De frie bevægeligheder. - Hjemmeside for familien Rosengaard

EU ret 

Varernes frie bevægelighed 

Introduktion Formålet med TEF art. 28 er at sikre, at varerne kan bevæge sig frit 

indenfor det indre marked. 

TEF art. 28 har direkte vertikal virkning jf. 251/78 Denkavit, 

TEF art. 28 har direkte horisontal virkning jf. 26/62 Van Gend en 

Loos. 

TEF art. 28 har ikke direkte horisontal virkning jf. 325/00 

Markenqualität. 

Hjemmel Økonomisk (afgiftsmæssige) hindring – lex specialis 

TEF art. 28 TEF art. 49 

Vedrører told og afgifter, hvilket knytter sig til bestemmelserne TEF 

art. 23, 25 og 90 

Ikke-økonomisk (ikke-afgiftsmæssig) hindring – lex generalis 

Vedrører MS foranstaltninger til hindring af varernes fri 

bevægelighed i form af kvantitative indførelsesrestriktioner eller 

foranstaltninger med tilsvarende virkning (FTV) TEF art. 28. 

De 2 typer af hindringer udelukker gensidigt hinanden, hvilket 

medfører at en handelshindring kan kun falde ind under en af 

bestemmelserne 25, 90 eller 28 jf. 213/96 Outokumpu Oy pr. 19. 

Det skal indledningsvis nævnes, at reglerne om tjenesteydelser er 

subsidiære i forhold til varernes fri bevægelighed jf. TEF art. 50, stk. 

1. 

Det er vigtigt at konkretisere transaktionen, hvilket medfører, at det 

skal afgøres om der er tale om en fysisk genstand lig varebegrebet 

eller ikke. Det må vurderes, hvad der er det primære i transaktionen, 

Lene Rosengaard Side 1 af 52 24-08-2009

Definition varer 

EU ret 

tjenesteydelsen eller varen (lægen med medicin) 

Hvor en restriktion i det væsentlige begrænser varehandlen, vil TEF 

art. 28 finde anvendelse – også selv om restriktionen samtidig 

begrænser nogle accessoriske tjenesteydelser jf. 275/92 Schindler. 

Hvis der er tvivl om hvilket regelsæt der skal anvendes, da hverken 

varebevægeligheden eller tjenesteydelse er rigtig sekundære i forhold 

til hinanden, vil EFD normalt undersøge foranstaltningen fra begge 

regelsæt jf. 405/98 Gourmet International. 

Jf. C-2/90 Vallonsk affald pr. 26 er varer defineret som ”genstande, 

som transporteres over en grænse som led i kommercielle 

transaktioner”. 

I samme dom fastslår EFD, at det er ligegyldigt om genstanden har en 

økonomisk værdi. 

En vare der er fremstillet i en MS og som er udført og derefter igen 

indført, udgør en importeret vare på samme vis, som hvis varen 

oprindeligt var produceret i en anden MS og importeret, jf. sag C- 

322/01, Doc Morris pr. 127 

Princippet om frie varebevægelser omfatter alle varer, der ikke 

udtrykkeligt er undtaget i TEF jf. 72/83 Campus Oil pr. 17 

Det er en forudsætning at varerne har oprindelse i MS eller de er 

blevet toldberigtiget i andet MS. 

EFD har defineret en vare som et produkt, en ting eller en masse, hvis 

værdi kan angives i penge, og som kan være genstand for en 

handelsmæssig transaktion jf. 7/68 Kommissionen mod Italien. 


EU ret 

Eksempler på varer er: 

• Affald jf. 2/90 Vallonsk affald, 

• Elektricitet jf. 379/98 Preussen Elektra, 

• Bier jf. 67/97 Bluhme 

• Telemarketing, når der reklameres for en vare jf. 384/93 Alpine 

Invest. 

• Tilbudsaviser fra supermarked jf. 362/88 GB-INNO 

• Ikke brugbare mønter jf. 7/78 Thompson pr. 31 

• Porno jf. Henn og Darby 

• heroin. 

• Levende slagtedyr jf. 5/94 Lomas 

• Forbud mod at reklamere for udenlandske lægemidler der ikke er 

godkendt af de tyske myndigheder jf. 320/93 Eurim-Pharm - ok, 

menneskers liv 

• Et svensk forbud mod reklamering for alkoholholdige drikkevarer 

jf. 405/98, Gourmet International – markedsføringsregel, men ej 

undtaget. 

• Forbud mod erhvervsmæssig indførsel af lægemidler ved 

postordresalg. Jf. 322/01, Doc Morris – ok med receptpligtig 

medicin, men ikke med ikke-receptpligtig. 

• Forbud mod salg af publikationer med præmiekonkurrencer jf. 

368/95, Familiapress, ikke ok, ej proportional 

• Positiv handlepligt til opfyldelse af art 28 jf. art. 10, jf. 265/95, 

Jordbærdommen pr. 32. 

• Tysk regel hvorved patenter, der skal gælde i Tyskland skal have 

en tysk udgave af patentet indenfor tre måneder efter at patentet er 

blevet offentliggjort. Jf. BASF mod President des Deutschen 

Patentsamts - ikke en FTV 

• Forbud mod Anvendelse af et kvalitetsmærke med teksten 

”Mærkekvalitet fra Tyskland” kan tilskynde forbrugerne til at 

købe produkter med CMA-mærket i stedet for importerede 

produkter og udgør derved en potentiel restriktiv virkning for de 

frie varebevægelser mellem medlemsstaterne jf. 325/00 


EU ret 

Markenqualität pr. 23 – ikke ok, ikke retfærdiggjort 

• Fransk regel hvorefter betegnelsen ”Emmentaler” kun må 

benyttes på visse oste med skorpe jf. 448/98, Guimont – ikke ok, 

ej påberåbte hensyn 

Man kan ikke komme til det resultat at en vare er undtaget, blot fordi 

den er af særlig vigtig for MS. 

Definition Tjenesteydelser Eksempler på Tjenesteydelser 

• Reklame for tjenesteydelser jf. 159/90 Grogan 

• Lodsedler og reklame i forbindelse hermed jf. 275/92 Schindler 

• TV reklamer jf. 34-36/95 TV-shop 

• TV signaler, Film og TV udsendelser. 

• Abort 

• Trykkerivirksomhed 

Pligtsubjekt Vertikal virkning 

TEF art. 28 har direkte vertikal virkning jf. 251/78 Denkavit, dvs. at 

borgere og virksomheder i en medlemsstat kan påberåbe sig 

bestemmelsen overfor medlemsstaterne. Begrebet medlemsstat er 

blevet fortolket udvidende pga. større beskyttelse af borgerne. 

Horisontal virkning 

EFD har i 325/00 Markenqualität indirekte antydet at TEF art. 28 ikke 

har horisontal virkning. Det fællesskabsretlige medlemsstatsbegreb 

fortolkes udvidende, og det er således ikke kun medlemsstaten i 

snæver forstand som er omfattet jf. Buy Irish og Markenqualität. 

Foretag en for og imod tilregnelse opregning i opgaven. Skriv også 

om passitivitetsansvar. 

I forhold til om art. 28 har direkte horisontal virkning er den 

herskende holdning i litteraturen stadig at TEF art. 28 ikke er direkte 


EU ret 

forpligtende for private, da den vil være umulig at administrere i 

praksis. 

Det er dog i litteraturen diskuteret om 281/98 Angonese pr. 34 og 35 

som gælder for art. 39 kan udvides til også at gælde for art. 28 – dette 

er dog tvivlsomt. Selv om at de 2 områder har udviklet sig ens. 

Grænseoverskridende Kravet om et grænseoverskridende element er umiddelbart blevet 

fortolket mest lempeligt indenfor TEF art. 28 jf. EU retten side 258- 

259. 

Kravet om grænseoverskridende aktivitet for fri bevægelighed af vare 

iht. TEF art. 28 har aldrig været håndhævet strengt. Jf. 67/97 Bluhme. 

EFD har i sag 321/94 Pistre pr. 43-45 fastslået, at fællesskabsretten 

også kan finde anvendelse på tilfælde, hvor der reelt er tale om 

interne forhold, hvis den omtvistede nationale foranstaltning 

hypotetisk set vil kunne udgøre en hindring for de frie 

varebevægelser. 

Medlemsstatsbegrebet En virksomhed oprettet ved lov og som finansieres ved bidrag kan 

henregnes til staten jf. 325/00, Kommissionen mod Tyskland 

Markenqualität pr. 20. 

Domstolen fastslår at IGC må anses som en offentlig instans. Dette 

skyldes, at det er den irske regering der udpeger 

bestyrelsesmedlemmerne, yder selskabet offentlig støtte til dækning 

af hovedparten af dets udgifter og endelig fastlægger formålene med 

og retningslinjerne i Buy Irish-kampagnen, som selskabet har 

iværksat jf. 249/81 Kommissionen mod Irland (Buy Irish) pr. 15. 


Ikke afgiftsmæssige 

handelshindringer – TEF 

art. 28 

EU ret 

Ikke-økonomiske hindringer 

Hjemlen TEF art. 28 forbyder kvantitative indførelsesrestriktioner, og 

omfatter totale eller delvise begrænsninger i import, enten i mængde 

eller værdi. 

Dette gælder også for foranstaltninger med tilsvarende virkning 

(FTV). 

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle ikke-afgiftsmæssige 

hindring for samhandlen mellem medlemsstaterne. 

Bestemmelsen gælder ikke blot mellem medlemsstater, men også 

mellem regioner inden for samme medlemsstat jf. 67/96 Bluhme pr. 

15 og 20. 

Bestemmelsen beskytter ikke mod omvendt diskrimination. 

Hvis det er tvivlsomt om TEF art. 28 gælder, kan TEF art. 12 altid 

udgøre et selvstændigt retsgrundlag. 

Passivitetsansvar for MS Art. 28 kan også finde anvendelse i tilfælde, hvor en MS har undladt 

at træffe de fornødne foranstaltninger til at gribe ind over for 

hindringer for de fri varebevægelser, som skyldes forhold, som ikke 

kan tilskrives staten jf. 265/95 Jordbær dommen pr. 30 og 112/00 

Schmidberger pr. 57. 

TEF art. 28 tilsigter at afskaffe enhver direkte eller indirekte, aktuel 

eller potentiel hindring for import i samhandlen inden for 

Fællesskabet jf. 265/95 Jordbær dommen pr. 29. 

Dette har også en tæt sammenhæng med loyalitetsforpligtelsen i TEF 

art. 10. 


Kvantitativ restriktion 

FTV - Produktkrav 

EU ret 

En kvantitativ indførelsesrestriktion er en foranstaltning, som helt 

eller delvist begrænser importen af varer fra øvrige medlemsstater. 

Dette indebærer statsligt forbud imod indførelse af varer og ethvert 

statsligt påbud, som gør ind- eller udførsel afhængig af en indførsels- 

eller udførselsbevilling, såfremt bevillingen ikke udstedes automatisk 

efter anmodning, 

Begrebet omfatter også ethvert statsligt påbud, som inden for et 

bestemt tidsrum fastlægger mængden eller værdien af den tilladte ind- 

eller udførsel af en eller flere varer (kontingenter). 

Hvis den pågældende regel kun regulerer import ledet og kanaliserer 

importen således at kun visse erhvervsdrivende kan importere, er 

reglen ikke omfattet af Keck doktrinen → Importrestriktionerne 

regulerer ikke selve handlen internt i MS altså er det en FTV. 

Restriktionen består af en import kvote eller forbud og er ALTID en 

hindring. 

Begrebet FTV blev udviklet meget bredt i 8/74 Dassonville pr. 5 

”enhver af medlemsstaternes regler for handlen, som direkte eller 

indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandlen, må betragtes 

som en FTV”, og er dermed forbudt i medfør af TEF art. 28. 

Det kan antages at en anvendelsesbegrænsning af et produkt kan 

afholde personer i at købe et givent produkt og dermed udgøre en 

indirekte og potentiel hindring for samhandlen. Vurder evt. BASF for 

usikre og indirekte virkning. 

Herefter er FTV begrebet blevet modificeret og præciseret ved 120/78 

Cassis (om gensidighedsprincippet) og 267-268/91 Keck (om ikke 

diskriminerende markedsføringsregler) samt BASF (usikre og 


indirekte virkninger) 

EU ret 

Gensidighedsprincippet i 120/78 Cassis pr. 14-15 præciserede 

handelshindringsbegrebet ved at fastslå følgende ”forstås der ved 

FTVér hindringer for de frie varebevægelser, der i mangel af 

harmonisering følger af, at der på varer fra andre medlemsstater, hvor 

de er lovligt bragt i omsætning anvendes regler om, hvilke krav 

sådanne varer skal opfylde og det uanset om reglerne anvendes uden 

forskel”. 

Efter Cassis forstås herefter ved FTV sådanne hindringer for de frie 

varebevægelser, der følger af, at en vare, der lovligt fremstillet og 

bragt i omsætning i en medlemsstat, ikke lovligt kan sælges i en 

anden medlemsstat → gensidighedsprincippet. 

Det afgørende er virkningen, og ikke hensigten, hvilket skal ses i 

sammenhæng med, at hensigten ofte vil være kamufleret af 

tilsyneladende legitime formål. 

Kravet om gensidig anerkendelse kan også ses som en del af 

proportionalitetsprincippet, idet der ikke må opstilles flere 

foranstaltninger end nødvendigt. 

Hvis der er tale om en FTV er der tale om en hindring. Påberåbte 

hensyn vurderes for om de kan retfærdiggøre foranstaltningen - 

Sondre mellem dels artikel 30-hensyn og Cassis-hensyn, og dels 

mellem graden af diskrimination 

Bagatelgrænsen Der gælder ikke umiddelbart en bagatel grænse indenfor TEF art. 28 

jf. Buy Irish pr. 25. 

Det er ikke er et krav, at foranstaltningen i det konkrete tilfælde skal 

være mærkbart samhandelsforhindrende, dog kan der jf. 44/98 BASF 


Keck - 

Markedsføringskrav 

EU ret 

pr. 16 være tale om at virkningerne bliver for usikre og indirekte. 

Keck doktrinen indebærer at man indledningsvis skal undersøge om 

foranstaltningen vedrører produktkrav eller markedsføringskrav, ved 

tvivl er der en formodning for markedsføringsregel. 

Eksempler på produktkrav jf. Keck pr. 15 – varen skal tilpasses: 

Benævnelse, form, dimensioner, vægt, indhold, præsentation, 

emballage og mærkning 

Eksempler på markedsføringskrav 

Forbud mod ”bestemte former for salg”, 

• herunder salgsbegrænsninger (hvem og hvor der kan sælges 

og hvor meget), 

• lukkelovgivning (hvornår der kan sælges), 

• prisregulering, 

• forbud mod salg med tab, 

• anvendelsesvilkår. 

Betingelserne for Keck 

Hvis Keck kravene er opfyldte, er hindringen ikke omfattet af TEF 

art. 28 jf. 391/92 Modermælk dommen. 

Hvis Keck kravene ikke er opfyldte behandles hindringen som et 

produktkrav jf. 405/98 Gourmet. 

1. Reglerne finder anvendelse på alle de berørte 

erhvervsdrivende, der udøver virksomhed i indlandet jf. . 

268/91 Keck pr. 16 

2. At reglerne, såvel retligt som faktisk påvirker afsætningen af 

indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre 

medlemsstater på samme måde (Keck-doktrinen) jf. 268/91 


Keck pr. 17 

EU ret 

3. Vurder evt. adgangen til markedet som er specielt vigtig ved 

reklame jf. 405/98 Gourmet – dog efter de 2 andre hensyn, der 

er primære 

Indenlandsk produktion Betingelse 2 

Det fremgår af 391/92 Modermælk dommen pr. 14-17 at Keck 

doktrinens betingelser kan være opfyldt, selvom der ikke findes en 

indenlandsk produktion, idet der i fremtiden kan komme en 

produktion i hjemlandet. 

Hvis vurderingen af Keck skulle afhænge af, om der var en 

indenlandsk produktion eller ej, ville man nå til det selvmodsigende 

resultat, at regulering der har identiske virkninger ville falde ind 

under TEF art. 28 i visse medlemsstater, mens den ikke ville gøre det 

i andre medlemsstater. 

I nyere tid er Modermælk dommen blevet forældet jf. 416/00 

Morellato ”Hvis der ikke findes en indenlandsk produktion af den 

pågældende vare i import medlemsstaten, er et sådant krav, selv om 

det finder forskelsløst anvendelse, alene til ulempe for indførte varer, 

da det vil hæmme indførslen af dem”, hvorefter at Keck ikke finder 

anvendelse. 

Eksempler på domme efter Keck 

391/92 Modermælk Markedsføringskrav da mælken kun måtte sælges 

fra apoteker 

Ikke omfattet af Keck 

405/98 Gourmet Her fandtes kommercielle annoncer for alkohol 

drikke ikke at opfylde betingelserne i Keck, idet et generelt 

markedsførings forbud ville påvirke adgangen til markedet. 


EU ret 

Hvis reglen falder udenfor TEF art. 28 skal reglen ikke 

retfærdiggøres, der skal ikke vurderes proportionalitet. 

Hvis reglen falder under TEF art. 28 er der tale om en hindring. 

Påberåbte hensyn vurderes for om de kan retfærdiggøre 

foranstaltningen - Sondre mellem dels artikel 30-hensyn og Cassis- 

hensyn, og dels mellem graden af diskrimination 

Anvendelseskrav - Keck Ikke gældende ret, men der verserer pt. sager herom, der er kun 

generaladvokat udtalelser. 

Et generelt anvendelsesforbud kan sidestilles med et generelt 

markedsføringsforbud, der vil kunne hindre varernes adgang til 

markedet. 

Både bestemmelser vedrørende bestemte former for salg og 

anvendelsesvilkår har blot indirekte indvirkning på afsætningen af 

den pågældende vare. 

Hverken bestemmelser om bestemte former for salg eller 

bestemmelser om anvendelsesvilkår stiller krav om, at en producent 

skal tilpasse sin vare, hvilket typisk er tilfældet ved produktkrav. 

Bestemte former for salg regulerer, hvor der kan sælges, ligesom et 

anvendelsesvilkår regulerer hvor produktet kan anvendes. 

På denne baggrund synes det mest konsekvent, at lade principperne 

fra Keck finde anvendelse på anvendelsesvilkår, hvilket medfører, at 

de 2 Keck betingelser skal opfyldes. 


EU ret 

Diskrimination Direkte diskriminerende produktkrav kan kun retfærdiggøres med 

TEF art. 30 jf. 67/97 Bluhme & 249/81 Buy Irish, samt miljø jf. 

379/98 Preussen Elektra. 

Indirekte diskriminerende produktkrav kan retfærdiggøres med TEF 

art. 30 + Cassis hensyn jf. 17/93 Van der Veldt. 

Hindringer Diskriminerende foranstaltning er en hindring, hvis den er baseret på 

nationalitet. Direkte diskriminerende foranstaltninger kan kun 

retfærdiggøres af undtagelserne i TEF art. 30. 

Indirekte eller ikke diskriminerende hindringer er baseret på at såvel 

indenlandske som udenlandske varer stilles lige. Indirekte 

diskriminationer eller ikke diskriminerende foranstaltninger kan 

legitimeres af undtagelserne i TEF art. 30 eller af de tvingende 

almene Cassis hensyn. 

Oplistning af hensyn Traktathjemlede hensyn 

Oplistet i TEF art. 30 skal fortolkes indskrænkende. 

• Menneskers liv og sundhed jf. 17/93 Van der Veldt 

• Dyrs liv og sundhed jf. 67/97 Bluhme 

• Offentlig sædelighed jf. 34/79 Henn & Darby 

• Offentlig orden 

• Offentlig sikkerhed jf. 72/83 Campus Oil 

• Beskyttelse af planter 

• Beskyttelse af nationale skatte mm. 

• Beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. 

• Der er tvivl om hvorvidt at miljø i dag er et anerkendt hensyn, 

men flere domme peger i den retning bl.a. 2/90 Vallonsk affald pr. 

29, 379/98 Preussen Elektra pr. 76, 213/96 Outokumpu Oy pr. 32 


EU ret 

For at hensyn kan gøres gældende, skal der være en form for 

dokumentation, gerne fra eksterne ikke nationale eksperter. 

Opregningen af hensyn i Cassis de Dijon sagen er ikke udtømmende, 

da alle anerkendelsesværdige nationale hensyn principielt omfattes så 

længe at den nationale regel er ikke-diskriminerende og proportional. 

Primære Cassis hensyn kan nævnes jf. til pr. 8: 

En effektiv skattekontrol 

Beskyttelse af den offentlige sundhed jf. 178/84 

Reinheitsgebot 

God handelsskik jf. 120/78 Casis 

Forbrugerbeskyttelse jf. 17/93 Van der Veldt 

Efterfølgende Cassis hensyn jf. praksis. 

Miljø jf. 302/86 Returflaskesagen 

Beskyttelse af menneskerettigheder jf. 112/00 Schmidberger 

pr. 74 

Trafikale hensyn 

Hensyn af planlægningsmæssig karakter 

Forbrugerbeskyttelse - reklame 

Hensyn der ikke kan legitimere en FTV 

Frygt for interne vanskeligheder jf. 265/95 jordbærdommen 

pr. 55 

Rene nationaløkonomiske hensyn jf. 265/95 jordbærdommen 

pr. 62 

Protektionistiske hindringer 

Proportionalitet Proportionalitetsprincippet skal altid iagttages jf. 66/97 Bluhme pr. 35 

& 17/93 Van der Veldt – vurder 

Egnethed 

Mindst indgribende foranstaltning 


EU ret 

FTV skal stå i rimeligt forhold til hensynet. 


EU ret 

Økonomiske hindringer 

Introduktion TEF art. 25 og 90 er lex specialis og TEF art. 28 lex generalis, hvilket 

Hvordan afgrænses TEF 

art. 25 overfor art. 90 

Told og ATV – TEF art. 

25 

gør at TEF art. 28 er subsidiær i forhold til TEF art. 25 og 90. 

Iht. TEF art 23 er Fællesskabets grundlag en Toldunion, som omfatter 

al vareudveksling, og som indebærer et forbud mod told ved 

indførelse fra og ved udførelse til andre medlemsstater, såvel som 

mod alle afgifter med tilsvarende virkning (ATV), samt indførelse af 

en fælles toldtarif over for tredjelande. 

TEF art. 25 og 90 vedrører begge afgiftsmæssige handels-hindringer. 

TEF art. 25 omfatter kun udenlandske varer, og TEF art. 90 omfatter 

både indenlandske og importerede varer 152/82 Kommissionen mod 

DK om peanuts pr. 19, 21-22 

Det skal pointeres, bestemmelserne vedr. afgifter med tilsvarende 

virkning som told TEF art. 25 og TEF art 90 vedr. diskriminerende 

interne afgifter ikke kan anvendes kumulativt jf. 213/96 Outokumpo 

pr. 19. 

Afgræsningen har stor betydning, da afgifter omfattet af art. 25, som 

udgangspunkt er ulovlige, og afgifter inden for art. 90 kun er ulovlige 

i det omfang de er diskriminerende, med andre ord differentieret. 

HR: TEF art. 25, der medfører forbud imod Told og ATV. 

U1: Vederlagsreglen 

Det skal bemærkes at TEF art. 25 har direkte vertikal virkning jf. 

26/62 Van Gend en Loos pr. 18 

ATV 


Undtagelser til TEF art. 25 

- vederlagsreglen 

EU ret 

”Enhver ensidigt pålagt økonomisk byrde, uanset betegnelse og 

opkrævningsmåde, som rammer varerne, fordi de passerer en grænse, 

men som ikke er en told i egentlig forstand jf. 213/96 Outokumpu Oy 

pr. 20. 

• Hvor lav den end er 

• Og hvordan den end betegnes eller opkræves 

• Hvis den ikke er en told i egentlig forstand 

• Dette gælder også selv om den ikke opkræves til fordel for staten 

og ikke udøver nogen diskriminerende eller beskyttende virkning, 

og selv om den belastede vare ikke konkurrerer med nogen 

indenlandsk produktion. 

Dette gælder uanset om afgiften opkræves når grænsen passeres eller 

om den først opkræves når varerne er kommet ind i landet, så længe 

afgiften er knyttet til grænsepassagen. 

En told, der pålægges varer der indføres i en bestemt region vil være 

omfattet af TEF art. 25 jf. 163/90 Legros 

Forbuddet mod told og ATV er i princippet et absolut forbud og der 

er ingen traktatfæstede undtagelser til TEF art. 25. 

EFD har dog fastslået, at forbuddet kan fraviges, ”hvis den 

pågældende byrde udgør et forholdsmæssigt vederlag for en til 

importøren faktisk erlagt tjenesteydelse jf. 158/82 Kommissionen 

mod DK pr. 19. 

Afgiften skal opfylde tre betingelser for at falde udenfor TEF art. 25 

1. Afgiften skal være betaling for en tjenesteydelse, som 

importøren modtager uden at have bestilt den 

2. Afgiften skal være et led i en almindelig intern afgiftsordning, 

der systematisk og efter samme kriterier anvendes på 


Forskellen på Intern afgift 

art 90 og ATV art. 25 

Interne afgifter – TEF art. 

90 

EU ret 

indenlandsk producerede og importerede eller eksporterede 

produkter jf. 158/82 Peanut sagen. 

3. Afgiften vedr. kontrol, der skal udøves for at opfylde 

fællesskabsretlige forpligtelser jf. 18/87 Kommissionen mod 

Tyskland pr. 6. 

Af praksis ses det at følgende afgifter accepteres: 

1. Kontrol efter EU ret eller Internationale konventioner 

2. Interne afgifter jf. TEF art. 90. 

Af praksis er følgende afgifter ikke blevet accepteret: 

1. Administrative afgifter, herunder afgifter, der opkræves ved 

udstedelse af licenser til ind og udførsel. 

2. Diverse afgifter, der opkræves til dækning af udgifter i 

forbindelse med toldbehandlingen. 

3. Finansiering udenrigshandelsstatistik. 

4. Finansiering af pris og valuta kontrol. 

5. I forbindelse med losning af skibe. 

6. Eksportafgifter, der pålægges genstande af kunstnerisk eller 

historisk interesse. 

7. Sundhedskontrol af planter, frugter, dyr og kød. 

8. Finansiering af kvalitetskontrol ved eksport og påsætning af 

nationalt eksportmærke 

9. Finansiering af pensioner 

Det følger af fast praksis, at det væsentligste kendetegn for en ATV, 

der adskiller den fra en intern afgift er, at en ATV udelukkende 

rammer det grænseoverskridende produkt som sådant, men en intern 

afgift både rammer importerede, eksporterede og indenlandske varer, 

i denne retning er 90/79 Kommissionen mod Frankrig pr. 13. 

Rent opgaveteknisk er TEF art. 90 subsidiær ift. TEF art. 25. 


EU ret 

Definition af en intern afgift 

Hvis det er en 

1. økonomisk byrde der pålægges som 

2. en generel intern afgiftsordning, 

3. der systematisk og efter objektive kriterier omfatter forskellige 

kategorier af varer, 

4. der anvendes uden hensyn til varernes oprindelse 

henhører det under TEF art. 90 jf. 213/96 Outokumpu pr. 20 

TEF art. 90 har direkte vertikal virkning 

TEF art. 90 indeholder et forbud mod diskriminerende interne 

afgifter. Hvilket betyder at bestemmelsen IKKE forbyder interne 

afgifter, men blot stiller krav om at der ikke må diskrimineres såvel 

direkte som indirekte, hvilket betyder at der godt må opstilles 

differentieret afgifter. 

Ifølge EFD så tilsidesættes TEF art. 90 stk. 1 når: 

”Afgiften på henholdsvis den indførte og den tilsvarende udenlandske 

vare beregnes forskelligt og efter forskellige regler, således at det - 

selv om det, kun måtte ske i visse tilfælde – fører til en højere afgift 

for den indførte vare. Dog er et afgiftssystem kun foreneligt med TEF 

art. 90, hvis det under alle omstændigheder udelukker, at der skal 

svares højere afgifter af importerede varer end af indenlandske varer. 

Og at det derfor under ingen omstændigheder indebærer en 

forskelsbehandling” Jf. 213/96 Outokumpu pr. 34. 

Bestemmelsen skal sikre, at interne afgifter virker fuldstændig 

neutralt i forhold til konkurrencen mellem indenlandske og 

importerede varer jf. 47/88 Bil registrerings afgifter i Danmark pr. 9 

Formålet er sikre den frie bevægelighed og sikre lige 

konkurrencevilkår, og at undgå en omgåelse fra staterne af TEF art. 


Forholdet mellem TEF art. 

90 stk. 1 og 2 – herefter 

kan man evt. differentiere 

en afgift, skal kun 

anvendes hvis der er varer 

at sammenligne med. 

23-25. 

EU ret 

En afgift, der fremstår som en intern afgift, kan kun betragtes som en 

ATV eller told, hvis reglerne om afgiften er således, at afgiften 

faktisk kun rammer importerede/eksporterede produkter med 

udelukkelse af indenlandske produkter jf. 213/96Outokumpu pr. 27. 

Bestemmelsen beskytter ikke mod omvendt diskrimination, hvor 

indenlandske varer pålægges højere afgifter end importerede varer jf. 

85/78 Peureux pr. 32. 

1. Ved varer der overfor forbrugerne frembyder ensartede 

egenskaber og tjener samme behov, skal betragtes som 

lignende, her finder stk. 1 anvendelse jf. 171/78 Snapsesagen 

pr. 5 

2. For anvendelse af stk. 2 er det tilstrækkeligt, at den indførte 

vare konkurrerer med den beskyttede indenlandske produktion 

med hensyn til en eller flere økonomiske 

anvendelsesmuligheder – substitution - selv om den ikke er 

fuldstændig lignende jf. 171/78 Snapsesagen pr. 6 

Ad punkt 1 – lignende produkter 

Skal fortolkes udvidende. Varer der overfor forbrugerne har ensartede 

egenskaber og tjener samme behov skal betragtes som lignende. Der 

skal tages hensyn til følgende jf. 184/85 Kommissionen mod Italien 

pr. 9: 

• En række objektive egenskaber ved de omhandlende varegrupper 

(f.eks. fremstillingsmåde eller råvarer) 

• Om varerne må antages at opfylde de samme behov hos 

forbrugerne (substitutionsprincippet) 

Eksempler på lignende varer 

• Frugtvin og drue vin jf. 106/84 Kommissionen mod Danmark 


Hvis der ikke er nogen 

varer at sammenligne med 

Differentieret 

afgiftsordning 

EU ret 

• Udenlandsk og indenlandsk mousserende vine jf. 278/83 

Kommissionen mod Italien. 

Eksempler på ikke lignende varer 

• Frugtvin af hedvinstypen og whisky jf. 243/84 Johnie Walker 

• Bananer og andre frugter jf. 184/85 Kommissionen mod Italien. 

Ad punkt 2 – beskytte andre produkter 

• Protektionistiske afgifter 

• De pågældende produkter befinder sig i en konkurrencesituation. 

Konkurrerende produkter 

• Friske bananer og andre frugter jf. 184/85 Kommissionen mod 

Italien 

• Øl og vin jf. 170/78 Kommissionen mod UK 

Selv om at afgiften alene rammer importerede biler, fordi der ikke er 

en indenlandsk produktion, kan dette ikke medføre, at den skal 

kvalificeres som en ATV, og ikke som en intern afgift, så snart den er 

led i en generel intern afgiftsordning, der systematisk og efter 

objektive kriterier anvendes på kategorier af køretøjer, uanset deres 

oprindelse jf. C-383/01 Bilimportørerne pr. 35 

En differentieret afgiftsordning kan muligvis opfattes som en 

undtagelse til TEF art. 90, der dog ikke er traktatfæstet, idet denne 

bestemmelse ikke begrænser medlemsstaternes frihed til at indføre en 

differentieret afgiftsordning for visse produkter så længe dette sker 

efter objektive kriterier, såsom arten af de benyttede råstoffer eller 

den anvendte fremstillingsmetode jf. 213/96 Outokumpu pr. 30. 

213/96 Outokumpu pr. 30 opsætter følgende kriterier for 

diskriminationstest: 

1. Forfølge et formål, som er forenelige med traktaten. 


EU ret 

2. Ikke indebære en direkte eller indirekte forskelsbehandling 

3. Ikke beskytte konkurrerende indenlandske varer. 

Alternativt vil afgiften være i strid med TEF art. 90. 

Overvej også om den på nogen måder virker protektionistisk. 

At noget er svært eller praktisk umuligt er ikke et legitimt hensyn 

Endvidere skal afgiftens størrelse være proportionel. 

Retfærdiggørelse TEF art. 90 stk. 1 - tvingende almene hensyn kan ikke påberåbes, da 

art. 90 er en forbudsbestemmelse. Der må ikke ske nogen 

forskelsbehandling af indenlandske og udenlandske varer. 

Differentieret afgifts ordning kan være legitim, den må bare ikke 

virke diskriminerende 


Introduktion til 

Arbejdskraften 

EU ret 

Arbejdskraftens frie bevægelighed TEF art. 39 

TEF art. 39 er en grundrettighed jf. 222/86 Heylens pr. 14. 

Formålet er at sikre, at der ikke bliver tale om forskelsbehandling på 

arbejdsmarkedet og at arbejdskraften derfor kan cirkulere frit i hele 

det indre marked. EU arbejdstagere skal ligestilles med værtslandets 

egne borgere for så vidt angår adgang til erhvervet, arbejdsvilkår og 

sociale/skattemæssige fordele. 

TEF art. 39 indeholder ingen bestemmelser om sport, men det 

fremgår bl.a. af 415/93 Bosman at sportsudøvelse er omfattet af 

Traktatens bestemmelser om fri bevægelighed i det omfang de udgør 

en økonomisk aktivitet i medfør af art. 2. 

Hovedregel og undtagelser HR: TEF art. 39 stk. 1 medfører fri bevægelighed og ophold for 

Afgrænsning overfor art. 

43 og 49 

arbejdstagere. TEF art. 39 stk. 2 forbyder nationalitets diskrimination. 

U1: TEF art. 39, stk. 3: hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og 

sundhed 

U2: TEF art. 39, stk. 4: Ansættelser i den offentlige administration – 

hvis stilling forudsætter en særlig solidaritet med staten. Det kræves 

dog streng nødvendighed. 

U3: Tvingende almene hensyn 

Retsstillingen for en fællesskabs statsborger, der rejser til en anden 

medlemsstat i Fællesskabet for at udøve erhvervs virksomhed, hører 

enten under traktatens kapitler om arbejdskraftens frie bevægelighed, 

om etableringsretten eller om tjenesteydelser, der indbyrdes 

udelukker hinanden jf. 55/94 Gebhard pr. 20. 

TEF art. 39 beskytter arbejdstagere, mens arbejdsgivere (og 


EU ret 

selskaber) er beskyttet af bestemmelserne om etableringsret TEF art. 

43 og tjenesteydelser TEF 49. TEF art. 49 er subsidiær i forhold til 

TEF art. 39 og 43. 

Anvendelse af TEF art. 39 forudsætter, at der foreligger et vist 

over/underordnelsesforhold, hvorimod art. 43 og 49 vedrører en 

selvstændig udøvelse af erhvervsmæssigt relaterede aktiviteter jf. 

113/89 Rush Portuguesa pr. 12. 

I forhold til arbejdstagerreglerne gælder, at den frie bevægelighed for 

personer, der er i et lønnet beskæftigelsesforhold med 

instruktionsbeføjelse, skal behandles efter art. 39 jf. 456/02 Trojani 

pr. 15. Selvstændiges bevægelighed må afgøres efter art. 43 og 49. 

Selv om at rettighederne i TEF art. 39 gælder for arbejdstagerne, er 

der intet i ordlyden, der udelukker, at rettighederne kan påberåbes af 

andre, herunder navnlig arbejdsgiverne jf. 350/96 Clean Car pr. 19. 

Der også kan anvende TEF art. 39 som arbejdsgiver med henblik på i 

den medlemsstat, hvor han er etableret, at ansætte arbejdstagere der er 

statsborgere i en anden medlemsstat jf. 350/96 Clean Car pr. 25. 

TEF art. 39 og 18 Unionsborgere jf. TEF art. 18 og deres familiemedlemmer har ret til 

Definition 

at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, uanset om 

de tager del i det økonomiske liv i værtslandet eller ej. 

Hvis opgaven er omfattet af TEF art. 39 er inddragelse af TEF art. 18 

ikke nødvendigt jf. 100/01 pr. 26. 

De rettigheder man opnår efter art. 18 er allerede indbygget i art. 39, 

hvilket medfører at det ikke er relevant. 

Arbejdstager begrebet er et fællesretligt begreb, som skal fortolkes 

udvidende jf. 53/81 Levin pr. 13 samt 292/89 Antonissen pr. 11. 


EU ret 

Følgende 5 kriterier skal være opfyldt for at man kan betragtes som 

arbejdstager beskyttet af EU retten jf. bl.a. 85/96 Sala pr. 32. 

alternativt kan havn høre under etableringsretten. 

Ad 2 

1. EU borger 

2. Der er faktisk og reel beskæftigelse 

3. Mod en form for vederlag 

4. Under en andens ledelse - instruktionsbeføjelse 

5. Der er grænseoverskridende element. 

”arbejdet er reelt og faktisk og ikke af sådan art, at det fremstår som 

et rent marginalt supplement” 196/87 Steymann pr. 13 

Stofmisbruger under afvænning fik modydelse for sit arbejde, men 

dette kunne ikke anses for reel og faktisk økonomisk virksomhed idet 

arbejdet var tilpasset vedkommende og ikke omvendt – arbejdet var et 

middel til at genuddanne jf. 344/87 Bettray. 

Ad 3 

Arbejdet skal det være en reel og faktisk økonomisk aktivitet, hvor 

Levin lever af sine formueindtægter jf. Levin pr. 18. 

Lønnens størrelse er ikke afgørende, og betaling i naturalier kan også 

være omfattet, jf. 196/87 Steymann. 

Lønnen kan komme fra en tredje person end den der har 

instruktionsbeføjelse jf. 109/04 Kranemann, der fik støtte fra den 

tyske stat. 

Eksempler på arbejdstagere fra EFD praksis 

• Professionel fodboldtræner jf. 222/86 Heylens 

• Professionel basketball-spiller jf. 176/96 


Grænseoverskridende 

element 

EU ret 

• Professionel fodboldspiller jf. 415/93 Bosman 

• Direktørens hustru jf. 337/97 

• 10 ugers arbejde var tilstrækkeligt jf. 413/01 Franca Ninni- 

Orasche 

• Undervisning af elever i musik 12 timer om ugen + bistandshjælp 

jf. 139/85 Kempft 

• Aktivt arbejdssøgende, der reelt søger beskæftigelse jf. 85/96 

Sala 

• dog indenfor en rimelig tidsfrist jf. 292/89 Antonissen 

• Arbejdsformidler jf. 208/05 ITC pr. 26, idet AT ret til at tage og 

udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område 

uden forskelsbehandling må, for at være effektiv, suppleres af 

retten for formidlere. 

Eksempler på ikke arbejdstagere 

• Direktør i et 100 % selv ejet selskab jf. 107/94 

• Person der aldrig har været bosat eller arbejdet i en anden 

medlemsstat jf. 180/83 Moser. 

• Førstegangs arbejdssøgende jf. 224/98 D´Hoop. 

• Hvis man er sportsudøver uden klub. 

Der skal være tale om økonomisk aktivitet jf. TEF art. 2, men der skal 

være tale om at man er ”ansat” i f.eks. i en klub. Ved en manager, 

tjener han penge på dine ydelser, hvilket medfører ikke TEF art. 39. 

Hvis en arbejdstager aldrig har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, 

kan han ikke støtte ret på fællesskabet jf. 64-65/96 Jacquet pr. 16-17. 

Kravet fortolkes ikke altid lige strengt, dette ses bl.a. i sagen om 

Angonese 281/98, hvor Angonese blot udnyttede sin ret til fri 

bevægelighed igennem sine studier. 

Hovedreglen er dog forsat at der skal være et relevant 


EU ret 

grænseoverskridende element. 

HUSK det er AT der skal foretage en grænseoverskridelse 

Pligtsubjekter Som udgangspunkt er det kun MS der er pligtsubjekt 

Rettighedssubjekter 

Direkte horisontal virkning → forpligter private 

• Forpligter private arbejdsgivere, der ikke udsteder kollektive 

regler jf. 281/98 Angonese pr. 35-36 

Direkte vertikal virkning 

• TEF art. 39 har direkte vertikal virkning, jf. 41/74 Van Duyn 

• Arbejdskraftens fri bevægelighed er et af fællesskabets 

grundlæggende principper og de traktats bestemmelser, som sikre 

denne frihed har direkte virkning jf. 415/93, Bosman pr. 93 

Udvider MS begrebet 

• Private, der udsteder kollektive regler f.eks. sportsforbund jf. 

415/9 Bosman pr. 62-63 

• Arbejdsformidlinger jf. 208/05 ITC 

Arbejdsgivere kan være rettighedssubjekter efter art. 39, hvorefter 

disse kan påberåbe sig TEF art. 39 med henblik på i den medlemsstat, 

hvor han er etableret, at ansætte arbejdstagere, som er statsborgere i 

en anden medlemsstat, jf. C-350/96 Clean Car pr. 19-20. Dette er et 

udtryk for EFD effet utile fortolkning. 

Derudover er familie, selvforsørgende og unionsborgere 

rettighedssubjekter. 

Rettigheder • Retten til at søge faktisk tilbudte stillinger. 

• Lettere adgang til ophold, der er f.eks. ikke krav om at man kan 

forsørge sig selv, eller man skal have sygeforsikring 

• Bedre retsstilling for familien, der er f.eks. ikke krav om man kan 


EU ret 

forsørge familien og de opnår samme rettigheder som 

arbejdstager. 

• Bedre retsstilling mht. sociale ydelser, man kan nyde samme 

fordele som værtsmedlemsstatens egne borgere f.eks. 

skattemæssige fordele, begravelseshjælp, proces sprog i retter 

mm. . 

TEF art. 39 indeholder både et diskriminations og restriktionsforbud 

Arbejdssøgende Det fremgår nu af opholdsdirektivet 2004/38 art. 14 stk. 4 at 

arbejdssøgende og deres familiemedlemmer ikke må udsendes af 

værtslandet, så længe det kan dokumenteres, at den arbejdssøgende 

forsat søger arbejde og har reelle muligheder for at opnå ansættelse 

Art. 39, stk. 3 skal fortolkes sådan, at den indeholder en ikke 

udtømmende opregning af rettigheder som EF-borgere har i 

forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og omfatter også 

retten til at søge beskæftigelse jf. Sag C-292/89, Antonissen, pr. 13. 

Omfattet 

• Udvisning efter 6 måneders ophold anses som rimeligt, men EFD 

tilføjer at UK ikke måtte udvise efter udløbet af 6 månedes fristen, 

hvis EU statsborgeren kunne påvise, at han stadig er 

arbejdssøgende, og at han har reelle chancer for at opnå 

beskæftigelse jf. 292/89 Antonissen pr. 21 

• Hvis den pågældende beviser, at han forsat søger beskæftigelse og 

faktisk har reelle chancer for at opnå ansættelse kan en national 

tidsgrænse overskrides jf. C-292/89 Antonissen pr. 22 

Ikke omfattet 

• Der ikke tidligere har arbejdet i det land, hvor de søger om 

opholdstilladelse eller økonomisk bistand jf. Antonissen 

• En der søger arbejde for første gang jf. 224/98 D´Hoop pr. 20 


Keck - Adgangen til 

markedet 

EU ret 

EFD har fastslået at Keck doktrinen ikke finder anvendelse på TEF 

art. 39. Domstolen anvender dog adgangen til marked kriterium i 

følgende 2 domme 415/93 Bosman og 464/02 Volker Graf. 

Anvendelsen af et ”adgang til markedet kriterium” kan formentligt 

forstås som en henvisning til principperne i Keck som det kendes fra 

TEF art. 28. Dette betyder at bestemmelser, der vedrører adgangen til 

arbejdsmarkedet falder indenfor TEF art. 39. 

I 464/02 Firmabil dommen formodes det, at EFD har indskrænket 

Keck i forhold til de tidligere domme 415/93 Bosman og 190/98 

Volker Graf, idet det fastslås, at selv i en situation, hvor der er tale om 

en ikke-diskriminerende regel, der ikke hindrer ”adgangen til 

markedet”, er der tale om en ulovlig hindring, idet reglen påfører 

virksomheder i andre medlemsstater en udgift ved ansættelse af 

arbejdskraft i Danmark, som får stillet en firmabil til rådighed. 

Det må antages at Keck finder anvendelse indenfor TEF art. 39, der er 

dog umiddelbart ingen domme, der direkte har fastslået at noget 

falder helt udenfor TEF art. 39, således at det ikke på en eller anden 

måde påvirker adgangen til markedet. Der er dog et par retningslinjer, 

der kan følges. 

Påvirker adgangen til markedet – Keck finder ikke anvendelse og 

falder indenfor art. 39 

Sprogkrav jf. Angonese, eksamenskrav jf. Angonese, lønvilkår, 

arbejdsvilkår mm. Jf. EU domme side 677. 

Påvirker ikke adgangen til markedet og falder udenfor art. 39 

Transferregler jf. 415/93 Bosman, arbejdstid, bopæl jf. 350/96 clean 

car mm, 


EU ret 

Idet det finder anvendelse både for indlændinge og udlændinge uden 

forskel. Og idet det alene påvirker udøvelsen af arbejdet, og dermed 

ikke udgør en reel hindring for selve arbejdskraftens frie 

bevægelighed. 

Sociale fordele Omfattet 

Begravelseshjælp jf. 237/94 O´Flynn 

Processprog jf. 137/84 Mutsch 

Ret til ophold til en arbejdstagers ægtefælle jf. Reed 

Diskrimination Ikke diskriminerende foranstaltninger, der hindre adgangen til 

Retfærdiggørelse via 

Traktat TEF art. 39 stk. 3 

og 4 af direkte 

diskriminerende 

foranstaltninger 

arbejdsmarkedet er ligeledes i strid med TEF art. 39 jf. firmabiler pr. 

35-37. 

Territoriale tilknytningskrav. 

C-350/96 Clean Car, hvor der blev opstillet i krav om bopæl i Østrig 

for at være bestyrer af en servicestation – indirekte diskrimination. 

C 243/89 Storebæltssagen, hvor DK anbefaler anvendelse af dansk 

arbejdskraft og køb-dansk – direkte diskrimination 

Sprogkrav 

281/98 Angonese-sagen, hvor der var opstillet et krav om, at ansatte i 

en bank i en tysk-sproget provins i Italien skulle kunne tysk, som kun 

kunne dokumenteres ved hjælp af et italiensk eksamensbevis. 

Direkte nationalitetsdiskriminerende foranstaltninger kan 

udelukkende retfærdiggøres via de traktatfæstede undtagelser jf. TEF 

art. 39 stk. 3 og 4. 

Væsentligt at medlemsstaten har truffet egentlige foranstaltninger til 

bekæmpelse af lignende adfærd overfor egne statsborgere. 

TEF art. 39 stk. 3 - Den offentlige orden og sikkerhed 



tvingende almene hensyn 

af indirekte diskrimination 

EU ret 

Hvis national myndighed skal påberåbe sig dette, er det et krav at der 

foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et 

grundlæggende samfundshensyn jf. 350/96 Clean Car pr. 40. 

En straffedom ikke uden videre tilstrækkeligt til at begrunde 

udvisning. Samt at hun kun har narkotika til sig selv jf. 348/96 

Donatella Calfa 

TEF art. 39 stk. 3 Den offentlige sundhed 

Jf. opholdsdirektivet art. 29 potentielle epidemiske sygdomme fra 

Verdenssundhedsorganisationen samt andre smitsomme 

infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, for så vidt 

værtsmedlemsstaten har truffet beskyttelsesforanstaltninger mod dem 

for egne statsborgere. 

TEF art. 39 stk. 4 Ansættelse i den offentlige administration 

TEF art. 39, stk. 4: Ansættelser i den offentlige administration – hvis 

stilling forudsætter en særlig solidaritet med staten. Det kræves dog 

streng nødvendighed. 

Det er funktionen der skal vurderes jf. Kommissionen mod 

Luxemborg pr. 27. 

Eksempler kan være; dømmende magt, formentlig al udøvende 

myndighed, stillinger ved militæret, stillinger der sikrer adgang til 

fortrolige dokumenter. 

Hvis undtagelser ikke er relevante → ikke foretage 

proportionalitetsvurdering. 

Indirekte diskrimination og restriktioner for arbejdskraftens frie 

bevægelighed kan retfærdiggøres under følgende betingelser, jf. 

281/98 Angonese og 55/94 Gebhard 


og restriktioner art. 39 

Proportionalitet for hvert 

hensyn 

EU ret 

• Reglerne skal anvendes uden forskel på værtslandets egne og 

andre medlemsstaters arbejdstagere 

• De skal være begrundet i tvingende samfundsmæssig interesse 

• De skal være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de 

forfølger, og 

• De må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnår 

formålet. 

Eksempler på tvingende almene hensyn MEN alt kan være hensyn 

Jf. 120/78 Cassis gælder effektiv skattekontrol, forbrugerbeskyttelse, 

god handelsskik og den offentlige sundhed 

Derudover gælder Arbejdsmiljø, trafikale hensyn, EMRK, hensyn af 

planlægningsmæssig karakter. 

Økonomiske hensyn kan ikke legitimere tvingende hensyn jf. 464/02 

Firmabiler pr. 80 

Vurder 

• Egnethed (er foranstaltningen egnet til at nå det forfulgte mål) 

• Mindst indgribende foranstaltning (man må ikke gå længere end 

nødvendigt) 

• Skal stå i rimeligt forhold til hensyn (rimeligt forhold mellem 

foranstaltning og det forfulgte mål) 

EFD begrænser sig ofte til de 2 første punkter jf. EU retten side 391. 


Introduktion til 

etableringsretten 

EU ret 

Etableringsretten TEF art. 43 

Formålet med begrebet etablering bevirker at en unionsborger på en 

stabil og vedvarende måde kan deltage i det økonomiske liv i en 

anden medlemsstat end sin egen og få fordel heraf jf. 55/94 

Gebhard. 

Udgangspunktet er at værtslandet ikke må anvende diskriminerende 

regler overfor den udenlandske virksomhed. Til gengæld skal den 

etablerede virksomhed følge værtslandets love og regler som f.eks. 

skattelove, arbejdsmiljølove mv. 

Hovedregel og undtagelser HR: TEF art. 43 medfører Værtslandet må ikke anvende 

Definition af etablering 

diskriminerende regler overfor udenlandske virksomheder. 

U1: TEF art. 45 – udøvelse af offentlig myndighed 

U2: TEF art. 46 – Særlige regler for fremmede statsborgere 

begrundet i offentlig orden, sikkerhed og sundhed. 

Traktaten indeholder ikke nogen definition af begrebet etablering, 

og det har derfor været overladt til praksis at fastlægge indholdet af 

dette begreb. 

Jf. 221/89 Factortame II indebærer begrebet etablering ”aktuel 

udnyttelse af en økonomisk aktivitet gennem et fast forretningssted 

i en anden medlemsstat for en tidsubegrænset periode”. 

Selvstændige erhvervsdrivende 

Følgende betingelser skal være opfyldt jf. 268/99 Malgorzata pr. 70 

• Unionsborger 

• Udenfor enhver form for underordnelsesforhold mht. til dette 

erhverv, arbejdsvilkår og vederlag. 

• På eget ansvar 


EU ret 

• Mod vederlag, der udbetales i sin helhed og direkte. 

Selskaber definition Betingelserne fremgår af TEF art. 48 

Hvordan afgrænses TEF 

art. 43 overfor 49 

• De skal være oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats 

lovgivning, 

• Det vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller 

hovedvirksomhed skal være beliggende inden for EU 

• Arbejder med gevinst for øje. 

Jf. 55/94 Gebhard pr. 22 forudsætter TEF art. 49 stk. 1 at 

tjenesteyderen og modtageren af ydelsen er etableret i 2 forskellige 

medlemsstater, 

I TEF art. 50 stk. præciseres at bestemmelserne om tjenesteydelser 

alene finder anvendelse, såfremt bestemmelserne om 

etableringsretten ikke finder anvendelse. 

Jf. 55/94 Gebhard pr. 20 udelukker de frie bevægeligheder 

hinanden. 

I sondringen imellem TEF art. 43 og TEF art. 49 har EFD udtalt, at 

begrebet etablering indebærer, at den pågældende 

fællesskabsborger på stabil og vedvarende måde skal deltage i det 

økonomiske liv i en anden medlemsstat end sin egen jf. 55/94 

Gebhard pr. 25. 

Det skal bemærkes at kapitlet om tjenesteydelser TEF art. 49 

omfatter de tjenesteydere der midlertidigt udøver virksomhed i en 

anden medlemsstat jf. 55/94 Gebhard pr. 26. 

Det afgørende element i praksis synes at være vurderingen af den 

midlertidige karakter, hvor der godt i denne midlertidige periode 

kan etableres nødvendige faciliteter, følgende punkter bør inddrages 


EU ret 

i vurderingen jf. 55/94 Gebhard pr. 27 

• Ydelsens varighed 

• Ydelsens hyppighed 

• Ydelsens periodiske karakter 

Ydelsens kontinuitet 

Den afgørende omstændighed for afgrænsningen mellem TEF art. 

43 om etableringsretten og TEF art. 49 om tjenesteydelser er altså, 

om den erhvervsdrivende er etableret i en medlemsstat, hvor han 

udbyder den pågældende tjenesteydelse 

• Såfremt den erhvervsdrivende er etableret i den medlemsstat, 

hvor han udbyder tjenesteydelsen, er han omfattet af 

anvendelsesområdet for princippet om etableringsfriheden som 

defineret i TEF art. 43. 

• Såfremt den erhvervsdrivende derimod ikke er etableret i 

bestemmelsesstaten, er han en grænseoverskridende 

tjenesteyder, der er omfattet af princippet om fri udveksling af 

tjenesteydelser i TEF art. 49. 

En tjenesteyder kan efter omstændighederne medbringe sine egne 

ansatte til udførelse af tjenesteydelser i en medlemsstat. Det 

afgørende er således tilstedeværelsen af et 

over/underordnelsesforhold. Dette vil gælde, uanset om de 

pågældende har en selvstændig ret til fri bevægelighed efter art. 39, 

jf. 113/89 Rush Portuguesa. De ansatte vil dog i dag nok nærmere 

være beskyttet af TEF art. 39. 

Der skal være en økonomisk aktivitet både for TEF art. 43 og 49 jf. 

196/97 Steymann 

Vigtigt: Visse former for selvstændige erhvervsvirksomheder falder 


Former for etablering 

beskyttet af TEF art. 43 

EU ret 

hverken indenfor TEF art. 43 eller 49, brug da TEF art. 12. 

Eksempel på etablering 

Et selskab har etableret sekundær etablering i en anden 

medlemsstat, og derfra tilbyder tjenesteydelser til det lokale marked 

jf. 196/89 Steymann 

Eksempel på tjenesteydelse 

Såfremt tilstedeværelsen i værtslandet ikke har et tidsubegrænset 

sigte f.eks. entreprenør arbejder. 

Primær etablering 

Den situation, hvor en statsborger fra en medlemsstat ønsker at 

etablere sig i en anden medlemsstat jf. 55/94 Gebhard 

Sekundær etablering 

En etableret virksomhed i en medlemsstat kan udvide sine 

aktiviteter ved at oprette agenturer, filialer eller datterselskaber i en 

anden medlemsstat efter TEF art. 43, stk. 1 og art. 44, stk. 2, litra f. 

Muligheden for at oprette f.eks. en dansk filial i England er 

anerkendt af EFD som ikke værende misbrug, hvis oprettelsen er 

baseret på det fundament at reglerne i England forekommer mindst 

byrdefulde jf. 212/97 Centros. Det vil dog forekomme som misbrug 

af etableringsretten, hvis et hovedsæde blev flyttet fra en 

medlemsstat til en anden baseret på dette fundament jf. 81/87 Daily 

Mail. 

Det gælder at såfremt et selskab er stiftet efter en MS lovgivning og 

har sit registreringssted i MS → skal anses som etableret i denne 

MS. Det gælder selv om selskabet ikke udøver sin aktivitet i denne 

MS, men i stedet har oprettet et agentur (sekundær etablering). Det 

der er afgørende er, at dens hovedvirksomhed befinder sig et eller 



element 

EU ret 

andet sted inden for EU. 

EFD har fastslået at vurderingen af et grænseoverskridende element 

kan være baseret på et hypotetisk grundlag jf. 507/03 

Kommissionen mod Irland pr. 29-30. Men pas på med at anvende 

dette tynde grundlag. 

HUSK det er den der etablerer sig, der skal foretage en 

grænseoverskridende handling 

Pligtsubjekter Artiklen har ikke umiddelbar horisontal virkning men EFD har 

antydet at den i et vist omfang forpligter private, dog primært i 

forbindelse med kollektive overenskomster og lign., der regulerer 

erhvervsudøvelse jf. 438/05 Viking line. 

Direkte vertikal virkning 

• Offentlig myndighed (stat, kommune mm.), uanset om 

restriktionen har karakter af lovregel, administrativ regel mm. 

• Private organisationer, der udsteder generelle regler, der 

regulerer erhvervsudøvelsen. 

• Jf. 2/74 Reyners pr. 32 

Rettigheder Retten til at medbringe ægtefælle, børn og nære familie jf. 

Opholdsdirektivet. 

Retten til at opkøbe fast ejendom, leje bolig og optage lån fra det 

offentlige til efter samme regler som gælder for landets egne 

borgere. 

De etablerede skal følge landets love, dette gælder ikke i samme 

omfang for midlertidige tjenesteydelser. 

Retten til at under visse betingelser, at forblive boende i det 


EU ret 

pågældende land jf. Opholdsdirektivet. 

Forbud I 55/94 Gebhard blev det fastslået at TEF art. 43 ikke er begrænset 

til forbud mod nationalitetsdiskrimination, men også omfatter et 

restriktionsforbud. 

Diskrimination Udgangspunktet er at medlemsstaterne i mangel af harmonisering i 

princippet bevarer retten til at fastsætte egne ikke-diskriminerende 

regler for etablerings aktivitet, der udøves af virksomheder på 

statens territorium. Og denne territoriale lovgivning principielt skal 

overholdes af TEF art. 43 f.eks. jf. 221/85 Belgiske Laboratorier 

TEF art. 43 indeholder et krav om ligebehandling, dette princip 

henvises der også til i 55/94 Gebhard, men derudover påpeges 

følgende punkter: 

”nationale foranstaltninger, der kan hindre eller vanskeliggøre 

udøvelsen af de fundamentale friheder eller gøre udøvelsen af dem 

mindre tiltrækkende, dvs. herunder regler der vedrører adgangen til 

at etablere – skal opfylde fire betingelser 

1. Reglerne skal anvendes på ikke-diskriminerende måde 

2. Skal være berettiget af væsentlige anerkendelsesværdige 

grunde 

3. Være egnede til at nå det ønskede mål og 

4. Ikke være mere restriktive end nødvendigt”. 

Eksempler på diskrimination 

• Nationalitet Jf.221/89 Factortame - direkte 

• Bopæl jf. 221/89 Factortame - indirekte 

• Betingelser knyttet til de ansattes opgaver 

• Forbud mod etablering i flere lande jf. Klopp 

• Krav om ledelse i værtslandet 

• Krav til dem, der udøver en profession 


EU ret 

• Kvalifikationskrav 

• Begrænsningen i adgangen til at anvende professionelle titler jf. 

Gebhard 

• Diskriminerende oversættelser 

• Skat. 

• Forbud mod at forrente indlån jf. 442/02 Caixa-Bank 

• Forbud mod at oprette filial i DK jf. 212/97 Centros. 

Keck EFD har fastslået at Keck doktrinen ikke finder anvendelse på TEF 


Traktat TEF art. 45 og 46 

af direkte diskriminerende 

foranstaltninger 

art. 43. Domstolen anvender dog adgangen til marked kriterium i 

442/02 Caixa Bank. 

Anvendelsen af et ”adgang til markedet kriterium” kan formentligt 

forstås som en henvisning til principperne i Keck som det kendes 

fra TEF art. 28. Dette betyder at bestemmelser, der vedrører 

adgangen til etablering falder indenfor TEF art. 43. 

Det er usikkert om Keck finder anvendelse på etableringsretten, i 

dommen 442/02 Caixa Bank taler man igen om begrebet adgangen 

til markedet. I denne dom fandt EFD, at et forbud mod at forrente 

indlån var en restriktion for muligheden for udenlandske banker til 

at kunne etablere sig, idet renten netop er en effektiv måde og 

derved påvirkes deres markedsadgang jf. pr. 12. 

Resultatet i dommen blev at der var tale om en restriktion, der stred 

imod TEF art. 43, det må derfor formentligt antages at Keck ikke 

finder anvendelse på TEF art. 43. 

Direkte nationalitetsdiskriminerende foranstaltninger kan 

udelukkende retfærdiggøres via de traktatfæstede undtagelser jf. 

TEF art. 45 og 46. 

Udøvelse af offentlig myndighed 



tvingende almene hensyn 

af indirekte diskrimination 

og restriktioner art. 43 

EU ret 

TEF art. 45 bestemmer, at virksomheder, som varigt eller 

lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en 

medlemsstat, er i den pågældende stat ikke omfattet af 

etableringsretten. 

Bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende jf. 114/97 

Kommissionen mod Spanien. 

Selve begrebet offentlig myndighed fortolkes af EFD i C-2/74 

Reyners 

Hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed 

Efter TEF art. 46 kan medlemsstaterne fravige princippet om 

etableringsfrihed, hvis det sker i sammenhæng med hensynet til den 

offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. 

Nationale foranstaltninger, som kan genere udøvelsen af de ved 

traktaten sikrede grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf 

mindre attraktiv skal være begrundet i tvingende samfundsmæssige 

hensyn, jf. 55/94 Gebhard. 

Gebhard testen indeholder følgende punkter 

• De skal anvendes uden forskelsbehandling 

• De skal være begrundet i tvingende samfundsmæssige hensyn 

• De skal være egnede til at sikre virkeliggørelsen af de formål, 

de forfølger 

Kan evt. bruges ved alle friheder jf. 212/97 Centros pr. 34 

Hensyn der kan retfærdiggøre en hindring 

• Kreditorernes, lønmodtagernes og skattevæsenet interesser jf. 

208/00 Überseering 

• Beskyttelse af arbejdstagerens rettigheder 


Grundlæggende 

rettigheder 

Proportionalitet for hvert 

hensyn 

EU ret 

• Sikring af sammenhængen i en beskatningsordning 

• God handelsskik 

• Forbrugerbeskyttelse 

De grundlæggende rettigheder er ikke absolutte, og hvis en 

grundlæggende rettighed skal legitimere en foranstaltning eller en 

undladelse skal den opfylde disse betingelser, jf. 112/00 

Schmidberger pr. 80 

• Den skal være i almenhedens interesse 

• Være proportional 

• ikke indebære et uacceptabelt indgreb, der krænker de 

garanterede rettigheders kerne. 

Det betyder, at EF-traktatens bestemmelser skal fortolkes i 

overensstemmelse med EMRK jf. 112/00 Schmidberger, hvor TEF 

art. 28 måtte vige for EMRK art. 10. 

Vurder 

• Egnethed 

• Mindst indgribende foranstaltning 

• FTV skal stå i rimeligt forhold til hensyn 


Hjemmel og formål 

EU ret 

Tjenesteydelser TEF art. 49 

TEF art. 49 sikrer fri bevægelighed for tjenesteydelser i det indre 

marked. 

Efter TEF art. 50 stk. 1 omfatter tjenesteydelsesbegrebet i traktatens 

forstand ydelser, der normalt udføres mod betaling i det omfang, de 

ikke omfattes af bestemmelserne vedr. varer, kapital og personer. 

Tjenesteydere kan således vælge enten at etablere sig i en anden 

medlemsstat eller blot at udbyde tjenesteydelser i andre 

medlemsstater uden at etablere sig dér. 

Den frie udveksling tjenesteydelser er et grundlæggende princip i 

TEF, jf. 76/90 Säger pr. 15. 

Hovedregel og undtagelser HR: TEF art. 49 & TEF art. 50 (definition) 

U1: Efter TEF art. 55 finder art. 45 anvendelse – Udøvelse af 

offentlig myndighed 

U2: Efter TEF art. 55 finder art. 46 anvendelse - Hensyn til den 

offentlige orden, sikkerhed og sundhed 

U3: Domstols skabte hensyn 

TEF art. 49 og 28 Da reglerne om tjenesteydelser er subsidiære i forhold til varer, 

kapital og personer jf. TEF art. 50 stk. 1, må det først undersøges, om 

det konkrete tilfælde falder under disse friheder. 

Hvis en restriktion i det væsentlige begrænser varehandlen, skal TEF 

art. 28 anvendes, desuagtet at restriktionen på samme tid begrænser 

præstationen af accessoriske tjenesteydelser jf. 275/92 Schindler. 


Afgrænsning af TEF Art. 

43 og 49 

EU ret 

I sag 55/94 Gebhard pr. 22 udtalte EFD følgende: ”Bestemmelserne i 

kapitlet om tjenesteydelser er subsidiære i forhold til bestemmelserne 

i kapitlet om etableringsretten”. 

Jf. 55/94 Gebhard pr. 20 udelukker de frie bevægeligheder hinanden. 

I sondringen imellem TEF art. 43 og TEF art. 49 har EFD udtalt, at 

begrebet etablering indebærer, at den pågældende fællesskabsborger 

på stabil og vedvarende måde skal deltage i det økonomiske liv i en 

anden medlemsstat end sin egen jf. 55/94 Gebhard pr. 25. Det skal 

bemærkes at kapitlet om tjenesteydelser omfatter de tjenesteydere der 

midlertidigt udøver virksomhed i en anden medlemsstat jf. 55/94 

Gebhard pr. 26. 

Den midlertidige karakter af den pågældende virksomhed skal ikke 

kun bedømmes på grundlag af dens hyppighed, periodiske karakter og 

kontinuitet. Ydelsens midlertidige karakter udelukker ikke, at 

tjenesteyderen i værtsmedlemsstaten kan indrette visse faciliteter for 

så vidt som disse faciliteter er nødvendige for at udføre den 

pågældende tjenesteydelse jf. 55/94 Gebhard pr. 27. f.eks. hvor 

tjenesteyderen flytter til en anden medlemsstat for der at udøve sin 

virksomhed midlertidigt. 

En tjenesteyder kan efter omstændighederne medbringe sine egne 

ansatte til udførelse af tjenesteydelser. Det afgørende er således 

tilstedeværelsen af et over/underordnelsesforhold. Dette vil gælde, 

uanset om de pågældende har en selvstændig ret til fri bevægelighed 

efter art. 39, jf. 113/89 Rush Portuguesa 

Unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til at færdes og 

opholde sig frit på medlemsstaternes område, uanset om de tager del i 

det økonomiske liv i værtslandet eller ej. 


Tjenesteydelser 

Midlertidige 

tjenesteydelser 

EU ret 

• Lægelig virksomhed, og særligt abort, jf. 159/90 SPUC - Unborn 

Children pr. 18 og 21 

• Tilbud om tjenesteydelser, jf. 384/93 Alpine Investements pr. 19 

• Tv-reklamer, jf. 34-36/95 Tv-shop pr. 48 

• Tandlægebehandling, jf. 158/96 Kohl pr. 29. 

• En turist er en tjenesteyder, jf. 186/87 Cowan 

• Lotterivirksomhed jf. 42/02 Diana Lindman 

• Hospitalsvirksomhed jf. 157/99 Smits & Peerbooms. 

• Advokat virksomhed 

• Reklame 

• Tjenesteydelser vedr. sociale sikringsordninger jf. 158/96 Kohll 

pr. 20-21 

• Hindringer for tilbud om tjenesteydelser jf. 384/93 Alpine 

Det er væsentligt at bemærke at tjenesteydelsen ikke behøver betales 

af modtageren, den kan finansieres af det offentlige eller af en 

sponsor. Det skal blot være en ydelse, der normalt ydes mod betaling 

jf. 157/99 Smiths & Peerbooms pr. 57-59. 

Og betalingen behøver ikke ske i den konkrete sag jf. EU Karnov 

2007 introduktion 12.1 afsnit 4.3 

Eksempler på etablering 

Hvor et selskab har etableret en filial eller en anden sekundær 

etablering i anden medlemsstat og derfra præsterer tjenesteydelser til 

det lokale marked jf. 196/89 Steymann og 70/95 Sodemare. 

Eksempler på tjenesteydelse 

Såfremt formålet med tilstedeværelsen i værtsstaten imidlertid alene 

er at præstere en bestemt tjenesteydelse f.eks. et større entreprenør 

arbejde, men hvor tilstedeværelsen således ikke har tidsubegrænset 

sigte. 


Skal reklamer behandles 

efter art. 28 eller 49? 

EU ret 

Der skal ske en bedømmelse af varighed, hyppighed og periodiske 

karakter eller kontinuitet jf. 55/94 Gebhard pr. 27. 

Midlertidig karakter udelukker ikke, at tjenesteyderen i 

værtsmedlemsstaten kan indrette faciliteter herunder kontor, praksis 

eller lokale. 

Et betydeligt tidsrum er også midlertidigt jf. 113/89 Rush Portuguesa. 

Eget lands personale kan anvendes, hvis man er tjenesteyder i anden 

medlemsstat. jf. 113/89 Rush Portuguesa. 

TEF art. 49 kan komme på tale hvis medlemsstaten hindrer den 

erhvervsdrivende i at komme i kontakt med sine kunder i andre 

medlemsstater jf. 70/95 Sodemare → TEF art. 49 kan påberåbes mod 

den medlemsstat, hvori man som tjenesteyder er etableret. 

Et særligt problem i domspraksis er reklamemateriale. 

- Reklame fra supermarked (tilbudsaviser) skal bedømmes efter 

reglerne om varernes fri bevægelighed, jf. GB-INNO (362/88) (pr. 

8). 

- Reklame for en tjenesteydelse skal bedømmes efter reglerne om 

tjenesteydelser, jf. Grogan (C-159/90). 

- Lodsedler og reklamer for lotteri skal bedømmes efter reglerne 

om tjenesteydelser pga. den nære tilknytning til selve lotteriet, jf. 

Schindler (C-275/92). 

- Tv-reklamer er tjenesteydelser, jf. TV-shop (C-34-36/95) (pr. 48). 

Af disse domme kan det udledes at reklamen skal bedømmes efter det 

regelsæt, som reklamen relaterer sig til. 

Hvis der er tvivl om hvilket regelsæt der skal anvendes, da hverken 

varebevægeligheden eller tjenesteydelse er sekundær, vil EFD 

normalt undersøge foranstaltningen fra begge regelsæt jf. 405/98 


Det grænseoverskridende 

element 

EU ret 

Gourmet International. 

• Retten til at udbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, dvs. at 

det kun er selve tjenesteydelsen, der krydser en grænse, og både 

udbydere og modtageren forbliver i deres respektive 

medlemsstater jf. 384/93 Alpine Investments og 60/00 Carpenter 

• Retten til at opholde sig i gæstelandet på en midlertidig basis med 

henblik på at udføre tjenesteydelsen i den pågældende 

medlemsstat jf. TEF art. 50 stk. 3. 

• Det må endvidere antages, at modtageren midlertidigt kan opsøge 

tjenesteyderen i dennes etableringsland jf. Kohll. 

Keck I 384/93 Alpine fastslog at Keck doktrinen ikke fandt anvendelse på 

det konkrete hollandske forbud mod cold calling, selvom en række af 

forudsætningerne for at anvende Keck var opfyldt. Alpine er ikke en 

generel afvisning af Keck 

Pligtsubjekt Vertikal virkning 

EFD anvender begrebet adgangen til markedet, det kan være tale om 

en Keck tankegang, men det er ikke fastslået af EFD. 

Vurder om der er tale om selve adgangen til markedet eller om der er 

tale om selve muligheden for udøvelsen. Hvis udøvelsen vil det ikke 

være i strid med art. 49 og opgaven er slut. 

TEF art. 49 har direkte vertikal virkning jf. 33/74 Van Binsbergen. 

Horisontal virkning 

Jf. 415/93 Bosman fremgår det at reglerne om fri bevægelighed for 

personer og tjenesteydelser ikke alene gælder for offentlige 

myndigheders retsakter, men tillige gælder for andre former for 

regler, hvis formål er at give kollektive bestemmelser for lønarbejde 

og tjenesteydelser, hvilket medførte at UEFA var pligtsubjekt. 


Restriktionsforbuddet 

EU ret 

Jf. 42/02 Diana Lindman pr. 20 forbyder ikke blot enhver form for 

forskelsbehandling på grundlag af nationalitet til skade for en 

tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, men også enhver 

form for restriktion og enhver hindring for den frie udveksling af 

tjenesteydelser, også selvom de gælder uden forskel på indenlandske 

tjenesteydere, som tjenesteydere med hjemsted i en anden 

medlemsstat. 

Restriktionsforbuddet vedrører ikke blot restriktioner i 

modtagerstaten, men tillige restriktioner i den medlemsstat, hvorfra 

ydelsen stammer, jf. 384/93 Alpine Investments pr. 30 

I 384/93 Alpine pr. 38 anvender EFD indenfor art. 49 kriteriet for 

adgangen til markedet. Dermed skal det vurderes om …. Regler 

hindrer selve adgangen til markedet eller om der alene er tale om en 

regulering for vilkårene for udøvelsen. 

I TEF art. 50 stk. 3 ligger der et forbud mod hindringer både i 

modtagerens og udbyderens medlemsland. TEF art. 49 garanter 

således både friheden til at præstere en tjenesteydelser MEN også 

friheden til at modtage sådanne. 

Retfærdiggørelse Direkte nationalitetsdiskriminerende foranstaltninger kan 

udelukkende retfærdiggøres via de traktatfæstede undtagelser i TEF 

art. 45 og 46 jf. TEF art. 55. 

Undtagelser fortolkes indskrænkende 

I det der er tale om en undtagelse til den grundlæggende regel om fri 

udveksling af tjenesteydelser, skal den fortolkes således, at dens 

rækkevidde begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at 

varetage de interesser, som bestemmelsen tillader medlemsstaterne at 


Hindringer der er 

behandlet i praksis 

EU ret 

beskytte jf. 2/74 Reyners pr. 43. 

TEF art. 46 offentlige sundhed - Såfremt en diskriminerende regel er 

nødvendig for at sikre opretholdelse af stabil læge og 

hospitalstjenester, i det omfang det bidrager til at opnå et højt niveau 

for beskyttelse af sundheden, kan sådan en regel være omfattet af 

hensynet til den offentlige sundhed jf. Kohll dommen pr. 50 og 51 

Indirekte og ikke-diskriminerende hindringer kan retfærdiggøres via 

tvingende almene hensyn, hvoraf hensyn af økonomisk art ikke er 

legitimt 

• Nationalitet 

• Krav om etablering 

• Bopælskrav – indirekte jf. Factortame. 

• Uddannelseskrav 

• Krav om visse funktioner udøves i ansættelsesforhold 

• Dobbelte krav 

• Krav om tilladelse, registrering 

• Krav om infrastruktur 

• Skattemæssige ulemper 

• Forbud mod visse salgsformer jf. 384/93 Alpine 

• Forbud mod reklamer 

• Offentlige og monopollignende virksomheder 

• Hindringer for arbejdsgivere, der bevæger arbejdskraft 

• Forbud mod spil og lotteri 

• Et forbud mod at udbrede oplysninger i forbindelse med 

tjenesteydelser er formentlig ikke en restriktion. 

Tvingende almene hensyn Hensynet til forbruger beskyttelse jf. bl.a. Alpine og Cassis 

Hensynet til konkurrencen 


EU ret 

Unionsborgerskabet TEF art. 18 

Hjemmel TEF art. 17 Man er unionsborger, hvis man er statsborger i en 

medlemsstat. 

TEF art. 18 Unionsborgernes ret til fri bevægelighed og opholdsret. 

TEF art. 12 Forbud mod national forskelsbehandling, hvis ikke sagligt 

begrundet. 

Jf. 184/99 Grzelczyk Pr. 31 er Unionsborgerskabets formål, at skabe 

den grundlæggende status for MS statsborgere, idet det gør det muligt 

for dem, som befinder sig i samme situation, at blive undergivet 

samme retlige behandling, uanset deres nationalitet og med forbehold 

af udtrykkeligt fastsatte undtagelser i denne henseende. 

Betingelserne Disse rettigheder kommer typisk til udtryk hvis unionsborgeren ikke 

er omfattet af de andre friheder, som f.eks. arbejdstagerbegrebet. 

Siden Maastricht Traktaten og indførelsen af unionsborgerskabet 

finder EU retten ikke alene anvendelse på økonomisk aktivitet, men 

nu også på dem, der ikke udfører sådan en aktivitet jf. 85/96 Sala 

Gælder for studerende, pensionister og ”playboys”(selvforsørgende) 

I modsætning til gruppen af erhvervsmæssige aktive EU-borgere er 

disse 3 gruppers opholdsret ikke ubetinget. Betingelser for ophold: 

nok midler til at forsørge sig selv være dækket af en 

sygesikringsordning 

Dermed undgå at vedkommende bliver en økonomisk byrde for 

værtslandets sociale system. 


EU ret 

Retsgrundlaget I forhold til TEF art. 39, 43 og 49 falder loven udenfor deres 


element 

anvendelsesområde, da studerende i almindelighed ikke udøver 

økonomisk aktivitet. 

Ifølge TEF art. 17, stk. 2 har unionsborgere de rettigheder og pligter, 

der er indeholdt i TEF. Det omfatter retten til ikke at blive 

diskrimineret pga. nationalitet, jf. TEF art. 12. EFD har fortolkes 

regler om unionsborgerskab i flere sager, hvor udgangspunktet er at 

unionsborgeren har ret til ligebehandling, medmindre der foreligger 

en saglig grund og proportionalitet for forskelsbehandlingen: 

Hvis en unionsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed og i 

hans hjemstat bliver stillet ringere end andre statsborgere i samme 

situation, blot fordi han har udnyttet denne rettighed, medfører dette 

at han kan påberåbe TEF regler overfor egen medlemsstat jf. 224/98 

D´Hoop, der tog en uddannelse i en anden medlemsstat. 

Anvendes også hvis der er tale om dobbeltkrav til studerende 

HUSK det er unionsborgeren, der skal foretage det 

grænseoverskridende. 

Pligtsubjekt TEF art. 17 

Hvad er 

unionsborgerskabet? Og 

hvilke rettigheder følger 

med? 

Betingelserne i opholdsdirektivet gælder stadig jf. EFD praksis. 

TEF art. 18 har direkte virkning jf. 200/02 Zu og Chen & 413/99 

Baumbast pr. 84 

Statsborgere har dels et nationalt statsborgerskab, dels et 

unionsborgerskab, som supplerer det national statsborgerskab, men 

ikke ændrer eller erstatter dette, jf. TEF art. 17. 

TEF art. 18 giver unionsborgere ret til indrejse og ophold i andre 

medlemsstater. Disse regler er suppleret med fri bevægelighed for de 


EU ret 

økonomisk aktive familiemedlemmer, jf. se forordningen om 

vandrende arbejdstagere. Endvidere har de ret til sociale og andre 

offentlige ydelser. 

Lovligt ophold Jf. 85/96 Sala dommen 

EFD tillægger indførelsen af unionsborgerskabet selvstændig 

betydning, og fastslår, at det indebærer en ret til ligebehandling for 

alle unionsborgere, der lovligt opholder sig i værtslandet. 

Sociale ydelser HR: primært forbeholdt økonomisk aktive personer = arbejdstagere 

Hvis man er Unionsborger jf. TEF art. 17 og opholder sig lovligt i 

værtslandet har man ret til lige behandling, herunder sociale ydelser 

jf. 85/96 Sala, der havde ansøgt men ikke opnået opholdstilladelsen 

endnu. 

TEF art. 12 Omfattet af art. 12 

Lovligt ophold er ikke afhængigt af EU retten, eller national ret eller 

Folkeretten, det vigtigste er selve lovligheden. 

Det er legitimt at begrænse sociale ydelser til dem der har integreret 

sig før retten opnås for ikke at være en urimelig byrde. Det er 

proportionalt med 3 års ophold før studiet, men ikke proportionalt 

med et krav om etableret. Jf. 209/03 Bidar. 

Studie støtte 

Børnepasningsydelse jf. Sala 

Dobbeltkrav til f.eks. uddannelse 

Udvisning Udvisning efter 6 måneders ophold anses som rimeligt, men EFD 

tilføjer at UK ikke måtte udvise efter udløbet af 6 måneders fristen, 

hvis EU statsborgeren kunne påvise, at han stadig er arbejdssøgende, 


EU ret 

og at han har reelle chancer for at opnå beskæftigelse jf. 292/89 

Antonissen pr. 21 

Opholdstilladelse EFD ændrede sin hidtidige praksis som var baseret på 109/01 Akrich 

med 127/08 Mecock dommen. I Metock dommen pr. 49-54 blev det 

fastslået at medlemsstaterne ikke kan stille krav om, at en tredjelands 

borger skal have haft et forudgående lovligt ophold i en anden 

medlemsstat, for at kunne få opholdstilladelse som familiemedlem. 

Efter Opholdsdirektivet 2004/38 kan EU staterne kræve registrering 

ved mere end 3 måneders ophold, dog ikke ansøgning om 

opholdsbevis. Hvis dette ikke overholdes kan man straffes, men 

denne skal være proportional og aldrig i sig selv begrunde fængsel 

eller udvisning jf. 118/75 Watson og Belman. 

Tvingende almene hensyn Hensynet til uddannelsessystemets eksistens. 

Traktatfæstede 

undtagelser 

Hensynet til at undgå misbrug jf. Zhu og chen 

Allerede i D´Hoop pr. 36 finder tvingende almene hensyn anvendelse, 

dette bekræftes af 221/07 Zablocka Weyhermüller pr. 36-37. 

Der gælder at der findes et restriktionsforbud uden tvivl, modsat Eu 

retten. 

En national lovgivning, som opstiller en sådan restriktion for en 

unionsborgers udøvelse af friheder, er kun forenelige med 

fællesskabsretten, såfremt den er begrundet i objektive almene 

hensyn, der uafhængigt af de berørte personers nationalitet og står i 

rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den nationale 

lovgivning jf. 221/07 Zablocka Weyhermüller pr. 36-37. 

Det fremgår af flere af traktatens undtagelser at offentlig orden, 

sikkerhed og sundhed gælder, hvilket antages at den også gør under 

unionsborgerskabet. 


EU ret 

Men ellers henvis til 2004/38 Opholdsdirektivet.

De frie bevægeligheder. - Hjemmeside for familien Rosengaard

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?