Vision 2020 - Ballerup Kommune

Disse ledelsesformer er i følge de interviewede kendetegnende for Ballerup.
Der er dog også en oplevelse af, at tingene har ændret sig. Der er kommet lidt mere afstand imellem
Rådhus og borgere, nogle taler om en fremmedgørende djøffisering.
Anbefaling #1
Ballerup skal tage sin største styrke med sig ind i fremtiden og arbejde målrettet med ledelse
og ledelseskultur som en betydningsfuld ressource, som skal udvikles yderligere,
så den fortsat kan medvirke til differentieringen af Ballerup.
En anden måde at udtrykke det på er: Det er slut med at tro, at investeringer i fysiske anlæg og bygninger
gør forskellen. Invester i ledelse og mennesker i stedet for.
Der bør skabes en bred deltagelse mellem politikere, direktion, ledere og medarbejdere på alle niveauer.
TEMA 2 DIFFERENTIERING OG NETVÆRK
Ballerups mange foreninger og faciliteterne fremhæves som en styrke af mange. ’Den aktive
idrætskommune’ er et billede, som tegnes udadtil. På trods af det er der 66% af borgerne, som ikke
benytter kommunens idrætsanlæg.
Vi anvender dette som et eksempel på, at nogle af Ballerups højt profilerede faciliteter, som stilles til
rådighed for hele befolkningen, og som er båret af en demokratisk fællesskabstanke om at øge folkesundhed
og livskvalitet, ikke benyttes af det store flertal.
Der er endvidere en lang tradition i Ballerup for at ’løfte i flok’. At foreninger og frivillige stiller op og
forestår folkelige begivenheder, som kommunen støtter op omkring.
Enkelte borgere udtrykker en vis træthed over for traditionerne, som de oplever som et ’monopol’ i
Ballerup. Alting kanaliseres igennem foreningslivet, og hvis man ikke har lyst til at gå ind i det, så
opleves det ”svært at komme igennem med noget”. Vi får indtryk af, at der udvikler sig rettigheder
og magtpositioner, som ikke alle føler sig tiltalt af.
Nogle savner vækstlag og undergrund inden for kunst og kultur i kommunen og synes, det er blevet
for ’ensformigt og pænt’ med værker i byrummet og professionelle oplevelser på spillestederne og i
Superarena.
Andre udtrykker frygt for, at den kreative klasse, de højtuddannede og vellønnede, ikke vil føle sig
tiltalt af muligheden for at bosætte sig i Ballerup, fordi ’Ballerup hænger fast i industrikulturens tankesæt’.
Fra erhvervslivets side udtrykker man ønske om, at der skabes et mere varieret og kvalitetspræget
servicetilbud i kommunen, for eksempel inden for restaurationsområdet. Det fremhæves, at Ballerup
kun har meget få restauranter over fast food niveau.
Et andet tema, som fremhæves, er manglen på attraktive boliger - især ejerboliger. Lave priser synes
ikke at være en afgørende faktor, snarere tværtimod: Ballerup mangler tilbud, som er rigtig dyre,
men lækre og i topkvalitet. Der er for få udfoldelsesmuligheder og tilbud til individualisterne, som
har pengene og gerne vil betale.
2