Ph.D.-afhandling - Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF)

E2: Sådan tekster, når de er så svære, så er der mange, der ikke forstår dem, og så bliver
klassediskussionen utrolig svær at få på benene.
E3: Til gengæld så er det også godt at få det gennemgået i klassen, fordi så er der ikke bare
nogen, der sidder tabt.
E2: Det er specielt tysk, der kun er nogen stykker, som siger noget som regel, der er over
halvdelen, der bare sidder og ikke siger noget. De får ikke så meget ud af det jo.
E1: De tør ikke sige noget, fordi det er foran en hel mængde, og så er gruppearbejde måske
bedre for dem, hvor der kun er få, hvor de så måske tør sige noget.
Kriterierne, som arbejdsformerne vurderes ud fra, er graden og formen af elevernes
lektielæsning, stoffets sværhedsgrad og elevernes aktive deltagelse i arbejdsformerne.
De tre kriterier hænger sammen, for hvis stoffet, som eleverne har læst som lektie
opleves som svært, bliver lektiearbejdet mere overfladisk orienteret, end hvis det er
mindre svært. Den formidlingsorienterede arbejdsform med høj lærerstyring bliver så
mere påkrævet, og som følge heraf begrænses elevernes aktivitet mere, end hvis der er
tale om en lettere lektie. Hvis en overvejende del af eleverne deltager i
klassegennemgange i en dialogform, hvor eleverne diskuterer stoffet, kan
klassedialogen opleves særdeles givende. Begrundelsen for at et lavt deltagerantal i
klassearbejdsformen er ofte, at mange elever oplever utryghed ved at sige noget især
på et fremmedt sprog i den store gruppe, mens de er mindre utrygge i den mindre
gruppe. Vi ser her et eksempel på, hvordan elevers oplevelse af lærebogen og dens
viden sammenkædes med deres oplevelse af arbejdsformen, som lærebogen anvendes
i. I dette eksempel er det lærebogens eller tekstens sværhedsgrad, der er grundlaget for
oplevelse af den mest hensigtsmæssige arbejdsform. Med en svær tekst oplever elever,
at den formidlingsorienterede arbejdsform er den mest hensigtsmæssige, og med en
svær tekst bliver dialogen mere monologisk end i forbindelse med en lettere tekst.
Dermed reduceres elevernes aktivitet, og deres vidensform bliver mere
reproduktionsorienteret.
104B5.7.4
Selvstændige arbejdsformer som kontekst
Det er ideelt at kunne arbejde selvstændigt, mener elever, og selvstændighed er en af
kompetencerne i gymnasiets måldokumenter. Selvstændighed er en kompetence, som
skolen skal understøtte, og som bl.a. elevernes aktivitet skal være med til at udvikle.
Jeg vil her undersøge elevers oplevelser af processer i undervisningen, som de oplever
reducerer deres selvstændighed.
I følgende udsagn relaterer eleven selvstændige diskussioner og vurderinger til et
curriculum.
Si: Der er ikke tid til at dvæle. Der opstår meget hurtigt urolighed i klassen, hvis én elev bliver
ved med at insistere på noget, eller "jeg er ikke enig", det er der faktisk aldrig nogen, der siger,
men få gange, ikke, og det er egentlig de steder, hvor det er interessant, hvor nogen siger, "jeg
forstår det ikke" eller "det er jeg ikke enig i", så falder folk fra, for nu er det lige pludselig, at
man selv skal tage stilling og argumentere og diskutere et eller andet. Men det er ikke
131