbrud af botulisme, men hvor området blev betragtet som endemisk, samt fra både helbredte og
klinisk raske køer fra uvaccinerede besætninger, der var placeret i ikke-endemiske områder
(Gregory et al. 1996). Kvæg, der eksponeres naturligt for subkliniske såvel som sublethale doser af
BoNT, danner altså sandsynligvist specifikke antistoffer overfor toksinet, hvorfor fundet af
antistoffer mod BoNT i serum ikke kan bekræfte en klinisk diagnose for botulisme.
Mængden af dannet antistof mod BoNT synes heller ikke at korrelere med graden af de kliniske
manifestationer. Mawhinney et al (2012) fandt kun en lille forskel i antistofniveauerne hos køer
med kliniske manifestationer og kontrolkøer, og Main & Gregory (1996) fandt højere antistoftitre i
de køer, der var subkliniske udsatte for BoNT end, de der var klinisk påvirkede under et
botulismeudbrud i Australien. Forfatterne spekulerer på, om forklaringen kan være, at køer der dør
af botulisme, dør for hurtigt til at der kan nå at dannes antistoffer. Steinman et al. (2006) fandt
under et vaccinationsstudie i Israel højere antistofniveauer i raske køer end i syge køer i et ud af tre
store udbrud, og fandt ligeledes lavere antistofniveauer i yngre dyr, hvilket kan skyldes gentagen
naturlig eksponering for subkliniske toksin-doser hos ældre dyr. I samme studie blev det
konkluderet, at den på daværende tidspunkt anvendelige vaccinationsprotokol i Israel var
utilstrækkelig, grundet manglende immunisering som følge af vaccinationen, der siden 1977 har
foregået rutinemæssigt i landets malkekvægsbesætninger. Forfatterne fremhæver det vanskelige i, at
tilrettelægge en vaccinationsprotokol mod forebyggelse af botulisme, da der ikke er identificeret en
antistof-cutoff-værdi, der med sikkerhed vides at være beskyttende mod sygdommen.
At der muligvis kun opstår et svagt og kortvarigt immunrespons hos kvæg efter eksponering af
BoNT, både under naturlige og eksperimentelle forhold, observerede Theiler under sine forsøg på
Armoedsvlakte-farmen: ”The behaviour of cattle under natural conditions demonstrates that the
order of immunity is at best small. A beast which recovers from a mild attack of lamsiekte may
contract the disease a second, third or fourth time within relative short periods, although it is rare
for it to survive a third and fourth attack.” (Theiler 1927).
36