Social Årsrapport 2012 - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Velfærdsstat
6 b. Indtægtsregulering af børne- og ungeydelsen
Som et led i skatteforliget 10 indgår en nedsættelse af børne- og ungeydelsen (»børnefamilieydelsen«)
med 2 pct. af hver af forældrenes indkomst ud over 700.000 kr. Reglen
betyder, at ydelsen reduceres eller bortfalder for knap 50.000 modtagere. Samlet
set er der tale om en beskæring på 280 mio. kr. Reduktionen kan ses i forlængelse af
den politiske diskussion om i højere grad at målrette ydelserne til folk med større behov
for støtte. Her har socialminister Karen Hækkerup i flere omgange gjort sig til
talsmand for dette synspunkt. En undersøgelse 11 af holdningerne blandt såkaldte velfærdsledere
i Mandag Morgen viser, at 70 pct. er enige i, at ydelser som børnefamilieydelsen
i højere grad bør målrettes til dem med størst behov.
Men dette er direkte i modstrid med den universelle velfærdsmodel. Set ud fra denne
model er det ikke rimeligt at graduere disse ydelser, fordi der ideelt set gennem skattesystemet
er sikret den ønskede udligning mellem rig og fattig. Børnefamilieydelsen
tjener alene til at udjævne levestandarden mellem familier uden forsørgerbyrder og
familier med forsørgerbyrder 12 . Alternativet til en aftrapning af ydelsen er en generel
forhøjelse af skatten til alle velstående. Aftrapningen af ydelsen svarer teknisk set til
en ekstra 2 pct. marginalskat, som kun hviler på børnefamilier. Ved at lade alle med
høje indkomster betale blot en lille forhøjelse af marginalskatten kunne det samme
provenu sikres. Selv om indtægtsreguleringen kun rammer velstående og derfor bidrager
til en øget omfordeling, er reguleringen i modstrid med den universelle velfærdssats
grundprincipper om at stille alle borgere med samme behov ens.
6 c. Begrænsning af skattefriheden
for værdien af sundhedsordninger
Endnu et led i skattereformen er afskaffelsen af skattefriheden for værdien af arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer, som blev gennemført af den tidligere regering. Herved
yder det offentlige ikke længere tilskud til, at mennesker ansat i virksomheder
med sundhedsordninger kan opnår behandling før andre. Uanset at sundhedsordningerne
kun var skattefrie, hvis alle i virksomheden var omfattet, betød reglen, at personer
ansat i virksomheder uden en sådan ordning samt arbejdsløse eller personer uden
for arbejdsmarkedet blev stillet ringere. Ændringen bidrager derfor til at sikre en mere
lige adgang til sundhedsydelser. Det er dog fortsat sådan, at sundhedsordninger, som
kun sigter på at behandle skader opstået i forbindelse med arbejdet er skattefrie for de
ansatte. Det samme gælder værdien af misbrugsbehandling. Alligevel er der tale om
en styrkelse af universalismen.
Virkningen af den samlede skattereform
Reformen indebærer samtidig en beskæring af en række fradragsmuligheder herunder
især en begrænsning af fradragsmulighederne for pensionsindbetalinger, hvilket
10. samme som note 8.
11. Artikel i Mandag Morgen d. 21. September 2012
12. Stort set alle landes skattesystemer søger at tage hensyn til forskellen i forsørgerbyrder. Det er her værd at
bemærke, at børne- og ungeydelsen netop er en ydelse i Skatteministeriets regi
28