Ph.D.-afhandling - Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF)

epræsentation af verden, som erstatter vort direkte 'handhavande av olika företeelser.
Desuten introducerar texten fenomen och situationer som vi aldrig mött eller kan ha
en direkt upplevelsebaserad kunskap om.”( Säljö 1989:6). Sproganvendelsen i skolen
er et væsentligt aspekt ved de krav, som skolen stiller til eleven.
I Lennart Gustavssons studier (Language taught and language used, 1988, her fra Säljö
1989) vises, hvordan der stilles krav, der er betinget af sprogets indramning i det
pædagogiske miljø. Her er pointerne 1) at der er et niveauskifte mellem at tale om
tekstens budskab og om teksten som et indslag i en grammatisk øvelse. Den bliver
styret af læreren og er ikke altid gennemsigtig for eleven, 2) niveaustyringen ligger hos
eleven, som i sin samtale fikserer samtalen i sproget og ikke i den konkrete
virkelighed. Læringsprocessen er fjernet fra de naturlige sammenhænge, hvor
kundskaberne og færdighederne bruges.
En af Deweys pointer er, at det er en udfordring i det formelle uddannelsessystem at
inddrage den levende erfaring i skolens sociale reproduktionsproces.
Når samfundet bliver mere komplekst, hvad angår strukturer og ressourcer, stiger behovet for
formel eller intenderet undervisning og læring. Når den formelle undervisning og uddannelse
vokser i omfang, er der fare for at skabe et uønsket skel mellem den erfaring, der tilegnes i mere
uformelle sammenhænge, og den, der tilegnes i skolen. (Dewey 2005: 31)
Her peger Dewey på, at der udvikles en stigende kløft mellem de lærendes
17
hverdagserfaringer og de formelle skoleerfaringerF
F, og at undervisningen ikke er i
stand til at overføre hverdagserfaringerne til den formelle læringssituation. Skellet er
næppe blevet mindre de sidste hundrede år, snarere tværtimod. Skellet skyldes
antageligvis den formelle lærings institutionspræg. Institutionspræget eksisterer i en
række elementer ved skolevirksomheden; bygninger, opdeling i fag, tidsstrukturer,
arbejdets organisering, rummenes form og indhold, roller osv. Det man beskæftiger
sig med i lektionerne i skolen er psykologisk og tidsmæssigt løsrevet fra de behov,
barnet eller den unge har. Aktiviteternes forløb bestemmes af, hvad der står på
skemaet, og hvad der anses for nødvendigt ud fra faglige krav (Säljö 2000:43).
Læringen kan siges at være dekontekstualiseret fra hverdagslivets miljøer.
Dekontekstualiseringen er en forudsætning for læringen i komplekse samfund som
det danske.
For at konkretisere og uddybe tanken om dekontekstualiseringen af læringen kan
peges på (Säljö 2000:167), at læringen i høj grad er af sproglig karakter. Vægtningen
af kommunikative processer er et helt centralt fokus i det sociokulturelle perspektiv
på læring. Det er igennem kommunikation, individer får del i viden og færdigheder
og dermed bliver i stand til at udskille, hvad der er interessant og værdifuldt fra de
mange iagttagelser, der kan gøres i en given situation (Säljö 2000:39), hvilket stiller
store krav til eleverne, idet de sproglige fremstillinger ikke fuldt ud kan tilpasses
elevernes forudsætninger og interesser. Kommunikationen følger forskellige regler,
som eleverne ikke altid har forudsætninger for at føle er i overensstemmelse med
17 Flere har beskæftiget sig med erfaringens situerede karakter (se gennemgangen i Wenger
(2003:149).
27