Social Årsrapport 2012 - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Den aktuelle situation
For det første kan man konstatere, at de ældre oftere modtager ydelser end de yngre.
De 60-64 årige er klart den aldersgruppe, der oftest modtager ydelser. For det andet er
det tydeligt at barselsdagpengene betyder, at de 25-39 årige ligger relativt højt – især
kvinderne. Endelig er der en tendens til, at kvinderne oftere modtager ydelser end
mændene, også i de aldersgrupper, hvor barselsdagpenge ikke spiller nogen rolle. Der
er dog en undtagelse blandt de 18-24 årige, hvor mændene oftere modtager ydelser
end kvinderne.
Der er også en etnisk dimension i overførselsindkomsterne, og i tabel 4 er foretaget
en sammenligning mellem indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse.
Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at efterkommerne er født i
Danmark af udenlandske forældre, mens indvandrere er født i udlandet.
Tabel 4: Procentdel fuldtidsmodtagere af indkomsterstattende
ydelser i 2011 opdelt efter etnisk oprindelse og køn. 18-64 år.
Mænd Kvinder Alle
Dansk oprindelse 20,8 27,4 24,1
Vestlige lande* 14,0 19,5 16,7
Ikke vestlige lande 35,7 38,6 37,2
I alt. 21,6 27,9 24,7
* Nordiske lande, vestlige EU-lande, Schweiz, USA, Canada, Australien og New Zeeland
Kilde: Statistikbanken.
Tabel 4 viser, at personer der stammer fra andre lande end Danmark samlet set oftere
modtager indkomsterstattende ydelser i 2011, end personer med dansk oprindelse.
Der er 37 % af fuldtidspersoner med ikke-dansk oprindelse fra ikke vestlige lande, som
modtog ydelser, mens det kun var tilfældet for ca. 25 % af personer med dansk oprindelse.
Blandt fuldtidspersoner med ikke-dansk oprindelse fra vestlige lande var det
kun 17%, som modtog indkomsterstattende ydelser.
Indkomstoverførslernes størrelse
Indkomstoverførslerne varierer en hel del, men der er en række vigtige ydelsessatser.
Tabel 5 viser, at bruttoydelserne varierer meget, afhængig af alder, forsørgersituation
og husstandsstatus. Forsørgere får typisk mere end ikke-forsørgere – ældre får mere
end unge - enlige får mere end gifte – udeboende får mere end hjemmeboende.
Den laveste ydelse er ungeydelsen til unge hjemmeboende, som udgør 2.700 kr. pr.
måned før skat – det svarer til 16 % af dagpengemaksimum, som i denne opgørelse er
referencepunktet.
De reelle rådighedsbeløb for ydelsesmodtagerne afhænger imidlertid af en lang række
særlige forhold, fx boligstøtte, børnefamilieydelse, børnebidrag og skatteprocenter.
Der kan være store forskelle på ydelsernes bruttobeløb og familiernes rådighedsbeløb.
Men bruttobeløbene illustrerer lovgivernes mening om ydelsesniveauerne i den danske
sociallovgivning.
60