Læs artiklen side 29-30 i DanAvl MAGASINET - Porc-Ex Breeding A/S

juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 23
Hvad består avlsarbejdet i?
Selektion
De to helt centrale elementer i avlsarbejdet er:
• at foretage den optimale kombination mellem so
og orne
• at udvælge de bedste avlsdyr til næste generation
blandt afkommet fra disse kombinationer.
”En af de vigtigste arbejdsopgaver i en avlsbesætning
er at kombinere generne rigtigt,” fortæller Holger. ”Her
bruger avleren megen tid på at analysere både so og
orne for at kunne foretage de rigtige valg.
Selektionen af avlsdyr starter allerede i farestalden,
hvor den første sortering finder sted, idet kun de grise,
som er i orden, kan gå videre i avlsarbejdet. Sorteringen
fortsætter i klimastalden, og indtil dyrene står færdigafprøvede
i forsøgsstalden. Den afgørende selektion sker
dog først efter, at dyrene er scannet ved afslutningen
af individafprøvningen i besætningen. Men selektionen
fortsætter også derefter. Derfor ønsker jeg at beholde
flest mulige sopolte hjemme efter individprøven, så jeg
har så mange som muligt at vælge imellem.
Som avler er man nødt til fastlægge sin egen avlsstrategi.
Selektionen sker primært ud fra avlsindeks, men også
dyrenes eksteriør er vigtig. Derudover satser jeg på at
holde en god spredning i besætningen rent afstamningsmæssigt.
Det kan nemlig give grimt bagslag at satse
på en enkelt eller få afstamninger, da et dyrs indeks jo
løbende ændrer sig, efterhånden som der kommer nye
data om dyret selv eller fra slægtninge. Det giver sig
selv, at man jævnligt står i et dilemma, hvor de forskellige
selektionskriterier må afvejes i forhold til hinanden.
Det er bl.a. på det punkt, vores talent som avlere sættes
på prøve.
Hver gang, jeg har hentet de opdaterede avlsindeks fra
Databanken, kigger jeg listen igennem på kontoret og
sammenholder den med dyrenes afstamning. Derefter
Holger Callø og Thorkild
Christensen drøfter
avlsarbejdet med avlskonsulent
Torben Vendenbo
“ den helt store forskel på avl og
produktion er, at avl drejer sig om
individer, hvor produktion drejer
sig om hold eller besætninger.
derfor skal avlsarbejdet foregå
med den største omhu og med
streng datadisciplin
”
går jeg i stalden for at se, om de indeks- og afstamningsmæssigt
interessante dyr er i orden mht. eksteriør (ben,
klove, pattesæt mv.). Det er f.eks. meget vigtigt at sikre,
at også ornernes pattesæt og –antal er, som det skal
være.
Indiviafprøvning
Individprøven i besætningen rangerer ungdyrene individuelt
inden for kuld og generelt i besætningen. Den er
derfor et nødvendigt grundlag for selektionen. Individprøven
foregår efter en lang række regler vedr. staldforhold,
fodring mv., der sikrer ensartede forhold for alle
grise. Forsøgsperioden starter, når en gris vejer mellem
28 og 34 kg. Forsøgsperioden afsluttes, når største gris
i stien vejer over 92 kg, hvor alle grise i stien vejes og
scannes, dvs. måling af spæktykkelsen. Grise, der vejer
under 70 kg, udsættes og tæller ikke med. Efter scanningen
modtager avleren en udskrift med kødprocent,
tilvækst og indeks for de enkelte grise. Dataene øver
også indflydelse på slægtninges indeks.
”Individprøven foregår efter meget stramme regler,” oplyser
Holger, ”Vores kontrakt med DSP fastlægger, hvor
mange kuld jeg må afprøve pr. år, og efter den seneste
stramning (med Dansk Svineavls accept) må dette tal kun
fraviges med +/- 5 %. Det betyder, at jeg året igennem
skal disponere afprøvningskuldene meget strategisk, for
Holger Callø mellem driftsleder Thorkild
Christensen (tv), og elev Michael Meier
ellers risikerer jeg, at der ikke er ”plads” til afprøvning
af nogle topkuld i slutningen af året. Derfor må jeg
desværre frasorterer en række kuld allerede før individafprøvning.
”Rent avlsmæssigt bør alle kuld principielt afprøves for
at få det bredest mulige selektionsgrundlag i besætningen,”
tilføjer Torben Vendelbo, der deltog i besøget.
”Men hvis den tilladte afvigelse på + 5 % overskrides,
bliver ”overskudskuldene” automatisk overført til opformering
og kan aldrig siden komme tilbage i avlen.”
KS
KS spiller to meget vigtige roller i avlsarbejdet:
• KS-ornerne anvendes i alle avlsbesætninger og binder
dermed avlssystemet sammen, således at det er muligt
at sammenligne avlsresultater fra alle avlsbesætninger
• KS-metoden sikrer, at kun de allerbedste orner i hver
race anvendes i avlsarbejdet.
”For at sikre os sæd fra landets absolut bedste orner
er det nødvendig at bestille sæd på alle KS-stationer,
”Hatting-KS ”, ”Ornestation Mors” og ”Vestsjællands Ornestation”.
Ved mit valg af KS-orner sørger jeg også for
at opnå en afstamningsmæssig spredning – ligesom ved
selektionen af sopolte. I øvrigt er jeg super godt tilfreds
med KS-systemet i DanAvl, som det fungerer i dag.
Det er også vigtigt for producenterne at tænke på spredning,
når de bestiller sæd. Der findes ikke ”indeks-sikre”
KS-orner. Indeks kan for alle orner ændre sig – både op
og ned. Derfor er det vigtigere for en producent at fokusere
på indeks-niveauet, end på en lille indeks-forskel,
når der bestilles sæd.
KS-systemet har også stor betydning for avlerne på en
anden måde, nemlig for vores indtjening. KS-stationerne
lejer ornerne af os og betaler en afgift herfor, som er
delvist indeks-afhængig. Da KS-ornerne hentes fra ”den
gode ende”, er det i sig selv en spore til at skabe størst
mulig avlsfremgang – og så er ringen sluttet, da vi igen
bruger disse orner til at skabe ny avlsfremgang.”
(Red.: En samlet beskrivelse af KS-systemet følger i et
senere nummer af DanAvl Magasinet.)
“ At drive en avlsbesætning til
topresultater kræver supermotiverede
og dygtige medarbejdere,
som tør gå ind og tage
ansvar og er villige til at videreudvikle
sig
”
Omhu og datadisciplin
”Den helt store forskel på avl og produktion er, at avl
drejer sig om individer, hvor produktion drejer sig om
hold eller besætninger,” understreger Torben. ”Derfor
skal avlsarbejdet foregå med den største omhu og med
streng datadisciplin. Der skal være fuldstændigt styr
på hvert enkelt dyrs fødselsdato og identifikation (far,
mor og individnummer). Det sker gennem registrering,
mærkning og indberetning til Databanken for Svineavl.
For at optimere sikkerheden gennemføres løbende forældreskabskontrol
via blodprøver i alle avlsbesætninger
– og heldigvis finder vi meget få fejl.
Alle grise skal randklippes med moderens so-nummer
umiddelbart efter fødsel, og de skal mærkes med individnummer
ved hjælp af plastikøremærke senest ved
fravænning. Undervejs skal avleren holde styr på, hvor
grisene evt. flyttes hen (kuldudjævning / ammeso).”
Registreringen omfatter løbedato og anvendt orne, faredato,
antal totalfødte pr. kuld samt antal grise 5 dage
efter fødsel (LG5) og grisenes individnummer. Desuden
skal alle afgange af dyr fra besætningen registreres.
Disse data skal løbende indberettes til Databanken, hvil-
Fortsættes på næste side