autorisationsvejedningpdf - Fødevarestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1 Indledning 1.1. Autorisationsbekendtgørelsen fastsætter reglerne om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Bekendtgørelsen supplerer bestemmelserne om autorisation og registrering i hygiejneforordningen 2 , hygiejneforordningen for animalske fødevarer 3 , kontrolforordningen 4 , kontrolforordningen for animalske fødevarer 5 og fødevareloven 6 . Det følger af forordningerne, at alle fødevarevirksomheder som minimum skal registreres. Forordningerne stiller derudover krav om, at de virksomheder, der er omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer, skal autoriseres. Forordningerne åbner mulighed for, at der nationalt kan stilles krav om autorisation, selvom forordningerne alene stiller krav om registrering. Muligheden for nationalt at stille krav om autorisation er anvendt til at stille krav om autorisation af en række virksomheder, særligt i detailleddet, hvor dette ikke er et krav efter forordningerne, således at de hidtidige regler i hovedtræk er videreført. Kommissionen har udarbejdet vejledninger til hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer, som også berører spørgsmålet om autorisation og registrering. Disse vejledninger kan findes på <strong>Fødevarestyrelsen</strong>s hjemmeside (www.fvst.dk). Autorisationsbekendtgørelsen indeholder i § 28 en bestemmelse om egenkontrol, der er nærmere beskrevet i vejledningen om egenkontrol i fødevarevirksomheder og hygiejnevejledningen. Desuden er der i § 29 en bestemmelse om krav til egenkontrollaboratorier, der også er nærmere beskrevet i egenkontrolvejledningen. Henvisninger til paragraffer i vejledningen er, med mindre andet er angivet, henvisninger til bestemmelser i autorisationsbekendtgørelsen. Engros- og detailvirksomheder 1.2. Efter fødevareforordningen 7 omfatter fødevarevirksomheder ”ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden genvist for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som et hvilket som helst led i produktionen, tilvirkningen eller distributionen af fødevarer.” Det indebærer, at primærproducenter nu også anses for at være fødevarevirksomheder og dermed omfattet af kravet om registrering. 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EU-Tidende 2004, L 139, s. 1), som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende 2004, L 226, s. 3) 3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EU-Tidende 2004, L 139, s. 55), som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende, L 226, s. 22) 4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EU-Tidende 2004, L 165, s. 1) som berigtiget den 28. maj 2004 (EU-Tidende 2004, L 191, s. 1) 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum (EU-Tidende 2004, L 139, s. 206), som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende 2004, L 226, s. 83) og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EU-Tidende 2004, L 165, s.1), som berigtiget den 28. maj 2004 (EU-Tidende 2004, L 191, s. 1) 6 Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer 7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 6
Fødevareforordningen indeholder i artikel 3, nr. 7, en definition af detailhandel: ”håndtering og/eller forarbejdning af fødevarer og deres oplagring på det sted, hvor de sælges eller leveres til den endelige forbruger, herunder distributionsterminaler, cateringvirksomheder, virksomhedskantiner, institutionskøkkener, restauranter og andre tilsvarende madserviceordninger samt forretninger, distributionscentre og engrosforretninger”. Denne definition omfatter foruden de virksomheder, der leverer til den endelige forbruger, en række virksomheder, der traditionelt er blevet betragtet som engrosvirksomheder, fordi de leverer til andre virksomheder. Det drejer sig f.eks. om ferskvareterminaler (distributionsterminaler, distributionscentre) og engrossupermarkeder (engrosforretninger). Nogle cateringvirksomheder og institutionskøkkener leverer også til andre fødevarevirksomheder og er derfor hidtil blevet anset for at være engrosvirksomheder. I denne vejledning bruges udtrykket ”detailvirksomhed” for virksomhed med henblik på markedsføring af fødevarer i form af detailhandel, dvs. fødevareforordningens definition af detailhandel. Detailvirksomhed dækker således både over virksomheder, der traditionelt er blevet anset for detailvirksomheder og over en række virksomheder, der traditionelt er blevet betragtet som engrosvirksomheder. Udtrykket ”engrosvirksomhed” bruges om virksomhed (bortset fra primærproduktion) med henblik på markedsføring af fødevarer til en anden virksomhed, men omfatter ikke de virksomheder, der er omfattet af definitionen af detailhandel. Med andre ord bruges udtrykket ”engrosvirksomhed” om de virksomheder i leddet efter primærproduktion, som ikke er omfattet af definitionen af detailhandel. Autorisation og registrering 1.3. Ved autorisation skal fødevareregionen aflægge et besøg på virksomheden, inden den påbegynder sine aktiviteter. Fødevareregionen vurderer på baggrund af besøget og det i øvrigt modtagne materiale, om virksomheden kan autoriseres. Ved autorisation er der således en vurdering af virksomhedens indretning og påtænkte drift, inden den påbegynder sine aktiviteter. Nogle typer aktiviteter vurderes at være forbundet med sådanne hygiejniske risici, at indretning og drift bør vurderes af myndighederne, inden virksomheden påbegynder sine aktiviteter. Det er baggrunden for, at en række virksomheder skal autoriseres. Nogle former for virksomhed vurderes at være forbundet med færre hygiejniske risici, og det er derfor tilstrækkeligt, at fødevareregionen foretager en registrering og følger op på indretnings- og driftsmæssige krav samt egenkontrol ved kontrolbesøg. Virksomheden er dog altid ansvarlig for, at fødevarelovgivningens krav til indretning og drift er opfyldt. Det er bekendtgørelsens udgangspunkt, at primærproducenter skal registreres. Når der er tale om virksomheder, der udfører et led i produktionen efter primærproduktionen, er udgangspunktet, at engrosvirksomheder samt detailvirksomheder, der behandler fødevarer, skal autoriseres, mens detailvirksomheder, der ikke behandler fødevarer, som udgangspunkt skal registreres. Der er dog en række undtagelser til disse udgangspunkter. Derudover skal en række særlige aktiviteter med relation til fødevarer registreres (f.eks. import af fødevarer). Kapitel 2 Autorisationsbekendtgørelsens område 2.1. Fødevarelovgivningen finder ikke anvendelse på private husholdninger. Den opbevaring og behandling af fødevarer, der finder sted i hjemmet til brug for private husholdninger er ikke omfattet af fødevarelovgivningen. Produkter, en almindelig familie selv avler eller dyrker til eget forbrug eller forærer bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte, er en del af den private husholdning. Overdragelse, der finder sted i forbindelse med fremstilling af fødevarer i private husholdninger, er således heller ikke omfattet af denne bekendtgørelses bestemmelser. 7
Page 1 and 2: Vejledning om autorisation og regis
Page 3 and 4: Stalddørssalg af mælk 13 Stalddø
Page 5: Fornyet behandling af autorisation
Page 9 and 10: Skolekøkkener 2.5. Madlavning i sk
Page 11 and 12: De virksomheder, der skal registrer
Page 13 and 14: Bekendtgørelsen beskriver størrel
Page 15 and 16: Kapitel 6 Virksomheder i leddet eft
Page 17 and 18: til den endelige forbruger. Hygiejn
Page 19 and 20: Ligeledes registreres engrosvirksom
Page 21 and 22: spisegæster. Børnehaver og andre
Page 23 and 24: kreds af børn, og det er karakteri
Page 25 and 26: kendtgørelsen. Se også vejledning
Page 27 and 28: Flere virksomheder i samme lokaler
Page 29 and 30: sis, vise sig, at det ikke på alle
Page 31 and 32: hvor en enkeltmandsvirksomhed omdan
Page 33 and 34: Virksomheden har mulighed for at fo

autorisationsvejedningpdf - Fødevarestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?