Vision 2020 - Ballerup Kommune

VISIONSOPLÆG UDARBEJDET AF
Kultur & Kommunikation for Ballerup Kommune
februar 2007
OPDRAGSGIVER
Ballerup Kommune
Plan og Byg
Ballerup Rådhus
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
UDARBEJDET AF
Kultur & Kommunikation
Flemming Madsen
Kristine Samson
Laura Moltzen
I samarbejde med
Birgitte Rasmussen, Seniorforsker, Forskningscenter Risø
Ballerup Kommunes projektgruppe:
Lone Schock, Afdelingschef
Claus Møgelvang, Teknisk direktør
Mette Louise Ebdrup, Direktionssekretær
Lise Pedersen, Planarkitekt
LAYOUT OG SATS
Kristine Samson
Laura Moltzen
FORSIDE
Luftfoto af Ballerup Kommune
Tak til Ballerup Bibliotek og Doris Svenstrup for at stille lokaler til rådighed.
Udarbejdet af: Opdragsgiver:
Kultur & Kommunikation Ballerup Kommune
Topasgangen 16 Plan og Byg
2300 København S Ballerup Rådhus
Tlf. 2612 2674 Hold-an Vej 7
www.kulkom.dk 2750 Ballerup
info@kulkom.dk
Brug af modeller og tekster er ikke tilladt. Citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. © Kultur & Kommunikation

BALLERUP VISION 2020
S.W.O.T.-baseret visionsoplæg til Kommunalbestyrelsens seminar
Februar 2007

INDHOLD
Sammenfatning 1
Om proces og metode 4
De 25 interviewpersoner 6
1. S.W.O.T.-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER 8
Styrker 8
Svagheder 9
Trusler 11
Muligheder 12
Tematisk sammenfatning S.W.O.T 14
13 hurtige om Ballerup 26
2. DATA OG KILDER 29
Jord og trafik 30
Byen og boligerne 32
Menneskene 34
Virksomhederne 36
Viden 38
Den sociale kapital 40
De kreative ressourcer 42
Ballerup og Verden 44
Natur, miljø og folkesundhed 46
Historie og milepæle 48
Litteraturliste og kilder 50

Når man får lejlighed til at arbejde intensivt med en kommune i en periode, træder centrale temaer
frem på baggrund af de mange samtaler, læsning og tolkning af data, benchmarking og møder.
Man får efterhånden en unik viden og overblik, samt en fornemmelse for de følelser, strømninger og
holdninger, som præger Ballerups borgere, institutions- og virksomhedsledere.
Det følgende er således vores subjektive fortolkning af data, interviews og proces i forhold til formålet:
at give inputs til det videre arbejde med at udvikle en vision for Ballerup.
TEMA 1 BALLERUPS LEDELSESKULTUR
Fra alle interviewede uden undtagelse fremhæves ledelse og ledelseskultur som positiv og unik.
Lederskabet og ledelseskulturen er således samlet set den mest overbevisende styrke, som Ballerup
har. Større end grønne områder, folkeskoler, idrætsfaciliteter, kunst og alle de andre kvaliteter,
som kommunen besidder.
Fra erhvervsfolk fremhæves lederskabet som en af forklaringerne på, at mange virksomheder har
valgt at etablere sig i kommunen. Fra borgere fremhæves det som noget, man synes er særlig værdifuldt
i forhold til at være bosat i Ballerup og udfolde sig.
Når spørgsmålet ”hvorfor synes du det?” skal besvares, tegner der sig et billede, som vi vælger at
beskrive sådan:
Walk-the-talk
Walk-the-talk er en ledelsesform, som er beskrevet af amerikanske ledelseseksperter. 1 Kort fortalt
er det en værdibaseret eller etisk form for lederskab, hvor lederen ’selv tager medicinen’, ikke nøjes
med at tale om værdier og mål, men går forrest og udfører dem sammen med sine medarbejdere.
Nogle af kendetegnene for den type lederskab er:
• Synlig ledelse, som kommer rundt i virksomheden (kommunen)
• Møder medarbejdere, borgere og virksomheder i øjenhøjde
• Er nysgerrig og interesseret i andres verden og udfordringer
• Leder i kraft af dygtighed, ikke af formel status
• Holder ord og er til at stole på
• Kommunikerer direkte og ærligt
• Er ikke bange for konflikter
• Kan håndtere og rumme forskellighed og uenighed
• Udviser beslutnings- og handlekraft, sager syltes ikke
1 Se for eksempel http://www.walkthetalk.com/ways-walk-talk-p-4.html?osCsid=6ec090bc5cd019b629a444b460c8a69f
1

Disse ledelsesformer er i følge de interviewede kendetegnende for Ballerup.
Der er dog også en oplevelse af, at tingene har ændret sig. Der er kommet lidt mere afstand imellem
Rådhus og borgere, nogle taler om en fremmedgørende djøffisering.
Anbefaling #1
Ballerup skal tage sin største styrke med sig ind i fremtiden og arbejde målrettet med ledelse
og ledelseskultur som en betydningsfuld ressource, som skal udvikles yderligere,
så den fortsat kan medvirke til differentieringen af Ballerup.
En anden måde at udtrykke det på er: Det er slut med at tro, at investeringer i fysiske anlæg og bygninger
gør forskellen. Invester i ledelse og mennesker i stedet for.
Der bør skabes en bred deltagelse mellem politikere, direktion, ledere og medarbejdere på alle niveauer.
TEMA 2 DIFFERENTIERING OG NETVÆRK
Ballerups mange foreninger og faciliteterne fremhæves som en styrke af mange. ’Den aktive
idrætskommune’ er et billede, som tegnes udadtil. På trods af det er der 66% af borgerne, som ikke
benytter kommunens idrætsanlæg.
Vi anvender dette som et eksempel på, at nogle af Ballerups højt profilerede faciliteter, som stilles til
rådighed for hele befolkningen, og som er båret af en demokratisk fællesskabstanke om at øge folkesundhed
og livskvalitet, ikke benyttes af det store flertal.
Der er endvidere en lang tradition i Ballerup for at ’løfte i flok’. At foreninger og frivillige stiller op og
forestår folkelige begivenheder, som kommunen støtter op omkring.
Enkelte borgere udtrykker en vis træthed over for traditionerne, som de oplever som et ’monopol’ i
Ballerup. Alting kanaliseres igennem foreningslivet, og hvis man ikke har lyst til at gå ind i det, så
opleves det ”svært at komme igennem med noget”. Vi får indtryk af, at der udvikler sig rettigheder
og magtpositioner, som ikke alle føler sig tiltalt af.
Nogle savner vækstlag og undergrund inden for kunst og kultur i kommunen og synes, det er blevet
for ’ensformigt og pænt’ med værker i byrummet og professionelle oplevelser på spillestederne og i
Superarena.
Andre udtrykker frygt for, at den kreative klasse, de højtuddannede og vellønnede, ikke vil føle sig
tiltalt af muligheden for at bosætte sig i Ballerup, fordi ’Ballerup hænger fast i industrikulturens tankesæt’.
Fra erhvervslivets side udtrykker man ønske om, at der skabes et mere varieret og kvalitetspræget
servicetilbud i kommunen, for eksempel inden for restaurationsområdet. Det fremhæves, at Ballerup
kun har meget få restauranter over fast food niveau.
Et andet tema, som fremhæves, er manglen på attraktive boliger - især ejerboliger. Lave priser synes
ikke at være en afgørende faktor, snarere tværtimod: Ballerup mangler tilbud, som er rigtig dyre,
men lækre og i topkvalitet. Der er for få udfoldelsesmuligheder og tilbud til individualisterne, som
har pengene og gerne vil betale.
2

Anbefaling #2
Ballerup bør gennemgå sine serviceområder, kulturtilbud og støtteområder og vurdere,
hvor der kan skabes en positiv differentiering, såvel ved en omlægning af den kommunale
støtte som ved øget brugerbetaling. Det samme gælder på boligområdet.
Anbefaling #3
Ballerup bør kigge på andre organisationsformer og støttemåder i relation til det frivillige
område og kulturområdet. Mere løst organiserede netværk og rammer for eksempel
kunst og vækstlag bør indgå i overvejelserne.
København februar 2007
Kultur & Kommunikation
Flemming Madsen Laura Moltzen Kristine Samson
3

Ballerup Kommune har påbegyndt en visions- og planproces, som skal lede frem til vedtagelse af
en planstrategi i 2009.
Som opstart på processen afholdes et visionsseminar for kommunalbestyrelsen d. 23.-24. februar
2007, hvor politikere og medarbejdere i kommunen skal drøfte visioner og scenarier for fremtiden
med udgangspunkt i vedtagne politikker og planer, faktuelle data om Ballerup samt trends og tendenser
i den nuværende udvikling.
Formålet
Formålet med analysen har været at give et kreativt input til Ballerup Kommunes planstrategi- og visionsproces.
Analysen og de forhold som fremdrages, bygger på både kvantitative data og kvalitative
udsagn.
De kritiske ressourcer
I samråd med projektgruppen har vi udpeget 9 ressourceområder, som er vigtige for kommunens
fremtid:
Såvel data som interviews er efterfølgende grupperet efter disse områder.
DEL 1: S.W.O.T.-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER
Vi har gennemført interviews med 25 personer, som er bosat i Ballerup eller arbejder indenfor kommunegrænsen
i nogle af Ballerups mange virksomheder.
• Viden og erhverv
• Kultur, idræt og sundhed
• Natur og miljø
• Ansatte i Ballerup Kommune
• Borgere og bolig
4

Personerne er udpegede af direktion og forvaltning og repræsenterer områder, som man siden vil
samle i fem fokusgrupper, som i næste fase skal arbejde med at udvikle en række scenarier for Ballerup
år 2020. Den sidste gruppe, borgerne, blev udtrukket tilfældigt fra kommunens digitale borgerpanel.
Kendetegnende for alle interviews har været engagement og lyst til at tage del i debatten om kommunens
fremtid. Ingen adspurgte har svaret nej til at deltage, og der er en betydelig stolthed og et
engagement at spore hos mange over at være en del af Ballerup. Alle udsagn i denne rapport er
anonymiserede – en præmis, som på forhånd blev meddelt de interviewede.
Formålet med interviews har været at få en række nøglepersoner og borgeres vurdering og oplevelse
af Ballerups styrker og svagheder samt muligheder og trusler.
Målet med interviewene var at give et nuanceret og holdningsbaseret input til den kvantitative
S.W.O.T.-analyse og derudover at inddrage centrale aktører i kommunen i processen.
DEL 2: DATA OG KILDER
Kommunens forvaltningsafdelinger har stillet en række data, nøgletal og dokumenter til rådighed inden
for de ressourceområder, som er udpeget.
Vi har gennemgået disse og foretaget sammenligninger, hvor det har været muligt og tjent et formål,
med regionale og nationale statistikker, undersøgelser og strategier.
Formålet har været at identificere områder, hvor Ballerup statistisk set skiller sig ud i forhold til den
regionale omverden og Danmark som helhed; samt at tilvejebringe et troværdigt grundlag for den
videre proces.
5

DE 25 INTERVIEWPERSONER
Viden og erhverv
Lars Gøtke, underdirektør Nordea Ejendomme
Flemming Krogh, Rektor Ingeniørhøjskolen i København
Troels Rasmussen, Kommunikationschef Tryg-Vesta Group
Ingo Østerskov, Direktør BEC Business,
Direktør Tom Nybroe, Nybroe Aps
Kaj Pedersen, Rektor Københavns Dag- og Aftenseminarium
Jan Møller, Rektor Grantofteskolen
Kultur, idræt og sundhed
Kirsten Sørensen, leder Teater Baltoppen og formand for Musisk samråd
Lis Anette Tovgaard, Måløv Bylaug
Kimu Bjarkman, leder af Jokokan Ballerup Karateskole
René Almind, Skovlunde idrætsforening
Alex Nielsen, trykker, pensionist
Dennis Christophersen, praktiserende læge, Helsehuset
Natur og Miljø
Peter Bendix, Formand for Dansk Cyklisk Forbund, Det Grønne Råd
Marianne Stenkjær, Leder af Grantoftegård
Ida Bode, Det grønne råd
Ansatte i Ballerup Kommune
Per Zafnes, Beboerrådgiver Eskebjerggård
Per Kølle, Skoleindrætskonsulent Pædagogisk Center
Borgere og bolig
Søren B. Christiansen, direktør i Baldersbo
Birgit Søgaard, Borger
Ole Jarnberg, Borger
Jørn Larsen, Borger
Kenneth Rasmussen, Borger
Helle Flindt Moustgaard, Borger
6

DEL 1 S.W.O.T.-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER

Kultur & Kommunikation har, på baggrund af data om Ballerup samt interview med 25 udvalgte personer,
udarbejdet en analyse af Ballerups kritiske ressourcer. Disse er nedenfor delt op i styrker,
svagheder, muligheder og trusler – de fire områder i S.W.O.T-analysen. I forbindelse med spørgsmålene
blev de interviewede også bedt om at komme med deres bud på en vision for Ballerup
kommune. Visionerne er indarbejdet under kategorierne ”muligheder”, der således både dækker
konkrete forslag til, hvad Ballerup kan gøre bedre og mere visionære perspektiver i forhold til både
den samfundsmæssige udvikling og de globale trends, som også Ballerup Kommune må tage stilling
til.
I interviewene tegnede der sig flere genkommende udsagn, som vi har samlet under seks temaer:
• Social kapital
• Erhverv og viden
• Den fysiske kommune
• Demokrati og lederskab
• Sammenhængskraft og identitet
• Sundhed, miljø og idræt
STYRKER
Social kapital
”Ballerup har stor social kapital og frivilligt engagement.”
”Der er plads til alle i Ballerup.”
”Ballerup er et dynamisk sted, fordi her bor så mange forskellige befolkningsgrupper.”
”Ballerup har en meget stærk tradition for foreningsliv, især inden for idræt. Trænger vi til nogle nye
former for fællesskaber?”
Viden og erhverv
”Videninstitutionerne, og de mange virksomheder med viden i centrum, er et knaldgodt match.”
”Ballerup kommune engagerer sig i erhvervslivet og er kendt for en imødekommende holdning til
virksomhederne.”
”Ballerup tiltrækker kreative typer.”
”Det er en fri kommune, hvor man kan tænke frit.”
8

Den fysiske kommune
”Ballerup har en optimal placering tæt på både grønne områder og storbyen.”
”Kommunen stiller mange faciliteter til rådighed for borgerne i form af anlæg, fritidsaktiviteter og andre
tilbud.”
”Når man bare holder sig væk fra myldretiderne, er Ballerup stadig det lettest tilgængelige sted i
centrum af hovedstadsregionen.”
”Ballerup har været forud for sin tid på det almene boligområde, og det kan mærkes nu.”
”Ballerup har Hovedstadens bedste boliger til prisen.”
Demokrati og lederskab
”Ballerup kommune gør meget for at høre sine borgere.”
”Ballerup har en stærk og visionær leder i kraft af borgmester Ove E. Dalsgaard.”
”Nærhedsprincippet i forvaltningen – det er nemt at komme i kontakt med dem.”
”Ballerup er god til at netværke og placere sine politikere og embedsmænd i eksterne relationer
som bestyrelser, udvalg mm.”
Sundhed, miljø og idræt
”Ballerup er en sund kommune med rigtig mange idrætstilbud og faciliteter til sine borgere.”
”Ballerup er et sted, hvor der er trivsel og tillid.”
SVAGHEDER
Social kapital
”Forkert anvisningspraksis i forhold til unge mennesker – folk lever en transittilværelse.”
”Der mangler gode kulturtilbud og uddannelser for de unge.”
”Der mangler blanding af sociale klasser og politiske anskuelser i Ballerup.”
”Ballerup-ånden er blevet en hæmsko, der forhindrer folk i at bidrage af lyst. Folk kræver i stedet.”
”I Skovlunde er man trofast mod lokalsamfundet – i Ballerup slås man.”
”Der bor mange ældre, og der er en tendens til ghettodannelser inden for særlige befolkningsgrupper.”
”De gode holdninger til handicappede og svage grupper koster dyrt.”
Viden og erhverv
”Der er himmelvid forskel på imaget af en progressiv videnby, som vi har udadtil – og så virkeligheden,
når virksomhederne lukker om aftenen.”
”I stedet for at købe alle de kunstværker skulle man måske satse på at skabe nogle miljøer for kunstens
vækstlag og unge talenter. Hvor er de henne i Ballerup i dag?”
9

Den fysiske kommune
”Dårlig infrastruktur og parkeringsmuligheder.”
”På fem år er min transporttid i bil til og fra Ballerup blevet forøget med 30%”
”Kommunen har nogle af de største grønne områder i Hovedstaden, men indtrykket er alligevel motorveje
og trafik.”
”For meget alment boligbyggeri. Det skævvrider befolkningssammensætningen.”
”Hvis jeg landede midt i Ballerup med en helikopter, ville jeg ikke tro, at jeg var i en by. Snarere en
fordelingscentral for biler.”
”Der er er en rejse mellem alle ting i Ballerup. Afstandene er store og rejsen er ikke køn.”
”Der mangler i den grad natteliv i Ballerup.”
”Dårlig vedligeholdelse af skoler og idrætsanlæg.”
”Ballerup mangler en attraktiv bymidte med torve, cafeer og restaurationer.”
”Ballerup er ikke spændende at bo i – der er for kedeligt.”
Demokrati og lederskab
”Der er mangel på lederskab, når visionerne skal føres ud i livet.”
”Der er blevet mere ”de-er-nu-nummer-13-i-køen” i Ballerup kommune.”
”Vi yder kun 70% af det, vi kan, og tingene kommer for nemt.”
”Kommunen er indspist og man skal kende ’de rigtige’.”
”Dårlig konfliktkultur. Kommunen er konfliktsky og udskyder problemerne, når der skal mægles.”
”Demokratiet i kommunen er blevet mindre gennemskueligt med årene.”
Sammenhængskraft og identitet
”Ballerup har masser af viden, idræt og fællesskab, men mangler kultur, oplevelse og identitet.”
”Mangel på identitet og tilhørsforhold.”
”Tag sutskoene af!” – folk vil ikke bevæge sig for at få oplevelserne og hænger fast i det lokale.”
”Ballerup er revet over på midten identitetsmæssigt. Den kreative klasse rækker mod Lyngby og
Nordsjælland, den anden halvdel af befolkningen dyrker sport og foreningsliv.”
”Der er et Ballerup ’by day’ bestående af pendlere, og et Ballerup ’by night’ bestående af beboere.”
”Ballerup er delt i de tre gamle kommuner, og afstanden mellem dem er for stor.”
”Ballerup er revet over på midten af vejene.”
Sundhed, miljø og idræt
”Det er grotesk, at eksempelvis lærerne må ryge på skolerne, når børnene ikke må, og at kommunen
sætter slik- og sodavandsautomater op, når man vil være en sund kommune. Der mangler troværdige
ledere.”
”Det eneste mad, du kan få i Ballerup, er pizza, pommes frites og burgere.”
”De mange idrætsfaciliteter bruges ikke nok af borgerne og de unge. Der er ikke brug for flere kampagner,
men en indsats i praksis, hvor man stiller krav til de voksne og kommunens ansatte om selv
at være sunde.”
10

TRUSLER
Social kapital
”Tilstrømningen til foreningerne bliver mindre og mindre.”
”Egoismen og individualismen i samfundet truer den sociale kapital.”
”Der er vel for pokker andre måder at deltage i samfundslivet på?”
”Topstyring og centralisering fra staten kan ødelægge motiverne til frivillighed.”
”Ældrebyrden.”
”Den gamle Ballerup-ånd at alting skal ske frivilligt med stor opbakning, er ved at blive en hæmsko
for initiativ.”
”Boligforeningerne trænger til nyt blod og mennesker med ”ja-det-kan-godt-lade-sig-gøre-attituden!”
Den fysiske kommune
”Efter strukturreformen er Ballerup blevet en lille kommune, og vil ikke kunne klare sig i konkurrencen
med storkommunerne.”
”Den nye motorvej og trafikken kan sluge Ballerup helt.”
”Omegnskommunerne lever ikke op til deres sociale ansvar, og Ballerup må tage al skraldet.”
”Frederikssund kan stjæle billedet og initiativet fra Ballerup med sine planer om nye bydele.”
Demokrati og lederskab
”Hvis Ballerup skal klare sig i konkurrencen i hovedstadsregionen, så må der en klarere og mere
moderne vision til.”
”Teknokraterne og ’djøfferne’ overtager det personlige lederskab.”
Viden og erhverv
”For at klare sig i en international konkurrence om borgere og arbejdspladser SKAL Ballerup øge
differentieringen.”
”Ballerup hænger fast i sin fortid som arbejderkommune i industrisamfundet – se at komme videre.”
”Alle virksomheder flytter på et eller andet tidspunkt – også fra Ballerup.”
”Virksomhederne søger mod de attraktive adresser ved Havnen og i Hovedstaden og flygter fra Ballerup.”
Sundhed, miljø og idræt
”Fremover vil den sociale ulighed kun blive større, og det bliver en stor udfordring for en kommune
som Ballerup, der tiltrækker de svage, og som samtidig sætter social bevidsthed og sundhed højt. ”
”Hvad hjælper det med sundhedspolitik og forebyggende indsats, når der kører 150.000 biler igennem
kommunen hver dag?”
11

MULIGHEDER
Den fysiske kommune
”Skab bedre fysiske rammer og infrastruktur for erhvervslivet.”
”Tag initiativ til at stimulere servicebranchen – eksempelvis restaurationer og caféer i Lautrup- og
Mileparken.”
”Det er slut med de store udbygninger – fremtiden kommer til at afhænge af evnen til at få alt det,
som er her i forvejen, til at spille sammen og udvikle sig. Netværkskompetencer er nøgleordet.”
”Indgå samarbejde med de andre kommuner om at få motorvejen etableret, så Ballerup kan blive
mindre trafikeret.”
”Skabe rammer for kunstneriske vækstlag, så kunst ikke blot er et byrumsfænomen, men også et
socialt netværksfænomen.”
”Investere mere i kvarterløft og udearealer for at holde på beboerne.”
”Fokuser på indpendlernes behov og præferencer, fx veje, parkering og attraktive domiciler.”
”Få en balance i befolkningssammensætningen etableret ved at omlægge til ejerboliger – og derved
tiltrække de ressourcestærke.”
”Få bygget nogle boliger til vores kreative højtuddannede medarbejdere. Med dagens trængsel på
vejene er transporttid en faktor, du kan bruge. Der er bare ikke nok attraktive boliger, som kan matche
arbejdspladserne.”
”Byg et højt og arkitektonisk flot vartegn i Ballerup, der signalerer ’her bor vi!’
Demokrati og lederskab
”Find kreative ledere, der kan gå på tværs.”
”Etablere tværgående samarbejde mellem forvaltningerne.”
”Finde og ansætte rollemodeller og inspiratorer, der kan motivere Ballerups sociale og kreative potentiale.”
”Få mulighederne ud, hvor borgerne er.”
”Om ti år er Ballerup – stadigvæk – kendt for sundhed, sport, kreativitet, fællesskab og godt lederskab.”
”Man skal gøre noget andet, end man altid har gjort – det er tid til at vende tingene på hovedet.”
Social kapital
”Bruge Ballerup-borgernes store engagement til at skabe viden og kreativitet.”
”Fokuser på at inddrage borgerne – det er en enorm ressource.”
”Kommunen kunne hjælpe foreningerne med det administrativt tunge arbejde.”
”Man kan meget sammen, uden at det koster penge.”
”Tiltræk børnefamilierne.”
”Man kunne integrere foreningslivet i problemløsningen.”
”Brande sig på Ballerup-borgernes engagement og sociale ånd.”
”Ballerup skal være den bedste kommune til at få samspil mellem mennesker til at fungere.”
12

Sammenhængskraft og identitet
”Det er samarbejde, netværk og eksperimenter, der kan brande og skabe sammenhængskraft i Ballerup.
Det er indholdet frem for udtrykket.”
”Ballerup er ikke noget kønt sted og bliver det heller aldrig. Det er menneskene og deres evne til at
skabe stærke fællesskaber, smukke oplevelser og viden, der rykker. Vi skal stråle og markere os
ved det, vi gør.”
”Ballerup kunne komme ud over sin egen grænse og differentiere sig ved at finde sin rolle som del
af storbyen og Øresundsregionen.”
”Skabe en fælles identitet, hvor det særegne i de tre bysamfund fremhæves.”
”Gør området omkring Baltorpskolen til et fælles kulturelt oplevelsescentrum for Ballerup, og få sat
kreative mennesker til at lede det.”
Viden og erhverv
”Vi skal tiltrække forskervirksomheder inden for medicin, viden og teknologi og få deres kreative og
højtuddannede medarbejdere til at bosætte sig ved at brande Ballerup som en videnkommune.”
”Ballerup kan markere sig som videnby, hvor erhvervsliv og det offentlige samarbejder.”
”Integrere Ballerups virksomheder i udviklingen af byen.”
”Hvor spændende er det, for begge parter, at få en indvandrer til at gøre rent? Det er meget mere
interessant at se ham eller hende som månedens sælger i en finansiel virksomhed. Der ligger en
enorm ressource i mennesker med anden etnisk baggrund, som kommunen skulle se at tage alvorligt.”
”Formulere en klar politik for sponsoraftaler mellem kultur og erhverv.”
”Tag ud i verden til de stærkeste byområder, som man gerne vil ligne, og bliv inspireret. Tag både
politikere, erhvervsfolk og embedsmænd med.”
”Lad kommunen og virksomheder gå sammen om at skabe fremtidens kreative super-institutioner
og skoler i Ballerup. Så kommer den kreative klasse og de højtuddannede til at flokkes.”
”Skabe fokus på at udnytte og aktivere de ledige menneskelige ressourcer og øge den kulturelle
profil ved at skabe rammer for nye kreative vækstlag.”
Sundhed, miljø og idræt
”Ballerup skal satse på idræt – både eliten og bredden. Så vil både sundheden og selvværdet stige.”
”Kommunen kunne lære af erhvervslivet, når det kommer til sundhed. I det private udbetaler man ligefrem
løn for at medarbejderne kan holde sig sunde.”
”En vision om at være en ren kommune, for eksempel inden for drikkevand.”
”En halv-slap, halv-fed, piberygende pædagog motiverer ikke de unge til at dyrke idræt. Indsæt nogle
sunde rollemodeller i institutionerne – og for den sags skyld også i den kommunale forvaltning.”
”Man kunne synliggøre naturen og bruge den aktivt – sammen med idrætten – til at tiltrække turister
om sommeren.”
13

TEMATISK SAMMENFATNING – S.W.O.T.
I den følgende sammenfatning giver Kultur og Kommunikation nogle bud på, hvad udsagnene fortæller
om Ballerup samt hvilke udfordringer og spørgsmål, de stiller. Sammenfatningen benytter sig
også af de opstillede seks temaer.
TEMA SOCIAL KAPITAL
Mangfoldighed i befolkningsgrupper og i udbuddet af foreningsaktiviteter er den hyppigst nævnte
styrke. Ballerup-borgernes initiativer og deltagelse i foreningsaktiviteter er stor.
Der er et aktivt foreningsliv med 270 foreninger, hvilket har manifesteret sig i den særlige Ballerupånd,
hvor folk involverer sig i hinanden og deltager aktivt i deres omgivelser.
Ballerup Kommune betragtes derudover som en sted, hvor man kan få medindflydelse og kan blive
hørt. Problemerne ligger dog også i forlængelse af den sociale kapital: Flere nævner en tendens til
klikedannelser og indspisthed inden for særlige områder som en svaghed.
Mulighederne gives der dog også mange eksempler på: En mere brobyggende social kapital kan
etableres ved eksempelvis at få skabt netværk på tværs i kommunen og indsætte kreative og inspirerende
ledere til at engagere især de unge.
De gamle traditioner og den veletablerede foreningsånd er således både en styrke, men opfattes af
nogle også som en trussel mod nytænkning. En trussel i den sammenhæng er også den stigende
individualisme og selvtilstrækkelighed.
Udfordringer og spørgsmål:
• Skaber foreningerne til stadighed nye netværk, udvikling og udveksling på tværs af aldersmæssige
og individuelle fritidsinteresser?
• Har foreningerne nok brobyggende karakter, det vil sige, går de på tværs af interesseområder
og medvirker de til at skabe kommunal sammenhængskraft, fællesskab og sammenhold – eller
plejer man særinteresser i foreningerne?
• Er foreningerne i sig selv garant for social kapital og demokrati, eller skal kommunen arbejde
for at udvide netværk og inddrage nye målgrupper?
14

Styrker
”Ballerup har stor social kapital og frivilligt engagement.”
”Der er plads til alle i Ballerup.”
”Ballerup er et dynamisk sted, fordi her bor så mange
forskellige befolkningsgrupper.”
”Ballerup har en meget stærk tradition for foreningsliv,
især inden for idræt. Trænger vi til nogle nye former
for fællesskaber?”
”Tilstrømningen til foreningerne bliver mindre og mindre.”
”Egoismen og individualismen i samfundet truer den
sociale kapital.”
”Der er vel for pokker andre måder at deltage i samfundslivet
på?”
”Topstyring og centralisering fra staten kan ødelægge
motiverne til frivillighed.”
”Ældrebyrden.”
”Den gamle Ballerup-ånd; alting skal ske frivilligt med
stor opbakning, er ved at blive en hæmsko for initiativ.”
”Boligforeningerne trænger til nyt blod og mennesker
med ”ja-det-kan-godt-lade-sig-gøre-attituden!”
Trusler
15
”Forkert anvisningspraksis i forhold til unge mennesker
– folk lever en transittilværelse.”
”Der mangler gode kulturtilbud og uddannelser for de
unge.”
”Der mangler blanding af sociale klasser og politiske
anskuelser i Ballerup.”
”Ballerup-ånden er blevet en hæmsko, der forhindrer
folk i at bidrage af lyst. Folk kræver i stedet.”
”I Skovlunde er man trofast mod lokalsamfundet – i
Ballerup slås man.”
”Der bor mange ældre, og der er en tendens til ghettodannelser
inden for særlige befolkningsgrupper.”
”De gode holdninger til handicappede og svage
grupper koster dyrt.”
”Bruge Ballerup-borgernes store engagement til at
skabe viden og kreativitet.”
”Fokuser på at inddrage borgerne – det er en enorm
ressource.”
”Kommunen kunne hjælpe foreningerne med det
administrativt tunge arbejde.”
”Man kan meget sammen, uden at det koster penge.”
”Tiltræk børnefamilierne.”
Svagheder
”Man kunne integrere foreningslivet i problemløsningen.”
”Brande sig på Ballerup-borgernes engagement og
sociale ånd.”
”Ballerup skal være den bedste kommune til at få
samspil mellem mennesker til at fungere.”
Muligheder

TEMA ERHVERV OG VIDEN
Ballerup står for mange som en stærk erhvervskommune. Især halvfemserne udgjorde Ballerups
guldalder inden for erhverv, hvilket de fleste ser som en styrke. Der er en udbredt opfattelse af Ballerup
som Danmarks svar på Silicon Valley.
Tilstedeværelsen af både erhverv og videninstitutioner i Ballerup betyder at, erhvervslivet har et
stort rekrutteringsopland og uddannelsesinstitutionerne et stort antal praktikpladser og samarbejdspartnere
i forhold til forskning.
Men Ballerup opfattes ikke entydigt som en videnkommune, især ikke når det gælder integrationen
mellem videninstitutionerne, videnerhvervet og resten af kommunen. Flere oplever, at de mange institutioner
og videnvirksomheder ikke er synlige nok i kommune, men påpeger samtidig, at en fortsat
tiltrækning af erhvervslivet udgør Ballerups muligheder i fremtiden.
Det ligger med andre ord lige for, at der kan der tænkes mere målrettet i at integrere viden og erhverv
i kommunens politik. Ved eksempelvis at skabe kreative netværk mellem erhvervsliv og videninstitutioner,
ligesom der ligger en stor ressource i opkvalificering af Ballerups svage grupper til
gavn for både kommunen, de svagest stillede og erhvervslivet, der mangler arbejdskraft.
Udfordringer og spørgsmål:
• Kan Ballerup Kommune fremover udnytte ressourcerne viden og teknologi bedre. Eksempelvis
ved at skabe et bedre netværk mellem befolkningen, erhvervslivet og videninstitutionerne?
• Kan uddannelse og erhverv hjælpes til et tættere og mere progressivt samspil?
• Kan Ballerup også blive en videnkommune, når det gælder viden om, hvordan man integrerer
videninstitutionerne, videnerhvervene og kommunens sociale kapital?
• Kan Ballerup som erhvervs- og videnby være eksempelkommune i forhold til integration og aktivering
af eksempelvis indvandrergrupper?
16

Styrker
”Videninstitutionerne og de mange virksomheder
med viden i centrum er et knaldgodt match.”
”Ballerup kommune engagerer sig i erhvervslivet og
er kendt for en imødekommende holdning til virksomhederne.”
”Ballerup tiltrækker kreative typer.”
”Det er en fri kommune, hvor man kan tænke frit.”
”For at klare sig i en international konkurrence om
borgere og arbejdspladser SKAL Ballerup øge differentieringen.”
”Ballerup hænger fast i sin fortid som arbejderkommune
i industrisamfundet – se at komme videre.”
”Alle virksomheder flytter på et eller andet tidspunkt –
også fra Ballerup.”
”Virksomhederne søger mod de attraktive adresser
ved Havnen og i Hovedstaden og flygter fra Ballerup.”
Trusler
17
Svagheder
”Der er himmelvid forskel på imaget af en progressiv
videnby, som vi har udadtil – og så virkeligheden, når
virksomhederne lukker om aftenen.”
”I stedet for at købe alle de kunstværker, skulle man
måske satse på at skabe nogle miljøer for kunstens
vækstlag og unge talenter. Hvor er de henne i Ballerup
i dag?”
”Vi skal tiltrække forskervirksomheder inden for medicin,
viden og teknologi, for at få deres kreative og
højtuddannede medarbejdere til at bosætte sig ved
at brande Ballerup som en kommune.”
”Hvor spændende er det, for begge parter, at få en
indvandrer til at gøre rent? Det er meget mere interessant
at se ham eller hende som månedens sælger
i en finansiel virksomhed. Der ligger en enorm
ressource i mennesker med anden etnisk baggrund,
som kommunen skulle se at tage alvorligt.”
”Formulere en klar politik for sponsoraftaler mellem
kultur og erhverv.”
”Tag ud i verden til de stærkeste byområder, som
man gerne vil ligne, og bliv inspireret. Tag både politikere,
erhvervsfolk og embedsmænd med.”
”Lad kommunen og virksomheder gå sammen om at
skabe fremtidens kreative super-institutioner og skoler
i Ballerup. Så kommer den kreative klasse og de
højtuddannede til at flokkes.”
Muligheder

TEMA DEN FYSISKE KOMMUNE
Ballerups centrale placering og tilgængelighed betragtes som en styrke – især i forbindelse med
Ballerup som erhvervskommune. Kommunen har gjort meget for at styrke de fysiske rammer for erhvervslivet,
hvilket opleves som positivt. Det er også en fordel, at Ballerup ligger tæt på både grønne
områder og København: Lufthavn, Øresundsbroen og storbyens udbud af underholdning er inden
for rækkevidde.
Københavns relative nærhed opleves dog også af enkelte som en trussel, især for det kulturelle liv
og servicebranchen. Dertil kommer, at Ballerups centrale placering mellem København og Vestegnen
gør, at vejnettet belastes i perioder omkring myldretid, og mange oplever det store trafikale pres
som et problem, især mht. kødannelser ved de trafikale knudepunkter. Ballerup som trafikalt knudepunkt
udgør derfor en trussel, både i forhold til den planlagte motorvej og kommunens identitet som
grøn kommune.
Udfordringer og spørgsmål:
• Hvordan udnytter Ballerup Kommune sin placering i nærheden af København som en styrke?
• Hvordan fastholder og fornyer Ballerup sin status som knudepunkt mellem Region Sjælland og
Hovedstaden, hvis trafikken ledes uden om byen?
18

Styrker
”Ballerup har en optimal placering tæt på både grønne
områder og storbyen.”
”Kommunen stiller mange faciliteter til rådighed for
borgerne i form af anlæg, fritidsaktiviteter og andre
tilbud.”
”Når man bare holder sig væk fra myldretiderne, er
Ballerup stadig det lettest tilgængelige sted i centrum
af hovedstadsregionen.”
”Ballerup har været forud for sin tid på det almene
boligområde, og det kan mærkes nu.”
”Ballerup har Hovedstadens bedste boliger til prisen.”
”Efter strukturreformen er Ballerup blevet en lille
kommune, og vil ikke kunne klare sig i konkurrencen
med storkommunerne.”
”Den nye motorvej og trafikken kan sluge Ballerup
helt.”
”Omegnskommunerne lever ikke op til deres sociale
ansvar, og Ballerup må tage al skraldet.”
”Frederikssund kan stjæle billedet og initiativet fra
Ballerup med sine planer om nye bydele.”
Trusler
19
”Dårlig infrastruktur og parkeringsmuligheder.”
”På fem år er min transporttid i bil til og fra Ballerup
blevet forøget med 30%”
”Kommunen har nogle af de største grønne områder i
Hovedstaden, men indtrykket er alligevel motorveje og
trafik.”
”For meget alment boligbyggeri. Det skævvrider befolkningssammensætningen.”
”Hvis jeg landede midt i Ballerup med en helikopter,
ville jeg ikke tro, at jeg var i en by. Snarere en fordelingscentral
for biler.”
”Der er er en rejse mellem alle ting i Ballerup. Afstandene
er store og rejsen er ikke køn.”
”Dårlig vedligeholdelse af skoler og idrætsanlæg.”
”Ballerup mangler en attraktiv bymidte med torve,
cafeer og restaurationer.”
”Ballerup er ikke spændende at bo i – der er for kedeligt.”
”Bruge Ballerup-borgernes store engagement til at
skabe viden og kreativitet.”
”Fokuser på at inddrage borgerne – det er en enorm
ressource.”
”Kommunen kunne hjælpe foreningerne med det
administrativt tunge arbejde.”
”Man kan meget sammen, uden at det koster penge.”
”Tiltræk børnefamilierne.”
Svagheder
”Man kunne integrere foreningslivet i problemløsningen.”
”Brande sig på Ballerup-borgernes engagement og
sociale ånd.”
”Ballerup skal være den bedste kommune til at få
samspil mellem mennesker til at fungere.”
Muligheder

TEMA DEMOKRATI OG LEDERSKAB
Nærdemokrati og borgernes muligheder for indflydelse opleves som en stor styrke. Desuden nævnes
borgmesteren flere gange som en af Ballerups væsentligste styrker udadtil. Ove E. Dalsgaard
repræsenterer en stærk og engageret leder, men samtidig ytres der også bekymring for, hvad der
skal ske, når han engang ikke er byens borgmester.
Det nuværende stærke lederskab opleves med andre ord også som en potentiel trussel for Ballerup.
Desuden nævner flere centralisering og topstyring fra staten som en trussel mod nærdemokratiet,
ligesom fordelingspolitikken genkommende nævnes som en trussel mod Ballerup som en social
og bæredygtig kommune.
Udfordringer og spørgsmål:
• Kan Ballerup i højere grad udnytte de engagerede borgere i de politiske visioner?
• Svarer borgerne primært på politikernes spørgsmål, eller sker der også en inspirerende og
dynamisk udveksling af visioner mellem politikere og borgere?
• Kan Ballerup kommune indsætte kreative inspiratorer og rollemodeller på andre områder end
det politiske?
20

Styrker
”Ballerup kommune gør meget for at høre sine
borgere.”
”Ballerup er god til at netværke og placere sine
politikere og embedsmænd i eksterne relationer
som bestyrelser, udvalg mm.”
”Ballerup har en stærk og visionær leder i kraft
af borgmester Ove E. Dalsgaard.”
”Nærhedsprincippet i forvaltning – det er nemt at
komme i kontakt med dem.”
”Hvis Ballerup skal klare sig i konkurrencen i
hovedstadsregionen, så må der en klarere og
mere moderne vision til.”
”Teknokraterne og ’djøfferne’ overtager det personlige
lederskab.”
Trusler
21
”Der er mangel på lederskab, når visionerne skal
føres ud i livet.”
”Der er blevet mere ”de-er-nu-nummer-13-ikøen”
i Ballerup kommune.”
”Vi yder kun 70% af det, vi kan, og tingene
kommer for nemt.”
”Kommunen er indspist og man skal kende ’de
rigtige’.”
”Dårlig konfliktkultur. Kommunen er konfliktsky
og udskyder problemerne, når der skal mægles.”
”Demokratiet i kommunen er blevet mindre gennemskueligt
med årene.”
”Find kreative ledere, der kan gå på tværs.”
”Etablere tværgående samarbejde mellem forvaltningerne.”
”Finde og ansætte rollemodeller og inspiratorer,
der kan motivere Ballerups sociale og kreative
potentiale.”
”Få mulighederne ud, hvor borgerne er.”
Svagheder
”Om ti år er Ballerup – stadigvæk – kendt for
sundhed, sport, kreativitet, fællesskab og godt
lederskab.”
”Man skal gøre noget andet, end man altid har
gjort – det er tid til at vende tingene på hovedet.”
Muligheder

TEMA SAMMENHÆNGSKRAFT OG IDENTITET
De tre bysamfund Måløv, Skovlunde og Ballerup er tre adskilte dele af kommunen. I Skovlunde og
Måløv har man en meget stærk lokal identitet. Hvor man i Skovlunde engagerer sig i forenings- og
fritidsaktiviteter, er det i Måløv det lokale landsbysamfunds historie og kultur, der giver sammenhængskraft
– med biblioteket som centrum og en lang række folkelige begivenheder, der forbinder
kultur, historie, idræt og erhvervsliv.
Det er en styrke for de lokale, men også en svaghed, blandt andet fordi Ballerup by i forhold til de
små bysamfund opleves som det identitetsløse ’mellemrum’, hvor der mangler steder at opholde sig
i form af levende kulturtilbud, butikker, restaurationer og liv.
Udfordringer og spørgsmål:
• Kan man arbejde i praksis med at skabe en byidentitet, der involverer og engagerer borgerne
fra alle samfundslag?
• Hvordan bygger man bro mellem de tre bysamfund, og kan de gode erfaringer og initiativer inden
for både kultur, idræt og social kapital fra Måløv og Skovlunde bruges i forhold til Ballerup?
• Hvordan gør man Ballerup by til en spændende sted at opholde sig, og kan der skabes oplevelser
for alle?
22

Styrker
Ballerup-ånden
Ballerup-ånden
Trusler
23
”Tag sutskoene af!” – folk vil ikke bevæge sig for at få
oplevelserne og hænger fast i det lokale.”
”Ballerup har masser af viden, idræt og fællesskab,
men mangler kultur, oplevelse og identitet.”
”Mangel på identitet og tilhørsforhold.”
”Ballerup er revet over på midten identitetsmæssigt.
Den kreative klasse rækker mod Lyngby og Nordsjælland,
den anden halvdel af befolkningen dyrker
sport og foreningsliv.”
”Der er et Ballerup ’by day’ bestående af pendlere, og
et Ballerup ’by night’ bestående af beboere.”
”Der mangler i den grad natteliv i Ballerup.”
”Ballerup er delt i de tre gamle kommuner, og afstanden
mellem dem er for stor.”
”Ballerup er revet over på midten af vejene.”
Svagheder
”I Skovlunde er man trofast mod lokalsamfundet – i
Ballerup slås man.”
”Det er samarbejde, netværk og eksperimenter, der
kan brande og skabe sammenhængskraft i Ballerup.
Det er indholdet frem for udtrykket.”
”Ballerup er ikke noget kønt sted og bliver det heller
aldrig. Det er menneskene og deres evne til at skabe
stærke fællesskaber, smukke oplevelser og viden,
der rykker. Vi skal stråle og markere os ved det, vi
gør.”
”Gør området omkring Baltorpskolen til et fælles kulturelt
oplevelsescentrum for Ballerup, og få kreative
mennesker til at lede det.”
”Ballerup kunne komme ud over sin egen grænse og
differentiere sig ved at finde sin rolle som del af storbyen
og Øresundsregionen.”
”Skabe en fælles identitet, hvor det særegne i de tre
bysamfund fremhæves.”
Muligheder

TEMA SUNDHED, MILJØ OG IDRÆT
Ballerup kommune satser på sundhed og idræt – og det opleves blandt de interviewede som en stor
styrke. Samtidig har Ballerup mange socialt svagt stillede, hvis sundhedstilstand ikke er optimal.
Der ligger derfor en stor udfordring i at få de gode intentioner om en sund og grøn kommune ført ud
i livet.
Indsatsen for at profilere idrætten og derved øge borgernes sundhed og helbredstilstand er i den
forbindelse et af Ballerups potentialer, ligesom de mange gode idrætsfaciliteter kan udnyttes bedre.
Det samme gælder de grønne områder, der opleves som en stor styrke, men ikke er synlige nok og
hvis muligheder ikke i tilstrækkelig grad bliver udnyttet.
Superarenaen opleves som en et aktiv, der har potentiale til at placere Ballerup på landkortet. Sammen
med de grønne områder giver idrætsfaciliteterne mulighed for at gøre Ballerup til en både sund
og grøn idrætskommune, hvor befolkningens generelle sundhedsniveau vil kunne hæves.
Udfordringer og spørgsmål:
• Skal Ballerup i endnu højere grad satse på sundhed og idræt som kulturelt fyrtårn? Kan Superarenaen
blive Danmarks Wimbledon?
• Holdninger om sundhed og miljø er en velintegreret del af Ballerup-borgernes selvforståelse,
men der er stadig langt fra tanke til handling. Hvordan gør man sundhed og idræt til en aktiv
del af borgernes liv?
• Mangler der sunde og grønne lederskikkelser i kommunen, der kan vise vejen frem – og gøre
de gode intentioner til en konkret praksis i hverdagen, på skolerne og i idrætshallerne?
24

Styrker
”Ballerup er en sund kommune med rigtig mange
idrætstilbud og faciliteter til sine borgere.”
”Ballerup er et sted, hvor der er trivsel og tillid.”
”Fremover vil den sociale ulighed kun blive større,
og det bliver en stor udfordring for en kommune
som Ballerup, der tiltrækker de svage, og
som samtidig sætter social bevidsthed og sundhed
højt. ”
”Hvad hjælper det med sundhedspolitik og forebyggende
indsats, når der kører 150.000 biler
igennem kommunen hver dag?”
Trusler
25
Svagheder
”Det er grotesk, at eksempelvis lærerne må ryge
på skolerne, når børnene ikke må, og at kommunen
sætter slik- og sodavandsautomater op,
når man vil være en sund kommune. Der mangler
troværdige ledere.”
”Det eneste mad, du kan få i Ballerup, er pizza,
pommes frites og burgere.”
”De mange idrætsfaciliteter bruges ikke nok af
borgerne og de unge. Der er ikke brug for flere
kampagner, men en indsats i praksis, hvor man
stiller krav til de voksne og kommunens ansatte
om selv at være sunde.”
”Ballerup skal satse på idræt – både eliten og
bredden. Så vil både sundheden og selvværdet
stige.”
”Kommunen kunne lære af erhvervslivet, når det
kommer til sundhed. I det private udbetaler man
ligefrem løn for at medarbejderne kan holde sig
sunde.”
”En vision om at være en ren kommune, for eksempel
inden for drikkevand.”
”En halv-slap, halv-fed, piberygende pædagog
motiverer ikke de unge til at dyrke idræt. Indsæt
nogle sunde rollemodeller i institutionerne – og
for den sags skyld også i den kommunale forvaltning.”
”Man kunne synliggøre naturen og bruge den
aktivt – sammen med idrætten – til at tiltrække
turister om sommeren.”
Muligheder

13 HURTIGE OM BALLERUP
De 25 interviewpersoner svarede på 13 hurtige spørgsmål om deres oplevelse af Ballerup.
Er Ballerup…
Ved spørgsmålene ”er Ballerup en svag kommune/stærk kommune” havde de adspurgte mulighed
for at svare ”ja” til begge. Alle (100%) svarede, at Ballerup er en stærk kommune, men flere (83%)
mente, at den også er svag og står over for store udfordringer.
Det billede uddybes i de tre sidste spørgsmål: Flertallet (72%) mener, at Ballerup er mulighedernes
kommune og 67% mener, at kommunen har en strålende fremtid foran sig. Dog er det ved at se tilbage,
at selvtilliden skal findes, idet hele 83 % mener, at Ballerup har en strålende fortid bag sig.
Flere mente i den forbindelse, at Ballerup skal kæmpe hårdt og gøre en stor indsats, skal den strålende
fortid føres videre til en lige så strålende fremtid.
26
JA NEJ
En kulturkommune? 83% 17%
En videnkommune? 78% 22%
En arbejderkommune? 61% 33%
En sund kommune? 61% 33%
En demokratisk kommune?
94% 6%
En solidarisk kommune? 67% 22%
Borgernes kommune? 67% 16,5%
Erhvervskommune? 94%
Stærk kommune? 100%
Svag kommune ? 83% 17%
Mulighedernes kommune? 72% 11%
En kommune med en strålende
fremtid foran sig?
Eller ditto fortid bag sig?
67% 22%
83% 6%
VED
IKKE
6%
6%
11%
16,5%
6%
17%
11%
11%

DEL 2 DATA OG KILDER

I dette afsnit følger et resumé af data inden for Ballerups kritiske ressourcer. Kilderne er hentet fra
Ballerup Kommune, primært fra forvaltningerne Plan og Byg og Kultur og Fritid samt et større antal
politiske arbejdspapirer og informative brochurer og pjecer. Endelig er besvarelser fra Det elektroniske
Borgerpanel anvendt, hvor det har været muligt.
De nationale og regionale datakilder er angivet samlet i slutningen af rapporten.
Vi har i forlængelse af de indsamlede data sammenfattet en syntese af data med udgangspunkt i
S.W.O.T.-modellen. For hvert område udpeges nogle udfordringer for Ballerup Kommune, og vi rejser
nogle spørgsmål, som kan skabe inspiration og debat.
De eventuelle forskelle mellem oplevelsen af praksis i Ballerup Kommune i den kvalitative
S.W.O.T.-analyse i Del 1, og de tilgængelige data og kilder i rapportens Del 2, kan tjene som et oplæg
til debat med flere synsvinkler.
29

1. JORD OG TRAFIK
Ballerup Kommune ligger centralt. Placeringen midt på Frederikssundsfingeren samt mellem Ring 3
og 4 betyder, at Ballerup kendetegnes både af motortrafik og offentlige transportbaner. Ballerup er
dermed et trafikalt knudepunkt i forhold til oplandet i Region Sjælland og en portal til Region Hovedstaden.
Det trafikale vejnet er omfattende og består af 3 hovedtrafikårer, der giver let adgang til
kommunens mange arbejdspladser. Samtidig deler vejene boligkvartererne og bysamfundene og
dækker af for de grønne kiler, der omfatter næsten 40 procent af det samlede areal. Erhvervsområderne
er ligeledes omfattende og udgør ca. 25% af byområdet i Ballerup Kommune.
Arealmæssigt og trafikmæssigt er kommunens kapacitet så godt som udfyldt. Ufordringerne ligger
derfor i at planlægge, hvordan de eksisterende arealer kan udnyttes, og hvordan trafikken kan
dæmpes. Bedre udnyttelse og netværk mellem de eksisterende arealer og mellem arealernes funktioner
kunne være en mulighed for udviklingen af både erhvervslivet og bylivet.
Nøglespørgsmål:
• Hvordan gør man rejsen gennem Ballerup til en oplevelse?
• Hvordan skaber man sammenhænge på tværs af byens forskellige områder?
• Kan Ballerup blive bedre til fysisk at integrere kulturliv, fritidsaktiviteter, restaurations- og butiksliv,
underholdning og sport?
Primære kilder:
Ballerup Kommune, Bypolitik – oplæg om Ballerup Kommunes fremtid, Ballerup Kommune 2004
Notat om Udbygnings- og fortætningsmuligheder, Plan og Byg, Ballerup Kommune 2007
Notat om Planlagt areal anvendelse, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Teknisk Forvaltning, Byplanafdelingen, Kommuneplan 1998-2009 – bind I og II, Ballerup Kommune, april 2000
Ballerup Kommunalbestyrelse, Tillæg til Kommuneplan, nr. 1-7, Ballerup Kommune, 2001-2005
Ballerup Kommunes Borgerpanel: Trafikundersøgelse 2006/2007, Ballerup Kommune, januar 2007
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
30

2. BY OG BOLIG
Ballerup Kommune er en attraktiv by at bo i. Boligområderne ligger tæt på grønne områder, og efter
en stor indsats har boligområderne udviklet sig fra betonbyggeri til områder med blandede boligtyper,
gode institutioner og indkøbsmuligheder i nærområdet.
De attraktive boliger i Ballerup Kommuner tiltaler en bred – men socioøkonomisk uvarieret – målgruppe.
De fleste boliger er lejeboliger, og den typiske bolig er en 3-4 værelses bolig på mellem 80
og 99 m2. Ballerup Kommune har i høj grad profileret sig som en kommune, der kan rumme de svage,
hvorimod der ikke decideret er satset på at skabe boliger til de økonomisk stærke, der stiller
krav til æstetik, plads og oplevelser.
En udfordring for Ballerup kommune kunne være at variere boligudbuddet og tiltrække andre befolkningslag
end dem, kommunen i høj grad rummer og stadig skal rumme. Kan kommunens fokus
på at integrere kunst i byrummet udnyttes til, i endnu højere grad, at skabe æstetiske boliger og derved
skabe en identitetskultur med oplevelser til gavn for alle?
Nøglespørgsmål:
• Hvordan skabe sammenhængskraft i Ballerup, så der skabes identitet og tilhørsforhold?
• Hvordan kan den eksisterende boligmasse omlægges til attraktive boliger?
Primære kilder:
Christensen, Lars Peter og Henningsen, Sisken (red.), Ballerup kunstguide, Ballerup Kommune 2000 (1994)
Ballerup Kommune, Bypolitik – oplæg om Ballerup Kommunes fremtid, Ballerup Kommune 2004
Ballerup Kommune, Kulturpolitik – Ballerup Kommune 2007-2011 – Kultur, kreativitet, kvalitet, januar 2007
Teknisk Forvaltning, Byplanafdelingen, Kommuneplan 1998-2009 – bind I og II, Ballerup Kommune, april 2000
Notat om husstande, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om befolkning, bolig og beskæftigelse, Økonomi og planlægning, Ballerup Kommune, 2007
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
32

3. MENNESKER
I Ballerup Kommune bliver gennemsnitsalderen, som i resten af landet, højere og højere. Mest markant
for kommunen er faldet i befolkningstallet i aldersgruppen 25-66 og stigningen i aldersgrupperne
67-79 og 80+. Derudover er den gennemsnitlige indkomst lavere end i omegnskommunerne i
hovedstadsområdet, og uddannelsesniveauet er generelt lavt blandt beboerne.
Blandt dagbefolkningen er uddannelsesniveauet højere: Uddannelsesinstitutioner og erhverv tiltrækker
den fremtidige og nuværende højtuddannede befolkning. Kan Ballerup Kommune fastholde
denne del af befolkningen med gode værdier og det store udbud af aktiviteter inden for fritid, kultur
og sport?
Ballerup er i høj grad en kommune, der giver plads til de svage og har gode tilbud til børnefamilier.
Skal kommunens sociale bevidsthed fortsat være bæredygtig, er det nødvendigt også at gøre plads
til de ressourcestærke. En mulighed er at skabe sammenhæng mellem Ballerups mange arbejdspladser
inden for videnerhvervene og boligmassen, så dagbefolkningen får lyst til at bosætte sig i
kommunen.
Nøglespørgsmål
• Kan Ballerup blive stærkere af at rumme en større social mangfoldighed?
• Kan man også skabe rum for de økonomisk stærke, der stiller krav til æstetik, plads og oplevelser?
Primære kilder:
Christensen, Anne Illeman m.fl., Sundhed i Ballerup, Statens Institut for Folkesundhed og Ballerup Kommune, november
2006
Lindenberg og Lystrup, Ballerup Kommunes Borgerpanel – Kommunikationsundersøgelse, oktober 2003
Notat om skattepligtig indkomst, Plan og byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om arbejdspladser, beskæftigelse og pendling, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om historiske befolkningsdata, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om befolkningsprognose 2006, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om husstande, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om arbejdsstyrken, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om befolkning, bolig og beskæftigelse, Økonomi og planlægning, Ballerup Kommune, 2007
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
34

4. VIRKSOMHEDERNE
Ballerup Kommune kan betegnes som Danmarks Silicon Valley med erhvervsområdernes store andel
af videntunge virksomheder og IT. Især i halvfemserne oplevede Ballerup en stor tilvækst inden
for IT-virksomheder, og i dag ligger blandt andet KMD, Tryg-Vestas og Top Danmark i Ballerup.
Virksomhederne genererer en stor vækst i antal arbejdspladser, og det er inden for transport, post
og tele, finansiering og forretningsservice, man finder Ballerups væksterhverv. Virksomhederne –
og deres placering i Ballerup – er i høj grad afhængige af muligheden for at tiltrække den nødvendige
arbejdskraft.
En udfordring for Ballerup Kommune er at gøre Ballerup til et attraktivt sted at bosætte sig. En mulighed
ligger i at samarbejde med virksomhederne om at skabe og finde den fornødne arbejdskraft
blandt kommunens egne indbyggere. Eller skabe attraktive arbejdsvilkår og fysiske rammer for indpendlere
og dagbefolkningen generelt – eksempelvis gode frokostmuligheder, spændende omgivelser
og faciliteter.
Nøglespørgsmål:
• Kan Ballerup Kommune være med i konkurrencen om den højtuddannede arbejdskraft?
• Kan Ballerup skabe bedre netværk mellem videninstitutioner, erhverv og det offentlige?
Primære kilder:
Ballerup Kommune, Erhvervspolitik for Ballerup Kommune 2005, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ballerup
Kommune, juli 2005
Notat om arbejdspladser, beskæftigelse og pendling, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om arbejdssteder efter størrelse 2004, Notat om arbejdspladser, beskæftigelse og pendling, Plan og Byg,
Ballerup Kommune, 2007
Notat om arbejdsstyrken, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om erhvervs og kulturpolitik, Kultur og Fritid, Ballerup Kommune 2007
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
36

5. VIDEN
Ballerup Kommune er en videnkommune. Det er et billede, der tegner sig, når man ser på antallet af
uddannelsesinstitutioner og branchefordelingen indenfor erhverv. Udover de kommunale skoler
rummer Ballerup blandt andet Borupgård Gymnasium, BEC Handelsskole, KDAS lærerseminarium,
Ingeniørhøjskolen og Medialogi – en afdeling under Ålborg universitet.
Videninstitutionerne og -erhverv har mange fordele af at ligge i samme by. Erhvervslivet har et stort
rekrutteringsopland og uddannelsesinstitutionerne et stort antal praktikpladser og samarbejdspartnere
i forhold til forskning. Kan uddannelse og erhverv hjælpes til et tættere og mere progressivt
samspil?
Er Ballerup også en videnkommune, når det gælder integrationen mellem videninstitutionerne, videnerhvervene
og kommunens borgere eller kunne en udfordring ligge i, at Ballerup Kommune udnytter
ressourcerne viden og teknologi bedre? For eksempel ved at skabe bedre netværk mellem
kommunen, befolkningen, erhverv og videninstitutioner?
Nøglespørgsmål:
• Hvordan bliver Ballerups uddannelser, erhvervsliv og borgere bedre samspilspartnere?
• Kan der skabes nye netværk og fællesskaber på tværs af kommunen på baggrund af videnressourcerne
i kommunen?
Primære kilder:
Winther Michael (red.), Jubilæumsskrift 125 – Ingeniørhøjskolen i København 1881 – 2006, Ingeniørhøjskolen i
København, oktober 2006
Notat om Befolkning og uddannelse, Notat om arbejdspladser, beskæftigelse og pendling, Plan og Byg, Ballerup
Kommune, 2007
Notat om kritiske ressourcer, Børn og Unge, Ballerup Kommune 2007
Notat om uddannelses-, køns og aldersfordeling blandt ansatte i Ballerup Kommune og sammenlignelige, Personale
og Udvikling, Ballerup Kommune 2007
Notat om uddannelsesniveau for topledere og lønmodtagere på højeste niveau, Plan og Byg, Ballerup Kommune,
2007
Notat om Biblioteksaktiviteter, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
38

6. DEN SOCIALE KAPITAL OG DEMOKRATI
Ballerup er kendt for sin stærke foreningsånd og sine værdier. Kommunen profileres af en engageret
befolkning og en politisk ledelse, der gerne hører og inddrager befolkningen. Dette billede tegnes
ikke mindst af de mangeartede foreninger og fora, der inddrager borgerne i kommunens udvikling.
Der er nedsat 18 udvalg og nævn i kommunen blandt andet et ungdomsråd, Det grønne råd og et
Frivillighedsråd. 14.500 borgere er aktive i foreningerne. Samtidig oplever foreningerne, blandt andet
på grund af den aldrende befolkning, et gradvis faldende medlemstal, hvor især de unge svigter.
Den sociale kapital står primært stærkt inden for idræt, borgerinddragelse og foreningsliv. Udfordringerne
ligger derfor i at skabe lokal sammenhængskraft gennem nye former for fællesskaber, der
motiverer de unge og går på tværs af de eksisterende foreninger, interesser og befolkningsgrupper.
Nøglespørgsmål:
• Kan det blomstrende foreningsliv i Ballerup omtænkes til tværgående netværksbaserede
fællesskaber?
• Hvordan kan foreningslivet og borgerdemokrati udnyttes til at skabe vækst og social integration?
Primære kilder:
Ballerup Kommune, Ansøgningen om at blive ”Årets Idrætskommune” 2006, Kultur og Fritid, Ballerup Kommune
2006
Ballerup Kommune, Ansøgning om at blive ”Årets Idrætskommune”, Kommunalbestyrelsen, Ballerup Kommune
2006
Christensen, Anne Illeman m.fl., Sundhed i Ballerup, Statens Institut for Folkesundhed og Ballerup Kommune, november
2006
Hulgård Lars og Østergaard, Kirsten, Det kan betale sig at investere i social kapital, Nyhedsmagasinet Danske
Kommuner, nr. 9, 2001
Zafnes, Per, Derfor skal boligområdet og kommunen samarbejde – erfaringer set med en beboerrådgivers øjne
Notat om social kapital, Hvad karakteriserer Ballerup Kommune set i forhold til social kapital?, Sundhed og Forebyggelse,
Ballerup Kommune 2007
Notat om Foreninger i Ballerup, Kultur og fritid, Ballerup Kommune 2007
Notat om råd og nævn i Ballerup, Plan og Byg, Ballerup Kommune 2007
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
40

7. KREATIVE RESSOURCER
Ballerup Kommune har mange faciliteter og tilbud inden for fritids- og kulturområdet. De mest anvendte
faciliteter er biograf, foreningslokaler, idrætsanlæg og biblioteker. Gennem Superarenaen og
Baltoppen satser Ballerup på at tiltrække events og begivenheder inden for sport og kultur.
Ballerup Kommune har satset på den fysiske kunst: Ballerup har en skulptursamling på 101 offentligt
tilgængelige kunstværker i det offentlige rum. I Ballerup anvendes 2 procent af det samlede udstykningsareal
til at integrere kunst i det byggede miljø.
I Ballerup kommune er kunsten og kulturen fysisk og socialt integreret og har en klar funktion i hverdagen
og i den politiske vision. Ballerup Kommune har et stort antal amatørudøvere, men kommunen
mangler rammer for at uddanne og engagere nye vækstlag af professionelt udøvende kunstnere,
der kan tilføre kommunen nytænkning og kreativitet.
Nøglespørgsmål:
• Kan kunst, kultur og sport tiltrække flere mennesker udefra og blive udgangspunkt for en
fælles byidentitet?
• Kan man finde kreative ledere og rollemodeller, der kan styrke det kreative vækstlag?
Primære kilder:
Christensen, Lars Peter og Henningsen, Sisken (red.), Ballerup kunstguide, Ballerup Kommune 2000 (1994)
Stenkjær Marianne m.fl. (ansv. udg.), Fonden Grantoftegaard.
Ballerup Kommune, Bypolitik – oplæg om Ballerup Kommunes fremtid, 2004
Ballerup Kommunes Borgerpanel, Kulturundersøgelse 2005, Ballerup Kommune maj 2005
Ballerup Kommune, Kulturpolitik – Ballerup Kommune 2007-2011 – Kultur, kreativitet, kvalitet, Januar 2007
Musikteater Baltoppen, Program 2006 Efterår, Ballerup 2006
Notat om Kultur og Fritidsforvaltningens budget, Ballerup Kommune 2007
Notat om Hestestalden, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om Ballerup Musikskole, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om Biblioteksaktiviteter, Plan og Byg, Ballerup Kommune, 2007
Notat om erhvervs og kulturpolitik, Kultur og Fritid, Ballerup Kommune 2007
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
42

8. BALLERUP OG VERDEN
Ballerup Kommune indgår i en række nationale og internationale samarbejder, der skal styrke Ballerups
gennemslagskraft i verden. Som eksempel kan ”Bycirklen”, ”Edge Cities Network” – et netværk
mellem Europas forstæder – og venskabsbyen ”East Kilbride” nævnes.
Ballerup Kommune har allerede markeret sig stærkt i både Region Hovedstaden og Region Øresund
som videnkommune. Konkurrencen om vækst, virksomheder og videninstitutionerne er hård,
og virksomhederne flytter efter medarbejderne og attraktive domiciler i Hovedstaden. Ballerup var i
2005 den kommune, der mistede næstflest vækstvirksomheder på landsplan. Kommunen var samtidig
den, som havde størst vækst i arbejdspladser.
Ballerup ligger centralt i Region Øresund, men i udkanten af Hovedstadsområdet. Det betyder et
stort opland af højtuddannede medarbejdere fra Region Sjælland og Region Hovedstaden. Men også
et opland, hvorfra arbejdskraften tiltrækkes af København og Malmøs innovative miljøer.
Nøglespørgsmål:
• Hvordan udnytter Ballerup sin centrale placering i Region Øresund og sin rolle som portal
mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland?
• Er Ballerups fremtidige udfordring at tiltrække flere vækstvirksomheder til byen, eller skal
man satse på de store veletablerede virksomheder?
Primære kilder:
Ballerup Kommune, Bypolitik – oplæg om Ballerup Kommunes fremtid, Ballerup Kommune 2004
Ballerup Kommune, En erhvervskommune i Øresundsregionen, JS Gruppen, Stausholm Erhvervsmagasin
Ballerup Kommune, Made in Ballerup, Kommunikation, Ballerup Kommune, maj 2006
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
44

9. NATUR, MILJØ OG FOLKESUNDHED
Ballerup Kommune er en grøn kommune. Det gælder både fysisk, politisk og for borgernes indstilling
til miljøet. Man tænker i Ballerup meget på miljø, bæredygtighed og har inddraget borgere og
institutioner i den miljøvenlige politik.
De årlige grønne regnskaber viser, at mens det private energiforbrug er konstant, og ligger under
landsgennemsnittet, stiger især elforbruget inden for den private og kommunale sfære. Også bilparken
vokser, og samlet betyder det en stigning i CO2-udledningen.
Ballerup Kommune er også en sund Kommune. Langt de fleste borgere arbejder aktivt for deres
sundhed og mange har gode holdninger og vaner. Mønsteret er dog, at de mest sunde også er de
mest veluddannede. Ballerup kommune har et flertal med stillesiddende arbejde, hvoraf mange ikke
er aktive i fritiden.
Nøglespørgsmål:
• Kan Ballerup gøre mere for at inddrage erhverv og arbejdsmiljø i sundheds- og miljøpolitikken?
• Kan Ballerup i endnu højere grad bruge sine grønne institutionerne – Vandspejlet, Grantoften
og Grantoftegård – grønne oplevelsescentre og fyrtårne?
Primære kilder:
Christensen, Anne Illeman m.fl., Sundhed i Ballerup, Statens Institut for Folkesundhed og Ballerup Kommune, november
2006
Ballerup Kommune, Grønt regnskab 2004, Grønt Sekretariat, Ballerup Kommune 2005
Ballerup Kommune, Grønt regnskab 2005 - Boliger, Grønt Sekretariat, Ballerup Kommune
Ballerup Kommune, Agenda 21 og Dogme 2000, Teknisk Forvaltning, Ballerup Kommune, maj 2001
Ballerup Kommune, Ballerup i grønt – status Agenda 21, Teknisk Forvaltning, Ballerup Kommune, 2003
Ballerup Kommune, Ballerup grøn kommune – Lokal Agenda 21, Teknisk Forvaltning, Ballerup Kommune, august 1999
Ballerup Kommune, Miljø og Agenda 21 – handlingsplan 2005-2007, Kommunalbestyrelsen, august 2005
Teknisk Forvaltning, Byplanafdelingen, Kommuneplan 1998-2009 – bind I og II, Ballerup Kommune, april 2000
Ballerup Kommune, Bypolitik – oplæg om Ballerup Kommunes fremtid, Ballerup Kommune 2004
Samt regionale og nationale kilder, se bagest.
46

LITTERATURLISTE OG KILDER
Andersen, Kristina Vaarst og Lorenzen, Mark: The Geography of The Danish Creative Class, Center
for Kunst og Lederskab, CBS 2005.
Bille, Trine: Kultur i urban og regional udvikling. AKF 2003
Bille trine, m.fl., Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinier tilbage til 1964,
AKF, Juni 2005
Charter for samspillet mellem det frivillige Danmark / Foreningsdanmark og det offentlige, Kulturministeriet
2005.
Christensen, Peter Holdt: ”Ideer og viden er nøglen til vækst”, In Børsen 24.06. 2006
De danske kompetenceklynger – kortlægning ved hjælp af kvantitative metoder, Erhvervs- og Boligstyrelsen,
2002.
Erhvervsudsigten. Trends der vil påvirke dansk erhvervsliv de kommende 10 år. Erhvervs- og Byggestyrelsen
2005.
Forskning og innovation i et regionalt perspektiv, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
2005.
Gazeller i Københavns Amt 28, september 2006, Børsen 2006.
Giddens, Anthony: Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag 1994.
Gravesen, Ebbe Krogh: Danske virksomheders forskningssamarbejde 2002/5, , Analyseinstitut for
forskning.
Hulgård, Lars ”Social kapital og frivillighed”. In AKF nr. 1, 2002.
Ibsen, Bjarne, Foreningslivet i Danmark, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk
universitet, Januar 2006.
Kompetenceklynger i Hovedstadsregionen. En analyse af klyngedannelse i Hovedstadsregionen med
et internationalt benchmark af syv udvalgte klynger. OXFORD Research 2002.
Kompetenceklynger i Danmark – adgang til risikovillig kapital. Vækstfonden 2004.
Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv – en ny brik i erhvervspolitikken, Erhvervsfremmestyrelsen
2001.
Oplevelsesøkonomien i Hovedstadsregionen – Perspektiver og forslag fra seks kreative brancher.
Hovedstadens Udviklingsråd 2005.
Oplevelsesøkonomien – et styrkeområde for Hovedstadsregionerne. Hovedrapport. Rambøll Management
2005.
50

Putnam, Robert D.: Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy". Princeton: Princeton
University Press, 1993.
Putnam, Robert D.: Bowling Alone – The Collapse and Revival of American Community, Simon &
Shuster 2000.
Rammebetingelser for Københavns kreative brancher. Imagine, Creative Industries Research, CBS
2006.
Rysgaard, Rikke, Sivetrafik, vejdirektoratet, 2000.
Undersøgelse af det frivillige kulturelle område. Kulturministeriet 2006.
Udgangspunktet for vækst i Region Hovedstaden – Analyse udarbejdet for Region Hovedstaden, Copenhagen
Economics, Marts 2006.
Vækstklimaet i danske Kommuner 2005 – vækstvirksomheder, en indikator på virksomhedsklimaet,
VidenCenter Vækst, Deloitte 2005.
Øresundsbarometern 2005 – Tema: Det nya Danmark, Børsen, nr. 12 November, Børsen.
Øresundsbarometern 2006 – Tema: integration, Børsen, nr. 13, November 2006, Børsen.
Derudover:
Ballerup Kommune: www.ballerup.dk
Bycirklen: www.bycirklen.dk
Edge Cities Network: www.edgecities.com
Kommunerne: www.kommunefakta.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet – Kommunale nøgletal: www.noegletal.dk
Øresundsregionen: www.Oresundregion.org
De Danske Regioner: www.regioner.dk
Region Hovedstaden: www.regionhovedstaden.dk
Region Sjælland: www.regionsjælland.dk
Danmarks Statistik. www.statistikbanken.dk
51