Social Årsrapport 2012 - Center for Alternativ Samfundsanalyse
Social Årsrapport 2012 - Center for Alternativ Samfundsanalyse
Social Årsrapport 2012 - Center for Alternativ Samfundsanalyse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kontanthjælpsområdet<br />
lativt nye i kon tant hjælpssystemet, kommer ofte relativt hurtigt ud. Derimod viser<br />
det sig, at har man først været på kontant hjælp et styk ke tid, så er det vanskeligere at<br />
komme ud af systemet. En langt stør re del af dem, der har været på kontanthjælp i en<br />
længere periode, er <strong>for</strong>tsat på kon tant hjælp, når vi ser på situationen efter nogle år.<br />
Omfanget af sociale pro blemer spiller en rolle <strong>for</strong>, hvor længe man modtager kontanthjælp.<br />
Nye kontanthjælpsmodtagere har ofte ikke de store problemer, ud over at<br />
de mangler et job, og mange kommer hurtigt ud af sy ste met, mens per soner med en<br />
række sociale pro ble mer ikke så hurtigt kommer ud af systemet. De sociale problemers<br />
størrelse og omfang er en barriere <strong>for</strong> at blive selv <strong>for</strong>sørgende og afspejler sig<br />
ofte i længden af den periode, man er i kon tant hjælpssystemet.<br />
Kontanthjælpssystemet har siden 2001 gennemgået mange ændringer. både hvad angår<br />
tildelings- og udmålingskriterier af ydelserne, men også tilgangen til kontanthjælpsmodtagernes<br />
problemer. Det gælder aktivlinie, som har karakteriseret kontanthjælpsområdet<br />
med vægt på en aktivering og betoning af rettigheder og pligter. Samtidig<br />
har kontanthjælpsområdet været præget af en øget standardisering, som er kommet<br />
til udtryk med kommunalre<strong>for</strong>men med en større ensretning af systemerne og<br />
stram målstyring, overvågning og kontrol af den samlede indsats.<br />
For den enkelte kontanthjælpsmodtager har standardiseringen været kendetegnet ved<br />
indførelsen af en række processuelle reguleringer, der har rettet sig mod den enkeltes<br />
adfærd i <strong>for</strong>m af handleplaner, påbud og økonomiske incitamenter. Indhyllet i det<br />
ideologiske mantra, at det skal kunne betale sig at arbejde har der været lagt vægt på<br />
økonomiske incitamenter. Det gælder både refusionsreglerne i <strong>for</strong>hold til kommunerne,<br />
og det gælder den nedsatte kontanthjælp i <strong>for</strong>hold til kontanthjælpsmodtagerne.<br />
På den baggrund er det væsentligt at se, hvordan kontanthjælpssystemet har<br />
levet op til målsætningerne.<br />
I de følgende analyser har vi fokus på kontanthjælpssystemet i perioden fra 2001 til i<br />
dag. Der er tale om en periode, hvor antallet på kontanthjælp efter en lille stigning<br />
fra 2001 til 2003 var faldende frem til 2008. (se social <strong>Årsrapport</strong> 2011) Med indtræden<br />
af den økonomiske krise i midten af 2008 er antallet på kontanthjælp imidlertid<br />
steget kraftigt frem til <strong>2012</strong>, hvor der er 240.000 modtagere af kontanthjælp. Det er<br />
særlig modtagere af den passive kontanthjælp, som er steget siden krisen (se kapitel<br />
om kontanthjælp).<br />
Analyserne tager udgangspunkt i dem, der på et eller andet tidspunkt i 2001 har<br />
modtaget kontanthjælp i kortere eller længere tid og er mellem 18 og 50 år. Denne<br />
gruppe af kontanthjælpsmodtagere har vi så fulgt i perioden 2002 frem til <strong>2012</strong>. På<br />
denne måde kan vi belyse, hvor stor en del der <strong>for</strong>bliver i kontanthjælpssystemet og<br />
besvare spørgsmål som: Hvor mange år er modtagerne af kontanthjælp i kontanthjælpssystemet?<br />
Og <strong>for</strong> dem der <strong>for</strong>lader kontanthjælpssystemet, hvor går de hen?<br />
Hvor mange kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og hvor man ge <strong>for</strong>bliver på<br />
kontanthjælp, eller overgår til førtidspension?<br />
46