Landskabskarakterplan 2006.pdf - Syddjurs Kommune

Landskabskarakterkortlægning 

Karakterbeskrivelser, Landskabsvurderinger, 

Målsætninger og Forvaltningsstrategier i Syddjurs 

Kommune 

- et eksempelprojekt 

Bind 1 – del 1 

ÅRHUS AMT 

December 2006

Udgiver: Århus Amt 

Lyseng Allé 1 

8270 Højbjerg 

Udgivelsesår: December 2006 

Titel: Landskabskarakterkortlægning. 


Målsætninger og Forvaltningsstrategier 

i Syddjurs Kommune 

- eksempelprojekt. 

Bind 1 – del 1. 

Udarbejdet af: Nicolai Reinhold Christensen, Landskabsforvalter 

Signe Marie Iversen, Landskabsforvalter 

Martin Skjøtt Linneberg, Naturgeograf 

Projektledelse: Vilhelm B. Michelsen 

Jens Tang 

Baggrundskort: Copyright Kort og Matrikelstyrelsen.

Indholdsfortegnelse 

Indledning ………………………………………………………………………………..1 

Fremgangsmåde i feltregistrering og rumlig- visuel analyse …………………………….2 

Oversigtskort over karakterområder i Syddjurs Kommune ………………………………5 

Fremgangsmåde i vurdering af landskabskvalitet ………………………………………..7 

Fremgangsmåde i opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier…………………. 9 

Landskabskarakterområder 

Hornslet Morænelandsakb ………………………………………………………………..11 

Rosenholm Ådal …………………………………………………………………………..22 

Mørke Morænelandskab …………………………………………………………………..33 

Fjeld Skov …………………………………………………………………………………44 

Nimtofte Morænelandskab ………………………………………………………………...53 

Kolindsund Vest …………………………………………………………………………...63 

Skodå Ådal ………………………………………………………………………………...72 

Pederstrup Morænelandskab ………………………………………………………………83 

Tistrup Hedeslette A ………………………………………………………………………94 

Tirstrup Hedeslette B ……………………………………………………………………..104 

Thorsager Smeltevandsterrasse …………………………………………………………...115

Indhold i bind 1 del 1 og del 2 

Bind 1 del 1 og del 2 indeholder de samlede resultater som præsenteres løbende for hvert af de 21 

karakterområder. For hvert karakterområde præsenteres således: landskabskarakterbeskrivelser og 

feltkort, landskabskvalitetsvurderinger og vurderingskort samt forvaltningsstrategier og 

målsætningskort. Bind 1 - del 1 indeholder de første 11 karakterområder. Bind 1 - del 2 indeholder 

de sidste 10 karakterområder. I slutningen af bind 1 - del 2 præsenteres et samlet resultatkort med 

alle landskabsmålsætningerne samlet for alle 21 karakterområder i Syddjurs Kommune.

Indledning 

Kommunalreformen betyder at kommunerne efter 1. januar 2007 skal varetage en række nye 

opgaver i det åbne land, som amterne traditionelt har varetaget. Én af de nye opgaver er at foretage 

landskabelige udpegninger i forbindelse med kommuneplanlægningen. Hidtil har amterne løst 

denne opgave på forskellig vis, og resultatet har været at amterne har foretaget de landskabelige 

udpegninger med udgangspunkt i forskellige metoder. 

Blandt andet derfor har Miljøministeren i Landsplanredegørelsen fra 2006 foreslået, at en 

nyudviklet metode, ”Landskabskaraktermetoden”, anvendes til kortlægning og planlægning af de 

kommunale landskaber. I den forbindelse udarbejder Skov- og Naturstyrelsen en vejledning i 

metodens anvendelse. Vejledningen forventes udgivet i begyndelsen af 2007. 

Nærværende rapporter, Bind 1 og Bind 2 er Århus Amts bud på anvendelsen af 

landskabskaraktermetoden. Rapporterne er udarbejdet i forbindelse med et pilotprojekt om 

Landskabskaraktermetoden, som Århus Amt, sammen med Fyns Amt, Skov og Naturstyrelsen samt 

Forskningscenter for Skov og Landskab (KVL), har deltaget i fra 2003 til 2006. 

Bind 1 del 1 og 2 indeholder et eksempelprojekt for Syddjurs Kommune og er således Århus Amts 

bud på, hvordan de nye kommuner kan udarbejde en sektorplan for landskab, som kan udgøre et 

grundlag for kommuneplanlægningen. Rapporten er tænkt som guide og inspirationskilde til 

landskabsplanlæggere i almindelighed og for Syddjurs Kommune i særdeleshed. 

Rapporten giver en fladedækkende beskrivelse af landskabets karakter samt af de landskabelige 

kvaliteter og oplevelsesmuligheder. Endvidere opstiller rapporten en række forlag til, hvordan 

kommunen kan forvalte sine landskaber, for at opnå en overordnet målsætning om at styrke 

landskabets karakter. 

I rapporten findes en komplet landskabsanalyse på regional skala i form af 

landskabskarakterbeskrivelser, kvalitetsvurderinger, målsætninger og forvaltningsstrategier for 

landskaberne i Syddjurs Kommune. Rapporten inkluderer dog ikke metodens sidste fase om 

landskabets særlige betydninger og værdier. Alle delanalyserne er foretaget med udgangspunkt i 

metodebeskrivelsen i arbejdsrapporten Landskabskaraktermetoden – et kompendium 1 , men 

nogen steder har det været nødvendigt at bruge alternative fremgangsmåder. I de tilfælde nævnes 

det i metodenoterne til hver delanalyse. 

Bind 2 indeholder naturgeografiske regionaliseringer og kulturgeografiske regionaliseringer for hele 

Århus Amt. Bind 2 indeholder således forarbejdet for de efterfølgende feltarbejder samt for de 

analyser og vurderinger, som er indeholdt i bind 1. Bind 2 vurderes at kunne anvendes umiddelbart 

af kommunerne til den efterfølgende landskabsplanlægning. 

Det skal understreges, at eksempelprojektet for Syddjurs er udarbejdet før Skov- og Naturstyrelsens 

vejledning er udsendt. Det kan således forekomme, at der i eksempelprojektet er anvendt 

fremgangsmåder på enkelte områder som ikke helt svarer til vejledningens anbefalinger. 

1 Landskabskaraktermetoden – et kompendium (Caspersen og Nellemann, 2005). Rapporten findes i pdf-format på 

Skov og Landskabs hjemmeside: http://www.sl.kvl.dk/Publikationer/Udgivelser/RaadgivningsPublikationer. 

1

Fremgangsmåde i feltregistrering og rumlig-visuel analyse 

Denne note kan bruges som et supplement til note 6 om feltregistrering og rumlig-visuel analyse, 

der findes i udgivelsen ” Landskabskaraktermetoden – et kompendium” (Caspersen & Nellemann, 

2005). Denne note er udarbejdet på baggrund af erfaringer med feltarbejde og rumlig-visuel 

analyse, der er foretaget i Århus Amt i november 2004, i perioden april til oktober 2005 og i 

september 2006. Feltarbejdet og den rumlige-visuelle analyse er udført for den sydlige halvdel af 

Djursland. Der foreligger således feltregistreringer og karakterområdebeskrivelser for 21 

karakterområder. Karakterområdebeskrivelserne for Rosenholm Ådal (nr. 27), Mørke 

Moræneplateau (nr. 28) og Rønde Randmoræne (nr. 87) er udarbejdet i et samarbejde mellem FSL, 

SNS og Århus Amt i perioden 2003 til 2005. Karakterbeskrivelsen for Rønde Randmoræne er 

suppleret med feltregistreringer foretaget i september 2006. Samlet er der lavet karakterbeskrivelser 

for området omfattende hele den kommende Syddjurs Kommune. Afgrænsningen af 

karakterområderne følger overvejende de kulturgeografiske regioners grænser, men pga. rumlige 

forhold, afviges der flere steder fra denne grænsedragning. Syddjurs Kommunes kommunegrænse 

er brugt til delvist at afgrænse Hornslet Morænelandskab (nr. 26), Rosenholm Ådal (nr. 27), Mørke 

Moræneplateau (nr. 28), Fjeld Skov (nr. 75), Nimtofte Morænelandskab (nr. 76), Kolindsund Vest 

(nr. 79), Skodå Ådal (nr. 82), Tirstrup Hedeslette (nr. 84B), Pindstrup Mose (nr. 86) og Rønde 

Randmoræne (nr. 87). (se oversigtskort og tabel over karakterområderne i Syddjurs kommune). 

I det følgende afsnit gennemgås kortfattet den praktiske arbejdsgang med feltregistrering og rumligvisuel 

analyse. Herunder redegøres for medbragt udstyr, fremgangsmåden og enkelte udvalgte 

termer anvendt under analysen. 

Praktisk arbejdsgang 

Udstyr medbragt i feltarbejdet 

- bærbar PC med relevante korttemaer og programmel. Blandt andet: 

- regionplanstemaer 

- jordbundstemaer 

- geomorfologiske tema 

- topografiske baggrundskort 

- ArcPad programmet 

- topografisk papirkort i 1:25.000 

- papir registreringsskemaer 

- digitalkamera 

Fremgangsmåde i feltarbejdet 

Feltarbejdet blev udført parvist af folk med forskellig akademisk baggrund. Feltarbejdet blev opdelt 

i verificering af de kultur- og naturgeografiske analyser, verificering af grænsedragning samt 

udfyldelse af feltregistreringsskemaer. 

For at kunne verificere de natur- og kulturgeografiske beskrivelser gennemlæses de kultur- og 

naturgeografiske beskrivelser forud for feltarbejdet i undersøgelsesområdet. Desuden undersøges 

hvilke planlægningsmæssige og retlige bindinger, der var for området samt hvordan deres 

2

geografiske udbredelse er. Dette er nødvendigt for senere at kunne vurdere, hvordan 

landskabskarakteren påvirkes af disse. 

Under selve gennemkørslen af området ses efter om beskrivelserne svarer til det sete. Desuden 

nedskrives kort, relevante oplysninger om natur-/kulturgeografi samt de rumlige- og visuelle 

forhold. På den måde er det nemmere senere at genkalde sig landskabet. Under gennemkørslen 

tages der billeder, da disse kan bruges både i selve karakterbeskrivelserne og som hjælp til at 

genkalde sig landskabet. 

Karakterområdegrænserne verificeres ved kørsel på tværs af og langs grænserne. Ved den endelige 

grænsedragning er det vigtigt, at der skabes landskabelige sammenhænge og sammenhængende 

landskabsrum, hvor grænserne tydeligt ses i landskabet enten i form af terrænformer og/eller 

arealanvendelse. I tilfælde hvor der er forskel på en grænsedragning baseret på terrænformer og 

arealanvendelse, er det oftest terrænformerne der anvendes. Nedenfor er der to eksempler fra den 

praktiske grænsedragning i felten. 

Eksempel 1: Under feltarbejdet med Skodå Ådal (nr. 82) opdagede feltholdet, at 

karakterområdegrænsen mellem ådalen og det omkringliggende morænelandskab var placeret for 

langt nede af ådalssiderne, til trods for at de natur- og kulturgeografisk var korrekt placeret. Dette 

skyldes, at den øvre del af ådalssiderne visuelt hører med til selve ådalen, mens de ikke ses oppe fra 

morænepartierne. Eksempel 2: Under feltarbejdet med Tirstrup Hedeslette (nr. 84B) opdagede 

feltholdet, at grænsen mellem hedesletten og det syd for liggende morænelandskab var placeret for 

langt mod nord. Den foreslåede afgrænsning var baseret på at terrænet skiftede fra fladt til bølget. I 

felten viste det sig, at dette skifte var lille i forhold til skiftet længere mod syd, hvor hedesletten gik 

over i nåletræsplantager, og terrænet samtidigt hævede sig og skiftede fra bølget til småbakket. 

Disse afgørende visuelle forhold er det kun muligt at opdage i felten. 

I hvert karakterområde udvælges et antal registreringspunkter, alt efter hvor komplekst området er. 

Flere af områderne er så homogene, at man kan nøjes med et registreringspunkt, hvis man støtter sig 

til de kortfattet nedskrevne noter fra gennemkørslen af området. Der blev udfyldt et 

registreringsskema for hvert registreringspunkt. I begyndelsen af feltarbejdet blev der anvendt 

digital feltregistrering, men dette blev senere afløst af registrering på de udskrevne 

registreringsskemaer. Dette skyldtes, at der kom flere opdateringer af det digitale 

feltregistreringsskema i denne periode, hvilket begrænsede skemaernes aktualitet. I hvert 

registreringspunkt blev der taget panoramabilleder 360º rundt. 

Beskrivelse af anvendte termer 

Enkelte af de i undersøgelsen anvendte termer er beskrevet i dette afsnit, hvor det er fundet 

nødvendigt for forståelsen. 

Intensivt/ekstensivt 

I karakterbeskrivelsen beskrives bl.a. dyrkningsformen i området. Til disse beskrivelser er 

begreberne ”intensivt” og ”ekstensivt” brugt. ”Intensivt” betegner et område hvor næsten hele 

landbrugsarealet bruges til dyrkning af afgrøder. I områder der betegnes som intensivt opdyrkede, 

er markfelterne ofte store. ”Ekstensivt” betegner både områder helt domineret af natur- og 

halvkulturarealer, samt områder hvor intensivt opdyrkede landbrugsarealer indgår i en mosaik med 

naturarealer og halvkulturer. I sidstnævnte tilfælde er der ofte tale om, at både de opdyrkede 

markfelter og natur- og halvkulturarealerne er små. 

3

Kystlandskaber og visuelle oplevelsesmuligheder: 

Det er valgt at værdisætte alle kystlandskaber som landskaber med visuelle oplevelsesmuligheder, 

simpelthen på grund af kystnærheden og muligheden for at se havet. 

Delområder: 

Der laves delområder de steder hvor landskabets karakter afviger fra den generelle 

landskabskarakter og danner kontrast til denne, men har en geografisk udbredelse der er for lille til, 

at delområdet kan udgøre et selvstændigt karakterområde. Eksempelvis vil et kontrasterende 

delområde kunne udgøres af et mindre lavtliggende fladt område i et ellers bakket karakterområde. 

4

Oversigtskort over karakterområder i Syddjurs Kommune 

5

Tabel med karakterområder i Syddjurs Kommune 

Karakterområde nr. Karakterområde navn 

26 Hornslet Morænelandskab 

27 Rosenholm Ådal 

28 Mørke Moræneplateau 

75 Fjeld Skov 

76 Nimtofte Morænelandskab 

79 Kolindsund Vest 

82 Skodå Ådal 

83 Pederstrup Morænelandskab 

84A Tirstrup Hedeslette A 

84B Tirstrup Hedeslette B 

85 Thorsager Smeltevandsterrasse 

86 Pindstrup Mose 

87 Rønde Randmoræne 

88A Mols bjerge 

88B Ebeltoft Randmoræne 

89 Stubbe Sø 

90 Hyllested Morænelandskab 

91 Elsegårde Morænelandskab 

92 Skødshoved Randmoræne 

93 Vrinners Morænelandskab 

94 Helgenæs Morænelandskab 

6

Fremgangsmåde i vurdering af landskabskvalitet 

Denne note kan bruges som et supplement til projektkompendiets note 8 om metode til 

landskabsvurdering i ”Landskabskaraktermetoden – et kompendium (Caspersen og Nellemann, 

2005). Noten er udarbejdet på baggrund af erfaringer med vurdering af landskabskvalitet for de 21 

karakterområder i Syddjurs Kommune. Arbejdet er foretaget i Århus Amt i månederne august til 

november 2006. 

I det følgende afsnit gennemgås kortfattet de principper, ud over principperne i metoden, vi har 

valgt at følge i udarbejdelsen af landskabskvalitetsvurderingerne i Syddjurs Kommune. 

Principperne er blevet opstillet, hvor metodebeskrivelsen i kompendiet er vurderet mangelfuld. Der 

redegøres endvidere kortfattet for en del af metodens landskabsvurderingsfase, der ikke udarbejdes 

for Syddjurs Kommune. 

Visuelle oplevelsesmuligheder 

Ifølge metoden skal alle trinnene i vurderingsfasen foregå på det skalaniveau, som er valgt i den 

indledende naturgeografiske og kulturgeografiske regionalisering, som i dette tilfælde er regional 

skala. Med hensyn til registrering og vurdering af oplevelsesmuligheder er det dog fordelagtigt, 

ikke at holde sig stringent til udgangs-skalaen. Det skyldes, at oplevelsesmulighederne i nogle 

tilfælde omfatter landskabselementer, som ikke er en del af karakteren, men som alligevel har 

betydning i landskabet. Endvidere vil oplevelsesmulighederne i mange tilfælde have en 

udstrækning, der gør dem underordnede i forhold til f.eks. den regionale skala. Vi har derfor 

vurderet de visuelle oplevelsesmuligheder i Syddjurs Kommune på både regional og lokal skala. 

Metoden giver endvidere ingen anvisninger til, hvilke kriterier der bruges til graduering af visuelle 

oplevelsesmuligheder. Derfor bruges den fremgangsmåde, at hvis der forekommer mange 

forskellige typer af visuelle oplevelsesmuligheder på det samme areal, bliver det klassificeret som et 

areal med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Eksempelvis vil særlige visuelle 

oplevelsesmuligheder kunne findes hvor kystnærheden forekommer i sammenhæng med udsigten 

over en bugt, en særlig flot strandeng eller nogle stejle kystskrænter i kombination med f.eks. et 

herregårdslandskab. Dette udelukker dog ikke, at én enkelt visuel oplevelsesmulighed, der 

fremtræder særlig tydeligt, kan blive klassificeret som en særlig visuel oplevelsesmulighed. 

Sommerhusområder 

I landskabskvalitetsvurderingen i Syddjurs Kommune er sommerhusområder blevet behandlet som 

andre landskabselementer. Nogle sommerhusområder har karakter af bymæssig bebyggelse, hvor 

andre er integrerede dele af landskabet. Områderne påvirker dog under alle omstændigheder det 

omkringliggende landskab, og derfor bør de indgå i vurderingen. De fleste sommerhusområder er af 

yngre oprindelse end de karaktergivende landskabselementer og den karaktergivende 

arealanvendelse i det østdanske landskab. Områderne bliver således ifølge metoden kategoriseret 

som fremmedelementer i forhold til karakteren, og tilstanden påvirkes negativt. 

Vi vurderer dog, at der er forskel på sommerhusområdernes påvirkning af landskabet, og de 

vurderes følgende på baggrund af deres størrelse og deres visuelle fremtræden i landskabet. 

Eksempelvis vil et større sammenhængende og dårligt afskærmet sommerhusområde have en mere 

negativ visuel indflydelse på landskabet end et mindre område, der ligger som spredt bebyggelse i 

7

en tæt nåletræsplantage. Følgelig vurderes, at store fritliggende sommerhusområder påvirker det 

omkringliggende landskabs tilstand mere negativt end mindre, skjulte sommerhusområder. 

Sårbarhedsvurderingen 

I sårbarhedsvurderingen vurderes udelukkende landskabets kapacitet, og en vurdering af 

landskabskarakterens generelle sårbarhed undlades, idet den er unødvendig på det analysestadie 

kvalitetsvurderingen befinder sig på. Det begrundes med, at man senere i en given 

planlægningssituation vil forholde sig konkret til, hvilke landskabelige konsekvenser konkrete 

ændringer i arealanvendelsen vil kunne medføre. Derfor defineres udelukkende 

landskabskarakterens kapacitet overfor udviklingstendenser, der observeres i felten, samt overfor 

regionplanlagte emner i karakterområderne. 

8

Fremgangsmåde i opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier 

Denne note kan bruges som et supplement til projektkompendiets note 9 om anvendelse i 

forvaltningen samt bilag 9.1 anvendelse i forvaltningen – 2 eksempler fra 

”Landskabskaraktermetoden – et kompendium (Caspersen og Nellemann, 2005). Noten er 

udarbejdet på baggrund af erfaringer med opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier for 21 

karakterområder beliggende i Syddjurs Kommune. Arbejdet er foretaget i Århus Amt i november 

2006 (se oversigtskort over fordelingen af målsætninger i Syddjurs Kommune). 

Landskabskaraktermetodens fase med opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier er 

bindeledet i metoden, mellem de fagligt funderede analyseresultater fra 

landskabskarakterbeskrivelserne og landskabsvurderingerne og den mere politiske 

planlægningsproces, hvori landskabet prioriteres i forhold til økonomi og andre arealinteresser. Det 

er i vores fremgangsmåde med fasen valgt at ”omformulere” begreberne landskabsstrategi og 

forvaltningsmål til henholdsvis målsætninger og forvaltningsstrategier. Dette er gjort ud fra 

overvejelser om at opstilling af målsætninger går forud for mere konkrete strategier. Strategier skal 

i denne sammenhæng ses som handlemåder, hvormed de opstillede målsætninger for landskabet 

opnås. 

I det følgende afsnit gennemgås kortfattet hvilken fremgangsmåde, der har ligget til grund for 

opstillingen af målsætninger for de enkelte karakterområder i Syddjurs. Efterfølgende redegøres 

kortfattet for, indholdet i og prioriteringen af, de opstillede forvaltningsstrategier. Afslutningsvis 

beskrives konkret, hvordan vi i arbejdet med metoden har forholdt os til sommerhusområder. 

Målsætninger 

Med udgangspunkt i de konkrete landskabsforhold som er beskrevet og vurderet i 

karakterbeskrivelserne og landskabsvurderingerne opstilles for hvert delområde i 

karakterområderne en målsætning. Målsætningerne belyser den indsats, der skal gøres i de enkelte 

områder, hvis der ønskes en forbedring af landskabskarakteren. Nedenstående skema fra 

metodebeskrivelsen (Caspersen og Nellemann, 2005) bruges til opstilling af målsætningerne: 

God 

tilstand 

Middel 

tilstand 

Dårlig 

tilstand 

Særligt karakteristisk 

Særlige visuelle 

Oplevelsesmuligheder 

Karakteristisk 

Visuelle 

oplevelsesmuligheder 

Karaktersvagt 

Ingen visuelle 

oplevelsesmuligheder 

Bevare / beskytte Vedligeholde / styrke Vedligeholde / styrke 

Vedligeholde / styrke Vedligeholde / styrke Ændre / nyskabe 

Genoprette / styrke Genoprette / styrke Ændre / nyskabe 

Skema 1: Skema med målsætninger som udledes af forskellige kombinationer af karakterstyrke, visuelle 

oplevelsesmuligheder og tilstand (Caspersen og Nellemann, 2005). 

Gennem arbejdet med opstilling af målsætninger i Syddjurs kommune har det vist sig, at der 

forekommer flere kombinationsmuligheder af karakterstyrke, visuelle oplevelsesmuligheder og 

tilstand i de faktiske landskaber, end ovenstående skema viser. Dette gælder f.eks. for landskaber 

som er særligt karakteristiske, har visuelle oplevelsesmuligheder og god tilstand. Hvis disse 

9

landskaber indplaceres efter karakterstyrken bliver målsætningen for landskaberne: bevare/beskytte. 

Hvis landskaberne derimod indplaceres efter de visuelle oplevelsesmuligheder, bliver 

målsætningen: vedligeholde/styrke. I disse tilfælde har vi brugt den højst rangerende faktor til at 

finde en målsætning ud fra strategiskemaet. Målsætningen for et landskab, der er karakterstærkt, 

med visuelle oplevelsesmuligheder og god tilstand, bliver derfor: bevare/beskytte. Et andet 

eksempel er de kontrasterende delområder, der ikke forekommer som kombinationsmulighed i 

skemaet. Kontrasterende delområder er et værdi-neutralt begreb som betegnelse for delområder, der 

adskiller sig markant fra karakteren. Derfor kan betegnelsen både dække værdifulde landskaber og 

ikke-værdifulde landskaber, og vi har som følge heraf valgt kun at bruge de visuelle 

oplevelsesmuligheder og tilstanden til at opstille målsætninger for kontrasterende delområder. 

Forvaltningsstrategier 

På baggrund af målsætningerne udarbejdes for hvert delområde i karakterområderne en række 

forslag til forvaltningsstrategier, kommunen kan vælge at følge, hvis den ønsker at styrke 

landskabet i det enkelte karakterområde. I denne rapport er forvaltningsstrategierne udelukkende et 

udtryk for områdernes landskabelige behov. Det betyder, at der ikke er foretaget økonomiske 

vurderinger, ligesom forvaltningsstrategierne ikke tager hensyn til eventuelle begrænsninger som 

følge af aktuelle og retslige og planlægningsmæssige bindinger i områderne. 

Forvaltningsstrategierne skal derfor bruges som inspiration til en konkret politisk afvejning af 

hvilke interesser, der skal prioriteres i de enkelte karakterområder og delområder. 

Forvaltningsstrategierne i Syddjurs Kommune er prioriteret efter deres betydning i forhold til 

forbedring af landskabskarakteren, de visuelle oplevelsesmuligheder og tilstanden i de enkelte 

områder. Prioriteringen fremgår af ordvalget mellem skal, bør og kan. En sådan prioritering 

foreskrives ikke af metoden, men vi finder den hensigtsmæssig, idet den kan være et redskab i en 

ressourceknap situation til at opprioritere de mest effektfulde strategier. 

Sommerhusområder 

I forhold til opstilling af forvaltningsstrategier for sommerhusområderne skelnes der mellem 

områdernes grænseflade til det omgivende landskab og de interne arealer i sommerhusområderne. 

Der er således opstillet forvaltningsstrategier for de sommerhusområder, der i deres fysiske 

fremtræden påvirker det omgivende landskab eksempelvis i form af en ikke skjult eller kun delvist 

skjult bebyggelsesrand. Der er ikke opstillet forvaltningsstrategier for de interne arealer i 

sammenhængende sommerhusområder. Dette er gjort ud fra overvejelser om, at en opstilling af 

forvaltningsstrategier for disse områder vil omfatte nogle urealistiske formuleringer, idet disse 

områder er blevet tildelt målsætningen ændre/nyskabe. 

10

Landskabskarakterområde: 

Hornslet Morænelandskab (26) 

13.10.05 VBM og NRC. Regionalt niveau. Feltreg. 

Skemaer 26-1 syd for Søby ved Fældengård og 26-2 øst 

for Krajbjerg ved Torngård. 

Nøglekarakter 

Transparent til åbent bølget morænelandskab med 

intensiv landbrugsdrift og sprede gårde og 

skovområder. 

Beliggenhed og afgrænsning 

Hornslet Morænelandskab er en del af et større 

moræneplateau, der ligger i Rosenholm, Hadsten, 

Hinnerup, Århus og Randers kommuner. 

Karakterområdet dækker den østlige del af 

moræneplateauet, der ligger indenfor den kommende 

Syddjurs Kommunes kommunegrænse. 

Karakterområdet afgrænses således af Syddjurs 

kommunegrænse mod vest, Rosenholm Ådal mod øst 

og Rønde Randmoræne mod sydøst. 

Landskabskarakter 

Landskabskarakteren er især præget af det bølgede, 

intensivt opdyrkede morænelandskab med store 

markfelter og mange store til mellemstore gårde 

spredt i det åbne land. Karaktergivende er endvidere 

små løvplantninger omkring gårdene, de større 

skovområder i den østlige del og de spredte mindre 

landsbyer. 

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse 

knytter sig hovedsageligt til tiden omkring 

landbrugets udskiftning for ca. 200 år siden. 

Landskabet afspejler således stadig træk fra denne 

periode, idet de dengang udflyttede gårde stadig ses 

i landskabet. Der har dog igennem de sidste ca. 50 

år, grundet landbrugets industrialisering, fundet 

betydelige ændringer sted i arealanvendelsen. 

Der erkendes fortsat en tydelig sammenhæng 

mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet de 

intensivt drevne arealer er udbredte på de den lerede 

morænejord. 

Landskabet karakteriseres som værende af middel 

til stor skala pga. af de relativt store marker, gårde 

og skovområder. Spredte beplantninger i den østlige 

del betinger en transparent rumlig afgrænsning med 

glimtvise indblik i bagvedliggende landskabsrum. 

Beplantningen aftager gradvist i vestlig retning og 

bevirker en ændring i den rumlige afgrænsning til 

mere åben. De opdyrkede marker, skovene, den 

spredte gårdbebyggelse, de små landsbyer og 

småplantningerne giver landskabet en struktur 

opbygget af flader og punkter. 

Visuelle oplevelsesmuligheder er repræsenteret i de 

ældre skovområder, som foruden at give muligheder 

for naturoplevelser udgør markante visuelle 

kontraster i landskabet i kraft af lange skovbryn. I 

den nordøstlige del af karakterområdet er der gode 

udsigtsmuligheder over Rosenholm Ådal og 

nordvest for Søby ses en samling højtliggende 

gravhøje. Nedskårne erosionsdale ved Skader Å og 

Krogsbæk står i kontrast til den bølgede 

moræneflade, og Søby kirke udgør et vigtigt 

orienteringspunkt. 

Intaktheden af landskabskarakteren er generelt 

middel, da der er tale om et ældre landbrugsområde, 

som har undergået en del ændringer i 

arealanvendelsen under landbrugets 

industrialisering, som slører strukturerne fra 

oprindelsen. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand 

af landskabskarakteren og de visuelle 

oplevelsesmuligheder er generelt middel. Området 

synes således i en stabil landbrugsmæssig drift, 

mens der ses en tendens til, at beboelsesbygninger 

og tilbageværende levende hegn er mindre godt 

vedligeholdte. Endvidere er engområderne i 

erosionsdalene tilgroede. Landskabskarakteren og 

oplevelsesmulighederne er for størstedelen af 

karakterområdet uforstyrret af støj og visuel uro. 

Området omkring Hornslet er dog forstyrret som 

følge af bynærhed og flere tekniske anlæg, herunder 

højspændingsledninger, hovedveje, jernbane, 

råstofgravning og vindmøller udenfor området tæt 

ved områdegrænsen. 

Naturgrundlag - Affa 

Karakterområdet er en del af et større morænelandskab, 

der ligger mellem Rosenholm Ådal mod øst, Skødstrup 

Dødislandskab mod syd, Ølst randmorænebakker mod 

nord og Lilleådalen mod vest. Det udgør således en del 

af de store bundmorænelandskaber, der ligger centralt i 

Århus Amt, som ikke er påvirket nævneværdigt af 

hverken hovedopholdslinien eller af det ungbaltiske 

isfremstød. Erosionsdale ses i den nordlige del af 

karakterområdet ved Skader Å og Krogsbæk. 

Jordbunden består hovedsageligt af moræneler, der 

nogle steder er iblandet en del mindre partier med 

ekstramarginale aflejringer, smeltevandssand og -grus, 

morænesand og -grus og ferskvandsaflejringer. Dette 

giver til en vis grad området et heterogent præg mht. 

jordbundsforhold. Terrænet ligger mellem kote ca. 50 

og 70 og kan klassificeres som bølget med mindre 

variationer. I forbindelse med erosionsdalene 

forekommer mindre områder med skræntpræg og 

hældninger > 6º. Området er moderat komplekst pga. 

jordbundsvariationerne. Karakterområdet er 

gennemskåret af et relativt tæt net af mindre åer, bække 

11

og kanaler. Søer og spredte mose- og vandhuller 

forekommer ved Søby og ellers kun i ringe omfang. 

Arealanvendelse 

Bevoksningsmønster 

Karakterområdet indeholder flere skovarealer. I den 

sydøstlige del af området ligger to herregårdsskove 

Sophie-Amaliegård Skov og Rosenholm Skov. Vest 

herfor ligger Estrup Enge og syd for Halling ligger 

Halling Skov. Alle skovene er oprindeligt ældre 

løvskove, der med tiden er blevet iblandet store partier 

med nåletræer. Små løvplantninger forekommer som 

enkelte isolerede plantninger i den centrale og østlige 

del, i erosionsdalene samt ved bebyggelsen i det åbne 

land. Levende hegn er næsten fraværende i området, 

mens allébeplantninger ses langs flere af 

tilkørselsvejene til herregårdsskovene. 

Dyrkningsform 

Arealanvendelsen i karakterområdet er domineret af 

intensiv landbrugsdrift med store markfelter, der 

forekommer størst i den vestlige del af området. 

Juletræsplantager ses jævnt fordelt i landskabet med 

størst koncentration syd for Lille Søby samt på 

Krajbjerg Hede. 

Der er meget få natur- og halvkulturarealer i området. I 

dalbundene ved Skader Å og Krogsbæk ses en række 

mindre eng- og mosearealer, og på dalsiderne 

forekommer enkelte græssede overdrevslignende 

arealer. Mindre søer og mosearealer findes ved Søby. 

Bebyggelsesmønster 

Der ligger fem mindre landsbyer i karakterområdet, 

Halling, Skader, Søby og Karlby i den nordlige del og 

Krajbjerg i den sydlige del. Gårdsamlinger ses bl.a. i 

Villendrup og Krogsbæk i henholdsvis den vestlige og 

nordlige del. I det sydøstlige hjørne af området tæt ved 

overgangen til Rosenholm Ådal ligger stationsbyen 

Hornslet med et større industriområde i den sydlige del 

af byen. Gårdene ligger både i landsbyerne og spredt i 

det åbne land. I de vestlige og nordlige dele af 

karakterområdet ses mange store gårde, hvoraf flere har 

siloer og gylletanke. I den sydlige del er gårdene 

mindre og mere tætliggende. Husmandsbebyggelser fra 

slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet 

forekommer i rækker langs nogle af landevejene, bl.a. 

syd for Karlby og Søby. Krajbjerg Hede syd for 

Krajbjerg er en lille husmandskoloni (oprettet før 

1870’erne). Der er kirker i Halling, Skader, Søby, 

Karlby og Hornslet. 

Store markflader og gårde syd for Søby 

Kulturhistoriske mønstre og anlæg 

Landsbyerne bærer kun i mindre grad præg af 

udskiftningstiden, idet flere af gårdene ikke er 

udflyttet. Der erkendes ligeledes ingen tydelige 

udskiftningsmønstre, da diger og levende hegn er 

næsten fraværende. Husmandskolonien Krajbjerg Hede 

er oprettet på tidligere hedebevokset sandet jord i 

ejerlavets udkant. 

Skader og Søby ligger i tilknytning til henholdsvis 

Skader Å samt Vestersø og Østersø, der oprindeligt har 

indeholdt engarealer. Søby og Halling indeholder en 

del nyere bebyggelse i form af parcelhuse. 

Stationsbyen Hornslet har oprindelig haft karakter af 

randlandsby i overgangen til Rosenholm Ådal og har 

grundet byens nærhed til Rosenholm Slot huset flere 

vigtige funktioner som apotek, hospital, skole 

købmandshandler m.m. Efter anlæggelsen af jernbanen 

mellem Århus og Ryomgård i 1877 med station i 

Hornslet udvikler byen sig til en større stationsby, der i 

dag er sammenvokset med landsbyen Tendrup. 

Hornslet har i dag status som kommunecenter og 

indeholder flere parcelhuskvarterer samt et 

industriområde. 

Længere skovdiger omkranser de ældre skove og ved 

Sophie-Amaliegård Skov markerer diget 

ejerlavsgrænsen. Skoven er en del af skovdistriktet, der 

hører under Clausholm hovedgård (udenfor 

karakterområdet). Den østlige del af Rosenholm Skov, 

der udgøres af Gammel Dyrehave og Mellemskov, er 

en del af Rosenholm hovedgårdsejerlav, der strækker 

sig ned i ådalen. 

En Koncentration af højtliggende gravhøje forekommer 

ved Søby Høje nordvest for Søby. I Sophie-Amaliegård 

Skov findes et stort antal højryggede agre, som for 

hovedpartens vedkommende var i brug i 1600- og 

1700-tallet. Endvidere er der flere inddigede arealer til 

husdyrgræsning samt et fredet voldsted midt i skoven. 

12

Gravhøje omgivet af marker nordvest for Søby 

Tekniske anlæg m.m. 

Karakterområdet gennemskæres af overordnede veje i 

den vestligste del (Randers-Egå landevejen) og i den 

sydøstlige del (Hadsten-Rønde og Hornslet-Auning 

landevejene). Det øvrige vejnet består af få mindre 

veje. Århus-Grenå jernbanen løber igennem den 

sydøstlige del af området, som også gennemskæres af 

fire højspændingsledninger, heraf to på 150KV. 

Grupper af vindmøller er opstillet nord for Halling og 

syd for Estrup Gårde samt udenfor området i Vorre tæt 

ved områdegrænsen. En mindre telemast står i 

industriområdet i den sydlige del af Hornslet. Syd for 

Hornslet ved Dyrgård ligger en råstofgrav og ved 

Krajbjerg Hede ligger en tidligere losseplads. 

Vindmøller nord for Halling 

Oprindelse 

Landskabskarakteren har hovedsageligt sin 

kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring landbrugets 

udskiftning for ca. 200 år siden, hvor landsbyjorderne 

blev udstykket og gårde udflyttet fra landsbyerne. 

Placeringen af de spredte gårdbebyggelser i det åbne 

land afspejler dog kun delvist forholdene for det 

udskiftede jordbrugslandskab. Som følge af 

landbrugets industrialisering er der gennem de sidste 

ca. 50 år indtrådt betydelige arealanvendelsesmæssige 

ændringer, hvorved det oprindelige landbrugsmønster 

delvist udviskes. 

Skovområderne samt landsbyerne Skader og Karlby 

repræsenterer miljøer med en tidsdybde på 200 år og 

ældre. 

Naturgrundlagets indflydelse på de kulturbetingede 

mønstre afspejles tydeligt, idet det lerede 

morænelandskab overvejende er opdyrket, mens dele af 

skovområderne er udbredte på mere sandede 

aflejringer. 

Rumlige og visuelle forhold 

Områdets karaktergivende elementer i form af det 

bølgede, intensivt opdyrkede morænelandskab med 

mellemstore til store markfelter, mange store gårde 

spredt i det åbne land og større skovområder i den 

østlige del giver landskabet en stor skala. De små 

landsbyer giver dog en lettere skalamæssig 

uoverensstemmelse. Landskabet fremtræder 

transparent til åbent på grund af småplantninger i den 

centrale og østlige del. Plantningerne aftager gradvist 

mod vest samtidig med at markstørrelsen tiltager, 

hvilket gør den vestlige del mere åben. Landskabet 

fremtræder sammensat mod øst, tenderende mod enkelt 

i vestlig retning som følge af en gradvist mere ensartet 

arealanvendelse. De opdyrkede marker, skovene, den 

spredte gårdbebyggelse, de små landsbyer og 

småplantningerne giver landskabet en struktur af flader 

og punkter. 

Der forekommer en intern rumlig afgrænsning i kraft af 

de lange markante skovbryn i den centrale og østlige 

del af karakterområdet. 

Størstedelen af karakterområdet er generelt upåvirket af 

støj og visuel uro. Vindmøllerne nord for Halling er 

placeret nær områdets udkant og har kun lokalt 

forstyrrende effekt. Syd for Hornslet bevirker de 

trafikerede veje og de roterende vindmøller udenfor 

området tæt ved områdegrænsen, at dette område 

påvirkes af afdæmpet trafikstøj samt af visuel uro. 

Visuelle oplevelsesmuligheder optræder i tilknytning 

til de lange skovbryn, der markerer overgangen fra et 

lukket til et mere åbent landskab. Skovområderne 

repræsenterer endvidere naturarealer med gode 

muligheder for at opleve vilde planter og dyr. Mellem 

Karlby og Krogsbæk er der gode udsigtsmuligheder 

over den nedenfor liggende Rosenholm Ådal. I Søby 

ligger kirke og præstegård i fin sammenhæng, og 

kirken udgør tillige et vigtigt orienteringspunkt i 

landskabet. Skader har en karakteristisk randplacering 

ned til Skader Å og fremstår med flere velholdte ældre 

gårde og huse. De højtliggende gravhøje nordvest for 

Søby udgør kulturmiljøer med stor tidsdybde, der står i 

visuel kontrast til det omkringliggende bølgede 

landbrugslandskab, og erosionsdalene repræsenterer 

geotoper, der står i kontrast til den bølgede 

moræneflade. 

13

Kirke og præstegård i Søby 

Landskabets tilstand, nøglefunktioner og 

udviklingstendenser 

Intakthed 

Landskabskarakterens intakthed i forhold til den 

kulturhistoriske oprindelse er generelt middel. Under 

industrialiseringen af landbruget udviskes det 

oprindelige landbrugsmønster gradvist, idet markveje, 

jorddiger, dræningskanaler og i mindre grad levende 

hegn og engområder forsvinder. I perioden udbygges 

flere af gårdene, og der opføres parcelhuskvarterer i 

Hornslet, der har en betydelig byvækst. Mindre 

parcelhuskvarterer opføres i Søby og Halling, og en del 

af husmandsstederne overgår til boligformål. Større 

veje anlægges tæt forbi Krajbjerg og Halling, og 

vejnettet i Krajbjerg omlægges delvist. Endvidere 

forekommer der en del nyanlagte juletræsplantninger i 

tilknytning til gårdene. 

Intaktheden af miljøerne med større tidsdybde er god, 

dog ses enkelte nyere huse samt en nyere kirke i 

Karlby. 

Vedligeholdelsesmæssig tilstand 

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de 

karaktergivende landskabselementer er middel. Mange 

beboelsesbygninger både i landsbyerne og i det åbne 

land fremtræder mindre velholdte. Den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle 

oplevelsesmuligheder er generelt god, dog er 

engområderne i erosionsdalene tilgroede. 

Uforstyrrethed 

Landskabskarakteren og oplevelsesmulighederne synes 

overvejende at være uforstyrret. Området syd for 

Hornslet synes dog forstyrret som følge af mængden og 

typen af tekniske anlæg. Flere af de tekniske anlæg, 

herunder højspændingsledninger, hovedveje og 

jernbane har længere udstrækninger og påvirker 

således næsten hele delområdet. Syd for Hornslet ved 

Dyrgård er en aktiv råstofgrav, der bevirker et markant 

og forstyrrende hul i terrænet. Hornslet er endvidere 

synlig fra store dele af delområdet. 

Nøglefunktioner 

Nøglefunktioner og potentialer for opretholdelse af 

områdets landskabskarakter er fortsat drift af 

landbrugsarealerne, herunder plejning af de ældre 

løvskove. Yderligere juletræsplantninger i 

karakterområdet vil sløre det åbne landskabsrum. 

Højspændingsledning og industriområde ved Hornslet 

Planlægningsmæssige og retlige forhold 

Byvækst: Planlagte byområder vest for jernbanen ved 

Tendrup, i de sydlige udkanter af industriområdet samt 

i et større område i den sydøstlige udkant af Hornslet. 

Mulige byvækstområder vest for Tendrup og Hornslet i 

et langstrakt nord-syd gående bælte mellem skoven og 

den bymæssige bebyggelse. Endvidere er der udpegede 

områder sydvest for industriområdet, sydøst for 

Hornslet samt i et område i den nordøstlige udkant af 

byen, der strækker sig ind i nabokarakterområdet med 

Rosenholm Ådal. 

Skovrejsning: Skovrejsningsarealer syd for Skader, i 

den vestlige kile mellem de to herregårdsskove (arealet 

er sammenfaldende med SFL-området) samt i en del af 

råstofgraven og syd for denne. 

Områder hvor skovtilplantning er uønsket: I 

erosionsdalene, vest og nord for Søby samt syd for 

Karlby. 

Særligt landskabeligt interesseområde: Skovene, 

erosionsdalene samt i område nordvest for Søby. 

Kulturmiljø: Halling Skov, Sophie-Amaliegård Skov 

samt den østlige del af Rosenholm Skov, der er en del 

af Rosenholm hovedgårdsejerlav. 

Kirkeindsigtsområde: Naboarealer til kirkerne i 

Halling, Skader, Søby og Karlby. 

Naturområder: I erosionsdalene og i mosearealerne 

ved Søby samt voldstedet i Sophie-Amaliegård Skov. 

Mulige naturområder: Mulige naturområder på arealer 

i tilknytning til erosionsdalene. 

MVJ- aftale(aftale om miljøvenlige 

jordbrugsforanstaltninger): Gældende MVJ-aftale på 

lille areal mellem de to hovedgårdsskove. 

SFL område (særlige følsomme landbrugsområder): I 

tilknytning til erosionsdalene samt i den vestlige kile 

mellem de to hovedgårdsskove. 

14

Vurdering af Hornslet Morænelandskab (26) 

Vurdering af karakterstyrke 


Hele karakterområdet 

De karaktergivende elementer i form af den bølgede og intensivt opdyrkede moræneflade med 

spredtliggende mellemstore til store gårde og husmandssteder samt småplantningerne omkring gårdene 

fremtræder tydeligt i landskabet. Ligeledes er de internt afgrænsende skovbryn langs hovedgårdsskovene og 

de transparente til åbne rumdannelser af stor skala erkendelige. Der ses endvidere en sammenhæng mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse, idet de homogene lerede moræneflader er opdyrkede, mens arealer med 

en mere heterogen jordbund med ler iblandet små partier af morænesand og smeltevandssand er 

skovbevoksede. 

Der forekommer dog en hvis svækkelse af karakteren, som både skyldes fjernelse af karaktergivende 

landskabselementer og tilkomst af karakterfremmede landskabselementer. De karaktergivende 

landskabselementer som er blevet fjernet er i stor udstrækning diger og markveje. Endvidere er små og 

tidligere vandlidende partier med mose og krat blevet drænet og opdyrket, hvilket bl.a. ses syd for Søby. 

Samtidig er der inden for de sidste få år sket et tiltag i antallet af arealer med juletræsplantninger. Disse 

arealer ligger i dag som små firkantede parceller i det åbne land med grantræer, og er med til at sløre 

karakteren i et område, hvor småplantningerne tidligere har været domineret af irregulære løvtræsplantninger 

knyttet til gårdene og til små vandlidende arealer. Juletræsplantningerne kan endvidere være med til at sløre 

sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet de kan give indtryk af en relativt ringe 

dyrkningsjord. Hele karakterområdet vurderes derfor som karakteristisk. 

Vurdering af tilstand 

Intakthed 

Størstedelen af karakterområdet 

Intaktheden i størstedelen af karakterområdet vurderes at være middel, idet der siden oprindelsen for ca. 200 

år siden er fjernet en del elementer fra landskabet som f.eks. markveje og diger. Endvidere er 

landbrugsfladen blevet homogeniseret ved hjælp af dræning og opdyrkning af mindre vandlidende arealer. 

Intaktheden er ligeledes negativt påvirket omkring landsbyerne Søby og Halling, hvor en tilkomst af 

parcelhuse er med til at sløre de oprindelige landsbystrukturer. I det åbne land er en del af de 

husmandssteder, der ikke er vokset til større gårde overgået til boligformål, og dermed er deres funktion 

ændret. 

Syd for Hornslet 

Intaktheden omkring og syd for Hornslet vurderes at være dårlig, på grund den omfattende byudvikling, der 

påvirker store dele af det åbne land omkring byen. Den oprindelige landbrugsanvendelse sløres således af et 

større industrikvarter, parcelhusområder samt et råstofgraveområde syd for byen. Området omkring 

landsbyen Krajbjerg syd for Hornslet er ligeledes påvirket af nærheden til byen, da både arealanvendelsen og 

bebyggelsen i landsbyen her forekommer ændret i forhold til oprindelsen. Dette skyldes bl.a. 

juletræsplantager i det åbne land og tilfældigt boligbyggeri i landsbyen. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er generelt middel. 

Landbrugsarealerne og skovarealerne virker overordnet stabile og velfungerende. Dog ses manglende 

vedligeholdelse af adskillige beboelsesbygninger både i det åbne land og i landsbyerne. Samtidig er en del af 

de tilbageværende levende hegn fragmenterede og dårligt vedligeholdte, hvilket er med til at give landskabet 

et rodet udtryk. 

16

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle oplevelsesmuligheder er god, idet skovarealerne 

forekommer velplejede og under stadig foryngelse. 

Dog ses en del tilgroning i bunden af erosionsdalene, der er med til at mindske deres rumlige og 

kontrastskabende effekt i landskabet, og den vedligeholdelsesmæssige tilstand er derfor middel i 

erosionsdalene. 


Syd for Hornslet 

Karakterområdet forekommer uforstyrret. Dog ses en væsentlig grad af forstyrrelse omkring og syd for 

Hornslet. Forstyrrelsen skyldes både byudvikling og råstofgravning i byranden samt tekniske elementer 

eksempelvis højspændingsledninger og vindmøller, der påvirker det åbne land omkring Krajbjerg. 

Samlet tilstand 

Den samlede tilstand vurderes at være middel i størstedelen af karakterområdet, mens den er dårlig omkring og syd for 

Hornslet. 

Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder 


Skovene 

De store hovedgårdsskove Sophie-Amaliegård Skov og Rosenholm Skov indeholder visuelle 

oplevelsesmuligheder i kraft af store sammenhængende naturarealer og andre rumlige forhold end på den 

omkringliggende landbrugsflade. Endvidere giver skovene med deres store alder, deres blandedes 

træartssammensætning og de mange små vandløb en oplevelse af nogle meget varierede skovarealer. 

Erosionsdalene 

De nordligste dele af erosionsdalene hhv. øst for Søby og ved Skader indeholder ligeledes visuelle 

oplevelsesmuligheder, i form af deres terrænmæssige kontrast til den bølgede moræneflade og den mere 

ekstensive arealanvendelse med små græssede enge partier med ældre træer. 

Endelig forekommer der særdeles gode udsigtsmuligheder ud over Alling Ådal og de nordfor liggende 

morænelandskaber fra morænebakkerne øst for Søby. 

Landskabskarakterens kapacitet 

Området har en meget lille kapacitet overfor den igangværende udvikling med plantning af mindre 

juletræsplantager. Udviklingen er med til at ændre både skala- og rumforholdene til mindre skala og mere 

lukkede rum. 

Området har en stor kapacitet i forhold til at absorbere yderligere byvækst (Regionplan 2005) omkring 

Hornslet, da byen er omkranset af skovarealer. Byvækst vil således kun påvirke området visuelt i sydlig 

retning. Dog mangler de nuværende mulige byvækstområder sammenhæng med den eksisterende by, hvilket 

kan resultere i, at man risikerer en uhensigtsmæssig sammenblanding af byfunktioner og landfunktioner, som 

yderligere kan påvirke området omkring Hornslet i negativ retning. 

Området har kapacitet i forhold til eventuelle nye skovarealer i de udpegede skovrejsningsområder. To af 

skovrejsningsområderne ligger i tilknytning til Hornslet og eksisterende skov, og vil derfor kunne indgå i 

landskabet uden problemer. Det sidste skovrejsningsområde ligger på landbrugsfladen sydvest for Skader, og 

vil bidrage til harmoni i området, idet skovarealerne geografisk vil være mere ligeligt fordelt i landskabet. 

17

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Hornslet Morænelandskab (26) 

Vedligeholde/styrke 

Delområde 1: Størstedelen af karakterområdet 

• Karakteristisk 

• Middel tilstand 

• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder 

Forvaltningsstrategi: 

Den transparente, bølgede til storbakkede moræneflade med spredte landsbyer, gårde og husmandssteder 

skal styrkes. Landsbykernerne i de mest velholdte landsbyer og erosionsdalene skal vedligeholdes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes. 

• Etablerering af flere små og spredte arealer med juletræer og pyntegrønt bør undgås, da 

nåletræsplantninger er med til at forringe karaktern i området. 

• Eventuelle nyplantninger skal foregå som løvtræsplantninger i større sammenhængende 

områder, som vil være i harmoni med de skove skovarealer i den østlige del af området. 

• Nyplantninger må ikke ske på siderne af erosionsdalene. 

• Mindre løvtræsplantninger kan etableres omkring de enkeltliggende gårde uden at karakteren 

herved forringes. 

• Forfaldne huse og produktionsbygninger i landsbyerne bør enten istandsættes eller nedrives, idet 

de i deres nuværende dårlige stand er med til at give karakterområdet en rodet fremtræden. 

• Ønsker man yderligere vækst af bymæssig bebyggelse, skal disse etableres i tilknytning til 

Hornslet, Halling eller Søby, der i forvejen har større sammenhængene arealer med nyere 

bebyggelse. Således undgås at de mere velbevarede landsbyer forstyrres rent visuelt af ny 

bebyggelse. 

• Erosionsdalene skal plejes og friholdes for tilgroning, så de fortsat fremstår som terrænmæssige 

kontraster til den bølgede moræne. 

• Gamle sløjfede digeforløb i det åbne land kan med fordel genetableres, for at understrege de 

oprindelige udskiftningsmønstre i landskabet. 

Delområde 3: Skovområderne 



• Visuelle oplevelsesmuligheder 


De store gamle og varierede skovområder Sophie-Amaliegård Skov og Rosenholm Skov skal vedligeholdes. 

• Skovdigerne omkring de gamle hovedgårdsskove bør vedligeholdes. 

• Variationen i skovene skal vedligeholdes både hvad angår træartssammensætning og 

alder. 

• De resterende små kanaler i Sophie-Amaliegård skov bør opretholdes og antallet af 

kanaler kan med fordel udvides, således at variation i skovene vedligeholdes og styrkes. 

• Skovbrynene skal fortsat plejes, så de står som skarpe løvskovsbryn mod det 

omkringliggende landskab. Man bør i den sammenhæng undgå etablering af dominerende 

bygninger samt etablering af nåleskovsplantninger i tilknytning til skovbrynene. 

19

Genoprette/styrke 

Delområde 2: Syd for Hornslet 


• Dårlig tilstand 



Landbrugsfladen syd for Hornslet skal styrkes og forskellen mellem by og land skal genoprettes. 

• Landskabsdriften skal opretholdes. 

• Udvidelse af Hornslet skal foregå så byen bliver bundet bedre sammen. Herved undgås en 

yderligere funktionssammenblanding og forringelse af karakterens tilstand. Der skal i den 

forbindelse oprettes en skarpere afgrænsning mellem byudviklingsområderne i Hornslet 

og det åbne land syd for byen. 

• Der bør ikke etableres flere nåletræsplantager i det åbne land syd for Hornslet. 

• Man bør undgå etablering af tekniske elementer og industrianlæg i det åbne land syd for 

Hornslet, som yderligere kan forstyrre landskabet. 

20


Rosenholm Ådal (nr. 27) 

11.02.04 VNE/S&L. Regionalt niveau. Feltreg. 

skemaer B3/Termestrup Enge og B4/Mellemmølle 

Denne beskrivelse er en lettere redigeret udgave af en 

beskrivelse af karakterområdet fra Caspersen & 

Nellemann, 2005. 


Ådal med små landsbyer og landbrugsarealer på 

dalsiderne og ekstensiv drift på lavbundsarealer i 

dalbunden 


Området er beliggende i Rosenholm kommune. Det 

består af en lavtliggende ådal, der forløber gennem 

moræneplateauet ved Hornslet fra Rønde Randmoræne 

i sydøst til Alling Ådal i nordvest. Området afgrænses 

mod den højereliggende moræneflade ved overkanten 

af de oftest relativt stejle dalsider samt af randen af 

Rosenholm Skov og kommunegrænsen for den 

kommende Syddjurs Kommune i nordvest. 


Landskabskarakterområdet er især præget af det 

lavtliggende dalforløb, der varierer mellem den 

snævre ådal med de relativt stejle dalsider i den 

nordlige del fra Mygind til Skørring og issøfladen 

med åbne vandflader mellem Hornslet, Mørke og 

Termestrup. Karaktergivende er endvidere de 

mange små landsbyer og samlinger af gårde og 

huse på dalsiderne og den ekstensive arealanvendelse 

i dalbunden med en mosaik af marker, 

græssede eller opgivne enge, krat og 

småplantninger. 

Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske 

oprindelse i Middelalderen, hvor det 

kulturbetingede mønster er fastlagt med 

randlandsbyer i overgangen mellem de dyrkede 

højbundsjorder på moræneplateauet og de 

græssede lavbundsjorder i dalbunden. 

Sammenhængen mellem naturgrundlaget og 

arealanvendelsen afspejles stadig delvis, 

om end mange af lavbundsarealerne er blevet 

drænet og opdyrket, er sprunget i krat eller har 

været genstand for tørvegravning i nyere tid. 

Ådalen opdeles i mange mindre landskabsrum af 

den megen bevoksning, der begrænser 

udsynet, og den landskabelige helhed opleves 

først og fremmest fra vejene langs overkanten af 

dalsiderne, hvorfra der stedvis er udsyn over 

ådalen. Området er af lille til middel skala. 

Miljøer med visuelle oplevelsesmuligheder er 

Rosenholm Slot med hovedgårdslandskab, den 

gamle kirkegård ved Krogsbæk samt de store 

vandflader ved Mørke kær. 

Området er præget af marginalisering og 

tilgroning. Til gengæld er det generelt friholdt 

for dominerende tekniske anlæg og støjmæssig 

og visuel uro, selvom området gennemskæres af 

en overordnet vej og en jernbane. 

På baggrund af variationer i terrænformen og 

arealanvendelsen kan området opdeles i tre 

delområder. Snæver ådal med stejle sider fra 

Skørring mod nordvest med stort naturindhold 

og marginalisering. Bred issøflade mellem 

Skørring og Mørke, med stort naturindhold og 

marginalisering og med store åbne vandspejl. 

Denne del åbner sig mere mod de 

omkringliggende moræneflader. Den sydligste 

del af issøfladen, der præges af de store dyrkede 

marker, skov og slotsanlægget ved Rosenholm 

samt randmorænen mod syd. 

Naturgrundlag - Nbab 

Den sydlige del af området mellem Hornslet og 

Skørring består af en issø med en bredde på mellem 1,5 

og 3 km, mens området fra Skørring mod nord består af 

en snæver smeltevandsdal på 500 m’s bredde. Den 

flade dalbund falder fra 18 m’s højde syd for 

Rosenholm Slot til ca. 6 m ved udmundingen i Alling 

Ådal. 

Dalen begrænses mod det omgivende landskab af 

relativt stejle dalskrænter, dog er dalsiderne nogle 

steder fladere, f.eks. mod morænefladen ved Hornslet, 

Rosenholm og Karlby. Flere korte erosionsdale 

udmunder i ådalen, men tilhører 

landskabskarakterområderne på moræneplateauet. 

Jordbunden i dalbunden består af ferskvandsdannelser 

og skrænterne af smeltevandssand og –grus. Den 

sydlige del af issøfladen er dækket af sandede 

smeltevandsaflejringer. 

Issøfladens lavbundsarealer består af mose og eng 

(Termestrup Enge), gennemsat af et fintforgrenet net af 

åbne grøfter og store åbne vandflader efterladt af 

22

tidligere tørvegravning (Mørke Kær). Andre dele af 

lavbundsarealerne er drænede. Den smalle ådal mod 

nord har stedvis partier med mose og eng. Issøfladen 

afvandes gennem smeltevandsdalen af Rosenholm Å til 

Alling Å. Rosenholm Å er på hovedparten af 

strækningen reguleret og fremtræder som en kanal, 

men på den nordligste delstrækning fra Mygind Mølle 

er den ureguleret. 

Arealanvendelse og landskabselementer 


På dalsiderne findes enkelte steder småskove af løv og 

gran på ca. 10 ha, f.eks. ved Rosenholm Slot og 

Termestrup. Herudover findes småplantninger ved 

landsbyerne og samlingerne af huse og gårde på 

dalsiderne. Der findes en del korte levende hegn langs 

drængrøfterne. Issøfladen og den snævre dal mod nord 

rummer en mængde krat og sumpskove af el og pil og 

småplantninger af nål samt korte lave hegn langs 

grøfterne. 

Dyrkningsform 

Dalbunden med dens humusjorder udgør et marginalt 

landbrugsområde med en meget ekstensiv 

arealanvendelse og mange brakarealer, opgivne enge 

og moser. De grovsandede, drænede jorder lige syd for 

Rosenholm Slot ligger som intensivt dyrkede arealer 

med store markfelter. 


Issøfladen er helt uden bebyggelse, bortset fra 

Rosenholm Slot med omgivende hovedgårdslandskab. 

Enkelte gårde og huse ligger ved vandmøller i bunden 

af smeltevandsdalen mod nord, mens flere af 

landsbyerne på de tilgrænsende moræneflader har 

gårde og huse beliggende på dalsiderne, f.eks. 

landsbyerne Gammel Mørke, Termestrup, Bendstrup, 

Skørring og Mygind. Herudover ligger flere samlinger 

af huse på dalsiderne, f.eks. Rugtorvet nord for Rosenholm 

Skov og Løkken ved Mørke. 

Rosenholm Slot 


En del af hovedgårdsejerlaget Rosenholm ligger inden 

for området med slotsanlæg i renæssancestil, 

avlsbygninger, voldgrave, park, småskove og vandmølle. 

Ved overkanten af ådalen ligger de gamle kirkelandsbyer 

Gl. Mørke, Skørring og Mygind samt de to 

små landsbyer Termestrup og Bendstrup og samlinger 

af gårde og huse med en karakteristisk placering i 

overgangen mellem de 2 ressourcegrundlag eng og 

ager. Gamle vandmøller ligger i dalbunden mod nord, 

men mølledammene er dog tørlagte. Ved Krogsbæk 

overfor Skørring ligger en gammel kirkegård med 

klokketårn og fundamenter af en gammel kirke, der 

blev flyttet til Karlby for 100 år siden. Dræningen af 

lavbundsarealerne og den omfattende tørvegravning, 

især under anden verdenskrig, har efterladt sig tydelige 

spor i form af et net af drængrøfter samt åbne vandflader, 

bl.a. ved Mørke Kær. 


Landevejen Hornslet-Auning og Grenå-banen (anlagt 

1877) krydser issøen nord for Rosenholm Slot. 

Hovedvej og biveje løber langs med overkanten af 

ådalen. De forbinder endvidere landsbyerne ved krydsning 

af ådalen, som ofte forekommer i tilknytning til 

vandmøllerne. 

Oprindelse 


kulturhistoriske oprindelse i middelalderen, hvor det 

kulturbetingede mønster er blevet fastlagt med gårde 

og huse samlet i landsbyer beliggende på overgangen 

mellem de dyrkede højbundsjorder på moræneplateauet 

og de åbne, sammenhængende, græssede 

lavbundsjorder i dalbunden. 

Den tætte sammenhæng mellem naturgrundlaget og 

arealanvendelsen afspejles stadig delvis, selvom mange 

af lavbundsarealerne i løbet af 1900-tallet er blevet 

drænet og opdyrket, er sprunget i krat efter opgivning 

af græsningen eller har været genstand for 

tørvegravning i større stil. 


Områdets karaktergivende elementer i form af den 

lavtliggende ådal med stejle dalsider, den sammensatte 

arealanvendelse og de mange småbevoksninger, hegn 

og spredte bebyggelser, der inddeler landskabet i 

mindre rum, giver landskabet en lille til mellemstor 

skala. I den sydøstlige del omkring Mørke Kær og 

Rosenholm Slot giver store vandflader og markfelter 

og større rumdannelser afgrænset af skove og 

randmorænen dog landskabet en middelstor skala. 

23

Landskabets nutidige karakter er præget af områdets 

kompleksitet med den meget sammensatte 

arealanvendelse, de mange landskabselementer og de 

varierende rumforhold. Dalsiderne med de mange 

landsbyer giver dog området en overordnet 

afgrænsning og struktur, der stadig kan erkendes såvel 

fra dalsiderne som i dele af dalbunden. 

Delområder og miljøer med visuelle 

oplevelsesmuligheder er hovedgårdslandskabet og 

slotsanlægget ved Rosenholm, den gamle kirkegård 

ved Krogsbæk, de store vandflader ved Mørke kær 

samt den snævre del af ådalen. Der er kun få steder i 

området mulighed for vide udsigter, nemlig ved 

vejenes og jernbanens krydsning af ådalen samt fra 

højtliggende arealer langs daloverkanten, især øst for 

Termestrup og ved Krogs 

bækgård. Landsbykirkerne opleves kun lokalt i 

området. 

Åbne vandflader ved Mørke Kær 



Intakthed 

Det hidtidige klare samspil mellem naturgrundlaget og 

kulturmønstret i området er ved at blive udvisket i takt 

med ophævelsen af grænserne mellem landbrug og 

natur. Afgrænsningen mellem landsbyerne, 

stationsbyerne og det åbne land er stadig meget tydelig. 


Den tidligere åbne, afgræssede eller dyrkede ådal er 

under kraftig tilgroning på grund af det delvise 

driftsophør. Græsningen er ophørt på hovedparten af 

engene, og en del af de tidligere dyrkede arealer i 

dalbunden er braklagt. 


Områdets landskabskarakter er generelt ikke påvirket 

af tekniske anlæg. Dog overskærer jernbanedæmningen 

dalen nordvest for Mørke og danner lokalt en visuel 

barriere. Vejene ligger i terræn og præger ikke 

landskabskarakteren. Helhedsindtrykket er roligt. 


Den fremadskridende ekstensivering af 

landbrugsdriften må forventes at gøre landbruget stadig 

mindre synligt og forstærke indtrykket af et 

naturområde. Efterhånden som flere arealer springer i 

krat og skov, vil området fremtræde stadig mere lukket, 

og den landskabelige helhed vil efterhånden kun kunne 

opleves fra de omgivende dalsider. 


områdets oprindelige landskabskarakter er derfor 

græsning og indstilling af dræningen på 

lavbundsarealerne samt rydning af uønsket opvækst. På 

højbundsarealerne er det fortsat intensiv landbrugsdrift 

og skovbrug. 


Byvækst: Muligt nyt byvækstområde øst for Hornslet 

Fremtidig overordnet vej: omfartsvej vest for Mørke 

VMPII-lavbundsarealer: i dalbunden 

Kulturmiljø: Rosenholm hdg. (delvis inden for 

området) samt lille del af Clausholm hvg. 

Kirkeindsigtsområde: naboarealer til Gl. Mørke kirke 

og Skørring kirke 

Særligt landskabeligt interesseområde: Rosenholm 

hvg. og issøfladen N herfor og området V for Gl. 

Mørke. Endvidere den smalle smeltevandsdal mellem 

Skærring og Mygind. 

24

Landskabskvalitetsvurdering: Rosenholm Ådal (27) 

Denne vurdering er en lettere redigeret udgave af en vurdering af karakterområdet fra Caspersen & 




Den nordlige del af ådalen fra Mygind i nord til Skørring i syd 

Denne del af ådalen er forholdsvist smal med bratte dalsider, hvilket understreger områdets ådalskarakter. 

Især kirkelandsbyen Mygind ligger markant på overkanten af den nordøstlige dalside. På dalsiderne er jorden 

i omdrift, mens lavbundsområderne i dalbunden domineres af ekstensiv arealanvendelse med braklagte 

marker, enkelte græssede engarealer, krat og hegn, som giver en kompleks arealanvendelse og rumlige 

afgrænsninger, der betinger et sammensat middelskala landskab. En stor tidsdybde, som beskrevet ovenfor, 

afspejles i beliggenheden af landsbyerne, de dyrkede dalsider samt de ekstensivt dyrkede arealer i dalbunden. 

De ekstensivt dyrkede arealer i dalbunden er dog suppleret med enkelte landskabselementer, som krat og 

braklagte marker, af nyere oprindelse, sandsynligvis fra tiden efter 2. verdenskrig. Dette er vurderet ved at 

sammenholde de lave målebordsblade fra 1930 med 1. udgave af 4-cm kortene. På trods af disse 

landskabselementer af nyere oprindelse fremstår landskabskarakterens oprindelse tydeligt. Denne del af 

ådalen vurderes som særlig karakteristisk. 

Rosenholm Hovedgård 

Tidsdybden går tilbage til omkring slutningen af 1500 tallet hvor hovedgården Rosenholm blev grundlagt. 

Denne tidsdybde erkendes kun i umiddelbar nærhed af hovedgården og området nord for denne hvor det 

markante skovbryn til Gammel Dyrehave understreger hovedgårdskarakteren. Karakterstyrken i dette 

område vurderes som særligt karakteristisk. 


Bendstrup og Termestrup enge samt Mørke Kær 

Denne del af ådalen ligger på en del af den issøflade, som udgør den sydlige del af Rosenholm Ådal. Denne 

del er derfor bredere og omgivet af mindre stejle dalsider, hvilket gør afgrænsningen af ådalen og dermed 

ådalskarakteren mindre markant. Den brede dalbund/issøflade domineres af ekstensivt drevne arealer, som 

deles op i mindre landskabsrum af kratbevoksninger og hegn. Landsbyerne Andi, Bendstrup, Termestrup og 

den gamle kirkelandsby Mørke ligger langs overkanten af den nordøstlige dalside. Dalsiderne er intensivt 

dyrkede. Som for den nordlige del af ådalen er tidsdybden for landsbyernes placering og de dyrkede dalsider 

høj mens tidsdybden i dalbunden med krat, drænede arealer som dyrkes eller ligger brak bærer præg af nyere 

begivenheder. Mørke Kær består i dag af tørvegrave, som primært er opstået under 2. verdenskrig. 

Tidsdybden omkring disse tørvegrave er således nogenlunde sammenfaldende med arealanvendelsen i den 

øvrige del af dalbunden. Samlet vurderes området som karakteristisk. 

Karaktersvagt 

Jorden til Rosenholm 

Dette delområde ligger i den sydligste del af Rosenholm Ådal hvor denne udgøres af en bred issøflade med 

mindre markante dalsider. Karakteren i området domineres af store sammenhængende dyrkningsflader med 

spredt bevoksning, hvilket betinger at ådalskarakteren fremstår svagt i dette delområde. Tidsdybden går 

tilbage til omkring slutningen af 1500 tallet, hvor hovedgården Rosenholm blev grundlagt. Denne tidsdybde 

erkendes kun i umiddelbar nærhed af hovedgården. De store dyrkningsflader i den resterende del af området 

er for størstedelens vedkommende drænede arealer, hvor der tidligere var enge. Tidsdybden i området og 

samspillet mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre er således begrænset. Karakterstyrken i 

området vurderes som svag. 

26



Mygind og dele af den nordlige ådal 

De terrænmæssige forhold er særligt markante i den nordlige del af ådalen. Fra overkanten af ådalen samt fra 

de veje som krydser denne findes udsigter over ådalen. På overkanten af disse meget markante dalsider 

ligger kirkelandsbyen Mygind. Længere nede ad ådalen ligger Mygind Mølle, en gammel vandmølle, som 

ikke længere er i funktion. Syd for denne mølle ligger arealer, som græsses helt ned til åen og dermed 

fremstår som enge. Spredt i den nordlige del af ådalen ligger således områder som hver især betinger lokale 

oplevelsesmuligheder. 

Mørke Kær 

De store åbne vandflader ved Mørke Kær er gamle tørvegrave. Disse tørvegrave har kvalitet, dels som et 

kulturhistorisk spor, dels som naturarealer og dels som kontrastskabende i et område, der ellers domineres af 

drænede og tørlagte arealer. Fra vejene, som løber på hver sin side af de gamle tørvegrave, er der endvidere 

udsigt over de åbne vandflader. De åbne vandflader og de umiddelbart tilgrænsende områder vurderes derfor 

som oplevelsesrige. 

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder 


Slotsanlægget til Rosenholm udgør en del af et fungerende kulturmiljø med en stor tidsdybde. Den del af 

hovedgårdslandskabet, som ligger umiddelbart nord for slotsanlægget er rumligt præget af det meget 

markante skovbryn til skoven Gammel Have. Dette skovbryn og den store sammenhængende åbne flade 

foran skovbrynet udgør et markant og letopfatteligt mønster. Sammen med slotsanlægget fremstår dette 

delområde med karaktertræk, som indikerer, at der er tale om et hovedgårdslandskab. På baggrund af 

tidsdybden og kulturmiljømæssige forhold vurderes området som særligt oplevelsesrigt. 


Intakthed 

Den nordlige del af ådalen fra Mygind til Andi samt Benstrup og Termestrup Enge 

Som tidligere beskrevet har landskabskarakteren sin kulturhistoriske oprindelse allerede i tidlig middelalder. 

Af de høje målebordsblade fra ca. 1867, der i denne sammenhæng benyttes som indikation af forholdene 

også før udskiftningen, fremgår det, at dalbunden fremstod med store sammenhængende engarealer. 

Rosenholm Å var på det tidspunkt ikke rettet ud og snoede sig gennem ådalen. På kortet er gengivet 

mølledamme til de tidligere omtalte vandmøller. I dag er åen rettet ud, mølledammene drænet og 

engarealerne er opdyrkede, braklagte og springer i krat. De store tørvegrave omkring Mørke Kær er ligeledes 

nyere landskabselementer, der forstyrrer intaktheden. Intaktheden vurderes således som dårlig. 

Dalsiderne er imidlertid i god intakthed. Landsbyerne, især Mygind, Andi, Bendstrup og den vestlige byrand 

af Gammel Mørke ligger forholdsvist upåvirkede, og dalsiderne er stadig dyrkede. 


Intaktheden af området omkring og nord for selve hovedgården vurderes, på baggrund af bygningsmassens 

fremtoning og det markante skovbryn, som god. 

Den øvrige del af hovedgårdslandskabet fremstår for størstedelens vedkommende på det historiske 

kort fra 1867 som engarealer. Dette er ikke tilfældet i dag. De tidligere engarealer er drænede og 

opdyrkede. Disse forhold betinger, at intaktheden af landskabskarakteren vurderes som dårlig. 

27



Som beskrevet ovenfor udgøres nøglekarakteristika af ådalen som en markant terrænformation, landsbyernes 

beliggenhed på overkanten af dalsiderne og den ekstensive arealanvendelse i dalbunden, hvor hegn og krat 

danner en middelstor skala. Efterhånden som flere arealer springer i krat og skov, fremtræder området stadig 

mere lukket og ådalens landskabelige helhed vil efterhånden kun kunne opleves fra de omgivende dalsider. 

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af lavbundsarealerne vurderes således som dårlig, mens den fortsatte 

dyrkning af højereliggende arealer og dalsiderne betinger en god vedligeholdelsesmæssig tilstand. 



Områdets landskabskarakter er generelt upåvirket af tekniske anlæg. Dog overskærer jernbanedæmningen 

dalen nordvest for Mørke og danner lokalt en visuel barriere. Vejene ligger i terræn og præger ikke 

landskabskarakteren. Helhedsindtrykket er roligt. Den østlige dalside er i nogen grad forstyrret af 

byudvikling omkring Skørring og Termestrup samt af vejen, som følger overkanten af dalsiden fra 

Termestrup mod nordvest. 


Landskabskarakteren er generelt uforstyrret, intaktheden af landskabskarakteren er hovedsageligt vurderet 

som dårlig og den vedligeholdelsesmæssige tilstand ligeledes som dårlig. Samlet vurderes tilstanden som 

dårlig. Tilstanden af området i umiddelbar nærhed af Rosenholm hovedgård samt de opdyrkede dalsider 

vurderes dog som god. 


Karakteren i ådalen er i høj grad betinget af den ekstensive anvendelse af arealerne i dalbunden. Karakteren 

vil være sårbar over for yderligere opvækst af krat og sumpskov eller tilplantning af dalbunden og 

dalsiderne. De visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til Mørke Kær, vil forsvinde, hvis udsynet 

over de åbne vandflader spærres af yderligere opvækst af krat. Naturgenopretning ved hævning af 

vandstanden, rydning af trævækst og retablering af græsningsdrift vil derimod kunne styrke 

landskabskarakteren. Etablering af den regionplanlagte omfartsvej syd om Mørke til motortrafikvejen på 

randmorænen vil sandsynligvis kræve dæmningsanlæg, der kan afbryde den visuelle og funktionelle 

sammenhæng mellem kirkelandsbyen Gammel Mørke og randen af ådalen. Det mulige byvækstområde på 

dalsiden i den nordøstlige rand af Hornslet vurderes at kunne tilpasses områdets landskabskarakter ved at 

bygge videre på hegnsstrukturen og undlade høj bebyggelse og bebyggelse ude i dalbunden. 

28

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Rosenholm Ådal (27) 

Denne opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier for Rosenholm Ådal er en lettere redigeret 

udgave af strategi og forvaltningsmål fra Caspersen & Nellemann, 2005. 

Bevare/beskytte 

Delområde 1: Rosenholm Hovedgård 

• Særligt karakteristisk 

• God tilstand 

• Særlige visuelle oplevelsesmuligheder 


De særlige oplevelsesmuligheder, der knytter sig til landskabskarakteren af området omkring Rosenholm 

Hovedgård, skal bevares og beskyttes. 

• Skovbrynet til Gammel Dyrehave skal friholdes for landskabselementer, der vil forstyrre den 

visuelle oplevelse af dette. 

• Landskabselementerne i tilknytning til Hovedgården, som betinger og understøtter oplevelsen af 

hovedgårdslandskab, skal bevares. 


Delområde 2: Den nordlige del af ådalen fra Mygind i nord til Skørring i syd 





Områdets ådalskarakter med stejle, åbne dalsider, landsbyernes beliggenhed på overkanten af dalsiderne 

samt den ekstensive arealanvendelse i dalbunden skal henholdsvis vedligeholdes og genoprettes. 

• Området skal friholdes for etablering af nye beplantninger og bebyggelser udenfor landsbyerne. 

• Ny bebyggelse omkring den gamle kirkelandsby Mygind bør undgås. 

• Den åbne dalbund med græssede enge skal genoprettes med stop af dræning, rydning af krat og 

etablering af græsning. 

Delområde 3: Issøfladen fra Skørring i nord over Bendstrup og Termestrup Enge til Mørke og Hornslet i syd 



• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder, dog visuelle oplevelsesmuligheder ved Mørke Kær 


Områdets ådalskarakter med ekstensivt udnyttede arealer i dalbunden og åbne dalsider med landsbyer på 

overkanten af disse skal genoprettes og styrkes. 


• Ny bebyggelse omkring landsbyerne Andi, Bendstrup og Gammel Mørke bør undgås. 

• Den åbne dalbund med græssede enge skal genoprettes gennem stop af dræning, rydning af krat og 

etablering af græsning. 

30

Ændre/nyskabe 

Delområde 4: Jorden til Rosenholm Hovedgårdslandskab 

• Karaktersvagt 




Områdets tidligere karakter af lavtliggende ådalsbund kan genskabes 

• De våde enge, som fandtes i området inden 2. verdenskrig, kan genetableres. 

31

Landskabskarakterområde: Mørke 

moræneplateau (nr. 28) 

12.02.04 VNE/S&L. Regionalt niveau. Feltreg.skemaer 

B1/Oustrup og B2/Hvilsager. 

Denne beskrivelse er en lettere redigeret udgave af en 

beskrivelse af karakterområdet fra Caspersen & 



Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange 

spredte gårde og huse samt landsbyer i randen 


Området er beliggende i Rosenholm kommune. Det 

består af et moræneplateau, der mod vest afgrænses af 

Rosenholm Ådal, mod nord af Alling Ådal og mod øst 

af smeltevandsterrassen ved Pindstrup Mose. Mod 

nordøst er moræneplateauet afgrænset af 

kommunegrænsen for den kommende Syddjurs 

Kommune og mod sydøst af Rønde Randmoræne. 



åbne og højtliggende, bølgede til bakkede og intensivt 

dyrkede landbrugsland med megen bebyggelse 

i form af spredte gårde og huse samt landsbyer. Det 

er karakteristisk, at landsbyerne hovedsageligt 

ligger på randen af ådalene eller i de jævneste dele 

af området, mens bebyggelsen i det mere bakkede 

område mest ligger som spredte gårde og huse langs 

veje eller i mindre samlinger. Området fremtræder 

homogent med en ensartet arealanvendelse. 


knytter sig især til tiden omkring udskiftningen og 

afspejler således forholdene for det udskiftede 

jordbrugslandskab med udflyttede gårde og 

markstrukturer der afspejler de oprindelige 

udskiftningsmønstre. Landsbyernes beliggenhed i 

overgangen mellem de to ressourcegrundlag har 

dog en betydelig større tidsdybde. 

Der ses en god overensstemmelse mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse, idet den lerede 

moræneflade er opdyrket, mens de mere sandede og 

småbakkede arealer i den centralt østlige del er 

tilplantet med skov og plantage. 

Landskabet er generelt åbent, hvilket betyder, at 

synsfeltet ikke forstyrres af beplantning mv. over 

store afstande. Den overordnede rumlige 

afgrænsning består af højdedrag og skove uden 

for området. Fra de højeste punkter og bakkehæld 

mod naboområderne er der vide udsigter over 

området og de tilgrænsende landskaber, især i 

områderne omkring Bøjen og Hvilsager. 

Et delområde omkring Hvilsager og Kastrup i den 

midterste del af området adskiller sig fra den 

generelle landskabskarakter ved et småbakket, 

dødispræget terræn og flere mindre skove. 

Landskabskarakteren er upåvirket af større 

tekniske anlæg. 

Naturgrundlag – Afea 

Morænelandskab fra sidste istid, af samme oprindelse 

som området længere mod vest, men afskåret fra dette 

af Rosenholm Ådal. Jordbunden består af lerjord, men 

flere delområder domineres af smeltevandssand og - 

grus. Terrænformen er bølget til bakket moræne, med 

en gennemsnitshøjde mellem 37 og 57 meter, samt 

mindre erosionsdale med udmunding i de omgivende 

ådale. I den nordøstlige del af området findes flere 

markante bakker, herunder ved Hvilsager og Bøjen 

med områdets højeste punkt, Tothøj ved Bøjen, på 89 

m. Arealerne omkring landsbyerne Lime samt det 

lavtliggende delområde omkring Mørke og Dagstrup 

har fladt terræn og sidstnævnte flere vandløb og en del 

små vådområder. Et mindre område ved Hvilsager har 

dødisrelief og mindre øst - vest gående erosionsdale. 



Området er stort set uden levende hegn, 

småbevoksninger og skove udover småplantninger ved 

gårde, huse og mergelgrave. På bakkehældet mod 

Alling Ådal i nord er der dog en del lange hegn på 

diger samt småbevoksninger af nål. I det småbakkede 

område ved Hvilsager og det lavtliggende område ved 

Dagstrup ses tillige en del småbevoksninger. I den 

østlige del af området med den dårligere dyrkningsjord 

er der 3 mindre skove, herunder de tilplantede gamle 

overdrev og heden ved Gammelold (løv/nål), Hvilsager 

Skov (hovedsagelig nål), det kuperede terræn ved 

Kastrup og den nyere Sechers Plantage (nål), samt på 

det lavere og mere flade terræn sydøst for Hvilsager. 

Dyrkningsform 

Intensiv jordbrugsdrift er dominerende i området, i 

kraft af de mange middelstore landbrug med 

33

middelstore markflader. Markerne er ofte ikke adskilt 

af markante markskel, som f.eks. levende hegn. 


Området er præget af spredt landbrugsbebyggelse. 

Hovedparten af områdets mange gårde er udflyttet til 

markerne og ligger spredt langs vejene eller i små 

samlinger. Desuden ligger enkelte gårde stadig i de 

mange små og mellemstore landsbyer, der er placeret 

ved overkanten af de omkringliggende ådale samt i 

Lime og Hvilsager inde i området. Herudover ligger 

der en mængde af husmandssteder såvel i landsbyerne 

som spredt på landbrugsfladen. Sydligst i området 

ligger stationsbyen Mørke, der er vokset sammen med 

landsbyen Gl. Mørke. Bortset fra udviklingen i Mørke 

og mindre parcelhusudstykninger især ved Lime, er der 

kun meget lidt nyere byudvikling i området. 


I området ligger de gamle kirkelandsbyer Gl. Mørke, 

Skørring og Mygind. Herudover er der flere små 

landsbyer og samlinger af gårde, herunder bl.a. 

Termestrup, Bendstrup, Andi, Kastrup, Bøjen, Lemmer 

og Dagstrup. Hovedparten af landsbyerne har en karakteristisk 

placering på kanten af de omgivende ådale i 

overgangen mellem de 2 ressourcegrundlag eng og 

ager. Mange af gårdene er udflyttet til markerne, og 

indimellem gårdene er der udstykket mange 

husmandsbrug. Enkelte højtliggende gravhøje ses i 

området, og en avlsgård til Skaføgård (Højholt) ligger 

ved Hvilsager Skov. 


Området har et fint forgrenet net af biveje, herunder 

langs kanten af ådalene. Området gennemskæres 

desuden af flere landeveje herunder den nord – syd 

gående Randersvej samt af Grenåbanen (anlagt 1877). 

Derudover er der ingen større tekniske anlæg i 

området, bortset fra en telemast ved Hejlskov. 

Oprindelse 


kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen 

og afspejler således de forhold som er 

karakteristiske for det udskiftede jordbrugslandskab. 

Området har dog undergået en løbende udvikling 

gennem de sidste 200 år med udflytning og nyetablering 

af gårde og husmandssteder, nedlæggelse af 

småveje, etablering af de nye landeveje og jernbanen 

samt etablering af nye skove ved Hvilsager. 

Landsbyerne og de mange middelalderkirker giver dog 

landskabet en større tidsdybde. Disse kulturmiljøer 

fungerer stadig, og således har landsbyerne aktive 

landbrug og en relativt velbevaret struktur. 


mønstre afspejles i den intensive jordbrugsdrift på den 

jævne moræneflade og i placeringen af en del af 

landsbyerne på overgangen mellem to 

ressourcegrundlag – den jævne moræneflade og de 

fugtige engarealer i bunden af de omkringliggende 

ådalsforløb Rosenholm og Alling ådal – samt i 

tilplantningen af de kuperede arealer med ringere 

jordbund og hede ved Kastrup. 



højtliggende, bølgede landbrugsflade med de mange 

gårde, huse og landsbyer er af middel skala. 

Landskabet fremtræder homogent. De åbne flader med 

den punktformede bebyggelse, de omkringliggende 

ådale og de mange landsbyer på kanten af dalene giver 

området dets overordnede struktur. 

Landskabet er generelt åbent med få rumlige 

afgrænsninger på grund af det relativt jævne terræn og 

forholdsvis få, større levende hegn og skove. Der er 

vide udsyn fra bakkehældene henover ådalene samt fra 

højdepunkter i landskabet, herunder de markante 

bakker ved Bøjen og Hvilsager. 

Spredt bebyggelse og vide udsyn nær Bøjen 

En radiomast ved Hejlskov og en silo i Mørke samt 

landsbykirkerne udgør lokalt vigtige landskabselementer 

og lokaliseringspunkter. 

Delområdet ved Hvilsager og Kastrup adskiller sig fra 

det øvrige område i kraft af den småbakkede 

terrænform med erosionsdale samt en del 

småplantninger og korte hegn, der tilsammen danner 

små landskabsrum, mens udsigten er fri fra de mange 

bakketoppe. De relativt lavtliggende skove i den østlige 

34

del af området ligger delvis skjult bag bakkerne og 

påvirker derfor kun landskabskarakteren lokalt. 

De tekniske anlæg i form af veje, jernbane, siloer og 

mast påvirker ikke landskabskarakteren nævneværdigt, 

og helhedsindtrykket er roligt. 



Intakthed 

Området fremtræder intakt og stabilt med en meget 

intensiv landbrugsdrift og meget lidt natur. 

De tidligere overdrev, heder og enge på de kuperede 

skrænter og i bunden af erosionsdalene er forsvundet, 

ved tilplantning, tilgroning eller opdyrkning. Dette er 

dog ændringer, som ikke påvirker intaktheden af 

landskabskarakteren markant. 


Der er tale om et intensivt drevet landbrugsområde, der 

som sådan fremtræder i god tilstand. De få levende 

hegn fjernes nogle steder, tilsyneladende ved 

sammenlægning af marker, men der forekommer også 

nyplantninger. Husmandsstederne er overgået til 

boligformål, men langt hovedparten af gårdene er 

stadig i landbrugsdrift, også i landsbyerne. Der er en 

del nyere tilbygninger og anlæg på gårdene, der 

tilsyneladende ikke anvendes til andre erhverv. 


Området virker generelt uforstyrret af tekniske 

elementer, på trods af det omfattende vejnet og 

byudvikling omkring Mørke og Lime. 


Nøglefunktioner og potentialer for opretholdelse og 

styrkelse af den oprindelige landskabskarakter er 

intensiv landbrugsdrift på morænefladen og retablering 

af ekstensiv drift i erosionsdalene samt en mere 

naturnær skovdrift på de kuperede arealer ved Kastrup 

og Hvilsager. 


Byvækst: (planlagt byzone og muligt byvækst): Mørke 

(N for jernbanen) 

Fremtidig overordnet vej: Omfartsvej V for Mørke 

Geologisk interesseområde: Den skovbevoksede 

dalside N og S for Kastrup (del af Ryom Ådal) 

Kulturmiljø: Dele af Hvilsager skov samt Sechers 

Plantage og Højholt avlsgård, som del af Skaføgard 

hvg. 

Kirkeindsigtsområde: naboarealer til Mørke, Hvilsager, 

Skørring, Lime og Mygind kirker 

Særligt landskabeligt interesseområde: Areal ved 

Hvilsager samt åbne og skovbevoksede arealer ved 

Kastrup. 

Skovrejsning: Som skovrejsningsområde er udpeget et 

ca. 400 ha stort område mellem Mygind og Lime. På 

arealer omkring Hvilsager er skovrejsning uønsket. 

35

Landskabskvalitetsvurdering: Mørke Moræneplateau (28) 

Denne vurdering er en lettere redigeret udgave af en vurdering af karakterområdet fra Caspersen 

& Nellemann, 2005. 



Overgangen mellem morænefladen og de omkringliggende ådale Alling og Rosenholm ådale 

Landskabskarakteren i denne del af karakterområdet er præget af overgangen mellem den højtliggende, 

intensivt dyrkede moræneflade og de omkringliggende ådale. Det arealanvendelsesmæssige samt de rumlige 

og visuelle forhold, der er karakteristisk for landskabskarakterområdet, fremstår tydeligt. En stor tidsdybde 

afspejles af de landsbyer, som ligger på overgangen mellem de to ressourcegrundlag, eng og ager, med et 

tydeligt samspil mellem naturgrundlag og de kulturbetingede mønstre. På baggrund af disse forhold vurderes 

området som særligt karakteristisk. 


Højtliggende jordbrugsflade fra Lime i vest til Bøjen i øst 

De karakteristika, der er beskrevet som nøglekarakteristika fremstår tydeligt i denne del af karakterområdet. 

Den jævne moræneflade med intensivt landbrugspræg og spredte gårde samt landsbyer og samlinger af gårde 

i de mest jævne områder afspejler landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse forholdsvist tydeligt og 

viser et tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og de kulturbetingede mønstre. Landskabskarakteren 

vurderes på baggrund af ovennævnte som karakteristisk. 

Karaktersvagt 

Lavereliggende jordbrugsflade ved Mørke 

I den sydlige del af karakterområdet nord for Mørke fremtræder landskabskarakteren svagere end i den 

øvrige del af karakterområdet. Terrænet er fladere og ligger lavere end den øvrige del af karakterområdet. 

Landskabet fremstår mere lukket pga. de omgivende skove og byranden ved Mørke samt mange 

småbevoksninger. Bebyggelsesstrukturen er endvidere anderledes. Området har ikke den entydige struktur, 

som er knyttet til nøglekarakteren og vurderes som karaktersvagt. 

Kontrasterende 

Bakket område omkring Kastrup og Hvilsager 

Landskabskarakteren i den centrale del af karakterområdet adskiller sig fra den dominerende 

landskabskarakter. Den afvigende karakter er betinget af et småbakket, dødispræget terræn med flere 

erosionsdale og flere mindre skove og mange småplantninger, der tilsammen skaber mindre landskabsrum og 

dermed giver landskabet en mindre skala. Landskabskarakteren vurderes på baggrund af ovenstående som 

kontrasterende. 



Højtliggende område omkring Bøjen 

Dette område ligger markant højere i terrænet end det omkringliggende landskab, hvilket giver vide 

udsigter fra området over den omkringliggende moræneflade. 

Bakket område omkring Kastrup og Hvilsager 

Et område, som strækker sig fra Kastrup i øst over Hvilsager mod Bendstrup i vest indeholder en 

række forhold og elementer, som giver området nogle visuelle oplevelsesmuligheder. I vest 

37

strækker to erosionsdale sig fra Rosenholm Ådal ind i området, hvilket virker strukturerende på 

området og afspejler nogle særlige dannelsesmæssige forhold. Imellem disse to erosionsdale ligger 

en lokal bakketop, Glismose Bakke, hvorfra der er udsigt over området og Rosenholm Ådal. 

Landsbyen Hvilsager ligger centralt i delområdet placeret højt i terrænet med en kirke, som kan ses 

fra store dele af området. Yderligere fremstår landsbyen forholdsvist velbevaret og giver indtryk af 

høj tidsdybde. I den østlige del af området ligger mindre gamle løvskovsområder i det kuperede 

terræn og skaber særlige skala og rumforhold. Skovområderne fremtræder som små øer af natur i 

det ellers opdyrkede landskab, hvorved de bidrager til oplevelsesværdien i området. Disse forhold 

betinger tilsammen, at området er vurderet som oplevelsesrigt. 


Intakthed 

Hovedparten af karakterområdet 

Der er, som tidligere beskrevet, tale om et intensivt jordbrugslandskab med en tidsdybde der går ca. 

200 år tilbage til tiden omkring udskiftningen. Grundlæggende afspejler karakteren forholdene for det 

udskiftede jordbrugslandskab. De landskabselementer, som i dag betinger karakteren af landskabet, 

genfindes overordnet set på det historiske kort fra omkring 1867, hvilket indikerer, at intaktheden af 

landskabet er god. Samspillet mellem naturgrundlaget og de kulturbetingede mønstre erkendes stadig tydeligt 

i landskabskarakteren gennem landsbyernes beliggenhed langs overkanten af de omkringliggende ådale mens 

de udflyttede gårde og husmandssteder ligger spredt på den jævne moræneflade. Især landsbyen Mygind 

fremstår intakt og præget af den fortsatte landbrugsdrift. Intaktheden af landskabskarakteren med hensyn til 

dens kulturhistoriske oprindelse og samspillet mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre, er således 

god. Spredt i karakterområdet er visse landskabselementer dog ændret mere eller mindre markant, 

eksempelvis er en del mindre bi- og markveje blevet nedlagt og småbiotoper opdyrket. 

Omkring Lime 

I karakterområdets nordvestlige del er landsbyen Lime blevet udbygget. Det samme gælder strækningen 

langs hovedvejen, som løber tværs gennem området. Således må intaktheden her lokalt betragtes som middel. 

Vest for Hvilsager 

Arealanvendelsen i de øst-/vestgående erosionsdale i den centrale del af karakterområdet omkring 

Bendstrup er ændret fra våde enge eller mosearealer til drænede, opdyrkede arealer. Erosionsdalene har 

stadig karakter af dalstrøg. På baggrund af den bibeholdte terrænmæssigt betingede karakter sammenholdt 

med den ændrede arealanvendelse vurderes intaktheden af disse erosionsdale som middel. Vejen, som løber 

fra Termestrup, syd om Hvilsager til Kastrup Mose, findes ikke på de historiske kort og bryder både i 

størrelse og forløb med det oprindelige vejforløb og forstyrrer dermed lokalt intaktheden af området. 

Landsbyen Termestrup, som tidligere bestod af en mindre samling gårde består i dag af en større samling af 

nyere opførte beboelseshuse. På baggrund af denne udvikling vurderes intaktheden af Termestrup ligeledes 

som middel. 

Omkring Kastrup 

Skovområderne i den østlige del af det centrale område er placeret hvor der tidligere var lysåbne arealer, der 

sandsynligvis har haft overdrevskarakter pga. de stejle terrænforhold. Dette er vurderet på baggrund af de 

forhold, som er gengivet på det historiske kort fra ca. 1867. Delområdet har dog ændret karakter så markant 

at det ikke længere giver mening at vurdere områdets intakthed på baggrund af den tidligere 

overdrevskarakter. Derimod vurderes intaktheden, med udgangspunkt i områdets karakter af skovområde, 

som god. 

38



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af landskabselementerne, som betinger landskabskarakteren, er 

generelt god i hele karakterområdet. Der er tale om et intensivt drevet landbrugsområde, der som sådant 

fremtræder intakt og i god tilstand. Der er en del nyere tilbygninger og anlæg på gårdene, men disse 

harmonerer med de skalamæssige forhold samt det intensive landbrugspræg, som dominerer karakteren i 

området. De få hegn som findes i området samt skovbrynene i den centrale del af området fremstår i god 

stand. Enkelte levende hegn er fjernet nogle steder, tilsyneladende ved sammenlægning af marker, men der 

forekommer også nyplantninger. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af området vurderes således som 

god. 

Graden af uforstyrrethed 

Landskabskarakterområdet er generelt upåvirket af tekniske anlæg. Den tværgående landevej og bane 

forstyrrer ikke helhedsindtrykket. 

Samlet vurdering af tilstanden af Mørke Moræneplateau 

På baggrund af ovenstående vurderinger af henholdsvis intakthed, vedligeholdelsesmæssig tilstand 

samt graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af Mørke Moræneplateau som god. Dog med undtagelse af 

et område omkring Lime samt omkring landsbyen Termestrup og erosionsdalene omkring Bendstrup hvor 

tilstanden vurderes som middel. 


Et ca. 400 ha stort område mellem Mygind og Lime er i Regionplan 2005 udpeget som skovrejsningsområde. 

En omfattende skovrejsning på disse højtliggende arealer mellem Mygind og Lime vurderes at ville ændre 

landskabskarakteren her og visuelt isolere landsbyen Mygind fra resten af 

landbrugsområdet. Den planlagte omfartsvej vest om Mørke og byvækstområdet i den nordlige udkant af 

byen vurderes ikke at påvirke landskabskarakteren i området. 

39

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Mørke Moræneplateau (28) 

Denne opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier for Mørke Moræneplateau er en lettere redigeret 

udgave af strategi og forvaltningsmål fra Caspersen & Nellemann, 2005. 


Delområde 1: Overgangen mellem den nordlige del af moræneplateauet og ådalene Alling Ådal og 

Rosenholm Ådal 




Den særligt karakteristiske overgangszone mellem moræneplateauet og ådalene samt de visuelle 

sammenhænge skal bevares og beskyttes. 


• Ny bebyggelse omkring de gamle landsbyer, Mygind, Andi og Bendstrup bør undgås, dette gælder 

især Mygind. 


Delområde 2: Højtliggende åbent område omkring Bøjen 





Det højtliggende og meget åbne område, der betinger gode udsigtsforhold, skal vedligeholdes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes 

• Området skal friholdes for landskabselementer, som vil forstyrre eller begrænse landskabsoplevelsen 

fra området markant. 

Delområde 3: Kuperet terræn med småskove omkring Hvilsager og Kastrup 

• Kontrasterende 




De visuelle oplevelsesmuligheder, som findes i området omkring Hvilsager, skal vedligeholdes. 

• Skovarealerne skal plejes, og hvor vedligeholdelsen kræver nyplantninger, skal det være med 

løvtræer. 

• Yderligere etablering af ny bebyggelse omkring Hvilsager skal undgås, hvorved landsbyens intakte 

nordlige og østlige byrand forbliver uforstyrret. 

• De rumlige forhold betinget af de tydelige terrænformer skal opretholdes og etablering af 

landskabselementer, som vil sløre terrænformerne, skal undgås. 

Delområde 4: Erosionsdale vest for Hvilsager 

• En del af området er særligt karakteristisk, en anden karakteristisk samt en tredje kontrasterende 



41


Intaktheden af landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder skal styrkes i dette område. 

• For at opnå dette skal de våde enge genetableres og de nu rørlagte åer i bunden af erosionsdalene 

blotlægges. 

Delområde 5: Den centrale del af moræneplateauet 


• Overordnet i god tilstand, dog med et enkelt område delområde, hvor tilstanden er middel 



Det nordlige moræneplateaus landskabskarakter som en åben, intensivt dyrket landbrugsflade med sparsom 

bevoksning skal vedligeholdes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes 

• Nye store landbrugsbygninger og anlæg bør placeres under hensyntagen til de lokale udsigts- og 

indsigtsmuligheder. 

• Området skal friholdes for skovrejsning. 

Delområde 6: Område med Hvilsager Skov og Termestrup 

• Dels karakteristisk, dels kontrasterende (skovområderne) 




Områdets kontrasterende karakter skal vedligeholdes. 

• De markante skovbryn skal friholdes for elementer, der vil kunne sløre deres visuelle fremtræden. 

• Skovarealerne skal plejes, og hvor vedligeholdelsen kræver nyplantninger, skal det være med 

løvtræer. 

• Landbrugsdriften i området skal opretholdes. 

Delområde 7: Området nord for Mørke 





Landskabskarakteren i området skal styrkes. 

• Karakterfremmede og forstyrrende landskabselementer bør fjerenes eller afskærmes. 

• Området bør tilføres nye landskabselementer, der er karakteristiske for karakterområdet. 

42


Fjeldskov (75) 

11.10.05 NRC og MSL. Regionalt niveau. Feltreg. 

skema 75-1 ved Brunmose. 


Blandet plantage/skov med mange vandløb, vandhuller, 

små søer og moser på sandede moræneaflejringer. 


Landskabskarakterområdet ligger i den vestlige del af 

Midtdjurs Kommune. Mod syd er det afgrænset af 

Ryom Ådal, mod nord og vest af grænsen for den 

kommende Syddjurs Kommune og mod øst af det 

relativt åbne Nimtofte Morænelandskab. 


Landskabskarakterområdet består af et fladt til 

bølget og sandet morænelandskab. Området 

består overvejende af blandet plantage/skov, 

hvori der er mange vandløb, vandhuller, små søer 

og moser. Desuden er der flere små ryddede 

arealer og enkelte opdyrkede arealer. 


oprindelse indenfor en periode på ca. 100 år. I 

denne periode er store dele af området blevet 

tilplantet med nåletræsplantager. 

Sammenhængen mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse afspejles i at hele området er en 

relativt sandet moræneflade med magre jorde og 

mange moser og vandhuller i den nordlige del. 

Dette afspejles i den store andel af skov og 

plantager. 

Karakterområdet indeholder få små til 

mellemstore landskabsrum, i form af dyrkede og 

ryddede arealer. Området er præget af de store 

skove og plantager og indeholder overvejende 

kun mindre skovveje. Derfor er der ingen støj 

eller visuel uro. 

Det opdyrkede areal ved Brunmose danner 

kontrast til resten af det skovdækkede 

karakterområde, idet det er friholdt for plantager 

og skove. Området har været opdyrket i en 

periode på ca. 200 år. 

De visuelle oplevelsesmuligheder udgøres af de 

varierede plantager og skove samt af den gamle 

kirkelandsby Marie Magdalene. 

Naturgrundlag – Agab 

Overvejende morænelandskab, med et mindre markant 

dødislandskab ved Brunmose samt to mindre markante 

morænelandskaber, henholdsvis vest for Bøjstrup og 

nord for Marie Magdalene. 

Jordbunden består af en mosaik af forskellige jordarter 

og er komplekst opbygget. I den sydvestligste 2/3 del 

af karakterområdet er den dominerende jordart 

smeltevandssand og –grus. Derudover findes der 

partier med morænesand og –grus, moræneler og 

ferskvandsdannelser. 

I den nordøstligste 1/3 del af området er der ingen 

dominerende jordart, mens forekomster af både 

smeltevandssand og –grus, morænesand og –grus, 

moræneler, ferskvandsdannelser og ekstramarginale 

aflejringer ses. 

Langs de fleste af karakterområdegrænserne ligger 

terrænet imellem kote 25 og 40. Langs den sydlige 

grænse ligger terrænet imellem kote 5 og 15. 

I centrum af Fjeld Skov ved Randers Berg og 

Husbjerge, stiger terrænet til kote 55. 

Langs erosionsdalene og ned til det syd for liggende 

karakterområde, er der en del hældninger på mellem 6° 

og 12°. 

Der er mange vandløb, moser, vandhuller og små søer i 

karakterområdet. Vandhullerne og de små søer er 

overvejende koncentreret i den nordlige del af området, 

mens der findes en stor koncentration af moser i den 

nordøstligste 1/3 del af området. 



Med undtagelse af nogle områder, i nærheden af 

karakterområdets nordlige afgrænsning, er hele 

karakterområdet dækket af plantage og skov. 

Nåletræsplantage er den dominerende arealanvendelse, 

men iblandt disse findes der flere partier med ældre og 

yngre løvskov og åbne ryddede arealer. 

I områderne uden for det beplantede areal, er der 

enkelte små plantninger omkring gårdene. 

Opdyrket areal med levende hegn, spredt bevoksning 

og gårde. 

44

Dyrkningsform 

Den smule landbrug, der drives i området, er 

overvejende ekstensivt med mellemstore og 

sammenhængende marker. Natur og landbrug er 

blandet sammen i den nordlige del af karakterområdet, 

hvor mindre landbrugsarealer ligger imellem skove og 

plantager. Desuden bruges flere af markerne til 

græsning. 


Udover byen Pindstrup med parcelhusområder, 

landsbyen Marie Magdalene og nogle enkelte 

mellemstore gårde i delområdet ved Brunmose, findes 

der ikke anden bebyggelse i området. Pindstrup ligger i 

den sydvestlige del af karakterområdet og gårdene 

ligger i forbindelse med de åbne arealer. 


Der forekommer mange gravhøje i den sydøstlige del 

af Fjeld Skov, hvoraf en del ligger i nærheden af 

vejene. I skovene ses endvidere længere diger, som 

omkranser og markerer de tidligere ejerlav. Maria 

Magdalene er en gammel kirkelandsby. 

Langs områdets sydlige grænse ligger resterne af den 

nedlagte jernbane mellem Randers og Grenå. 

Jernbanen var færdigbygget i år 1876 og nedlagt i 

1971. 


Området er stort set uden tekniske anlæg bortset fra 

den større landevej, der skærer gennem områdets 

sydlige del. Ellers ses kun få mindre veje. 

Oprindelse 


oprindelse inden for de sidste 100 år, hvor der er anlagt 

nåletræsplantager imellem resterne af de oprindelige 

løvskove. 

Inden anlæggelsen af nåletræsplantagerne, bestod 

karakterområdet af ekstensivt dyrkede marker, lyng, 

eng og mose arealer med spredte løvskovspartier. 

Et delområde ved Brunmose har været opdyrket 

gennem længere tid og har en oprindelse på ca. 200 år. 

Naturgrundlaget i hele området er relativt ugunstigt for 

opdyrkning og dette afspejles i arealanvendelsen, både 

før og efter anlæggelsen af plantagerne. Selv de arealer 

der ikke er blevet tilplantet med nåletræer, bliver drevet 

ekstensivt, bl.a. i form af græsning. 


De karaktergivende landskabselementer er de blandede 

nål- og løvskove, vandløb, vandhuller, små søer, moser 

og de ryddede arealer inde i skovene. De blandede nål- 

og løvskove dækker det meste af karakterområdet, med 

undtagelse af nogle sammenhængende arealer i den 

nordlige og vestlige del, hvorpå der drives landbrug. 

Da karakterområdet overvejende består af skov er der i 

store dele af området ingen landskabsrum. De 

landskabsrum der er, afgrænses af markante skovbryn 

og består af sammenhængende landbrugsområder, 

moser, søer og ryddede arealer. Heraf er 

landbrugsarealerne dominerende. 

De sammenhængende landbrugsområders 

landskabsrum er af middelskala, mens 

landskabsrummene inde i skovene, i form af ryddede 

arealer, moser og søer er af lille skala. På de opdyrkede 

og græssede arealer, ses enkelte levende hegn og 

bevoksninger ved gårdene, hvilket gør dem 

transparente. Landskabskarakterområdet er enkelt 

opbygget, og de karaktergivende elementer, danner 

ikke noget tydeligt mønster. 

Udsigt over mose- og søområde i Fjeld Skov. 

Strukturen i både de opdyrkede og ikke-opdyrkede 

landskabsrum udgøres af flader. 

Der er ingen støj eller visuel uro i karakterområdet, 

hvilket bl.a. skyldes de store skovområder, få veje og 

få bebyggelser som minimerer trafikken. 

Det åbne, opdyrkede areal ved Brunmose udgør et 

kontrasterende delområde. Det skiller sig ud fra 

skovområderne og de andre åbne områder, både i kraft 

af den mere intensive opdyrkningsgrad, gårdtætheden 

samt i kraft af dets store, åbne landskabsrum. 

Delområdet afgrænses tydeligt af de omkringliggende 

skovbryn, den rumlige afgrænsning er åben, og 

området har en tydelig fladestruktur med punkter i 

kraft af markflader og gårde. 

I de store og varierede skov- og plantageområder med 

mange vandelementer er de visuelle 

oplevelsesmuligheder overvejende knyttet til 

naturmiljøerne. Flere døde træer er efterladt i og nær 

søerne, hvilket sammen med skovenes store størrelse, 

giver gode muligheder for udviklingen af en alsidig 

flora og fauna og dermed grundlaget for gode 

naturoplevelser. 

45

Den gamle landsby Marie Magdalene i den sydlige del 

af karakterområdet udgør endvidere en visuel 

kulturoplevelsesmulighed. Landsbyen har en meget 

intakt struktur med flere uudflyttede gårde og 

indeholder flere flotte huse og en kirke fra år 1450. 



Intakthed 

Landskabskarakterområdets kulturhistoriske oprindelse 

knytter sig til de store skovområder med flere moser, 

vandhuller, søer og vandløb. 

Intaktheden af landskabskarakteren er overvejende god, 

idet karakterområdet i mere end 100 år, har været 

dækket af sammenhængende plantage/skov, med flere 

moser og små søer. Intaktheden af det ældre opdyrkede 

delområde ved Brunmose vurderes ligeledes til god, 

idet området har omtrent samme omfang og 

arealanvendelse som for ca. 200 år siden. 



karaktergivende elementer og de visuelle 

oplevelsesmuligheder er god. 


Landskabskarakteren og oplevelsesmulighederne virker 

uforstyrret, til trods for den nære beliggenhed af 

Pindstrup. Uforstyrretheden skyldes at skoven når 

næsten helt frem til Pindstrup, hvorfor byen kun ses fra 

et meget lille areal i byens umiddelbare nærhed. 


Nøglefunktioner for opretholdelses af karakteren er en 

fortsat skovdrift, der fremmer den alsidighed, der på 

nuværende tidspunkt findes i skovområderne. 

Den oprindelige landskabskarakter kan endvidere 

styrkes gennem en fjernelse af drængrøfter og dræn i 

de opdyrkede områder, hvorved en mere ekstensiv 

dyrkningsform udbredes. 

Ekstensivt areal mellem det dyrkede areal og skoven. 


Byvækst: Pindstrup er ikke udlagt som byzone. I RPF 

2005 er det forslået at ændre Pindstrups status til 

byzone. 

Naturområder: Mange små områder, primært 

vandhuller og søer. 

Landskabelige interesseområder: Hele 

karakterområdet er udpeget som landskabeligt 

interesseområde, med undtagelse af nogle få mindre 

arealer i den nordlige del. 

Kulturmiljø: Skovejendommen Fjeld i den sydlige del 

af karakterområdet. Ejendommen er bevaringsværdig 

pga. den specielle arkitektur og som et stykke vigtigt 

lokalhistorisk vidnesbyrd om skovdriften. 

Skovrejsning: I den nordlige del af karakterområdet er 

to mellemstore arealer udpeget som 

skovrejsningsområder. 

Områder, hvor skovrejsning er uønsket: Et stort 

område i den vestlige del af karakterområdet, omkring 

Brunmose, er udpeget som areal hvor skovrejsning er 

uønsket. Et vådområde sydøst for den 

bevaringsværdige skovejendom Fjeld, er også udpeget 

som areal hvor skovrejsning er uønsket. 

Geologiske interesseområde: Vest for Pindstrup er et 

300-700 m bredt bælte langs 

landskabskarakterområdegrænsen udpeget som 

geologisk interesserområde. 

Mulige naturområder: I den vestlige del er der et stort 

område og der er to mindre områder i henholdsvis den 

nordøstlige og sydøstlige del. 

SFL områder(særlig følsomme landbrugsområder): To 

store områder, henholdsvis i den vestlige del omkring 

Brunmose og den nordøstlige del ved Stadsborg Mose, 

er udpeget som SFL områder. Et lille område nær 

Bøjstrup er også udpeget som SFL område. 

MVJ aftaler (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger): 

Der er indgået MVJ-aftaler for tre arealer i 

karakterområdet. Disse arealer er små men relativt 

store i forhold til det dyrkede areal. 

Lavbund: En stor del af karakterområdets areal udgøres 

af små til mellemstore lavbundsområder. 

46

Vurdering af Fjeld Skov (75) 


Særlig karakteristisk 


I størstedelen af karakterområdet fremtræder de karaktergivende elementer i form af ældre plantage og 

varieret skov med mindre åbninger med vandløb, mose- og vandhuller tydeligt. Næsten hele karakterområdet 

er således dækket af en blanding af ældre nåleskov og løvskov med en varieret træartssammensætning, som 

især ses tydeligt i nærheden af vandelementerne i området. Sammenhængen mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse fremtræder tydeligt i området, idet de sandede og magre jorder er tilplantede, mens de 

vandlidende dødishuller indeholder moser og småsøer. Ligeledes afspejles tidsdybden tydeligt, idet 

arealanvendelsen svarer til arealanvendelsen på tidspunktet for områdets oprindelse for ca. 100 år siden, hvor 

skovtilplantningen tog fart. 


Brunmose 

I den centrale vestlige del af området ligger det opdyrkede areal Brunmose, som står i både rumlig og 

arealanvendelsesmæssig kontrast til områdets skovkarakter. Delområdet har karakter af flade, transparente 

landbrugsarealer med mellemstore gårde, og er afgrænset af markante skovbryn fra skovene i resten af 

karakterområdet. Mellem markerne og skovbrynene forekommer nogle steder en græsset overgangszone. 

Umiddelbart adskiller naturgrundlaget i delområdet sig ikke fra resten af karakterområdet, men området har 

været opdyrket siden midten af 1800-tallet. 



Maria Magdalene 

I den sydøstlige del af karakterområdet ligger den gamle kirkelandsby Maria Magdalene, der ligger 

karakteristisk på randen af en mindre erosionsdal. Landsbyens kirke og de gamle velholdte landsbyhuse som 

ligger tæt på et gammelt græsset overdrevsareal udgør et samlet landsbymiljø med visuelle 


Skovene 

Endvidere forekommer der visuelle oplevelsesmuligheder i skovene, idet den store træartsvariation og de 

mange moser, vandløb og småsøer giver mulighed for spændende og varierede naturoplevelser. 


Intakthed 


Landskabet forekommer intakt, idet der ikke er sket væsentlige ændringer med landskabselementerne og de 

visuelle oplevelsesmuligheder siden karakterens oprindelse. Skoven har samme udbredelse, og der 

forekommer stadig en relativt stor andel af mose- og engarealer. 

Delområdet Brunmose forekommer ligeledes intakt, idet det har været drevet som landbrugsareal med ca. 

samme udbredelse som for 100 år siden. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes at være god, idet der ses en stadig foryngelse af skoven med 

både nåletræsplantninger og løvtræsplantninger. Samtidig fremstår skovbrynene velplejede og kraftige med 

f.eks. løvskovskulisser omkring de ældre nåletræsplantninger. 

48

Delområdet Brunmose er ligeledes i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, idet gårdbygningerne forekommer 

velholdte og skovbrynene velplejede og markante. Der ses endvidere end græsset ekstensiv overgangszone 

langs skovbrynene som understreger delområdets velplejede karakter. 



Hele karakterområdet fremtræder uforstyrret af større tekniske anlæg og byudvikling. Byranden i den 

nordlige del af Pindstrup forstyrrer ikke området visuelt, idet den fortsætter direkte over i skovarealerne, og 

dermed skjules af disse. 

Samlet tilstandsvurdering 

Samlet vurderes tilstanden i hele karakterområdet at være god. 


Skovene vil pga. den varierede karakter have en forholdsvis lav kapacitet overfor eventuel homogenisering 

af skovarealer i form af f.eks. mere produktionsorienteret skovdrift. Dette vil kunne medføre en forringelse 

af variationen i både arter og naturgrundlag. 

49

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Fjeld Skov (75) 


Delområde 1: Skovene 

• Særlig karakteristisk 




Den varierede skov med forskellige træarter og alder samt mange små, åbne mosearealer skal bevares og 

beskyttes. 

• De våde lavninger og småbække skal bevares, og der bør således ikke etableres yderligere 

dræning i skoven. 

• Variationen i træartssammensætningen skal bevares, og derfor bør større arealer med 

monokulturer undgås. 


Delområde 2: Brunmose 





De åbne opdyrkede arealer midt i skoven skal vedligeholdes. 

• De markante skovbryn, der internt afgrænser de opdyrkede arealer, skal bibeholdes så der ikke 

sker en funktionssammenblanding mellem skov og opdyrkede arealer. 

• Den graduerede arealanvendelse, hvor de centrale markfelter er intensivt opdyrkede og de 

yderste markfelter er græssede, skal opretholdes. 

• Der må ikke etableres lange levende hegn, som bryder det store interne landskabsrum. 

51


Nimtofte Morænelandskab (76) 


skema 76-1 Sivested Mark. 


Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede marker 

omkranset af lange levende hegn, anden 

småbevoksning og gårde samt mange 

husmandsbebyggelser. 


Karakterområdet ligger centralt på Djursland. 

Karakterområdet er mod vest afgrænset af store 

plantager, mod syd af Ryom Å Ådal og Kolindsund, 

mod øst og nord er afgrænsningen baseret på den 

kommende Syddjurs Kommunes kommunegrænse. 


Landskabet er et meget sammensat overvejende 

bølget morænelandskab, med flere små 

vandhuller og vandløb i erosionsdale. Området er 

domineret af intensivt landbrug og en del spredt 

bevoksning i form af småplantninger omkring de 

mange bygninger i det åbne land, krat ved enkelte 

vandhuller og mange kraftige, levende hegn. Der 

er to større byer i området, Ryomgård og 

Nimtofte, samt en del gårde og mange 

husmandsbebyggelser, primært i form af 

jordrentebrug langs vejene. Endvidere er området 

karakteriseret ved en stor mængde gravhøje. 

Tidsdybden er 50 - 100 år og knytter sig til den 

stigende opdyrkningsgrad af tidligere ekstensive 

arealer som f.eks. hede- og mosearealer, samt til 

husmandskoloniseringen i starten af 1900-tallet. 

Der ses en relativt god sammenhæng mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse i kraft af 

græsning af de marginale jorder i erosionsdalene 

og opdyrkning af jorderne på morænefladen. 

Området er domineret af middelstore 

landskabsrum, der er transparent afgrænset af 

bevoksning og levende hegn, som giver glimtvise 

indblik i bagvedliggende landskaber. Samtidig 

danner disse elementer et tydeligt mønster af 

skarpt og regelmæssigt afgrænsede markfelter. 

Strukturen i landskabet er domineret af flader og 

linier i form af henholdsvis markfelter og levende 

hegn. 

Der forekommer visuelle oplevelsesmuligheder i 

form af græssede erosionsdale, områder med 

mange gravhøje og udsigter over Kolindsund og 

Ryomådal. 

Landskabskarakterens og de visuelle 

oplevelsesmuligheders tilstand er overvejende 

god, da de forskellige karaktergivende elementer 

er velholdte og de visuelle oplevelsesmuligheder 

fremtræder tydeligt. 

Naturgrundlag – Aefb 

Området består af et yngre morænelandskab med flere 

dødislandskaber, to smeltevandsdale og flere 

erosionsdale. Smeltevandsdalene forbinder to af 

dødislandskaberne med Kolindsund og Ryom Å ådal. 

Jordbunden består i en mosaik af jordarter, hvis matrix 

domineres af morænesand og -grus. 

Inde i matrixen af morænesand og -grus findes større 

partier med smeltevandsand og –grus, og mindre 

partier med flyvesand, ferskvandsdannelser, 

smeltevandsler og moræneler. Ferskvandsaflejringerne 

findes i erosionsdalene og dødislandskaberne. 

I størstedelen af karakterområdet er terrænet bølget. I 

tilknytning til erosionsdalene forekommer mindre 

områder hvor terrænet, varierer fra skrænter til 

storbakket relief. Den sydlige del, ned mod 

Kolindsund, er skarpt markeret af en stejl øst- og vest 

gående grænse, med hældninger fra 6º og til over 12º. 

Grænsen mod Kolindsund er gennemskåret af den 

nord- og sydgående erosionsdal som Nimtofte Å løber 

i, der ligeledes har meget markante og skræntprægede 

dalsider. 

I den vestlige del er der en lang række mindre søer og 

moser, der er knyttet til de lavtliggende og flade arealer 

tæt på Løvenholm skovene. 

Denne mangfoldighed af geomorfologiske elementer 

gør karakterområdet meget komplekst både med 

hensyn til terræn- og jordbundsvariationer. 

53

Ekstensive arealer i erosionsdalene. 



Mange mindre skove ligger spredt rundt i området, 

herunder Ryom Skov og Vedø Plantage. Skovene 

ligger spredt overvejende i den vestlige og nordlige del 

af karakterområdet, mens der også er en del skov langs 

Ryom Å og Nimtofte Å. Skovplantningerne i den 

vestlige del af området udgør en bred overgangszone 

mellem de intensivt opdyrkede arealer sydøst for 

Nimtofte og de store skovarealer i Løvenholm skovene. 

Rundt om bebyggelsen i det åbne land står 

småplantninger, mens der ses krat ved enkelte 

vandhuller. Levende hegn findes i hele området, og 

især mod øst er udgøres af lange og kraftige løvhegn, 

mens de mod vest udgøres af kortere og tættere 

liggende nålehegn. Ved Ny Ryomgård samt ved en 

mindre gård i den østlige del af området ses alléer 

langs indkørslerne. 

Omkring kirkegårde og landbebyggelsernes haver ses 

ofte stendiger, og i udkanten af Ryomgård 

Hovedgårdsejerlavs findes enkelte længere 

diger. 

Lange levende hegn ses flere steder på morænefladen. 

Dyrkningsform 

Dyrkningsformen er overvejende intensiv med mere 

ekstensive landbrugsarealer nær ådalene og i den 

vestlige del af området. 

Nåletræsplantningerne ligger i den vestlige del af 

området mellem markerne, hvilket bevirker, at 

landbrug og natur her er blandet sammen i landskabet. 

På skråningerne i erosionsdalene samt i 

dødislandskaberne i den vestlige del af området foregår 

der en del græsning, og mellem Tøstrup og Skiffard 

findes et større braklagt areal i et kuperet dødisområde 

med stejle hældninger. 


Stationsbyen Ryomgård ligger i den sydvestlige del af 

karakterområdet. Den tidligere stationsby Nimtofte 

bærer præg af stationsbyudvikling i kraft af to etagers 

huse og fabrik, og i området ligger yderligere fem 

landsbyer. 

Uden for landsbyerne ses enkelte store gårde og flere 

mellemstore gårde, og der ligger mange regelmæssigt 

placerede husmandsudstykninger (jordrentebrug), som 

primært er lokaliseret langs vejene. De mange 

husmandsbegyggelser dominerer landbrugslandskabet 

og giver et indtryk af, at næsten al bebyggelse ligger 

langs vejene. 


Nimtofte indeholder stationsbygning, flere toetagers 

bygninger og en enkelt fabrik, hvilket er typisk for 

stationsbyer. Langs vejene ligger jordrentebrugene 

meget tæt og er typiske for den måde man anlagde de 

senere husmandsudstykninger på.. Flere områder 

indeholder mange fortidsminder i form af gravhøje, 

hvilket specielt ses ovenfor skråningerne ned til 

Kolindsund, hvor der er en meget stor koncentration af 

gravhøje. 

I år 1911 blev der anlagt en jernbane fra Ryomgård til 

Gjerrild, og i år 1917 anlagdes der en jernbane mellem 

Grenå og Gjerrild. Gjerrrildbanen, der blev nedlagt i 

1956, gik fra Ryomgård og op langs østsiden af Vallum 

Sø og Koed Skov, gennem Nimtofte, forbi Ramten 

Mølle og derfra direkte til Ramten, der ligger uden for 

karakterområdet i nordøstlig retning. Dele af 

Gjerrildbanen er i dag natursti, og den gamle 

jernbanedæmning ses stadig flere steder. Dele af 

strækningen er desuden konverteret til mindre veje. 


Mange småveje gennemskærer karakterområdet, mens 

der kun er to overordnede veje. Begge de overordnede 

veje ligger ved områdets rand og skærer kun området 

på korte strækninger, henholdsvis i nord ved 

Battrupholt og i syd ved Ryomgård og Skiffard. 

En højspændingsledning krydser karakterområdet 

sydøst for Nimtofte, nær Attrup og Sjørup. Nord for 

54

Skiffard ligger en råstofgrav. Nordvest for Nimtofte 

ligger den store turistattraktion Djurs Sommerland. 

Oprindelse 

Den kulturhistoriske oprindelse knytter sig til den 

stigende grad af opdyrkning og udstykningen af 

husmandssteder i starten af 1900-tallet og kan således 

sættes til 50 – 100 år. Store dele af mose- og 

hedearealerne blev inddraget til landbrugsdrift i takt 

med at en stor mængde husmandsbrug blev udstykket. 

I den vestlige del af området var opdyrkningen mindre 

omfattende og området var domineret af hede- og 

mosearealer. 

Disse elementer erkendes stadig som karaktergivende 

især i den østlige del af landskabet i form af mange 

regelmæssigt beliggende mellemstore landbrug, 

intensivt dyrkede markfelter og lange levende, som er 

en nødvendighed på de forholdsvis sandede jorder. 

I den vestlige del er oprindelsen dog sløret af en større 

grad af nåletræsplantninger og en tættere hegnsstryktur, 

som har overtaget de tidligere meget udbredte og mere 

åbne mose- og hedearealer. 

Kirken ved Tostrup set fra øst. 

Der forekommer en god sammenhæng mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse i kraft af, at der 

overvejende foregår græsning på marginaljordene i 

erosionsdalene og på de mere kuperede partier i de 

mindre områder med dødislandskab. De bølgede og 

grovsandede morænejorder opdyrkes fortrinsvis og 

nåletræsplantningerne, hedearealerne og mosearealerne 

forekommer dog hovedsageligt, hvor terrænet er mere 

kuperet og vandlidende, og jordbunden er heterogen og 

iblandet partier med smeltevandssand og 

ferskvandsaflejringer. 


Landskabsrummene er overvejende middelstore og 

afgrænset af levende hegn, mindre skove og plantager. 

Det er muligt at se gennem bevoksningen, og derfor er 

den rumlige afgrænsning i landskabet transparent. 

Der forekommer dog en graduering fra mindre og mere 

lukkede rum mod vest til middelstore og transparente 

rum mod sydøst. 

Skovbrynene langs de større og mindre skovparceller 

fremtræder meget markante og afgrænsende for 

landskabsrummene. 

I størstedelen af området ses et mønster i form af 

rektangulære marker adskilt af levende hegn, og 

strukturen i landskabet er derfor domineret af flader og 

linier. 

Landskabet er overvejende stille og visuelt roligt. Dog 

forekommer lokalt støj og visuel uro omkring vejene, 

som i sommermånederne kan blive betydelig, idet 

vejene fører til større ferieområder og attraktioner. 

Den nordlige byrand ved Ryomgård er skæmmet af en 

stor firkantet fabriksbygning, der ligger frit ud til det 

åbne land, og her forekommer lokalt en væsentlig 

visuel påvirkning af landskabsoplevelsen. 

De græssede erosionsdale udgør visuelle 

oplevelsesmuligheder, idet de står terrænmæssigt og 

arealanvendelsesmæssigt i kontrast til det bølgede 

morænelandskab. 

De mange områder med høje koncentrationer af 

gravhøje udgør ligeledes visuelle oplevelsesmuligheder 

og gamle kulturmiljøer. 

Tostrup Kirke udgør både en visuel 

oplevelsesmulighed og et vigtigt orienteringspunkt, 

bl.a. i kraft af det tydelige kig ind på kirken fra øst. 

Langs den sydlige rand af karakterområdet er der 

visuelle oplevelsesmuligheder i form af udsigter over 

de flade arealer i Kolindsund og Ryom Ådal, der står i 

kontrast til det bølgede moræneplateau.. 



Intakthed 


kulturhistoriske oprindelse er god i de opdyrkede 

sydøstlige dele af området, da landskabet her tydeligt 

afspejler de funktioner og landskabselementer, der har 

betinget oprindelsen. 

Intaktheden er derimod middel mod nordvest, idet der 

her er sket en relativt stor fjernelse af lysåbne 

naturtyper som f.eks. hede og mose til fordel for 

tilplantning med nåletræsplantager og hegn. 


Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af 

nøglekarakteristika og de visuelle 

oplevelsesmuligheder er generelt god. Bl.a. fremtræder 

de lange levende hegn tætte og velplejede og gårdene 

velholdte og i finktion. De græssede erosionsdale er 

ligeledes velplejede, og udsynet til de forskellige 

55

visuelle oplevelsesmuligheder er ikke umiddelbart truet 

af tilgroning eller lignende. 

Gravhøje i det åbne landbrugslandskab. 


Landskabskarakteren er samlet set uforstyrret af 

tekniske elementer. Der er dog en enkelt 

højspændingsledning og enkelte siloer i området, som 

lokalt kan virke forstyrrende, men som er underordnet 

karakteren for det samlede område. 


For at bevare landskabskarakteren er det nødvendigt 

med fortsat landbrugsproduktion, vedligeholdelse af 

levende hegn samt de resterende hede- og mosearealer 

samt græsning i erosionsdalene. 


Landskabelige interesseområder: Flere arealer er 

udpeget som landskabelige interesseområder i 

karakterområdet. De to vestligste områder er et område 

omkring Ryom- og Koed Skov samt et område 

omkring Alvad Sø, Kveld Sø og en smal bræmme 

langs den vestlige grænse af karakterområdet mellem 

Maria Magdalene og Alvad Sø. Desuden er der 

områder omkring erosionsdalene ved Nimtofte. Der er 

ligeledes et område nord for Skiffard og øst for 

Tostrup. Der er også stort område nord for Sivested. 

Kulturmiljø: I den sydlige del af området fra Koustrup 

til Vedø plantage er der et stort areal, med en meget høj 

koncentration af gravhøje. Der er fire kirker i området, 

der alle har kirkeindsigtslinier. Kirkerne ligger i 

henholdsvis Tostrup, Nimtofte, Koed og Maria 

Magdalene. Specielt kirkerne i Tostrup og Koed ses 

tydeligt fra landskabet udenfor byen. 

Skovrejsning: Næsten hele den del af karakterområdet 

som ligger op af den nordøstlige rand, er udpeget som 

skovrejsningsområde. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: Der er en 

del arealer hvor skovrejsning er uønsket. Disse arealer 

er bl.a. omkring Ny Ryomgård, erosionsdalen omkring 

Vadø Plantage og arealerne omkring Alvad- og Kveld 

Sø. 

Naturområder: Der er mange naturarealer i 

karakterområdet. 

Mulige naturområder: Der er mange mulige 

naturområder. 

SFL områder(særlige følsomme landbrugsområder): 

Store dele af karakterområdet er udpeget som SFLområder. 

MVJ aftaler (miljøvenlige jordbrugsforanstaltningsaftaler): 

Der er en del gældende og tidligere MVJaftaler 

i karakterområdet. 

Byzone: Et lille område i tilknytning til Ryomgård er 

udpeget som mulig byzone. Området ligger lige nord 

for byranden der er skæmmet af en fabrik. Der er også 

udlagt et muligt byzoneområde i den vestlige del af 

Ryomgård. 

Ved Nimtofte er der udlagt to mulige byzoneområder 

og et planlagt byzoneområde. Disse områder vil 

sandsynligvis blive brugt til parcelhuskvarterer. 

Øst for Ryomgård ligger Vallum Sø. 

56

Vurdering af Nimtofte Morænelandskab (76) 



Sydøstlig del af karakterområdet 

I den sydøstlige del af karakterområdet øst og syd for Ryomgård og Nimtofte fremtræder landskabets 

karakter særlig tydeligt. Dette skyldes bl.a. at landbrugslandskabet fremtræder intensivt opdyrket og 

transparent pga. de lange kraftige levende hegn og den bølgede til småbakkede moræneflade. Disse 

elementer giver nogle meget tydelige rumdannelser med middelstore landskabsrum, der opleves som 

indhegnede markfelter, med tydelig flade- og liniestruktur. Ligeledes giver de mange husmandsbebyggelser, 

der igennem de sidste 50 år er vokset til mellemstore gårde, en god fornemmelse af områdets oprindelse. De 

lange levende hegn på denne del af dyrkningsfladen afspejler endvidere den relativt sandede jordbund. 

Delområdet vurderes derfor som særlig karakteristisk. 


Nordvestlig del af karakterområdet 

I den nordvestlige del af karakterområdet er arealanvendelsen i dag kendetegnet ved mange små 

rektangulære nåletræsplantninger, en mere ekstensiv arealanvendelse, enkelte hede- og mosearealer og en 

endnu større hegnstæthed. Der finder således en igangværende konvertering af de tidligere dominerende 

åbne hede- og mosearealer til fragmenterede, rektangulære nåletræsarealer med mange levende hegn, der 

skaber små lukkede landskabsrum. Således afspejles oprindelsen mindre tydeligt. Sammenhængen mellem 

arealanvendelse og naturgrundlag er dog stadig god, idet dette mere ekstensivt opdyrkede delområde 

indeholder store partier med smeltevandssand og ferskvandsaflejringer. Derfor er delområdet vurderet som 

karakteristisk. 



Rumforhold og erosionsdale 

Karakterområdet indeholder visuelle oplevelsesmuligheder i forbindelse med de særlige rumforhold og 

halvkultur- og naturarealerne, der er knyttet til hhv. græsningen af erosionsdalene og til de skovklædte 

dalsider med ældre løvskovspartier. Endvidere udgør mange højtliggende og synlige gravhøje, små punktvise 

oplevelser, som især er koncentreret i den sydlige del af karakterområdet. 


Intakthed 


Intaktheden af delområdet syd og øst for Nimtofte og Ryomgård er god, idet der kun er sket enkelte 

ændringer i landskabet siden oprindelsen. Ændringerne består primært i nedlæggelse af nogle af markvejene 

i det oprindeligt tætte net af markveje, mens de oprindelige landsbyer, husmandsbebyggelser og levende 

hegn stadig tydeligt erkendes. 

Nordlig del af karakterområdet 

Intaktheden i delområdet nord og vest for Nimtofte vurderes dog middel, hvilket skyldes at den tidligere åbne 

mosaik af hede-, mose- og landbrugsarealer i dag er blevet tilplantet med fragmenterede, rektangulære 

nåletræsplantninger og korte tætliggende rækker med nåletræshegn. Således er både den oprindelige lysåbne 

arealanvendelse delvist ændret og de tidligere åbne rumlige forhold blevet mere lukket. Det erkendes bl.a i 

kraft af, at flere af de større hede- og mosearealer blevet konverteret til nål, mens de tilbageværende arealer 

forekommer fragmenterede. 

58



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand i karakterområdet er generelt god. Landbrugsbygninger og 

bebyggelsen i landsbyerne er velholdt og de kraftige levende hegn, gravhøjene og de græssede erosionsdale 

fremstår som velplejede. 

Hede- og mosearealer mod nordvest 

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af hede- og mosearealerne i det nordøstlige delområde er dog middel, 

idet de er fragmenterede i forhold til oprindelsen og desuden rent visuelt ligger skjult mellem levende hegn 

og nåletræsplantninger, og dermed ikke præger landskabet i den grad de tidligere gjorde. 



Hele karakterområdet fremtræder uforstyrret af større tekniske anlæg og byudvikling. De overordnede veje, 

der skærer området er ikke store og trafikerede nok til at virke forstyrrende. 


Samlet er tilstanden i det sydøstlige delområde god, mens tilstanden i det nordvestlige delområde er middel 

pga. den igangværende omskabelse af delområdet. 


Områdets kapacitet i forhold til den igangværende udvikling med stadig tilplantning af den nordvestlige del 

er lille. Det betyder, at området er ved at have nået tålegrænsen for graden af tilplantning og etablering af 

levende hegn. En fortsættelse af udvikling vil medføre at de resterende mose- og hedearealer mister deres 

betydning for karakteren eller forsvinder helt. Der vil i så fald være tale om en fuldstændig omskabelse af 

delområdet. 

Det sydøstlige delområde har ligeledes en lille kapacitet i forhold til yderligere etablering af levende hegn. 

En sådan udvikling vil gøre landskabsrummene mindre og mere lukkede, mens det bølgede til småbakkede 

terræn vil blive sløret. 

Områderne umiddelbart nord for Ryomgård har en lav kapacitet over for eventuel byvækst, idet en udvidelse 

af byen vil forstyrre landskabet visuelt. 

Karakterområdet har endvidere en lav kapacitet i forhold til at rumme eventuel skovrejsning i de store 

skovrejsningsområder, der er udlagt i den nordøstlige del (Regionplan 2005). Eventuel skovrejsning vil 

ødelægge de markerede landskabsrum mellem de lange levende hegn, og udviske områdets 

nøglekarakteristika. 

59

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Nimtofte Morænelandskab (76) 


Delområde 1: Sydlig del af karakterområdet og erosionsdalene 



• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder/visuelle oplevelsesmuligheder 


Den intensivt opdyrkede moræneflade med store marker og lange levende hegn, der danner en stærk linie- og 

fladestruktur skal bevares. 


• De lange og sammenhængende levende løvtræshegn skal bevares og vedligeholdes så 

deres rumskabende effekt opretholdes. Der bør dog ikke etableres flere hegn, idet flere 

hegn vil lukke landskabet. 

• Erosionsdalene skal fortsat plejes både på dalsiderne og i dalbunden ved hjælp af bl.a. 

græsning og derved friholdes for tilgroning. 

• Etablering af større sammenhængende klynger med ny bebyggelse bør undgås i og 

omkring de små og velbevarede landsbyer. 

• Gravhøjene skal friholdes for beplantning, så de fremtræder synligt i landskabet. 

• Den gamle jernbanestrækning, der forløber gennem Nimtofte ned mod Ryomgård, kan 

med fordel benyttes som sammenhængende natursti, som giver besøgende mulighed for at 

opleve landskabet på nært hold. 


Delområde 2: Nordvestlig del af karakterområdet 



• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder/visuelle oplevelsesmuligheder 


Den ekstensive karakter af landbrugsarealerne nord for Nimtofte skal vedligeholdes og udbredelsen af de 

små hede- og mosearealer skal styrkes. 

• Man skal undgå etablering af flere nåletræsparceller og større skovarealer, så det 

småbakkede terræn ikke skjules og området ikke konverteres fra overgangszone til 

skovområde. 

• De resterende hede- og mosearealer skal plejes, og deres areal og antal kan med fordel 

udvides. Således bliver den oprindelige arealanvendelse i området, som tidligere var 

domineret af hede- og mosearealer tilnærmet. 

• De rekreative arealer i tilknytning til Djurs Sommerland bør fortsat holdes ikke-synlige 

fra de omgivende landskaber. 

• Erosionsdalene omkring Nimtofte skal friholdes for ny bebyggelse i for af større 

sammenhængende bybebyggelse og industri. 

• Det særlige snoede vejforløb i Nimtofte skal opretholdes, så byen bevarer sit oprindelige 

præg. 

61


Kolindsund Vest (79) 

07.09.2005. JT og MSL. Regionalt niveau. Feltreg. 

skema 79-1 ved Sivested Odde. 


Fladt inddæmmet areal, med intensivt dyrkede marker 

inddelt i firkanter af linier i landskabet i form af 

kanaler og små veje. Få men store gårde ligger spredt i 

området. 


Kolindsund er et stort lavtliggende område, der ligger 

centralt på Djursland mellem Grenå og Kolind. Det her 

beskrevne karakterområde udgør den vestligste del af 

Kolindsund, der ligger indenfor Syddjurs Kommune. 

Området er mod øst afgrænset fra den resterende del af 

sundet af kommunegrænsen. Mod nord og syd 

afgrænses området af morænepartier og mod vest af 

Kolind og morænepartier. 


Karakterområdet er et meget karakteristisk, 

aflangt, fladt og inddæmmet område omgivet af 

morænepartier, hvis sider nogle steder har 

skræntkarakter. Det inddæmmede areal består af 

intensivt dyrkede marker, kanaler og lange, lige 

grusveje. Bevoksningen er sparsom på den 

inddæmmede flade, mens der er en del 

bevoksning på dalsiderne. 

Landskabskarakterområdets kulturhistoriske 

oprindelse knytter sit til inddæmningen og 

dræningen af sundet, der var tilendebragt i 1880, 

samt til den efterfølgende opdyrkning. 


arealanvendelse er de fleste steder dårlig, idet 

man behøver en omfattende jordbearbejdning i 

form af afvanding for at opretholde den intensive 

dyrkningsform. 

Fejl! 

Der er tale om et enkelt og åbent storskala 

landbrugslandskab, der er domineret af flader og 

linier i form af henholdsvis marker, veje og 

kanaler. Der er ingen støj og området er visuelt 

roligt. 

De visuelle oplevelsesmuligheder er knyttet til 

oplevelsen af området som helhed med dets let 

opfattelige struktur, bebyggelsesmønster og 

markante rumlige afgrænsning. 

Nordvest for Snogebakker er der et mere lukket 

delområde med en mindre skala, som står i 

kontrast til det øvrige karakterområde. 

Tilstanden af de karaktergivende elementer og de 

visuelle oplevelsesmuligheder er overvejende 

god. 

Naturgrundlag – Mca 

Karakterområdet består i et tørlagt marint forland, der 

har størst udstrækning i øst - vestlig retning. Området 

har en bredde op til ca. tre km. Karakterområdet er en 

del af Kolindsund, der under vandspejlsstigningen efter 

sidste istid var en del af forbindelsen mellem 

Djurslands østkyst og nordkyst gennem å-systemerne 

Kolindsund, Ryom Å, Alling Å, Grund Fjord og 

Randers fjord. Disse dalsystemer eksisterer stadig, dog 

med et vandskel mellem Ryom Å og Alling Å. 

Jordbunden i karakterområdet er helt domineret af 

marint sand og ler, med en smal bræmme af 

ferskvandsaflejringer på de lavest liggende partier. 

Siderne der grænser ned til selve fladen består af 

smeltevandsand- og grus og sandede 

moræneaflejringer. Terrænet befinder sig i kote -2 til -1 

og udgør en stor sammenhængende flade. Sundets 

sider, der danner overgang til de omkringliggende 

moræneplateauer, rejser sig nogle steder så meget (over 

6º), at de har skræntpræg, mens overgangen andre 

steder er mere jævn. Mod nord rejser plateauet sig op 

til kote 40 – 50, mens det mod syd rejser sig til kote 25 

– 40. Vandelementerne i karakterområdet er yderst 

regulerede og den stadige dræning foregår via en 

nordkanal, en sydkanal, en midterkanal og et net af 

grøfter, der løber vinkelret på kanalerne. 



Bevoksningen er sparsom i Kolindsund. Beplantning 

forekommer overvejende i form af småplantninger på 

skrænterne omkring det afvandede sund. Der er stort 

set ingen levende hegn og diger i karakterområdet. 

Nord for Snogebakker forekommer allébeplantning i 

tilknytning til Vedø Hovedgård. 

Dyrkningsform 

Dyrkningsformen består af intensivt landbrug med 

store rektangulære markfelter. Der er kun få mindre 

enge og moser i karakterområdets yderkanter i 

tilknytning til de større kanaler. Langs skrænterne 

findes mindre overdrev. 

63

De flade drænede arealer udnyttes intensivt. 


Landsbyen Sivested er en lille randlandsby, der ligger 

på grænsen mellem Kolindsund og det tilstødende 

morænelandskab. De gårde, der ligger i det åbne land, 

er ofte større sundgårde anlagt på tørlagte arealer for at 

udnytte den frugtbare jord i karakterområdet. 

Eksempler på sådanne gårde er Koustruplund, 

Benzonshøj og Sivestedodde. 


Hovedgården Vedø ligger i den nordvestlige del af 

karakterområdet og blev anlagt i år 1464. 

Enkelte af gårdene er bevaringsværdige, bl.a. 

Sivestedodde og Egevang. Hele Kolindsund er et 

inddæmmet og afvandet sund, der er opstået som 

resultatet af et omfattende anlægsarbejde. Sundet 

holdes tørt af et antal pumpestationer, der leder vandet 

væk via en nordkanal, en midterkanal og en sydkanal. 

Eksempelvis er en pumpestation lidt syd for 

Benzonshøj. Den vestligste del af sundet er adskilt fra 

den vest for liggende Ryom Ådal af en dæmning. 


En jernbanestrækning krydser karakterområdet øst for 

Kolind og mellem Kolind og Sivested krydser en 

hovedvej. Derudover består infrastrukturen primært af 

mindre veje og markveje, der ligger i et retlinet 

mønster. 

Oprindelse 

Landskabskarakterområdets oprindelse knytter sig til 

inddæmningen og dræningen af sundet. 

Karakterområdet er markant ændret siden slutningen af 

1800-tallet, hvor området bestod af et stort lavvandet 

sund, med bl.a. fiskeri og færgesejlads. I 1870’erne 

begyndte arbejdet med at dræne sundet for vand, men 

det var først endeligt drænet, tørlagt og klar til 

landbrug i år 1880. Oprindelsen kan således fastsættes 

til ca. år 1900, og tidsdybden er omkring 100 år. 

Oprindelsen afspejles stadig tydeligt i det nuværende 

landskab, idet mange af de funktioner og anlæg, der 

blev oprettet i oprindelsesperioden stadig ses og er i 

funktion. Herunder lange lige afvandingskanaler, 

pumpestationer samt store, åbne opdyrkede eller 

græssede markfelter. 

Dog er der i løbet af 1900tallet sket visse ændringer i 

forhold til oprindelsen, i form af rørlægning af mindre 

kanaler og sammenlægning af marker i større 

markfelter. Tæt ved nordkanalen er der enkelte steder 

sket mindre ændringer i forhold til oprindelsen i form 

af fragmenteret tilplantning. 

Der ses i det meste af karakterområdet en relativt dårlig 

sammenhæng mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse, idet det intensive landbrug kræver en 

omfattende og kontinuerlig afvanding af de dyrkede 

arealer. På de mindre eng- og mosearealer der ses 

enkelte steder samt på skrænterne, er sammenhængen 

bedre, idet anvendelsen her ligger tættere på en naturlig 

anvendelse. 


Områdets karakter med intensiv landbrugsdrift 

understreges af de rette linier i landskabet, i form af 

jordveje, mindre kanaler og rektangulære markfelter. 

Landskabsrummene er pga. sparsom beplantning og 

fladt terræn af stor skala. Landskabet er enkelt 

opbygget med få landskabskaraktergivende elementer, i 

form af intensive marker samt lige veje og kanaler. 

De intensivt dyrkede marker omgivet af lige veje og 

kanaler, udgør et tydeligt og regelmæssigt gentaget 

mønster i hele karakterområdet. Landskabets struktur 

domineres af flader og linier, i form af henholdsvis 

rektangulære markfelter, samt lige veje og kanaler. 

Området er både stille og visuelt roligt. Der ses dog 

enkelte vindmøller på det tilgrænsende moræneparti 

mod syd. 

Den overordnede rumlige afgrænsning er betinget af 

moræneskråningerne langs karakterområdets grænser. 

Nordvest for Snogebakker ligger et mindre og 

kontrasterende delområde, hvor en moræneknold med 

omgivende bevoksning afskærer delområdet fra resten 

af karakterområdet. Mod nord og vest grænser 

delområdet op til morænepartierne i 

nabokarakterområdet. På grund af bakkerne og den 

megen beplantning er den rumlige afgrænsning 

transparent. Delområdet adskiller sig tillige struktur- og 

mønstermæssigt fra resten af karakterområdets 

regelmæssighed, idet vejene er bugtede med 

allébeplantning, og kanaler er næsten fraværende. 

Næsten hele karakterområdet udgør en visuel 

oplevelsesmulighed, fordi dets kulturhistoriske 

oprindelse er så særlig og meget let erkendes i 

landskabet. Den kulturhistoriske oprindelse erkendes 

let ved det flade landskab med kanaler, der står i 

kontrast til morænepartierne langs randen. 

64

En af de lige markveje i sundet. 



Intakthed 


knytter sig til tørlægningen og den efterfølgende 

opdyrkning af Kolindsund, og tidsdybden af 

landskabskarakterne er godt 100 år. 

Landskabskarakterens intakthed er god, da oprindelsen 

fremstår klart i landskabet, i form af det aflange, flade 

og intensivt opdyrkede areal, der står i kontrast til de 

omkringliggende morænelandskaber. Desuden ses de 

mange større og mindre drænkanaler samt de store 

Sundgårde stadig karakteristisk i landskabet. 



karaktergivne elementer er god, da både gårde, marker, 

kanaler og markveje er velholdte. 

De visuelle oplevelsesmuligheder er knyttet til selve 

landskabskarakteren, og derfor er tilstanden af de 

visuelle oplevelsesmuligheder ligeledes god. 


Karakterområdet er uforstyrret af tekniske anlæg. 

Trafik på den krydsende hovedvej og jernbane 

forstyrrer ikke helhedsindtrykket. Byranden af Kolind, 

der udgør et tilgrænsende byområde, skæmmes i 

mindre grad af et utilpasset boligbyggeri. 


For at opretholde den nuværende landskabskarakter er 

det nødvendigt at fortsætte med det nuværende 

dræningsarbejde, med vedligeholdelse af kanaler, dræn 

og pumper. Det er desuden vigtigt at friholde 

karakterområdet for beplantning samtidig med at man 

bør undgå etablering af elementer, der kan sløre 

områdets tydelige struktur og mønster. 


Landskabelige interesseområder: Næsten hele området 

er udpeget som landskabeligt interesseområde. 

Kulturmiljø: En del områder er udpeget som 

kulturhistoriske interesseområder: gården Egevang, 

område ved Søholm (udenfor kommunegrænse), lille 

område ved Sivested Odde og Vedø hovedgård. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: 

Skovrejsning er uønsket på størstedelen af de åbne 

arealer mellem de tilgrænsende morænelandskaber og 

yderkanalerne. 

Geologiske interesseområde: Næsten hele området er 

udpeget som geologisk interesseområde 

Naturområder: Der er en del små og spredte 

naturarealer i områdets yderkanter i form af eng- og 

mosearealer samt overdrev. 

Mulige naturområder: Der er mulige naturområder 

langs randen af store dele af karakterområdet. 

SFL områder (særlige følsomme landbrugsområder): 

Der er udpeget SFL-områder flere steder langs 

skrænterne ned til Kolindsund. 

Lavbundsområder: Næsten hele karakterområdet er 

kategoriseret som lavbundsområde. 

Udviklingstendenser 

Den vigtigste udviklingstendens indenfor 

karakterområdet er, at jorden sætter sig i takt med at 

det organiske materiale der blev aflejret på bunden af 

sundet, langsom bliver optaget som næring eller 

afbrændt i forbindelse med ilt. Siden dræningsselskabet 

gik konkurs omkring år 1910, har jorden i området sat 

sig med omkring 2½m og selve jordoverfladen ligger 

derfor nu endnu dybere under havets overflade. At 

jorden sætter sig har betydet, at pumperne der pumper 

vand ud af indelukket, er blevet udskiftet til større 

modeller flere gange i takt med, at jorden har sat sig. 

Denne udvikling fortsætter fremover, hvilket har 

betydning for sundets fremtid. 

Jorderne inden for dæmningerne er meget værdifulde, 

hvilket må tilskrives, at vandstanden kan reguleres 

meget nøjagtigt med pumperne. På disse jorder dyrkes 

specialafgrøder, som giver et meget højt afkast, hvilket 

gør det rentabelt at holde pumperne kørende i langt 

over 30 år frem i tiden. 

Der er dog flere dispositioner der kan påvirke sundets 

fremtid på lidt kortere sigt. Det kunne fx være 

nedsættelse af den økonomiske støtte fra EU. Et andet 

scenarium kunne være, at lokale politikere ønsker 

sundet oversvømmet og arealerne langs søen udlagt til 

sommerhuse, helårsbeboelse eller rekreativt område for 

nyanlagt bebyggelse. Denne sammensætning med 

bebyggelse ved en stor sø, vil med stor sandsynlighed 

kunne tiltrække mennesker. 

65

Landskabskvalitetsvurdering: Kolindsund Vest (79) 



Størstedelen af Karakterområdet 

De karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer fremtræder meget tydeligt i størstedelen af 

karakterområdet. Den karaktergivende arealanvendelse med store intensivt opdyrkede landbrugsflader med 

enkelte spredtliggende store gårde på tørlagte arealer omgivet af dalsider med beplantninger og 

randbebyggelse er udbredt i størstedelen af karakterområdet. De karakteristiske rumlige og visuelle forhold 

med et åbent storskala landskab domineret af flader og linier i form af marker veje og kanaler er udbredte i 

størstedelen af karakterområdet. Den overordnede rumlige afgrænsning i form af de tilgrænsende 

morænelandskaber erkendes tydeligt i det meste af karakterområdet. Landskabskarakterens kulturhistoriske 

oprindelse fremtræder tydeligt, idet at de inddæmmede landbrugsjorder fra omkring slutningen af 1800-tallet 

og de i tilknytning hertil anlagte afvandingskanaler og pumpestationer fortsat er i drift. Størstedelen af 

karakterområdet er dog kendetegnet ved en dårlig sammenhæng mellem naturgrundlaget og de 

kulturbetingede mønstre i arealanvendelsen, da opretholdelsen af den intensive landbrugsdrift forudsætter en 

omfattende og kontinuerlig afvanding af de dyrkede arealer. På baggrund af de øvrige beskrevne forhold 

vurderes området som særlig karakteristisk. 


Nordvestlig del ved Snogebakker 

Landskabskarakteren i den nordvestlige del af karakterområdet adskiller sig fra den dominerende 

landskabskarakter. Den afvigende karakter er betinget af naturgrundlaget og arealanvendelsen, der består i 

henholdsvis et moræneparti og en større andel af bevoksning. De tilstedeværende landskabselementer 

bevirker at delområdet besidder nogle andre rumlige og visuelle forhold. Den rumlige afgrænsning er således 

mere lukket og områdets struktur- og mønstermæssige forhold adskiller sig fra resten af karakterområdets 

regelmæssighed, idet vejen er bugtede med allébeplantning og kanaler er næsten fraværende. På baggrund af 

ovenstående vurderes landskabskarakteren som kontrasterende. 




Størstedelen af karakterområdet indeholder visuelle oplevelsesmuligheder, der er betinget af en tydelig 

gengivelse af områdets særlige kulturhistoriske oprindelse i form af store opdyrkede flader adskilt af 

retlinede kanal- og vejforløb. Endvidere udgør karakterområdet som helhed en visuel kontrast til de 

omkringliggende hævede morænepartier. Det nordvestlige delområde ved Snogebakker udgør en kontrastrig 

oplevelsesmulighed internt i karakterområdet. 


Intakthed 


Karakterområdet har sin kulturhistoriske oprindelse i slutningen af 1800-tallet, hvor det tidligere lavvandede 

sund blev inddæmmet, tørlagt og omlagt til landbrugsarealer. De karaktergivende landskabselementer, der 

betinger områdets kulturhistoriske oprindelse genfindes fortsat i den nuværende arealanvendelse. 

Karakterområdet udgør fortsat et stort fladt opdyrket landbrugsområde, hvor bebyggelsen overvejende er 

sammensat af store spredtliggende gårde på de flade arealer og bebyggelse langs randen af området, 

eksempelvis landsbyen Sivested. Området har dog undergået mindre arealanvendelsesmæssige ændringer i 

perioden efter inddæmningen og frem til i dag (DTK 25). Således er mindre kanaler blevet rørlagt og 

markstørrelserne er blevet større som følge af sammenlægninger. Flere steder langs dalsiderne og enkelte 

67

steder langs nord- og sydkanalen er i perioden siden inddæmningen blevet tilplantet med mindre partier nåle- 

og løvtræer. Samlet vurderes disse ændringer dog at være af mindre betydning for områdets ligheder med 

den kulturhistoriske oprindelse, og intaktheden er således god. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de landskabselementer, der betinger landskabskarakteren er generelt 

god i hele karakterområdet. De opdyrkede arealer fremtræder velplejede og ligeledes de få græssede arealer. 

De store sundgårde er i fortsat drift og kanalerne friholdt for tilgroning. De visuelle oplevelsesmuligheder 

knytter sig til landskabskarakteren, og disse er følgelig i en god vedligeholdelsesmæssig tilstand. 


Som helhed fremtræder karakterområdet uforstyrret. Lokalt har den tilgrænsende by Kolind en forstyrrende 

effekt, idet byranden af byen skæmmes lidt at et utilpasset boligbyggeri. Infrastrukturanlæggene i form af 

jernbanen ved Kolind og hovedvejen ved Sivested forstyrrer ikke helhedsindtrykket. 


På baggrund af ovenstående vurderinger af henholdsvis intakthed, vedligeholdelsesmæssig tilstand samt 

graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af karakterområdet som god. 


Af igangværende udviklingstendenser vil karakterområdet have en tidsbegrænset kapacitet overfor den 

fortsatte sætning af jorden som følge af fjernelse af jordens organiske materiale enten gennem afbrænding 

med ilt eller som næringsoptag i afgrøder. På et givent tidspunkt vil jordens dyrkningskvalitet formentlig 

falde, og rentabiliteten af jorden vil mindskes som følge af stigende krav til pumpestørrelser og kanaldybder. 

I kraft af karakterområdets flade og åbne karakter vil landskabskarakteren endvidere have en lav kapacitet 

overfor en udvikling med flere større utilpassede bygninger i byranden af Kolind. 

68

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Kolindsund Vest (79) 


Delomårde 1: Det flade åbne sund 





Det meget karakteristiske flade åbne sund med store intensivt opdyrkede landbrugsflader adskilt af lange lige 

kanaler og markveje, få spredtliggende store gårde på tørlagte arealer og randbebyggelser og beplantninger 

på omkringliggende dalsider skal bevares og beskyttes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes så vidt de naturgivne forudsætninger, herunder sætningen af 

dyrkningsjorden, ikke er hæmmende for driften. 

• For at opretholde landbrugsdriften skal det nuværende dræningsarbejde, herunder vedligeholdelse af 

kanaler, dræn og pumper, fortsættes. 

• De åbne landbrugsflader skal friholdes for beplantning, bebyggelse og tekniske elementer, der vil 

kunne sløre oplevelsen af det store åbne landskabsrum. 

• De store sundgårde anlagt på tørlagte arealer ude i og på kanten af sundet bør bevares. 

• Større byggerier i byranden af Kolind, der skiller sig ud fra den resterende bebyggelse i byranden, 

bør undgås. 

• Ved eventuelle beplantninger af dalsiderne skal man undgå beplantning nedenfor dalsiderne samt på 

morænefladerne ovenfor sundet, idet dette henholdsvis vil kunne sløre oplevelsen af den 

overordnede rumlige afgrænsning af sundet henholdsvis indsigtsforholdene til sundet fra de 

tilgrænsende moræneflader. 


Delområde 2: Området ved Snogebakker 





De bevoksede skråninger i den nordvestlige del af karakterområdet, der sammen med det mere kuperede 

terræn betinger den kontrasterende karakter, skal vedligeholdes. 

• Ældre løvtræspartier og yngre løv- og nåletræspartier på skråningerne bør plejes. 

• Lavtliggende åbne arealer mellem de beplantede skråninger skal friholdes for yderligere beplantninger, 

hvorved undgås at området lukkes helt. 

• Lavtliggende engarealer skal opretholdes ved græsning. 

• Vedø Hovedgårdsanlæg og allebeplantningen langs landevejen gennem området skal vedligeholdes. 

70

Landskabskarakterområde: Skodå 

Ådal (82) 


skema 82-2 ved Balle Kær. 


Smeltevandsdal med landbrug af varierende intensitet 

og lavtliggende ekstensive arealer samt 

gårdbebyggelser og samlinger af husmandssteder. 


Landskabskarakterområdet ligger centralt på Djursland 

og består af en smeltevandsdal, der mod nordvest 

munder ud i Kolindsund. Området er mod nord 

afgrænset af Syddjurs kommunegrænse, der i den 

nordvestlige del af området løber centralt igennem 

dalen langs Skod Å og i den sydøstlige del af dalen 

langs Hoed Å. Mod syd er området afgrænset af 

Pederstrup Morænelandskab og mod øst af landsbyen 

Balle. 


De karaktergivne landskabselementer er intensivt 

dyrkede marker på terrasser og dalskråninger, 

vekslende eng- og mosearealer på de lavbundede 

områder nær åerne Skodå og Hoed Å, enkelte 

levende hegn mellem markerne, samt spredte 

gårde og samlinger af husmandssteder i 

overgangen mellem dalbund og dalsider. Andelen 

af bevoksninger på dalskråningerne er mere 

udbredt i den nordvestlige del. 

Størstedelen af landskabet har sin kulturhistoriske 

oprindelse indenfor de sidste 200 år, idet de 

karaktergivende elementer er knyttet til de 

udflyttede gårde på de hævede terrasseflader og 

til husmandsstederne i ådalen. 

Tidsdybden af de lavtliggende arealer synes noget 

mindre, idet der siden 1930’erne har fundet en del 

opdyrkning af tidligere eng- og mosearealer sted. 

I samme periode er dalsiderne i den nordvestlige 

del af dalen blevet tilplantet med nåletræer. 


arealanvendelse er generelt god, og på trods af 

opdyrkningen af de lavtliggende arealer, er det 

stadig disse der er drevet mest ekstensivt. 

Den rumlige afgrænsning i dalen varierer som 

følge af en ændring i bevoksningsmønstrene fra 

sydøst mod nordvest. I nordvestlig retning findes 

således gradvist mere rumskabende beplantning 

på dalskråningerne, der bevirker mere lukkede 

landskabsrum. Landskabet har overvejende flade- 

og punktstruktur betinget af markfelter med 

spredt beplantning og bebyggelse. Den spredte 

beplantning og bebyggelse mellem markfelterne 

inddeler landskabet i rum af middelskala. En 

overordnet rumlig afgrænsning af 

karakterområdet erkendes kun svagt, idet 

terrænovergangene til de omkringliggende 

morænelandskaber er mindre markante, bl.a. som 

følge af den megen beplantning i dalbunden og på 

dalsiderne. Visuelle oplevelsesmuligheder 

forekommer lokalt ved Høgholm Hovedgård i 

form af ældre beplantninger og bebyggelser 

spredt i det mindre markante 

hovedgårdslandskab. 

Tilstanden i området er generelt god pga. den 

stadige opdyrkning, det intakte 

bebyggelsesmønster, der svarer til bebyggelsen 

omkring oprindelsen, og den gode 

vedligeholdelse af de ekstensive arealer og 

bebyggelsen. 

I områdets nordvestlige del er 

landskabskarakteren lokalt påvirket af en 

betonvarefabrik, råstofgrave og jernbane. I 

områdets sydøstlige del er karakteren lettere 

påvirket af vindmøller på de tilstødende 

moræneplateauer, der er synlige fra dalen, mens 

området omkring Høgholm lokalt er påvirket af 

den gennemgående hovedvej. 

Naturgrundlag – Ghaa 

Smeltevandsdalen blev dannet i sidste istid, hvor 

gletschertunger pressede sig ind i det nuværende 

Djursland fra Sydøst. Den har virket som 

nordvestgående afdræningskanal, der har ført sandet 

materiale bort fra gletscherranden ved den Østjyske 

Israndslinie. 

Jordbunden er sammensat af sandede ekstramarginale 

aflejringer, som i bunden af dalen omkring det 

nuværende vandløb er overlejret af 


Dalbunden er flad dog med en lille niveauforskel på et 

par meter, hvilket fremhæves af de lidt lavere liggende 

ekstensive arealer nær åen og de lidt højere liggende 

intensivt dyrkede arealer på terrasseflader i resten af 

dalen. Dalen falder jævnt fra Balle ned mod 

Kolindsund og bredden af dalen varierer mellem 0,5 og 

1 km. 

72

Ved Pederstrup brydes den flade dalbund af en 

moræneknold beliggende syd for Skodå. Det meste af 

dalstrækningen er afgrænset af ikke særligt markante 

dalsider. Dalsystemet afvander Skodå i nordvestlig 

retning og Hoed Å i sydøstlig retning, og vandskellet er 

beliggende ved Rosmus Kær. I hele dalsystemet ses 

indtil flere våd-, kær- og engområder. 



På de lavbundede områder nær åerne (Skodå og Hoed 

Å) ses vekslende eng- og mosearealer med krat og 

enkelte sumpskove. På de opdyrkede terrasseflader ses 

enkelte levende hegn, og på dalskråningerne og i 

dalbunden forekommer bevoksninger og mindre 

skovparceller. Andelen af krat og skovparceller er 

størst i den nordvestlige del af karakterområdet. De 

levende hegn på terrassefladerne har en overvejende 

fragmenterede sammensætning. Der findes primært 

nåletræsplantninger langs de nordvestlige 

dalskråninger (både udenfor og indenfor 

kommunegrænsen) og løvskove i dalbunden, hvor der 

er en koncentration af lidt større skovparceller omkring 

Høgholm Hovedgård. 

Dyrkningsform 

På terrassefladerne og på dalskråningerne dyrkes 

jorden intensivt på mellemstore til store markarealer. I 

dalbunden dyrkes jorden ekstensivt med vekslende 

eng- og mosearealer og græsning enkelte steder. 


I den sydøstlige del af dalen findes nogle få gårde og 

specielt ved Attrup- og Balle kær findes en del ældre 

husmandssteder. I dalens nordvestlige del er der kun 

meget lidt bebyggelse i form af enkelte husmandssteder 

nedenfor den sydlige dalskråning. For hele 

karakterområdet gælder det, at gårdene ligger 

overvejende ved eller på dalskråningerne, mens 

husmandsstederne overvejende ligger i overgangen 

mellem terrassepartier og lavbundsarealer i dalen. I 

midten af karakterområdet ligger Hovedgården 

Høgholm. I regionens sydøstlige del anes den 

tilgrænsende landsby Balle, delvist skjult af træer og 

dalens krumning. 


Fra landsbyerne på de tilgrænsende moræneflader 

strækker landsbyejerlavene sig ned i ådalen, og der ses 

en del enkeltgårde på og ved dalskråningerne. Senere 

husmandsudstykninger ses på de hævede terrasseflader 

i overgange til dalbunden. I den centrale del af 

karakterområdet ligger Hovedgården Høgholm, som 

kan dateres tilbage til før 1300 tallet. Hovedbygningen 

ligger på en hævet vold, to alléer fører op til den og 

større markområder og løvskovsarealer. Det 

kulturhistoriske mønster omkring hovedgården 

adskiller sig dog ikke væsentligt fra naboarealerne, idet 

senere tilbygninger slører indblikket til 

hovedbygningen, og markerne og skovene falder i ét 

med de omkringliggende arealer. Umiddelbart nord for 

gårdanlægget lidt oppe på morænelandskabet ligger 

Bjørnholm, der er en afbyggergård fra Høgholm fra 

begyndelsen af 1800-tallet. En allé fører til gården. 

Tekniske anlæg 

Områdets infrastruktur forløber både på langs og på 

tværs af regionen. En hovedvej krydser dalen ved 

Høgholm Hovedgård, mens to landeveje løber langs 

dalbunden, i hver ende af dalen. En del af jernbanen 

mellem Århus og Grenå forløber i dalens nordvestlige 

del, dog umiddelbart udenfor kommunegrænsen. 

Nordøst for Pederstrup ligger en betonvarefabrik med 

egen råstofgrav. To højspændingsledninger krydser 

dalen nord for Pederstrup Mark og en 

højspændingsledning krydser ved Balle Kær. 

Lige uden for karakterområdet ved Pederstrup, ligger 

racerbanen Ring Djursland. 

Landbrugslandskab med punktelementer i form af 

bevoksning og bebyggelse ved Rosmus Kær. 

Oprindelse 

Den kulturhistoriske oprindelse kan i størstedelen af 

området, dvs. på de opdyrkede terrasseflader samt på 

de lave eng- og mosearealer dateres tilbage til 

udskiftningstiden omkring begyndelsen af 1800-tallet. 

Der ligger således enkelte udflyttede gårde på 

terrassefladerne, og ældre husmandssteder ses at være 

beliggende i overgangen mellem lavtliggende 

engarealer og terrasseflader. Oprindelsen er imidlertid 

sløret af, at der er foregået mindre 

arealanvendelsesmæssige ændringer efter 1930 i form 

af opdyrkning af eng- og mosearealer flere steder i 

dalbunden og tilplantning med mindre skovparceller på 

dalskråningerne i den nordvestlige del. 

73

Der ses overordnet en sammenhæng mellem 

naturgrundlag og kulturhistoriske mønstre, idet det 

hovedsageligt er de lavtliggende arealer, der er drives 

ekstensivt, mens områderne på dalsiderne og 

terrasserne drives intensivt. Dog er sammenhængen 

lokalt mindre god, hvor de tidligere marginaliserede 

jorder i dalbunden er blevet drænet og opdyrket. 


Terrassefladerne domineres af middelstore markfelter 

adskilt af enkelte levende hegn, småveje og 

bebyggelse, hvilket giver området landskabsrum af 

middelskala. I dalbunden inddeler de ekstensive arealer 

i form af mose- og engarealer og mindre skovparceller 

ligeledes landskabet i landskabsrum af middelskala. 

Overensstemmelsen mellem skalaen for 

landskabsrummene og de karaktergivne elementer er 

god, idet de spredte beplantninger, ekstensive arealer 

og spredte gårde og husmandssamlinger også er af 

middelskala. Som følge af flere beplantninger på 

dalsiderne (både indenfor og udenfor 

kommunegrænsen) i nordvestlig retning sker der et 

skifte i områdets rumlige afgrænsning fra et mere 

transparent landskab i sydøst, til et mere lukket 

landskab i nordvest. Landskabet som helhed har 

overvejende flade- og punktstruktur betinget af 

markfelter med spredte beplantninger og bebyggelser. 

I den sydøstlige del af ådalen ved Balle danner skovene 

(udenfor kommunegrænsen) ovenfor den nordlige 

dalside, en randeffekt der forstærker grænsen mellem 

ådalen og morænelandskabet bag skovene. I den 

nordvestlige del af dalen bevirker tætte 

nåletræsplantninger på dalskråningerne (både indenfor 

og udenfor kommunegrænsen), at dalrummet 

fremtræder mindre tydeligt. Som helhed er den 

overordnede rumlige afgrænsning af dalen mindre 

tydelig, idet den terrænmæssige overgang mellem dal 

og tilgrænsende morænelandskaber ikke er markant. 

Overgangen fremtræder ligeledes mindre tydelig som 

følge af den forholdsvis megen beplantning i 

dalbunden. Der erkendes således ikke noget tydeligt 

ådalsrum. 

Visuelle oplevelsesmuligheder forekommer i 

tilknytning til Høgholm Hovedgårdsejerlav. 

Oplevelsesmulighederne er dog begrænset til ældre 

allébeplantninger, løvskovsparceller og tjenesteboliger 

spredt i landskabet, da selve gårdanlægget er delvist 

skjult af nye store tilbygninger, og ejerlavsgrænsen 

fremtræder ikke tydeligt i landskabet. 

Jernbanen (udenfor kommunegrænsen) og en relativ 

stærkt trafikeret hovedvej, der skærer tværs over 

området ved Høgholm, skaber på lokal skala en smule 

visuel uro og støj. I resten af karakterområdet 

forekommer der kun afdæmpet støj. Derudover kan der 

lokalt forekomme støj fra betonvarefabrikken og Ring 

Djursland. I området mellem Balle og Høgholm skaber 

vindmøller i tilstødende områder og biltrafik visuel 

uro. 

Indblikket til betonvarefabrikken, de to råstofgrave og 

jernbanen er dog skærmet af nåletræsbeplantning og 

tætte levende hegn, hvilket gør elementerne kun lokalt 

forstyrrende. 

Landskabets tilstand og 


Intakthed 

De karaktergivende elementer er overvejende intakte. 

Der er tale om et ældre landbrugsområde, der fortsat 

dyrkes og hvor bebyggelsesmønsteret er intakt. 

Gårdene bliver overvejende drevet videre, og der ses 

enkelte udbygninger af gårdene og i nogen grad også af 

husmandsbebyggelserne. Flere af 

husmandsbebyggelserne er dog overgået til 

boligformål. 

Der er dog lokalt sket en delvis opdyrkning og 

tilgroning af nogle af lavbundsarealerne. Siden 

1950’erne er der f.eks. ved Høgholm opdyrket større 

engarealer, og i den nordlige del af regionen, er der 

sket en del tilplantninger og tilgroninger. Disse 

områder har derfor en dårligere intakthed. 


De karaktergivende elementer vurderes at være i 

overvejende god vedligeholdelsesmæssig tilstand. De 

ekstensive arealer nær åerne er velplejede med 

høstning eller græsning, og bebyggelsen er generelt 

godt vedligeholdt uden efterladte gårde. Den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand af de levende hegn i 

den sydøstlige del er dårlig, idet flere af hegnene 

fremtræder fragmenterede. 


Landskabet virker overordnet uforstyrret, hvilket 

skyldes at forstyrrende elementer absorberes og 

afskærmes af andre landskabselementer, og derved har 

de forstyrrende elementer kun en lokalt forstyrrende 

effekt. Det betyder at tekniske anlæg som 

betonvarefabrikken, højspændingsledningerne og 

jernbanen ikke ses på afstand. 


Nøglefunktioner for opretholdelse af karakteren er 

fortsat landbrugsdrift på terrassefladerne og dalsiderne, 

samt fortsat pleje og græsning af de ekstensive arealer i 

dalbunden. Desuden er det vigtigt at undgå yderligere 

tilgroning af dalbunden, samtidig med at indstilling af 

dræning og dyrkning af de laveste arealer er vigtig for 

opretholdelse af karakteren. 

74


Lavbundsområder: Næsten hele dalbunden er 

lavbundsområder. 

SFL-områder(særlige følsomme landbrugsområder): 

Næsten hele dalbunden er udpeget som SFL-område. 

Mulig byvækstområder: Lille parcel nordvest for Balle 

er udlagt som muligt byvækstområde. 

MVJ-aftaler (miljøvenlig jordbrugsforanstaltningsaftaler): 

Der er indgået MVJ-aftaler for flere større 

marker omkring Høgholm og enkelte mindre 

markfelter andre steder i dalen. 

Landskabelige interesseområder: Skovene og 

markarealerne omkring Høgholm Hovedgård er 

sammen med hovedgårdsejerlavets arealer på det nord 

for liggende moræneplateau udpeget som særligt 

landskabeligt interesseområde. I den østlige del af 

dalen er et mindre område ved Balle Kær landskabeligt 

interessant. 

Naturområder: Der er mange mindre naturområder i 

dalbunden. Overvejende moser og enge. 

Mulige naturområder: Næsten hele dalbunden er 

udpeget som mulige naturområder. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: I hele 

dalbunden er skovtilplantning uønsket. 

75

Landskabskvalitetsvurdering: Skodå Ådal (82) 


karakteristisk 


De karaktergivende elementer fremtræder forholdsvis tydeligt i det meste af ådalen Terassefladerne er i 

størstedelen af ådalen intensivt opdyrkede med spredt gårdbebyggelse, mens de lavtliggende arealer nær 

Skod Å og Hoed Å er mere ekstensivt drevet i form af græsning og høslæt. Der forekommer dog en del 

tilgroning i form af krat og piletræer på flere af de lavtliggende arealer. De rumlige strukturer i dalen varier 

fra at være mere transparente i den sydøstlige del til at blive mere lukket i den nordvestlige del betinget af en 

tiltagende beplantningsgrad på dalsiderne. Den forholdsvis høje beplantningsgrad bevirker at ådalsrummet 

erkendes mindre tydeligt. Ligeledes bevirker områderne med tilgroning i dalbunden, at ådalsrummet 

erkendes mindre tydeligt. De relativt brede terrasseflader bevirker endvidere at overgangene mellem dalen 

og de tilgrænsende moræneflader opleves mindre tydeligt, idet højdeforskellene er mere udlignede. Den 

kulturhistoriske oprindelse gengives tydeligt i det meste af dalen, idet fordelingen af arealanvendelsen 

mellem lavtliggende arealer og terrasseflader fortsat afspejler forholdene for ca. 200 år siden. 

Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er ligeledes god i hele dalen, idet de lavtliggende 

arealer har et mere ekstensivt præg end terrassefladerne. Ådalen vurderes samlet som karakteristisk (B). 



Omkring Høgholm Hovedgård 

Der forekommer visuelle oplevelsesmuligheder indenfor Høgholm Hovedgårdsejerlav. 

Oplevelsesmulighederne er dog af begrænset omfang, idet arealanvendelsen i hovedgårdsejerlavet ikke 

adskiller sig markant fra omgivelserne ligesom ejerlavsgrænsen ikke er tydeligt markeret. 

Hovedgårdselementerne med oplevelser tilknyttet udgøres af ældre allébeplantninger nær gårdanlægget, 

ældre løvskovsparceller samt enkelte ældre velbevarede tjenesteboliger, der ligger spredt i landskabet. 


Intakthed 


De karaktergivende elementer er overvejende intakte. Store dele af karakterområdet udgøres af ældre 

landbrugsområder, der fortsat dyrkes, og bebyggelsesmønsteret er intakt. På de lavtliggende arealer i 

dalbunden nær åløbet forekommer dog flere steder en pletvis tilgroning af tidligere engarealer med samlinger 

af bl.a. krat og piletræer. Langs dalsiderne (både indenfor og udenfor kommunegrænsen af Syddjurs 

Kommune) i den nordvestlige del af karakterområdet er der i perioden efter ca. 1930 (Lave målebordsblade) 

blevet tilplantet med mindre nåletræsplantager. I den sydøstlige del af karakterområdet ses husmandsstederne 

at være overgået til boligformål. I perioden fra ca. 1867 (Høje målebordsblade) og op gennem 1900-tallet 

foregår der en gradvis udretning af Skod Å og Hoed Å, hvorved åerne får det mere retliniede forløb, der 

kendetegner dem i dag. Samlet set vurderes det, at disse ændringer bevirker, at intaktheden af 

karakterområdet som helhed sættes til middel. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af landskabselementerne, der betinger landskabskarakteren, er generelt 

god i hele karakterområdet. De opdyrkede arealer på terrasserne fremtræder velplejede og i stabil 

landbrugsmæssig drift, og bebyggelsen i form af gårde og husmandssteder fremtræder generelt godt 

vedligeholdt. De lavtliggende engarealer opretholdes i form af græsning og høslæt. De noget mere 

78

fragmenterede levende hegn i den sydøstlige del af dalen vurderes ikke at påvirke tilstanden af området 

væsentligt. 



Som helhed fremtræder karakterområdet uforstyrret. Lokalt har betonvarefabrikken, jernbanen (udenfor 

kommunegrænsen) og højspændingsledningen i den nordlige del en forstyrrende effekt. Pga. områdets høje 

bevoksningsgrad, der i stor udstrækning virker afskærmende, bevirker disse tekniske elementer kun en lokal 

forstyrrelse, og karakterområdet opleves generelt som uforstyrret. Tilsvarende absorberende effekt af en 

lokal forstyrrelse gør sig gældende for omgivelserne til den tværgående hovedvej vest om Høgholm 

Hovedgård. 



graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af Skodå Ådal som god. 


De lavtliggende græssede arealer og arealer med høslæt har en lav kapacitet overfor en fortsat udvikling med 

tilgroning i form af krat og piletræer. En yderligere tilgroning af disse arealer vil sløre landskabskarakterens 

kulturhistoriske oprindelse. Det vil endvidere kunne afstedkomme at ådalsrummet lukkes mere. 

Karakterområdet vurderes at have kapacitet til etablering af det mulige byvækstområde (Regionplan 2005) 

nordvest for Balle, såfremt det bebyggede område tilpasses landskabskarakteren eksempelvis ved brug af 

afskærmende beplantning. 

79

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Skodå Ådal (82) 


Hele ådalen 



• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder, dog visuelle oplevelsesmuligheder indenfor Høgholm 

Hovedgårdsejerlav 


Områdets ådalskarakter med intensivt opdyrkede terrasseflader og overvejende ekstensive arealer i 

dalbunden langs vandløbene skal vedligeholdes og kan nogle steder styrkes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes på terrassefladerne. 

• De åbne dalsider, der især er udbredte i den østlige del af dalen, skal friholdes for etablering af ny 

beplantning, hvorved oplevelsen af ådalsrummet opretholdes. 

• De beplantede dalsider i den vestlige del af dalen bør nogle steder ryddes for nåletræer, hvorved 

oplevelsen af ådalsrummet vil styrkes. De eksisterende beplantninger, der har afskærmende virkning 

i forhold til de tekniske elementer (betonvarefabrik, jernbane, højspændingsledning og hovedvej), 

skal dog vedligeholdes. 

• De lavtliggende arealer i dalbunden nær vandløbene bør nogle steder ryddes for opvækst af krat og 

piletræer og konverteres til græsningsarealer, hvorved ådalsrummet vil åbnes mere og oplevelsen af 

det styrkes. De eksisterende bevoksninger i den vestlige del af dalbunden, der har afskærmende 

virkning i forhold til de tekniske elementer (betonvarefabrik, jernbane, højspændingsledning og 

hovedvej), skal dog vedligeholdes. 

• Den spredte gårdbebyggelse på terrassefladerne og husmandsbebyggelsen i overgangen til de 

lavtliggende ekstensive arealer ved Rosmus Kær bør vedligeholdes og ny bebyggelse undgås. 

• Det oprindelige slyngede forløb af Hoed Å og Skod Å bør genetableres, hvorved områdets 

oprindelige ådalskarakter vil styrkes. 

• De visuelle oplevelsesmuligheder indenfor Høgholm Hovedgårdsejerlav i form af ældre 

allébeplantninger nær gårdanlægget, ældre løvskovsparceller samt enkelte ældre velbevarede 

tjenesteboliger, der ligger spredt i landskabet, skal vedligeholdes. 

• Markeringen af hovedgårdsejerlavsgrænsen bør styrkes med genetablering af det tidligere 

sammenhængende ejerlavsdige. 

• Såfremt det mulige byvækstområde nordvest for Balle realiseres, skal der etableres 

løvtræsbeplantning, der kan afskærme området mod ådalen. 

81


Pederstrup Morænelandskab (83) 


Skemaer83-1 ved vejkryds øst for Attrup og 83-2 ved 

Skårupgård. 


Højtliggende transparent til åben bølget 

landbrugsflade med en tiltagende bebyggelses- og 

beplantningsgrad fra øst mod vest. 


Karakterområdet er omgivet af lavtliggende områder. 

Området er mod nord afgrænset af Kolindsund, mod 

nordøst og øst af Skodådalen og mod syd og vest af 

Tirstrup Hedeslette. 



intensivt opdyrkede, bølgede morænelandskab med 

en gradvis ændring i bebyggelsesmønstret fra 

enkelte større gårde i de østlige og centrale dele til 

flere mindre gårde og husmandssteder i den vestlige 

del. Karaktergivende er endvidere 

tilplantningsgraden, der gradvist tiltager mod vest i 

form af flere levende hegn og spredte 

beplantninger. 

Landskabets nuværende karakter har sit udspring i 

perioden omkring landboreformerne, der udspillede 

sig i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800tallet. 

Landskabet afspejler således fortsat træk fra 

reformperioden, idet flere af gårdene ses at ligge 

udflyttet fra deres oprindelige placeringer i 

landsbyerne. Den del af Høgholm 

Hovedgårdsejerlav, der strækker sig ind i området 

repræsenterer en ældre historisk periode end 

reformtiden som følge af ældre karaktergivende 

elementer. 

Der er en tydelig sammenhæng mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse, idet den vestlige 

mere sandede del af karakterområdet generelt har et 

mindre intensivt præg. 

Landskabet karakteriseres som værende af 

middelskala betinget af mark- og gårdstørrelser 

samt transparent afgrænset, idet de levende hegn og 

plantningerne omkring gårdene tillader glimtvise 

indblik i det bagvedliggende landskab. 

I de centrale dele af karakterområdet tenderer det 

mod et mere åbent storskalalandskab betinget af 

store marker og gårde. Landskabet bliver gradvist 

mere sammensat i vestlig retning som følge af en 

højere grad af tilplantning, hvilket omkring Mårup 

Mark giver det en mere lukket karakter. 

Visuelle oplevelsesmuligheder forekommer langs 

karakterområdets nordøstlige afgrænsning, hvor 

områdets visuelle kontrast til den lavtliggende 

Skodådal opleves i form af udsigtsmuligheder. De 

ældre løvskove i den sydlige del samt området med 

mange gravhøje i den vestlige del udgør endvidere 

miljøer med oplevelsesmuligheder. 

Intaktheden og den vedligeholdelsesmæssige 

tilstand af landskabskarakteren er generelt god, da 

området synes at være i en stabil landbrugsdrift. 

Karakterområdet fremtræder som helhed upåvirket 

af tekniske anlæg, men højspændingsledninger i 

områdets yderkanter og vindmøller udenfor området 

har dog en perifer virkning. 

Naturgrundlag – Affb 

Morænelandskabet er af samme oprindelse som det 

store moræneplateau nord for Kolindsund, dvs. aflejret 

som bundmoræne af et gletscherfremstød fra nordøst 

tidligere i Weischel-istiden. Området har været så 

højtliggende, at det ikke er blevet overlejret af de 

omkringliggende ekstramarginale 

smeltevandsaflejringer, der stammer fra det 

Ungbaltiske Isfremstød senere i Weischel-istiden. 

Jordbunden er meget sammensat. Dens primære 

bestanddele er dog moræneler, hvoraf forekomsten er 

størst i den sydlige del. I den nordlige del findes et 

større område med moræne sand- og grus overlejret af 

smeltevandssand- og grus. 

Den sydlige og østlige del af moræneplateauet ligger 

ca. i kote 40 og falder derfra svagt mod nordvest til ca. 

kote 25-35. Terrænet er i det meste af området bølget, 

men har dog karakter af flade syd for Nøruplund og 

plateau nord for Rosmus. Moræneplateauets grænser 

karakteriseres af jævnt til stejlt faldende skråninger ned 

mod de tilstødende områder, med undtagelse af et 

mindre område syd for Nøruplund, hvor faldet er 

næsten helt udjævnet ned mod Tirstrup Hedeslette. 

Korte erosionsdale er enkelte steder nedskåret i 

plateauets yderområder. 

Områdets kompleksitet er stor i kraft af de store 

variationer i jordbundssammensætningen. Generelt ses 

det dog, at den sydøstlige del fortrinsvis er leret, mens 

den nordvestlige del er mere sandet. 

83

Den mindre Kukkebæk løber gennem Pederstrup og 

har sit tilløb til Skodå ved Pederstrup mark. Ellers er 

vandelementer af betydning stort set fraværende. 



I den sydlige del forekommer fire mindre løvtræsskove 

(iblandet nåletræer) Hestehave, Nørreskov, Sønderskov 

og Horstved Skov. I den nordvestlige del ses flere 

steder partier med nåletræer, nord og syd for Mårup 

Mark, omkring Nødager og i overgangen til 

Skodådalen. I den sydøstlige del forekommer enkelte 

småplantninger med løv i tilknytning til skrånende 

terræn. Småplantninger forekommer i øvrigt i 

tilknytning til bebyggelse spredt i landskabet. Der 

forekommer en del levende hegn, der især ses udbredt i 

den vestlige del. Endvidere ses allébeplantning ved 

enkelte gårde. 

Opdyrkning mellem levende hegn i Nødager Mark 

Dyrkningsform 

Arealanvendelsen i karakterområdet er domineret af 

intensiv landbrugsdrift. I den nordvestlige del af 

området ved Mårup Mark ses dog en lidt mindre 

intensiv dyrkningsform, idet der forekommer enkelte 

græssede arealer og mindre markstørrelser som følge af 

flere levende hegn og småplantninger. 

Der er meget få halvkulturarealer. Nær Mårup Å 

forekommer i den nordvestlige del af karakterområdet 

enkelte græssede overdrevsarealer tæt ved åen. Der 

forekommer ganske få spredte vandhuller. 


Karakterområdet indeholder en del bebyggelse. 

Bebyggelsesmønstret er især præget af bebyggelse i det 

åbne land i form af flere samlinger af husmandssteder 

og spredte gårde. Husmandssteder og mindre gårde 

forekommer for det meste i den vestlige del af området, 

mens de større gårde, hvoraf flere har siloanlæg, er 

koncentreret til de centrale og østlige dele af området. 

Centralt i området ligger de tre store gårde, Nøruplund, 

Drammelstrupgård og Råmosegård. Nøruplunds 

oprindelige hovedgårdsjorder er frastykket gården. 

Karakterområdet indeholder landsbyerne Pederstrup og 

Nødager og de meget små landsbyer Drammelstrup, 

Attrup og Ørup samt gårdsamlingen Horstved. Nødager 

er den eneste kirkelandsby i området. 

Drammelstrupgård med allébeplantning 


Landsbyerne bærer præg af udflytning af gårdene og de 

fleste af gårdene ligger i det åbne land. Omkring 

Pederstrup erkendes et stjerneudskiftningsmønster i 

strukturen af hegn og veje. Nødager og Pederstrup 

ligger begge i tilknytning til erosionsdale, der 

oprindelig har været henlagt med engarealer. Nødager 

har endvidere karakter af vejforgreningsby. Byen er 

desuden blevet udvidet med nyere parcelhusbebyggelse 

langs den østlige tilkørselsvej til byen. Drammelstrup 

er en kompakt vejklyngebebyggelse. 

De fleste af husmandsstederne er formentlig oprettet 

som jordrentebrug efter lovene vedtaget i 1919. Flere 

af husmandsstederne er således lokaliseret efter større 

veje i sognene, og de har nogenlunde ensartede 

størrelse og regelmæssighed. Eksempelvis kan nævnes 

Langelinie, Nødager Mark og vejstrækningen mellem 

Mårup Mark og Horstved. Nøruplund husmandskoloni 

(oprettet 1921) er et eksempel på en 

statshusmandsudstykning oprettet ved udstykning fra 

Nøruplunds hovedgårdsjorder. Præstegårdsmark er 

formentlig oprettet ved udstykning af præstegårdsjord. 

I området omkring Nødager mark, Mårup Mark og 

Horstved er en af landets største koncentrationer af 

gravhøje, heraf mange fritliggende. 

Diger forekommer flere steder i området, bl.a. i 

tilknytning til skovområderne i den sydlige del. Diger 

omkring Hestehave markerer 

hovedgårdsejerlavsgrænsen for Høgholm hovedgård, 

der ligger i den nordlige ådal. Flere af digerne i det 

åbne land er dog begrænsede synlige som følge af 

beplantning med buske og mindre træer. 


84

Foruden en overordnet vej mellem Grenå og Århus, der 

gennemskærer området nord for Tirstrup, består 

vejnettet i forholdsvis få og små veje. Området 

gennemskæres af 60Kv højspændingsledninger nord 

for Nødager (2 parallelle) samt i den sydøstlige del. 

Nordvest for Langelinie er en telemast. I den 

nordøstlige del tæt ved Pederstrup ligger motorbanen 

Ring Djursland og lidt nord herfor forlystelsesparken, 

Skandinavisk Dyrepark. Der er en campingplads vest 

for Nødager. De rekreative anlæg er dog meget lidt 

markante i landskabet. 

Højspændingsledninger nordvest for Nødager 

Oprindelse 

Landskabskarakterområdet afspejler træk af en 

landbrugsmæssig udnyttelse, der strækker sig omkring 

200 år tilbage. I store dele af karakterområdet ses 

gårdene at ligge udflyttet i landskabet. I den vestlige 

del af karakterområdet har der dog fundet en udvikling 

sted igennem de seneste ca.200 år, med opdyrkning af 

hedearealer, nyetablering af flere husmandssteder, 

partier med nåletræer og levende hegn. Hestehave, der 

er en del af Høgholms hovedgårdsejerlav, 

repræsenterer et lille udsnit af en tidsdybde større end 

200 år. 


mønstre afspejles tydeligt, idet den vestlige mere 

sandede del af karakterområdet generelt har et mindre 

intensivt præg med flere tilplantninger i form af 

levende hegn og spredte nåletræs partier. 


Naturgrundlagets sammensætning med et bølget 

morænelandskab, der er delt i en overvejende lerede 

del i øst og mere sandede del i vest indvirker på de 

karaktergivende landskabselementer og de rumlige 

forhold. Der kan således i bebyggelsesmønsteret 

erkendes en variation mellem overvejende større og få 

gårde i de centrale og østlige dele til flere og generelt 

mindre gårde og husmandssteder i de vestlige dele. 

Endvidere fordeler bevoksningsmønsteret sig med en 

højere grad af tilplantning i vest med levende hegn og 

partier med nåletræer, mens ældre løvskove ses udbredt 

i de sydlige dele. Den intensive opdyrkning og 

småplantningerne i tilknytning til bebyggelsen i det 

åbne land ses imidlertid udbredt i hele området, dog 

med generelt større marker i de centrale dele. 

Variationen i landskabselementernes fordeling 

udtrykkes i landskabets skala og rumlige afgrænsning, 

der karakteriseres som middelskala og transparent 

afgrænset tenderende mod storskala og åbnet i de 

centrale dele af karakterområdet. I området omkring 

Mårup Mark bevirker den højere grad af tilplantning og 

den mindre markstørrelse en mindre skala og større 

lukkethed. Landskabets kompleksitet varierer fra at 

have en enkel sammensætning i den østlige del til at 

blive mere sammensat i den vestlige del. Strukturen er 

overvejende opbygget af flader bestående i opdyrkede 

marker, der i den vestlige del kombineres med linier i 

form af levende hegn. 

Landskabsoplevelsen er som helhed uforstyrret. 

Højspændingsledningerne og nyere boligområder ved 

Tirstrup og Kolind (tilgrænsende byområder) har kun 

lokal betydning. 

Karakterområdet virker visuelt roligt og stille. Der er 

dog synlige vindmøller udenfor området (Trustrup 

Morænelandskab) samt trafik på Grenåvej, der påvirker 

mindre dele af karakterområdet. Ring Djursland, 

Skandinavisk Dyrepark og campingpladsen har kun 

sæsonbestemt lokal betydning. 

Visuelle oplevelsesmuligheder optræder i kraft af 

morænelandskabets overordnede afgrænsning, der er 

givet af de omkringliggende lavtliggende områder. Den 

visuelle kontrast dette giver opleves bedst i 

karakterområdets østlige plateaulignende del, hvor der 

er næsten ubrudte udsigtsmuligheder over de nord for 

liggende landskaber. Naturarealer i form af de ældre 

løvskove i den sydlige del af området samt enkelte 

græssede overdrevsarealer på skråninger ned til Mårup 

Å giver muligheder for at opleve vilde planter og dyr. 

Kulturmiljøer repræsenteres af de mange gravhøje i 

den vestlige del af karakterområdet samt af Nøruplunds 

hovedgårdsbygninger. 

85

Stendysse mellem Mårup Mark og Skeldrup 



Intakthed 

De karaktergivende elementer er overvejende intakte, 

idet der er tale om et ældre landbrugsområde der fortsat 

dyrkes. Der har igennem de sidste ca.200 år dog fundet 

ændringer sted i arealanvendelsen. Disse ændringer er 

primært sket i den vestlige del af karakterområdet i 

form af fjernelse af hede- og overdrevsarealer samt 

tilplantninger med nåletræer på skråninger og spredt i 

landskabet og etablering af flere levende hegn. I 

Perioden ændrer bebyggelsesmønstret sig, idet flere 

husmandssteder oprettes efter lovene om jordrentebrug 

i 1919. Der anlægges en stribe parcelhuse sydøst for 

Nødager. 


De karaktergivende elementer vurderes til overvejende 

at være i en god tilstand. Husmandsstederne er 

overgået til boligformål, men landbrugsdriften 

opretholdes og gårdene synes generelt at være 

velholdte. Nogle af gårdene er med siloer og nyere 

tilbygninger. Enkelte landsbyhuse synes dog lidt 

misligholdte, men istandsættelse er i gang. De visuelle 

oplevelsesmuligheder er overvejende i god tilstand om 

end enkelte gravhøje er tilgroede. 


På trods af de relativt mange tekniske elementer i 

området, er elementerne af en størrelse, så deres 

påvirkning er underordnet det generelle indtryk af 

uforstyrrethed. Området forekommer derfor uforstyrret. 


Nøglefunktioner og potentialer for opretholdelse af den 

oprindelige landskabskarakter er fortsat drift af 

landbrugsarealerne, herunder plejning af de ældre 

løvskove. I den vestlige del af karakterområdet vil 

fjernelse af nåletræsbeplantninger og nogle af de 

levende hegn samt udvidelse af de ekstensivt drevne 

arealer bidrage til at styrke den oprindelige 

landskabskarakter. Fjernelse af tilgroning på gravhøje 

vil ligeledes bidrage til at styrke tilstanden af de 

visuelle oplevelsesmuligheder. 


Byvækst: Mulige byvækstområder i de vestlige og 

østlige udkanter af Tirstrup (dette er dog udenfor 

karakterområdets nuværende afgrænsning) 

Fremtidig overordnet vej: Mellem Teglgård og 

Tirstrup Møllegård nord om Tirstrup. 

Råstofgravning: Områdets sydøstligste del overlapper 

ganske lidt med Glatved administrationsområde. 

Skovrejsning: Stort sammenhængende 

skovrejsningsområde mellem Langelinie og Kolind i 

den nordvestlige del samt mindre område øst for 

Nødager i tilknytning til eksisterende nåletræspartier. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: Mellem 

Langelinie og Mårup Mark er et område, der er delvist 

sammenfaldende med kulturmiljøudpegningen for 

gravhøje, hvor skovtilplantning er uønsket. Endvidere 

er der mindre områder i erosionsdale samt på 

skrånende terræn i områdets østligste del, hvor 

skovtilplantning er uønsket. 

Særligt landskabeligt interesseområde: Hestehave, 

Nørreskov og Sønderskov, yderste del af erosionsdal 

ved Nødager samt arealer ned til Mårup Bæk i 

karakterområdets nordvestlige udkant. 

Kulturmiljø: Gravhøje syd for Nødager (en af landets 

største koncentrationer), Nøruplund 

husmandsudstykning, Råmosegård, der er tidligere 

fattiggård og sindssygehospital. 


Nødager og Tirstrup. 

Naturområder: Meget få spredte naturarealer omkring 

Mårup Mark og syd for Attrup. 

Mulige naturområder: Mulige naturområder i 

tilknytning til erosionsdale ved Nødager og Pederstrup, 

på arealer ned til Mårup Bæk samt i et område, der er 

sammenfaldende med området hvor skovtilplantning er 

uønsket, i områdets østligste del. 

MVJ- aftaler: Gældende MVJ-aftale (aftaler om 

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) på areal nord 

for Horstved, der er sammenhængende med et større 

areal med tidligere aftaler omkring Skeldrup. 

SFL område (særlig følsomt landbrugsområde): I 

tilknytning til vandløb samt tre grundvandsbetingede 

større sammenhængende områder ved Skeldrup, 

Drammelstrupgård og øst for Ørby. 

86

Vurdering af Pederstrup Morænelandskab (83) 




De karaktergivende elementer fremtræder tydeligt og understreger områdets karakter som intensivt 

landbrugslandskab med middelstore landskabsrum i form af marker afgrænset af levende hegn, mellemstore 

gårde i det åbne land og udskiftede landsbyer. Omkring Landsbyen Attrup ligger eksempelvis en del 

blokudskiftede gårde, mens der omkring landsbyen Drammelstrup ses en relativt tydelig men lille 

stjerneudskiftning. I den sydøstligste del af karakterområdet fremtræder afspejles oprindelsen af landskabet 

fra omkring udskiftningstiden således særlig tydeligt. Sammenhængen mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse er god, idet denne relativt lerede del af karakterområdet er intensivt opdyrket. Delområdet 

vurderes som værende særlig karakteristisk. 

karakteristisk 

Central del af karakterområdet 

I den centrale del af karakterområdet fremtræder de karaktergivende elementer mindre tydeligt, idet det 

transparente til åbne landbrugslandskab er sløret af flere nyere levende hegn og nåletræsplantninger etableret 

i midten af 1900-tallet. Således er landskabsrummene her mindre og arealanvendelsen mere varieret end i 

resten af karakterområdet. De tidligere tydelige stjerneudskiftningsmønstre omkring Pederstrup og Nødager 

er desuden sløret af plantninger og levende hegn, der i mange tilfælde går på tværs af de oprindelige 

markskel. Endvidere forekommer en del nyere husmandsbebyggelser ved Mårup Mark og Skeldrup, som 

formentlig er fra starten af 1900-tallet. Oprindelsen afspejles således mindre tydeligt pga. de relativt 

nyetablerede nåletræsparceller og tætliggende levende hegn, mens det sandede naturgrundlag afspejles i den 

mere ekstensive arealanvendelse. Samlet set vurderes området som værende karakteristisk. 



Den nordligste del af karakterområdet adskiller sig fra resten af området, idet det fremstår som et meget 

åbent storskala landbrugslandskab, der skråner ned mod Kolind Sund. De rumlige forhold danner her en så 

markant kontrast til resten af karakterområdet pga. fraværet af levende hegn og beplantninger samt pga. 

udsigter over sundet, at delområdet får en markant anderledes karakter. 



Nøruplund og hovedgårdsskovene 

Der forekommer visuelle oplevelsesmuligheder i forbindelse med de gamle inddigede hovedgårdsskove 

Hestehave, Nørreskov og Sønderskov nord for Tirstrup. Skovene er anlagt i forbindelse med hhv. 

hovedgårdene Nøruplund og Høgholm (udenfor karakterområdet). Nøruplunds jorder blev i starten af 1900tallet 

udstykket til husmandskolonier, og kun en lille del af Høgholms ejerlav ligger i karakterområdet. 

Derfor er oplevelserne primært knyttet til naturværdierne i skovene samt til Nøruplunds hovedbygninger, og 

kun i mindre grad til de knap så tydelige kulturhistoriske mønstre i landskabet. 

Nordligt delområde 

Det åbne og kontrasterende landbrugslandskab der grænser ned til Kolindsund indeholder visuelle 

oplevelsesmuligheder i form af vide udsigter over sundet og over de omgivende moræneflader. 

88


Intakthed 


Intaktheden er generelt god i den sydøstligste og nordligste del af karakterområdet. Dette skyldes at 

oprindelsen erkendes tydeligt i kraft af det uforstyrrede samspil mellem gårde, landsbyer, marker og levende 

hegn. De nyere husmandsbebyggelser der forekommer ved Nøruplund og Præstegårdsmark nord for Tirstrup 

understreger blot en senere udvikling i det oprindelige landbrugslandskab, og er ikke nok til at gøre 

intaktheden dårlig. 

Central del af karakterområdet 

I den nordvestlige del af karakterområdet er landbrugslandskabet både præget af husmandsbebyggelser ved 

Skeldrup, Langelinie og Mårup Mark, mange korte nord-syd orienterede levende hegn og en del mindre 

nåletræsplantninger. Disse elementer er tilsammen med til at sløre oprindelsen, idet de slører 

udskiftningsmønstrene omkring især Nødager. Samtidig ses andre arealanvendelser til rekreative formål som 

f.eks. Motorbane, Dyrepark og campingplads omkring Nødager. Omkring Mårup Mark er mange tidligere 

våde lavninger og vandhuller blevet drænet og opdyrket. Intaktheden vurderes følgelig til middel. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er generelt god i hele karakterområdet, da både de større gårde og de 

gamle husmandssteder fremtræder velholdte og i funktion. Ligeledes er de levende hegn tætte og velholdte i 

det meste af karakterområdet. 



Hele karakterområdet fremtræder uforstyrret, bortset fra den nordligste og åbne del der skråner ned mod 

Kolind Sund og derved påvirkes visuelt af den sydvendte byrand fra Kolind. Motorbanen, campingpladsen 

og dyreparken ved Nødager er lokaliseret så de ikke forstyrrer landskabet. 


Den samlede tilstand bliver derfor god for hele karakterområdet. 


Karakterområdets kapacitet overfor udviklingen med plantning af nåletræsparceller og flere hegn er lille, idet 

en sådan udvikling vil forværre den mindre stærke karakter og den mindre intakthed, der ses i den 

nordvestlige del af karakterområdet. 

Området har en meget lille kapacitet i forhold til eventuel skovrejsning (Regionplan 2005) i den nordlige og 

åbne del af landskabet ned mod Kolindsund. Eventuel skovrejsning vil ødelægge det åbne landbrugslandskab 

og de gode udsigter ud over sundet. Derimod vil skovrejsning på et mindre areal øst for Nødager kunne 

absorberes fint af de eksisterende nåletræsparceller. 

89

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Pederstrup Morænelandskab (83) 


Delområde 3: Sydøstlig del af karakterområdet 





Området skal bevares som intensivt opdyrket landbrugsområde med spredtliggende gårde og landsbyer, 

middelstore landskabsrum. 


• Man skal undgå etablering af levende hegn i form af korte nåletræshegn, idet der er tale 

om karakterfremmed hegnsbevoksning. 

• Man skal undgå etablering af større sammenhængende skovarealer, som vil lukke det 

transparente landbrugslandskab. 

• Gårdsamlingerne Attrup, Ørup og Drammelstrup skal friholdes for byudvikling i form af 

større samlinger af ny bebyggelse. 

• De tilbageværende oprindelige diger og levende hegn omkring Attrup og Ørup, som 

afspejler tidligere tiders blokudskiftning, skal bevares. 

Delområde 4: Nøruplund og Hovedgårdsskovene 





Nøruplund ejerlav, Nøruplund og de omkringliggende gamle skove Nørreskov, Sønderskov og Hestehave 

skal bevares. 

• Man skal undgå ændringer i bebyggelsesstrukturen, der kan sløre den karakteristiske 

husmandsbebyggelse Nøruplund, der er frastykket hovedgården Nøruplund. 

• Skovdigerne omkring hovedgårdsskovene skal vedligeholdes. 

• Bindingsvæks- og kampestensbygningerne på hovedgården Nøruplund skal bevares. 


Delområde 1: Nordlig del af karakterområdet 





De vide udsigter over Kolindsund og det åbne, kontrasterende landskab skal vedligeholdes. 


• Området skal friholdes for beplantning og levende hegn, der kan sløre udsigten over 

Kolindsund. 

• Området skal friholdes for skovrejsning, så områdets meget åbne karakter vedligeholdes. 

• Området skal friholdes for bebyggelse og andre elementer, der spærrer for udsynet. Dog 

kan der etableres smalle punktelementer, uden at det forstyrrer udsynet. 

91

Delområde 2: Central del af karakterområdet 





Omkring Nødager og Pederstrup skal landbrugskarakteren og de tilbageværende udskiftningsmønstre 

vedligeholdes. Omkring Mårup Mark skal den mere ekstensive karakter vedligeholdes og den oprindelige 

tilstedeværelse af våde lavninger og vandhuller skal styrkes. 

• Der bør ikke etableres flere levende hegn og spredtliggende nåletræsparceller omkring 

Nødager og Pederstrup. 

• Omkring Mårup Mark skal dræningen lokalt sløjfes for at kunne genetablere små våde 

arealer i form af mose- og vandhuller i de oprindeligt våde lavninger. Genetablering af 

våde arealer vil tilnærme området til dets oprindelige karakter. 

• Skovrejsningsområdet i Regionplan 2005 øst for Nødager, kan realiseres som 

sammenhængende skovareal, der i givet fald vil binde de eksisterende nåletræsparceller 

sammen, uden at karakteren ændres markant. 

• De rekreative anlæg i form af motorbane og campingplads skal fortsat holdes ikke-synlige 

fra omgivelserne. 

92


Tirstrup Hedeslette (84A) 


skemaer 84A-1 ved Øksenmølle og 84A-2 ved Mårup. 


Fladt til bølget terræn, dækket af nåletræsplantager 

med få små enkeltliggende gårde, mange smalle jord- 

og grusveje. 


Karakterområdet ligger umiddelbart syd for det 

centrale Djursland. Karakterområdet er afgrænset af 

Pederstrup og Hyllested Moræneplateau mod øst, 

Ebeltoft-/Mols Randmoræne mod syd og Thorsager 

Smeltevandsterrasse mod vest. 


Karakteren er fladt til bølget hedeslettelandskab, 

dækket af nåletræsplantager, med få små og 

enkeltliggende gårde i plantagerne samt enkelte 

mindre landsbyer. 

Den kulturhistoriske oprindelse af 

landskabskarakteren, knytter sig til det tidspunkt, 

hvor de tætliggende nåletræsplantager blev den 

dominerende arealanvendelse. Det skete i midten 

af 1900-tallet, og tidsdybden er derfor ca. 50 år. 


arealanvendelsen er god, idet nåletræsplantagerne 

og den relativt ekstensive opdyrkning 

understreger hedeslettens sandede aflejringer. 

Både langs med og i de omfattende plantager, 

findes mange middelstore, transparente til 

lukkede landskabsrum, hvor de omkransende 

skovbryn lukker rummene udadtil, mens interne 

hegnsplantninger gør rumdannelserne 

transparente. Landskabsrummene giver en enkelt 

opbygget mosaikstruktur bestående af åbne flader 

imellem nåletræerne, samtidig med at de danner 

kontrast til resten af karakterområdet. 

Området er overvejende stille og visuelt roligt, til 

trods for at Århus Lufthavn ligger i området. 

Der er visuelle oplevelsesmuligheder i form af 

naturoplevelser ved og udsigter over Øje- og 

Langesø og Stubbe Sø udenfor karakterområdet. 

Endvidere udgør et gammelt landsbymiljø ved 

Fuglslev samt kulturmiljøer ved Skramsø Mølle 

og hovedgården Søholt visuelle 


Landskabskarakterens og de visuelle 

oplevelsesmuligheders tilstand er overvejende 

god, idet oprindelsen fremtræder meget tydeligt 

pga. de tætte plantager. I den østlige del af 

karakterområdet, påvirker de mange sommerhuse 

dog lokalt landskabskarakterens tilstand. 

Naturgrundlag – Eha 

Hedesletten er dannet i forbindelse med den nordligere 

ekstramarginale smeltevandsdal, hvori Skodå og Hoed 

Å løber, og har således primært fungeret som 

afdræningsområde for de sydøst fra kommende 

gletschertunger. Smeltevandet har således løbet i 

nordvestlig retning mod et større sammenhængende 

dræningssystem, som Kolindsund er en del af. I den 

sydligste del findes et større sammenhængende område 

med dødisrelief, som ligeledes er dannet i det 

proglaciale afsmeltningsmiljø foran isranden. 

Jordbunden består overvejende af sandede og 

velsorterede ekstramarginale aflejringer samt af enkelte 

ferskvandsaflejringer koncentreret i dødisområdet. 

Terrænet ligger lidt lavere end omgivelserne i ca. kote 

25 - 30 og er svagt faldende mod nordvest. Det har 

udpræget fladekarakter med undtagelse af 

dødisområdet, der er mere kuperet og og småbakket, 

med en del afløbsløse lavninger. 

Området er præget af stor homogenitet, med undtagelse 

af dødisområdet, hvor variationen i jordbund og relief 

er større, dog uden at gøre området komplekst. 

Vandelementerne er primært knyttet til dødisområdet, 

hvor de to søer Øjesø og Langsø, samt en række 

mindre vandhuller og moser er karakteristiske 

eksempler på afløbsløse lavninger. I denne del af 

området løber ligeledes de mindre vandløb Gråske 

Bæk, Øksenmølle Å og Møllebæk, alle med afløb i 

Stubbe Sø mod syd. Mod nord er det vigtigste 

vandelement Mårup Å, der løber langs den nordøstlige 

områdegrænse mod Kolindsund. 



Arealanvendelsen er domineret af nåletræsplantager. 

Plantagerne, der varierer i størrelse, er 

sammenhængende og dækker næsten hele 

karakterområdet. De største plantager er Skramsø, 

Djursland, Snedkerhus, Søholt, Fruerlund og plantagen 

omkring Hvalskov. Langs vejene i området er der flere 

steder anlagt løvtræskulisser, og større arealer er 

friholdt for plantage, centralt i karakterområdet i 

tilknytning til lufthavnen, ved Øksenmølle samt i den 

nordlige del omkring Mårup. I den nordlige del, på det 

åbne areal ved Mårup ses endvidere enkelte 

småplantninger af nåletræer. 

94

Der er få levende hegn og diger i området, da de er 

begrænset til de åbne arealer, mens et længere dige ses 

i Djursland plantage. 

Dyrkningsform 

Som følge af den megen beplantning er 

landbrugsarealer næsten fraværende. Enkelte mindre 

landbrugsarealer ses i den nordlige del, som partier 

langs karakterområdets grænse og mellem plantagerne. 

Karakterområdet indeholder en del § 3 områder, 

primært i form af mose- og engarealer. F.eks. ses flere 

langstrakte partier med mose- og engarealer langs de 

forholdsvis mange vandløb i den sydlige del. De største 

§ 3 områder er Øjesø, Langsø samt et hedeområde i 

tilknytning til lufthavnen. 

Karakteristisk billede fra plantagerne med grusvej og 

løvtræskulisse langs højre side af vejen. 


Karakterområdet indeholder stationsbyen Tirstrup, som 

har udviklet sig fra landsby til et mindre bysamfund 

med parcelhuskvarterer som følge af anlæggelsen af 

lufthavnen under anden verdenskrig. Området 

indeholder endvidere fem mindre landsbyer. 

Landsbyerne Fuglslev, Mårup og Krarup ligger langs 

med vandløb i overgangen mellem plantagearealerne 

og det omkringliggende åbne land. Øksenmølle ligger 

mellem plantagearealerne, i tilknytning til et vandløb 

og Stabrand ligger i det åbne land lige ved lufthavnen. 

Der ligger desuden en gårdsamling i Gråskegårde og en 

kirke i Fuglslev. 

I karakterområdet ses kun meget få og små 

enkeltliggende gårde, som ligger i tilknytning til 

vandelementer og åbne arealer, mens enkelte ligger 

inde i plantagerne. Syd for Tirstrup ligger nogle 

husmandssteder, som er oprettet i løbet af den første 

halvdel af 1900-tallet. 

Hovedgården Søholt ligger tæt ved den nordlige søbred 

af Stubbe Sø. Hovedgården er dateret til 1200-tallet og 

hovedbygningen er fra 1600-tallet. 

Et stort sommerhusområde findes mellem Øksenmølle 

og Fuglslev, mens et mindre sommerhusområde findes 

sydøst for Fuglslev. 


Landsbyen Fuglslev, ligger som en cirkulær 

vejbebyggelse. Store dele af hovedgården Søholts 

jorder er blevet solgt fra, og der eksisterer ikke længere 

noget hovedgårdsejerlav i tilknytning til gården. 

Gårdanlægget består foruden hovedbygning i både nye 

og ældre avlsbygninger, brolagt gårdplads samt 

tilhørende parkanlæg, og der ses ældre løvskovspartier 

nær gården. 

Centralt i karakterområdet ligger Skramsø Mølle, med 

et gammelt møllehus, lille gårdanlæg og trævilla. 

Møllegården har skiftet funktion til plantagebolig i den 

store Skramsø Plantage. 

Inde i plantagerne i den nordvestlige del af 

karakterområdet, findes enkelte gravhøje samt en 

dysse. 

Der er bunkers fra 2. verdenskrig, både i Stabrand og 

indenfor lufthavnsområdet. 


Der er to overordnede veje gennem karakterområdet, 

en øst-vestgående syd om lufthavnen og en nord-syd 

gående gennem Øksenmølle. 

Der står flere telemaster i tilknytning til lufthavnen. 

Tirstrup Lufthavn består i lufthavnsterminal, 

parkeringsanlæg osv. Lufthavnen blev anlagt af den 

tyske besættelsesmagt under anden verdenskrig. 

I området mellem Gravlev og Tirstrup er der enkelte 

steder rester efter en jernbane, som tyskerne var ved at 

anlægge mellem Gravlev og Lufthavnen for, at 

forbinde lufthavnen med Ebeltoft. Strækningen er ikke 

fredet og derfor forsvinder den gradvist. 

Kvæg græsser på engene nær en lille gård. 

Oprindelse 

Den kulturhistoriske oprindelse af landskabskarakteren 

knytter sig til det tidspunkt, hvor de tætliggende 

nåletræsplantager blev den dominerende 

95

arealanvendelse. Dette skete i starten og midten af 

1900-tallet, og tidsdybden er således omkring 50 år. 

Arealanvendelsen er således præget af de 

gennemgribende ændringer, som er foregået mellem 

begyndelsen af 1900-tallet og indtil omkring 1950, 

hvor området har fået sin nuværende karakter. 

Ændringerne består i en gradvis tilplantning af tidligere 

ekstensive og tyndt befolkede hede- eng- og 

mosearealer, og området er derfor blevet gradvist 

omskabt fra åbne hedearealer til de lukkede 

nåletræsplantager, der er karaktergivende i dag. 


arealanvendelse erkendes stadig tydeligt på trods af de 

store ændringer i området. Tidligere understregede de 

ekstensive hede- og eng- og mosearealer den sandede 

jordbund, mens det i dag er nåletræsplantagerne og de 

små markfelter, der afspejler naturforholdene. 

Kirken i Fuglslev. 


Karakterområdet er præget af et fladt til let bølget 

terræn, der er dækket af nåletræsplantager, hvori der 

ligger små, enkeltliggende gårde og mange smalle jord- 

og grusveje. I plantagerne er arealanvendelsen 

overvejende sammensat af nåletræsplantager, marker, 

enge, gårde, sommerhusområder og veje. 

I plantagerne ses enkelte opdyrkede arealer uden anden 

beplantning end levende hegn og småbevoksninger. 

Disse arealer danner kontrast til den fremherskende 

karakter, og landskabselementerne består her af mindre 

markfelter, små gårde og landsbyer samt af jordveje. 

De kontrasterende arealer er enkelt sammensat og er 

afgrænset udadtil af nåletræsplantagerne. 

Landskabsrummene i de kontrasterende områder er af 

middelskala og afgrænsningen er overvejende 

transparent, da mange af landskabsrummene internt 

adskilles af levende hegn eller småbevoksninger. Nogle 

af landskabsrummene ligger inde i selve plantagen og 

har derfor overordnet set en lukket afgrænsning. 

Der anes et svagt til middel mønster i form af en 

mosaik af marker inde i plantagerne. Strukturen af 

landskabsrummene er domineret af flader i form af de 

åbne arealer inde i plantagerne. 

Karakterområdet er overvejende stille og visuelt roligt. 

Dog er der ved de få overordnede veje og nær 

lufthavnen en del støj og visuel uro i form af bil- og 

flytrafik. 

En overordnet rumlig afgrænsning af karakterområdet 

erkendes i den østlige udkant i form af det hævede 

morænelandskab ved Pederstrup. 

Området indeholder visuelle oplevelsesmuligheder i 

form af naturoplevelser og udsigter i tilknytning til 

Øjesø og Langesø og Stubbe Sø udenfor 

karakterområdet. Desuden er der visuelle 

oplevelsesmuligheder i form af et gammelt 

landsbymiljø i Fuglslev med gamle gårde, præstegård 

og kirke. Der er desuden knyttet oplevelsesmuligheder 

til kulturmiljøerne ved Skramsø Mølle og hovedgården 

Søholt. 

Udsigt over Langsø 



Intakthed 


knytter sig til det tidspunkt hvor de store 

sammenhængende plantager dækkede det meste af 

karakterområdet. Tidsdybden af den kulturhistoriske 

oprindelse er på omkring 50 år og intaktheden af 

landskabskarakteren er god, da oprindelsen tydeligt ses 

i de velholdte plantager. 


Tilstanden af de karaktergivne landskabselementer er 

god, da både plantager, marker og gårde er velholdte. 

96

Endvidere er tilstanden af de visuelle 

oplevelsesmuligheder god. 


Landskabskarakterområdet og de visuelle 

oplevelsesmuligheder er overvejende uforstyrret af 

væsentlige visuelle og støjmæssige påvirkninger. Dog 

er karakteren middel forstyrret i den østlige del af 

karakterområdet, pga. de mange sommerhuse, samt af 

støj fra lufthavn og lokalt fra overordnede veje. 


Det er nødvendigt fortsat at drive jordbrug i området, 

både i form af skovbrug i plantagerne og landbrug på 

markerne, for at opretholde karakteren af området. 

Desuden er det vigtigt at fastholde de åbne arealer inde 

i plantagerne, ved fortsat at dyrke markerne og græsse 

eller drive høslæt på enge og græsningsarealer. 


Byvækst: Et areal ved Stabrand er udlagt som mulig 

byzone. Et areal øst for Tåstrup er udpeget som byzone 

og i den sydlige del af Tirstrup er udlagt som mulig 

byzone, ligesom der også er et byzone areal der støder 

op til det sydlige Tirstrup. 

Landskabelige interesseområder: Mange arealer er 

udpeget, herunder et hedeområde i den vestlige del af 

lufthavnsområdet, arealerne langs Øksenmølle Å samt 

Møllebæk, Øjesø, Langsø og Ulstrup Å. 

Kulturmiljø: Der er tre områder med kulturhistoriske 

interesseområder. Et oltidsagersystem ved Korup Sø, 

Fuglslev ejerlav og et område centralt i 

karakterområdet omkring Skramsø Mølle og Plantage. 

Skovrejsning: Der er udlagt flere små arealer til 

skovrejsning i karakterområdet. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: Der er 

udlagt flere mindre arealer hvor skovrejsning er 

uønsket. Arealerne hvor skovrejsning er uønsket er i 

høj grad sammenfaldende med de mulige naturarealer. 

Geologiske interesseområde: Det meste af den sydlige 

del af området er udpeget samt et område vest for 

Århus-Tirstrup Lufthavn. 

Naturområder: Omkring Øksenmølle er alle de lysåbne 

arealer udpeget til § 3 områder, hvilket det også er 

enkelte andre steder i karakterområdet. 

Mulige naturområder: En del arealer er udpeget til 

mulige naturområder, bl.a. arealer langs Øksenmølle Å, 

Øjesø og omkring den vestlige ende af landingsbanen i 

Århus-Tirstrup Lufthavn. 


Der er udpeget SFL-områder langs flere vandløb og 

omkring og nord for Øksenmølle. 

Lavbundsområder: Der er en del smalle 

lavbundsarealer koncentreret omkring søer og vandløb 

i området 

Andet: Århus-Tirstrup Lufthavn ligger mellem Grenå- 

Århus landevejen og Stabrand. Det er planlagt at 

forbinde Feldballe/Ebeltoft vejen med 

Feldballe/Tirstrup vejen, ved at anlægge en overordnet 

vej lige uden om Feldballe, på den østlige side. 

97

Vurdering af Tirstrup Hedeslette (84A) 



Plantagen 

Hele den tilplantede del af karakterområdet fremtræder som en typisk og relativt homogen nåletræsplantage, 

hvor skovarealerne er inddelt i sammenhængende rektangulære parceller med træer af forskellig alder. 

Træartsfordelingen i de enkelte parceller er som oftest meget homogen, og skovbrynene, der afgrænser 

karakterområdet udadtil, står som markante linier i landskabet med kun en smal løvtræskulisse som 

skovbryn. Således afspejles både naturgrundlaget og oprindelsen tydeligt i arealanvendelsen, og den 

beplantede del af karakterområdet vurderes derfor at være særlig karakteristisk. 


Åbne arealer i plantagen 

Tre mindre arealer er alle friholdt for sammenhængende beplantning og opdyrket i større eller mindre grad 

med blandet landbrug og græsning. Arealerne ligger dels i udkanten af karakterområdet og dels inde i 

plantagerne, og fælles for dem er, at de danner både rumlige og arealanvendelsesmæssige kontraster til de 

tætte nåletræsplantager. Delområderne er derfor vurderet som værende kontrasterende. 



Fuglslev og søerne 

Landsbyen Fuglslev i den sydøstlige del af karakterområdet udgør et samlet kulturmiljø, som understeges af 

en række fine ældre landsbyhuse beliggende omkring en gammel kirke. Omkring Langsø og Øjesø ses 

endvidere visuelle oplevelsesmuligheder i form af større åbne vandflader som danner en både rumlig og 

naturmæssig kontrast til de omkringliggende plantager. 


Intakthed 


Karakterområdet har en god intakthed, idet plantagearealerne tydeligt afspejler områdets oprindelse i midten 

af 1900-tallet, ligesom de transparente og opdyrkede delområders udbredelse svarer til deres udbredelse i 

midten af 1900-tallet. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er god, da der sker en stadig foryngelse af plantagerne, hvilket ses på 

forekomsten af gentagende parceller med forskellige typer af yngre plantninger. De opdyrkede arealer og 

bebyggelsen er ligeledes godt vedligeholdt og i funktion. 



Området forekommer generelt uforstyrret. Lufthavnen er dog lokalt forstyrrende, idet flystøj påvirker 

området. Den er dog relativt lidt trafikeret og derfor er påvirkningen kun sporadisk. I tilknytning til 

lufthavnen ligger nogle større bygninger og en stor parkeringsplads grænsende ud til den østlige del af 

karakterområdet, som har en forstyrrende effekt på det mere åbne og kontrasterende delområde omkring 

Stabrand. 

99


Den samlede tilstand for karakterområdet vurderes at være god. 


De mere åbne og opdyrkede kontrasterende delområder har en begrænset kapacitet i forhold til eventuel 

skovrejsning i de udpegede skovrejsningsområder (Regionplan 2005). Især delområderne omkring 

Øksenmølle risikerer at blive reduceret i et omfang, så de mister deres karakter og dermed deres 

kontrastskabende virkning i plantagerne. Et resultat heraf vil være en reduceret variation i landskabet. 

100

101

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Tirstrup Hedeslette (84A) 


Delområde 1: Plantagen 



• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder (dog visuelle oplevelsesmuligheder ved søerne) 

Forvaltningsstrategier: 

Den homogene nåletræsplantage med markante skovbryn og enkelte søer skal bevares. 

• Plantagearealerne skal fortsat drives, så plantagen fremstår velplejet og i konstant 

foryngelse. 

• Skovbrynene bør plejes, så de fortsat danner skarpe både indre og ydre afgrænsninger 

mod de opdyrkede arealer i og omkring plantagen. 

• Søerne Øjesø og Langsø inde i plantagen skal bevares, så de fortsat danner åbne lommer 

med store indre rum i plantagen. 

• Eventuelt nyt byggeri i sommerhusområdet vest for Fuglslev skal holdes adskilt fra den 

oprindelige bebyggelse i landsbyen. 

• Bækkene i den sydlige del af plantagen bør bevares, for at bibeholde variationen og 

oplevelserne i denne del af plantagen. Dræning bør derfor undgås. 

• Kulturmiljøerne Skramsø Mølle og bygningsmassen til hovedgården Søholt bør bevares 

og beskyttes, så de bevarer deres nuværende gode tilstand. 


Delområde 2: Åbne arealer i plantagen og Fuglslev 



• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder (dog visuelle oplevelsesmuligheder omkring Fuglslev) 


De utilplantede arealer med karakter af transparente opdyrkede landbrugsområder med levende hegn skal 

vedligeholdes, og landsbyen Fuglslev med oprindelige landsbyhuse og kirke skal ligeledes vedligeholdes. 


• Landsbyen Fuglslev med velbevarede landsbyhuse og landsbykirke skal vedligeholdes, og 

eventuel ny bebyggelse skal indpasses i den oprindelige byggestil, så landsbyens 

oprindelige karakter bevares. 

• Hedearealerne i udkanten af flyvepladsen skal fortsat vedligeholdes. 

• Flyvepladsen skal fortsat holdes afskærmet af plantagen. 

102

103


Tirstrup Hedeslette (84B) 

09.08.05 JT og MSL. Regionalt niveau. Feltreg. skema 

84B-1 Fuglslev. 


Intensivt landbrug i fladt til bølget terræn, med 

mellemstore til store gårde, omgivet af 

småbevoksninger. Store transparente landskabsrum 

med en del levende hegn og landsbyer. 


Området er mod vest afgrænset af kraftige og markante 

skovbryn. Fra vest strækker området sig i en bred 

bræmme mod øst, hvor det langs Hoed Å er afgrænset 

af Syddjurs Kommunegrænse. Området er afgrænset 

mod syd af de markante skovbryn i overgangen til det 

skov- og plantage beklædte Hyllested 

Morænelandskab, og mod nord af Pederstrup 

Morænelandskab og landsbyen Balle. 


Karakteren udgøres af en flad smeltevandsslette 

med jordbund bestående af ekstramarginale 

aflejringer domineret af intensivt dyrkede 

landbrugsarealer. Derudover består 

arealanvendelsen af landsbyer/stationsbyer af 

varierende størrelse, en del større, spredtliggende 

gårde omgivet af småplantninger og forholdsvis 

mange levende hegn og større råstofgrave. 

Den kulturhistoriske oprindelse knytter sig til 

tiden omkring landboreformerne for omkring 200 

år siden, og erkendes bl.a. i kraft af de dengang 

udflyttede gårde i det åbne land. 


arealanvendelse erkendes i form af naturarealer 

på de stejleste skråninger samt i Hoed Å ådal. I 

forhold til den sandede jordbund ses dog relativt 

få ekstensive arealer, mens de lange levende hegn 

afspejler forholdene bedre. 

Det intensive landbrugslandskab er et åbent 

landskab, hvor store marker og gårde giver 

landskabet en stor skala. Landskabets struktur er 

enkelt opbygget med store flader og linier, skabt 

af marker og omkransende levende hegn. 

Området er visuelt uroligt og støjende, på grund 

af flere vindmøller og den megen lastbiltrafik 

med råstoffer. 


forbindelse med naturarealerne ved Hoed Å og 

Ballemølle Å i form af enge i dalbunden og ved 

Hoed Å skovbevoksning på dalsiderne. 


karaktergivne elementer er samlet set middel, 

men er for de enkelte elementer varierende. 

Gårdene, bevoksningerne omkring gårdene og de 

intensivt opdyrkede marker er i god stand, mens 

de levende hegn varierer fra kraftige og velholdte 

til små og mindre godt holdte. Desuden er selve 

det flade til bølgede terræn i dårlig tilstand, pga. 

råstofindvindingen i området. 

Naturgrundlag – Eha 

Landskabskarakterområdet udgør den østlige halvdel af 

Tirstrup Hedeslette. Tirstrup Hedeslette er dannet i 

forbindelse med smeltevandsdalen der ligger mod nord, 

hvor Skodå og Hoed Å løber. Hedesletten har fungeret 

som det primære afdræningsområde for 

gletchertungerne, der kom fra sydøst. Smeltevandet løb 

i nordvestlig retning, mod et større sammenhængende 

dræningssystem, som Kolindsund er en del af. 

Jordbunden i karakterområdet består overvejende af 

sandede og velsorterede ekstramarginale aflejringer. 

Derudover findes der enkelte ferskvandsaflejringer 

langs vandløbene og moserne, samt morænesands 

aflejringer i et bælte, mellem Birkesig og området ved 

Hyllested. 

Terrænet ligger i kote 20 - 30 og har udpræget 

fladekarakter, hvilket i høj grad præger landskabet. 

Naturgeografisk er det et meget homogent område, da 

jordbunden er ensartet og terrænet er fladt. 

Karakterområdet afgrænses i øst af Hoed Å og ved 

Rosmus løber Ballemølle Å. Nord for Hyllested ligger 

tre moseområder, Stormose, Trindmose og Bispemose. 

Ved Stormose og Bispemose ses kunstige 

afvandingskanaler. 

104

Den flade hedeslette med kraftige levende hegn. 



Der findes enkelte småbevoksninger med løv og nål. 

Nogle af bevoksningerne er lokaliseret i tilknytning til 

mose-, eng- og råstofgraveområder. 

Karakterområdet indeholder en del mellemlange til 

lange levende hegn, der overvejende er orienteret i 

nordlig/sydlig retning. Hegnene ligger tættest i den 

østlige del af området. 

Der ses lange diger syd for Balle og vest for Rosmus, 

men generelt er der kun få diger i karakterområdet. 

Dyrkningsform 

Karakterområdet er intensivt dyrket med forholdsvis få 

ekstensive arealer. De få ekstensive arealer er blandt 

andet halvkulturarealer i form af overdrev og enge, der 

overvejende findes i den centrale og østlige del. Der er 

også mindre moser i karakterområdet, langs 

vandløbene og nær Hyllested i den sydlige del. 


Karakterområdet indeholder fire landsbyer. Balle og 

Rosmus ligger som randlandsbyer i tilknytning til 

engarealer omkring henholdsvis Hoed Å og Ballemølle 

Å, mens Ny Balle ligger i tilknytning til et kalkværk 

syd for Balle. Balle, Ny Balle og Hoed (udenfor 

kommunegrænsen) udgør i dag en sammenhængende 

bebyggelse. Rosmus, Hyllested og Balle har tidligere 

været stationer på den nu nedlagte Ebeltoft-Trustrup 

jernbane. Der er endvidere kirker i Rosmus og 

Hyllested. 

I den sydlige del af Ny Balle ligger en større 

vindmøllefabrik. 

Karakterområdet indeholder en del spredtliggende 

mellemstore til store gårde. Der er en enkelt mindre 

samling af husmandssteder, som er oprettet før 1867 i 

den centrale del af karakterområdet ved Kærsholm. 


Balle og Hoed (udenfor kommunegrænsen) har 

oprindeligt ligget som to randlandsbyer langs Hoed Å, 

og landsbyerne er nu vokset sammen. Balle har haft en 

betydelig vækst i nordlig retning som følge af 

jernbanens anlæggelse og den stigende indvinding af 

råstoffer. 

Syd for Balle blev der opført flere arbejderboliger i 

tilknytning til kalkværket og den tilhørende fabrik. Nu 

er kalkværket revet ned, men flere bebyggelser er 

kommet til, i det der nu hedder Ny Balle. 

I Hyllested kan der spores en stationsbyudvikling i 

nordlig retning i form af villaer, der ligger mellem den 

ældre bykerne og den nedlagte station. Stationen 

forekommer at være den mest autentiske og 

velbevarede station på strækningen Ebeltoft-Trustrup. 

Husmandsbebyggelsen ved Kærsholm ligger i 

tilknytning til mosearealerne i Stormose. 

Karakterområdet indeholder både nuværende og 

tidligere produktionsanlæg til indvinding af kalk. I Ny 

Balle ligger en fabrik med relation til kalkindvinding, 

og i Birkesig ligger fem mindre kalkovne, der er opført 

i 1920’erne men i dag er ude af drift. 

Syd for Balle og Rosmus samt omkring Hyllested ses 

enkelte rester af den nu nedlagte jernbanestrækning 

Ebeltoft-Trustrup (1901-68). 


I den nordlige del af karakterområdet er der en øst- 

/vestgående overordnet vej. Udover den overordnede 

vej er der få andre mindre veje i området. 

Vest for Kærsholm går en nord-/sydgående 60 KV 

højspændingsledning tværs gennem karakterområdet. 

Der står fire vindmøller på række, syd for Ny Balle 

mens der står flere enkeltstående vindmøller vest for 

Kærsholm. I den sydlige del af Balle står der en 

telemast. 

De nuværende og tidligere råstofgrave erkendes let 

mange steder i karakterområdet, hvor der graves efter 

er grus, sten og kalk. 

Oprindelse 

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er 

knyttet til landboreformerne for omkring 200 år siden. 

Allerede dengang var området domineret af 

landbrugsdriften, og fordelingen mellem 

landbrugsarealer og naturarealer har kun ændret sig en 

smule siden slutningen af 1800-tallet. Der erkendes 

ikke noget karakteristisk udskiftningsmønster omkring 

landsbyerne, men udflytningen erkendes, ved at der 

ligger en del større og spredtliggende gårde i det åbne 

land. Mange af de oprindelige og karaktergivende 

elementer relateret til landbrugsproduktionen, som 

f.eks. husmandssteder, udflyttede gårde og levende 

hegn erkendes stadig i landskabet. Desuden ses 

tydelige spor af tidligere tiders råstofindvinding i form 

af nedlagte grusgrave og gamle produktionsanlæg. 

105

Sammenhæng mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse ses i dag i form af naturarealer på 

skråningerne og i selve ådalene ved Hoed Å og 

Ballemølle Å ved Rosmus. I størstedelen af 

karakterområdet, der er karakteriseret ved fladt terræn, 

drives der intensivt landbrug med en del lange levende 

hegn, der afspejler det sandede udgangsmateriale. 


Det intensive landbrugslandskab er et transparent 

storskalalandskab med landsbyer og få spredte, 

mellemstore til store gårde og store marker. 

Landskabets struktur er enkelt opbygget med store 

flader og markante linier skabt af hhv. marker og 

levende hegn. 

Området er visuelt uroligt på grund af flere vindmøller 

og den megen lastbiltrafik med råstoffer. Udover den 

visuelle uro er der også en del støj i karakterområdet 

specielt omkring de aktive råstofgrave. Der kommer 

både støj fra selve råstofindvindingen og fra den tunge 

lastbil trafik den afstedkommer. 

I forhold til råstofgravningens påvirkning af 

landskabskarakteren sker denne på to niveauer i form 

af henholdsvis aktive og efterbehandlede råstofgrave. 

De aktive råstofgrave fremstår som store og rå tekniske 

elementer i landskabet, og virker derfor forstyrrende. 

De efterbehandlede råstofgrave ses tydeligt i 

landskabet flere steder i karakterområdet, og kendes på 

at de er meget flade i bunden og samtidig omgivet af 

høje og stejle volde. 

Der forekommer mindre arealer med visuelle 

naturoplevelsesmuligheder i form af muligheder for at 

se flora og fauna i områderne omkring Hoed Å og nær 

Ballemølle Å ved Rosmus. Her danner bevoksning på 

dalskråningerne og enge i dalbundene små ekstensive 

arealer der afspejler naturgrundlaget tydeligt. 



Intakthed 


knytter sig til landboreformerne for omtrent 200 år 

siden, og den ses i landskabet i form af de udflyttede 

gårde omgivet af bevoksninger og de intensivt 

opdyrkede marker opdelt af levende hegn. 

Intaktheden af landskabskarakteren er dårlig, til trods 

for at det transparente landbrugsland med landsbyer og 

udflyttede gårde ses tydeligt. Det skyldes at de aktive 

og efterbehandlede råstofgrave giver et indtryk af et 

dominerende modelleret landskab, hvor det oprindelige 

landskab sløres eller lokalt helt er ændret. 



karaktergivne elementer er samlet set god. Gårdene, 

bevoksningerne omkring gårdene og de intensivt 

opdyrkede marker er i god stand, mens de levende 

hegn varierer fra at være kraftige og velholdte til små 

og mindre velholdte. 


Landskabskarakteren er forstyrret af den omfattende 

eksisterende råstofgravning i området, idet de aktive 

råstofgrave fremstår som store arbejdspladser med 

maskiner og store dynger sand, grus og sten. 

Landskabskarakteren er tillige moderat forstyrret af fire 

vindmøller, der står sydvest for Ny Balle. 


Det er nødvendigt med en fortsat landbrugsproduktion 

for at opretholde landskabskarakteren. Desuden er det 

nødvendigt at efterbehandle nedlagte råstofgrave med 

omtanke. 

Skrænten på en efterbehandlet råstofgrav, Øst for 

Tirstrup. 


Byvækst: Ved Balle, ny Balle og Tirstrup er der arealer 

med mulige byvækstområder, og ved Balle og Ny Balle 

tillige områder med kommuneplanlagte fremtidige 

byzoner. 

Naturområder: Flere mindre arealer er udpeget som 

naturområder, specielt omkring Hoed Å og Stormose. 

Mulige naturområder: Flere arealer er udpeget som 

mulige naturområder, bl.a. områder omkring Hoed Å 

og langs Ballemølle Å syd om Rosmus og indtil Balle. 

Landskabelige interesseområder: Hoed Å dalen er 

udpeget. 

Kulturmiljø: Der er flere bevaringsværdige 

kulturmiljøer i området. I tre områder nær Birkesig 

ligger der henholdsvis to bevaringsværdige kalkværker 

og en del af hovedgårdslandskabet tilhørende 

Hovedgården Ruggård, der ligger i det syd for liggende 

106

karakterområde. I den vestlige del af karakterområdet 

ved Fuglslev, er der udpeget et areal, der er en del af et 

stort kulturhistorisk interessant areal omkring Fuglslev. 

Skovrejsning: Et område syd for Birkesig og næsten 

hele arealet vest for Kærsholm, er udpeget som 

skovrejsningsområde. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: På nogle 

arealer er skovrejsning uønsket, bl.a. områder langs 

Ballemølle Å syd om Rosmus og indtil Balle, arealer 

ved Hoed Å samt Kærsholm. 

Geologiske interesseområde: Området omkring Hoed 

Å er udpeget som geologisk interesseområde, hvilket 

også gælder for området sydøst for Fuglslev og et lille 

område i den vestlige del af området ved Kejsergård. 


Der er udpeget SFL-områder ved Hoed Å, langs den 

østlige halvdel af grænsen indtil Pederstrup 

Morænelandskab, mellem Gravlev og Fuglslev og i 

Stormose nord for Hyllested. 

Lavbundsområder: Der er udpeget lavbundsområder 

langs Hoed Å og på andre få og små arealer i området. 

Råstofgraveområder: Et stort område mellem Tirstup, 

Fuglslev, Ørup og Kærsholm er udlagt som 

råstofgraveområde. Der er udlagt et stort 

råstofadministrationsområde, der dækker hele det 

østlige karakterområde fra Rosmus til 

kommunegrænsen og videre til kysten. 

Kirkeindsigtsområder: Naboarealerne til kirkerne i 

Rosmus og Hyllested samt til kirken i Hoed (udenfor 

kommunegrænsen). 

107

108

Vurdering af Tirstrup Hedeslette (84 B) 




De karaktergivende elementer, der afspejler oprindelsen omkring udskiftningstiden i kraft af den opdyrkede 

landbrugsflade opdelt af levende hegn med udflyttede gårde og mindre husmandssteder, fremtræder 

nogenlunde tydeligt i landskabet. Oprindelsen er dog noget sløret af den omfattende råstofgravning, der 

foregår i området. Resultatet er, at råstofgravningen er i gang med at omforme landskabet, og især påvirkes 

terrænet og arealanvendelsen. Resultatet er, at terrænet får dybe huller, som afgrænses skarpt mod den 

omkringliggende bølgede hedeslette. Beplantningen i de nedlagte råstofgrave består primært af nyere 

opvækst med nåletræer, hvilket påvirker landskabets karakter anderledes end de oprindelige små 

løvtræsplantninger, der ellers ses i karakterområdet. Sammenhængen mellem arealanvendelse og 

naturgrundlag er generelt god. Området vurderes derfor som karakteristisk. 

Sydvestlig del af karakterområdet 

I den sydvestlige del af området, der ikke er påvirket af råstofgravning, fremtræder de karaktergivende 

elementer og mønstre hørende til landbrugsproduktionen tydeligere. Dog er større engarealer ved Stokbæk 

og Stormose blevet hhv. drænet og er tilgroet siden oprindelsen, og dermed er sammenhængen mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse sløret en smule i dette område. Dette område vurderes derfor ligeledes at 

være karakteristisk. 


Hoed Å og Ballemølle Å 

I landbrugslandskabet, der er præget af råstofgravning, fremstår naturarealerne omkring Hoed Å og 

Ballemølle Å ved Rosmus som visuelle oplevelsesmuligheder, idet de giver mulighed for at opleve nogle 

natur- og halvkulturarealer i det ellers intensivt udnyttede landskab. Hoed Ådalen er kendetegnet ved en stor 

beplantningsgrad, og i dalen ved Rosmus forekommer græssede engarealer. 


Intakthed 


Oprindelsen i den nordlige del af karakterområdet er påvirket og sløret af råstofgravningen, som bryder de 

eksisterende kulturhistoriske mønstre og ændrer terrænet markant i en sådan grad, at områdets intakthed 

vurderes som værende dårlig. Især syd for Balle gør dette sig gældende. Vurderingen er foretaget på trods af, 

at oprindelsen ellers afspejles i det omkringliggende landbrugslandskab. 


I den sydvestlige del ses et delområde med landbrugslandskab uden råstofgravning eller andre slørende 

elementer. Dog er enkelte lavtliggende tidligere eng- og mosearealer i dag enten drænede og opdyrkede eller 

sprunget i skov. Derfor vurderes delområdets intakthed at være middel. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er overvejende god, idet de fleste 

gårde, marker og levende hegn er velplejede og i funktion. Endvidere fremtræder de ekstensive naturarealer 

omkring Hoed Å og Ballemølle Å ved Rosmus som velplejede. 

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af Stormose er middel, eftersom at dele af mosen er tilgroet. 

109



Området vurderes generelt at være forstyrret af den omfattende råstofgravning, idet de enkelte graveområder 

med grusbunker og produktionsmaskiner har karakter af større tekniske elementer, der visuelt forstyrrer 

landskabet. Desuden giver den megen tunge lastbiltrafik til og fra graveområderne en del støj. Endelig 

forstyrres landskabet visuelt af en samling større vindmøller ved Ny Balle. 


Den samlede tilstand for den nordlige del af karakterområdet vurderes at være dårlig pga. den omfattende 

råstofgravning, mens den er middel i den sydvestlige del, som ikke er påvirket af denne. 


Området har en meget lav kapacitet overfor yderligere udvidelse af graveaktiviteterne. Hvis 

graveaktiviteterne udvides i området udlagt til graveområde (Regionplan 2005), vil de påvirke det 

sydvestlige delområde, hvor tilstanden i dag er middel, negativt. Landbrugslandskabet der i dag erkendes 

mellem råstofgravene, vil i givet fald risikere at blive endnu mere negativt påvirket, og dermed få den samme 

dårlige tilstand som i resten af karakterområdet. 

Områdets kapacitet overfor skovrejsning er ligeledes meget lille, idet skovrejsning vil sløre landbrugsfladen 

og de kulturhistoriske mønstre og tilnærme områdets karakter til det vest for liggende karakterområde. 

Kapaciteten er høj i forhold til realisering af de mulige byvækstområder syd for Balle og syd for Tirstrup, og 

vil ikke ændre områdets tilstand væsentligt. Balle er en landsby med spredt bebyggelse, og eventuel ny 

bebyggelse vil hovedsageligt komme til at ligge inden for byens rammer. Eventuel byudvikling ved Tirstrup 

vil omfatte et stykke af landbrugslandskabet, men de karaktergivende elementer og kulturhistoriske mønstre 

vil ikke blive ændret eller sløret væsentligt. 

110

111

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Tirstrup Hedeslette (84 B) 


Delområde 1: Sydvestlig del af karakterområdet 





Områdets karakter af intensivt landbrugslandskab med spredte gårde og enkelte husmandssteder skal 

vedligeholdes, og tilstedeværelsen af mindre eng- og mosearealer landbrugslandskabet skal styrkes. 


• Arealerne i Stormose, der på nuværende tidspunkt er tilgroet, bør ryddes delvist og plejes 

med græsning af de fritlagte arealer. Således forhindrer man, at de oprindelige 

mosearealer konverteres fuldstændigt til skov. 

• Arealerne omkring Stokbæk kan med fordel genoprettes som smalle græssede enge, 

hvilket vil styrke landskabets oprindeligt mere varierede karakter. 

• Landsbyhusene og gårdene i den meget velbevarede landsby Hyllested bør bevares, og 

landsbyen bør friholdes for større klynger af ny bebyggelse, der ikke er tilpasset den 

oprindelige bebyggelse. 

• Afgrænsningen mellem plantagearealerne vest for karakterområdet og det transparente 

landbrugslandskab i selve karakterområdet bør fortsat være skarp, så forskellen mellem 

karakteren i de to karakterområder opretholdes. 


Delområde 2: Nordlig del af karakterområdet 



• Ingen visuelle oplevelsesmuligheder (dog visuelle oplevelsesmuligheder i de små ådale mod øst) 


Områdets karakter af intensivt landbrugslandskab med mindre dale skal styrkes, og arealerne med tidligere 

råstofgrave skal genoprettes. 


• Arealer med nedlagte råstofgrave skal genoprettes så deres fremtræden bliver så naturlig 

som mulig. Formen på de skarpt markerede kanter omkring gravene bør ændres og gøres 

mere blød, og gravene kan med fordel genoprettes som naturligt udformede søer 

omkranset af f.eks. buske og krat. 

• Under udformningen af de aktive råstofgrave og deres nære omgivelser bør man indtænke 

gravenes fremtidige form og funktion, når de engang i fremtiden skal nedlægges. 

• Man bør tilstræbe en afskærmende beplantning bestående af løvtræer omkring både de 

nedlagte og de eksisterende råstofgrave. Denne beplantning er karakteristisk på 

landbrugsfladen og vil derfor gøre landskabet mere karakteristisk end f.eks. 

nåletræsplantinger. Tidlig tilplantning af aktive råstofgrave vil give en mere moden 

trævækst omkring eventuelle søer, når gravene engang nedlægges. 

• De af råstofgravene, der ligger på dalsiderne ned til Hoed Å samt i dalen mellem Balle og 

Rosmus, bør ikke udvides. 

112

• De nedlagte grave på dalesiderne bør indpasses i det eksisterende dallandskab som f.eks. 

græssede overdrev. For at opnå dette kan opfyldning eller anden form for 

terrænudjævning komme på tale. 

• Dalene bør friholdes for høj beplantning, og de eksisterende naturarealer i dalene skal 

fortsat plejes ved hjælp af f.eks. græsning. 

• Byudvikling i mindre omfang kan foregå omkring Balle, såfremt byudviklingen er med til 

at udfylde ikke-bebyggede huller i byen. Det vil sige, at de nordligst beliggende mulige 

byvækstområder, som er udpeget i Regionplan 2005, kan realiseres uden at påvirke 

karakteren negativt. Der imod bør de sydligste områder ned mod Ny Balle flyttes op som 

huludfyldning i den nordøstlige del af byen. 

113

114


Thorsager Smeltevandsterrasse (85) 

01.11.04. SMI og NRC. Regionalt niveau. Feltreg. 

Skemaer 85-1 Skarresø Vestergård sydøst for Mesballe 

og 85-2 syd for Koed ved Ballegård. 


Smeltevandsterrasse med erosionsdale. På 

smeltevandsterrassen lukket middelskala landskab med 

mosaik af yngre nåletræsplantager og landbrug i 

omdrift samt bebyggelse i randen. I erosionsdalene 

åbent til transparent middelskalalandskab mosaik af 

eng, rørskov, mosearealer, græsning og landbrug i 

omdrift samt meget lidt bebyggelse i det åbne land. 


Karakterområdet omfatter den smeltevandseroderede 

og mere komplekse del af den smeltevandsterrasse, der 

er dannet i sammenhæng med Tirstrup hedeslette. 

Desuden omfatter området erosionsdalene, heriblandt 

Ryom Ådal, der skærer sig ned i smeltevandsterrassen. 

Området er afgrænset af Tirstrup Hedeslette mod 

sydøst, Rønde Randmoræne og Mørke Moræneplateau 

mod sydvest, Pindstrup Mose mod nord og Løvenholm 

Skovene mod nordøst. Området ligger lavere end 

naboområderne, der som oftest danner en overordnet 

terræn- og/eller vegetationsbetinget rumlig 

afgrænsning. 



afvekslende terræn med de højtliggende flade 

smeltevandsterrassepartier med mange yngre 

nåletræsplantager og mellemliggende 

landbrugsarealer, og de flade græssede erosionsdale 

med enge og mosearealer. 


kulturhistoriske oprindelse indenfor en periode, der 

strækker sig ca.50 år tilbage. I denne periode er 

smeltevandsterrassepartierne blevet tilplantet med 

nåletræsplantager. I erosionsdalene er oprindelsen 

omkring 200 år, hvor de græssede arealer har en 

arealanvendelse der svarer mest til oprindelsen. 

Både på smeltevandsterrasserne og i erosionsdalene 

eksisterer der fortsat en tydelig sammenhæng 

mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet de 

sandede terrasser er delvist tilplantet med nål og 

delvist opdyrket mens de vandlidende erosionsdale 

er græssede og indeholder eng- og mosearealer. 

Landskabet karakteriseres som værende af 

middelskala betinget af middelstore 

nåletræsplantager og markflader samt middelstore 

rumdannelser i erosiondalene. På terrassepartierne 

bevirker de tætte nåletræsplantagerne samt levende 

hegn på de opdyrkede arealer, at landskabet opfattes 

som lukket. I erosionsdalene spærrer enkelte tynde 

levende hegn kun delvist for udsynet og landskabet 

opfattes her flere steder som åbent. Området har en 

diffus overordnet afgrænsning, mens 

skovvegetationen på smeltevandsterrasserne danner 

tydelige interne rumlige afgrænsninger. 

Visuelle oplevelsesmuligheder optræder i kraft af 

de terræn- og vegetationsbestemte kontraster i 

karakterområdet. Endvidere udgør Hovedgården Gl. 

Ryomgård en visuel oplevelsesmulighed i form af et 

ældre kulturmiljø. Naturarealer med visuelle 

oplevelsesmuligheder og stor tidsdybde 

forekommer i erosionsdalene i form af 

sammenhængende områder med eng, mose, rørskov 

og krat. 

De karaktergivende elementer er overvejende 

intakte i forhold til den kulturhistoriske oprindelse, 

idet de yngre nåletræsplantager fortsat plejes og 

landbrugsdriften opretholdes på de dyrkede arealer 

på terrassefladerne. Bebyggelsesmønstret har dog 

ændret sig lidt siden det kulturhistoriske 

udgangspunkt. Intaktheden er ligeledes god for de 

ældre naturmiljøer i erosionsdalene, idet de stadig 

opretholdes ved hjælp af græsning. Den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand af de 

karaktergivende elementer og de visuelle 

oplevelsesmuligheder er generelt god. 

Landskabskarakteren og oplevelsesmulighederne 

synes generelt at være uforstyrrede. En længere 

strækning af Ryom Ådal er dog udsat for mindre 

grad af støjpåvirkning og visuel uro langs 

hovedvejen mellem Kolind og Ryomgård. 

Naturgrundlag – Jh(a/f)b 

Områdets naturgrundlag består af en ekstramarginal 

smeltevandsterrasse med ferskvandserosionsdale, og 

udgør en del af det ekstramarginale afsmeltningsmiljø, 

der starter med Tirstrup hedeslette. Erosionsdalene er 

oprindeligt hævet havbund, der siden er overlejret af 


Jordarten domineres af ekstramarginale aflejringer, 

aflejret i forbindelse med dannelsen af selve 

smeltevandsterrassen. De er aflejret oven på tidligere 

moræneaflejringer, som kan spores i tilstedeværelsen af 

mindre, højtliggende partier med morænesand og -grus 

og moræneler ved Ebdrup mark, Gretbjerg og Kolind. 

115

Jordarten på litorinaaflejringerne er domineret af 

marint sand og ler samt ferskvandsaflejringer. Terrænet 

på selve smeltevandsterrassen (kote 15 – 25) er 

overvejende fladt. Enkelte steder er terrænet 

storbakket/bølget primært på grund af de højtliggende 

moræne- og terrassepartier, som har stor betydning for 

relieffet i området. Ådalene udgør en terrænmæssig 

kontrast, idet de skærer sig ind i de højere partier med 

lavtliggende, flade dalbunde (beliggende i kote 0-5). 

Området er morfologisk set meget præget af 

vandelementer, og kompleksiteten i området er stor 

primært pga. de store terræn- og jordartsvariationer. 



På smeltevandsterrassen er bevoksningen domineret af 

middelstore sammenhængende nåletræsplantager, af 

varierende alder, hvoraf de fleste er plantet efter 1950. 

Mellem de tilplantede områder findes mindre arealer 

med landbrug i omdrift, der er gennemskåret af korte 

rækker nord-syd gående levende hegn. 

I den sydlige del mellem Ebdrup og Kolind er graden 

af tilplantning mindre og arealer med intensivt 

landbrug dominerer området. 

I erosionsdalene samt i Ryom Ådal udgøres 

bevoksningen af tynde enkeltrækkede levende hegn, 

der står mellem opdyrkede og græssede arealer. 

Marker og højspændingsledninger mellem plantager 

Dyrkningsform 

Det er karakteristisk for både smeltevandsterrassen og 

erosionsdalene, at arealerne med landbrug i omdrift, 

kun udgør en mindre del af det samlede areal. 

Markfelterne er oftest små til middelstore og adskilt af 

tynde, enkeltrækkede levende hegn. 

Sammenhængende mose- og engarealer er udbredte 

langs vandløbene i de lavtliggende eroisionsdale og 

Ryom Ådal. Specielt i den østlige ende af Ryom Ådal 

og omkring Korup Å er andelen af uopdyrkede 

lavbundsarealer med mose, eng og rørskov stor. 

Flere steder i de lavtliggende dale forekommer 

græssede arealer og enkelte steder åbne vandflader. 

uopdyrkede arealer i Ryom Ådal 


Bebyggelsen i området er koncentreret i stationsbyen 

Kolind og i Thorsager, samt i de få mindre landsbyer 

Mesballe, Astrup, Skarresø og Ebdrup, og der er ingen 

landsbyer i ådalen. Nordvest for Thorsager samt ved 

Ebdrup Mark findes på smeltevandsterrassen et større 

sommerhusområde. Karakterområdet indeholder 

generelt meget lidt bebyggelse i det åbne land og fælles 

for de få spredte gårde er, at de er relativt små. Syd for 

Ryomgård på et lille terrasseparti ligger Gl. Ryomgård 

hovedgård (dateres til senmiddelalderen, hovedbygning 

fra 1600-tallet). Der er kirker i Kolind, Thorsager, 

Ebdrup og Skarresø. 


Det er karakteristisk at det meste af bebyggelsen i 

området, både byer og samlinger af gårde ligger på 

randen af terrassepartierne tæt på grænsen til dalene. 

Placeringen af bebyggelserne afspejler således det flere 

hundrede år gamle kulturbetingede mønster, hvor ”eng 

føder ager”. Thorsager og Kolind indeholder en del 

nyere parcelhusbebyggelse. Gl. Kolind har efter 

jernbanens anlæggelse i 1876 udviklet sig til 

stationsbyen Kolind. Ryomgård, der ligger udenfor 

karakterområdet, har ligeledes haft en markant 

stationsbyudvikling og indeholder i dag et 

industriområde i ådalen syd for jernbanen, der 

medtages til karakterområdet. I Thorsager findes en 

rundkirke fra 1200-tallet (den eneste af slagsen i 

Jylland). Hovedgården Gl. Ryomgård udgør et 

renæssanceanlæg med hovedbygning og tilhørende 

gårdlænger, bomhus, parkanlæg og stendiger samt 

mølledam og møllegård vest for gårdanlægget. 

116

Hovedgårdsejerlavet er meget omfattende og strækker 

sig fra Ryom Å op på den nord for liggende 

moræneflade. Gården blev imidlertid udparcelleret i 

1804 og landskabet har kun hovedgårdspræg i 

umiddelbar nærhed af hovedgården. En nedlagt 

jernbanestrækning (anlagt 1876, nedlagt 1971), der i 

dag har status som bevaringsværdigt strækningsanlæg, 

forløber mellem Pindstrup (nabokarakterområde) og 

Ryomgård langs den nordlige grænse af 

karakterområdet. I den sydlige del af karakterområdet 

tæt ved Rostved (nabokarakterområde) findes et 

område, der strækker sig ind i nabokarakterområdet, 

med en stor koncentration af dysser og gravhøje samt 

flere bopladser. Ved Korup Sø forekommer endvidere 

mange bopladser og fundsteder. 


Området indeholder nogle tekniske anlæg. Langs 

områdets nordlige og østlige grænse har en lokal 

jernbanelinie og en hovedvej et parallelt forløb. Fra 

Mesballe radierer et antal mindre 

højspændingsledninger mod vest, øst og syd og der er 

placeret en radiomast syd for byen. 

Oprindelse 



strækker sig ca.50 år tilbage. I denne periode er den 

omfattende nåletræstilplantning af 

smeltevandsterrasserne påbegyndt. Inden da var 

størstedelen af arealerne på smeltevandsterrasserne 

drevet som landbrugsarealer iblandet mindre partier 

med hede. 

I erosionsdalene er den kulturhistoriske oprindelse 

mere diffus. I den vestlige ende af Ryom Ådal samt på 

spredte arealer i erosionsdalene, bl.a. i Elløv Enge, har 

der fundet dræning og opdyrkning sted af tidligere eng- 

og mosearealer, og her er tidsdybden ca. 50-100 år. Der 

forekommer dog en del sammenhængende arealer af 

varierende størrelse, hvor den oprindelige 

lavbundsvegetation er bibeholdt, bl.a. i den østlige 

ende af Ryom Ådal samt i Korup Ådal. På disse arealer 

er tidsdybden større (0-200 år). Korup Sø adskiller sig 

fra de resterende lavbundsarealer ved at den blev 

afvandet allerede i 1800-tallet. Lokalt repræsenterer 

hovedgårdsgårdsmiljøet omkring Gl. Ryomgård et 

ældre kulturmiljø med en tidsdybde over 200 år. 

Der erkendes et godt samspil mellem naturgrundlag og 

kulturbetingede mønstre i arealanvendelsen. På de 

sandede ekstramarginale aflejringer på 

smeltevandsterrassen er nåletræsplantager udbredte. 

Den tidligere landbrugsdrift på disse arealer har 

formentlig haft et ret ekstensivt præg. Samspillet 

mellem naturgrundlag og arealanvendelse erkendes 

således fortsat for disse arealer, dog i kraft af andre 

landskabselementer. På lavbundsarealerne i de 

lavtliggende dale er der ligeledes en god 

overensstemmelse mellem den ekstensive 

arealanvendelse og det vandlidende naturgrundlag. På 

trods af at der er foregået dræning i erosionsdalene, 

fremstår de i dag som ekstensive eng- og mosearealer 

med rørskov, hvor de tørreste partier er græssede. 


Områdets karaktergivende elementer, dvs. den 

højtliggende, flade smeltevandsterrasse, 

nåletræsplantagerne og markfladerne samt de lave 

græssede erosionsdale er alle af middel størrelse, og 

gør derfor landskabet til et middelskalalandskab. 

Nåletræsplantagerne samt de levende hegn på de 

opdyrkede arealer mellem plantagerne bevirker, at 

landskabet opfattes som lukket på 

smeltevandsterrassen. I erosionsdalene opfattes 

landskabet som transparent til åbent, idet det primært er 

de få og tynde levende hegn, der er rumskabende. 

Terræn og skovvegetation på smeltevandsterrasserne 

danner en intern rumlig afgrænsning. Det overordnede 

rumlige afgrænsning er noget diffus, men markeres 

mod nord af terræn og beplantning i den tilstødende 

Fjeld skov. 

De mange forskellige karaktergivende elementer samt 

den visuelle vekselvirkning mellem 

smeltevandsterrasse og erosionsdale gør, at området 

forekommer sammensat. 

Området som helhed er ikke domineret af noget 

tydeligt og let erkendeligt mønster. I Ryom Ådal 

erkendes dog et middelstærkt, rektangulært 

mosaikmønster af opdyrkede og græssede arealer 

adskilt af tynde levende hegn. 

Visuelle oplevelsesmuligheder optræder i kraft af de 

terræn- og vegetationsbestemte kontraster i 

karakterområdet. I det forgrenede net af transparente til 

åbne lavtliggende erosionsdale træder den overordnede 

rumlige afgrænsning særligt tydeligt frem pga. de 

markante dalsider. Denne kontrast understreges mange 

steder af skovvegetation på toppen af dalsiderne. 

Dalene giver endvidere mulighed for at opleve 

geotoper med tørlagt litorinahavbund samt gamle 

kystlinier. I Ryom Ådal opleves dalrummet særlig 

tydeligt i kraft at det langstrakte og tydelige 

ådalsforløb. Gl. Ryomgård med tilhørende 

karakteristiske hovedgårdselementer udgør et ældre 

kulturmiljø, som repræsenterer en visuel 

oplevelsesmulighed. I erosionsdalene udgør 

naturarealer i form af eng, mose, rørskov og krat i 

større sammenhængende områder visuelle 


117



Intakthed 

De karaktergivende elementer er overvejende intakte i 

forhold til den kulturhistoriske oprindelse, idet 

arealanvendelsen på terrassefladerne hovedsageligt 

udgøres af yngre nåletræsplantager, som er plantet 

indenfor de sidste 50 år. Erosionsdalene med mose, eng 

og rørskov, synes ligeledes intakte i forhold til den 

200-årige oprindelse, idet arealanvendelsen her stadig 

er overvejende ekstensiv, og der kun ses få partier med 

opdyrkede marker. De karaktergivende elementer for 

hovedgårdsmiljøet vurderes at være intakte lokalt 

omkring hovedgården, men det oprindelige 

hovedgårdsejerlav er pga. udparcellering ikke længere 

erkendeligt i landskabet og således mindre intakt. I 

perioden fra landskabskarakterens kulturhistoriske 

udgangspunkt for ca. 50 år siden ændrer 

bebyggelsesmønstret sig en del, idet byerne Thorsager 

og Kolind vokser med nye parcelhuse. Der anlægges 

endvidere et nyere sommerhusområde ved Ebdrup 

Mark samt i Hedeskov, og industriområdet syd for 

Ryomgård udvides. 


De karaktergivende elementer er generelt stabile og i 

god vedligeholdelsesmæssig tilstand, både på 

smeltevandsterrassen og i erosionsdalene. På 

smeltevandsterrassen ses en kontinuert foryngelse i 

kraft af nyplantede skovparceller, og der er ikke 

tendens til ekstensivering af de opdyrkede områder. 

I erosionsdalene er de naturligt forekommende lysåbne 

naturtyper mose og eng kun få steder påvirket af 

tilgroning, hvilket indikerer at området plejes, og de 

opdyrkede arealer synes generelt veldrænede og 

velfungerende. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand 

af de visuelle oplevelsesmuligheder er generelt god. 

Dog er flere gravhøje i den sydlige del af 

karakterområdet begrænset synlige som følge af 

beplantning. 


Landskabskarakteren og oplevelsesmulighederne synes 

generelt at være uforstyrret. Togtrafikken i området 

synes ubetydelig og højspændingsledningerne påvirker 

kun området i ringe grad grundet deres størrelse og 

landskabets lukkede til transparente karakter. En 

længere strækning af Ryom Ådal er dog udsat for 

mindre grad af støjpåvirkning og visuel uro langs 

hovedvejen mellem Kolind og Ryomgård. 

Industriområdet syd for Ryomgård påvirker kun den 

bynære del af Ryom Ådal, idet området er afskærmet 

af beplantning. 




plantagearealer og landbrugsarealer, herunder græsning 

af engarealer. Ekstensivering af lavtliggende opdyrkede 

landbrugsarealer vil dog i det omfang, det er ønskeligt, 

medvirke til en udvidelse af eksisterende natur og 

halvkulturarealer i dalene, hvorved intaktheden af disse 

arealer bedres. Dette vil kunne bringe disse arealer i 

bedre overensstemmelse med deres kulturhistoriske 

oprindelse. Funktionsafgrænsningerne mellem 

smeltevandsterrasse og erosionsdale fremtræder 

overvejende klare. Dog ses en tendens til at 

industrifunktioner knyttet til stationsbyen Ryomgård, 

breder sig ned i Ryom Ådal.. Fortsættes udviklingen vil 

den ellers klare afgrænsning sløres. 


Mulige byvækstområder: To større kiler syd for 

Kolind, lille område nordvest for Thorsager, lille 

område syd for Ryomgård. 

§3-områder: I erosionsdalene er store arealer udpeget 

som hhv. eng og mose 

Skovrejsning: Mindre område i Hvitvedgård Plantage 

samt større område på smeltevandsterrassen nordøst for 

Thorsager. 

Skovtilplantning uønsket: I alle erosionsdalene er 

skovrejsning uønsket. 

SFL-områder (særlige følsomme landbrugsområder): 

Alle erosionsdalene er udpegede som hhv. 

denitrifikationsområder eler lavbundsområder 

MVJ-aftaler (miljøvenlige jordbrugsforanstaltnings 

aftaler): Aftaler er indgået på mindre arealer i 

erosionsdalene, især i Ryom Ådal og omkring Tjerrild 

Bæk. 

Naturområder: Spredte mindre områder i 

erosionsdalene. Større sammenhængende område i den 

østlige del af Ryom Ådal nær sammenløbet med Korup 

Å. 

Mulige naturområder: På næsten samtlige 

lavbundsarealer i karakterområdet. 

Geologisk interesseområde: Hele Ryom Ådal, Korup 

Sø og den sydvestlige del af karakterområdet, der 

ligger i overgangen til Rønde Randmoræne. 

Særliglandskabeligt interesseområde: Alle 

erosionsdalene samt skovområdet øst for Skaføgård. 

Kulturmiljø: Del af Skaføgård hovedgårdsejerlav i den 

vestlige del, område med gravhøje i den sydlige del, Gl 

Ryomgård, formodet kult- og gravanlæg omkring 

Ballebakke og øst for Marie Magdalene, bopladser ved 

Korup Sø. 


Kolind, Thorsager, Ebdrup og Skarresø. 

Vandmiljøplan 2: Arealer langs Ryom Å, Mårup Å og 

Bugtrup Bæk. 

118

119

Vurdering af Thorsager smeltevandsterrasse (85) 


Særlig Karakteristisk 


De karaktergivende elementer i form af de delvist plantagedækkede, højtliggende smeltevandsterrasser og de 

græssede, lavtliggende erosionsdale fremtræder tydeligt i landskabet. Det samme gør sig gældende for de 

afvekslende terrænforhold og rumlige forhold, hvor kontrasten mellem de åbne og lavtliggende erosionsdale 

og de mere lukkede og højtliggende terrassepartier tydeligt erkendes. De forskellige arealanvendelser 

afspejler tydeligt forskellen i naturgrundlaget på hhv. terrassefladerne og i erosionsdalene. 

Oprindelsen ses ligeledes tydeligt i landskabet. Den er sat til er ca. 200 år i de græssede dale, som ifølge 

historiske kort har været græssede engarealer tilbage i 1800-tallet, og til ca. 50 år på terrassefladerne, der 

gradvist er blevet tilplantet med nåletræsplantager siden 1950’erne. Hele karakterområdet vurderes derfor 

som særlig karakteristisk. 




De visuelle oplevelsesmuligheder udgøres primært af de rumdannende terrænovergange mellem dalbunde og 

terrasseflader, der giver landskabet et meget afvekslende præg og skaber nogle markante rumforhold i 

dalene. Der udover indeholder dalene oplevelsesmuligheder i form af enge og moser, der giver mulighed for 


Endelig er der visuelle oplevelsesmuligheder knyttet til hovedbygningen på Gl. Ryomgård. Hovedbygningen 

er en gammel rødstens rennæssancebygning med tilhørende lader, parkanlæg, portnerhus, møllegård og 

mølledam. Sammen udgør de ældre bygningsanlæg et velholdt og kulturhistorisk interessant nærmiljø 

omkring hovedgården. 


Intakthed 


Intaktheden i karakterområdet vurderes generelt som god. På terrassefladerne afspejler den store 

beplantningstæthed den udvikling, der er sket gennem de sidste 50 år, hvor de fleste af plantagearealerne er 

blevet anlagt på de forholdsvis sandede jordbund. Terrassepartierne er således blevet omskabt i midten af 

1900-tallet fra at have været åbne landbrugsarealer til i dag hovedsageligt at være lukkede plantagearealer 

iblandet mindre opdyrkede arealer. 

I erosionsdalene afspejler den meget udbredte græsning, en tidligere anvendelse af de lave og mere 

vandlidende arealer. Den nuværende arealanvendelse stemmer formentlig godt overens med 

arealanvendelsen for 200 år siden, og de få opdyrkede arealer i dalene er ikke nok til at gære intaktheden 

dårligere. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes som værende god, idet 

plantagearealerne er under stadig foryngelse og erosionsdalene plejes godt gennem omfattende græsning. 

Således ses kun en meget lille grad af tilgroning i dalene. 

Dog er de oplevelsesrige terrænovergange mellem terrasser og dalbunde i nogle tilfælde mindre godt 

vedligeholdte. Det skyldes at nogle af plantagerne ses at dække dalsiderne, og derved slører de 

terrænovergangene. Det ses bl.a. i den store plantage syd for Mesballe. 

120

Ryomgård 

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af det nære miljø omkring hovedgården Gl. Ryomgård er ligeledes 

god, idet hovedbygningen og omkringliggende parkanlæg, portnerbolig, driftsbygninger, stendiger og 

mølledam alle er velholdte. 


Tæt på Kolind 

Området er generelt uforstyrret. Dog forekommer der en lokal forstyrrelse langs hovedvejen mellem Kolind 

og Pindstrup i form af trafikstøj og visuel uro. Samtidig er den nordvestlige byrand i Kolind ned mod Ryom 

Ådal dårligt afskærmet og forstyrrer lokalt de lavtliggende arealer. 


Den samlede tilstand er god i hele karakterområdet. 


Terrænovergangene har en lille kapacitet overfor den igangværende udviklingstendens med tilplantning af 

dalsiderne. En yderligere tilplantning af dalsiderne vil bevirke, at terrænforskellene udviskes og den særlige 

fornemmelse af et afvekslende terræn sløres. 

Eventuel tilplantning i skovrejsningsområdet (Regionplan 2005) på terrassefladen nordøst for Thorsager kan 

fint absorberes af de omkringliggende plantagearealer. Derimod er kapaciteten i forhold til nye plantninger i 

Hvitvedgård Plantage begrænset, da den hovedsageligt vil ske på dalsiderne, og dermed sløre terrænet. 

Det mulige byvækstområde nordvest for Thorsager kan absorberes af de tilstødende plantager, ligesom 

byvækstområdet på terrassefladen vest for Kolind kan absorberes. Derimod er kapaciteten lavere overfor 

byvækstområdet sydøst for Kolind ned til Kolind Kær. Det skyldes, at eventuel byudvikling bliver placeret 

på en terrænkant og dermed bliver meget synlig fra den overfor liggende dalside, samtidig med at den bliver 

svær at afskærme mod øst. 

121

122

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Thorsager Smeltevandsterrasse (85) 


Delområde 1: Erosionsdalene 





De åbne, lavtliggende erosionsdale og dalsiderne der markerer overgangen mellem dale og 

smeltevandsterrasser skal bevares og beskyttes. Det samme gælder for den ekstensive arealanvendelse i form 

af græssede enge og mosearealer. 

• Erosionsdalene skal forsat plejes og friholdes for tilgroning ved hjælp af græsning og 

høslæt. 

• Dalene og dalsiderne skal holdes åbne, idet de indikerer overgangene mellem 

terrasseflade og dalbund. Det betyder, at der ikke skal etableres yderligere beplantning i 

form af nåletræsparceller og levende hegn i dalbundene og på dalsiderne. 

• Af samme årsag bør der ikke etableres ny bebyggelse på dalsiderne. 

• I den nordligste dal Ryom Ådal skal Hovedgården Gl. Ryomgård med hovedbygning, 

parkanlæg, stendiger, bomhus, møllegård og mølledam bevares i sin helhed og fortsat 

vedligeholdes som i dag. 

• Udvidelse af industriområdet syd for Ryomgård længere ud i ådalen skal undgås, idet det 

vil forstyrre ådalskarakteren. 

Delområde 2: Smeltevandsterrassen 





Den mere lukkede, højtliggende og opdyrkede smeltevandsterrasse, som er delvist tilplantet med nåletræer 

og levende hegn, skal bevares. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes på de opdyrkede arealer. 

• Fordelingen mellem opdyrkede arealer og nåletræsplantninger skal opretholdes, så 

smeltevandsterrassen ikke lukkes helt af nåletræsplantinger. Eventuelt kan nogle af 

nåletræsplantningerne konverteres til overdrev eller hedearealer, som er naturtyper der var 

en del af karakteren inden smeltevandsterrasserne blev omskabt til delvist tilplantede 

landbrugsarealer. 

• De mulige byvækstområder som er udpeget i Regionplan 2005 omkring Thorsager og 

Kolind kan foregå uden at karakteren påvirkes negativt. Dog er byudvikling syd for 

Kolind ned mod Kolind Kær uhensigtsmæssig, idet det vil omfatte dalsiden ned mod 

kæret. 

• Der kan opføres enkelte nye sommerhuse i de eksisterende sommerhusområder nord for 

Thorsager og ved Ebdrup Mark, i det omfang de opføres inde i de allerede bebyggede 

områder. 

123

124



Målsætninger og Forvaltningsstrategier i Syddjurs 

Kommune 


Bind 1 – del 2 

ÅRHUS AMT 

December 2006







Målsætninger og Forvaltningsstrategier 

i Syddjurs Kommune 

- eksempelprojekt. 

Bind 1 – del 2. 





Jens Tang 



Landskabskarakterområder 

Pindstrup Mose ……………………………………………………………………………..1 

Rønde Randmoræne ……………………………………………………………………….12 

Mols Bjerge ………………………………………………………………………………..24 

Ebeltoft Randmoræne ……………………………………………………………………...36 

Stubbe Sø ………………………………………………………………………………….46 

Hyllested Morænelandskab ………………………………………………………………..57 

Elsegårde …………………………………………………………………………………...69 

Skødshoved Randmoræne ………………………………………………………………….81 

Vrinners Morænelandskab ………………………………………………………………….93 

Helgenæs Morænelandskab ……………………………………………………………….106 

Samlet målsætningskort for Syddjurs Kommune………………………………………….118


Pindstrup Mose (86) 

01.11.04 SMI og NRC. Regionalt niveau. Feltreg. 86- 

1.Skaføgård og 86-2 Kålø. 


Lavtliggende flad og transparent til lukket 

smeltevandsterrasse med landbrug af varierende 

intensitet. 


Området består i en smeltevandsterrasse, der 

gennemskæres af Vejle Å. Smeltevandsterrassen er en 

del af et større smeltevandsterrasseforløb og støder 

mod sydøst op til Thorsager smeltevandsterrasse. Mod 

nordøst afgrænses området af moræneplateauet med 

Løvenholm skovene, mod nordvest af 

kommunegrænsen for den kommende Syddjurs 

Kommune og mod vest af moræneplateauet ved 

Mørke. 


Landskabskarakteren er især præget af det 

lavtliggende flade terrasselandskab med en 

sammensat arealanvendelse. Arealanvendelsen 

varierer mellem opdyrkede marker, braklægning og 

græsning, med en stigning i intensiveringen mod 

nordvest og en større udbredelse af levende hegn, 

der aftager i nordvestlig retning. Den ringe 

udbredelse af bebyggelse i det åbne land med få 

gårde og enkelte huse overvejende i områdets midte 

er endvidere karaktergivende. 



strækker sig ca.50- 100 år tilbage. I denne periode 

er store eng- og moseområder, herunder Pindstrup 

og Kastrup moser gradvist blevet drænet og 

efterfølgende udlagt til græsning og i mindre grad 

opdyrkning. Hovedgårdslandskabet ved Skaføgård 

repræsenterer en stor kontinuitet i arealanvendelsen 

(>200 år). 

Der forekommer en forholdsvis tydelig 

sammenhæng mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse, idet de tidligere vandlidende 

mosearealer fortsat har et ekstensivt præg 

Sammenhængen sløres dog noget af, at der på 

Skaføgårds jorder siden 1870’erne har foregået 

opdyrkning af enge og tilplantning af skov. 

Den rumlige afgrænsning ændrer sig fra at være 

lukket i Pindstrup Mose til at blive mere transparent 

i nordvestlig retning. Dette er betinget af et skifte i 

beplantningen fra mere sammenhængende og 

længere levende hegn til kortere 

usammenhængende. De levende hegn medvirker til 

at inddele græsarealer og markfelter i landskabsrum 

af middelskala. Det overordnede rum erkendes i 

form af den hævede moræneflade og et skifte i 

vegetationen til mere bevoksning udenfor området 

mod vest. 

To kontrasterende delområder kan udskilles ved 

Skaføgård hovedgård samt langs Vejle Å. 

Arealanvendelsen er kontrasterende på Skaføgårds 

jorder, idet disse fremtræder med store opdyrkede 

markfelter, lange store læhegn og gamle alléer. 

Langs Vejle Å forekommer et langstrakt 

kontrasterende naturområde med åbne vandflader 

og med bræmmer af mose og krat på begge sider af 

åen og partier med løv og nål. 

Der er visuelle oplevelsesmuligheder tilknyttet 

hovedgårdslandskabet, da det repræsenterer et ældre 

velfungerende kulturmiljø. Visuelle 

oplevelsesmuligheder optræder endvidere i 

naturarealerne langs åen som følge af variationen 

mellem bevoksningen og de våde elementer. 

Nøglekarakteristika vurderes overvejende at være 

intakte. Dog har der indenfor hovedgårdsejerlavet 

fundet opdyrkning sted af tidligere engarealer. Den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand af de 

karaktergivende elementer og visuelle 

oplevelsesmuligheder er generelt god. Områdets 

landskabskarakter er ikke nævneværdigt påvirket af 

tekniske anlæg og helhedsindtrykket for området 

synes roligt. Dog bevirker fabriksanlægget ved 

Pindstrup en lokal forstyrrelse. 

Naturgrundlag - Jha 

Området udgør den fjerneste del af det 

smeltevandsterrasseforløb, der starter mod sydøst med 

Tirstrup Hedeslette og Thorsager Smeltevandsterrasse. 

Ligesom den tilgrænsende smeltevandsterrasse er 

området gennemskåret af lavtliggende arealer med 

hævet littorinahavbund, som dog har et mere ensartet 

forløb end på Thorsager smeltevandsterrasse. 

Den dominerende jordart er som i de andre 

terrasseområder ekstramarginale aflejringer. På 

arealerne med littorinahavbund ses 

ferskvandsaflejringer samt få mindre partier med 

marint sand og ler. Den hævede havbund er således 

stort set overlejret af ferskvandsaflejringer, hvilket 

træder tydeligst frem langs Vejle Å. 

1

Terrænet må betegnes som en flade i størstedelen af 

området, beliggende i kote 9 – 11. Lige umiddelbart 

nordvest for Ringsø og nord for Pindstrup er terrænet 

lokalt en lille smule hævet og beliggende i henholdsvis 

kote 22 (Gejlbakke) og kote18. 

Området er hydrologisk set præget af den lave 

beliggenhed, og har som helhed karakter af 

lavbundsområde. Nordvest for Pindstrup Mose har 

Vejle Å sit udspring og løber herfra mod nordvest med 

udløb i Alling Å (udenfor karakterområdet). I området 

ved Vejle Å’s udspring ses en del sammenhængende 

mosearealer samt åbne vandflader. 



Bevoksningen i området er overvejende koncentreret i 

den nordøstlige del omkring Vejle å samt i områdets 

sydvestlige del tæt ved områdegrænsen. Langs Vejle Å 

forekommer sammenhængende langstrakte arealer med 

krat og mose samt sammenhængende partier med 

mindre træer af overvejende løv. I områdets østlige del 

nord for Pindstrup langs områdets grænse mod 

Løvenholmområdet samt umiddelbart nordvest for 

Ringsø forekommer nåletræsplantager, mens der i 

tilknytning til hovedgårdslandskabet i den sydvestlige 

del af området er en bøgeskov. Levende hegn 

forekommer i form af længere sammenhængende hegn 

i den østlige del af området i Pindstrup Mose og 

kortere mere usammenhængende hegn i de vestlige og 

nordvestlige dele af området. 

Dyrkningsform 

Området er præget af landbrugsproduktion i en 

overvejende ekstensiv form. Omkring Pindstrup Mose 

og Kastrup mose ses en ekstensiv dyrkningsform med 

flere arealer under brak og græsning. I områdets 

nordvestlige udkant tæt ved hovedvejen ses en mere 

landbrugsintensivudnyttelse af arealerne i form af 

kornproduktion. I den sydvestlige del af området ses 

store intensivt opdyrkede markfelter, der ligger i 

tilknytning til Skaføgård hovedgård. 

Græsningsarealer centralt i karakterområdet 

Langs Vejle Å er et stort sammenhængende 

moseområde og der forekommer flere åbne vandflader. 

Syd for åen forekommer flere mindre arealer med mose 

og eng mellem græsningsarealer i Pindstrup Mose. 


Området er generelt uden megen bebyggelse. Enkelte 

husmandssteder og mindre huse er beliggende i 

områdets midte vest for Smørmose. I Ringsø ses en 

mindre samling huse. Langs den vestlige grænse til 

morænefladen ses enkelte småhuse og husmandssteder 

tæt ved hovedvejen. I områdets sydlige del ligger 

Skaføgård (opført år 1579) med omgivende 



Områdets udvikling er nært knyttet til de store centralt 

beliggende mosearealer som har fungeret som store 

tørveressourcer og dannet grundlag for en 

befolkningsmæssig og industriel udvikling i området. 

Opførelsen af den lille samling huse ved Ringsø har 

således nær tilknytning til mosebruget, idet husene 

oprindeligt har været opført som arbejderboliger for 

ansatte ved mosebruget. I den nordøstlige del af 

karakterområdet forløber den tidligere 

jernbanestrækning mellem Ryomgård og Randers, der i 

dag er udlagt til stiforløb. Hovedgården Skaføgård i 

områdets sydlige del fremtræder tydeligt med avlsgård 

ladebygninger vandgrave, park, smedje, vognhus samt 

gammel allébeplantning og stendige langs 

tilkørselsvejen. Anlægget er omkranset af skov og en 

mindre sø mod øst, og store markfelter mod vest. 


Områdets infrastruktur er hovedsageligt knyttet til 

områdets yderkanter. I den østlige del løber den nordsyd 

gående hovedvej mellem Auning og Ryomgård. I 

den vestlige del løber den nord-syd gående hovedvej 

mellem Auning og Hornslet. Ved Pindstrup Mose i 

tilknytning til Pindstrup (nabokarakterområde) i den 

østlige del af området ligger et større fabriksanlæg med 

2

en markant skorsten, der udgøres af Novopan 

Træindustri A/S. Fabriksanlægget har byzonestatus. 

Oprindelse 



strækker sig ca. 50-100 år tilbage. I denne periode er 

der gradvist sket store ændringer i arealanvendelsen, 

hvor store eng- og moseområder, herunder Pindstrup 

og Kastrup moser, er blevet drænet og efterfølgende 

udlagt til græsning og i mindre grad opdyrkning. I 

Smørmose og Vesterkær har tørvegravning, formentlig 

under 2. v.kr., ført til dannelsen af åbne vandflader. 

Hovedgårdslandskabet ved Skaføgård, der udgør et 

delområde i den sydlige del af karakterområdet, 

repræsenterer imidlertid en stor kontinuitet i 

arealanvendelsen (> 200 år) om end der siden 1870 har 

fundet større arealmæssige ændringer sted med 

opdyrkning af enge og tilplantning af skov. 

Stendige og allébeplantning ved Skaføgård 

Der ses et forholdsvist tydeligt sammenspil mellem 

naturgrundlaget og de kulturhistorisk betingede 

mønstre i arealanvendelsen. Således er den mest 

ekstensive arealanvendelse i form af mose- og 

kratarealer med sammenhængende partier af løvtræer 

udbredt langs Vejle Å og overvejende på 

ferskvandsaflejringer. De afgræssede og opdyrkede 

arealer befinder sig på de ekstramarginale aflejringer 

på smeltevandsterrassen, med den mest intensive 

landbrugsmæssige udnyttelse på den vestlige 

terrasseflade. Der er dog i tilknytning til den 

landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne i Pindstrup 

og Kastrup moser foretaget omfattende 

dræningsarbejder af de tidligere vandlidende arealer. 

På Skaføgårds jorde ses endvidere en mere intensiv 

landbrugsmæssig udnyttelse, der bl.a. har medført 

opdyrkning af tidligere engarealer. 


Områdets karaktergivende elementer består i den jævne 

terrasseflade med en arealanvendelse, der varierer 

mellem græsning, braklægning og opdyrkede marker, 

med en stigning i intensiveringen mod områdets 

nordvestlige udkant. Endvidere udgøres de 

karaktergivende elementer af en fordeling af længere 

sammenhængende levende hegn, der i vestlig retning 

gradvist bliver kortere og mere usammenhængende, 

samt en ringe udbredelse af bebyggelse i det åbne land 

med få husmandssteder og enkelte huse overvejende i 

områdets midte og vestlige udkant. Den 

forskelligartede arealanvendelse giver landskabet en 

sammensat karakter. 

Områdets relativt mange, og lange sammenhængende 

til korte usammenhængende levendehegn inddeler 

fladen i lukket til transparente landskabsrum af 

middelskala. Markfelterne og hegnene skaber en 

struktur i landskabet opbygget af flader og linier. Der 

ses ikke noget tydeligt mønster. 

Det overordnede rum erkendes i form af ændringerne i 

terræn og vegetation ved grænsen til den hævede 

moræneflade mod vest. 

Transparente landskabsrum mellem levende hegn 

Kontrasterende delområder kan skilles ud ved 

Skaføgård Hovedgård og langs Vejle Å. 

Delområdet ved Skaføgård er kontrasterende, idet 

hovedgårdslandskabet fremtræder med store 

markfelter, store læhegn, stendiger, gamle alléer og 

store gamle bygninger. 

Området langs Vejle å er ligeledes kontrasterende til 

det omkringliggende ekstensive landbrugsland, idet det 

fremtræder mere lukket med større sammenhængende 

mose- og kratarealer. 

3

Hovedgårdslandskabet indeholder visuelle 

oplevelsesmuligheder, da der er tale om et let 

genkendeligt mønster af landskabselementer 

kendetegnende for hovedgårdslandskaber. 

Langs åen ses endvidere visuelle oplevelsesmuligheder 

i form af en vekslen mellem sammenhængende partier 

med mindre løvtræer og åbne vandflader nær 

Pindstrup. I sammenhæng med løvtræsbevoksningen er 

nåletræsplantager. 

Områdets landskabskarakter er ikke påvirket af visuel 

uro. De to hovedveje i områdets kanter bevirker dog en 

afdæmpet støj som følge af trafikken, mens 

helhedsindtrykket forekommer roligt. 



Intakthed 

Karakterområdets nøglekarakteristika vurderes at være 

intakte. Set i forhold til landskabets oprindelse er der 

tale om et relativt ungt landbrugslandskab, og de 

karaktergivende elementer er stort set uændrede siden 

udgangspunktet. Det kontrasterende delområde langs 

Vejle Å vurderes ligeledes at være intakt, eftersom 

bevoksningen fremtræder tæt og sammenhængende og 

vandfladerne åbne. Endvidere vurderes 

nøglekarakteristikaene for hovedgårdslandskabet til at 

være intakte, idet de fleste elementer karakteristisk for 

denne type landskab er tilstede. Der er her tale om et 

fungerende kulturmiljø. 


De karaktergivende elementer vurderes at være i en 

stabil og god tilstand, da den varierende 

landbrugsproduktion synes at afspejle naturgrundlaget. 

Eftersom jordbundsforholdene overvejende består i 

ekstramarginale aflejringer samt partier med 

ferskvands dannelser på overvejende lavbundsarealer 

må man forvente en varierende opdyrkningsgrad 

betinget af relativt sandede og vandlidende jorder. 

Hovedgårdslandskabet i den sydlige del af området 

fremstår velplejet og i fortsat drift. Langs Vejle Å 

synes naturarealerne at være i en god tilstand, da 

variationen i naturtyperne afspejler den forventelige 

sammensætning på det givne successionsstadie. 


Landskabskarakteren synes generelt at være uforstyrret. 

Det tekniske element i form af Novopan Træindustri 

A/S har dog lokalt en forstyrrende indvirkning på 

landskabskarakteren.. 




landbrugsarealerne, herunder pleje af 

hovedgårdslandskabet. I delområdet langs Vejle Å vil 

en fortsat adskillelse af åbne vandflader og 

omkringliggende bevoksning medvirke til at opretholde 

vandfladerne som kulturhistoriske spor. 


Skovrejsning: Nordvest for Skaføgård. 

Område, hvor skovtilplantning er uønsket: Kastrup og 

Pindstrup moser og umiddelbart vest for Skaføgård 

SFL-områder: Området er udpeget til lavbund, undt. 

omkring Ringsø og Skaføgård. 

Planlagt byområde: Mellem Pindstrup og Ringsø og 

øst for Novopan Træindustri A/S samt i nordlig udkant 

af Pindstrup. 

Muligt byvækstområde: Bebyggelse i hesteskoform 

rundt om Novopan Træindustri A/S samt i nordlig 

udkant af Pindstrup. 

Særlig landskabeligt interesseområde: Området ved 

Kastrup Mose, langs Vejle Å og omkring Skaføgård 

Geologisk interesseområde: Hele 

smeltevandsterrassen. 

Kulturmiljø: Skaføgård hovedgårdsejerlav. 

MVJ-aftaler (aftaler om miljøvenlige 

jordbrugsforanstaltninger): Mindre areal med 

gældende aftale i Pindstrup Mose, der er 

sammenhængende med areal i det sydøstlige 

karakterområde. 

Naturområder: Større sammenhængende områder 

langs Vejle Å og i Pindstrup Mose, enkelt areal i 

Kastrup Mose. 

Mulige naturområder: Større sammenhængende 

områder vest for Vejle Å mellem Ring (nord for 

kommunegrænsen) og hovedgårdslandskabet 

SFL område (særligt følsomt landbrugsområde): 

Områderne er sammenfaldende med de mulige 

naturområder. Endvidere er der SFL områder i 

tilknytning til åen og i Pindstrup Mose. 

4

Landskabskvalitetsvurdering: Pindstrup Mose (86) 




De karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer fremtræder tydeligt i størstedelen af 

karakterområdet. Dyrkningsformen varierer mellem græsning, braklægning og enkelte intensivt opdyrkede 

arealer, hvoraf sidstnævnte har den største udbredelse i områdets vestlige udkant. Spredt i området 

forekommer enkelte mindre mosearealer. Beplantningen består i størstedelen af karakterområdet i en 

forholdsvis stor udbredelse af levende hegn samt enkelte spredte småplantninger. Sammensætningen af de 

levende hegn ændres gradvist fra at være længere sammenhængende hegn i den østlige del til at blive kortere 

og mere usammenhængende i den vestlige del. Beplantningsfordelingen bevirker en lukket til transparent 

rumlig afgrænsning. Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er overvejende god, idet den 

landbrugsmæssige udnyttelse af de tidligere mosearealer i Kastrup og Pindstrup moser har et overvejende 

ekstensivt præg. Sammenhængen er dog noget sløret på disse arealer som følge af, at forudsætningen for den 

landbrugsmæssige udnyttelse har været omfattende dræning af tidligere vandlidende arealer. 

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse fremtræder tydeligt, idet den varierende opdyrkningsgrad, 

der har været kendetegnende for området de sidste ca. 50 – 100 år, stadig er udbredt. Størstedelen af området 

vurderes følgelig til karakteristisk. 


Naturområde langs Vejle Å 

Landskabskarakteren i den nordøstlige del af karakterområdet adskiller sig fra den dominerende 

landskabskarakter. Den afvigende karakter er betinget af et sammenhængende område med krat og 

sumpskov samt løv- og nåletræspartier i et langstrakt bælte langs Vejle Å, der strækker sig udenfor 

kommunegrænsen. I tilknytning til åen forekommer store åbne vandflader blotlagte ved tørvegravning. Den 

megen beplantning og de åbne vandflader bevirker nogle andre karaktergivende landskabselementer og en 

lukket rumlig afgrænsning, og delområdet vurderes følgelig til kontrasterende. 

Skaføgård Hovedgårdslandskab 

Landskabskarakteren i den sydvestlige del af karakterområdet adskiller sig endvidere fra områdets øvrige 

karaktertræk. Delområdet er karakteriseret ved et udpræget hovedgårdslandskab med store markfelter, store 

læhegn, stendiger, gamle alléer og store gamle bygninger. Foruden den markant anderledes arealanvendelse 

er området kendetegnet ved en større tidsdybde, der går tilbage til Middelalderen. Området vurderes følgelig 

til kontrasterende. 



De kontrasterende delområder 

Hovedgårdslandskabet indeholder visuelle oplevelsesmuligheder, da der er tale om et let genkendeligt 

mønster af landskabselementer kendetegnende for hovedgårdslandskaber. Selve gårdanlægget fra 1579 og de 

tilhørende avlsbygninger har en tydelig fremtræden og ligeledes omgivelserne med stendiger, alléer, sø og 

løvskov. Området omkring Vejle Å indeholder endvidere visuelle oplevelsesmuligheder i form af en vekslen 

mellem den varierede bevoksning og de åbne vandflader. Delområdet giver gode muligheder for at opleve 

plante- og dyreliv, og området har et meget uforstyrret præg. 

6


Intakthed 


Nøglekarakteristikaene vurderes at være intakte i størstedelen af karakterområdet. Der er tale om et 

forholdsvist ungt landbrugslandskab som pga. variation i naturgrundlaget har været præget af en varierende 

landbrugsmæssig udnyttelsesgrad. Den varierende udnyttelsesgrad, der især præger området i perioden fra 

ca. 1950 og frem til i dag, som følge af intensiveringstiltag indenfor landbruget, gengives tydeligt i den 

nuværende arealanvendelse. Det kontrasterende delområde langs Vejle Å vurderes ligeledes at være intakt, i 

det vandfladerne fra tørvegravningen fortsat er åbne, og bevoksningen tilkommet efter tørvegravningen 

fremtræder tæt og varieret. 

Skaføgård Hovedgårdslandskab 

Nøglekarakteristikaene for hovedgårdslandskabet vurderes til overvejende at være intakte, idet de fleste 

elementer karakteristisk for denne type landskab er tilstede. Arealanvendelsen indenfor hovedgårdsejerlavet 

har gennem de sidste ca. 200 år dog ændret sig en del, idet lavtliggende engarealer er blevet opdyrket, og der 

er blevet plantet partier med nåletræer. Intaktheden af delområdet vurderes følgelig til middel. 



De karaktergivende elementer vurderes at være i en stabil og god tilstand, da den varierende 

landbrugsproduktion synes at afspejle naturgrundlaget. Det er forventeligt med en varierende 

landbrugsmæssig udnyttelsesgrad, da jordbundsforholdene overvejende består i ekstramarginale sandede 

aflejringer samt partier med ferskvands dannelser og dermed mere vandlidende jorder. 

Hovedgårdslandskabet i den sydlige del af området fremstår velplejet og i fortsat drift. Langs Vejle Å synes 

naturarealerne at være i en god tilstand, da variationen i naturtyperne afspejler den forventelige 

sammensætning på det givne successionsstadie. 



Landskabskarakteren synes generelt at være uforstyrret. Det tekniske element i form af Novopan Træindustri 

A/S har kun en lokalt forstyrrende indvirkning på landskabskarakteren. 



graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af hele karakterområdet som god. 


Landskabskarakteren vurderes at have en lav kapacitet overfor en realisering af skovrejsningsområdet 

nordvest for Skaføgård, der er udpeget i Regionplan 2005. En eventuel skovrejsning på denne lokalitet 

vurderes at ville kunne påvirke landskabskarakteren visuelt og medvirke til isolation af hovedgården fra de 

store markfelter og oplevelsen af det overordnede rum, idet landskabets transparente karakter nord og vest 

for hovedgården vil kunne forsvinde. Landskabskarakteren vurderes at have en forholdsvis høj kapacitet 

overfor de planlagte byområder samt mulige byvækstområder ved Pindstrup. Dette begrundes i, at landskabet 

omkring Pindstrup igennem nyere tid er betydeligt påvirket af det store fabriksanlæg, og at den påtænkte 

bebyggelse vil skulle opføres i umiddelbar nærhed til det eksisterende anlæg. Endvidere vil den eksisterende 

bevoksning i området kunne medvirke til at afbøde de eventuelle ændringer i arealanvendelsen. 

7

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Pindstrup Mose (86) 






Områdets overvejende ekstensive karakter med udbredt græsning og braklægning, enkelte opdyrkede arealer 

og spredte mosearealer samt den megen bevoksning i form af levende hegn og småplantninger skal 

vedligeholdes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes således, at fordelingen mellem intensivt opdyrkede arealer, 

braklagte arealer og græssede arealer opretholdes. Dermed vedligeholdes områdets overvejende 

ekstensive præg. 

• De levende hegn bør vedligeholdes med nyplantninger. Fordelingen med mere tætte hegn i den 

østlige del og mere usammenhængende i den vestlige del bør opretholdes, hvorved områdets 

varierende rumlige afgrænsning opretholdes. 

• De mange småplantninger bør vedligeholdes, men en forøgelse af dem bør undgås, idet dette ville 

kunne medvirke til at lukke områdets rumlige afgrænsning mere. 

• De eksisterende mosearealer skal forblive urørte og må ikke indskrænkes yderligere. 

• De planlagte byområder samt mulige byvækstområder ved Pindstrup vil kunne etableres uden 

væsentlig indvirkning på karakteren. Dette begrundes i, at landskabet omkring Pindstrup gennem 

nyere tid er betydeligt påvirket af det store fabriksanlæg samt det forhold, at den påtænkte 

bebyggelse er planlagt opført i umiddelbar nærhed til det eksisterende anlæg. Endvidere vil den 

eksisterende tætte bevoksning i den østlige del af området kunne medvirke til at afskærme ny 

bebyggelse. Den eksisterende bevoksning bør imidlertid suppleres med yderligere beplantning og 

høj bebyggelse bør undgås. 

Delområde 2: Naturområdet langs Vejle Å 





Naturområdet langs Vejle Å med sammenhængende bevoksning og åbne vandflader skal vedligeholdes. 

• Den tætte og varierede bevoksning skal opretholdes evt. ved nyplantninger, hvorved områdets 

naturpræg og lukkede rumlige afgrænsning vedligeholdes. 

• De åbne vandflader centralt i området skal friholdes for beplantning, der breder sig ud i vandarealet. 

Evt. tilgroning skal beskæres og fjernes, hvorved vandfladernes åbne karakter vedligeholdes. 

Delområde 3: Skaføgård Hovedgårdslandskab 





9

Hovedgårdslandskabet med mange karakteristiske landskabselementer skal vedligeholdes og kan nogle 

steder styrkes. 

• De tilstedeværende karakteristiske landskabselementer i hovedgårdslandskabet i form af store 

markfelter, store læhegn, stendiger og gamle alléer skal vedligeholdes. Ligeledes skal selve 

gårdanlægget fra 1579 og de tilhørende avlsbygninger samt de nære omgivelser med sø og løvskov 


• Markeringen af hovedgårdsejerlavsgrænsen bør styrkes med genetablering af det tidligere 

sammenhængende ejerlavsdige i overgangen til Kastrup og Pindstrup Mose. 

• Såfremt der ønskes en mere varieret arealanvendelse indenfor hovedgårdejerlavet vil dræningen af 

de nordligt liggende opdyrkede arealer kunne indstilles og arealerne konverteres til græsning. 

Herved vil arealanvendelsen i højere grad afspejle naturgrundlaget og områdets oprindelige 

arealanvendelse, der var karakteriseret som udbredte engarealer. 

• Skovrejsning på de nordligt liggende opdyrkede arealer skal undgås, da det vil kunne påvirke 

landskabskarakteren visuelt og medvirke til isolation af hovedgården fra de store markfelter. 

Oplevelsen af de store åbne landskabsrum nær hovedgården vil således blive reduceret. 

10

Landskabskarakterområde: Rønde 

Randmoræne (87) 

Karakterbeskrivelse og besigtigelse. Regionalt niveau. 

Registreringspunkt 1) Bjødstrup vest 2) Følle syd 3) 

Bale nord. SMI/NRC 05.10.06 


Randmoræne med landbrug og småbevoksninger samt 

spredte gårde og landsbyer. 

Afgrænsning 

Afgrænsningen af landskabskarakterområdet består 

mod sydvest ved Savmølle Skov af kommunegrænsen 

af den kommende Syddjurs Kommune. Fra nordvest til 

nordøst består afgrænsningen af den markante og ofte 

skovbevoksede terrænkant mod de udstrakte ådale og 

morænefladen nord for Mørke. Mod sydøst går 

grænsen nord om Egens og Kejlstrup, og består i 

afgrænsningen af overgangen til Vrinners 

Morænelandskab og Mols Bjerge. 



højtliggende, stærkt kuperede terræn med mange 

bakker og dale. Karaktergivende er endvidere 

den varierede arealanvendelse med landbrug, 

mange småbevoksninger på skrænter og i 

erosionsdalene, de mange enkeltliggende gårde 

og huse samt den hældende randmoræneskråning 

ned mod Kalø Vig. 

Den kulturhistoriske oprindelse går tilbage til 

tiden omkring landboreformerne for ca. 200 år 

siden. Her er det nuværende bebyggelsesmønster 

og dyrkningsmønster blevet grundlagt, hvor 

landsbyjorderne blev udstykket og gårde blev 

flyttet ud i landskabet. 


arealanvendelse er god, idet den meget kuperede 

og overvejende lerede men alligevel meget 

heterogene randmoræne er opdyrket med 

forskellig intensitet. I de små erosionsdale og på 

de stejleste bakkesider ses småplantninger og 

skovarealer. 

Terrænet der veksler mellem bakketoppe og dale 

er rumdannende sammen med bevoksningerne. 

Fra de mange højdepunkter og de skrånende 

flader i landskabet er der vide udsigter til ådale 

og moræneflader mod nord og kystlandskabet 

omkring Kalø Vig mod syd. 

På baggrund af forskelle i arealanvendelsen kan 

landskabskarakterområdet deles i tre delområder, 

som opdeles af motortrafikvejen på strækningen 

fra Eskerød til Rønde. 

Den nordlige del af karakterområdet har 

middelstore markfelter og er med relativt mange 

småplantninger og få små landsbyer, men mange 

enkeltliggende gårde og husmandssteder. Denne 

del er relativt upåvirket af byudvikling og 

tekniske anlæg. 

Den sydlige del af landskabskarakterområdet fra 

Eskerød til Rønde har mange landsbyer og er 

visuelt og støjmæssigt præget af mange tekniske 

anlæg, sportsanlæg og trafik samt byudviklingen i 

forbindelse med landsbyerne. På strækninger har 

området karakter af forstad til Århus. 

Den østlige del af karakterområdet er domineret 

af de to hovedgårdslandskaber og med store 

intensivt opdyrkede markfelter, relativt få 

småplantninger men store hovedgårdsskove, samt 

velholdte hovedgårdsbygninger. 


form af fine udsigter ud over Kalø vig fra toppen 

af randmorænen. Hovedgårdslandskaberne Kalø 

og Møllerup indeholder endvidere 

oplevelsesmuligheder i form af særlige 

kulturmiljøer. 

Tilstanden er overvejende god, idet mange af de 

oprindelige landskabselementer såsom gårde, 

landsbyer, hovedgårde og skove kan erkendes. 

Samtidig er de fleste af de karaktergivende 

elementer velholdte på nær enkelte fragmenterede 

levende hegn. I det sydlige delområde er 

tilstanden dog mindre god, idet byudviklingen har 

sløret nogle af de oprindelige mark- og 

bebyggelsesmønstre, hvilket gør intaktheden 

mindre. Samtidig er det sydlige delområde 

forstyrret af en stor mængde tekniske anlæg. 

Naturgrundlag - Cfeb 

Området udgør en central del af randmorænebuen ved 

Århus Bugt. Jordtypen domineres af moræneler, men 

jordtypens sammensætning er kompleks med store 

områder med smeltevandsler og –grus. Randmorænens 

bredde er ca. 3-4 km, og området er opdelt i to ret stejlt 

faldende flader. Den ene del af området falder stejlt 

ned mod kysten mod syd og sydøst, den anden del 

falder især mod nordvest. Derudover præges området 

af mange små bakker, og disse forhold giver tilsammen 

en kompleks topografi. Det urolige terræn er præget af 

mange skrænter med hældninger mellem 3º og 12º og 

adskillige mindre erosionsdale vinkelret på 

højdekurverne. Området er højere end det 

omkringliggende landskab og når op på 106 m i det 

højeste punkt ved Trehøje i områdets centrale del. 

Delområder med fladere terræn ligger på toppen af 

randmorænen og omkring landsbyerne Følle og 

12

Bjødstrup. Vest for Rønde løber en smal, markant 

tunneldal ud mod kysten fra baglandet ved Hvitvedgård 

Plantage. Det bakkede terræn og lerjorden 

afstedkommer mange mindre kær, og moser i området. 

Størst er Råmose og Vesterkær nordøst for Rodskov. 

En række mindre vandløb afvander området 

henholdsvis mod nordvest og sydøst. 



Skovene i de tre delområder adskiller sig fra hinanden. 

I den nordlige del af karakterområdet er der tale om 

mange små bevoksninger på landbrugsfladen, som 

typisk er placeret på stejle skrænter og i mindre 

erosionsdale. Egentlige skovarealer findes omkring 

Ommestrup og Klokkerholmskov samt ved 

Ørnedebakker. 

I delområdet i den østlige del ved hovedgårdene 

Møllerup og Kalø findes store sammenhængende 

løvskovsarealer iblandet mindre nåletræspartier, og der 

ses relativt få småplantninger. 

Bevoksningsmæssigt minder det sydlige delområde om 

det nordlige delområde, idet der ses mange 

småplantninger og et enkelt større skovområde Balskov 

Skov. 

Generelt består skovene består typisk af både løv og 

nål. Der ses dog en del både yngre og ældre 

rektangulære nåletræsparceller, som i hele 

karakterområdet udgør en væsentlig del af 

småplantningerne. 

Grundet de forholdsvis lerede jord findes der kun 

meget få levende hegn i området, og ofte er de 

fragmenterede. Hegnene omkring Kalø hovedgård er 

dog sammenhængende og store. 

Dyrkningsform 

Den nordlige del domineres af middelstore og små 

bedrifter med intensivt landbrug på mellemstore 

markfelter. På flere af de stejlere arealer ses juletræs- 

og pyntegrøntbeplantninger. 

De sydvendte skråninger præges især af mindre gårde, 

og derudover ses en række specialiserede produktioner 

i form af planteskoler og frugtplantager, som udnytter 

den solrige beliggenhed. Markfelterne er her en smule 

større end længere mod nord. 

I den østlige del omkring hovedgårdene ses store 

intensivt opdyrkede markfelter og gårdene i landskabet 

er ofte større produktionsenheder. 


Den nordlige del er præget af spredt gårdbebyggelse og 

mindre husmandssteder, som typisk ligger på rækker 

langs gennemgående veje, og kun enkelte af gårdene 

har større stald- og avlsbygninger. Nærheden til Århus 

har ingen indflydelse på bebyggelsen i dette 

delområde. 

I den østlige del findes landsbyerne Bjødstrup, Tåstrup 

og Feldballe samt enkelte spredtliggende store gårde 

uden for landsbyerne. Her ligger også de to 

hovedgårde, Kalø og Møllerup med typiske 

hovedgårdslandskaber, der inkluderer store 

bygningsanlæg med parker, store markflader, kraftige 

levende hegn og skove. 

Den sydlige del er generelt tættere bebygget end 

delområdet nord for motortrafikvejen, og området 

præges af flere gamle landsbyer (Eskerød, Rodskov, 

Ugelbølle, Følle, Skrejrup og Gammel Rønde). De 

fleste har fået nye bolig- og industriområder og 

udvikler sig, grundet den tætte beliggenhed og gode 

trafikbetjening til Århus samt de enestående 

udsigtsmuligheder over kystlandskabet, hen imod 

egentlige forstæder, lokaliseret i et bånd langs 

nordsiden af landevejen. Den største by i området er 

Rønde, som er placeret højt (kote 100) og meget 

synligt på randmorænen. 

Rønde set fra sydvest 


Udskiftningen af landsbyerne blev i dette område 

foretaget omkring 1781, hvor bebyggelsen var 

koncentreret i en række mindre landsbyer. Mange 

mindre skove forekommer i dag de steder, hvor 

landskabet i 1880 bestod af mindre kær og moser, og 

landskabet er op gennem 1900-tallet blevet tilplantet 

med mange mindre plantager og skovarealer. I 

områdets østlige del ligger hovedgården Kalø, som 

oprindeligt var ladegård til Kalø slot, udskiftet i 1690. 

Hovedbygningen er fra midten af det 18 årh. Øst for 

Kalø findes den velbevarede hovedgård Møllerup, hvis 

hovedbygningen blev opført i 1681. I samme årti 

opførtes den tilliggende vandmølle. I dag drives godset 

med skov og landbrug, hundepension og hestehold, og 

her findes også Hubertuskroen. Ved Smouen ligger 

flere delområder med koncentrationer af gravhøje. 

Skrejrup og Bjødstrup er stjerneudskiftede landsbyer, 

mens udskiftningsmønstrene omkring resten af 

landsbyerne mod sydøst (Følle, Rostved, Feldballe og 

Korup) er en blanding af stjerne- og blokudskiftninger. 

Landsbyerne i den nordlige og vestlige del er alle 

blokudskiftede. Omkring De ældre skovarealer ses 

stadig gamle skovdiger, der markerer skovenes 

oprindelige udstrækning. 

Syd for Kalø Hovedgård ligger den gamle ruin af Kalø 

Slot fra starten af 1300-tallet på en landtange der går 

ud i Egens Vig. 

13


Området gennemskæres på langs af den gamle landevej 

samt af motortrafikvejen fra Århus mod Ebeltoft og 

Grenå. Vejen er placeret på ryggen af randmorænen, 

hvis kuperede terræn har afstedkommet mange 

påfyldnings- og afgravningsskrænter. Med de 

omgivende randplantninger danner omfartsvejen på 

mange strækninger en visuel barriere i landskabet. 

Ligeledes præger et dobbeltforløb af 

højspændingsledninger fra Hornslet til Thorsager 

området en del. Det samme gør tre mobiltelefonmaster 

og en vindmøllegruppe omkring områdets højeste 

punkt Trehøje. En golfbane ved Ugelbølle markerer sig 

til gengæld ikke meget i landskabet. 



stærkt kuperede, småbakkede randmoræne med de 

mange småbevoksninger og de spredte gårde og 

landsbyer giver landskabet en middelstor skala. Det 

meget kuperede terræn er rumdannende, idet bakkerne 

deler landskabet op i små til middelstore rum. 

Terrænformerne understreges af de mange 

småplantninger på bakketoppene samt af de lave 

levende hegn i den østlige del af området. Disse 

forhold træder særlig tydeligt frem i det nordlige 

delområde. 

Der ses ikke noget let opfatteligt mønster i 

karakterområdet, hvilket primært skyldes det meget 

kuperede terræn og den sammensatte arealanvendelse. 

Fra de mange højdepunkter på ryggen af randmorænen 

samt fra terrænkanten mod de omgivende landskaber er 

der vidtstrakte udsigter over kystlandskabet i syd og 

dallandskaberne i nord. Dette er især gældende langs 

højderyggen omkring hovedvejen i det sydlige 

delområde. 

Transparent, kuperet randmoræne med plantninger 

Der findes mange punktvise visuelle 

oplevelsesmuligheder i tilknytning til de mange 

udsigter fra bakketoppe centralt i karakterområdet. 

Samtidig udgør selve kyststrækningen, der afgrænser 

området mod Kalø vig en bræmme med 


Hovedgårdsbygningerne og de omkringliggende 

landskaber indeholder kulturhistoriske 

oplevelsesmuligheder, idet bygningerne er meget 

velholdte, samtidig med at de store hovedgårdsskove 

indeholder muligheder for naturoplevelser. 

Det sydlige delområde er lokalt visuelt påvirket af 

randvirkningen fra de mange bolig- og 

erhvervsområder langs Rønde-Århus landevejen. 

Den højtliggende by Rønde, områdets vindmøller og 

master samt industrianlæg i Pindstrup og Auning udgør 

markante orienteringspunkter i området. 

Landskabets tilstand og 


Intakthed 

I det nordlige og østlige delområde forekommer de 

karaktergivende elementer i form af opdyrkede 

landbrugsarealer, småplantninger, landsbyer og gårde 

intakte. Dog er der fjernet en del markveje siden 

karakterens oprindelse for ca. 200 år siden, ligesom en 

del af de tidligere mose- og engarealer i lavningerne er 

blevet drænet og enten opdyrket eller tilplantet. 

Samtidig er der etableret en del småplantninger i form 

af nåle- og juletræsparceller i landskabet i løbet af de 

sidste 50 til 100 år. 

I det sydlige delområde er intaktheden dårlig, idet 

mange af de tidligere karaktergivende elementer som 

markveje og diger er fjernet og arealerne omkring de 

oprindelige landsbykerner er blevet bebygget med 

parcelhusområder. Samtidig er vejstrukturen ændret 

markant pga. de relativt nyetablerede øst-vestgående 

vejstrækninger, der skærer området i to dele. Dette 

delområde er på vej til at blive omskabt fra 

landbrugslandskab til forstadspræget landområde. 


Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er god i hele 

karakterområdet. Gårdene og landsbyhusene er oftest 

velholdte ligesom de ældre skovområder og 

småplantningerne. Ligeledes har hovedgårdene nogle 

særdeles velholdte bygningsanlæg og parker omkring 

hovedbygningerne. Omkring Kalø Hovedgård er der 

endvidere rækker med kraftige og meget gamle levende 

hegn. Der ses dog en tendens til at de levende hegn i 

resten af karakterområdet er meget fragmenterede og 

usammenhængende. 

14

Hovedbygningen til Møllerup Hovedgård 


Den sydlige del af karakterområdet er forstyrret af 

bymæssig bebyggelse, som spreder sig fra byerne 

beliggende langs den øst-vest gående hovedvej. 

Samtidig er denne del påvirket af en del tele og 

radiomaster samt enkelte større vindmøller og 

højspændingsledninger, der giver delområdet karakter 

af forstadsudvikling. 

Resten af området er uforstyrret, bortset fra den 

visuelle påvirkning de høje tekniske elementer har på 

den nordlige del af karakterområdet. 


Nøglefunktioner for opretholdelsen af karakteren er en 

fortsat opretholdelse af landbrugsdriften og en 

minimering af nåletræstilplantningen. Endvidere bør 

man søge at indpasse byudviklingen bedre i landskabet, 

og i øvrigt holde den omkring hovedvejsstrækningen 

og byerne Rønde, Ugelbølle og Følle. 

Planlægningsmæssige forhold 

Mulige byvækstområder: Nord for Rønde og Følle samt 

syd for Thorsager og Mørke. 

Skovrejsning: Mindre arealer nordøst for Fårup, 

mellem Rønde og Thorsager samt syd for Feldballe. 

Skovrejsning uønsket: Store arealer omkring Mørke, 

Rodskov, Rønde og Ugelbølle. 

Landskabeligt interesseområde: Store arealer syd for 

motortrafikvejen samt i den nordvestlige del. 

Kulturmiljøer: Store arealer omkring hovedgårdene 

Kalø og Møllerup samt to mindre arealer nord for 

Rønde og nord for Rodskov. 

Kirkeindsigtsområde: Omkring Bregnæs kirke ved 

Kalø og kirken i Feldballe. 

Geologisk interesseområde: Store dele af 

karakterområdets østlige del, samt et bånd langs den 

nordvestlige områdegrænse. 

Naturkvalitetsplan: Mulige naturområder af 2. og 3. 

prioritet i et bånd langs den nordvestlige områdegrænse 

samt mindre arealer omkring Rønde. 

SFL-områder: To større arealer i den nordvestlige del 

samt små arealer lands kysten og omkring Rønde. 

MVJ-aftaler: Meget få aftaler forskellige steder langs 

områdetgrænserne. 

Fredning: Større arealer syd for Ugelbølle og på Kaløs 

hovedgårdsejerlav samt mindre areal syd for Følle. 

15

Vurdering af Rønde Randmoræne (87) 




I det nordlige delområde fremstår nøglekarakteristika i form af det kuperede randmoræneterræn med 

transparent landbrugslandskab bestående af landsbyer, udflyttede gårde, marker og småplantninger af 

middelskala tydeligt. Landskabet er præget af intensivt opdyrkede markfelter, som brydes af småplantninger 

på skråninger og i lavninger, samt af små landsbyer og udflyttede gårde. Udskiftningerne i midten af 1800tallet 

er typisk ikke foregået i noget specifikt mønster, hvilket afspejles af fraværet af levende hegn og diger. 

Således afspejles oprindelsen tydeligt i det nordlige delområde. Sammenhængen mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse er ligeledes tydelig, idet småplantningerne er knyttet til våde lavninger, små erosionsdale og 

stejle skråninger, der gør opdyrkning vanskelig på disse lokaliteter. Det nordlige delområde vurderes derfor 


Østlig del omkring hovedgårdene 

I det østlige delområde omkring hovedgårdene Kalø og Møllerup fremtræder nøglekarakteristika ligeledes 

tydeligt. Den transparente landbrugsflade med landsbyer og udflyttede gårde er opdyrket og 

hovedgårdsejerlavene skiller sig ud fra resten af landbrugsfladen i kraft af større og mere åbne marker, gamle 

hovedgårdsskove samt kraftige levende hegn. Samtidig er hovedbygningerne til begge hovedgårde særdeles 

velholdte med intakte avlsbygninger, lader og parkanlæg. Oprindelse afspejles ligeledes her tydeligt, på trods 

af at der omkring enkelte af landsbyerne forekommer en smule byvækst i form af parcelhuskvarterer. 

Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er tydelig idet den overvejende lerede og 

randmoræne er intensivt opdyrket. Det østlige delområde vurderes ligeledes som værende særlig 

karakteristisk. 

Karaktersvagt 

Sydlig del af karakterområdet 

I det sydlige delområde er karakteren meget påvirket af karakterfremmede elementer i form af bymæssig 

udvikling, der er vokset op omkring de tidligere landsbyer langs hovedvejen. Den bymæssige bebyggelse 

ligger forholdsvis tæt i et øst-vestgående bånd og bærer præg af forstadsbebyggelse til Århus. Således 

fremtræder de karaktergivende elementer i form af landsbyer og landbrugslandskab mindre tydeligt, idet de 

domineres af boligbebyggelse, mindre industri og tekniske anlæg. Samtidig er den kulturhistoriske 

oprindelse utydelig idet en del af byudviklingen har sløret de oprindelige landsbystrukturer i Følle, Rønde og 

Ugelbølle, ligesom tidligere udskiftningsmønstre omkring landsbyerne er slørede af byvækst, 

sommerhusområder og mindre industriområder. Ligeledes ses en tendens til etablering af nyere og 

karakterfremmede typer af arealanvendelser som f.eks. juletræsplantager og planteskoler i delområdet. 

Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er dog god idet den hældende randmoræneflade 

stadig dyrkes intensivt udenfor byerne, og småplantninger er knyttet til små erosionsdale. Pga. 

forstadspræget og de mange karakterfremmede elementer vurderes karakterområdet som karaktersvagt. 



Hovedgårdslandskaberne 

Hovedgårdslandskabet og de meget velbevarede bygningsanlæg på Kalø Hovedgård udgør, i sammenhæng 

med det tilhørende ejerlav med tydelige hovedgårdselementer i form af parkanlæg, diger, skove og levende 

hegn særlige visuelle oplevelsesmuligheder i form af særlige kulturmiljøer. Det gamle kulturmiljø 

understreges og forstærkes endvidere af Kalø Slotsruin samt af en gammel, enligt beliggende kirke på 

hovedgårdsejerlavets jorder. Endvidere bidrager kystlandskabet, hovedgårdsskovene og Kalø Slotsruin til 

muligheden for visuelle oplevelser i form af udsigter og naturoplevelser. 

17



I det nordlige delområde udgør selve de meget kuperede randmoræneterræn, der bevirker en stadig vekslen 

mellem vide udsigter og lukkede rum en visuel oplevelsesmulighed. Udsigterne fra bakketoppene strækker 

sig både mod syd ud over Kalø Vig og mod nord ud over de tilstødende lavereliggende morænelandskaber. 

I det østlige og sydlige delområde er der ligeledes flere steder gode udsigter over Kalø Vig, som giver 

visuelle oplevelsesmuligheder, ligesom Møllerup Hovedgård med sit meget velholdte bygningsanlæg. 

Generelt indeholder alle de større skovområder i karakterområde visuelle oplevelsesmuligheder i form af 



Intakthed 


I det nordlige og østlige delområde forekommer de karaktergivende elementer i form af opdyrkede 

landbrugsarealer, småplantninger, landsbyer og gårde intakte. Dog er der fjernet en del markveje siden 

karakterens oprindelse for ca. 200 år siden, ligesom en del af de tidligere mose- og engarealer i lavningerne 

er blevet drænet og enten opdyrket eller tilplantet. Samtidig er der etableret en del småplantninger i form af 

nåle- og juletræsparceller i landskabet i løbet af de sidste 50 til 100 år. Ændringerne er dog ikke omfattende 

nok til at påvirke intaktheden negativt, idet der f.eks. stadig ses mindre mosearealer i landskabet. Intaktheden 

vurderes derfor som værende god i det nordlige og østlige delområde. 

Sydlige del af karakterområdet 

I det sydlige delområde er intaktheden mindre god, idet mange af de tidligere karaktergivende elementer som 

markveje og diger er fjernet. Arealerne omkring de tidligere landsbyer hvor de oprindelige 

udskiftningsmønstre tidligere kunne ses, er i dag blevet bebygget med parcelhusområder og mønstrene 

fremtræder derfor meget utydeligt. Samtidig er vejstrukturen ændret markant pga. de relativt nyetablerede 

øst-vestgående vejstrækninger, der skærer området i to dele. Dette delområde er på vej til at blive omskabt 

fra landbrugslandskab til forstadspræget landområde. Intaktheden vurderes derfor som værende dårlig i det 

sydlige delområde. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er generelt god i hele karakterområdet. De gamle landsbyhuse, 

vejforløb og fritliggende gårde i den nordlige og østlige del er godt vedligeholdte, ligesom 

dyrkningsarealerne og småplantningerne synes at være. I den sydlige del er den oprindelige bebyggelse også 

godt vedligeholdt, men fremtræder ikke tydeligt pga. de mange nyere boligområder. 

Hovedgårdslandskaberne omkring både Kalø og Møllerup er særdeles godt vedligeholdte med kraftige 

levende hegn, store dyrkningsflader og tilbageværende ejerlavsdiger. Samtidig er selve hovedbygningerne 

meget velholdte og under stadig renovering. De ældre skovarealer som omfatter hovedgårdsskovene, 

Klokkerholm Skov, Balskov Skov og Rodskov Skov er ligeledes velplejede, mens de få levende hegn, der 

ligger udenfor hovedgårdsejerlavene dog er noget fragmenterede og i dårlig stand. 



Det nordlige og det østlige delområde fremtræder overvejende som uforstyrret af tekniske elementer og 

byudvikling. Dog er områderne visuelt påvirket af omkringliggende vindmøller, telemaster og fabriksanlæg. 

Sydlig del af karakterområdet 

Den sydlige del af karakterområdet er derimod meget påvirket af tekniske elementer i form af telemaster, 

højspændingsledninger og motortrafikvej, ligesom det er påvirket af nyere byudvikling omkring Følle, 

Rønde og Ugelbølle samt af et større sommerhusområde ved Følle Strand. 


Den samlede tilstand vurderes som god i det nordlige og østlige delområde, mens den vurderes som dårlig i 

det sydlige delområde pga. en dårlig intakthed og høj grad af forstyrrelse. 

18


Områdets landskabskarakter og oplevelsesværdier har en lav kapacitet over for en fortsat forstadsudvikling 

med øget byvækst, etablering af flere tekniske elementer samt tilkomst af nye funktioner, der yderligere vil 

påvirke områdets særpræg og desuden kan belaste oplevelsesværdierne i kystlandskabet. De meget 

karakteristiske, stærkt kuperede og uforstyrrede områder i den nordlige og østlige del af området og 

arealerne mellem landevejen og kystlandskabet er sårbare over for yderligere skovrejsning, bebyggelser og 

anlæg. 

19

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Rønde Randmoræne (87) 


Delområde 1: Nordlig del af området 





Landbrugslandskabet samt det småbakkede og meget kuperede terræn med spredte gårde og landsbyer og 

beplantning i erosionsdalene skal bevares. 


• Området skal friholdes for yderligere etablering af tekniske elementer og byudvikling 

omkring landsbyerne, for at bibeholde den uforstyrrede karakter. 

• Fordelingen af landbrug og småplantninger skal opretholdes, så plantningerne holdes på 

de stejleste og sværest opdyrkelige arealer og dermed understreger områdets karakter. 

• Der kan med fordel etableres græssede overdrev i erosionsdale og på skrænter. 

• Området skal friholdes for sammenhængende beplantning, der kan sløre terrænformerne 

og udsynet over Kalø Vig. 

• De gamle varierede skove Skrald Skov og Klokkerholm Skov skal bevares og skovdiger, 

der i dag forekommer en smule fragmenterede, kan med fordel genetableres omkring 

skovene. 

Delområde 2: Østlig del af området omkring Møllerup hovedgård 





Landbrugslandskabet og hovedgårdslandskabet med de oprindelige hovedgårdselementer skal beskyttes og 

bevares. 


• Området skal friholdes for flere tekniske elementer, der kan forstyrre området yderligere. 

• Den nuværende parcelhusrand omkring Feldballe skal sløres af afskærmende beplantning, 

så den ikke fremstår som et synligt element i landskabet. 

• Den meget velholdte hovedbygning på Møllerup Hovedgård skal bevares i samme 

velholdte stand, som den fremtræder i dag. 

• De tidligere tydelige udskiftningsmønstre vest for Bjødstrup og omkring Korup, kan med 

fordel genetableres ved hjælp af genetablering af nogle af de delvist sløjfede diger 

omkring landsbyerne. 

• Hovedgårdsskovene syd for Møllerup Hovedgård skal bevares, og de tidligere skovdiger 

kan med fordel genetableres hvor de i dag er fragmenterede. 

Delområde 3: Kalø Hovedgård 





Landskabet omkring Kalø Hovedgård, som indeholder en mængde typiske og velbevarede 

hovedgårdselementer, skal bevares og beskyttes. 

21

• Hovedgårdsmiljøet med hvidkalket bindingsværksgård, store opdyrkede markfelter adskilt 

af gamle og kraftige levende hegn og diger samt hovedgårdsskove som omkranser en 

fritliggende kirke skal bevares i sin helhed. 

• Kalø Slotsruin og de omkransende naturområder i form af overdrev og strandeng skal 

bevares og beskyttes i sin nuværende form. 

• Kyststrækningen nedenfor skovene skal friholdes for al form for bebyggelse. 


Delområde 4: Sydlig del af området 





Landskabet, der i dag er meget præget af karakterfremmede elementer som byudvikling i Rønde og 

Ugelbølle, samt af hovedvejen og andre tekniske elementer, skal styrkes. 


• Eventuel byudvikling skal indpasses i de eksisterende større byer med byudvikling, på en 

måde så fremtidige parcelhuskvarterer kommer til at fremtræde så lidt dominerende i 

landskabet som muligt. F.eks. kan lavninger i terrænet i tilknytning til byerne anvendes til 

lokalisering af eventuel ny bebyggelse. F.eks. bør Ugelbølle kun udbygges mod nordvest 

og Følle kun udbygges i hullet mellem den eksisterende bebyggelse. 

• Byudviklingen omkring Eskerod og Rodskov skal stoppes, så landsbyerne ikke udvikler 

sig til forstadsagtig bebyggelse på linie med Ugelbølle. 

• Nye tekniske anlæg og ny industri bør lokaliseres inde i byerne eller i industriområder, der 

afskærmes fra omgivelserne af beplantning. 

• Etablering af flere juletræs- og pyntegrøntplantninger skal undgås, og ved fældning af de 

eksisterende plantager bør der ikke genplantes på arealerne af hensyn til udsigterne over 

Kalø Vig. 

• Etablering af anden sammenhængende beplantning skal ligeledes undgås af hensyn til 

udsigterne over Kalø Vig. 

22

Landskabskarakterområde: Mols 

Bjerge (88A) 


Skemaer88A-1 ved Bogens Strand og 88A-2 ved Århus 

Plantage. 


Kystnært storbakket stærkt kuperet 

randmorænelandskab med mange halvkulturarealer og 

nåletræsplantager, sparsom bebyggelse i de centrale 

dele og mange gode udsigter. 


Området udgør den sydvestlige del af Mols 

Bjerge/Ebeltoft Randmorænekomplekset, der strækker 

sig rundt om Ebeltoft Vig. Karakterområdet adskiller 

sig fra det nord for liggende karakterområde ved at 

have en væsentlig lavere bebyggelsesgrad og markant 

flere arealer med halvnaturer. Mod vest afgrænses 

karakterområdet af områder med intensivt dyrkede 

landbrugsjorder og mod syd af Helgenæs. 


Landskabskarakterområdet er især præget af de 

storbakkede terrænformer, der flere steder er 

overlejret af småbakkede terrænformer med flere 

dødisdannede huller. Karaktergivende er endvidere 

den mosaiklignende fordeling af nåletræsplantager, 

åbne hede- og overdrevsarealer med flere solitære 

træer og buske samt gårdsamlinger og små 

landsbyer. 


ligger indenfor en tidsramme på ca. 100 år. I denne 

periode er tidligere hedearealer og ekstensive 

landbrugsarealer blevet delvist tilplantet med 

nåletræsplantager, der i dag er den dominerende 

arealanvendelse i karakterområdet. Området 

omkring Bogens Sø er kendetegnede ved et ældre 

landbrugsområde med en tidsdybde omkring 200 år. 


arealanvendelse afspejles tydeligt, idet den 

ekstensive udnyttelsesform fortsat er udbredt i det 

sandede og kuperede terræn i form af større 

sammenhængende arealer med hede og overdrev, 

der dog i stor grad er tilplantede. 

Det stærkt kuperede terræn og den megen 

beplantning inddeler landskabet i lukkede rum af 

lille skala, mens selve plantagerne og 

terrænformationerne er storskalaelementer. 

Plantagerne, de åbne ekstensive arealer og den 

spredte og sparsomme bebyggelse giver landskabet 

en struktur opbygget af flader og punkter. 

Et kontrasterende delområde omkring Bogens Sø 

adskiller sig fra det øvrige karakterområde i kraft af 

det flade terræn og de kystnære opdyrkede 

landbrugsarealer, som skaber et mere transparent 

middelskala landskab. I delområdet forekommer 

visuelle oplevelsesmuligheder i form af den 

markante overgang mellem det marine forland og 

den bagvedliggende randmoræne samt de mange 

gode udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig grundet 

områdets kystnærhed. 

Det meget kuperede randmoræneterræn indeholder 

visuelle oplevelsesmuligheder og er af stor 

geologisk interesse. Der er mange gode udsigter 

mod det omkringliggende hav fra områdets mange 

høje og i den sydlige del ses flere højtliggende 

gravhøje. 

Intaktheden af de karaktergivende elementer er 

generelt god. De udbredte plantageområder og 

ekstensivt drevne arealer med hede og overdrev i de 

centrale dele af karakterområdet er intakte i forhold 

til den kulturhistoriske oprindelse. I den sydlige del 

af karakterområdet er intaktheden lavere som følge 

af anlæggelsen af flere sommerhusområder, der 

fortrænger plantagen. Tilsvarende udvikling har 

fundet sted på det lave marine forland nær Bogens 

Sø, hvor mindre sommerhusområder og 

tilplantninger slører delområdets kulturhistoriske 

oprindelse. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af 

de karaktergivende elementer er god. Dog synes 

den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle 

oplevelsesmuligheder at være lavere. I det centrale 

område er enkelte gravhøje og udsigtspunkter 

beplantede ligesom beplantninger nær Bogens Sø 

slører terrænovergangen mellem marint forland og 

randmoræne samt udsigter mod havet. 

Karakterområdet fremtræder som helhed upåvirket 

af visuel uro og støj. 

Naturgrundlag - Cgdb 

Randmorænekomplekset rundt om Ebeltoft Vig, hvoraf 

Mols Bjerge udgør den sydvestlige del, er ét af de 

tydeligste spor efter det ungbaltiske isfremstød fra 

sydøst. Den største geomorfologiske kontrast i området 

udgøres af den smalle bræmme af hævet marint 

forland, der findes langs kysten i den nordøstlige del af 

karakterområdet. Det marine forland strækker sig ind i 

24

det nord for liggende karakterområde i den inderste del 

af Ebeltoft Vig. 

Langs det meste af kyststrækningen stiger terrænet 

stejlt, og i hele området findes mange hældninger på 6 - 

12º eller mere. Der ses en markant parallel orientering 

af bakkedragene, som ligger vinkelret på isens 

trykretning. Grundformen i landskabet kan beskrives 

som storbakket, med ofte forekommende pålejring af 

former, der i højere grad kan klassificeres som 

småbakkede. De småbakkede terrænformer har flere 

steder karakter af stejle dødisformede huller. 

Jordbunden består primært af homogene aflejringer af 

smeltevandssand- og grus, med enkelte islæt af 

smeltevandsler og moræneler. Det marine forland 

består i aflejringer af marint sand og ler samt enkelte 

strandvolddannelser, hvoraf den største strækker sig 

langs kysten ind i karakterområdet nord for ved 

Lyngsbæk Strand. 

Terrænet ligger flere steder omkring kote 100 og de 

største højder ses i den nordvestlige del af Mols Bjerge, 

med Agri Bavnehøj på 137 m. som det højeste punkt. 

Her træder de storbakkede terrænformer i højere grad 

igennem, dog visse steder pålejret småbakkede former. 

Naturgrundlaget i karakterområdet må betegnes som 

komplekst som følge af de mange store 

terrænhældninger. 

Vandelementerne i området omfatter primært mindre 

søer, hvoraf Bogens Sø er den største, vandhuller og 

moser som ses mest udbredt i de nordvestlige sydlige 

dele. 



Karakterområdet indeholder meget beplantning i form 

af flere nåletræsplantager og mindre partier med 

nåletræer, der ligger adskilt af hede- og 

overdrevsarealer. I den vestlige del af karakterområdet 

ligger Vistoft, Knebel og Trehøje plantager og i den 

østlige del Århus og Provstgård plantager alle fra 

starten af 1900-tallet. En mindre løvskov forekommer i 

den sydlige del ud til kysten (Fuglsø Skov). I 

tilknytning til flere af nåletræsplantagerne forekommer 

mindre partier med løvtræer ofte i form af 

løvtræskulisser. På flere af naturarealerne ses 

enkeltstående egetræer og enebærbuske. 

På det marine forland forekommer nord for Bogens Sø 

skovpartier med egekrat og nåle- og 

løvtræsbeplantning. Krat og sumpskov er i tilknytning 

til Bogens Sø. Enkelte levende hegn forekommer i 

tilknytning til de opdyrkede områder i 

karakterområdets yderkanter. 

Diger ses kun få steder i hede- og skovområderne samt 

i det opdyrkede land. 

Nåletræsplantage i Mols Bjerge 

Dyrkningsform 

Dyrkningsformen i karakterområdet har en meget 

ekstensiv karakter og består i høj grad af blandet 

landbrug og natur med overvægt af åbne naturarealer. 

De landbrugsmæssigt mest intensive arealer 

forekommer i yderkanterne af karakterområdet tæt ved 

kysten øst og syd for Bogens Sø samt i den 

nordvestlige del af karakterområdet umiddelbart syd 

for Agri Bavnehøj. Imellem de opdyrkede marker ses 

flere steder græssede og udyrkede arealer. 

I størstedelen af karakterområdet ses den ekstensive 

udnyttelsesform udbredt i form af større 

sammenhængende områder med hede og overdrev. 

Flere steder forekommer græsning. Mosearealer 

forekommer i tilknytning til Bogens Sø. 

Halvkulturarealer i Mols Bjerge 


Karakterområdet indeholder en del bebyggelse. 

Bebyggelsesmønstret domineres af flere 

sommerhusområder, der er udbredt tæt ved kysten i den 

25

sydlige del og i mindre grad i den nordlige del. I de 

mere centrale dele af karakterområdet er der generelt 

lidt bebyggelse. Der er to små landsbyer, Fuglsø og 

Bogens, hvoraf Fuglsø ligger i tilknytning til mindre 

søer. Samlinger af gårde ses i Toggerbo og Strandkær, 

og der er meget få enkeltliggende, små gårde i området. 

Tæt ved Bogens Sø og de opdyrkede arealer i den 

østlige del af området ligger hovedgården Bogensholm, 

der kan dateres tilbage til Middelalderen. Tilgrænsende 

byområder i de nærliggende karakterområder 

forekommer ved Femmøller og Knebel. Øst for Bogens 

Sø er en feriekoloni og syd for Fuglsø ligger 

Fuglsøcentret, der er et kursuscenter og idrætsanlæg. 

Mellem de sydligste sommerhusområder ligger en 

campingplads ud mod kysten. 

Gård i Strandkær, der fungerer som udstillingsbygning 


Landsbyerne er få og meget små, hvilket vidner om et 

magert ressourcegrundlag. Den gamle hovedgård 

Bogensholm er i dag liebhaverejendom. Der er en stor 

koncentration af gravhøje syd for Trehøje Plantage, 

bl.a. den meget markant beliggende gravhøjsgruppe 

Trehøje. Tydelige spor af højryggede agre ses flere 

steder i Mols Bjerge, bl.a. syd for Trehøje Plantage og 

nord og vest for Århus Plantage. Ved Bogensholm er et 

gammelt voldsted. Dragsmur mod syd er beskrevet 

under Helgenæs Karakterområde. 


I de centrale plantage- og hedeområder forekommer et 

vejnet af små grusveje, der flere steder skærer sig ned i 

terrænet som hulveje. I den østlige del af 

karakterområdet løber en større landevej parallelt med 

kysten mellem Fuglsø og Femmøller Strand. Én 

overordnet vej mellem Kalø og Femmøller løber langs 

karakterområdets grænse mod nordvest. 

Oprindelse 


oprindelse indenfor en periode, der strækker sig ca. 100 

år tilbage. De største arealanvendelsesmæssige 

ændringer i karakterområdet indtræder i perioden 

omkring forrige århundredeskifte, hvor tilplantningen 

af området med nåletræsplantager gradvist bliver mere 

omfattende. Den oprindelige dominerende 

arealanvendelse med heder, græssede overdrev og 

enkelte spredte marker, der fremgår af kortet fra 

1870’erne, indskrænkes betydeligt. Tilplantningen er 

fortsat op gennem 1900 tallet indtil i dag. I perioden 

efter 1930 og især i 1960’erne og senere er der kommet 

flere kystnære sommerhusområder. 

Området omkring Bogens Sø er kendetegnet ved et 

ældre landbrugs- og hedeområde, og har således en 

ældre kulturhistorisk oprindelse. 

Der erkendes fortsat en sammenhæng mellem 

naturgrundlaget og arealanvendelsen. Den ekstensive 

udnyttelsesform i form af større sammenhængende 

arealer med hede og overdrev samt de mange 

nåletræsplantager ses således udbredt i de sandede og 

mest kuperede dele af karakterområdet. I tilknytning til 

det det mere lerede og flade terræn nær kysten ved 

Bogens Sø ses en mere intensiv udnyttelsesform 

udbredt i form af opdyrkede marker. 


Det komplekse naturgrundlag med stor variation i 

terrænet indvirker på de rumlige og visuelle forhold. I 

de centrale dele af randmorænekomplekset skaber de 

karaktergivende elementer i form af de storbakkede 

terrænformer, der flere steder er overlejret af 

småbakkede terrænformer, de mange nåletræsplantager 

adskilt af åbne hede- og overdrevsarealer med flere 

solitære træer og buske samt enkelte gårdsamlinger og 

små landsbyer et forholdsvist erkendeligt 

mosaiklignende mønster opbygget af flader og i mindre 

grad punkter. Som følge af den megen beplantning og 

det stærkt kuperede terræn inddeles landskabet i 

lukkede rum af lille skala. I den sydlige del af 

karakterområdet omkring Trehøje tenderer den rumlige 

afgrænsning dog transparent, idet der her er flere gode 

udsigtsmuligheder mod Ebeltoft Vig og det syd for 

liggende landbrugsområde. En overordnet rumlig 

afgrænsning erkendes i denne del af landskabet. 

26

Udsigt mod Kalø Vig 

Et delområde omkring Bogens Sø adskiller sig fra det 

øvrige område. Området fremtræder kontrasterende til 

resten af karakterområdet i kraft af det flade terræn og 

de kystnære opdyrkede landbrugsarealer som skaber et 

mere transparent middelskala landskab. 

Karakterområdet fremtræder som helhed meget roligt. 

Dog synes området nær landevejen mellem Fuglsø og 

Ebeltoft lokalt forstyrret af en del forbipasserende biler. 

Sommerhusområderne, campingpladsen, Fuglsøcentret 

samt den nyere bebyggelse udenfor karakterområdet 

ved Knebel og Femmøller påvirker ligeledes kun 

landskabsoplevelsen lokalt, idet de bakkede 

terrænformer samt den megen beplantning har en 

afskærmende effekt. 

visuelle oplevelsesmuligheder optræder i kraft af det 

meget kuperede terræn, der foruden stor geologisk 

interesse skaber markante rumlige forhold, især 

betinget af de mange dødishuller. Endvidere 

forekommer vigtige udsigtspunkter fra de mange høje i 

området, bl.a. Agri Bavnehøj og Trehøje. Syd for 

Trehøje Plantage er flere højtliggende gravhøje 

placeret. Der ses i området en særlig tydelig 

sammenhæng mellem naturgrundlaget og de 

kulturhistorisk betingede mønstre i arealanvendelsen, 

idet de mange naturarealer i form af heder og overdrev 

og de enkelte isolerede gårdsamlinger vidner om den 

igennem mange år ekstensive drift af området. 

I delområdet i tilknytning til Bogens Sø optræder 

visuelle oplevelsesmuligheder i kraft af overgangen 

mellem det marine forland og det bagvedliggende 

randmorænemiljø, der foruden tydeligt at afspejle de 

geologiske dannelsesprocesser skaber en markant 

visuel kontrast. Flere steder fra delområdet er der 

grundet dets kystnærhed gode udsigtsmuligheder over 

Ebeltoft Vig. Bogens Sø med omgivende mosearealer 

udgør et mindre naturareal. 

Intensiv opdyrkning nær Bogens Sø 



Intakthed 

Intaktheden af de karaktergivende elementer, der 

betinger den kulturhistoriske oprindelse er generelt 

god. Nåletræsplantagerne anlagt i begyndelsen af 1900tallet 

fremtræder tydeligt og ligeledes de 

mellemliggende hede- og overdrevsarealer. De fleste af 

de få landbrugsejendomme er med tiden overgået til 

boligformål eller andre formål. I den sydlige del af 

karakterområdet bevirker omfattende 

sommerhusbebyggelse en lavere intakthed af 

landskabskarakteren. Intaktheden af de karaktergivende 

elementer i området omkring Bogens Sø fremtræder 

som middel, idet mindre plantager og 

sommerhusområder anlagt efter 1930 slører områdets 

kulturhistoriske oprindelse. 



karaktergivende elementer i den centrale del af området 

er generelt god. Der foregår en rydning af dele af de 

tilplantede områder, men dette betragtes ikke som 

negativt, idet dette bidrager til udbredelsen af de 

mellemliggende hede- og overdrevsarealer. Tilstanden 

af de visuelle oplevelsesmuligheder er generelt god om 

end enkelte gravhøje og udsigtspunkter er beplantede. 

Tilstanden af de visuelle oplevelsesmuligheder synes i 

delområdet omkring Bogens Sø at være middel som 

følge af beplantninger anlagt tæt ved kysten i 

tilknytning til sommerhuse, der hindrer det frie udsyn 

over Ebeltoft Vig. Endvidere slører beplantninger på 

terrænovergangen mellem det marine forland og den 

bagvedliggende randmoræne oplevelsen af denne. 


Landskabskarakteren og de visuelle oplevelses 

muligheder synes kun lettere forstyrret. 

Sommerhusområderne tæt ved kysten, Fuglsøcenteret 

27

og enkelte trafikerede veje i og udenfor 

karakterområdet har lokalt en forstyrrende effekt. 



landskabskarakteren i det centrale område er fortsat 

pleje og afgræsning af hede- og overdrevsarealerne. 

Afhængig af i hvilken grad arealanvendelsen i 

karakterområdet ønskes tilbage til sin tidligere form 

med udbredte hede- og overdrevsarealer uden 

nåletræsbeplantning kan der i varierende omfang 

ryddes for nåletræer. Dette skal dog være i 

overensstemmelse med fredningsbestemmelserne for 

området. 

I delområdet ved Bogens Sø vil nøglefunktioner og 

potentialer for opretholdelse af landskabskarakteren 

være fortsat landbrugsdrift. En begrænsning af 

yderligere tilplantning og evt. fjernelse af eksisterende 

vil bidrage til at opretholde og evt. styrke den 

oprindelige landskabskarakter. 


Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: I hele 

karakterområdet udenfor de eksisterende plantager er 

udpeget et stort sammenhængende område, hvor 

skovtilplantning er uønsket. Enkelte arealer mellem 

sommerhusområderne i den sydlige del er ikke 

udpeget. 

Særligt landskabeligt interesseområde: Hele 

karakterområdet med undtagelse af 

sommerhusområderne. 

Geologisk interesseområde: Hele karakterområdet med 

undtagelse af den del der ligger syd for Fuglsø-Ebeltoft 

landevejen. 

Kulturmiljø: Flere højryggede agre fordelt i Mols 

Bjerge, område omkring gravhøjsgruppen Trehøje. 

Fredning: Hele karakterområdet er omfattet af 

fredninger med undtagelse af sommerhusområderne og 

enkelte arealer mellem disse i den sydlige del. 

Naturområder: Naturområdeinddelingen følger 

udbredelsen af hede- og overdrevsarealerne og er 

således fordelt over hele karakterområdet. 

Mulige naturområder: Mulige naturområder udpeget i 

hele karakterområdet, dog i mindre grad i de centrale 

dele. Stort sammenhængende areal, der er 

sammenhængende med arealer udenfor 

karakterområdet, udpeget syd for Agri Bavnehøj. 

MVJ- aftaler: Flere gældende MVJ-aftaler (aftaler om 

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) fordelt i hele 

karakterområdet, dog i mindre grad i de centrale dele. 

SFL områder: Hele karakterområdet udpeget til SFLområde 

(særlig følsomt landbrugsområde) med 

undtagelse af sommerhusområderne. 

28

Landskabskvalitetsvurdering: Mols Bjerge (88A) 




I størstedelen af karakterområdet gengives de karaktergivende landskabselementer i et meget regelmæssigt 

karakteristisk mønster. De mange halvkulturarealer og nåletræsplantager er således udbredte i et 

mosaiklignende mønster i det stærkt kuperede randmorænelandskab med mange småbakkede terrænformer. 

Vekselvirkningen i arealanvendelse og det højtliggende og småbakket terræn bevirker at den rumlige 

afgrænsning over store del af området varierer fra lukket til vide udsigter. Landskabskarakterens 

kulturhistoriske oprindelse fremtræder tydeligt i størstedelen af karakterområdet, idet nåletræsplantningerne 

og de mellemliggende ekstensive arealer har stor udbredelse og er uforstyrret af anden arealanvendelse. 

Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er ligeledes tydelig, eftersom at det stærkt 

kuperede sandet terræn udelukkende udnyttes ekstensivt i form af nåletræsplantager og halvkulturarealer. 

Området vurderes følgelig til særlig karakteristisk. 


Sommerhusbebyggede område syd for landevejen til Ebeltoft 

Delområdet besidder de samme karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer, som kendetegner 

størstedelen af karakterområdet. Den kulturhistoriske oprindelse fremstår imidlertid mindre tydeligt som 

følge af opførelsen af flere sommerhuse og anlæggelsen af kursuscenter, sportsanlæg og campingplads syd 

for Fuglsø. Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er generelt god, men sløres dog noget 

af det meget sommerhusbyggeri i området. Området vurderes følgelig til karakteristisk. 


Område omkring Bogens Sø 


landskabskarakter som følge af andre forhold i naturgrundlag og arealanvendelse. Området er således 

karakteriseret ved et større sammenhængende fladt marint forland med flere opdyrkede arealer, der i sydlig 

retning strækker sig op på de lavtliggende dele af den bagvedliggende randmoræne. De karaktergivende 

landskabselementer bevirker en mere åben rumlig afgrænsning af delområdet, der dog får en mere lukket 

karakter i den nordlige del, hvor plantninger ses i tilknytning til sommerhuse. Området vurderes følgelig til 





Særlige visuelle oplevelsesmuligheder optræder i hele karakterområdet. Det meget kuperede terræn, der 

foruden stor geologisk interesse, skaber markante rumlige forhold, især betinget af de mange dødishuller. 

Endvidere forekommer vigtige udsigtspunkter fra de mange høje i området, bl.a. Agri Bavnehøj og Trehøje. 

Syd for Trehøje Plantage er flere højtliggende gravhøje placeret. I øvrigt giver den særlig tydelige 

sammenhæng mellem naturgrundlag og de kulturhistorisk betingede mønstre i arealanvendelsen, der 

gengives i form af de mange hede- og overdrevsarealer og spredte gårdbebyggelser i det kuperede terræn, 

endvidere en enestående mulighed for at opleve et landskab, der gennem mange år har været drevet 

ekstensivt. I det kontrasterende delområde optræder særlige visuelle oplevelsesmuligheder i kraft af 

overgangen mellem det marine forland og det bagvedliggende randmorænemiljø, der foruden tydeligt at 

afspejle de geologiske dannelsesprocesser skaber en markant visuel kontrast. Grundet kystnærheden er der 

flere steder gode udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig. Bogens Sø med omgivende mosearealer udgør et 

mindre naturareal. 

30


Intakthed 


Intaktheden af de karaktergivende elementer, der betinger den kulturhistoriske oprindelse er generelt god. 

Nåletræsplantagerne anlagt i begyndelsen af 1900-tallet fremtræder tydeligt og ligeledes de mellemliggende 

hede- og overdrevsarealer. De fleste af de få landbrugsejendomme er med tiden overgået til boligformål eller 

andre formål. Intaktheden af størstedelen af området vurderes følgelig til god. 

Sommerhusbebyggede område syd for landevejen til Ebeltoft samt område omkring Bogens Sø 

I den sydlige del af karakterområdet bevirker omfattende sommerhusbebyggelse en lavere intakthed af 

landskabskarakteren. Intaktheden af de karaktergivende elementer i området omkring Bogens Sø er ligeledes 

påvirket af opvækst af mindre løvtræsparceller og anlæggelse af mindre sommerhusområder i perioden efter 

1930. Intaktheden af områderne vurderes følgelig til middel. 


Område omkring Bogens Sø 

Tilstanden af de karaktergivende elementer er god, idet de opdyrkede arealer fremtræder velholdte og 

hedearealerne er friholdte for tilgroning. Tilstanden af de visuelle oplevelsesmuligheder synes imidlertid 

mindre god som følge af beplantninger anlagt tæt ved kysten i tilknytning til sommerhusene, der hindrer det 

frie udsyn over Ebeltoft Vig. Endvidere slører beplantninger på terrænovergangen mellem det marine forland 

og den bagvedliggende randmoræne oplevelsen af denne. Oplevelsen af terrænovergangen er især vigtig 

fordi den tydeliggør delområdets kontrasterende karakter og den samlede vedligeholdelsesmæssig tilstand 

vurderes følgelig til middel. 

Resten af karakterområdet 

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer i resten af området er generelt god. 

Der foregår en rydning af dele af de tilplantede områder, men dette betragtes ikke som negativt, idet dette 

bidrager til udbredelsen af de mellemliggende hede- og overdrevsarealer. Tilstanden af de visuelle 

oplevelsesmuligheder er generelt god om end enkelte gravhøje og udsigtspunkter er beplantede. 


Sommerhusbebyggede område syd for landevejen til Ebeltoft 

Den sydlige del af karakterområdet er moderat forstyrret som følge af omfattende sommerhusbyggeri, der 

flere steder er synligt fra den gennemkørende vej. Endvidere har kursuscenter og idrætsanlæg syd for Fuglsø 

en lokalt forstyrrende effekt. 

Resten af karakterområdet 

Landskabskarakteren og de visuelle oplevelses muligheder i det øvrige karakterområde er uforstyrret af 

tekniske anlæg og byggeri uden relation til landskabskarakteren. 



graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af størstedelen af karakterområdet som god. Tilstanden af det 

kontrasterende delområde omkring Bogens Sø samt det sommerhusbebyggede område i den sydlige del 

vurderes samlet til middel. 

Landskabskarakteren kapacitet 

Af igangværende udviklingstendenser vil karakterområdet have en begrænset kapacitet overfor en fortsat 

udvikling med opførelse af sommerhusbebyggelse. Denne type byggeri er fremmed for karakteren og 

områdets kulturhistoriske oprindelse vil kunne blive yderligere sløret. Endvidere vil landskabskarakteren 

have en lav kapacitet overfor yderligere tilgroning og beplantning i terrænovergangen mellem det flade 

marine forland omkring Bogens Sø og den bagvedliggende randmoræne. 

31

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Mols Bjerge (88A) 







Det meget karakteristiske mosaiklignende mønster af halvkulturarealer og nåletræsplantager i det stærkt 

kuperede terræn, der flere steder betinger gode udsigtsmuligheder over det omkringliggende landskab og 

Ebeltoft Vig, skal bevares og beskyttes. 

• De mange lysåbne arealer i form af hede og overdrev skal plejes eksempelvis ved græsnnig. 

Spredning af plantagerne og tilgroning med opvækst af tæt krat på de lysåbne arealer skal undgås. 

• Plantagerne skal plejes og nyplantninger kan finde sted internt i de eksisterende plantageområder. 

Rydning af plantager kan finde sted i moderat grad såfremt der tillades indvandring af hede- og 

overdrevsarter på de resulterende åbne arealer. Arealerne vil efterfølgende skulle plejes. 

• De mange gode udsigtsmuligheder fra og indbliksmuligheder til højtliggende punkter skal beskyttes 

og enhver form for tiltag, der vil kunne forringe disse muligheder, skal undgås. 

• Højtliggende punkter og gravhøje, der i dag er dækket af beplantning, bør ryddes, så udsigts- og 

indbliksforholdene til dem forbedres. 

• De enkelte spredtliggende gårdbebyggelser i området skal bevares og nybyggeri skal undgås. 

• Området skal fortsat friholdes for tekniske elementer af enhver art, hvorved områdets uforstyrrede 

karakter bevares. 


Delområde 2: Sommerhusbebyggede område syd for landevejen til Ebeltoft 





De karaktergivende elementer og rumlige og visuelle forhold givet af de lysåbne arealer og mindre plantage- 

og skovområder i det kystnære kuperede terræn skal vedligeholdes og kan nogle steder styrkes. 

• De mange lysåbne arealer i form af hede og overdrev skal plejes eksempelvis ved græsning. 

Spredning af plantagerne og tilgroning med opvækst af tæt krat på de lysåbne arealer skal undgås. 

• De mindre plantage- og skovområder skal plejes og nyplantninger kan finde sted internt i de 

eksisterende beplantede områder. 

• De gode udsigtsmuligheder fra og indbliksmuligheder til højtliggende punkter skal vedligeholdes og 

enhver form for tiltag, der vil kunne forringe disse muligheder skal undgås. 

• Udsigts- og indbliksforholdene til enkelte højtliggende punkter vil kunne styrkes ved rydning af 

eksisterende beplantning. 

• Eksisterende beplantning omkring større samlinger af sommerhuse skal vedligeholdes og steder hvor 

der kun er sparsom beplantning bør den styrkes. Herved vil indtrykket af sommerhusområde 

mindskes og de større samlinger af sommerhuse vil falde bedre ind i karakteren. 

33

• Området skal friholdes for etablering af flere forstyrrende elementer som sommerhuse og tekniske 

og rekreative anlæg. Disse elementer forstyrrer området og forhindrer det i at have samme 

harmoniske karakter som størstedelen af karakterområdet. 

Delområde 3: Område omkring Bogens Sø 





Det kontrasterende delområde, der er betinget af et mere fladt terræn og opdyrkede arealer, skal 

vedligeholdes og nogle steder styrkes. 


• Yderligere beplantning skal undgås, idet det vil medvirke til at lukke områdets flere steder åbne 

karakter og forringe de visuelle udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig og den bagvedliggende 

randmoræne. 

• Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder skal styrkes ved rydning af udvalgte 

arealer med beplantning. Ved rydning af dele af beplantningen vil områdets oprindeligt mere åbne 

karakter kunne udbredes. Endvidere vil den markante terrænovergang ved de tidligere kystskrænter 

til den bagvedliggende randmoræne kunne træde tydeligere frem. Udsigtsmulighederne over Ebeltoft 

Vig vil ligeledes styrkes. 

• Beplantningen i tilknytning til sommerhusområderne, der bevirker at disse bedre falder i med 

karakteren, skal vedligeholdes. 

• Området skal friholdes for etablering af flere sommerhuse samt tekniske elementer af enhver art. 

34

Landskabskarakterområde: Ebeltoft 

Randmoræne (88B) 

22.08.05 JT og MSL. Regionalt niveau. Feltreg. skema 

88B-1ved Lyngsbæk. 


Store nåletræsplantager blandet med heder samt små 

ekstensivt dyrkede marker og få mindre gårde i kuperet 

terræn. 


Området ligger ved kysten i bunden af Ebeltoft Vig. 

Mod syd afgrænses området af Ebeltoft vig og 

Elsegårde morænelandskab syd for Ebeltoft. Mod øst 

afgrænses området af Stubbe Sø og et åbent landskab 

domineret af marint forland med morænepartier. Mod 

nord afgrænses området af den plantagebeplantede del 

af Tirstrup Hedeslette. Mod vest afgrænses området af 

det åbne karakterområde Vrinners Morænelandskab og 

det bakkede Mols Bjerge karakterområde, der er 

domineret af plantager og hedearealer. 


Karakteren er betinget af bl.a. terrænet, der er 

storbakket og enkelte steder overlejret af 

småbakkede former. Sammen med terrænet giver 

arealanvendelsen, som er domineret af store 

nåletræsplantager med små ekstensivt opdyrkede 

og lysåbne arealer, et varieret landskab med få 

mindre gårde og landsbyer. 


knytter sig til den sidste del af anlæggelsen af de 

store nåletræsplantager for omkring 50 år siden. 

Før den tid var karakterområdet domineret af 

marker og lysåbne naturtyper som fx hede. 


arealanvendelse er god på trods af omskabelsen af 

området som følge af tilplantning af tidligere 

hedearealer med nåletræsplantager. Der ses dog 

stadig en god sammenhæng mellem de ekstensive 

plantagearealer og det meget kuperede og 

sandede naturgrundlag. 

Landskabsrummene i karakterområdet udgøres af 

små, ekstensive og lysåbne arealer inde i 

plantagen. Plantagen omkranser 

landskabsrummene, og de opfattes derfor som 

lukkede udadtil, ligesom resten af landskabet er 

lukket. Karakterområdet er meget sammensat 

med hensyn til terræn og arealanvendelse. Som 

en helhed er området visuelt middel roligt, og 

støjen er afdæmpet. 

Møllerne i Femmøller og Lyngsbækgård med 

hovedgårdsjorde er velbevarede kulturmiljøer, der 

udgør visuelle oplevelsesmuligheder. Det 

bakkede terræn og den varierende 

arealanvendelse giver generelt landskabet visuelle 

oplevelsesmuligheder, idet det virker særligt 

afvekslende at færdes i. Der er desuden flere 

udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig fra de 

sydvendte morænehæld. 

Landskabskarakteren og de visuelle 

oplevelsesmuligheder, der er knyttet til plantagen 

og de små lukkede landskabsrum, er i dårlig 

stand. Det skyldes, at der en tendens til øget 

juletræsdyrkning, som lukker landskabsrummene 

samt en tendens til oprettelse af nye sommerhuse 

og udsigtsvillaer. Disse tendenser vil kunne fjerne 

de små landskabsrum og sløre udsigterne til 

havet. 

Naturgrundlag – Cgdb 

Karakterområdet er afgrænset mod nord af Tirstrup 

Hedeslette og Stubbe Sø, mod syd af Ebeltoft Vig, mod 

vest af Vrinners Morænelandskab og mod øst af 

Elsegårde Morænelandskab. 

Dette sammenhængende og meget markante 

randmorænekompleks er ét af de tydeligste spor efter 

det ungbaltiske isfremstød fra sydøst. Den største 

geomorfologiske kontrast i området udgøres af den 

lange og smalle bræmme af hævet marint forland, der 

findes ned mod Ebeltoft Vig. 

Bræmmen af marint forland, består af marint sand og 

ler, samt enkelte strandvolddannelser, hvoraf den 

største ligger ved Lyngsbæk Strand. 

Langs det meste af kyststrækningen stiger terrænet 

stejlt, og i hele området findes mange hældninger på 6 - 

12º eller mere. Der ses en markant parallel orientering 

af bakkedragene, som ligger vinkelret på isens 

trykretning. Grundformerne i landskabet kan beskrives 

som storbakkede, med ofte forekommende småbakkede 

pålejringer. 

I den vestlige del er jordbunden en mosaik af homogent 

smeltevandssand og -grus, med mange partier af 

ferskvandssand og smeltevandsler. 

Terrænet ligger her omkring kote 60, hvor det højeste 

punkt er Råbjerg, med sine 93m. Terrænet er 

storbakket men dog visse steder pålejret småbakkede 

former. 

I den østlige del af området ved Skærsø Plantage, 

består jordbunden primært af ekstramarginale 

aflejringer. Terrænet ligger med sine omkring 35m 

36

noget lavere en i den vestlige del af området. De 

småbakkede former erkendes let ved Skærsø Plantage. 

Ved Ebeltoft skifter jordbunden ud mod kysten, fra 

morænesand over smeltevandssand til saltvandssand. 

Dette sker i takt med at terrænet falder jævnt fra 

omkring kote 40 og ned mod kysten. 

Landskabsformerne er småbakkede omkring Ebeltoft. 

Hele området er præget af meget stor kompleksitet i 

kraft af variationen i terræn og jordbund. 

Der er en del vandelementer i området, i form af 

mindre søer, vandhuller og moser. Disse er 

koncentreret i den nordlige og vestlige del, mens de er 

stort set fraværende i den sydøstlige del. 

Ekstensiv arealanvendelse på lysåbne arealer i det 

småbakkede landskab. 



Arealanvendelsen er domineret at talrige 

nåletræsplantager (bl.a. Skærsø Plantage, Granskov 

Plantage og Lyngsbækgård Plantage), der omfatter det 

meste af karakterområdet. Plantagerne udgør i den 

østlige, centralt nordlige og vestlige del store 

sammenhængende arealer. 

Der er flere mindre nåletræsbeplantninger i den 

nordvestlige del, samt i tilknytning til 

sommerhusbebyggelse i den centralt sydlige del. 

Karakterområdet indeholder meget få levende hegn og 

få diger. Diger ses dog i tilknytning til Dyrehave, et 

vejforløb ved Lyngsbækgård hovedgård samt enkelte 

steder i Skærsø og Granskov plantager, bl.a. langs 

hovedgårdsejerlavsgrænsen til Skærsø hovedgård, der 

ligger det tilstødende karakterområde. 

Dyrkningsform 

Området består overvejende af naturarealer i form af 

bl.a. plantager, og imellem naturarealerne drives 

hovedsageligt ekstensivt landbrug. 

Der er en klar sammenhæng imellem arealanvendelse 

og naturgrundlag, idet landbruget drives i fladbundede 

huller og lavninger i det ellers bakkede terræn, mens 

plantagerne findes på skråningerne. 

Karakterområdet indeholder desuden mange mindre og 

spredte § 3 områder. I den nordvestlige og østlige del 

ses f.eks. flere mindre vandhuller og moser, mens der i 

den centralt nordlige del er flere partier med heder. 


Karakterområdet indeholder fire landsbyer og en 

gårdsamling. Landsbyerne er Femmøller, Lyngsbæk, 

Handrup og Egsmark og de ligger i tilknytning til 

tidligere engarealer i morænelandskabet. 

Gårdsamlingen Ulstrup ligger i tilknytning til Ulstrup 

Å i den nordlige del af karakterområdet. 

Ebeltoft udgør et større byområde med småindustri i 

den sydlige del af byen samt på havnearealerne, og der 

ligger en gammel kirke samt nogle gamle velholdte 

huse i byen. 

De få gårde der findes i karakterområdet, er 

overvejende små og ligger i tilknytning til de åbne 

arealer mellem plantagerne. 

Lyngsbækgård hovedgård ligger tæt på tidligere 

engarealer vest for Lyngsbæk. Gården fik status som 

hovedgård i 1500 tallet, og hovedbygningen blev 

opført i år 1784. 

Der ses endvidere enkelte husmandssteder fra midten 

af 1800-tallet omkring Krakær. 

Der er flere store sommerhusområder i 

karakterområdet, hvoraf det største, et langstrakt 

område langs Ebeltoft Vig, hænger sammen med 

Ebeltoft. Ved Femmøller, Krakær, nord for Lyngsbæk 

og Handrup ses mindre sommerhusområder. 


Landsbyen Femmøller har fået sit navn efter de fem 

møllesteder, der har ligget ned til Mølleåen. Fire af de 

fem møllesteder er bevaret og fremstår som unikke 

gårdmiljøer med højtliggende mølledamme og 

indløbskanaler. Desuden ligger der et gammelt 

badehotel i Femmøller, som vidner om en tidlig 

turisme i området. 

I Handrup ligger flere gamle restaurerede gårdstuehuse. 

Ebeltoft blev købstad i 1301 og var i 15- og 1600 tallet 

en betydelig søfartsby, og siden 1880’erne har turismen 

haft stigende betydning for byen, hvilket i dag kommer 

til udtryk i kraft af de omkringliggende 

sommerhusområder. 

Lyngsbækgård hovedgårdsejerlav fremtræder med 

større markfelter nord for gårdanlægget samt vest for 

Dyrehave. Ejerlavet indeholder nyere beplantning, 

anlagt efter 1930, fx i form af Lyngsbækgård Plantage, 

ligesom det også indeholder ældre løvtræsbeplantning i 

form af Dyrehave. 

Selve gårdanlægget og Dyrehave er omkranset af diger. 

Udover den velholdte hovedbygning består 

37

gårdanlægget af parkanlæg, allétræer og en ladegård 

med avls- og ladebygninger, der er opført i 1776. 

Molskroen, der blev opført i 1923 ved Lyngsbæk 

Strand, vidner om turismens indtog i kommunens 

kystområder. Ørnbjerg Mølle, der ligger vest for 

Stubbe Sø ved Ulstrup Å, er et meget velbevaret 

eksempel på de mindre danske vandmøller. 

I den sydøstlige del af karakterområdet lå Ebeltoft- 

Trustrup jernbanen i perioden 1901-68. I dag er 

jernbanen nedlagt, og der er anlagt en natursti på 

strækningen. 

Typisk udsigt, op mod sommerhusområderne, fra 

hovedvejen langs kysten. 


Langs kysten løber hovedvejen, der fører til færgelejet 

syd for Ebeltoft, mens der i den østlige del er en 

nordgående vej fra Egsmark, som forgrener sig i to i 

Granskov Plantage. 

Der ligger en campingplads centralt i karakterområdet 

ved Krakær, og i tilknytning til Ebeltoft ses både 

campingpladser, golfbaner og hoteller. 

I Ebeltoft ses et større havneanlæg, der fungerer som 

fiskeri- og lystbådehavn. 

Oprindelse 


knytter sig til anlæggelsen af de store nåletræsplantager 

indtil midten af 1900-tallet. I de små åbne 

landskabsrum mellem plantagerne anes dog en lidt 

større tidsdybde pga. den ekstensive arealanvendelse på 

de sandede jorder. 

Inden den omfattende nåletræsplantning var 

arealanvendelsen præget af hede- og mosearealer og 

har formentlig primært fungeret som græsningsarealer 

iblandet en smule landbrug omkring landsbyerne og de 

større gårde. 

Fra omkring midten af 1900-tallet og frem til i dag er 

der foregået store arealanvendelsesmæssige ændringer. 

Det bevoksede areal er blevet større og store dele af de 

resterende åbne områder er blevet bebygget med 

sommerhuse. 

Karakterområdets oprindelse erkendes i dag tydeligt i 

landskabet, idet både de småbakkede terrænformer, 

med nåletræsplantagerne og de små, lysåbne arealer 

fremtræder tydeligt. 


De karaktergivende landskabselementer udgøres af de 

store nåletræsplantager med mindre heder samt små, 

ekstensivt dyrkede marker og få mindre gårde i et 

storbakket terræn overlejret med småbakkede 

landskabsformer. 

Landskabsrummene i karakterområdet er små og 

lukkede med ekstensivt dyrkede marker omkranset af 

nåletræsplantager, der danner indre rumlige 

afgrænsninger. Karakterområdet er meget sammensat 

med store plantager, små lukkede landskabsrum med 

hede og ekstensive marker, mindre gårde og landsbyer, 

mange sommerhusområder samt Ebeltoft By. 

De overordnede veje er stærkt trafikerede især om 

sommeren på grund af trafikken til og fra de mange 

sommerhuse. Derudover er området roligt og 

landskabskarakteren upåvirket af større tekniske anlæg. 

De mange sommerhusområder, der dækker en stor del 

af karakterområdet, påvirker endvidere landskabet 

væsentligt. Ebeltoft er synlig fra hele bugten, 

byrandene forekommer utydelige mod nord og vest, 

hvor tidligere sommerhusområder er blevet indlemmet 

i byområdet. 

For næsten hele karakterområdet er det gældende, at 

det kuperede landskab med de mange små lukkede rum 

med ekstensive marker og hedearealer, giver visuelle 

oplevelsesmuligheder i form af en stor variation i de 

rumlige forhold. Der er også visuelle 

oplevelsesmuligheder fra flere af de lysåbne arealer på 

det sydvendte morænehæld, i form af 

udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig. 

Møllerne i Femmøller og Lyngsbækgård med 

hovedgårdsjorde udgør visuelle oplevelsesmuligheder i 

form af velbevarede kulturmiljøer. 

38

Lyngsbækgård hovedgård, hvis nuværende bygninger 

blev opført omkring år 1780. 



Intakthed 


knytter sig til plantningen af plantagerne fra omkring 

midten af 1900-tallet, og de derafkommende resterende 

åbne landskabsrum med ekstensiv arealanvendelse. 

Intaktheden af den kulturhistoriske oprindelse og den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivne 

elementer er dårlig, fordi de åbne arealer mellem 

plantagerne trues af udsigtsvillaer, sommerhuse og 

nåletræsbeplantninger. 

Juletræsplantage, sommerhuse/udsigtsvillaer og udsigt 

over havet fra det sydvendte morænehæld. 


Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle 

oplevelsesmuligheder er middel, fordi Lyngsgaard og 

møllerne i Femmøller er velbevarede mens udsigterne 

fra de lysåbne arealer på det sydvendte hæld er stærkt 

påvirket af tilplantning samt opførsel af sommerhuse. 


Landskabskarakteren er både visuelt og støjmæssigt 

forstyrret af den megen trafik langs kysten.. 


For i nogen grad at fastholde den oprindelige 

landskabskarakter er det nødvendigt at begrænse 

yderligere tilplantning, og bebyggelse på de lysåbne 

arealer. Dette vil styrke de afvekslende landskabelige 

rum, der findes i området til trods for den store 

tilplantningsgrad. 


Byvækst: Der er flere små arealer nær Ebeltoft by, der 

er udlagt som fremtidig byvækst områder. 

Lavbundsområder: Hele den nordlige del af kysten ned 

til omkring Bogens Sø, er 300 – 700 m ind i landet 

udpeget som lavbundsområde. 

Landskabelige interesseområder: Hele den nordlige del 

af området er udpeget som landskabeligt 

interesseområde, med undtagelse af en del 

sommerhusbebyggelse. 

Kulturmiljø: To områder er udpeget som 

kulturhistoriske interesseområder; området ved 

Lyngsbækgård Plantage, Dyrhave og Flinthøj samt 

området omkring Ørnbjerg Mølle. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: Over 

halvdelen af arealet i karakterområdet er udpeget som 

område hvor skovtilplantning er uønsket. 

Geologiske interesseområde: Området nord for Krakær 

er udpeget som geologisk interesseområde. 

Naturområder: Der er mange og delvist 

sammenhængende naturområder. 

Mulige naturområder: Der er mange arealer der er 

udpeget som mulige naturområder 


En del områder i den nordlige del er udpeget til SFLområder. 

39

Vurdering af Ebeltoft Randmoræne (88B) 




Den nordligste del af karakterområdet med de meget kuperede og varierede plantagearealer, som 

regelmæssigt afbrydes af græssede rydninger, afspejler landskabets karakter meget tydeligt. Området 

afspejler også oprindelsen, som er sat til midten af 1900-tallet, idet nåletræsplantagerne er helt dominerende. 

Samtidig afspejler de åbne græssede arealer i plantagerne, de små landsbyer med velbevarede landsbyhuse 

og vejstruktur samt hovedgården Lyngsbækgård resterne af en ældre arealanvendelse, der hører til tiden 

inden plantagetilplantningen. Plantagerne er dog så dominerende, at området vurderes at være helt omskabt i 

forhold til den tidligere arealanvendelse. I delområdet ses enkelte enklaver med sommerhuse. 

Sommerhusområderne er karakterfremmede elementer, men de påvirker ikke karakteren væsentligt, da de 

ligger skjult inde i plantagerne. Der ses en god sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet 

de sandede og kuperede jorder ikke er under opdyrkning. Størstedelen af karakterområdet vurderes derfor 


Karaktersvag 

Nordlig kyststrækning 

Et bælte langs den nordligste kyststrækning er helt domineret af tæt sommerhusbebyggelse, der er synlig fra 

kysten. Bebyggelsen er af en karakter og tæthed, så den fremtræder som parcelhusbebyggelse, hvilket 

understreges af sommerhusenes placering i en udbrudt forlængelse af Ebeltoft by. På trods af at 

sommerhusbebyggelsen er omgivet af beplantning er den alligevel meget synlig fra kysten, hvilket bl.a. 

skyldes at den ligger op ad skråningerne mod randmorænen. På trods af beplantningen, der minder om 

beplantningen i plantagerne, bevirker sommerhusene som karakterfremmede elementer, at delområdet 

vurderes som karaktersvagt. 




Det kuperede terræn og den afvekslende arealanvendelse giver visuelle oplevelsesmuligheder i det meste af 

karakterområdet. Terrænet og afvekslingen mellem lukkede plantager og åbne græssede arealer giver en 

meget afvekslende rumoplevelse, samtidig med at elementerne rummer mange og forskelligartede 

muligheder for naturoplevelser i form af skov med forskellig alder, heder og overdrevsarealer. 

Langs kysten som skråner ned mod Ebeltoft Vig findes udsigter over vandet og de omkransende 

kyststrækninger, der tilsammen giver fornemmelsen af et skarpt afgrænset tilstødende havdomineret rum. 


Lyngsbækgård 

Hovedgården Lyngsbækgård med den meget velholdte hovedbygning og omgivende hovedgårdselementer 

udgør, sammen med det vekslende terræn og naturarealerne i form af plantager og græssede lysninger, et 

mindre område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Kun den del af hovedgårdsejerlavet tættest på 

hovedbygningen er medtaget som særlig visuel oplevelse, idet de fjernere beliggende hovedgårdsarealer 

falder i et med resten af plantageområdet. 

41


Intaktheden af landskabskarakteren 


Størstedelen af karakterområdet er præget af den varierede plantage med græssede lysninger i kuperet terræn. 

Disse elementer, herunder særligt plantagerne, afspejler tydeligt oprindelsen fra starten af 1900-tallet, mens 

lysningerne indikerer en ældre arealanvendelse, der er rester fra en tidligere kulturhistorisk periode. Derfor 

vurderes intaktheden her at være god. 

Inde i de store plantageområder findes dog et større sommerhusområde nord for Lyngsbæk, hvor 

sommerhusene ligger skjult i plantagen. Tilstedeværelsen af sommerhusene gør at intaktheden lokalt bliver 

middel, idet sommerhusene her fortrænger plantagen. 

I det massive sommerhusområde langs kysten vurderes intaktheden at være dårlig. Det skyldes 

tilstedeværelsen af sommerhusene, som bevirker at plantagen, som understreger oprindelsen, nærmest helt er 

fortrængt fra delområdet. Kyststrækningen vurderes derfor som karaktersvag. 



De karaktergivende elementer i form af plantagen og de græssede arealer synes at være godt vedligeholdte. 

Plantagerne er under kontinuert foryngelse, idet der både ses skovede arealer og nyplantninger. De græssede 

arealer synes ligeledes at være under kontinuert græsning, og flere steder har de en typisk overdrevs- eller 

hedekarakter med en tætgræsset overflade samt spredte træer og buske. 

Samtidig er de små landsbymiljøer velholdte, idet landsbyhusene og de tilbageværende møller i Femmøller 

er velholdte. Hovedgården Lyngsbækgård er et eksempel på et yderst velholdt hovedgårdsmiljø med 

hovedbygning, driftsbygninger, parkanlæg, dyrehave, græssede overdrev og stendiger. Den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes derfor som god i hele karakterområdet. 


Nordlig kyststrækning 

Karakterområdet er meget forstyrret i et kystnært bælte, der strækker sig fra Ebeltoft mod syd til Lyngsbæk 

Strand mod vest. De forstyrrende elementer udgøres af den meget trafikerede hovedvej, der forbinder 

Ebeltoft med Rønde, samt af det meget store sommerhusområde, der nærmest har karakter af bymæssig 

bebyggelse. 

Størstedelen af karakterområdet virker dog uforstyrret, idet de store plantagearealer skærmer for og 

absorberer en stor del af den forstyrrelse, der kommer fra de kystnære arealer. 


Den samlede tilstand er god i størstedelen af karakterområdet, men dårlig i det sommerhus- og 

trafikpåvirkede delområde langs kysten pga. den dårlige intakthed og den store grad af forstyrrelse. 


Der ses en tendens til plantning af juletræsplantager på de åbne arealer mellem plantagerne. Karakterområdet 

har en moderat kapacitet overfor en høj grad af tilplantning, idet det vil true variationen mellem åbne og 

lukkede arealer, samt true variationen i naturtyper i plantagerne. Området kan således tåle nogen tilplantning. 

Dog bliver tilplantningen en trussel, hvis tendensen bliver, at den udfylder landskabsrummene i plantagerne 

helt. 

Karakterområdets kapacitet i forhold til yderligere sommerhusbebyggelse i plantagerne er ligeledes lille, idet 

flere sommerhuse vil mindske områdets uforstyrrede og ekstensive karakter. 

42

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Ebeltoft Randmoræne (88B) 


Delomårde 1: Plantagerne 



• Visuelle oplevelsesmuligheder (dog særlige visuelle oplevelsesmuligheder omkring Lyngsbækgård) 


De store plantagearealer med lysåbne hedearealer og græssede overdrev i randmorænen nord for Ebeltoft 

skal bevares og beskyttes. 

• Fuldstændig tilplantning af lysåbne arealer i plantagen skal undgås, da dette vil forringe den 

interne variation i plantagen. Dog kan tilplantning foregå, i et omfang der ikke lukker plantagen 

helt. 

• De eksisterende lysåbne arealer skal plejes ved græsning og høslæt, så tilgroning undgås. 

• Ekspansion af sommerhusområder i plantagen og langs kysten bør undgås, idet flere 

sommerhuse vil forringe områdets karakter som naturområde. 

• Hovedgården Lyngsbækgård med hovedbygning, parkanlæg, stendiger, ældre løvskov og 

græssede overdrev i umiddelbar nærhed af bebyggelsen skal bevares, så det fremover i sin 

helhed fremstår som hovedgårdslandskab. 

• De eksisterende møllesteder samt det gamle badehotel i Femmøller skal bevares og fortsat 


• De velbevarede gamle gårde og landsbyhuse i de små landsbyer Femmøller, Handrup og 

Lyngsbæk skal bevares og en fuldstændig sammenvoksning med de omkringliggende 

sommerhusområder bør undgås. 

44

Landskabskarakterområde: Stubbe Sø (89) 

29.06.05 JT og MSL. Regionalt niveau. Feltreg. 

skemaer 89-1 Kærager og 89-2 Holme. 


Landbrugslandskab bestående i fladt marint forland, 

der brydes af moræneøer med spredte, små til 

mellemstore gårde. 


Karakterområdet ligger på overgangen til Ebeltoft 

halvøen. Området er afgrænset af kyststrækningen 

mellem Havmølle Bæk i nord og Boeslum i syd. Mod 

Vest og nord er grænsen trukket op til randmorænen 

ved Ebeltoft og Hyllested Morænelandskab. 


Landskabskarakterområdet består af fladt marint 

forland, der flere steder brydes af forholdsvis små, 

kuperede morænepartier og ellers strækker sig ind i 

de bagvedliggende morænelandskaber. 

Karaktergivende er også de spredte små til 

mellemstore gårde med småplantninger placeret 

enten ved toppen eller for foden af morænepartierne 

i overgangen mellem de to naturtyper. 

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er 

overvejende knyttet til tiden omkring 

landboreformerne for ca. 200 år siden, hvor 

landsbyjorder blev udstykket og gårde flyttet ud i 

landskabet. Sommerhusområderne er kommet til 

inden for de sidste 50 år. 


arealanvendelsen afspejles stadig i kraft af, at det 

intensive landbrug findes på morænebakkerne og 

den ekstensive græsning på det marine forland 

De fragmenterede levende hegn og 

småbevoksninger spærrer delvist for udsynet over 

det marine forland og inddeler karakterområdet i 

transparente landskabsrum af middelskala. 

Overgangen mellem det marine forland og 

morænebakkerne kan dog tydeligt erkendes på 

grund af terrænforskel og manglende beplantning. 

På det flade marine forland danner lige levende 

hegn og lige kanaler kombineret med rektangulære 

markfelter et tydeligt mønster. 

De visuelle oplevelsesmuligheder er især knyttet til 

udsigterne fra morænebakkerne ud over det marine 

forland samt til områdets kystnærhed. Der er 

ligeledes oplevelsesmuligheder knyttet til Stubbe Sø 

og Dråby Sø, som dog stort set kun kan opleves på 

tæt hold på grund af den omgivende bevoksning. 

Tilstanden er generelt god, idet de oprindelige 

landskabselementer i form af udflyttede gårde, de 

tydelige terrænforskelle samt de lavtliggende, 

græssede marine forlande tydeligt erkendes i 

landskabet. Kystområderne er dog nogle steder 

svækket af de store sommerhusområder. 

Naturgrundlag – Kcab 

Området består af en del større, sammenhængende 

arealer med hævet marint forland, og er således et 

relativt ungt landområde, der først er blevet blotlagt 

efter stenalderhavets regression. Imellem arealerne 

med hævet havbund ses mindre partier med 

randmoræne- og morænelandskaber. Stubbe Sø hører 

egentlig til dødislandskabet, der ligger i forbindelse 

med Tirstrup Hedeslette. Men søen har sammen med 

andre lavtliggende områder været dækket af vand 

under den store isafsmeltning der afsluttede 

Weischelistiden. Imellem arealerne med hævet 

havbund ses mindre partier med randmoræne- og 

morænelandskaber. 

Jordbunden består primært af marint sand og ler samt 

af mindre områder med ferskvandsaflejringer. På 

morænepartierne er jordbunden domineret af 

moræneler. Terrænet der er knyttet til den hævede 

havbund er fladt, mens morænepartierne ligger i ca. 

kote 20 -25 som hævede småbakkede og 

kontrastskabende øer i landskabet. Selv om området er 

ret velordnet med hensyn til den klare adskillelse af 

hævet havbund og morænepartier, er der alligevel så 

store variationer både jordbundsmæssige og 

terrænmæssige, at området må beskrives som værende 

komplekst opbygget. 

Området indeholder relativt mange vandelementer i 

forhold til de omkringliggende områder, idet de lave 

arealer med hævet marint forland som er udpeget som 

lavbundsarealer, virker som naturlige 

tilstrømningsområder og reservoirer. Arealet med 

marint forland dækker over halvdelen af 


Den største vandforekomst er Stubbe Sø, der har en 

samlet udstrækning på omtrent 3,5 x 1,2 km og er et 

vandfyldt dødishul. Søen og arealerne omkring den har 

dog efter Weischelisens afsmeltning, været 

oversvømmet af Stenalderhavet hvorved den har fået 

karakter af hævet marint forland. I den vestlige del af 

området ligger Dråby sø. Der findes et større antal 

kunstige afvandingskanaler på de lavtliggende arealer, 

samt mindre, naturlige afvandingssystemer som f.eks. 

Havmølle Å i den nordlige del. 



Karakterområdet indeholder de mindre løvskovspartier 

Storskov og Kælderskov, langs grænsen til Skærsø 

46

Plantage. Endvidere forekommer små spredte partier 

med løv- og nåletræer jævnt fordelt i regionen. Langs 

bredderne af Dråby Sø, ses krat og 

sumpskovsbevoksning. Småbeplantning ses ligeledes 

øst for Stubbe Sø. 

Karakterområdet indeholder enkelte fragmenterede 

levende hegn. Hegnene er korte usammenhængende og 

jævnt fordelt i området. Der findes en del diger og 

længere diger ses enkelte steder langs Skærsø 

hovedgårds ejerlavsgrænse. Endvidere ses flere 

parallelle diger mellem markerne syd for Dråby. 

Græssede engene ved Kærager. 

Dyrkningsform 

Arealanvendelsen er domineret af landbrug med 

markfelter af middelskala som følge af de forholdsvis 

mange levende hegn. Iblandt landbrugsarealerne findes 

to søer og flere moser, bl.a. ved Skærsø hovedgård og 

tæt ved Stubbe Sø. Mindre partier med enge og 

overdrev ses spredt i regionen. I den sydlige del tæt ved 

kysten ses mindre hedearealer. 

Bebyggelsesstruktur 

Karakterområdet indeholder to landsbyer, Dråby og 

Holme, som begge har en meget velbevaret 

landsbystruktur. Dråby indeholder en kirke og ligger 

som randlandsby ud til Dråby Sø. Der ses forholdsvis 

få små til mellemstore gårde jævnt fordelt i den østlige 

del af området, og flere af gårdene ligger i overgangen 

mellem morænelandskab og marint forland. 

Skærsø er områdets eneste hovedgård og kan dateres 

tilbage til 1300-tallet, mens hovedbygning er opført i 

1853. Hovedgården er beliggende mellem de to søer på 

det marine forland for foden af morænelandskabet. 

På vejene øst for Dråby ses enkelte husmandssteder, 

der er oprettet i perioden fra før 1867 til efter 1930. 

Langstrakte sommerhusområder ses langs kysten, 

nedenfor Boeslum og ved Dråby Strand. Der ligger 

desuden en campingplads tæt ved kysten, mellem de to 



Dråby ligger ud til Dråby Sø og har tidligere haft en 

mindre togholdeplads. Til trods herfor kan en 

stationsbybyudvikling ikke spores, da byen har haft en 

ringe vækst. Holme har ligeledes oplevet ringe vækst 

og indeholder stadig flere ikke-udflyttede gårde. 

Skærsø hovedgårdsejerlav ligger med forholdsvis store 

markfelter øst for gårdanlægget, mens det store 

plantageområde, Skærsø Plantage, ligger vest for. Syd 

for gårdanlægget ses de ældre løvskove Kælderskov og 

Storskov, og diger ses flere steder langs 

ejerlavsgrænsen. Gårdanlægget består foruden 

hovedbygning af avlsbygninger af nyere dato, og en 

ældre brolagt vej fører fra gården mod vest. 

I den nordlige del af området mellem Stubbe Sø og 

kysten findes i et bredt bælte mange forekomster af 

køkkenmøddinger og grave. Nordøst for Holme findes 

en skanse fra Englandskrigene fra årene 1801-1814. 

Gennem den centrale del af karakterområdet ligger en 

nedlagt jernbanestrækning, der blev brugt i perioden 

1901-1968 og i dag anvendes som natursti. 


En gruppe vindmøller er placeret i den nordøstlige del 

af karakterområdet tæt ved kysten. 

Oprindelse 

Landskabets kulturhistoriske oprindelse er knyttet til 

udskiftningstiden og til den gradvise dræning af det 

marine forland i slutningen af 1800-tallet. 

Karakterområdet har oprindelig haft en lidt mere 

ekstensiv karakter med udbredte eng- og moseområder 

på de lavtliggende arealer. Siden midten af 1800-tallet 

er der plantet levende hegn og dele af de lavtliggende 

arealer er gradvist blevet drænet og opdyrket. 

Bebyggelsesmønsteret i landsbyerne er kun ændret 

meget lidt og de indeholder både uudflyttede 

landsbygårde og små landsbyhuse, som lokalt giver en 

større tidsdybde. Langs kysten ses store 

sommerhusområder, som er anlagt i løbet af de sidste 

50 år. 

47

Opdyrkede enge ved Kærager. 

Der ses stadig en sammenhæng mellem 

naturgrundlaget og arealanvendelsen, idet 

lavbundsarealerne drives relativt ekstensivt med enge 

og græsning i forhold til det intensivt drevne landbrug 

på moræneaflejringerne. 


Landskabet består af det flade marine forland, der flere 

steder brydes af små morænebakker og ellers strækker 

sig dybt ind i de bagvedliggende morænelandskaber. 

Der er et tydeligt sammenspil mellem naturgrundlag og 

dyrkningsintensiteten med ekstensivt landbrug på det 

marine forland og intensivt landbrug på 

morænepartierne. 

De levende hegn, småbevoksninger og småbakkede 

morænebakkepartier inddeler landskabet i 

landskabsrum af middel skala. Den rumlige 

afgrænsning er transparent, da hverken terrænformer 

eller bevoksning skærmer fuldstændigt for udsynet 

over engene. Overgangen mellem det marine forland 

og morænebakkerne kan tydeligt erkendes, og skaber 

tydelige lavtliggende landskabsrum. 

Karakterområdet fremtræder sammensat med 

landbrugsarealer af varierende intensitet, halvkulturer, 

levende hegn, spredte bevoksninger og bebyggelser, 

som overvejende er placeret på og for foden af 


På lavbundsarealerne danner de parallelle kanaler, 

ensartede og flade markfelter samt gårdene ved foden 

af morænepartierne et regelmæssigt og dominerende 

mønster. 

Fra morænepartierne er der visuelle 

oplevelsesmuligheder i form af stedvise udsigter over 

havet samt udsigter til de lavere liggende, flade marine 

forlande. Disse står i skarp kontrast til de småbakkede 

og nogle steder skovklædte morænebakker. Dråby Sø 

og Stubbe Sø med de omkringliggende skove, moser 

og kratbevoksninger udgør endvidere visuelle 

oplevelsesmuligheder selv om mulighederne for at se 

søerne begrænses af skov helt ned til søbredden. 



Intakthed 

Den kulturhistoriske oprindelse er knyttet til 

udskiftningstiden i 1800 tallet, hvor gårde blev 

udflyttet, landskabet opdyrket, og det marine forland 

drænet. 

Den kulturhistoriske oprindelse erkendes stadig 

tydeligt i landskabet, idet der ses en klar forskel i 

arealanvendelsen som svarer til den oprindelige 

arealanvendelse med dyrkede morænepartier og 

græsning eller eng på det marine forland. Derfor 

vurderes landskabskarakterens intakthed til at være 

god. 

Udsyn mod nord fra bakkeknuden ved Holme. 


Tilstanden af de karaktergivende elementer er vurderet 

til at være af god, på trods af at de levende hegn flere 

steder bærer præg af manglende pleje. 

Tilstanden af de visuelle oplevelsesmuligheder er 

ligeledes god. 



oplevelsesmuligheder er overvejende uforstyrrede af 

tekniske anlæg og anden forstyrrende arealanvendelse. 

Omkring de to sommerhusområder er 

landskabskarakteren lokalt forstyrret af 

sommerhusbebyggelsen, der nogle steder tydeligt ses 

fra baglandet. 


En fortsat landbrugsmæssig drift er nøglefunktion i 

karakterområdet, og dermed nødvendig for at 

opretholde den nuværende landskabskarakter. 

Endvidere er det vigtigt fortsat at græsse og pleje de 

ekstensive lavtliggende arealer, så de kan friholdes for 

tilgroning. 


Naturområder: Flere arealer i karakterområdet er 

udlagt som naturområder, bl.a. ved Stubbe Sø, Dråby 

Sø og ved Skærsø Hovedgård. 

Mulige naturområder: Næsten hele arealet med de 

store flade arealer bestående af marint forland og 

enkelte små arealer, er udpeget som mulige 

naturområder. 

48

Lavbundsarealer: Omtrent halvdelen af 

karakterområdet, svarende til udstrækningen af det 

marine forland, er udpeget som lavbund. 


er udpeget som område med landskabelige interesser. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: På 

arealerne med marint forland er skovtilplantning 

uønsket. 

Geologiske interesseområder: Hele Stubbe Sø, den 

nordlige del af regionen, kysten og knap halvdelen af 

den sydlige del af området er udpeget som geologisk 

interesseområde. 


Omtrent halvdelen af karakterområdet, svarende til 

udstrækningen af det marine forland, er udpeget som 

SFL-områder. 

49

Vurdering af Stubbe Sø (89) 




De karaktergivende elementer og landskabelige mønstre i form af varierende rumforhold og arealanvendelse 

fremtræder tydeligt i hele karakterområdet. De rumlige forhold understreges af en tydelig variation mellem 

det lave, ekstensivt udnyttede marine forland og de højtliggende opdyrkede moræneknolde. Pga. landskabets 

transparente karakter har man endvidere en tydelig fornemmelse af de middelstore landskabsrum, der 

udgøres af de lavtliggende flader som afgrænses af moræneknoldene. De små til mellemstore spredtliggende 

gårde, der alle ligger på kanten af morænepartierne, og de mellemstore opdyrkede marker giver indtryk af et 

landbrugslandskab i funktion. Engarealerne på det marine forland, og de stedvist græssede moræneknolde, 

forstærker indtrykket af en blandet arealanvendelse, som ligger relativt tæt på områdets oprindelige 

arealanvendelse. Fordelingen af opdyrkede arealer og ekstensive arealer vidner om en god sammenhæng 

mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Området vurderes derfor som værende særlig karakteristisk. 


Søerne og hovedgårdsskovene 

De to store søer Stubbe Sø og Dråby Sø, ligger i gamle dødishuller og danner både en rumlig og 

arealanvendelsesmæssig kontrast til resten af karakterområdet. Begge søer er fladeelementer omgivet af høj 

beplantning, hvilket betyder at de store men lukkede sørum kun kan opleves på tæt hold. I nordlig tilknytning 

til Dråby Sø ligger de gamle hovedgårdsskove Storskov og Kælderskov, som er anlagt i forbindelse med 

hovedgården Skærsø. Skovene udgør ligeledes en både rumlig og arealanvendelsesmæssig kontrast til det 

transparente opdyrkede landbrugslandskab. 


Søerne 

Pga. karakterområdets store interne variation indeholder det mange forskellige typer af visuelle 

oplevelsesmuligheder. Dråby Sø og Stubbe Sø indeholder muligheder for større naturoplevelser, ligesom 

beplantningen omkring søerne giver en rumlig afveksling, idet der skabes store men lukkede sørum. 

Hovedgården 

Mellem de to søer ligger hovedgården Skærsø med en mindre hovedbygning og et stort parkanlæg, som 

sammen med søerne giver mulighed for både naturrelaterede og kulturrelaterede oplevelser. Både Dråby 

landsby og Holme landsby indeholder visuelle oplevelsesmuligheder, idet de har nogle meget velbevarede 

landsbystrukturer, gårde og landsbyhuse. 

Det marine forland 

De største arealer med marint forland indeholder ligeledes visuelle oplevelsesmuligheder i form af tydelige 

og markerede landskabsrum som indeholder særlige naturarealer både som våde områder med rørskov og 

græssede enge. 

Endelige er der gode udsigtsmuligheder ud over Kattegat nordøst for Holme, hvor sommerhusområderne 

ikke spærrer for det frie udsyn. 


Intakthed 


Den markante vekselvirkning mellem opdyrkede, højtliggende morænepartier og græssede, lavtliggende 

engarealer på marint forland gør, at oprindelsen afspejles tydeligt i karakterområdet. Oprindelsen 

51

understreges endvidere af de mange små til mellemstore gårde, og af landsbyerne der stort set er upåvirkede 

af nyere byudvikling. Områdets intakthed vurderes derfor som værende god. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er generelt god, idet de karaktergivende elementer og visuelle 

oplevelsesmuligheder fremtræder velholdte. Engarealerne på det marine forland er friholdt for tilgroning og 

morænepartierne er friholdt for større beplantninger, hvilket bevirker at den karaktergivende terrænforskel og 

forskellen i arealanvendelsen fremtræder tydeligt. Endvidere er gårdene godt vedligeholdte ligesom 

landsbyhusene i Holme og Dråby. De levende hegn forekommer dog noget fragmenterede og fremstår derfor 

i højere grad som punktbeplantning end som linier. Det er dog ikke nok til at gøre den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand dårligere. 



Næsten hele karakterområdet er uforstyrret af tekniske anlæg og karakterfremmede elementer. 

Sommerhusområdet 

Et mindre areal i den nordlige ende af Boeslum Strand er lokalt forstyrret af sommerhusbebyggelse, som 

strækker sig op på den bagvedliggende moræneflade og derfor ligger hævet i landskabet. Bebyggelsen er 

ikke afskærmet af beplantning og har derfor rent visuelt karakter af parcelhuskvarter. 


Den samlede tilstand i karakterområdet vurderes at være god. 


Udsigterne over Kattegat nordøst for Holme er sårbare over for tiltag, der forstyrrer udsigterne, som f.eks. en 

udvidelse af sommerhusområdet i nordlig retning. Ligeledes er landskabet, pga. den transparente karakter, 

sårbart overfor udvidelse af sommerhusområderne op på de højtliggende morænepartier. Eventuelt nye 

sommerhuse vil i givet fald blive eksponeret i en sådan grad, at de forstyrrer baglandet. Området har således 

en meget lav kapacitet overfor udvidelse af de eksisterende sommerhusområder. 

52

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Stubbe Sø (89) 


Delområde 1: Dråby Strand 





Områdets karakter af landbrugslandskab i et terræn, der veksler mellem lave, græssede arealer på marint 

forland, der strækker sig ind i landet mellem højtliggende opdyrkede moræneknolde adskilt af markante 

terrænovergange, skal bevares. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes på moræneknoldene. 

• Terrænovergangene skal friholdes for beplantning, så de fremover vil fremstå tydeligt i 

landskabet og markere overgangene mellem marint forland og moræne. Beplantning vil 

endvidere kunne sløre udsigterne langs kysten ud over havet. 

• De lavtliggende arealer skal fortsat drives ekstensivt med græsning eller høslæt, så 

forskellen i arealanvendelsen på hhv. moræneknoldene og det marine forland understreger 

de forskellige naturgrundlag. 

• Der bør ikke etableres større sammenhængende beplantninger på de lavtliggende arealer, 

da eventuelle beplantninger vil lukke de karaktergivende landskabsrum mellem 

moræneknoldene. 

• Alle arealer i de lavtliggende områder kan med fordel konverteres til egentlige eng- og 

moseområder, så der dannes store sammenhængende naturområder. Dette vil kræve et 

fuldstændigt stop for dræning af arealerne. 

• Sommerhusområderne langs kysten bør ikke udvides ind i landet, da de enten vil komme 

til at ligge højt og synligt i landskabet og derved virke som forstyrrende elementer, eller 

optage nogle af de lavtliggende potentielle naturområder. Der bør endvidere etableres 

afskærmende beplantning langs den nordvestlige rand af sommerhusområdet øst for 

Dråby, der er synlig fra baglandet. 

• De gamle landsbyhuse og gårde i Holme, hvoraf nogle er ikke-udflyttede, bør bevares og 

landsbyen bør friholdes for større sammenhængende klynger af ny bebyggelse, der ikke er 

tilpasset den eksisterende bebyggelse. 

• Det bør undgås, at Dråby vokser sammen med tilstødende udkantskvarterer i Ebeltoft 

umiddelbart vest for landsbyen. Dette vil kunne true landsbyens karakter af selvstændig 

bebyggelse. 


Delområde 2: Stubbe Sø og Dråby Sø 





De store og uberørte sølandskaber Stubbe Sø og Dråby Sø skal vedligeholdes ligesom hovedgården Skærsø 

og de omkringliggende hovedgårdselementer omkring hovedbygningen skal vedligeholdes. 

• Langs søbredderne omkring Dråby Sø og Stubbe Sø skal arealerne opretholdes som 

naturarealer med mose og rørskov. 

• Omkring Hovedbygningen på Skærsø Hovedgård skal de nuværende eng- og 

moseområder vedligeholdes og plejes ved f.eks. græsning. 

54

• Hovedbygningen, parkanlægget og de gamle hovedgårdsskove Klosterskov og 

Kælderskov samt tilbageværende skovdiger skal ligeledes vedligeholdes, så 

hovedgårdslandskabet fremstår tydeligt i sin helhed omkring Skærsø Hovedgård. 

55

Landskabskarakterområde: Hyllested 

Morænelandskab (90) 


skemaer 90-1 Hulgaden og 90-2 Ruggård. 


Småbakket område med ekstensivt landbrug og flere 

skovpartier, samt et bølget til storbakket område med 

skov, plantage, intensivt landbrug og 



Karakterområdet ligger på Djurslands østkyst. Området 

er mod øst afgrænset af havet og mod nord af Syddjurs 

kommunegrænse. I de andre retninger er området 

afgrænset af overgangen til mere jævnt og 

landbrugspræget terræn. 


Landskabskarakterområdet består af et meget 

sammensat morænelandskab med både dyrkede 

og udyrkede arealer, løvskove, 

nåletræsbeplantninger og større vandområder. 

Terrænmæssigt rejser landskabet sig fra kysten 

som et plateau. Det er bakket i den sydlige og 

vestlige del omkring Hyllested Bjerge og flader 

ud mod nord omkring Hovedgården Rugård. 

Området er præget af den megen bevoksning i 

form af mange både større og mindre skove samt 

levende hegn. Karaktergivende er også det 

velbevarede hovedgårdslandskab omkring 

Ruggård. 


er overvejende knyttet til tiden omkring 

udskiftningen i begyndelsen af 1800-tallet, hvor 

landsbyjorderne blev udstykket og mange af 

gårdene flyttet fra landsbyerne ud i det åbne land. 

Hovedgårdslandskabet afspejler dog en større 

tidsdybde, da det blev grundlagt for mere end 200 

år siden. 

Der ses en god sammenhæng mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse, idet 

skovpartierne befinder sig i de mest kuperede 

dele af området, mens der ses søer og moser på 

arealerne med marint forland. Ellers er 

morænefladen opdyrket. 

Bakkerne og skovene i den sydlige og vestlige del 

af karakterområdet opdeler landskabet i små rum, 

der skiftevis lukker og åbner sig med glimtvise 

udsigter over de lavtliggende enge og mod 

kysten. Mod nord er landskabet mere åbent 

omkring Rugård pga. det mere jævne terræn og 

de færre småplantninger på hovedgårdsjorderne. 

De visuelle oplevelsesmuligheder er især knyttet 

til områdets kystnærhed og til det afvekslende 

småbakkede landskab omkring Hyllested Bjerge. 

Hovedgårdslandskabet med selve hovedgården og 

parken, alléer, løvskove, store marker, kraftige 

levende hegn og velbevarede diger udgør et 

delområde med visuelle oplevelsesmuligheder. 

Landskabskarakterens tilstand er god i 

størstedelen af karakterområdet, herunder især i 

hovedgårdslandskabet. Det skyldes, at 

oprindelsen afspejles tydeligt af især den ældre 

bebyggelse i landsbyerne, samt af både bygninger 

og landskabselementer i hovedgårdslandskab. I 

Hyllested Plantage har landskabskarakteren en 

lavere intakthed som følge af omfattende nyere 

tilplantninger. Landskabskarakteren er upåvirket 

af større veje og tekniske anlæg. 

Naturgrundlag – Aedb 

Karakterområdet afgrænses mod syd af det marine 

forland ved Havmølle Å. Mod øst afgrænses det af 

havet og mod nord og vest af Tirstrup Hedeslette. 

Området består primært af moræne- og 

randmoræneaflejringer, samt af et mindre område med 

hævet marint forland. Randmoræneaflejringerne findes 

omkring Hyllested Skovgårde, samt i en kile fra 

Hyllested Bjerge og til Gravlev. Det hævede marine 

forland strækker sig fra Strandgård og udløbet af Hoed 

Å i nord og omfatter de sydligere Nørresø og Søndersø. 

Jordbunden er meget varieret og består primært af 

morænegrus, -sand og ler. I de lavtliggende områder 

findes større arealer med ferskvandsaflejringer. 

Landskabet rejser sig som et plateau relativt stejlt fra 

kysten mod øst og syd, mens det mod vest flader ud i 

Tirstrup Hedeslette. I størstedelen af området er 

terrænet småbakket, men i området ved Sønderskov og 

til dels omkring Hyllested Skovgårde, fremstår 

terrænformerne i højere grad som storbakkede. 

Selve plateaufladen ligger omkring kote 30, mens de 

højeste punkter findes i randmorænepartierne, hvor 

Gratbjerg i Hyllested Bjerge, der ligger i kote 66, er det 

højeste punkt. 

På grund af den meget varierede 

jordbundssammensætning og de mange hældninger på 

mere end 6º, er området komplekst. 

Nørresø og Søndersø ligger på det marine forland og 

længere inde i karakterområdet er der kunstige 

afvandingskanaler ved Møgelmose syd for Hyllested 

Bjerge. Det er i øvrigt kendetegnende at 

vandelementerne primært ligger på de lavtliggende 

arealer. 

57



Området indeholder mange spredte skove og plantager. 

Løvskove med små nåletræspartier ses i den nordlige 

del ved Tyknet, Lunden og Dyrehaven, samt i den 

sydlige del ved Sønderskov og Fredskov. 

Nåletræsplantager ses i den nordlige del ved 

Strandplantage og i den vestlige del ved Hyllested 

Plantage. Udover skov- og plantageområderne er der 

flere små parceller med løv- og nåletræer i området, og 

der ses sumpskov og krat i tilknytning til flere moser. 

En koncentration af levende hegn findes på de sandede 

og åbne partier omkring Hyllested Bjerge. Hegnene er 

mellemlange til lange og orienteret enten 

nordvest/sydøst eller nord/syd. Allébeplantning ses ved 

Ruggård og gårdens ejerlav indeholder, ligesom resten 

af karakterområdet, en del lange sammenhængende 

diger. 

Alléen vest for Ruggård Hovedgård. 

Dyrkningsform 

Karakterområdet er delvist opdyrket, og de opdyrkede 

arealer har en blandet intensiv og ekstensiv karakter. 

Tæt ved Rugård hovedgård og Hyllested Skovgårde ses 

mellemstore til store markfelter, mens området 

omkring Hyllested Bjerge er præget af små markfelter. 

Der er en del § 3 områder i karakterområdet, bl.a. i 

form af søerne Nørresø og Søndersø, i den østlige del 

samt Møglemose og Jevs Kær i den sydlige del. 

Sammenhængende overdrevarealer forekommer på de 

flere steder stejle kystskrænter. 


Karakterområdet indeholder landsbyerne Gravlev og 

Hyllested Skovgårde. Den tidligere stationsby Gravlev 

ligger næsten omgivet af nåletræsbeplantning, mens 

Hyllested Skovgårde overvejende er omgivet af mere 

åbne arealer. 

I den sydlige del er der flere, overvejende mellemstore 

gårde i det åbne land. Resten af bebyggelsen i 

karakterområdet består af små enkeltliggende gårde. 

På morænelerjord ved Nørresø, ligger Rugård 

hovedgård. 


Rugård og næsten hele den nordøstlige halvdel af 

karakterområdet udgør et tydeligt hovedgårdslandskab. 

Hovedgården er dateret til år 1300 og hovedbygningen 

er opført ca. i år 1585. Foruden hovedbygning består 

gårdanlægget af avlsbygninger af varierende alder samt 

nogle tjenesteboliger. Endvidere ligger der en 

skovfogedbolig ved vejen syd for gården samt en 

toldkontrollørbolig ud til kysten, nær et nedlagt 

udskibningssted. 

Hovedgårdslandskabet fremtræder med store 

markfelter bl.a. umiddelbart vest for Rugård, ældre 

løvtræsskove i form af Dyrehaven, Lunden, 

Sønderskov og Tyknet. Desuden er der 

allébeplantninger langs tilkørselsvejene til Rugård og 

lange sammenhængende diger, langs ejerlavsgrænsen, 

vejene og skovene. Digerne hører til nogle af de 

længste og mest velbevarede i Århus Amt. Landsbyen 

Hyllested Skovgårde ligger som en tydelig 

vejklyngebebyggelse med stjerneudskiftningsmønster, 

der dog kun erkendes svagt i terrænet. 

I Sønderskov og i Dyrehaven ses storstensgrave og 

gravhøje samt udbredte oldtidsagersystemer med 

dyrkningsflader, terrassekanter og stenrydningsdynger. 


Der er ingen tekniske anlæg af betydning i 

karakterområdet, og vejnettet består kun af landeveje 

og småveje. Ved Søndersø ligger en campingplads ude 

ved kysten. 

Velbevarede diger i Rugård Hovedgårdsejerlav. 

Oprindelse 

Den kulturhistoriske oprindelse af landskabskarakteren 

i området varierer fra omkring 200 år til endnu ældre 

58

og er betinget af forskellige typer af 

landskabselementer. 

Arealerne indenfor Rugård hovedgårdsejerlav er 

tydeligt knyttet til det middelalderlige 

hovedgårdslandskab med store marker, diger, alléer og 

løvskove, som stadig tydeligt erkendes i landskabet. 

Inden for hovedgårdsejerlavet er der næsten ikke sket 

nogen arealanvendelsesmæssige ændringer i de sidste 

200 år, og tidsdybden er derfor > 200 år. 

Den kulturhistoriske oprindelse af resten af området 

knytter sig til landboreformernes tid og udskiftningen 

omkring år 1800. Her blev det nuværende 

landbrugslandskab grundlagt i kraft af udskiftning af 

landsbyerne og opdyrkning af tidligere skovarealer. 

Bl.a. ses flere udflyttede gårde omkring Hyllested og 

Gravlev, og et stjerneudskiftningsmønster omkring 

Hyllested Skovgårde erkendes svagt i placeringen af 

hegn, veje og diger. Det tidligere større skovareal 

afspejles i dag i enkelte bevarede ældre 

løvskovspartier, eksempelvis Fredskov. 

Venstre længde af Rugård hovedgård og kig til 

Nørresø. 

Der ses generelt en god sammenhæng mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse. De større 

skovpartier befinder sig primært i de mest kuperede 

dele af området, og Nåletræsplantagen Hyllested 

Plantage er lokaliseret på morænesand og grus. På 

arealerne med marint forland ses søer og mindre 

mosearealer, mens den mere jævne og lerede del af 

morænefladen er opdyrket. 


Landskabskarakterområdet er som helhed komplekst 

opbygget, da det består af flere forskellige 

terrænformer, lige fra fladt til småbakket, flere 

forskellige arealanvendelser, fra skove over overdrev 

til intensive marker, en del vandelementer som fx 

Nørresø samt typiske hovedgårdslandskabselementer 

som diger og alléer. Området omkring Rugård er i sig 

selv mindre komplekst, da der ikke er så mange 

forskellige elementer i området. 

I området omkring Ruggård ses en struktur i landskabet 

med store flader i form af marker, der er adskilt og 

understreget af linieelementer som levende hegn, diger 

og alléer. 

I området omkring Hyllested Bjerge er landskabet 

inddelt i mindre og lukkede landskabsrum, dels pga. 

den megen beplantning og dels pga. det kuperede 

terræn. På landbrugsarealerne i hovedgårdslandskabet 

omkring Ruggård samt omkring Hyllested Skovgårde 

er landskabet inddelt i landskabsrum af 

middelstørrelse, da terrænet her er mindre kuperet, 

markfladerne er større, og der er større afstand imellem 

de levende hegn og anden bevoksning. 

Skovbrynene ved Dyrehaven, Lunden og Sønderskov 

udgør en tydelig overordnet rumlig afgrænsning af de 

tilstødende landbrugsområder. 

Hovedgårdslandskabet omkring Rugård, udgør et 

delområde indeholdende et tydeligt middelalderligt 

kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder og flere 

naturarealer med visuelle oplevelsesmuligheder. 

Kulturmiljøet omkring hovedgården er understreget af 

de kraftige levende hegn, alléer, nogle af amtets 

flotteste diger, selve hovedgården, hovedgårdens flotte 

have og løvskovene. Naturarealerne Nørresø og 

Søndersø samt skovene omkring de to søer er visuelt 

interessante, idet de giver gode muligheder for, at se 

vilde dyr og planter. 

Der er kun lidt trafik og få tekniske elementer i 

landskabskarakterområdet, og derfor er der stort set 

ingen støj eller visuel uro. 

Andre visuelle oplevelsesmuligheder i karakterområdet 

knytter sig til særlige rumforhold dannet af terrænet og 

bevoksningen. Herunder udsigterne fra 

morænepartierne over de lavtliggende områder ved 

bl.a. Møgelmose, hvor der er en stor kontrast mellem 

de flade lavbundsarealer og de hævede morænepartier. 

Syd for Hyllested Plantage og ved Gravlev er terrænet 

meget kuperet, og der er en del lysåbne arealer imellem 

bevoksningerne, hvilket gør landskabet meget varieret. 

Syd for Hyllested Skovgårde er flere gode 

udsigtsmuligheder over havet, bl.a. fra det markante 

udsigtspunkt Jernhatten. 

59

Småbakket landskab i Hyllested Bjerge. 



Intakthed 


kulturhistoriske oprindelse varierer fra god til dårlig. 

Intaktheden af hovedgårdslandskabet er god, idet de 

store marker, diger, alléer og skove alle er velbevarede. 

Intaktheden omkring Hyllested Skovgårde er ligeledes 

god i kraft af at der er tale om et ældre 

landbrugsområde, der fortsat dyrkes og med et bevaret 

bebyggelsesmønster. Intaktheden af de mere 

tilplantede nordvestlige dele af karakterområdet er dog 

dårligere som følge af omfattende tilplantninger med 

nåletræer, der overvejende har fundet sted i perioden 

efter 1930. 



karaktergivne landskabselementer er god. 

Landbrugsarealerne synes i en stabil drift, heraf flere 

under en ekstensiv form. De ældre løvskove 

fremtræder velplejede og med tydelige skovbryn. 

Bygningerne fremtræder velholdte og gårdene i fortsat 

drift. 


Landskabskarakteren er uforstyrret af bl.a. tekniske 

elementer der kan forstyrre landskabsoplevelsen, 

områdets helhedspræg og den tydelige sammenhæng 

mellem naturgrundlag og arealanvendelse. 


Det er nødvendigt med en fortsat landbrugsmæssig 

drift af Rugård for at opretholde landskabskarakteren i 

hovedgårdsejerlavet. Endvidere er det vigtigt at 

bibeholde de ældre skovarealer og pleje de ekstensive 

lavbundsarealer, der bryder markfladerne og gør 

området varieret. 



er udpeget som landskabeligt interesseområde. 

Kulturmiljø: Området omkring Ruggård (næsten 

halvdelen af karakterområdet) er udpeget som 

kulturhistorisk interesseområde. 

Skovrejsning: Der er tre mindre områder som er udlagt 

som skovrejsningsområder. Ét umiddelbart vest for 

Hyllested Skovgårde, et ved Gravlev og et lidt større 

nord for Ruggård. 


Skovtilplantning er uønsket på stort set hele arealet der 

ligger indenfor 3km af kysten. Desuden er der et lille 

område i Hyllested Plantage, hvor skovtilplantning er 

uønsket. 

Geologiske interesseområde: Næsten hele området er 

udpeget som geologisk interesseområde og 

landskabeligt interesseområde. 

Naturområder: Der er en del naturarealer i området. 

Mulige naturområder: Store arealer er udpeget som 

mulige naturområder. 

SFL områder (særligt følsomme landbrugsområder): 

Omtrent en tredjedel af området er udlagt som SFL 

områder. 

MVJ aftaler(miljøvenlig jordbrugsforanstaltningsaftaler): 

Der er indgået få MVJ aftaler i den 

sydvestlige halvdel af området. 

60

Landskabskvalitetsvurdering: Hyllested Morænelandskab (90) 



Rugård Hovedgårdslandskab 

Landskabselementerne og de rumlige strukturer i landskabet omkring Rugård Hovedgård udgør et let 

erkendeligt mønster og fremtræder med tydeligt hovedgårdspræg. Landskabet fremtræder således med store 

markfelter nær gårdanlægget, ældre løvtræsskove i form af Dyrehaven, Lunden, Sønderskov og Tyknet. Tæt 

ved gårdanlægget er en sø, Nørresø, med stor åben vandflade. Langs tilkørelsesvejene til gårdanlægget er 

allébeplantninger og diger ses langs ejerlavsgrænsen, vejene og skovene. Gårdanlægget består foruden 

hovedbygning i avlsbygninger og tjenesteboliger og ved Sønderskov ligger en skovfogedbolig og tæt ved 

kysten en tidligere toldkontrollørbolig. De karakteristiske landskabselementer er meget velholdte og de 

rumlige strukturer uforstyrrede, bl.a. i form af lange intakte ældre skovbryn. Hovedgårdslandskabet vurderes 

på denne baggrund som særlig karakteristisk. 


Område omkring Hyllested Skovgårde 

De karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer fremtræder tydeligt i denne del af 

karakterområdet. Arealanvendelsen består i mellemstore intensivt opdyrkede marker adskilt af spredte 

beplantninger og levende hegn, der inddeler landskabet i middelstore transparente landskabsrum. Der ses en 

meget tydelig sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse i området, idet det overvejende lerede 

morænelandskab er intensivt opdyrket. Sammenhængen afspejles endvidere af et lavtliggende engområde 

syd for landsbyen og sammenhængende overdrevarealer på de flere steder stejle kystskrænter. 

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse fremtræder ligeledes tydeligt, idet området fortsat 

opdyrkes og bebyggelsesmønstret afspejler det udskiftede jordbrugslandskab med flere udflyttede gårde og 

en intakt landsbystruktur fra udskiftningstiden. Enkelte udskiftningsdiger forekommer i marskel umiddelbart 

udenfor landsbyen. Området vurderes følgelig til særlig karakteristisk. 


Område omkring Gravlev, Hyllested Bjerge og Møgelmose 

De karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer fremtræder tydeligt i denne del af 

karakterområdet. Landbrugsdriften har en mere ekstensiv karakter i dette område med mindre til mellemstore 

opdyrkede marker og flere græssede arealer. Der forekommer endvidere en større tilplantningsgrad i form af 

flere småplantninger og levende hegn. Terrænet varierer fra at være småbakket omkring Gravlev, Hyllested 

Bjerge og vest for Hyllested Skovgårde til at være lavtliggende og fladt i Møgelmose. Den rumlige 

afgrænsning er som følge af det mere kuperede terræn og den højere tilplantningsgrad mere lukket og 

landskabsrummene mindre. Der ses en tydelig sammenhæng med naturgrundlaget, idet den mere ekstensive 

arealanvendelse er udbredt på et mere sandede og kuperede samt vandlidende naturgrundlag. 

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse fremstår dog mindre tydeligt i området som følge af den 

forholdsvis høje tilplantningsgrad, der hovedsageligt har fundet sted i perioden efter 1930. Området vurderes 

følgelig til karakteristisk. 

Karaktersvagt 

Hyllested Plantage 

De karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer fremtræder kun svagt i denne del af 

karakterområdet. Området er tilplantet med en tæt nåletræsplantage, der som landskabselement afviger fra 

områdets øvrige karaktergivende elementer. Beplantningen bevirker endvidere nogle ændrede rumlige 

strukturer, hvor lysåbne arealer mellem nåletræerne fremtræder som små lukkede landskabsrum. 

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse fremtræder kun svagt, idet området i stor grad er blevet 

62

tilplantet i perioden efter 1930. Enkelte lysåbne arealer i plantagen afspejler tydeligere den kulturhistoriske 

oprindelse. Sammenhængen mellem arealanvendelse og naturgrundlage erkendes dog fortsat tydeligt, idet 

nåletræsplantningerne er udbredte i det kuperede og sandede terræn. Området vurderes følgelig til 

karaktersvagt. 




Rugård Hovedgårdslandskab besidder i kraft af et stort indhold af landskabselementer karakteristiske for 

hovedgårdslandskaber samt en stor grad af vedligeholdelse af disse elementer særlig visuelle 



Område omkring Gravlev og Hyllested Bjerge 

Området omkring Gravlev og Hyllested Bjerge indeholder visuelle oplevelsesmuligheder i kraft af den 

afvekslende arealanvendelse og det meget kuperede terræn. I Hyllested Bjerge skaber det kuperede terræn 

flere steder gode udsigtsmuligheder over de lavtliggende arealer i Møgelmose. 

Område omkring Hyllested Skovgårde 

Langs vejen mellem Stenvad og Hyllested Skovgårde er der glimtvise udsigter over Kattegat. Langs vejen 

syd for Hyllested Skovgårde er der uhindret udsigt over Kattegat. Jernhatten udgør tillige et markant 

udsigtspunkt. Fredskov og Langkær Bjerg i områdets vestlige udkant samt mindre løvtræsparceller ved 

Hyllested Skovgårde udgør endvidere visuelle oplevelsesmuligheder i form af løvskovsarealer i det kuperede 

terræn. 


Intakthed 


Delområdets kulturhistoriske oprindelse går tilbage til Middelalderen, hvor hovedgården blev oprettet. De 

karaktergivende landskabselementer, der betinger den kulturhistoriske oprindelse genfindes fortsat i området, 

der kun har undergået mindre ændringer gennem de sidste ca. 200år. Blandt de mindre ændringer hører 

anlæggelsen af en nåletræsplantage, Strandplantage, og mindre partier med nåletræer i de ældre løvskove. 

Allébeplantninger, stendiger, gårdanlægget og hertil relaterede bygninger, de opdyrkede marker og 

skovområderne i øvrigt fremtræder meget intakte, og intaktheden vurderes følgelig til god. 

Omkring Hyllested Skovgårde 

Området omkring Hyllested Skovgårde fremtræder ligeledes med en god intakthed. Der er tale om et ældre 

landbrugsområde med en tidsdybde omkring 200 år, hvor flere af landsbyens gårde ligger udskiftede i 

jordbrugslandskabet. Hyllested Skovgårde har en intakt landsbystruktur fra udskiftningstiden og er uden 

nyere bebyggelse. Enkelte udskiftningsdiger er bevarede. Ældre løvskovsområder er bevarede ved Fredskov 

og Langkær Bjerg langs karakterområdets vestlige afgrænsning. Tæt ved kysten er eng- og overdrevsarealer 

bevarede. 

Område omkring Gravlev, Hyllested Bjerge og Møgelmose 

Intaktheden af landskabskarakteren er i området vurderet til middel eftersom, at der i perioden efter 1930 har 

fundet en del tilplantninger sted overvejende i form af flere levende hegn og nåletræspartier i det kuperede 

terræn. I Møgelmose ses enkelte steder tilgroning af mindre mose- og engarealer. 

Hyllested Plantage 

63

Intaktheden af området vurderes til dårlig som følge af den høje grad af tilplantning med nåletræer, der har 

fundet sted i perioden efter 1930. Den oprindelige arealanvendelse uden større beplantninger er kun 

opretholdt af enkelte lysåbne arealer mellem nåletræsbeplantningerne. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er generelt god. Landbrugsarealerne 

er i fortsat stabil drift, heraf flere under en ekstensiv form. De ældre løvskove fremtræder velplejede og med 

tydelige skovbryn. Bygningerne fremtræder velholdte, og gårdene i fortsat drift. Lavtliggende eng- og 

mosearealer i Møgelmose er enkelte steder tilgroet, men omkringliggende arealer holdes åbne ved græsning. 

De visuelle oplevelsesmuligheder er ligeledes i en god tilstand, idet de mange udsigtsmuligheder fremtræder 

uforstyrret. I hovedgårdslandskabet er de visuelle oplevelsesmuligheder knyttet til landskabskarakteren og 

således i god tilstand. 



Landskabskarakterområdet fremtræder uforstyrret af tekniske anlæg og upåvirket af visuel uro og støj. 



graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af størstedelen af karakterområdet som god Tilstanden af 

delområdet Hyllested Plantage vurderes samlet til middel. 


Af igangværende udviklingstendenser vil karakterområdet have en begrænset kapacitet overfor den 

udvikling, der har præget den nordvestlige og centrale del af karakterområdet omkring Hyllested Bjerge, 

Gravlev og Møgelmose. En fortsat udvikling med tilplantninger i det kuperede terræn og tilgroning på 

lavtliggende arealer vil medvirke til gradvist at ensrette den ellers varierede arealanvendelse og lukke 

landskabet mere, hvorved udsigtsmulighederne svækkes. De i Regionplan 2005 udpegede arealer til 

skovrejsning er alle perifert liggende i karakterområdet og i tilknytning til eksisterende skovområder, hvorfor 

de vurderes ikke at påvirke landskabskarakteren. 

64

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Hyllested Morænelandskab (90) 


Delområde 1: Rugård Hovedgårdslandskab 





Det særligt karakteristiske og oplevelsesrige hovedgårdslandskab, hvor landskabselementerne og de rumlige 

strukturer udgør et let erkendeligt mønster med tydeligt hovedgårdspræg, skal bevares og beskyttes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes på de store marker. 

• De ældre løvtræsskove i form af Dyrehaven, Lunden, Sønderskov og Tyknet skal bevares og evt. 

nyplantninger, der er nødvendige for plejen, skal være løvtræsplantninger. 

• De markante skovbryn skal bevares og friholdes for elementer, der kan sløre oplevelsen af dem. 

• Allébeplantninger og diger langs vejene skal bevares og beskyttes. Ligeledes skal digerne langs 

ejerlavsgrænsen og langs skovene bevares. 

• Selve gårdanlægget med hovedbygning, avlsbygninger og tjenesteboliger samt hovedgårdsrelaterede 

bygninger indenfor ejerlavet skal bevares 

• Nørresø, der ligger tæt ved gårdanlægget, skal bevares som sø med åben vandflade. Søen skal plejes 

og friholdes for tilgroning. Den tørlagte Søndersø skal bevares som engområde. 

• Hovedgårdslandskabet skal friholdes for enhver form for tekniske anlæg således, at området bevarer 

sit uforstyrrede præg. 

• Det udpegede skovrejsningsområde i Regionplan 2005, der grænser op til Tyknet i den nordlige del 

af området, vurderes at kunne tilpasses landskabskarakteren, såfremt der plantes løvtræer af samme 

art som i de øvrige skovområder. Skovrejsning på dette sted vil endvidere kunne bidrage til at sløre 

indsigten til tidligere råstofgrave i nabokarakterområdet (Tirstrup Hedeslette B). 

Delområde 2: Område omkring Hyllested Skovgårde 





Det kystnære opdyrkede landskab med mellemstore marker adskilt af spredte beplantninger og levende hegn 

og det intakte bebyggelsesmønster fra udskiftningstiden med flere udflyttede gårde skal bevares. 

• Ikke landbrudsrelateret byggeri i det åbne land samt i byranden af Hyllested Skovgårde bør 

undgås. 

• De spredte småplantninger og levende hegn bør plejes og evt. nyplantninger bør være 

løvtræsplantninger. 

• Udskiftningsdigerne omkring Hyllested Skovgårde skal beskyttes. 

• De ældre løvskovsparceller, Fredskov og Langkær Bjerg, i den vestlige del af området skal bevares 

og eventuelle nyplantninger, der er nødvendige for plejen, skal være løvtræsplantninger. 

• Engområdet tæt ved kysten syd for Hyllested Skovgårde skal bevares og plejes under ekstensiv 

dyrkningsform, f.eks. græsning eller høslæt. 

• De sammenhængende overdrevsarealer på kystskrænterne omkring Jernhatten skal bevares. 

• De visuelle oplevelsesmuligheder i form af flere gode udsigter over havet fra vejene i 

morænelandskabet samt fra Jernhatten skal beskyttes ved hjælp af friholdelse for nye beplantninger 

i udsigtslinierne. 

66


Delområde 3: Område omkring Gravlev, Hyllested Bjerge og Møgelmose 



• Visuelle oplevelsesmuligheder omkring Gravlev og i Hyllested Bjerge 


Områdets ekstensive karakter med mindre til mellemstore opdyrkede marker og flere græssede arealer skal 

vedligeholdes og kan nogle steder styrkes. 

• Landbrugsdriftens ekstensive præg skal opretholdes ved fortsat blanding af landbrug og græsning. 

• Yderligere beplantninger i det kuperede terræn skal undgås, idet det vil medvirke til gradvist at 

ensrette den ellers varierede arealanvendelse og lukke landskabet mere, hvorved 

udsigtsmulighederne vil svækkes. 

• De lavtliggende arealer i Møgelmose bør vedligeholdes med græsning og yderligere tilgroning og 

opvækst af krat bør ophøre, idet dette vil medvirke til at lukke landskabet mere. 

• Landskabskarakteren vil kunne styrkes og de visuelle oplevelsesmuligheder bedres ved på enkelte 

højtliggende og lavtliggende arealer at rydde for beplantninger og erstatte dem med 

græsningsarealer, hvorved landskabet åbnes mere og arealanvendelsen nærmer sig sin 

kulturhistoriske oprindelse. 

• Skovrejsning, der i Regionplan 2005 er udpeget umiddelbart vest for Hyllested Skovgårde, vurderes 

at kunne tilpasses landskabskarakteren. Generelt vil yderligere tilplantning i området skulle undgås, 

men skovrejsning på dette sted vil harmonere med de øvrige skovparceller, Fredskov og Langkær 

Bjerg, såfremt der plantes løvtræer af samme art. 

• Regionplanens skovrejsningsområder omkring Gravlev er meget perifert beliggende i delområdet. 

Skovrejsning syd for Gravlev bør undgås, idet det vil kunne sløre udsigtsmulighederne fra Gravlev 

over det lavtliggende landskab syd for. Skovrejsning vest for Gravlev, der er sammenhængende med 

et større skovrejsningsområde i nabokarakterområderne, vurderes ikke at påvirke 

landskabskarakteren negativt pga. den meget perifere beliggenhed. Der vil kunne plantes nåletræer, 

idet dette er den primære træart i nabokarakterområdet mod vest (Tirstrup Hedeslette A). 

Ændre/nyskabe 

Delområde 4: Hyllested Plantage 




Området afspejler kun svagt landskabskarakteren, og arealanvendelsen kan med fordel ændres. 

• Hele eller dele af nåletræsplantagen kan ryddes, hvorved områdets oprindelige åbne 

karakter vil styrkes markant. De kuperede arealer vil da kunne udlægges til hede- eller 

overdrevsarealer, der opretholdes ved græsning. 

67

Landskabskarakterområde: Elsegårde 



skemaer 91-1 Elsegårde og 91-2 Boeslum 


Bølget til småbakket morænelandskab med større 

skovarealer og overvejende intensivt landbrug med 

små bevoksninger og levende hegn. 


Karakterområdet ligger på Ebeltoft halvøen i den 

sydlige del af Ebeltoft Kommune. Området er 

afgrænset af Ebeltoft Vig mod vest, samt Kattegat mod 

syd og øst. Mod nord er området afgrænset af Ebeltoft 

by og de lavtliggende arealer ved Gungerne, nord for 

Boeslum. 


Landskabskarakterområdet er især præget af 

bølgede moræneflader med landbrug og 

småbevoksninger. Morænefladerne hæver sig fra 

kysterne op mod den mere bakkede centrale del 

af området, hvor et nåletræsbeplantet 

randmoræneparti strækker sig ind i området fra 

nord. Karaktergivende er også nærheden til 

kysten, der fornemmes fra store dele af området. 

Bebyggelsen ligger fortrinsvis langs vejene og i 

de to landsbyer Elsegårde og Boeslum. 


knytter sig til udskiftningstiden i starten af 1800tallet, 

hvor gårde blev udflyttet fra landsbyerne 

og mindre husmandskolonier oprettet. 

Størstedelen af sommerhusområderne er etableret 

inden for de sidste 50 år. 

Karakterområdet er meget sammensat både for så 

vidt angår naturgrundlag og arealanvendelse. Der 

ses alligevel en god sammenhæng, idet de lerede 

arealer på morænefladerne er intensivt dyrket, 

mens de mere sandede og kuperede 

randmorænepartier er dækket af 

nåletræsplantager. 

Bakkerne og skovene inddeler den centrale og 

østlige del af området i små terræn- og 

vegetationsbetingede landskabsrum. 

Mod syd og vest udskilles to kontrasterende 

delområder i kraft af mere fladt terræn med 

højere bevoksningsgrad end landbrugslandskabet. 

Området indeholder mange visuelle 

oplevelsesmuligheder, hvoraf de væsentligste 

knytter sig til skovene med deres varierede 

rumlige forhold samt til fornemmelsen af 

kystnærhed, der opleves fra store dele af området 

med udsigter over Kattegat og Ebeltoft Vig. 

Oplevelsesmuligheder findes endvidere i kraft af 

naturarealerne i den sydlige del og 

kystskrænterne øst for Elsegårde, som er en 

velbevaret landsby med kulturhistorisk 

oplevelsesværdi. 

Tilstanden i området vurderes generelt at være 

dårlig, idet især den vestlige del af området er 

væsentligt påvirket af større sommerhusområder, 

tekniske elementer og byudvikling fra Ebeltoft. 

Dog er tilstanden lokalt god i den østlige del 

omkring landsbyerne Elsegårde og Boeslum med 

fungerende landbrugslandskab. 

Naturgrundlag – Afbb 

Området består overvejende af en moræneflade, der er 

afgrænset af havet mod syd, øst og vest. Ebeltoft 

Randmoræne strækker sig fra nord, som en tunge ind i 

midten af området. I den sydlige del af området, ved 

Elsegårde samt sommerhusområdet i den sydlige del af 

Sønder Plantage, ses der mindre dødislandskaber. 

I området findes to større områder med hævet marint 

forland, et i syd og et i vest. Det vestlige udgør 

arealerne dækket af Ahl Plantage, det meste af 

sommerhusområdet placeret længst mod vest, 

strandengen mellem Ahl Plantage og Tølløkke. Det 

sydligste område udgør arealerne der ligger syd for 

Øerne og Elsegårde Skov. 

Jordbunden i området er præget af smeltevandssand- 

og grus på randmorænen samt moræneler og 

morænesand- og grus på morænepartierne. Arealerne 

med hævet marint forland er domineret af marint sand 

og ler, med større strandvoldsdannelser. 

Terrænet er præget af det jævnt stigende moræneparti, 

der rejser sig fra hhv. kysten og det flade hævede 

marine forland, til toppen af den højere liggende 

småbakkede randmoræne der øst for Egedal når kote 

52. 

Primært på grund af den varierende jordbund er 

områdets naturgrundlag komplekst opbygget. 

Især i den vestlige og den sydlige del af området, 

findes flere små vandhuller og moser, mens der ses 

større engarealer i de lave områder med hævet 

havbund. Der findes desuden et større antal kunstige 

afvandingskanaler ved Vestensø. 

69



Området indeholder flere plantager og mindre skove 

bestående af både løv og nål. Den største plantage i 

området, Sønder Plantage, ligger centralt på 

randmorænen. Plantagen består primært af nåletræer, 

men virker afvekslende da der er flere partier med løv 

og flere store lysninger med hede. De andre skove og 

plantager ligger på de hævede litorinaflader ved den 

vestlige og sydlige kyst. Langs markskellene og i 

terrænlavningerne ses mange småbevoksninger og 

korte, fragmenterede levende hegn orienteret i 

forskellige retninger. 

Dyrkningsform 

Vest for Sønder Plantage er dyrkningsformen 

overvejende intensiv, mens den Øst for Sønder 

Plantage skifter fra intensiv ved kysten til ekstensiv i 

det småbakkede terræn nær plantagen. 

I den sydlige del af karakterområdet på de marine 

aflejringer er der foregået råstofgravning, hvorved 

jordens kvalitet er blevet for dårlig til at drive jordbrug. 

Derfor findes der i dag større arealer med heder og 

moser. 

Nord for Sønder Plantage og i en bræmme langs kysten 

ses store arealer med overdrev. 


Områdets to landsbyer ligger begge i den østlige del, 

med Elsegårde umiddelbart øst for Sønder Plantage og 

Boeslum længst mod nord. Der er forholdsvist få 

mindre gårde i det åbne land, og de er primært 

lokaliseret i den østlige del af området mellem 

Boeslum og Elsegårde samt i den vestlige del syd for 

Skovgårde. 

I den sydlige og vestlige del af karakterområdet findes 

store sommerhusområder samt en ferieby. 

Sommerhusområderne og feriebyen er overvejende 

afskærmet med bevoksninger af træer, og buske og ses 

derfor ikke på afstand. 


Små samlinger af husmandssteder findes flere steder i 

området. Surender, Ålerne og Øerne ligger langs 

landevejene, og der ligger endvidere en bebyggelse ved 

Elsegårde Skov. Surender og Øerne er anlagt før 1867, 

mens Ålerne og bebyggelsen ved Elsegårde Skov er 

anlagt efter 1930. Landsbyen Boeslum er opbygget 

som en vejklyngebebyggelse og ligger i overgangen 

mellem de to ressourcegrundlag eng og ager. De to 

landsbyer bærer ikke præg af udskiftningstiden, idet 

mange af de gamle gårde stadig findes i landsbyerne. 

Der findes skanser på Ahl Hage og sydøst for 

Vestensø, ligesom der findes en del gravhøje i Sønder 

Plantage. 


Der ligger et stort færgeleje ved kysten i den 

sydvestlige del af området. På en mole vest for 

færgelejet er der placeret fire store vindmøller, der kan 

ses fra næsten hele landbrugsområdet vest for Sønder 

Plantage. Ved den østlige kyst står nogle få vindmøller, 

som kun kan ses glimtvis i det småbakkede landskab. 

Plantagen Egedal ses fra øst i det småbakkedede 

landskab bag marker af blandet intensitet. 

Oprindelse 

Landskabskarakterens oprindelse knytter sig til 1800tallet 

i perioden før den store plantage-tilplantning, 

hvor området henlå som landbrugslandskab, formentlig 

med en del hede- og overdrevsarealer, som følge af den 

sandede jord. 

Landskabselementer fra denne periode ses især i den 

østlige del af området mellem Elsegårde og Boeslum, 

hvor der i dag findes et fungerende landbrug af 

varierende intensitet med levende hegn, gårde og 

husmandsbebyggelser. Tidsdybden er her 0 – 200 år. 

Karakterområdet er endvidere præget af den megen 

bevoksning, der er anlagt fra starten af 1900-tallet og 

indtil omkring 1950. Tilplantningen er sket på de mest 

kuperede og/eller sandede jorder på randmorænen og 

på de hævede litorinaflader. Ahlhage Plantage er f.eks. 

et gammelt hedeareal, man har konverteret til 

nåleplantage. I dag er Ahl Hage således omskabt og 

tidsdybden er her kun ca. 100 år. Disse 

landskabselementer er, sammen med nyere 

sommerhusområder og tekniske elementer, 

dominerende i den vestlige og sydlige del af området, 

og slører således det oprindelige landbrugslandskab. 

Af landbrugsarealernes, plantagernes og 

naturarealernes placering ses en sammenhæng mellem 

naturgrundlaget og arealanvendelsen. 

Landbrugsarealerne på den lerede moræneflade rundt 

om randmorænen er intensivt opdyrkede, mens 

landbrugsarealerne på den sandede/grusede og 

småbakkede randmoræne er drevet mere ekstensivt 

70

med mindre markfelter. På randmorænen og de hævede 

havbundsarealer, er der desuden anlagt en del skov og 

plantage, modsat morænefladen hvor der kun ses 

mindre bevoksninger. 

Intensivt landbrugslandskab ved Elsegårde på den flade 

til bølgede moræne. 


Området er meget sammensat med skove, plantager, 

marker af varierende intensitet, spredte bebyggelser, 

landsbyer, mange sommerhusområder og 

landskabsformer, der varierer fra flade litorinaflader, 

over bølget moræne til småbakket randmoræne. 

Det småbakkede terræn og den megen bevoksning i 

form af mange småbevoksninger, levende hegn og 

skove giver landskabet øst for Sønder Plantage en 

lukket karakter, hvor det ikke er muligt at se langt. 

Særligt det småbakkede terræn inddeler markarealerne 

i små landskabsrum, som bevoksninger og 

fragmenterede læhegn giver en punktstruktur. I Sønder 

Plantage udgør hedearealerne små lukkede rum 

imellem træerne. 

Vest, syd og sydøst for Sønder Plantage er terrænet 

mindre kuperet og landskabsrummene forekommer 

derfor større. Der ses en del spredt bevoksning i form 

af korte levende hegn og beplantninger langs 

markskellene. I modsætning til den nordøstlige del af 

området inddeles landskabet her i rum af middelskala. 

Den rumlige afgrænsning er her transparent, da det 

flere steder er muligt at se forbi bevoksningerne og hen 

over det bølgende landskab. 

De marine forlande i de sydlige og vestlige dele af 

karakterområdet adskiller sig fra områdets øvrige 

landskabskarakter med deres flade terræn, og 

områderne betragtes følgelig som kontrasterende. 

Områderne er endvidere karakteriseret ved en højere 

bevoksningsgrad end landbrugslandskabet. 

Der forekommer en del trafik støj fra vejen til 

færgehavnen, mens karakterområdet er visuelt roligt 

trods enkelte vindmøller. 

De stejle kystskrænter ved Elsegårde står markant op 

fra havet, og udgør visuelle oplevelsesmuligheder i 

form af særlige geotoper. Hedearealer sydøst for Øerne 

udgør visuelle oplevelsesmulighed i form af 

naturarealer. Fra store dele af karakterområdet 

forekommer udsigter over landskabet og havet, og fra 

Ahl Hage er der udsigt mod Mols Bjerge over Ebeltoft 

Vig. Landsbyen Elsegårde er velbevaret og udgør en 

kulturhistorisk visuel oplevelsesmulighed med flotte 

huse, gårde og gadekær. 

Der er markant varierede rumlige forhold i plantagen i 

kraft af en gentagen vekslen mellem tæt løv- og 

nåleskove og små lysåbne hedearealer. Sammen med 

det småbakkede terræn gør det Sønder Plantage til et 

område med visuelle oplevelsesmuligheder. 



Intakthed 

I forhold til landskabskarakterens oprindelse i 1800tallet 

og det sandede naturgrundlag vurderes 

intaktheden af landbrugslandet mellem Elsegårde og 

Boeslum at være god. Den vestlige del af skovområdet, 

landbrugslandet vest for Sønder Plantage samt det 

marine forland syd for Øerne er negativt påvirket af 

sommerhusområder, feriebyggeri, Ebeltofts vækst mod 

syd, færgehavn og vindmøller. I forhold til 

landskabskarakterens oprindelse vurderes intaktheden 

som overvejende dårlig i Sønder Plantage og syd for 

Øerne, hvilket især skyldes de mange 

sommerhusområder og den rekreative arealanvendelse. 

Omkring Ebeltoft Mark er påvirkning fra 

sommerhusområderne mindre men dog tilstede, og 

intaktheden er derfor middel. 



karaktergivne landskabselementer i området er god, da 

landbrugsarealerne ikke er i forfald og bygningerne 

holdes ved lige ligesom skovene plejes. De mange små 

overdrev inde i og ved Sønder Plantage bliver også 

vedligeholdt med høslet. 


Landskabskarakteren er forstyrret af de mange 

sommerhusområder ligesom enkelte vindmøller også 

forstyrrer landskabsoplevelsen. 


Sønder Plantage præges af de åbne rum med overdrev, 

der ligger jævnt fordelt i plantagen. For at bevare dette 

særpræg er det nødvendigt fortsat at holde vegetationen 

71

nede på overdrevsarealerne. Generelt for 

karakterområdet er, at landskabskarakteren er afhængig 

af, at den nuværende fordeling mellem intensive og 

ekstensive landbrugsarealer bevares, da den 

understreger skellet mellem det gunstige og ugunstige 

naturgrundlag for landbrugsproduktion. 

Markante kystskrænterne på østkysten. 


Byvækst: Planlagt byzone ved færgelejet og muligt 

byvækstområde mellem Tølløkke og Færgelejet, vest 

for hovedvejen. 

Landskabelige interesseområder: Hele 

karakterområdet er udpeget som landskabeligt 

interesseområde, med undtagelse af et større område 

centralplaceret i og ved Egedal, sydøst for Ebeltoft. 

Kulturmiljø: Sønderplantage er udpeget som 

bevaringsværdigt kulturmiljø. 

Skovrejsning: Der er skovrejsningsområder mellem 

Sønder Plantage og Elsegårde Skov, samt mellem 

Sønder Plantage og Egedal. 

Områder hvor skovtilplantning er uønsket: I Vestensø, 

hederne vest for Vestensø og arealerne omkring 

Skovgårde. Desuden er der enkelte områder i Sønder 

Plantage hvor der skovtilplantning er uønsket. 

Geologiske interesseområde: Kystklinterne startende 

ved sommerhusområdet nær Elsegårde og derfra hele 

vejen op langs kysten. 

Naturområder: Strandengen øst for Ahl Plantage og 

Hedearealerne ved Vestensø samt i Sønder Plantage, er 

udpeget til naturområder. Der er enkelte andre mindre 

naturområder i karakterområdet. 

Mulige naturområder: Området med heder vest for 

Vestensø er udlagt som muligt naturområde. 

SFL områder (særlig følsomme landbrugsområder): 

Området mellem Ahl Plantage, Skovgårde og Toløkke, 

hedeområderne omkring Vestensø og et 100-200 m 

bredt bælte langs det meste af østkysten, er udpeget til 

SFL områder. 

MVJ aftaler (miljøvenlig jordbrugsforanstaltningsaftaler): 

Der er kun lavet MVJ aftaler inden for en lille 

del af SFL områderne. 

Fremtidig overordnet vej: Planlagt i et sydøstligt forløb 

omkring Ebeltoft gennem bl.a. Sønder Plantage. 

72

Vurdering af Elsegårde Morænelandskab (91) 

Vurdering af landskabskarakterens styrke 


Øst for Sønder Plantage 

I den østlige del af karakterområdet mellem landsbyerne Boeslum og Elsegårde fremtræder landskabets 

karaktergivende elementer i form af et småbakket, lukket til transparent opdyrket morænelandskab særlig 

tydeligt. Her ses et fungerende landbrugslandskab, hvor oprindelsen tydeligt afspejles, med enkelte 

udflyttede gårde og husmandsbebyggelser i det åbne land. Markernes dyrkningsintensitet varierer fra 

intensivt opdyrkede marker til græssede arealer i takt med naturgrundlagets variation mellem lerede og 

sandede moræneaflejringer, og der ses stumper af levende hegn og diger. Endvidere ses adskillige steder 

småplantninger og vandhuller i de mere vandlidende lavninger mellem randmorænebakkerne. 

Terrænformerne som danner små lukkede landskabsrum mellem randmorænebakkerne fremstår endvidere 

meget tydeligt i delområdet. Det skyldes især at beplantningen her findes i lavningerne, hvor den er med til 

at understrege terrænforskellene. Desuden lader de korte og fragmenterede hegn terrænet træde tydeligt frem. 

Delområdet vurderes derfor som særlig karakteristisk. 


Vest for Sønder Plantage ved Ebeltoft Mark 

I den vestlige del af karakterområdet mellem Sønder Plantage og Ahl Hage ligger Ebeltoft Mark, som 

ligeledes er et opdyrket landbrugsområde. Her fremtræder de karaktergivende elementer i form opdyrkede 

marker, gårde og husmandssteder mindre tydeligt, idet landskabet i delområdet bærer præg af senere 

ændringer. Ændringer optræder i form af tilkomsten af større sommerhusområder, samt i form af adskillige 

tekniske elementer som færgehavn, fabriksanlæg, overordnet vej og vindmøller. Gårdsamlingen Skovgårde, 

husmandsbebyggelsen Ålerne og den gamle lystskov Tolløkke ses dog stadig som tydelige karaktergivende 

elementer. Delområdet vurderes at være karakteristisk. 

Karaktersvag 

Sønder Plantage 

I den centrale del af karakterområdet, som omfatter Sønder Plantage, fremtræder de karaktergivende 

elementer mere utydeligt. De tidligere lysåbne hede- og overdrevsarealer iblandet opdyrkede arealer på den 

sandede og kuperede randmoræne er i dag på vej til helt at blive konverteret til nåletræsplantage. Delområdet 

er således domineret af nyere nåletræsplantninger, som er kommet til indenfor de sidste 50 – 70 år. Der ses 

dog stadig spor af den oprindelige arealanvendelse i form af mindre og utilplantede arealer, hvor der stadig 

findes åbne hedepartier. Pga. den store tilplantningsgrad og de deraf følgende omfattende ændringer af 

landskabet i forhold til oprindelsen, vurderes området at være karaktersvagt. 


Marint forland ved Øerne og Ahl Hage 

Den sydligste og den vestligste del af karakterområdet udgøres af to flade og lavtliggende arealer med marint 

forland, som begge adskiller sig markant både terrænmæssigt og arealanvendelsesmæssigt fra områdets 

bærende karakter. Den mest markante forskel består i arealernes flade terræn, der står i kontrast til det 

hævede, bølgede til småbakkede moræne- og randmorænelandskab. Endvidere adskiller delområderne sig i 

kraft af en større beplantningsgrad end i landbrugslandskabet. Det vestligste areal Ahl hage er tilplantet med 

nåleplantage iblandet eg og birk, mens det sydlige areal syd for Øerne er delvist tilgroet med pil og birk og 

delvist tilplantet med nål. I begge områder ses endvidere større feriekolonier og sommerhusområder. Begge 

arealer vurderes, hovedsageligt pga. det anderledes naturgrundlag, at være kontrasterende. 



Kysten og Elsegårde 

74

Omkring landsbyen Elsegårde forekommer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som er betinget af flere 

landskabselementer. Selve landsbyen udgør et samlet oplevelsesrigt kulturmiljø, idet de gamle gårde, 

landsbyhuse, gadekæret og vejforløbet stadig afspejler et mere oprindeligt landsbymiljø. Omkring Elsegårde 

forekommer der endvidere flere gode udsigter over Kattegat, samtidig med at der øst for landsbyen ses lange 

og markante kystklinter, som både udgør oplevelsesrige geotoper og udsigtspunkter. Samlet vurderes 

landsbyen med omgivelser at have særlige visuelle oplevelsesmuligheder. 


Sønder Plantage 

Sønder Plantage indeholder, på trods af den svage karakter, visuelle oplevelsesmuligheder i form af særlige 

rumlige forhold betinget af det meget varierede terræn samt af den gentagende vekslen mellem plantage og 

åbne hedearealer. Således opleves plantagen som et meget varieret naturareal som indeholder forskellige 

naturtyper, et varieret terræn og afvekslende rumforhold. 

Marint forland ved Øerne og Ahl Hage 

Det samme gør sig delvist gældende for naturarealerne syd for Øerne og ved Ahl Hage. Syd for Øerne giver 

tilgroningen afvekslende naturoplevelser i form af lav kratvegetation som afløses af mere åben 

hedevegetation nær kysten og græssede engarealer ved Vestensø. På Ahl Hage indeholder Ahl plantage 

ligeledes mulighed for naturoplevelser, som forstærkes af at nåletræsplantagen er iblandet både eg og birk, 

og derfor forekommer varierede. 


Intakthed 

Øst for Sønder Plantage 

Intaktheden af landskabskarakteren i det østlige delområde mellem Boeslum og Elsegårde vurderes at være 

god. Det skyldes at de karaktergivende landskabselementer i form af det opdyrkede morænelandskab med 

vekslende dyrkningsintensitet og gårdenes placering i landskabet afspejler det oprindelige 

landbrugslandskab. Hegnsstrukturen og vejstrukturen i delområdet er ligeledes relativt intakt bortset fra, at 

enkelte af hegnene er noget fragmenterede. Endvidere er landsbyerne meget intakte og har ikke oplevet 

nogen byvækst i form af f.eks. parcelhus- og industribebyggelse. 

Ahl Hage 

Det kontrasterende delområde Ahl Hage vurderes ligeledes at have en god intakthed, hvilket skyldes at den 

varierede plantage på det flade marine forland, som lokalt betinger oprindelsen, er helt dominerende i 

delområdet. 

Vest for Sønder Plantage ved Ebeltoft Mark 

Intaktheden i delområdet ved Ebeltoft Mark vurderes at være middel, hvilket skyldes at der er sket visse 

ændringer i området siden oprindelsen. De mest markante ændringer er tilkomsten af en række tekniske 

elementer som færgehavn, vindmøller, industrianlæg og vindmøller, som alle er fremmede for karakteren. 

Endvidere er delområdets intakthed påvirket af sommerhusområder, der ligger både mod øst og vest. 

Sommerhusområderne er således med til gradvist at introducere en ny og mere rekreativ anvendelse af 

området. 

Sønder Plantage og Øerne 

Både i Sønder Plantage og i delområdet syd for Øerne vurderes intaktheden at være dårlig. 

I Sønder Plantage er graden af tilplantning med til at sløre den oprindelige karakter og ekstensive og lysåbne 

heder og overdrev. De sidstnævnte naturtyper ses dog stadig i mindre omfang i plantagerne, og derfor kan 

man ikke tale om at området på nuværende tidspunkt er helt omskabt, som det er tilfældet med plantagen på 

Ahl Hage. 

75

I delområdet syd for øerne på det hævede marine forland ses en stor grad af tilgroning af de tidligere hede- 

og mosearealer. De oprindelige heder og moser er, som følge af opgivet tørvegravning og opdyrkning groet 

til i nål, pil og birk. Endvidere er delområdet meget påvirket af sommerhuse samt af anlæggelsen af et nyt 

stort feriecenter i den nordvestlige del. Især de sidstnævnte elementer er karakterfremmede og i høj grad med 

til at ændre den oprindelige karakter i delområdet mod en karakter, der er præget af rekreativ anvendelse. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af karaktergivende elementer og visuelle oplevelsesmuligheder 

vurderes at være god i hele karakterområdet. Gårdene og husmandsstederne er godt vedligeholdte, hvilket 

især træder frem i landsbyerne Boeslum og Elsegårde samt i gårdsamlingen Skovgårde. Ligeledes er 

landbrugsfladerne og plantagerne og de tilbageværende hedearealer mellem plantagerne godt vedligeholdte. 

De visuelle oplevelsesmuligheder i form af landsbymiljøer, naturarealer, kystskrænter og udsigter fremtræder 

også velholdte. 


Sommerhusområder og færgehavn 

Store dele af karakterområdet er forstyrret af omfattende sommerhusbebyggelser, som især ligger i 

tilknytning de beplantede arealer. Således er både Sønder Plantage, området syd for Øerne, Plantagen på Ahl 

Hage og Ebeltoft Mark negativt påvirket af sommerhuse og ferieanlæg. 

Delområdet Ebeltoft Mark er endvidere forstyrret af markante tekniske anlæg i form af færgehavnen, de 

markante vindmøller samt af et fabriksanlæg, der alt sammen er lokaliseret syd for Ålerne. Endvidere 

forstyrrer en gennemgående og meget trafikeret vej Ebeltoft Mark på strækningen mellem Ebeltoft og 

Færgehavnen. 


Den samlede tilstand er god i det opdyrkede delområde mellem Boeslum og Elsegårde samt i Plantagen på 

Ahl Hage. I delområderne Ebeltoft Mark og Sønder Plantage er den middel, mens den er dårlig i delområdet 

syd for Øerne. 


Karakterområdets kapacitet i forhold til den igangværende udviklingstendens, hvor anvendelsen bliver mere 

og mere rekreativt orienteret er lille. Kapaciteten er især lille overfor eventuel opførsel af nye 

sommerhusområder, der ikke er afskærmet af plantagerne samt overfor anlæggelsen af nye store feriecentre, 

som det der er under opførelse i den sydlige del af området. 

Området har endvidere en lille kapacitet overfor eventuel udvidelse af Ebeltoft i sydlig retning. På 

nuværende tidspunkt er byranden godt afskærmet mod det åbne land og yderligere byudvidelse mod syd vil 

ligeledes kræve en god afskærmning. De mulige byvækstområder (Regionplan 2005) mellem Tolløkkke 

Skov og Færgelejet samt øst for Sønder Plantage vil ikke kunne absorberes i landskabet, da de er planlagt i 

det åbne landbrugslandskab, og derfor vil ændre karakteren markant. 

Den planlagte overordnede vej sydøst om Ebeltoft vil ligeledes være med til at forstyrre området idet den vil 

medføre en øjet trafik, og områdets kapacitet er derfor lille i forhold til at absorbere vejen i landskabet. 

76

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Elsegårde morænelandskab (91) 


Delområde 1: Elsegårde 



• Visuelle oplevelsesmuligheder/ særlige visuelle oplevelsesmuligheder 


Det småbakkede, opdyrkede morænelandskab med velholdte landsbyer og udsigter langs kysten samt 

lukkede landskabsrum i baglandet skal bevares og styrkes. 


• Dominerende beplantning i form af lange levende hegn og større plantninger skal undgås, idet 

dette vil sløre det karaktergivende småbakkede terræn. 

• Der bør fortsat opretholdes en skarp grænse mellem Sønder Plantage og de opdyrkede arealer, så 

der ikke sker en sammenblanding af arealanvendelserne og dermed en sløring af karakteren på 

de opdyrkede arealer. 

• Selvsået beplantning i våde lavninger og ved vandhuller bør bevares, idet den understreger 

terrænforskellene. 

• De uspolerede landsbyer Boeslum og Elsegårde skal friholdes for større klynger af ny 

bebyggelse, der ikke er tilpasset landsbyernes oprindelige bebyggelse. 

• Resterne af de oprindelige markdiger skal bevares. 


Delområde 2: Sønder Plantage 

• Karaktersvag 




Den varierede plantagebevoksning iblandet lysåbne arealer, som stammer fra tidligere hede- og 

overdrevsbevoksning skal vedligeholdes og styrkes med fokus på at styrke de lysåbne arealer. 

• De lysåbne hede- og overdrevsarealer skal fortsat plejes i form af græsning eller høslæt, så den 

interne variation i plantagen vedligeholdes. 

• Der kan med fordel etableres flere lysåbne arealer, hvilket yderligere vil styrke den rumlige 

variation i plantagen. Endvidere vil det bringe plantagen nærmere den oprindelige 

arealanvendelse med græssede overdrev og heder. 

• Bevoksningsvariationen i plantagen bør styrkes ved hjælp af oprettelse af arealer med naturskov. 

Delområde 3: Ebeltoft Mark 





De opdyrkede arealer med spredte gårde og husmandssteder ved Ebeltoft Mark skal styrkes, og skovarealet 

Tolløkke samt landsbyen Skovgårde skal vedligeholdes. 


78

• Der bør ikke opføres flere tekniske elementer eller industribygninger i delområdet, da dette vil 

forstyrre området yderligere. 

• Randen af det på nuværende tidspunkt nu synlige sommerhusområdet i Sønder Plantage, som er 

synlig fra de opdyrkede arealer, bør sløres bedre af beplantning. 

• Den velbevarede skov Tolløkke med omkransende skovdiger skal bevares, og den ligeledes 

velbevarede landsby Skovgårde skal friholdes for ny bebyggelse, der kan sløre den oprindelige 

bebyggelsesstruktur. 

Delområde 5: Marint forland ved Ahlhage plantage 


• God tilstand (dog middel tilstand i sommerhusområdet) 



Plantagen på det marine forland Ahl Hage skal vedligeholdes og styrkes i forhold til det relativt 

store sommerhusområde i den sydlige del af plantage. 

• Den varierede træartssammensætning i plantagen skal bibeholdes, for at vedligeholde den 

interne variation i plantagen. 

• Man skal undgå at etablere flere sommerhuse i plantagen, da dette vil formindske plantagens 

areal og dermed dens rekreative og naturmæssige funktion. 


Delområde 4: Marint forland syd for Øerne 





De oprindelige naturarealer på det flade marine forland i den sydligste del af området skal genoprettes eller 

styrkes. 

• Man skal undgå at etablere flere sommerhuse, feriehoteller og andre rekreative anlæg på det 

marine forland eller på kystskrænterne, der afgrænser området mod nord. 

• Der bør holdes en skarp adskillelse mellem naturarealer og rekreative arealer, idet en yderligere 

sammenblanding af funktionerne vil sløre områdets oprindelige naturpræg endnu mere end i dag. 

En skarpere funktionsadskillelse kan endvidere være med til at forbedre tilstanden på 

naturarealerne. 

• De tidligere eng- og mosearealer, der i dag er delvist tilgroede, bør friholdes for krat og buske og 

fremover plejes ved hjælp af græsning. 

• De asfalterede veje, der går gennem området, bør omlægges til grusveje, som derved giver 

området et mere ekstensivt præg. Dog kan tilkørselsvejen til feriecentret fra færgehavnen 

bibeholdes som asfaltvej. 

• Vestensø skal fortsat græsses og holdes som et åbent, græsset halvkulturareal. 

79


Skødshoved Randmorænelandskab 

(92) 

01.07.05 VBM, NRC. Regionalt niveau. Feltreg. 

Skemaer92-1Leghøj/Isgård og 92-2 Strands. 


Bølget til storbakket, transparent til åbent intensivt 

opdyrket randmorænelandskab med flere udsigter mod 

det omkringliggende hav, flere små landsbyer og 

spredte småbeplantninger 


Området består i et kystnært randmorænelandskab, der 

i øst er sammenhængende med Mols Bjerge 

Randmoræne, men adskilt fra denne af et markant 

skifte i arealanvendelsen. Randmoræneterrænet stiger 

jævnt fra kysten, dog stiger terrænet stejlt i den 

sydvestlige del omkring Trehøj og Mols Hoved. Ved 

Mols Hoved og Skødshoved afgrænses området mod 

kysten af skrænter. Mod syd afgrænses området af 

Begtrup Vig, mod vest af Århus Bugt og mod nord og 

nordøst af Kalø Vig og Knebel Vig. 



udprægede storbakkede randmoræneterræn, der i 

den sydvestlige del samt i overgangen til Mols 

Bjerge mod øst får en mere småbakket karakter med 

flere stejle hældninger. Karaktergivende er 

endvidere de intensivt opdyrkede arealer, der 

præger de centrale og østlige dele og delvist de 

vestlige dele, hvor en vekslen mellem intensivt 

opdyrkede hovedgårdslandskaber og mindre marker 

præger landskabet. De mange små spredte 

beplantninger og talrige små landsbyer er ligeledes 

karaktergivende for området. 


afspejler en landbrugsudnyttelse, der har fundet sted 

gennem de sidste 200 år siden udskiftningstiden i 

starten af 1800-tallet. I de vestlige og sydvestlige 

dele af karakterområdet bidrager 

hovedgårdslandskaberne ved Kvelstrup og Isgård 

samt landsbymiljøet omkring den uudskiftede 

landsby Eg til en større kontinuitet i 

arealanvendelsen. 

Der ses en forholdsvis god sammenhæng mellem 

naturgrundlaget og arealanvendelsen. Den intensive 

opdyrkning er således mest udbredt på de lerede 

jorde i de centrale og østlige dele, mens 

sammenhængen er noget mere uklar i de vestlige 

dele, hvor arealanvendelsen varierer mellem en høj 

og noget lavere opdyrkningsgrad på de sandede 

jorder. 

Landskabet er et middelskala landskab, der dog 

tenderer en stor skala i de centrale og østlige dele 

som følge af større, ubrudte og mere homogene 

landbrugsarealer. Landskabselementerne 

fremkalder et genkendeligt mønster bestående af 

åbne landbrugsflader med små landsbyer, enkeltbebyggelser 

samt spredte småplantninger som 

jævnt fordelte punktelementer. Den rumlige 

afgrænsning er betinget af de bølgede 

terrænformer og den spredte beplantning og 

fremtræder transparent til åben med mange 

udsynsmuligheder fra bakketoppene mod det 

omliggende hav. Det markante skifte i terræn og 

arealanvendelse i Mols Bjerge mod nordøst og øst 

samt de omkringliggende havområder bevirker en 

overordnet rumlig afgrænsning af 


Miljøer med oplevelsesmuligheder forekommer 

flere steder. De markante randmoræneformationer 

i den sydvestlige del af karakterområdet står i 

kontrast til det nord for liggende bølgede 

landskab, og der er vide udsigter fra 

randmoræneformationerne. Halvnatur arealer 

forekommer i form af strandenge nær Øhoved og 

Skødshoved og ud til Begtrup Vig, og stejle 

kystskrænter ved Mols Hoved udgør en markant 

geotop. Kulturmiljøer forekommer i form af 

hovedgårdslandskaber og kirkemiljøet med 

præstegård og kirke ved Neder Tved. 

De karaktergivende elementer er overvejende 

intakte, idet der er tale om et ældre 

landbrugsområde med udflyttede gårde, der 

fortsat dyrkes. De karaktergivende elementer og 

de visuelle oplevelsesmuligheder vurderes at 

være generelt godt vedligeholdte. 

Karakterområdet er i kystnære dele ud til Begtrup 

Vig, ved Skødshoved Strand og mellem 

Skødshoved og Øhoved forstyrret af større 

sommerhusområder og mindre 

nåletræsbeplantninger. Nyere byudvikling 

forekommer i mindre grad i udkanten af Tved og 

Dejret. Landskabet er upåvirket af visuel uro og 

støj. 

Naturgrundlag – Cgeb 

Skødshoved området består fortrinsvis af 

randmoræneaflejringer dannet af sydøst fra kommende 

istunger i sidste del af Weischelistiden. I den østlige 

del består området i morænelandskab, der gradvist 

overgår til randmoræneaflejringer nær grænsen til Mols 

Bjerge. Man sporer således her både det tidligere 

81

nordøstfra kommende is, der har påvirket 

Norddjursland og den seneste sydøstfra kommende is, 

der har dannet randmorænerne i Mols Bjerge. Mindre 

områder mod nord, vest og syd består i hævet marint 

forland med strandvoldsdannelser, som er blotlagte 

efter tilbagetrækningen af stenalderhavet. 

Jordbunden i området er meget sammensat og består af 

store områder med smeltevandssand- og grus samt af 

mindre områder med moræneler, smeltevandsler og 

ferskvandsaflejringer. I områderne med hævet marint 

forland består jordbunden primært af marint sand og 

ler. 

Terrænet må generelt karakteriseres som bølget til 

storbakket med de mest markante terrænhældninger og 

storbakkede landskabsformer i den sydvestlige del 

omkring Trehøj og i den østlige del i overgangen til 

Mols Bjerge. Trehøj er i kote 79 og udgør områdets 

højeste punkt. I de sydvestlige og i de østligste dele af 

området hælder terrænet 6 - 12º eller mere, mens det i 

de nordlige og centrale dele er mere jævnt. Ved Mols 

Hoved i syd og ved Skødshoved i vest afgrænses 

området mod kysten af stejle skrænter. 

Den varierede jordbundssammensætning og det ofte 

stærkt hældende landskab, gør at området er meget 

komplekst. 

Vandelementerne i området er spredte og omfatter 

enkelte mindre søer, vandhuller og moser, hvoraf 

Tillerup Sø og mosen vest for Torup Mark er de 

største. På det marine forland i den nordøstlige del 

løber Skellerup Å, der har tilknyttet et net af grøfter. 

Storbakkede terrænformer i områdets sydvestlige del 



Mange små partier med løv- og nåletræsbevoksning ses 

spredt ud i området. Beplantningen forekommer ofte i 

tilknytning til bebyggelse. I de vestlige og sydlige dele 

af området ses en lidt større tilplantningsgrad, hvor 

nåletræsbeplantninger ses i tilknytning til 

sommerhusområderne og mindre sammenhængende 

løvskovsarealer ses ved Isgård hovedgård og nedenfor 

Kvelstrup hovedgård. Ved Blåkær og Mols Hoved ses 

endvidere mindre nåletræsplantager. Området 

indeholder få levende hegn. I den østlige del nær 

grænsen til Mols Bjerge ses enkelte koncentrationer af 

levende hegn samt nær Mols Hoved. Allébeplantning 

forekommer langs tilkørselsvejen til Kvelstrup 

hovedgård og langs vej syd for Vistoft. 

Dyrkningsform 

Dyrkningsformen i karakterområdet har et overvejende 

intensivt præg. De mest intensive arealer med store 

opdyrkede marker ses i tilknytning til de to 

hovedgårde. I den vestlige del udenfor 

hovedgårdsjorderne forekommer opdyrkningsgraden 

lidt mindre intensiv, idet markstørrelsen er mindre og 

der ses enkelte arealer med græs, brak og økologisk 

produktion. I de centrale og østlige dele af området er 

opdyrkningsgraden mere homogen. 

Halvkulturarealerne udgøres primært af større 

strandengsarealer nær Øhoved og Skødshoved samt 

syd for Begtrup. Ved Skødshoved ses afgræsning med 

kvæg. Ved Mols Hoved forekommer enkelte overdrev 

umiddelbart ved skrænterne, og i tilknytning til 

Skellerup å ses enkelte græssede enge. Endvidere 

forekommer en sø, Tillerup Sø, og en mindre mose vest 

for Torup Mark. 


Karakterområdet indeholder generelt mange små 

landsbyer, hvoraf de fleste ligger inde i randmorænen, 

mens Knebelbro og Skellerup har en mere kystnær 

placering. De fleste gårde, hvoraf flere er ældre, ligger i 

landsbyerne. I den østlige del ses få mindre og 

spredtliggende gårde i det åbne land, hvoraf nogle er 

husmandsbebyggelser, heriblandt Torup Mark. I den 

vestlige del ligger hovedgårdene Isgård (dateres til 

middelalderen, hovedbygning fra 1890’erne) og 

Kvelstrup (dateres til middelalderen, hovedbygning fra 

1794). En lille samling tidligere husmandssteder ses i 

Røjen i den nordvestlige del af området. Langs kysten 

ud til Kalø Vig, ved Skødshoved Strand og langs 

kysten ud til Begtrup Vig forekommer flere store 

sommerhusområder. Der er kirker i Tved (nord for 

byen) og Vistoft. 


Flere af de små landsbyer har bevaret den oprindelige 

landsbystruktur fra før udskiftningen. De består 

hovedsageligt i ældre gårde samlet centralt i byen og er 

stortset uden nyere bebyggelse. Dette er især udpræget 

i Eg. Tved og Dejret indeholder en del nyere 

bebyggelse i form af parcelhuse. Tved, Torup, Vistofte 

og Begstrup er eksempler på vejrækkebebyggelser. 

Strands er et eksempel på en velbevaret 

vejklyngebebyggelse. Gårdsamlingen øst for Dejret er 

82

et eksempel på udflyttede gårde efter to bybrande i 

Dejret i 1870’erne, der resulterede i udflytning af 

mange af byens gårde. Knebel Bro bebyggelsen er et 

sjældent eksempel på en bydannelse, der skyldes 

anlæggelsen af en ladeplads og etableringen af 

bådforbindelse til Århus. Skellerup har karakter af 

randbebyggelse med gårdene liggende i overgangen til 

engarealer på det marine forland. 

I den vestlige del af karakterområdet forekommer en 

del længere diger, der ofte markerer ejerlavsgrænserne. 

Flere af digerne er dog beplantet med buske og mindre 

træer, hvilket bl.a. er tilfældet ved 

hovedgårdsejerlavene. Indenfor Isgårds 

hovedgårdsejerlav er arealanvendelsen sammensat af 

store markfelter og løvtræsbeplantninger nær 

gårdanlægget. Partier med nåle- og løvtræsbevoksning 

ses spredt i markfelterne og ved Mols Hoved. 

Gårdanlægget består foruden hovedbygning i avlsgård 

med ældre agerumslade (1771), større velbevaret 

haveanlæg med lindeallé, stengærder langs med 

vejforløbene nær gården samt en gammel smedje. I den 

sydvestlige del ligger et lille sommerhusområde. 

Ved Kvelstrup Hovedgård strækker ejerlavet sig 

nedover randmorænelandskabet til det 

nedenforliggende marine forland, hvor en lille skov, 

Kvelstrup Skov, er beliggende. Omkring gårdanlægget 

ses store markfelter. Gårdanlægget består foruden 

hovedbygning i en nyere avlsgård. En lindeallé fører til 

gården. 

I den nordvestlige del af området er der i tilknytning til 

lavtliggende arealer stenalderbopladser. 

Karakterområdet indeholder en del gravhøje, samt et 

fritstående dyssekammer med høje bæresten vest for 

Torup. 

Ved Skødshoved Strand er en anløbsbro (i dag funktion 

som lystbådehavn), som har betjent en 

dampskibsforbindelse til Århus, samt tilhørende 

skinnespor og pakhus. I Neder Tved ligger en 

velbevaret præstegård i sammenhæng med kirken og i 

Dejret er et andelsbageri, der en kulturhistorisk 

sjældenhed. Vistofte Mølle øst for Vistofte er en meget 

velbevaret vindmølle. 

Præstegård ved Neder Tved 


Som følge af de mange landsbymæssige bebyggelser 

indeholder karakterområdet mange landeveje og 

småveje. 

Oprindelse 

Landskabskarakterområdet afspejler hovedsageligt 

træk af en landbrugsmæssig udnyttelse, der strækker 

sig 200 år tilbage til omkring udskiftningstiden. 

Der findes dog flere små landsbyer med velbevarede 

landsbystrukturer og gårde fra før 

udskiftningsperioden. F.eks. har landsbyen Eg en 

særlig intakt landsbystruktur med mange ikkeudflyttede 

gårde. 

Tidsdybden synes generelt at være højere i den vestlige 

og sydvestlige del af karakterområdet, der er præget af 

de to hovedgårdslandskaber omkring Kvelstrup og 

Isgård. Udnyttelsen bærer dog præg af at være 

intensiveret i nyere tid, hvor enkelte diger og småveje 

ses at være forsvundet. 

Kontinuiteten i arealanvendelsen er dog betydeligt 

lavere i flere af de kystnære dele af karakterområdet, 

hvor der er blevet anlagt sommerhusområder og 

tilplantet med nåletræer. 

Der ses et sammenspil mellem naturgrundlaget og 

kulturmønstrene. Således er den intensive 

opdyrkningsgrad mest tydelig og udbredt i de centrale 

og østlige dele af karakterområdet, hvor moræneler er 

den dominerende jordbundstype. Der synes dog at være 

en mindre tydelig sammenhæng i tilknytning til 

hovedgårdslandskaberne, hvor den intensive udnyttelse 

finder sted på et mere kuperet og sandet naturgrundlag. 

Landbrugsarealerne udenfor hovedgårdsjorderne i den 

vestlige del synes at have en større sammenhæng med 

naturgrundlaget, idet opdyrkningsgraden af disse er 

lavere. 


83

Områdets karaktergivende elementer i form af det 

storbakkede randmorænelandskab med fortrinsvist 

intensivt dyrket marker, flere mindre landsbyer, enkelte 

fritliggende gårde og spredte småbeplantninger med 

løv- og nåletræer giver landskabet en middelskala. 

Skalaen tenderer dog stor skala i de centrale og østlige 

dele, hvor en mere ensartet og ubrudt intensiv 

opdyrkning er udbredt. De åbne landbrugsarealer med 

små landsbyer og punktvise bebyggelser og 

beplantninger giver landskabet et erkendbart mønster. 

Landskabet fremtræder transparent til åbent med få 

rumlige afgrænsninger, idet de mange 

udsynsmuligheder mod det omkringliggende hav kun 

brydes af spredte beplantninger og få levende hegn. 

Dog fremtræder landskabet lokalt som lukket nedenfor 

de høje bakkepartier ved Leghøj som følge af stor 

variation i terrænet og sammenhængende beplantning 

ved Isgård. 

Den overordnede rumlige afgrænsning af 

karakterområdet består i de omkringliggende bugte og 

vige samt et skifte i terrænet og arealanvendelsen mod 

nordøst og øst i overgangen til Mols Bjerge. 

Miljøer med oplevelsesmuligheder udgøres af de 

markante randmoræneformationer i den sydvestlige del 

af karakterområdet ved Leghøj og Trehøj, der skaber 

kontrast til det nord for liggende mere bølget landskab. 

Der er vide udsigter fra randmoræneformationerne. En 

markant terrænforskel forekommer endvidere i 

overgangen mellem engarealerne omkring Skellerup Å 

og det syd for liggende bølget randmorænelandskab. 

Flere steder i randmorænelandskabet er der visuelle 

oplevelsesmuligheder i form af udsigter mod havet. 

Vistoft Mølle og Kirke udgør vigtige 

orienteringspunkter, der er synlige på stor afstand. 

Vistoft Mølle er synlig på stor afstand 

Kystskrænten ved Mols Hoved udgør en vigtig geotop, 

mens strandengsarealerne på det marine forland nær 

Øhoved, Skødshoved og syd for Begtrup Vig udgør 

vigtige halvnaturarealer. Kulturmiljøer med visuelle 

oplevelsesmuligheder optræder i 

hovedgårdslandskaberne ved Kvelstrup og Isgård 

hovedgårde. 

Græssede strandenge tæt ved Skødshoved 



Intakthed 

De karaktergivende elementer er overvejende intakte, 

idet der er tale om et ældre landbrugsområde der fortsat 

dyrkes. Der har igennem de sidste ca. 200 år kun 

fundet mindre ændringer sted i arealanvendelsen. I 

perioden fra 1870’erne til ca. 1930 drænes vandlidende 

områder og der plantes partier med nåletræer i den 

vestlige del af karakterområdet. I perioden efter 1930 

og frem til i dag er der kommet flere småplantninger 

til, bl.a. i form af partier med løvtræer omkring Vistoft 

og Røjen. Enkelte småveje og diger forsvinder i det 

åbne land. Flere ladepladser langs kysterne forsvinder, 

og der anlægges kystnære sommerhusområder samt 

nåletræsplantager i tilknytning til disse. Bystrukturen 

synes at blive ændret lidt for nogle af byerne, idet de 

tilføjes parcelhuskvarterer. 



at være i en god tilstand. Landbrugsdriften opretholdes 

og gårdene synes generelt at være velholdte. De 

visuelle oplevelsesmuligheder synes ligeledes generelt 

at være i en god tilstand. 


Landskabsoplevelsen er i den kystnære sydlige del 

mellem Eg og Strands samt i de kystnære vestlige dele 

nord og syd for Skødshoved påvirket af større 

84

sommerhusområder og mindre nåletræsbeplantninger. 

Nyere byudvikling forekommer i mindre grad i 

udkanten af Tved og Dejret. Landskabet er upåvirket 

av visuel uro og støj. Studstrupværftet på den anden 

side af Kalø Vig udgør dog et markant teknisk element, 

der er synligt fra flere dele af karakterområdet. 



oprindelige landskabskarakter er fortsat drift af 

landbrugsarealerne, herunder vedligeholdelse af 

hovedgårdsmiljøerne og de intakte landsbymiljøer samt 

fortsat græsning af lavbundsarealerne.. Fjernelse af 

tilgroning på gravhøje og diger vil ligeledes bidrage til 

at styrke den oprindelige landskabskarakter. 



Skovrejsning uønsket i store dele af karakterområdet, 

herunder i randmoræneformationerne i de sydvestlige 

og østlige dele, samt i de kystnære dele og på 

strandengsarealerne. 



sommerhusområderne, de største af landsbyerne og 

landbrugsarealer umiddelbart øst for Kvelstrup 

Hovedgård. 

Geologisk interesseområde: Kystskrænter omkring 

Mols Hoved samt den nordøstlige del af 

karakterområdet (nordøst for Vistoft) i overgangen til 

Mols Bjerge. 

Kulturmiljø: Isgård hovedgårdsejerlav, område 

omkring Skellerup Å, Vistoft Mølle, Skødshoved 

anløbsbro, Dejret Andelsbageri, Tved Skole. 

Kirkeindsigtsområde: Naboarealer til Neder Tved og 

Vistoft kirker samt Knebel Kirke (kirke i Vrinners 

Karakterområde). 

Fredning: I randmoræneformationerne i den 

sydvestlige del af karakterområdet, den nordøstlige del 

af karakterområdet (nordøst for Vistoft), der er 

sammenhængende med Mols Bjerge fredningen samt 

mindre kystnære arealer ved Neder Tved og syd for 

Strands. 

Naturområder: De større Naturområder i 

karakterområdet udgøres af strandengsarealerne, 

Tillerup Sø og mosearealet vest for Torup Mark 

Mulige naturområder: Mange små spredte områder på 

dele af strandengsarealerne, på kystnært areal ved 

Neder Tved, på lavbundsarealer ved Skellerup Å, ved 

Skødshoved, omkring Tillerup Sø, langs kysten ved 

Mols Hoved, på spredte små arealer i mellem 

landbrugsarealerne, omkring Brunbjerg i de sydvestlige 

randmoræneformationer, i tilknytning til det 

nordvestlige sommerhusområde, i terrænovergangen 

mellem randmorænelandskabet og marint forland ved 

Skellerup Å og på mindre areal syd for Strands. 

MVJ- aftaler(miljøvenlige jordbrugsforanstaltningsaftaler: 

Gældende aftaler om miljøvenlige jordbrugs 

foranstaltninger (MVJ-aftaler) i tilknytning til 

strandengsarealer og enkelte steder mellem opdyrkede 

arealer overvejende i den vestlige del. 

SFL områder(særlig følsomme landbrugsområder): 

SFL områdeudpegninger forekommer på 

strandengsarealerne, omkring Tillerup Sø, på 

lavbundsarealer ved Skellerup Å, i den nordøstlige del, 

hvor udpegningen er sammenhængende med Mols 

Bjerge udpegningen, omkring Brunsbjerg i de 

sydvestlige randmoræneformationer samt på flere 

arealer spredt mellem landbrugsarealerne. 

85

Vurdering af Skødshoved Randmoræne (92) 




De karaktergivende elementer i form af den intensivt opdyrkede og storbakkede landbrugsflade med gårde, 

små landsbyer og enkelte småplantninger fremtræder meget tydeligt i det meste af karakterområdet. Den 

kulturhistoriske oprindelse afspejles tydeligt i den nuværende arealanvendelse, og man ser stadig en del af de 

oprindelige markskel i form af markveje og diger i landskabet. Eksempelvis ses et tydeligt ejerlavsdige mod 

vest omkring hovedgården Isgårds jorder, og et stjerneudskiftningsmønster erkendes omkring landsbyen 

Strands. Pga. den relativt sparsomme bevoksning på landbrugsfladen fremtræder landskabets storbakkede 

randmoræneformer tydeligt, f.eks. de meget kuperede partier omkring Isgård mod vest og op til de 

tilstødende Mols Bjerge mod øst. Der ses generelt en god sammenhæng mellem naturgrundlag og 

arealanvendelse, idet de græssede arealer er knyttet til de lave marine forlande, mens randmorænen er 

opdyrket. Endvidere er dyrkningsintensiteten stigende fra vest mod øst, hvor jorderne er mere lerholdige. 

Det meste af karakterområdet vurderes derfor som værende særlig karakteristisk. 


Vestlig del af karakterområdet 

På et mindre areal i den vestligste del af karakterområdet, fremtræder de karaktergivende elementer mindre 

tydeligt hovedsageligt pga. en delvist ændret arealanvendelse i form af sommerhusområder og 

nåletræsplantninger. Terrænet er i dette delområde fladt til bølget, og har derfor ikke samme kuperede 

karakter som terrænet i resten af karakterområdet. Dog er landbruget stadig den dominerende 

arealanvendelse, og der ses en sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet dele af det 

marine forland er græsset, mens opdyrkningen foregår på morænefladen. Delområdet vurderes derfor som 

værende karakteristisk. 


Marint forland mod nord 

I den nordlige af karakterområdet ses et mindre delområde med hævet marint forland, som både 

terrænmæssigt og arealanvendelsesmæssigt adskiller sig markant fra resten af karakterområdet. 

Arealanvendelsen er her fortrinsvis græssede enge med en smule beplantning, og terrænet er fladt. 

Delområdet vurderes derfor som kontrasterende. 




Den sydvestlige del af karakterområdet indeholder særlige visuelle oplevelsesmuligheder i form af både 

særlige kulturelementer og naturelementer. Bl.a. har området et meget kuperet og dramatisk terræn, som fra 

bakketoppene giver gode 360º udsigter over kysterne, og langs de sydvendte kyster ses stejle kystklinter. I 

området ligger også hovedgården Isgård, der fremtræder i en flot helhed med hovedgårdsejerlavet. 

Landsbyen Eg udgør ligeledes en kulturhistorisk oplevelse i delområdet, pga. den særligt velbevarede 

landsbystruktur og gårde. 


Kysterne og ekstensive arealer 

Der findes generelt spredte udsigter over kysterne fra store dele af karakterområdet. Udsigterne er primært 

koncentreret fra arealer uden sommerhusområder, idet disse ofte spærrer for udsigterne pga. beplantning 

mellem sommerhusene. Endvidere indeholder de græssede og ekstensive arealer på det marine forland nord 

for Dejret og syd for Knebel oplevelsesmuligheder i form af ekstensive natur- og halvkulturarealer. 

87


Intakthed 


I størstedelen af karakterområdet fremtræder den kulturhistoriske oprindelse meget tydeligt. Dette skyldes at 

både arealanvendelsen og landsbyerne er meget intakte. Der er tale om et velfungerende landbrugslandskab, 

og landsbyerne indeholder stadig de oprindelige vejmønstre og bebyggelsen i karakterområdet afspejler 

perioden omkring udskiftningstiden. Bl.a. er landsbyerne meget intakte, idet de indeholder mange 

velbevarede gårde fra før udskiftningstiden, og samtidig ikke er påvirket af nyere parcelhusbebyggelse. Der 

er dog sket enkelte ændringer i form af mindre småplantninger, hvilket dog vurderes af underordnet 

betydning for intaktheden. Intaktheden vurderes derfor som god. 

Vest for Røjen 

Den vestlige del af karakterområdet forekommer mindre intakt end resten. Dette skyldes at delområdet har 

oplevet en vis grad af tilplantning, samt anlæggelsen af større sommerhusområder langs kysten. Endvidere er 

en samling tidligere husmandssteder ved Røjen overgået til boligformål, og bebyggelsens udformning er her 

væsentligt ændret i forhold til oprindelsen. Delområdet har derfor en middel intakthed. 



De karaktergivende elementer og de visuelle oplevelsesmuligheder er alle i en god vedligeholdelsesmæssig 

tilstand. Bebyggelsen både i det åbne land og i landsbyerne fremstår meget velholdt, og der ses ingen 

forladte landbrugsbygninger. Ligeledes fremtræder digerne og markskellene velholdte på trods af at de få 

levende hegn er fragmenterede. Dette skyldes formentlig, at de meget kuperede terræn i sig selv har 

lævirkning, og derfor gør hegnene mindre vigtige for landbrugsproduktionen. 

Endvidere er de visuelle oplevelsesmuligheder velholdte, idet udsigtsmulighederne ikke er forstyrret af f.eks. 

beplantning eller markant bebyggelse. Hovedgårdsejerlavet omkring Isgård er ligeledes velholdt, hvilket ses 

på bygningsmassen, parkanlægget omkring hovedbygningen og det velbevarede ejerlavsdige. 



Karakterområdet er overordnet set helt uforstyrret. Dog bevirker de vestlige sommerhusområder en lokal 

visuel forstyrrelse, idet de er synlige fra de tilgrænsende dyrkningsflader. I modsætning hertil er de 

resterende sommerhusområder ikke synlige, og dermed ikke forstyrrende. 


Den samlede tilstand vurderes som god i størstedelen af karakterområdet. Den lavere intakthed og den 

moderate forstyrrelse i det vestlige delområde, gør her tilstanden middel. 


Karakterområdets kapacitet overfor eventuel udvidelse af sommerhusområderne er lille. Dog kan mindre 

udvidelser absorberes, hvis de foretages i de eksisterende områder, hvor den afskærmende beplantning 

allerede er etableret. Dette vil kunne gøres i det sydøstlige sommerhusområde. 

88

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Skødshoved Randmoræne (92) 





• Visuelle oplevelsesmuligheder (ingen visuelle oplevelsesmuligheder i sommerhusområderne) 


Landbrugslandskabet med de mange intakte landsbyer og gårde i det kuperede terræn med vide udsigter over 

vandet skal bevares. 


• Udbygning af sommerhusområderne både langs kysten og inde i landet skal undgås, 

ligesom byudvikling i form af parcelhusbebyggelser skal undgås. 

• Landsbyerne Vistoft, Begtrup, Tved og Torup med deres oprindelige vejforløb og 

landsbybebyggelse skal bevares i den nuværende tilstand. 

• Bebyggelsen knebelbro skal bevares, idet den er opstået i tilknytning til ladeplads med 

bådforbindelse til Århus, og således har kulturhistorisk værdi. 

• Mange af de oprindelige digeforløb, som er delvist forsvundet i den østlige del af 

området, kan med fordel genetableres. 

• Arealanvendelsen på de græssede arealer på det lavtliggende marine forland langs 

Skjellerup Å skal fortsat holdes ekstensiv, og arealerne plejes ved hjælp af fortsat 

græsning. De egentlige eng- og mosearealer kan med fordel forøges på de lavtliggende 

jorder, så de kommer til at dække hele det marine forland. 

• I den vestlige del af området skal den mindre hovedgård Kvelstrup og de mange 

oprindelige digeforløb bevares. 

• Området skal friholdes for både større og mindre nåletræsplantinger. 

Delområde 2: Isgård 





Herregårdslandskabet i det meget kuperede og mere lukkede randmoræneterræn omkring Isgård, der i dag 

indeholder hovedbygning, gamle digeforløb og vide udsigter over vandet skal, bevares og beskyttes. 


• Herregårdslandskabet med hovedgård, parkanlæg, skovarealer og gamle ejerlavsskel i 

form af diger med levende hegn skal bevares. 

• Etablering af tekniske elementer og byudvikling i landsbyerne Eg, Bjødstrup og 

Landborup skal undgås. 

• Tillerup Sø skal bevares som et vigtigt naturelement på dyrkningsfladen. 

• Den frie dynamik langs de sydlige kyster med kystskrænter skal bevares, så kystskrænter 

bevares som geologiske landskabselementer. 

90


Delområde 3: Marint forland på Dejret Øhoved 





Det flade marine forland med ekstensive, græssede strandengsarealer, der står i kontrast til den opdyrkede 

randmorænen, skal vedligeholdes og styrkes. 

• De græssede strandengsarealer skal fortsat plejes vha. græsning. 

• Beplantningen midt på det marineforland kan med fordel fjernes for at styrke de åbne 

rumforhold i området. 

• De små tilbageværende opdyrkede arealer kan konverteres til græsningsarealer for at 

styrke den ekstensive arealanvendelse. 

Delområde 4: Røjen Vest 



• Visuelle oplevelsesmuligheder/(ingen visuelle oplevelsesmuligheder sommerhusområderne) 


Områdets karakter af landbrugsområde med bølget terræn og marint forland på fladt terræn skal 

vedligeholdes og styrkes. 

• Yderligere sommerhusbebyggelse skal undgås. 

• Arealanvendelsen på strandengsarealerne skal fortsat være ekstensiv og arealerne kan 

plejes ved hjælp af græsning. 

• De tidligere husmandssteder i husmandskolonien Røjen bør vedligeholdes på en måde, så 

deres fremtræden vidner om deres oprindelige funktion. 

91


Vrinners Morænelandskab (93) 

23.05.05 VBM, JT MSL og NRC. Regionalt niveau. 

Feltreg. Skemaer93-1Kejlstrup og 93-2 Vrinners. 


Intensivt dyrket storbakket morænelandskab i gradvis 

overgang til mindre intensivt præget 

småbakket/storbakket randmorænelandskab med 

talrige havudsigter samt et bebyggelsesmønster med 

spredte gårde og landsbyer. 


Området er beliggende i Rønde og Ebeltoft kommuner. 

Det består i et kystnært morænelandskab, der fra kysten 

stiger jævnt mod øst, hvor det er sammenhængende 

med den vestlige del af Mols Bjerge 

randmorænekomplekset. Mod vest afgrænses området 

af Kalø Vig, mod nord af hovedgårdslandskaberne 

hørende til Rønde Randmoræne karakterområdet og 

mod øst og sydøst af de sammenhængende beplantede 

arealer og ekstensive åbne arealer i Mols Bjerge 

randmorænekompleks. 



storbakkede vestligt skrånende morænelandskab, 

der gradvist i østlig og sydøstlig retning bliver 

mere kuperet med storbakkede terrænformer 

pålejret småbakkede terrænformer. 

Karaktergivende er endvidere de intensivt 

dyrkede middelstore til store markfelter, den 

sparsomme beplantning, spredte mellemstore til 

store gårde samt enkelte større landsbyer i den 

vestlige del af karakterområdet. I den østlige og 

sydøstlige del er lidt mindre intensivt dyrket 

marker adskilt af levende hegn og 

småplantninger, spredte mindre gårde og enkelte 

mindre landsbyer karaktergivende. 


knytter sig til tiden omkring udskiftningen og 

afspejler således forholdene for det udskiftede 

jordbrugslandskab med udflyttede gårde og 

udstykkede jorder. Den kulturhistoriske 

oprindelse synes imidlertid lettere diffus i store 

dele af karakterområdet, idet intensivering af 

landbrugsdriften, befolkningstilvækst og enkelte 

steder tilplantninger har sløret nogle af de 

oprindelige mønstre. 

De lerede morænejorder dyrkes intensivt, mens 

de mere kuperede og sandede randmorænejorder 

omkring Agri har en højere beplantningsgrad. Der 

erkendes således en god sammenhæng mellem 

naturgrundlaget og de kulturhistorisk betingede 

mønstre i arealanvendelsen. 

De karaktergivende elementer giver landskabet en 

lille til middel skala, der først og fremmest er 

betinget af forskelle i terrænformerne fra øst mod 

vest. Den rumlige afgrænsning ændrer sig 

ligeledes gradvist fra at være mere lukket i den 

østlige del som følge af terrænformerne og den 

mere udbredte beplantning til at få en transparent 

afgrænsning i den vestlige del betinget af 

terrænformerne og den mere sparsomme 

beplantning. Flere steder i den mere lukkede del 

af karakterområdet forekommer glimtvise vide 

udsigter over det nedenfor liggende 

morænelandskab og Kalø Vig som følge af 

variationen i terrænformerne. I den vestligt 

skrånende mere transparente del af 

karakterområdet forekommer næsten ubrudt 

udsigt over vigen mod vest. Skovarealer bevirker 

overordnet rumlig afgrænsning mod nord og 

øst/sydøst. 

Oplevelsesmuligheder knytter sig især til 

randmorænemiljøet, hvor bl.a. Stabelhøjene 

udgør vigtige udsigtspunkter, orienteringspunkter 

og geologiske lokaliteter. De varierede 

terrænformer skaber markante og kontrastrige 

rumlige forhold, herunder talrige 

udsigtsmuligheder. Endvidere er der en større 

koncentration af gravhøje, og landsbyen Agri har 

en fin landskabelig placering i det kuperede 

terræn. Visuelle oplevelsesmuligheder i øvrigt 

udgøres af en hovedgård, Rolsøgård, samt flere 

udsigter mod Kalø Vig fra det kystnære 


Intaktheden af landskabskarakteren vurderes til at 

være middel i størstedelen af karakterområdet. I 

den vestlige del af karakterområdet er den lavere 

intakthed betinget af landbrugsmæssig 

intensivering og byvækst, mens den i den østlige 

del er betinget af plantninger af nåletræspartier og 

levendehegn. Den vedligeholdelsesmæssige 

tilstand af landskabskarakteren og de visuelle 

oplevelsesmuligheder er god om end enkelte 

gravhøje er tilplantede. Landskabskarakteren 

synes generelt uforstyrret. En sæsonbestemt trafik 

på de mindre veje i området vil dog kunne have 

en lokalt forstyrrende effekt. 

93

Naturgrundlag - Afea 

Områdets kystnære vestlige del består primært af 

morænelandskab, mens det, hvor det mod øst grænser 

op til Mols Bjerge, har karakter af randmoræne, hvilket 

afspejles i de markante terrænformer. Man sporer 

således her både den tidligere NØ fra kommende is, der 

har påvirket Norddjursland og dannet 

morænelandskabet og den seneste SØ fra kommende 

is, der har dannet randmorænerne i Mols Bjerge. Langs 

kyststrækningen ses områder af varierende størrelse 

med hævet marint forland. 

Jordbunden består primært af moræneler, med enkelte 

mindre overlejringer af smeltevandssand- og grus, 

smeltevandsler samt ferskvandsdannelser og på den 

hævede havbund marint sand og ler. I 

randmorænemiljøet ses aflejringer af smeltevandssand- 

og grus, der strækker sig ind i Mols Bjerge. 

Terrænet er storbakket med en del hældninger op til 6º 

og enkelte hældninger på 6 - 12º og herover. De store 

hældninger forekommer primært i den SØ del af 

området i tilknytning til randmorænemiljøet. Enkelte 

steder i randmorænemiljøet er de storbakkede former 

pålejret småbakkede terrænformer. Terrænet stiger 

jævnt fra kysten og ind i landet, hvor det i den SØ del 

når højder omkring kote 100 kulminerende med 

Stabelhøje i kote 133. Som kontrast hertil udgøres 

områderne med hævede marint forland af lavtliggende 

flader. 

Landskabets kompleksitet må samlet betegnes som 

moderat, dog med en højere grad af kompleksitet i den 

SØ del som følge af de stejle hældninger. 

Kombinationen af den relativt homogene jordbund på 

morænefladen, de lavtliggende partier med marint sand 

og ler og de højtliggende områder med 

smeltevandsand- og grus understreger områdets 

moderate kompleksitet. 

Området indeholder meget få vandelementer. 



Området er generelt uden megen bevoksning. I den 

sydøstlige del i det mere sandede og kuperede terræn 

omkring Stabelhøjene ses flere mindre beplantede 

partier med overvejende nåletræer. I den nordøstlige 

del omkring Kejlstrup ses enkelte små partier med løv- 

og nåletræer. Der forekommer en del 

sammenhængende levende hegn med omtrent samme 

udbredelse som de beplantede partier. 

Dyrkningsform 

Områdets arealanvendelse domineres af landbrug 

overvejende i form af intensivt dyrkede marker. 

Størrelsen af markerne varierer. Således ses i det 

kystnære skrånende morænelandskab store intensivt 

dyrkede markfelter adskilt af markskelsdiger og enkelte 

levende hegn. I det Ø og SØ liggende 

randmorænelandskab ses en del mindre markfelter 

adskilt af levende hegn og partier med nåletræer, 

hvilket giver landskabet et lidt mere ekstensivt præg. 

Intensiv opdyrkning syd for Vrinners 


Området indeholder en del bebyggelse. Landsbyer af 

forskellig størrelse ligger inde på morænelandskabet. 

Vrinners og Knebel i den vestlige og sydlige del udgør 

lidt større landsbyer, mens den østlige del indeholder 

de mindre landsbyer Kejlstrup og Grønfeld samt 

Basballe, Skårup og Agri, der er små landsbyer. Egens 

udgør en mindre landsby i den nordlige del af området, 

mens Egens Havhuse udgør en samling huse, der ligger 

ud til kysten nord for Egens. Landsbyen Andrup er 

vokset sammen med Vrinners. I det åbne land ligger 

flere gårde varierende fra små til mellemstore gårde. 

Gårdstørrelsen er mindre i den SØ del af området og 

tiltagende mod N og V i landskabet. I den SV del af 

området ligger hovedgården Rolsøgård (dateres til 

1328, hovedbygning fra ca. 1695 og 1880) ud til 

Knebel Vig. En husmandskoloni (frastykket 

hovedgården i 1923) ses indenfor ejerlavet ved Rolsø 

Mark. Mindre sommerhusområder forekommer langs 

kysten vest for Vrinners og Knebel. 


Områdets udvikling har været præget af landbrug. De 

fleste af gårdene ligger i det åbne land, men i nogle af 

landsbyerne ses dog ældre gårdanlæg, der ikke er 

blevet udflyttet. Kejlstrup landsbyejerlav fremtræder 

med velbevarede diger langs ejerlavsgrænsen til 

Møllerup hovedgård. I landsbyen er der en bevaret 

åben forte, gamle vejforløb og ældre gårdanlæg og 

småhuse. Et stjerneudskiftningsmønter erkendes i 

mønstret af veje og diger omkring byen. Nord for Agri 

ses enkelte udflyttede gårde, og i landsbyen, der er en 

vejbebyggelse, ligger ældre gårde og huse omkring et 

gadekær. Knebel og Vrinners er blevet udbygget med 

nyere parcelhuskvarterer og indeholder forskellige 

institutioner og servicevirksomheder. Placeringen af 

94

Knebel tæt ved kysten har haft betydning for 

udviklingen af fiskerierhverv og dampskibsforbindelse 

i Knebel Bro (naboområde). Egens Havhuse har 

antageligt oprindeligt været en lille samling fiskerhuse. 

Kirker forekommer i Egens, Vrinners, Knebel og Agri. 

Rolsøgårds Hovedgårds ejerlav fremtræder med åbnet 

vand til tre sider og store markfelter øst for 

gårdanlægget samt en husmandskoloni. Et dige følger 

dele af ejerlavsgrænsen. Nær gårdanlægget er en 

kirkegård og et kapel, hvorfra en allé fører til 

hovedgården. Gårdanlægget består foruden 

hovedbygningen i nyere avlsbygninger og et gammelt 

gårdsted med vandfyldte grave vest for den nuværende 

hovedbygning. Imellem Grønfeld og Agri ligger mange 

fritliggende gravhøje, herunder Stabelhøje. Indenfor 

karakterområdegrænsen øst for Knebel ligger en stor 

velbevaret runddysse, Poskær Stenhus. 

Kapel nær Rolsøgård 


Områdets infrastruktur domineres af hovedvejen til 

Ebeltoft, der gennemskærer karakterområdet mellem 

Egens Havhuse og Grønfeld samt den N-S gående 

landevej gennem Vrinners og Knebel. De resterende 

veje i området er små. To 60 KV 

højspændingsledninger i det NØ hjørne af området 

løber fra en tranformerstation i Grønfeld Mark N og Ø 

om Grønfeld. Enkeltstående vindmøller ses ved 

Vrinners Hoved og nord for Knebel. En høj silo ses i 

den nordlige udkant af Knebel. 

Oprindelse 


kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring 

udskiftningen. Tidsdybden er således omkring 200 år 

og afspejler forhold som er karakteristiske for det 

udskiftede jordbrugslandskab, hvor gårdene er spredt 

ud i landbrugslandskabet. Landbrug er fortsat den 

altdominerende arealanvendelse i karakterområdet. 

Den kulturhistoriske oprindelse synes imidlertid noget 

diffus i store dele af karakterområdet som følge af 

varierende grad af landbrugsmæssig intensivering, 

befolkningstilvækst og tilplantning med nåletræspartier 

og levendehegn.. Hovedgårdslandskabet omkring 

Rolsøgård i den sydvestlige del af karakterområdet 

udviser en større kontinuitet i arealanvendelsen om end 

en husmandskoloni er blevet frastykket hovedgården i 

1923. 

Der ses et tydeligt sammenspil mellem naturgrundlaget 

og kulturmønstrene. Således forekommer den mest 

intensive arealanvendelse i den nordlige og vestlige del 

af regionen, hvor terrænets hældninger er mindre og 

moræneler den dominerende jordbundstype. I den SØ 

del i det mere kuperede terræn og mere sandede jorde 

ses arealanvendelsen derimod at have et mindre 

intensivt præg. 


Områdets moderat komplekst sammensatte 

naturgrundlag indvirker på de rumlige og visuelle 

forhold. Fra vest mod sydøst indtræder gradvise 

ændringer i naturgrundlaget og deraf ændringer i de 

karaktergivende og rumlige og visuelle forhold. 

I den østlige del af landskabet giver de karaktergivende 

elementer i form af småbakkede terrænformer og 

mindre gårde området en lille til middelskala. Skalaen i 

den vestlige del er større, hvilket skyldes et storbakket 

bakkehæld samt større landsbyer, gårde og markfelter. 

Den rumlige afgrænsning ændrer sig ligeledes gradvist 

fra at være mere lukket i den østlige del som følge af 

terrænformerne og den mere udbredte beplantning, til 

at få en transparent karakter i den vestlige del betinget 

af terrænformerne og en mere sparsom beplantning. 

Flere steder i den mere lukkede del af karakterområdet 

forekommer glimtvise vide udsigter over det nedenfor 

liggende morænelandskab og Kalø Vig som følge af 

variationen i terrænformerne. I den vestligt skrånende 

mere transparente del af karakterområdet forekommer 

næsten ubrudt udsigt. 

De forskellige landskabselementer giver samlet 

landskabet en varieret karakter, der stærkest opleves i 

kontrasten mellem den vestlige og den sydøstlige del af 

karakterområdet. Forskelle mellem den østlige og 

vestlige del kommer endvidere til udtryk i områdets 

mønster og struktur, der varierer fra at være et middel 

tydeligt mønster i øst betinget af marker, levende hegn 

og beplantninger til et mere svagt mønster i den 

vestlige del betinget af de større ubrudte homogene 

landbrugsflader. 


karakterområdet erkendes i den østlige del i form af et 

langstrakt markant skovbryn, der danner grænsen mod 

Mols Bjerge. I den nordlige del virker ældre løvskove 

hørende til Møllerup Hovedgård rumdannende, mens 

Kalø og Knebel vige skaber et stort uafgrænset rum 

mod vest. 

95

Områdets landskabskarakter er generelt ikke påvirket 

af tekniske anlæg. Vejen i den nordøstlige del og vejen 

i den vestlige del af området bevirker dog en afdæmpet 

støj som følge af trafikken, men helhedsindtrykket for 

området synes roligt. Vindmøllerne kan på grund af 

områdets varierende terrænformer glimtvis erkendes på 

afstand. Højspændingsledningerne og siloen påvirker 

ikke landskabskarakteren nævneværdigt. 

Visuelle oplevelsesmuligheder er repræsenteret i den 

sydøstlige del af karakterområdet i de højtliggende dele 

af randmorænen, der er udpeget til geologisk 

interesseområde. Specielt de terrænmæssigt meget 

markante Stabelhøje, der er de to højeste punkter i 

området, udgør oplevelsesmuligheder. Højene er 

synlige på stor afstand, ligesom udsigten fra højene er 

omfattende. I området omkring højene forekommer 

markante visuelle rumforhold, idet nedskårne 

erosionsdale står i kontrast til højtliggende punkter og 

højdedrag. Visuelle oplevelsesmuligheder forekommer 

i øvrigt mange steder i den østlige del af 

karakterområdet som følge af de højtliggende 

afvekslende terrænformer, der skaber talrige udsigter 

mod havet. Visuelle oplevelsesmuligheder forekommer 

flere steder i det vestlige morænelandskab i form af 

udsigtsmuligheder mod Kalø Vig som følge af 

terrænet, der i vestlig retning skråner ned mod Kalø 

Vig. Kulturmiljøer i form af landsbyen Agri med ældre 

bebyggelse omkring gadekæret, de mange fritliggende 

gravhøje (inkl. Stabelhøjene) mellem Agri og Grønfeld 

samt den meget kystnære Rolsøgård Hovedgård med 

gårdanlæg, diger, allébeplantning, nærliggende 

kirkegård og kapel samt gammelt gårdsted med 

vandfyldte grave vest for den nuværende 

hovedbygning repræsenterer endvidere visuelle 

oplevelsesmuligheder. Ved Kolkær forekommer 

visuelle oplevelsesmuligheder i form af lavtliggende 

ekstensivt drevne arealer, der står i kontrast til det 

omkringliggende landbrugslandskab. Egens og Knebel 

kirker udgør vigtige enkeltelementer. 



Intakthed 

De karaktergivende elementer er delvist intakte. Der er 

tale om et ældre landbrugsområde der fortsat dyrkes. 

Der har dog gennem de sidste ca. 150 år fundet mindre 

arealanvendelsesmæssige ændringer sted i de vestlige 

og nordlige dele. Dræningsarbejder har været udbredt, 

hvor flere vandlidende afløbsløse huller, enge på 

marint forland og vandlidende arealer langs vandløbene 

er blevet reduceret betydeligt. I samme periode er der 

sket sløjfninger i vejnettet med tiltagende indgreb i 

perioden efter 1930. I perioden efter 1930 indtræder 

endvidere ændringer i bebyggelsesmønstret, idet 

landsbyerne Vrinners (og Andrup) og Knebel vokser 

med opførslen af parcelhuse. To sommerhusområder 

anlægges i perioden. I hovedgårdslandskabet i den 

sydvestlige del af karakterområdet forsvinder dele af 

ejerlavsdiget og der anlægges en husmandskoloni 

omkring 1920’erne. I randmorænemiljøet i den 

sydøstlige del af karakterområdet tilplantes der med 

nåletræspartier og flere levende hegn i perioden efter 

ca. 1930 (Lave målebordsblade). 



at være i en god tilstand. Landbrugsdriften opretholdes 

og gårdene synes generelt at være velholdte om end 

enkelte bygninger synes overrestaurerede. Det lidt 

mindre intensive præg i den sydøstlige del af 

karakterområdet er forventeligt som følge af de 

naturgivne forhold. Udbredelsen af de levende hegn 

hænger ligeledes sammen med naturgrundlaget og kan 

således ikke forventes udbredt i samme grad på de 

lerede jorde. Hovedgårdslandskabet i den sydvestlige 

del af området fremstår velplejet og i fortsat drift. 

Tilstanden af de visuelle oplevelsesmuligheder 

vurderes til at være god. Dog er enkelte af gravhøjene 

sløret af nåletræsbeplantninger. 


Landskabskarakteren synes generelt uforstyrret. Der er 

tale om få og forholdsvis små tekniske elementer i 

landskabet. Landskabets varierende terrænformer 

nedsætter endvidere elementernes synlighed på afstand. 

En sæsonbestemt trafik på de større veje i området vil 

dog kunne have en lokalt forstyrrende effekt. 



områdets oprindelige landskabskarakter er fortsat 

landbrugsdrift samt ophør med tilplantninger i den 

sydøstlige del af karakterområdet. Evt. fjernelse af 

nåletræspartier i den sydøstlige del vil bidrage til en 

styrkelse af landskabskarakteren. Ligeledes vil 

ekstensivering i form af indgåelse af miljøvenlige 

jordbrugsforanstaltninger bidrage til en fastholdelse og 

evt. styrkelse af den lidt mere ekstensive karakter af det 

sydøstlige område. 


Byvækst: Planlagt byzone øst for Knebel og syd for 

byen ned til marine forland, mulige byvækstområder 

øst for byen. 

Skovrejsning: Skovrejsning uønsket i store dele af 

randmorænemiljøet, syd for Kejlstrup og Vrinners, vest 

og øst for Egens samt syd for Rolsøgård. 


karakterområdet med undtagelse af byerne, Knebel, 

Vrinners, Egens, Kejlstrup og Grønfeld samt arealer øst 

og nord for Grønfeld og Kejlstrup. 

Geologisk interesseområde: Den SØ stærkt kuperede 

del af randmorænen, der er sammenhængende med 

Mols Bjerge. 

96

Kulturmiljø: Kejlstrup ejerlav, sydlige del af Møllerup 

Hgd (hovedgård udenfor området), område omkring 

Kolå og Egens Havhuse, område omkring Agri og 

Stabelhøje samt Rolsøgård Hovedgård. 

Kirkeindsigtsområde: Naboarealer til Egens, Vrinners, 

Knebel og Agri (kirke udenfor området) kirker samt 

kapellet ved Rolsøgård. 

Fredning: Den SØ del af karakterområdet er omfattet 

af fredningen for Mols Bjerge. 

Naturkvalitetsplan: Stort sammenhængende område 

med 1 prioritering (for ud af omdrift) i den østlige og 

SØ del af området, område langs Kolå har 2 

prioritering, spredte små områder med 2 og 3 

prioritering i morænelandskabet. 

MVJ- aftaler(miljøvenlig jordbrugsaftaler): Enkelte 

mvj-aftaler nord for Stabelhøje og ved Kolkær 

SFL områder(særlig følsom landbrugsforanstaltningsaftaler): 

Stort sammenhængende område i den østlige 

og SØ del, langs Kolå og flere steder langs kysten. 

97


Vurdering af landskabskarakterens styrke 



De karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer fremtræder tydeligt i hele karakterområdet. 

Der er tale om en gradvis overgang fra et kystnært storbakket transparent og intensivt opdyrket 

morænelandskab til et højtliggende småbakket, mere lukket opdyrket randmorænelandskab med et mere 

ekstensivt præg. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse afspejles forholdsvis tydeligt. I de vestlige 

mere intensivt opdyrkede dele af karakterområdet er oprindelsen delvist sløret af betragtelige 

dræningsarbejder, sløjfning og udretning af vejnettet samt opførelse af parcelhuskvarterer og 

sommerhusområder i tilknytning til Vrinners og Knebel. I den østlige del af karakterområdet sløres 

oprindelsen noget af tilplantninger med nåletræspartier indenfor landsbyejerlavene af Kejlstrup og Agri samt 

plantning af flere levendehegn i det kuperede terræn nær Agri. I hele karakterområdet ses en tydelig 

sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse. I de vestlige mere lerede og terrænmæssigt mere 

jævne dele af karakterområdet forekommer således intensivt opdyrkede middelstore til store markfelter. Den 

sydøstlige mere sandede og kuperede del af karakterområdet har derimod et mere ekstensivt præg med 

overvejende mindre markfelter adskilt af flere levende hegn og nåletræspartier. Hele karakterområdet 

vurderes følgelig til karakteristisk. 



Den sydøstlige del af karakterområdet 

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder er repræsenteret i den sydøstlige del af karakterområdet i de 

højtliggende dele af randmorænen, der er udpeget til geologisk interesseområde. Specielt de terrænmæssigt 

meget markante Stabelhøje, der er de to højeste punkter i området, udgør særlige oplevelsesmuligheder. 

Højene er synlige på stor afstand, ligesom udsigten fra højene er omfattende. I området omkring højene 

forekommer markante visuelle rumforhold, idet nedskårne erosionsdale står i kontrast til højtliggende 

punkter og højdedrag. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder forekommer i øvrigt mange steder i den østlige 

del af karakterområdet som følge af de højtliggende afvekslende terrænformer, der skaber talrige udsigter 

mod havet. Området er endvidere rig på oplevelsesrige kulturmiljøer i form af landsbyen Agri med ældre 

bebyggelse omkring gadekæret og de mange fritliggende gravhøje (inkl. Stabelhøjene) mellem Agri og 

Grønfeld. 


Den vestlige del af karakterområdet 

Visuelle oplevelsesmuligheder forekommer flere steder i det vestlige morænelandskab i form af 

udsigtsmuligheder mod Kalø Vig som følge af terrænet, der i vestlig retning skråner ned mod Kalø Vig. Tæt 

ved kysten repræsenterer Rolsøgård Hovedgård med gårdanlæg, diger, allébeplantning, nærliggende 

kirkegård og kapel samt gammelt gårdsted med vandfyldte grave vest for den nuværende hovedbygning et 

oplevelsesrigt kulturmiljø. Ved Kolkær forekommer endvidere visuelle oplevelsesmuligheder i form af 

lavtliggende ekstensivt drevne arealer, der står i kontrast til det omkringliggende opdyrkede 

morænelandskab. Egens kirke ligger højt i terrænet med gode indbliksmuligheder. Knebel kirke har gode 

indbliksmuligheder fra det syd for liggende karakterområde. 

99


Intakthed 


De karaktergivende elementer er delvist intakte. Der er tale om et ældre landbrugsområde der fortsat dyrkes. 

Der har dog gennem de sidste ca. 150 år fundet mindre arealanvendelsesmæssige ændringer sted i de vestlige 

og sydøstlige dele. Dræningsarbejder har været udbredt i den vestlige del, hvor flere vandlidende afløbsløse 

huller, enge på marint forland og vandlidende arealer langs vandløbene er blevet reduceret betydeligt. I 

samme periode er der sket sløjfninger i vejnettet med tiltagende indgreb i perioden efter 1930. I perioden 

efter 1930 indtræder endvidere ændringer i bebyggelsesmønstret, idet landsbyerne Vrinners (og Andrup) og 

Knebel vokser med opførslen af parcelhuse. To sommerhusområder anlægges i perioden. I 

hovedgårdslandskabet i den sydvestlige del af karakterområdet forsvinder dele af ejerlavsdiget og der 

anlægges en husmandskoloni i perioden omkring 1920’erne. I randmorænemiljøet i den sydøstlige del af 

karakterområdet tilplantes der med nåletræspartier og flere levende hegn i perioden efter ca. 1930 (Lave 

målebordsblade). Intaktheden af landskabskarakteren af størstedelen af karakterområdet vurderes følgelig til 

middel. 

Omkring Kejlstrup 

Omkring landsbyen Kejlstrup er et stjerneudskiftningsmønster bevaret i strukturen af veje, hegn og diger. 

Den nordlige del af landsbyejerlavet, der grænser til Møllerup Hovedgårdsejerlav (nabokarakterområde), 

fremtræder endvidere med bevarede diger. Selve landsbyen har bevaret sit bebyggelsesmønster fra 

udskiftningstiden og endog endnu ældre, da kun få gårde er udflyttet og landsbyen er uden nyere bebyggelse. 

Indenfor ejerlavet forekommer dog enkelte nyplantninger med nåle- og løvtræer, men dette vurderes at være 

underordnet den ellers intakte struktur af udskiftningsmønstret. Intaktheden vurderes følgelig til god. 



De karaktergivende elementer vurderes til overvejende at være i en god tilstand. Landbrugsdriften 

opretholdes og gårdene synes generelt at være velholdte om end enkelte bygninger synes overrestaurerede. 

Det lidt mindre intensive præg i den sydøstlige del af karakterområdet er forventeligt som følge af de 

naturgivne forhold. Udbredelsen af de levende hegn hænger ligeledes sammen med naturgrundlaget og kan 

således ikke forventes udbredt i samme grad på de lerede jorde. Hovedgårdslandskabet i den sydvestlige del 

af området fremstår velplejet og i fortsat drift. Tilstanden af de visuelle oplevelsesmuligheder vurderes til at 

være god. Dog er enkelte af gravhøjene sløret af nåletræsbeplantninger. Samlet vurderes den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand til at være god. 



Landskabskarakterområdet er generelt upåvirket af tekniske anlæg. Landeveje, højspændingsledninger, 

vindmøller og siloanlæg forstyrrer ikke helhedsindtrykket. 



graden af uforstyrrethed vurderes den samlede tilstand af hele karakterområdet som god. 


Af igangværende udviklingstendenser vil den sydøstlige del af karakterområdet have en begrænset kapacitet 

overfor en fortsat udvikling med tilplantning med nåletræspartier og levende hegn. Dette vil medvirke til på 

sigt at lukke området mere og sløre den kulturhistoriske oprindelse. Området omkring Kejlstrup besidder 

ligeledes en lav kapacitet overfor en fortsat udvikling med tilplantning med mindre nåle- og løvtræsparceller. 

En yderligere tilplantning vil på sigt kunne sløre den ellers intakte udskiftningsstruktur af landsbyejerlavet. 

Endvidere har området en lav kapacitet overfor en yderligere intensivering af landbrugsdriften, hvor 

100

eventuelle hegn og diger i det åbne land fjernes som følge af marksammenlægninger. Dette ville ligeledes 

kunne bidrage til at sløre det ellers intakte udskiftningsmønster. De lavtliggende engarealer ved Kolkær 

besidder endvidere en lav kapacitet overfor en yderligere intensivering af landbrugsdriften, hvorved 

engarealerne vil kunne mindskes. Rolsøgård Hovedgårdsejerlav har en lav kapacitet overfor yderligere 

forringelse af landskabselementer karakteristiske for hovedgårdslandskaber, herunder fjernelse eller 

misligholdelse af tilbageværende sten- og jorddiger. Landskabskarakteren vurderes at have en lav kapacitet 

overfor den i Regionplan 2005 planlagte byzone i den sydlige del af Knebel i overgangen til det flade marine 

forland. En udvikling af byen i denne retning vil medvirke til at sløre den terrænmæssige overgang mellem 

marint forland og morænelandskab. Landskabskarakteren vurderes derimod at have kapacitet til at tilpasse de 

i Regionplan 2005 mulige byvækstområder øst for Knebel. 

101

102

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Vrinners Morænelandskab (93) 


Delområde 1: Den sydøstlige del af karakterområdet 





Det højtliggende småbakkede randmorænelandskab, der er kendetegnet som et område med mindre intensivt 

landbrugspræg og et stort indehold af særlige visuelle oplevelsesmuligheder betinget af det meget kuperede 

terræn, skal bevares og beskyttes. 

• Områdets ekstensive karakter skal bevares, herunder skal områdets mindre intensive landbrugsdrift 

opretholdes. Såfremt der ønskes en ekstensiv arealanvendelse, der i højere grad afspejler områdets 

kulturhistoriske oprindelse, vil de i dag tilplantede områder kunne ryddes og udlægges til åbne 

arealer med hedevegation. Arealerne vil efterfølgende skulle plejes. 

• Ved eventuel rydning af tilplantede områder bør rydning af de beplantede gravhøje prioriteres, så 

disse blotlægges og derved vil optræde som synlige landskabselementer. 

• Nye tilplantninger med levende hegn og mindre skovpartier skal undgås, idet det vil kunne sløre 

områdets kulturhistoriske oprindelse yderligere. 

• De mange højtliggende punkter (inkl. Stabelhøjene) i området, der er kendetegnet ved gode udsigts- 

og indbliksforhold, skal beskyttes mod ændringer i arealanvendelsen, der vil kunne sløre udsigt og 

indblik. 

• Større ikke landbrugsrelateret byggeri, der vil kunne sløre oplevelsen af det kuperede terræn samt 

udsigtsmulighederne over Kalø Vig, skal undgås i området. 

• Ny bebyggelse omkring gadekæret i Agri samt i og omkring byranden af landsbyen bør undgås. 

• Området skal friholdes for tekniske elementer af enhver art, hvorved områdets uforstyrrede karakter 

bevares. 


Delområde 2: Den vestlige del af karakterområdet 





Det storbakket kystnære morænelandskab, der er kendetegnet som et område med intensivt landbrugspræg 

og flere visuelle oplevelsesmuligheder betinget af det vestligt hældende terræn, skal vedligeholdes og kan 

nogle steder styrkes. 

• Den intensive landbrugsdrift skal opretholdes i størstedelen af området. 

• De lavtliggende engarealer ved Kolkær nedenfor Egens, der udgør en oplevelsesrig 

arealanvendelsesmæssig kontrast til omgivende opdyrkede landskab, skal vedligeholdes og en 

landbrugsmæssig intensivering af engene skal undgås. 

• Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder vil kunne styrkes flere steder. 

Landbrugsdriften vil kunne indstilles helt på de delvist opdyrkede tørlagte, tidligere engarealer ved 

Vrinners Hoved, vest for Vrinners og langs Kolå nedenfor Egens. Arealerne vil efterfølgende kunne 

103

udlægges til græsning. En reetablering af de tidligere vandlidende arealer vil lokalt skabe en bedre 

sammenhæng mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen i området og udgøre en kontrastrig 

arealanvendelse, der vil bryde monotonien i det ellers opdyrkede landskab. Endvidere vil en 

realisering af tiltagene i højere grad tilnærme landskabskarakteren i området til den kulturhistoriske 

oprindelse. Ligeledes vil en reetablering af det i dag delvist forsvundne hovedgårds ejerlavsdige til 

Rolsøgård Hovedgård i den sydvestlige del af området lokalt kunne tilnærme landskabskarakteren til 

den kulturhistoriske oprindelse. 

• Sommerhusområderne ved Vrinners og Knebel bør afskærmes mod det øvrige område af 

beplantning i form af tætte levende hegn. Herved vil områdets karakter af landbrugsområde uden 

ikke landbrugsrelaterede byggeri styrkes. 

• De mange udsigtsmuligheder udover Kalø Vig fra det vestligt hældende morænelandskab samt de 

gode indbliksmuligheder til kirkerne i Egens og Knebel skal vedligeholdes og stort ikke 

landbrugsrelaterede byggeri bør undgås i området. 

• De hovedgårdsrelaterede landskabselementer indenfor Rolsøgård Hovedgårdsejerlav, der betinger 

det oplevelsesrige kulturmiljø, skal vedligeholdes, og ejerlavet friholdes for ikke hovedgårdsrelateret 

byggeri. 

• Etablering af den planlagte byzone i Regionplan 2005 i den sydlige del af Knebel i overgangen til 

det flade marine forland bør undgås. En udvikling af byen i denne retning vil medvirke til at sløre 

den terrænmæssige overgang mellem marint forland og morænelandskab. 

• Etablering af de mulige byvækstområder i Regionplan 2005 øst for Knebel vurderes at kunne 

tilpasses landskabskarakteren, såfremt afskærmende beplantning f.eks. i form af levende hegn 

benyttes. De levende hegn vil evt. kunne gøres sammenhængende med beplantning i Mols Bjerge 

umiddelbart øst for byen. 


Delområde 3: Omkring Kejlstrup og Grønfeld 




Det intakte udskiftningsmønster omkring Kejlstrup skal vedligeholdes og kan enkelte steder styrkes. 

• Landbrugsdriften omkring Kejlstrup og Grønfeld skal opretholdes. 

• Yderligere intensivering af landbrugsdriften skal undgås, da det vil kunne medføre, at det 

eksisterende stjerneudskiftningsmønster omkring Kejlstrup, der fremtræder i strukturen af veje, hegn 

og diger omkring landsbyen, vil blive sløret. 

• Yderligere tilplantninger med mindre nåle- og løvtræsparceller skal ligeledes undgås, idet det vil 

medføre, at stjerneudskiftningsmønsteret sløres. 

• Stjerneudskiftningsmønsteret (veje, hegn og diger) skal vedligeholdes. Endvidere skal de 

eksisterende ejerlavsdiger i den nordlige del af landsbyejerlavet, der grænser til Møllerup 

Hovedgårdsejerlav (nabokarakterområde), vedligeholdes. 

• Det intakte bebyggelsesmønster i landsbyen med flere uudflyttede gårde og fravær af nyere 

bebyggelse bør vedligeholdes. 

• Landskabskarakteren vil kunne styrkes indenfor ejerlavet ved rydning af nyere beplantninger med 

nåle- og løvtræer. Dette tiltag vil tilnærme landskabskarakteren i området til den kulturhistoriske 

oprindelse. 

104

105

Landskabskarakterområde: Helgenæs 



Skemaer94-1 Stødov og 94-2 Slettervang. 


Transparent til lukket småbakket morænelandskab med 

flere stejle skråninger, en blanding af landbrugsarealer 

og halvnaturarealer samt flere små landsbyer. 


Området udgøres af halvøen Helgenæs, der er 

forbundet med morænelandskaberne i Mols af en smal 

landtange. Halvøen udgøres af et kystnært 

morænelandskab, der stiger forholdsvist stejlt fra 

kysten og ind mod øens centrale højderyg. Mod vest 

ligger Begtrup Vig og Århus Bugt og mod øst Ebeltoft 

Vig og Kattegat. 


Landskabskarakterområdet er især præget af, at 

terrænet stiger fra kysten og ind mod midten af 

halvøen. Stigningen omfatter i de centrale og 

sydlige dele flere steder stejle hældninger. 

Karaktergivende er endvidere de forholdsvist 

intensivt dyrkede landbrugsarealer i de kystnære 

dele af øen, de små spredte landsbyer og de få 

fritliggende gårde. Gradvist overgår 

arealanvendelsen til mere ekstensivt drevne 

halvnaturarealer på den centrale og sydlige del af 

øen. 


er ca. 200 år, og knytter sig til de udskiftede 

landsbyer og udflyttede gårde. Arealanvendelsen 

af de kystnære intensivt dyrkede arealer samt de 

centralt og sydligt beliggende ekstensive arealer 

går ca. 200 år tilbage til tiden omkring 

udskiftningen. 

Der erkendes delvist en sammenhæng mellem 

naturgrundlag og arealanvendelse, som dog er 

forstyrret af de mange sommerhusområder. 

Som følge af terræn, samt bevoksnings- og 

bebyggelsesmønstre fremtræder de vestlige og 

østlige kystnære dele af landskabet transparente, 

mens de centrale og sydlige dele af halvøen er 

mere lukkede. Landskabet fremstår samlet som 

værende af middelskala pga. middelstore marker, 

græsningsarealer, gårde og beplantninger. 


karakterområdet udgøres af de omkringliggende 

bugte og vige, samt af morænelandskabet nord 

for landtangen. 

Et kontrasterende transparent til åbent delområde 

i den nordøstlige del af karakterområdet skiller 

sig ud fra den generelle landskabskarakter i kraft 

af et fladt marint forland med udbredte eng- og 

hedearealer. 

Oplevelsesmuligheder i form af gode udsigter 

mod det omkringliggende hav forekommer i det 

transparente kystnære landskab og fra forskellige 

højdepunkter på halvøen. Kystklinter, natur- og 

halvnaturarealer samt tidligere forsvarsanlæg 

(General Ryes Skanser, Dragsmur, Tyskertårnet) 

og produktionsanlæg (Kongsgårde landingssted 

og fyrtårn ved Sletterhage) udgør endvidere 


Intaktheden af landskabskarakteren er flere steder 

dårlig som følge af opførelsen og anlæggelsen af 

yngre sommerhusområder og plantager, som 

slører de oprindelige arealanvendelsesmønstre. 


karaktergivende elementer er dog bedre, om end 

der ses en tendens til en mere rekreativ 

anvendelse af ældre bygninger samt begyndende 

tilgroning af overdrevsarealer. Plantager anlagt 

centralt på øen forringer landskabsoplevelsen og 

de visuelle udsigtsmuligheder over havet. 

Naturgrundlag – Agdb 

Karakterområdet ligger som en selvstændig halvø syd 

for Mols Bjerge og afgrænses fra resten af Djursland af 

den smalle tange, der forbinder Helgenæs med 

Djursland. 

Morænelandskabet på halvøen Helgenæs er aflejret af 

et nordøstligt isfremstød og hører altså til samme 

aflejringsperiode som morænelandskabet på den 

nordlige del af Djursland. Siden er området påvirket af 

sydfra kommende istunger og bærer således også præg 

af yngre randmoræneprocesser, hvilket afspejles i 

terrænets relief. Der forekommer bl.a. flere dødishuller. 

Langs de nordligste kyststrækninger samt mod sydvest, 

ligger nogle ca. 300 m. brede bræmmer af hævet marint 

forland. 

Jordbunden består næsten udelukkende af 

smeltevandssand og -grus, med enkelte mindre 

forekomster af moræneler og ferskvandsaflejringer, 

mens det hævede marine forland består af marint sand 

og ler. 

106

Med undtagelse af det flade hævede marine forland er 

terrænet ret stejlt stigende og rejser sig fra kysterne ind 

mod midten af halvøen til knap 100 m. højde på 

Ellemandsbjerg. Mange steder er stigningerne mellem 

6º og 12º og de største stigninger findes i den sydlige 

og midterste del af området. Flere steder langs kysten 

afgrænses morænelandskabet mod havet af stejle 

kystklinter. Områdets grundrelief må karakteriseres 

som værende storbakket, mens terrænet inde på 

halvøen er overlejret af mere småbakkede former. 

Området har, på trods af den ret homogene jordbund, 

en stor grad af kompleksitet i kraft af de mange 

terrænhældninger > 6º. 

Der ses ingen egentlige vandløb. Der imod er der en 

stor forekomst af små vandhuller og moser i 

terrænlavningerne. 



Området indeholder en del beplantning. Spredte 

plantager overvejende med nåletræer forekommer i NV 

i tilknytning til sommerhusområde ved Fejrup, mellem 

Kongsgårde og Borup i N samt ved Ellemandsbjerg, 

Naldhøj og Kragemose i den sydlige del af øen. 

Småplantninger af både løv- og nåletræer forekommer 

spredt i området ofte i tilknytning til 

sommerhusområder. Kratvegetation forekommer ved 

enkelte moser og vandhuller. Levende hegn ses 

fortrinsvis i tilknytning til arealerne med intensiv 

opdyrkning. Hegnene er orienteret i flere retninger og 

enkelte er usammenhængende. 

Dyrkningsform 

Dyrkningsformen i karakterområdet har et intensivt 

præg i den nordlige del og et mere ekstensivt præg i 

den sydlige del. De landbrugsmæssigt mest intensive 

arealer ses udbredte tæt ved Kysten øst for Esby, vest 

for Ørby og i den nordvestlige del omkring 

Kongsgårde, Fejrup og Stødov. Imellem de opdyrkede 

marker forekommer dog flere steder græssede og 

udyrkede arealer, som tiltager ind mod de centrale dele 

af øen. 

Landbrugslandskab syd for Fejrup 

Syd for Ørby og Esby ses den ekstensive 

arealanvendelse gradvist at blive dominerende, og der 

forekommer her større sammenhængende arealer med 

overdrev. Langs kyststrækningen forekommer 

endvidere flere overdrev, i NV en strandeng og i NØ et 

areal med hede. 

Overdrevarealer på den sydlige del af Helgenæs 


Området indeholder en del bebyggelse. 

Bebyggelsesmønstret domineres af flere 

sommerhusområder, der ligger tæt ved kysten i den 

nordlige, vestlige og sydlige del af øen. Centralt på øen 

ligger et større sommerhusområde vest for Esby samt 

to områder syd for byen. Området indeholder flere små 

landsbyer, hvoraf de fleste (Fejrup, Borup, Stødov, 

Ørby og Esby) ligger inde i morænelandskabet, mens 

Kongsgårde har en kystnær placering i den 

nordvestlige del. Foruden en del gårde i landsbyerne 

ses få fritliggende mellemstore gårde langs landevejene 

og ude i markfelterne. To store gårde med nyere 

tilbygninger ligger i Fejrup. Enkelte tidligere 

husmandssteder forekommer i Sibirien i den sydøstlige 

del af området. 

107


I landsbyerne Fejrup, Stødov, Borup, Ørby og Esby ses 

delvist en ældre landsbystruktur bevaret, idet flere af 

gårdene fortsat ligger i landsbyerne. I Esby ligger ældre 

gårde omkring et centralt gadekær. Øst for Esby 

erkendes svagt et stjerneudskiftningsmønster i vej- og 

digestrukturen, med udflyttede gårde. Tilsvarende 

erkendes svagt et blokudskiftningsmønster mellem 

Ørby og Fejrup. Helgenæs Kirke har en høj fritliggende 

placering øst for Fejrup. Kongsgårde udgør en mindre 

landsbybebyggelse, der er vokset op i tilknytning til et 

landingssted, hvorfra der tidligere har været 

dampskibsforbindelse. Fortidsminder er repræsenteret 

ved de tidligere forsvarsanlæg, General Ryes skanser 

og Dragsmur, der ligger i tilknytning til den smalle 

landtange i nord. Endvidere har Tyskertårnet, 

Sletterhage Fyr og det tidligere udskibningssted for ral 

tæt ved fyret kulturhistorisk betydning. Langs bredden 

af den tidligere inddæmmede Vængesø forekommer 

flere køkkenmøddinger. 

Sletterhage Fyr og det tidligere udskibningssted 


Området indeholder kun mindre asfaltveje og i 

tilknytning til sommerhusområderne grusveje, og ved 

Fejrup ses en mindre telemast. 

Oprindelse 


oprindelse i tiden omkring udskiftningen for ca. 200 år 

siden. Tidsdybden fremtræder tydeligst i tilknytning til 

de forholdsvis intensivt drevne arealer omkring 

landsbyerne i den vestlige og østlige del af øen, hvor 

der ses delvist velbevarede landsbystrukturer og 

enkelte udflyttede gårde. Kontinuiteten i 

arealanvendelsen brydes dog flere steder som følge af 

de mange sommerhusområder og plantager, der er 

kommet til i perioden efter 1930, hvilket især er udtalt i 

de nordlige, centrale og sydlige dele af 


Der ses stadig en delvis sammenhæng mellem 

naturgrundlaget og arealanvendelsen, idet de mest 

intensivt opdyrkede arealer forekommer i tilknytning 

til de mindre kuperede dele af karakterområdet. 

Tilsvarende ses den mere ekstensive arealanvendelse i 

form af plantager og halvkultur arealer udbredt i 

områderne med mere stejle terrænformer. De centralt 

beliggende sommerhusområder slører imidlertid denne 

sammenhæng. 


Det komplekse naturgrundlag med stor variation i 

terrænet indvirker på de rumlige og visuelle forhold. I 

de mere intensivt dyrkede kystnære dele af landskabet 

giver de karaktergivende elementer i form af det 

skrånende terræn, de spredte småplantninger, levende 

hegn, gårde og landsbyer landskabet en transparent 

rumlig afgrænsning med flere gode udsigtsmuligheder. 

I de centrale dele af øen skaber de småbakkede 

terrænformer og de karakterfremmede elementer i form 

af udbredte plantage og sommerhusområder et mere 

lukket landskab, med begrænsede udsigtsmuligheder 

pga. beplantningen. Landskabet fremstår samlet som et 

middelskala landskab. Strukturen varierer fra at være 

domineret af linier i form levende hegn, veje og enkelte 

diger af de intensivt opdyrkede dele, til gradvist at 

være opbygget af flader i form af sommerhusområder, 

plantager og sammenhængende overdrevsarealer uden 

linieformede elementer i de centrale og sydlige dele af 

landskabet. Variationen afspejles endvidere i 

kompleksiteten, der er mindre i de centrale og sydlige 

dele pga. færre landskabselementer. 


karakterområdet udgøres af de omkringliggende bugte 

og vige samt af morænelandskabet nord for landtangen. 

Et kontrasterende delområde i den nordøstlige del af 

karakterområdet skiller sig ud fra det øvrige område i 

kraft af et større sammenhængende fladt marint forland 

med udbredte engarealer i den tidligere Vængesø samt 

arealer med hede nord for søen. Tilsammen skaber det 

større transparente til åbne landskabsrum. 

108

Delområde ved Vængesø 

Visuelle oplevelsesmuligheder optræder flere steder i 

karakterområdet. Således er der flere steder i 

karakterområdet vide udsigter over havet, dog 

overvejende i de intensivt dyrkede dele samt fra enkelte 

højdepunkter i andre dele af karakterområdet. 

Helgenæs Kirke ligger højt med gode indsigtsforhold. 

Markante visuelle forhold og vigtige geotoper 

forekommer mange steder i form af stejle kystklinter. 

Natur og halvnaturarealer forekommer i kraft af 

strandeng ved Stavsøre i den nordvestlige del, kystnære 

hedearealer nord for Vængesø samt flere vandhuller og 

overdrevsarealer primært i de centrale og sydlige dele 

af øen. Oplevelsesrige kulturmiljøer repræsenteres af 

General Ryes Skanser, Dragsmur og Kongsgårde 

landingssted i nord, landsbymiljøet i Esby og 

Tyskertårnet og fyrtårnet i den sydlige del af øen. 



Intakthed 

Landskabskarakteren har en forholdsvis lav intakthed i 

forhold til den kulturhistoriske oprindelse, idet der er 

tale om et ældre landbrugsområde, der har undergået 

betydelige ændringer i arealanvendelsen. I de kystnære 

mere landbrugsintensive dele af karakterområdet er 

intaktheden større, idet kun mindre 

arealanvendelsesmæssige ændringer har fundet sted. 

Ændringerne består bl.a. i, at der er blevet plantet en 

del levende hegn og småplantninger i perioden fra 

1867 og frem mod i dag. To gårde i Fejrup er 

endvidere blevet udbygget med nye tilbygninger. 

Endvidere ses enkelte af gårdene samt nogle af 

landsbyhusene at være overgået til fritidsformål og 

småerhverv. En større grad af intakthed er ligeledes 

repræsenteret i arealanvendelsen på de flade marine 

forlande samt de sammenhængende overdrevsarealer 

på den sydlige del af øen. De forholdsvis nyligt anlagte 

sommerhusområder og plantager på den sydlige, 

centrale, vestlige og nordlige del af øen har dog 

betydelig indflydelse på intaktheden af 

landskabskarakteren. 


De karaktergivende elementer synes at være i en 

middel vedligeholdelsesmæssig tilstand. 

Landbrugsdriften synes overvejende at være 

opretholdt. En begyndende tilgroning finder sted på 

nogle af overdrevsarealerne. Den 

vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle 

oplevelsesmuligheder er overvejende god. Dog 

forringer nåletræsplantagen omkring Ellemandsbjerget 

udsigtsmulighederne. 



oplevelsesmuligheder er uforstyrret af tekniske anlæg. 



oprindelige landskabskarakter er fortsat 

landbrugsmæssig drift afgrænset til de vestlige og 

østlige dele af øen, fortsat pleje (i form af græsning) af 

de åbne udyrkede arealer samt at undgå yderligere 

bebyggelse og beplantninger. 


Område, hvor skovtilplantning er uønsket: 

Skovrejsning uønsket i de nordlige, vestlige og 

sydøstlige dele af karakterområdet. 




Geologisk interesseområde: Hele karakterområdet 

Kulturmiljø: Dragsmur og General Ryes Skanser, 

køkkenmøddinger ved Vængesø, landingssted i 

Kongsgårde, Esby skole og Sletterhage Fyr. 

Kirkeindsigtsområde: Naboarealer omkring Helgenæs 

Kirke. 

Fredning: Ved Dragsmur og General Ryes skanser 

samt langs kysten nedenfor Ørby. 

Naturområder: Sammenhængende områder langs 

kysterne nordøst for Vængesø, nordvest for Fejrup og 

på den sydøstlige del af øen. Spredte små områder 

centralt på øen. 

Mulige naturområder: Sammenhængende områder i 

den nordøstlige del af karakterområdet ved Vængesø 

samt mellem Kongsgårde og Esby. Små spredte 

områder langs kysten og i den sydlige del. 

MVJ- aftaler(miljøvenlig jordbrugsaftaler): Flere 

spredte aftaler om miljøvenligt jordbrug (MVJ-aftaler) 

i de centrale dele af karakterområdet samt i tilknytning 

til strandengsarealer i nordvest. 

SFL områder(særlig følsomme landbrugsområder): 

Flere sammenhængende særligt følsomme 

landbrugsområder (SFL-områder) i de nordlige, 

centrale og sydlige dele af karakterområdet 

109

110

Landskabskvalitetsvurdering: Helgenæs Morænelandskab (94) 



Østligt område fra Slettervang i syd til Borup i nordøst samt mellem Ørby og Kongsgårde i vest og 

Dragsmur og Asgilhøje i nord 

De karaktergivende landskabselementer og rumlige strukturer fremtræder tydeligt i den sydlige, østlige, 

vestlige og nordligste del af karakterområdet. I den sydlige del er landskabet karakteriseret ved et småbakket 

terræn med ekstensiv arealanvendelse i form af afgræssede arealer og spredt bevoksning, der bevirker en 

transparent rumlig afgrænsning. De østlige og vestlige dele af karakterområdet er ligeledes kendetegnet ved 

en transparent rumlig afgrænsning betinget af det skrånende terræn, spredte bevoksninger og 

gårdbebyggelse. Arealanvendelsen er i disse dele overvejende præget af intensivt opdyrkede marker og i 

mindre grad græssede arealer. I den nordligste del af karakterområdet forekommer overdrevsarealer og 

opdyrkede arealer i kuperet terræn. I de beskrevne dele af karakterområdet forekommer der en tydelig 

sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet de østlige og vestlige dele er kendetegnet ved 

et mere jævnt skrånende terræn og dermed mere dyrkningsegnet terræn, mens den sydlige og mere 

ekstensive del samt til dels den nordligste del af karakterområdet er kendetegnet ved et mere dramatisk 

småbakket terræn. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse fremtræder tydeligt i de østlige og 

vestlige dele, idet områderne fortsat opdyrkes og bebyggelsesmønstret afspejler jordbrugslandskabet i 

perioden omkring udskiftningen med enkelte udflyttede gårde og overvejende intakte landsbystrukturer. 

Ligeledes afspejler de afgræssede arealer i den sydlige del og overdrevsarealer i den nordligste del tydeligt 

den ekstensive dyrkningsform, der har præget Helgenæs i flere hundrede år. Områderne vurderes følgelig til 

særlig karakteristiske. 

Karaktersvagt 

De sydlige, centrale, nordvestlige og nordlige dele af karakterområdet 

Områderne mellem Sletterhage Fyr og Ørby i sydvest, mellem Slettervang og Grimshoved i den centrale del, 

vest for Fejrup i den nordvestlige del og mellem Borup og Asgilhøje i den nordlige del er alle karakteriseret 

ved udbredte nåletræsplantager og sommerhusområder. Disse områder er således overvejende sammensat af 

yngre landskabselementer, der fremtræder som karakterfremmede i forhold til karakterområdets øvrige 

karaktergivende elementer. Den tætte beplantning og bebyggelse bevirker endvidere en meget lukket rumlig 

afgrænsning. Sammenhængene mellem naturgrundlag og arealanvendelse fremtræder mindre tydeligt, idet 

den megen sommerhusbebyggelse slører en ellers tydelig sammenhæng mellem nåletræsplantager og et 

småbakket sandet terræn. Landskabskarakterns kulturhistoriske oprindelse fremtræder kun svagt, idet 

områderne for det meste består af yngre landskabselementer. Der forekommer dog lysåbne græssede arealer 

mellem beplantningerne, som i højere grad afspejler den kulturhistoriske oprindelse. Samlet vurderes disse 

områder til at være karaktersvage. 


Område omkring Vængesø 


landskabskarakter. Den afvigende karakter er betinget af naturgrundlaget og til dels arealanvendelsen, idet 

området er karakteriseret ved et større sammenhængende fladt marint forland med udbredte engarealer i den 

tidligere Vængesø samt arealer med hede nord for søen. Den rumlige afgrænsning er som følge af store 

flader med eng og hede samt mindre nåletræspartier transparent til åben. Området vurderes følgelig til 


111



Arealer langs kysten 

Flere steder i karakterområdet er der vide udsigter over havet, især fra de kystnære opdyrkede områder samt 

tæt ved kysten i sommerhusområderne. Flere steder er der muligheder for at opleve kystskrænter og ved 

Stavsøre, Slettervang og nord for Vængesø er der mulighed for at opleve halvkulturarealer ud til kysten i 

form af henholdsvis strandengs- , overdrevs- og hedearealer. Ved Genereal Ryes Skanser, Dragsmur, 

Kongsgårde landingssted, Sletterhage Fyr og Tyskertårnet er der vigtige kulturhistoriske elementer tæt ved 

kysten. Helgenæs Kirke ligger højt i terrænet med gode indsigts- og udsigtsforhold. 


Den centrale del af øen 

Den centrale mere tilplantede del af øen indeholder visuelle oplevelsesmuligheder i form af et meget 

afvekslende terræn samt flere lysåbne naturarealer mellem nåletræsplantningerne. Fra højdepunkter er 

udsigtsmulighederne mod kysten begrænset som følge af den megen beplantning. 


Intakthed 

Østligt område fra Slettervang i syd til Dragsmur i nord samt mellem Ørby og Kongsgårde i vest 

Områdernes kulturhistoriske oprindelse går tilbage til perioden omkring udskiftningen. Enkelte gårde ses 

fortsat at ligge udskiftede i landskabet og de mindre landsbyer fremtræder med intakt bebyggelsesstruktur fra 

perioden. Dog er enkelte af landsbyhusene og gårdene overgået til fritidsformål og småerhverv, og to gårde i 

Fejrup er blevet udbygget med nye tilbygninger. Imellem de opdyrkede marker er enkelte steder plantet 

mindre partier med nåletræer. Disse ændringer vurderes imidlertid ikke at påvirke intaktheden af 

landskabskarakteren væsentligt. På lavtliggende arealer omkring den tørlagte Vængesø er flere oprindelige 

hede- og engarealer fortsat udbredte. Samlet vurderes intaktheden af områderne til god. 

De sydlige, centrale, nordvestlige og nordlige dele af karakterområdet 

Områderne afspejler kun svagt karakterområdets kulturhistoriske oprindelse. Der har således foregået 

omfattende ændringer i arealanvendelsen i perioden efter 1930 (Lave Målebordsblade) og frem til i dag 

(DTK25), hvor store områder er blevet tilplantet med nåletræer og bebygget med sommerhuse. Disse 

ændringer vurderes at have påvirket intaktheden af landskabskarakteren væsentligt, der følgelig vurderes til 

dårlig. 



Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er generelt god. Landbrugsdriften 

synes overvejende at være opretholdt. Tilgroning er næsten fraværende på overdrevsarealerne, gadekæret i 

Esby er imidlertid tilgroet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle oplevelsesmuligheder er 

ligeledes god, idet naturarealerne, de mange udsigtsmuligheder og de kulturhistoriske enkeltelementer 

generelt er godt holdte. Enkelte udsigtsmuligheder centralt i karakterområdet samt i kystnære områder er dog 

forringet som følge af nåletræsplantninger. 



Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder er uforstyrret af tekniske anlæg. 

Sommerhusområderne bevirker kun en lokal forstyrrelse, idet de er omkranset af plantagebeplantning og 

således ikke synlige på afstand. Et feriekolonilignende byggeri i Vængesø er lokalt forstyrrende, idet det 

bryder den ellers åbne flade. 

112



graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af det østlige område fra Slettervang i syd til Dragsmur i nord 

samt området mellem Ørby og Kongsgårde i vest til god. Tilstanden af områderne mellem Sletterhage Fyr og 

Ørby i sydvest, mellem Slettervang og Grimshoved i den centrale del, vest for Fejrup i den nordvestlige del 

og mellem Borup og Asgilhøje i den nordlige del vurderes samlet til at være middel. 


Af igangværende udviklingstendenser vil landskabskarakteren have en begrænset kapacitet overfor en fortsat 

udvikling med tilgroning af lysåbne overdrevsarealer. Der antydes kun tilgroning enkelte steder i landskabet, 

men i kraft af, at mange af de lysåbne arealer ligger omgivet af tæt plantage kræver deres friholdelse for 

begyndende tilgroning øget opmærksomhed. Landskabskarakteren vil endvidere have en lav kapacitet 

overfor en udvikling i retning af yderligere rekreativ anvendelse af bygningerne, hvor landbrugsejendomme 

overgår til fritidsformål og andre erhverv. Dette vil på sigt kunne modvirke opretholdelsen af 

landbrugsdriften og sløre overgangene mellem øens mange fritidshusområder og landsbymiljøer. 

113

114

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Helgenæs Morænelandskab (94) 


Delområde 1: Østligt område fra Slettervang i syd til Borup i nordøst samt mellem Ørby og Kongsgårde i 

vest og Dragsmur og Asgilhøje i nord 





De ældre landbrugsområder og de mange overdrevsarealer, der især er udbredte på den sydlige del af øen, 

samt de mange særlige visuelle oplevelsesmuligheder betinget af det kystnære kuperet terræn skal bevares og 

beskyttes. 

• Landbrugsdriften skal opretholdes i de ældre landbrugsområder i de østlige og vestlige dele af øen. 

• De mange gode udsigtsmuligheder over havet fra landbrugsområderne skal beskyttes. 

• De mange lysåbne arealer i form af arealer med græssede overdrev, der især er udbredte i den 

sydlige del omkring Slettervang, skal beskyttes mod tilgroning. 

• Strandengsarealerne ved Stavsøre skal bevare deres åbne præg og plejes, f.eks. ved græsning. 

• Genereal Ryes Skanser og Dragsmur i den nordlige del af øen udgør vigtige kulturhistoriske 

landskabselementer, der skal bevares. 

• De gode indsigts- og udsigtsforhold omkring Helgenæs Kirke skal beskyttes og enhver form for 

bebyggelse eller anden arealanvendelse, der måtte forstyrre disse forhold, skal undgås. 

• Eventuelt nyt byggeri i tilknytning til byrandene eller bykernerne af øens små landsbyer bør tilpasses 

den eksisterende byggestil i området. 

• Etablering af større rekreative anlæg og større ikke landbrugsrelateret byggeri i området skal undgås. 

Delområde 2: Område omkring Vængesø 





Det kontrasterende delområde, der er betinget af et mere fladt terræn, indeholder særlige visuelle 

oplevelsesmuligheder og skal bevares og beskyttes. 

• De udbredte engarealer i den tørlagte Vængesø samt de kystnære hedearealer i den nordige del af 

området, der tydeligt afspejler området oprindelse og kontrasterende karakter, skal bevares. 

• Områdets åbne karakter, der betinger gode udsigtsmuligheder mod havet, skal sikres og tilgroning 

med opvækst af krat skal undgås. Tilstanden vil eksempelvis kunne opretholdes ved græsning på 

hede- og engarealer og eventuelt høslæt på engarealer. 

• Yderligere beplantning og bebyggelse i det flade åbne terræn skal undgås. 


Delområde 3: Den centrale del af øen 




115


Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder i de centrale dele af øen, der er betinget af flere 

højtliggende lysåbne arealer, skal vedligeholdes og kan styrkes. 

• De mange lysåbne arealer i form af arealer med overdrev og ekstensivt drevne landbrugsarealer skal 

plejes eksempelvis ved græsning. 

• Tilgroning med opvækst af tæt krat på de lysåbne arealer skal undgås. 

• Landskabskarakteren vil kunne styrkes ved rydning af dele eller hele plantageområder, idet 

arealanvendelsen efter et sådant tiltag i højere grad vil afspejle den kulturhistoriske oprindelse. På 

de ryddede arealer vil der efterfølgende skulle etableres overdrev, som skal plejes. Alternativt kan 

arealerne udlægges til ekstensive landbrugsarealer i form af græsningsarealer. 

• De visuelle oplevelsesmuligheder i området vil ligeledes kunne styrkes ved delvis rydning eller hel 

rydning af plantageområder. Især vil rydning af nåletræer omkring højtliggende punkter som, 

Ellemandsbjerg, Grimshoved og Naldhøj styrke udsigts- og indbliksforholdene i området. 

• Eksisterende beplantninger i tilknytning til de tilgrænsende sommerhusområder skal vedligeholdes, 

og hvor beplantningen er mangelfuld bør den styrkes. Herved modvirkes sommerhusområdernes 

forstyrrende indvirkning på karakteren. 

Øvrige områder langs kysten (områderne er ikke markeret på målsætningskortet, da de er for små til at 

gengive på den anvendte kortskala) 

• Karaktersvage 




De oplevelsesrige natur- og kulturmiljøer, der er beliggende mellem sommerhusområderne og kysten, skal 


• Kystskrænterne ved Sletterhage og nedenfor sommerhusområdet ved Fejrup skal sikres i forhold til 

fri kystdynamik og friholdes for kystbeskyttelse og byggeri. 

• Vigtige kulturhistoriske elementer som Kongsgårde landingssted, Sletterhage Fyr og Tyskertårnet 

skal sikres ved vedligeholdelse. 

116

117

118


Naturgeografisk og kulturgeografisk regionalisering i 

Århus Amt 


Bind 2 

ÅRHUS AMT 

December 2006






Naturgeografisk og kulturgeografisk 

regionalisering i Århus amt 

- et eksempelprojekt. 

Bind 2. 





Jens Tang 



Naturgeografisk regionalisering……………………………………………………….1 

Fremgangsmåde i naturgeografisk regionalisering …………………………….......2 

Naturgeografiske forhold i Århus Amt ……………………………………………11 

Oversigtskort over naturgeografiske regioner i Århus Amt ………………………17 

Naturgeografiske regioner ………………………………………………………...22 

Kulturgeografisk regionalisering………………………………………………..……61 

Fremgangsmåde i kulturgeografisk regionalisering ………………………………62 

Oversigtskort over kulturgeografiske regioner i Århus Amt ………………….…..72 

Kulturgeografiske regioner ……………………………………………………….77 

Litteraturliste …….……………….……………………..……………………………324

Indhold i bind 2 

Bind 2 indeholder resultaterne af den naturgeografiske regionalisering og den kulturgeografiske 

regionalisering for hele Århus amt. Resultaterne er suppleret af to noter, som gennemgår 

fremgangsmåden i regionaliseringen illustreret med eksempler. De naturgeografiske regioner er 

endvidere suppleret med en note, der generelt beskriver de naturgeografiske forhold i Århus Amt. 

De naturgeografiske regioner præsenteres via oversigtskort og tabel, og indholdet i de 

naturgeografiske regionaliseringer fremgår af en række beskrivelser. De kulturgeografiske regioner 

præsenteres ligeledes via oversigtskort og tabel, og indholdet i de kulturgeografiske regioner 

fremgår af en række skemaer.

Naturgeografisk regionalisering 

Århus Amt 

1

Fremgangsmåde i Ng-regionaliseringen 

Denne note kan bruges som et supplement til projektkompendiets note 2 om naturgeografisk 

analyse, typologi og beskrivelse samt bilag 2.1 naturgeografisk klassifikationsliste i 

”Landskabskaraktermetoden – et kompendium, Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 20-2005” af 

Caspersen, O.H. og Nellemann, V. Noten er udarbejdet på baggrund af erfaringer med 

naturgeografisk regionalisering, der er foretaget i Århus Amt i månederne juni til december 2004. 

Alle landskaber i Århus Amt er blevet inddelt i naturgeografiske regioner, 96 i alt. Afgrænsningen 

af regionerne mod vest er overvejende betinget af de naturgeografiske forhold, hvorved regionerne 

gengives i deres landskabelige sammenhæng på tværs af amtsgrænsen. (se oversigtskort og tabel 

over de naturgeografiske regioner). Af kortbilaget fremgår det, at der er stor forskel i størrelsen 

mellem de forskellige naturgeografiske regioner. Den største arealmæssige udbredelse har de 

centralt og nordligt beliggende morænelandskaber, mens den sydvestlige del af amtet samt det 

sydlige Djursland har en generelt lille regionsstørrelse, hvilket kan ses i sammenhæng med et mere 

komplekst dannelsesforløb. 

I det følgende afsnit gennemgås kortfattet den praktiske arbejdsgang med den naturgeografiske 

regionalisering. Herunder redegøres for fremgangsmåden under analysen og forskellige principper, 

der er gjort brug af i forbindelse med regionaliseringen samt navngivningen. Efterfølgende følger en 

beskrivelse af det til analysen anvendte digitale kortmateriale og dets muligheder. 


GIS 

GIS-programmer bruges hovedsageligt som hjælp til at håndtere korttemaerne, og ikke som et 

egentligt analyseværktøj. Dog kan det være fordelagtigt at bruge vektoranalyser til at lave 

arealvurderinger, hvor det er svært at vurdere en arealfordeling med det blotte øje. ArcMap 8.3 

anbefales, da man her kan gøre temaerne gennemsigtige, så man kan se igennem temaer, som er lagt 

oven på hinanden. 

Digitaliseringen af grænserne skal foretages i skala 1:25.000, når der arbejdes på regionalt niveau, 

mens man med fordel kan danne sig overblik over et område ved mindre detaljeringsgrad. 

Digitaliseringen foreslås foretaget med en digitaliseringspen, og regionerne gemmes som shapefiler, 

der kan bruges i de senere analysetrin. 

Fremgangsmåden i analysen 

Analysen i ng-regionaliseringen er en egentlig kortbladsanalyse, som foretages ved at man lægger 

de relevante temaer ovenpå hinanden (overlay), og vurderer graden af sammenfald mellem to eller 

flere faktorer. Eksempelvis sammenfaldet mellem et bestemt geomorfologisk landskabselement og 

en bestemt jordartsfordeling. Metoden kræver ikke den præcision som kvantitative GIS-analyser 

kan give, og vurderingen kan derfor foretages med det blotte øje. 

Dette skyldes både, at målet med ng-regionerne er at afgrænse nogle vejledende grænser, som skal 

bruges som guidelines for de endelige karakterområder. Samtidig er de faktorer (æstetiske, visuelle 

og kulturhistoriske), der indgår i senere trin i analysen af en ikke-kvantificerbar natur, og derfor er 

det ikke nødvendigt at komplicere ng-analysen mere end højest nødvendigt. Ovenstående 

betragtninger gælder også for kg-analysen, da de to analyser er baseret på samme principper. 

2

Under analysen tages der udgangspunkt i følgende naturgeografiske temaer, geomorfologi, 

jordbund og terræn i nævnte rækkefølge. Geomorfologitemaet er det datasæt, der har den groveste 

præcision, efterfulgt af jordbundstemaet og terræntemaet. Det vil sige at ng-analysen begynder med 

udgangspunkt i en grov generalisering af naturgeografien, som derpå finpudses med mere 

detaljerede oplysninger om elementernes udstrækning og indbyrdes relationer. I beskrivelserne af 

de naturgeografiske regioner suppleres den digitale kortbladsanalyse endvidere med oplysninger fra 

relevant litteratur, jf. litteraturlisten. Disse oplysninger er især værdifulde når de landskabsdannende 

processer for regionerne søges beskrevet. 

Beskrivelse af regionaliseringsprincipper 

Homogenitet 

Når grænserne skal fastsættes vil man typisk kigge efter sammenfald mellem to eller flere faktorer 

(geomorfologi, jordbund, terræn), der resulterer i homogene regioner. Regionaliseringen tager altid 

udgangspunkt i geomorfologien, da det er den faktor, der er med til at bestemme landskabets 

jordarts sammensætning og terrænformer. Regionaliseringen skal altså baseres på en viden om de 

landskabsdannende processser, der har betinget typiske sammenfald mellem faktorerne. 

Der foretages således en form for clusteranalyse, idet man registrerer sammenfald af mønstre og 

udbredelse af faktorerne i de anvendte temaer. 

Dette kan illustreres ved eksemplet Sondrup Randmoræne (fig. 1 og 2). 

Regionens homogenitet kommer til udtryk både i geomorfologien, jordbunden og terrænformerne. 

Randmoræneformen er velafgrænset i forhold til de omkringliggende moræneflader/ådale og både 

jordbunds- og terrænforholdende følger de geomorfologiske grænser relativt tæt. 

3

Hvad skal regionerne senere bruges til 

Som en hjælp til fastsættelse af grænserne, bør man have i tankerne, at regionerne senere i analysen 

skal bruges til fastsættelse af landskabeligt, rumligt og visuelt sammenhængende 

landskabskarakterområder. Det medfører at regionerne landskabeligt set skal give ”mening”, hvilket 

betyder at de resulterende regioner bør have en geografisk udstrækning, der muliggør oplevelsen af 

et landskabsrum. Dette kan illustreres vha. følgende konkrete problemer: 

Afgrænsning af dale 

Hvis dalene afgrænses langs terrænknækket i bunden, risikerer de at blive meget smalle og de vil 

ikke omfatte dalsiderne, der er med til at definerer selve det visuelle landskabsrum. Dale bør således 

afgrænses langs terrænknækket på toppen af dalsiderne. Dette problem vil man ofte støde ind i, når 

man skal afgrænse tunneldalene fra moræneplateauerne, idet dalbunden her ofte er V-formet og 

bølget og dermed svære at definere. Det kan forekomme, at der ikke er nogen skarpt markeret 

terræn- eller jordartsgrænse mellem dal og plateau. I så fald må man trække grænsen et stykke oppe 

ad dalsiden, midt i overgangszonen mellem dal og plateau. 

Princippet er brugt både for tunneldale, smeltevandsdale og dale med marint forland, selv om 

sidstnævnte er fladbundede dale med stor arealmæssig udbredelse. 

Stor heterogenitet 

Meget heterogene regioner, kan have et uigennemskueligt sammenfald mellem faktorerne, hvilket 

gør regionaliseringen i sådanne områder vanskelig. Dette forekommer ofte, hvor et dannelsesforløb 

med mange forskellige processer på forskellige tidspunkter har påvirket det samme geografiske 

område. Et godt eksempel er det meget heterogene morænelandskab i den nordlige del af Djursland 

(fig. 3 og fig. 4). 

Her kan det være vanskeligt at afgrænse en homogen region på en given skala, og sådanne områder 

må figurere som samleregioner for et meget varieret naturgrundlag. Læg mærke til at selv om 

morænefladen er dominerende (fig. 3), indeholder den samtidig et antal mindre dødislandskaber, 

randmoræner og en enkelt issølavning. Fælles for disse mindre områder er, at de er for små til at stå 

alene. Hvis de skal afgrænses særskilt, kræver det at der arbejdes i en anden skala. Samtidig ses 

store terrænmæssige variationer (især de nord-syd gående erosionsdale), der i mange tilfælde er 

svære at relatere til bestemte geomorfologiske områder. 

. 

6

De to morænelandskaber på det nordlige Djursland, Ørum-Djurs Morænelandskab og Glesborg 

Morænelandskab består begge i meget heterogent sammensatte naturgrundlag. Regionerne kan dog 

adskilles fra hinanden på baggrund af variationer i jordbundsforholdene. Glesborg Morænelandskab 

adskiller sig således fra det store Ørum-Djurs Morænelandskab ved at indeholde sammenhængende 

plamager med flyvesandaflejringer. På baggrund af denne forskel er det forventeligt, at 

arealanvendelsen på Glesborg Morænelandskab adskiller sig ved et mere ekstensivt præg. (se i 

øvrigt princippet om Grænsedragning på baggrund af kun ét tema). 

Ofte står man tilbage med mindre og afvigende områder i udkanten af regionerne, der er svære at få 

indpasset i ellers klart fremtrædende regioner. Hvis de afvigende områder er så små, at de ikke kan 

stå som selvstændige regioner, der landskabeligt set giver mening, må man inddrage dem i de større 

regioner. Dette øger selvfølgelig heterogeniteten i de større regioner, men man undgår herved, at 

komme til at foretage regionaliseringen på forskellige niveauer/skalaer. 

Grænsedragning på baggrund af kun ét tema 

I tilfælde skiller ét tema (jordart eller terræn) sig ud ved at indeholde en markant grænse, der ikke 

følger to ellers sammenfaldende temaer. Hvis man vurderer at temaet skiller sig ud i en grad, der 

kan have betydning for senere analysetrin, kan man sætte en grænse udelukkende på baggrund af 

dette tema (se ovenstående eksempel med Glesborg Morænelandskab). 

Navngivning 

Når man fastlægger den naturgeografisk betingede betegnelse for ng-regionerne (eks. Gbab), bør 

man lægge mest vægt på de seneste landskabsdannende processer, idet det oftest vil være de 

processer, der er mest betydende for landskabets aktuelle fremtoning. I beskrivelsen kan man 

efterfølgende uddybe tidligere dannelsesprocesser, for at give brugeren en bedre forståelse af 

områdets naturgeografiske sammenhænge. Selve afgrænsningen kan imidlertid sagtens være 

bestemt af en syntese af tidlige og senere morfologiske processer. Eksempelvis vil afgrænsningen af 

en dalregion langs toppen af dalsiderne fange både marine processer (marint forland), 

smeltevandsprocesser (terrasser) og glaciale processer (tunneldal). Det bemærkes i øvrigt, at den 

naturgeografisk betingede betegnelse ”X” benyttes ved navngivning af regioner bestående i 

prækvartære aflejringer. Denne aflejringstype er ikke behandlet i kompendiet om 

landskabskaraktermetoden af Caspersen, O.H. og Nellemann, V. Ved tildelingen af stednavne til 

ng-regionerne navngiver man som udgangspunkt efter den største by, en centralt beliggende by, 

betydende vandelementer (eks. Skalsådalen) eller eksisterende områdebetegnelser (eks. Mols 

Bjerge) indenfor regionen. Nummereringen af de naturgeografiske regioner er foregået vilkårligt. 

9

Anvendt kortmateriale til naturgeografisk regionalisering 

Som baggrundskort bruges: 

DTK25: Topografisk kort fra Kort og Matrikelstyrelsen (Vektor-data) fra 1997. Velegnet til 

analyser i skala 1:25.000 og større detaljeringsgrad. 

DTK100: Topografisk kort fra Kort og Matrikelstyrelsen (vektor-data) fra 1997. Velegnet til 

analyser i skala 1:100.000 til1:25.000. 

DTK25 og DTK100 opdateres ikke mere i den oprindelige form, men er blevet erstattet af nyere 

(1999 – 2000) kort fra KMS. Disse kan bruges som supplement til DTK-kortene til registrering af 

den seneste udvikling. 

Som tematiske kort bruges: 

Per smed: Digital udgave af Per Smeds Geomorfologiske Danmarkskort (rasterdata) – Velegnet til 

analyser i 1:100 000 og mindre detaljeringsgrad. Fra projektgruppen (OHC) 

Nyland_Aarhus_S34: Geomorfologiske landskabselementer fra DJF (vektor-data) – velegnet til 

analyser i skala 1:100.000 eller en mindre detaljeringsgrad. Fra projektgruppen (OHC) 

J200: Digitalt kort over Danmarks jordarter i1:200.000 fra GEUS (vektor-data) – velegnet til 

analyser i skala 1:200.000 eller større detaljeringsgrad. 

Kurver: Kurvekort fra top10DK fra Kort og Matrikelstyrelsen (vektor-data) – Velegnet til analyser i 

skala 1:25.000. Hentet fra K:\KORT\Top10dk\sys_34\data, men findes også i kortskabet. 

Slope1: Hældningskort genereret vha. Spatial Analyst ud fra kurvekort (raster-data) – Velegnet til 

analyser i skala 1:100.000. 

Aarhus: Højdekort (raster-data) – Velegnet til analyser i skala 1:100.000 eller større 

detaljeringsgrad. Hentet fra K:\KORT\Top10dk\sys_34\grid 

10

Naturgeografiske forhold i Århus Amt 

Denne note kan bruges som et supplement til den indledende note 2 om naturgeografisk analyse, 

typologi og beskrivelse samt bilag 2.1 naturgeografisk klassifikationsliste i 

”Landskabskaraktermetoden – et kompendium, Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 20-2005” af 

Caspersen, O.H. og Nellemann, V. Noten indeholder en kort introduktion til de landskabsdannende 

processer og heraf afledte former, der under og efter sidste istid har karakteriseret udviklingen af 

landskaberne i Århus Amt. 

Noten indledes med en kort beskrivelse af istider efterfulgt af en gennemgang af landskabsformer. 

Under gennemgangen af landskabsformerne henvises til forskellige jordbundstyper, der står 

defineret i det følgende afsnit. Der refereres endvidere til terrænformer, som står defineret i bilag 

2.1 i kompendiet om landskabskaraktermetoden. 

Istider 

I Nordeuropa har der igennem de sidste 2, 5 millioner år været en vekslen mellem istider og 

mellemistider. Resultatet af de skiftende istider bliver et komplekst landskab, hvor tidligere skabte 

landskabsformer omformes og til dels elimineres. I Danmark kan de istidsdannede landskabsformer 

primært relateres til de to sidste istider. Hele Danmark var isdækket under næstsidste istid, Saaleistiden, 

der sluttede for ca. 130.000 år siden. Under sidste istid, Weichsel-istiden, der varede fra ca. 

118.000 til 11.000 før nu, nåede isen i Danmark sin maksimale udbredelse ved hovedopholdslinien. 

Hovedopholdslinien løber fra Bovbjerg i vest til Hald Sø SV for Viborg og derfra videre sydpå til 

Padborg ved den dansk-tyske grænse. Hovedopholdslinien markerer en naturbetinget grænse i 

Danmark, og landskabet refereres til Østdanmark og Vestdanmark henholdsvis øst og vest for 

linien. De naturbetingede forhold kommer til udtryk ved, at landskabet øst for hovedopholdslinien 

er præget af landskabsdannende processer, der har fundet sted både foran og under sidste istids 

ismasser. Landskabet øst for hovedopholdslinien afspejler endvidere flere steder former skabt 

under næstsidste istid, der siden er blevet delvist omformet under sidste istid. Landskabet vest for 

hovedopholdslinien, dvs. det SV Jylland, er præget af former skabt foran ismasserne fra sidste istid 

samt former skabt under næstsidste istid. 

Under de forskellige istider har der været klimavariationer, hvilket har betydet, at isranden har 

rykket sig frem og tilbage. Under Weichsel istiden har der været mindst fire isfremstød, hvorunder 

de to sidste har haft afgørende betydning for dannelsen af landskabet i Nord- og Østdanmark. Det 

største isfremstød kom fra NØ og havde sin største udbredelse i Midtjylland for ca. 22.000 år siden, 

hvorved hovedopholdslinien blev skabt. Det andet betydningsfulde isfremstød kom fra SØ (det 

ungbaltiske isfremstød) og havde sin største udbredelse ved den østjyske israndslinie i Østjylland 

øst for hovedopholdslinien for ca. 18.000 år siden. Under disse to isfremstød har der været flere 

mindre genfremstød. 

Størstedelen af Århus Amt dækker et område øst for hovedopholdslinien. Vest for Silkeborg følger 

amtsgrænsen hovedopholdslinien og ved Vrads Sande strækker amtet sig ud i det egentlige 

Vestdanmark. Der ses flere steder indenfor amtet landskabsformer skabt i tilknytning til 

genfremstødene fra både NØ og SØ. 

11

Landskabsformer (geomorfologi) 

I Danmark er de fleste større landskabsformer glacialt betinget. Igennem de to sidste istider, Saale 

og Weichsel, har store gletschere under flere isfremstød og tilbagetrækninger givet landskabet dets 

overordnede form. Fra perioden omkring sidste istids ophør til i dag har en vekslen mellem 

havspejlsændringer og jordskorpebevægelser ændret landets omrids og medvirket til at opbyge 

hævede marine forlande mellem morænelandskaberne og kysterne. I mindre omfang har vind 

(æoliske) og vandbaseret (fluviale) erosions-, transport og aflejringsprocesser siden sidste istid 

påvirket de oprindelige landskabsformer og givet landskabets dets nuværende form. I Århus Amt er 

følgende større landskabsformer repræsenteret: 

Randmorænen 

Dannes langs randen af en gletscher (randglaciale miljø) og består i et bælte af bakker. Bakkerne er 

opbygget af materiale, som gletscheren skubber op som flager foran isranden under sin 

fremrykning. Randmorænerne er ofte bueformet og følger gletscherens form. Der er ofte tale om et 

storbakket terræn med stor højdeforskel til det omgivende landskab Randmorænerne kan skubbes 

sammen ved genfremstød og danne parallelle bakkerygge og de kan overskrides af gletscheren ved 

fremrykning. Jordbundsforholdene i randmorænemiljøet er ofte komplekse som følge af en usorteret 

blanding af materiale fra det opskubbede underlag. I Århus Amt ses ud til Kalø Vig og Ebeltoft Vig 

eksempler på bueformede sammenhængende randmorænelandskaber, der er dannet foran det 

ungbaltiske isfremstød under SØ isens maksimale udbredelse under sidste istid. Ved Lysnet og Ølst 

Bakker ses et eksempel på en formentlig under Saale istiden dannet randmoræne, der er blevet 

overskredet af NØ isen. 

Bundmorænen 

Dannes under gletscheren (subglaciale miljø)ved dens bevægelse hen over underlaget. 

Bundmorænen kommer til syne ved at isranden smelter tilbage. Bundmorænen kan forekomme i 

sammenhæng med randmorænen og vil da ligge bag denne. Bundmorænen er fortrinsvis opbygget 

af usorteret moræneler, som gletscheren har aflejret ovenpå et eksisterende landskab. I lavninger i 

landskabet kan forekomme aflejringer med smeltevandssand- og grus dannet i forbindelse med 

smeltevandsprocesser i det glaciale miljø. Bundmorænelandskabet følger det ældre landskabs form. 

Følgelig er bundmorænernes terræn fladt til bølget afhængig af det overskredne underlags relief. 

Bundmorænerne er Danmarks mest almindelige landskabsform og repræsenterer nogle af landets 

bedste landbrugsarealer. I Århus Amt er bundmorænen ligeledes den mest dominerende 

landskabsform. Landskabet SØ for Odder er et eksempel på et bølget bundmorænelandskab. Andre 

eksempler ses ved Hornslet og Hammel morænelandskaber. 

Dødislandskabet 

Dannes foran en vigende glestscherrand ved at partier af isranden, der er dækket af frismeltet 

materiale, går i stå som dødis. Efterhånden som den begravede dødis smelter vil den samlede 

landskabsoverflade i dødislandskabet sænkes. Processen benævnes arealafsmeltning. Resultatet 

bliver et landskab med småbakket terræn karakteriseret ved en del afløbsløse huller, hvor 

ferskvandsdannelser senere kan indfinde sig. Jordbundsforholdene består i øvrigt i en blanding af 

smeltevands aflejret materiale og morænesedimenter. Dødislandskaber er meget udbredt i det 

Østjyske landskab og forekommer ofte i tilknytning til bundmorænelandskaber. Større 

dødislandskaber i Århus Amt forekommer eksempelvis omkring Skanderborg i den sydlige del og 

omkring Skødstrup i den centrale del af amtet. 

12

Issøen 

Dannes i dødislandskabet ved bortsmeltning af et stort parti dødis, der ligger under terræn. Herved 

opstår en stor lavning, hvor en sø vil kunne dannes. Søen vil terrænmæssigt have en flad overflade 

og ligge i et lavere niveau end omgivelserne. Jordbundsforholdene vil foruden ferskvandsdannelser 

ofte have en smeltevands og ekstramarginal karakter. Eksempler fra Århus Amt er lavningerne ved 

Rosenholm, Galten og Georgsminde på Djursland. 

Tunneldalen 

Dannes som dale i bundmorænelandskabet under gletscheren (subglaciale miljø). Tunneldalen leder 

smeltevandet fra gletscheren frem mod isranden. Den stærke vandstrøm i smeltevandsfloden formår 

at skylle store mængder materiale bort og erodere en fure i gletscherunderlaget. I vinterperioderne 

aftager strømmen imidlertid, og ismasser presses ned i furen. Når vandstrømmen igen tiltager, vil en 

ny fure kunne dannes ved siden af den eksisterende og ved gentagne furedannelser, vil der ved isens 

bortsmeltning være dannet en egentlig tunneldal. Tunneldalene er ofte forholdsvise smalle og 

afgrænset af stejle skråninger. Dalbunden kan variere mellem flad og ujævn, og jordbunden består 

ofte i ferskvandsdannelser. Tunneldalene kan indikere isens bevægelsesretning. I den nordlige del 

af Østjylland forekommer der mange tunneldale med en orientering NØ-SV og i den sydlige del 

med en orientering Ø-V og SØ-NV. Denne orientering passer fint overens med de store isfremstød 

fra NØ og SØ under sidste istid. Man er imidlertid af den opfattelse, at de store østjyske fjorde og 

dale som eksempelvis Mariager Fjord, dalen med Glenstrup Sø (Kastbjerg Tunneldal) og Tjele 

Langsø, Nørreådalen og dalsystemet i søhøjlandet er af sådan størrelse, at de formentlig har 

eksisteret som almindelige floddale allerede i tertiærtiden (2, 5 – 65 mil. år siden). Evt. 

jordskorpebevægelser kan endvidere have været medvirkende til deres dannelse. 

Den ekstramarginale smeltevandsdal 

Dannes i det isfrie land foran gletscheren (proglaciale miljø) af smeltevand, der ikke kan forgrene 

sig frit. Smeltevandet bugter sig fra den ene dalside til den anden og skaber efterhånden en bred 

fladbundet dal. I det Østjyske landskab er flere af smeltevandsdalene anlagt i tidligere dannede 

lavninger i morænelandskabet, herunder i tunneldale. Igennem sidste istid er der under skiftende 

perioder med afsmeltning blevet skabt terrasseflader i siderne af flere af smeltevandsdalene. 

Terrassefladerne opstår ved at smeltevandsmængden skiftevis aftager og tiltager. Ved gradvis 

mindre vandføringer samles smeltevandet i de lavtliggende dele af dalen og skærer sig derved ned i 

tidligere aflejringer. De nuværende vandløb er endvidere flere steder nedskåret i de oprindelige 

flodlejrer. Jordbundsforholdene i smeltevandsdalene består for det meste i ferskvandsdannelser i 

dalbunden og velsorterde ekstramarginale aflejringer langs terrasserne. Som eksempel på en 

smeltevandsdal i Århus Amt kan nævnes Gudenådalen. På Djursland ses ved Auning eksempler på 

store smeltevandsterrasser. 

Hedesletten 

Dannes i det isfrie land foran gletscheren (proglaciale miljø) af smeltevand, der forgrener sig frit i 

mindre vandløb. Smeltevandet opbygger en svagt hældende kegleformet smeltevandslette med 

toppunkt nær gletsscherranden. Jordbundsforholdene består i velsorteret ekstramarginale 

aflejringer af overvejende sandede karakter. I Århus Amt forekommer områder med hedeslette på 

Djursland ved Tirstrup og ved Gludsted Plantage i den SV del af amtet. Gludsted Plantage er en 

mindre del af de omfattende arealer med sandede hedeslette, der karakteriserer det Vestjyske 

landskab vest for hovedopholdslinien. 

13

Erosionsdalen 

Dannes som sidedale eller kløfter, der gennemfurer siderne af tunneldalene og smeltevandsdalene. 

Ersosionsdalene er dannet under isfrie forhold med permafrost under sidste istid. Snemeltevand og 

regnvand har som følge af permafrosten løbet af på jordoverfladen de samme steder igennem mange 

år og derved ved erosion skabt små dale. Dalene er ofte korte og med stejle sider. Jordbundsmæssigt 

hænger de sammen med morænelandskaberne, de er nedskåret i. Erosionsdalene ses udbredt i hele 

Århus Amt. 

Det marine forland (Stenalderhavet) 

Dannes ved landhævning af tidligere marine områder og er karakteriseret ved store flade arealer. I 

løbet af stenalderen bredte der sig for ca. 5000 – 7000 år siden et hav (Littorinahavet), der 

forvandlede Danmark til et mere omfattende ørige, end det vi kender i dag. Siden stenalderen er 

denne havspejlsstigning imidlertid blevet overhalet af landhævningen i den nordlige del af landet, 

hvorved tidligere havbund er blevet til fastland. Landhævningen skyldes eftervirkninger af, at 

jordskorpen er blevet lettet for isens tryk. Landets sydlige del har derimod haft en i forhold til 

havspejlet nedadgående bevægelse siden stenalderen. Der går en 0-linie fra det nordlige Falster 

tværs over Fyn til Nissum Fjord i Vestjylland, hvor landet nord og syd for har haft en henholdsvis 

relativ hævning og synkning. Denne udvikling har bevirket, at der i den nordlige del af Århus Amt 

forekommer forholdsvis store arealer med marint forland mellem det oprindelige morænelandskabs 

kyster og den nuværende kyststrækning. Flere steder strækker det marine forland sig ind i øst og 

NØ vendte dale. Eksempelvis er Nørreådalen, der oprindelig har karakter af tunneldal og siden 

smeltevandsdal, i dag marint forland. Jordbundsforholdene i de marine områder består overvejende 

i marint sand og ler, der enkelte steder er overlejret af flyvesandsaflejringer. 

De inddæmmede arealer 

Kulturbestemt landskabsform dannet ved digekonstruktion og opretholdt ved grøftning og 

pumpning. Arealerne er fladbundet og lavtliggende, da de udgør tidligere havbund/søbund. 

Jordbundsforholdene er domineret af marint sand og ler. Eksempler fra Århus Amt er Kolindsund 

og Overgård. 

Jordbundsforhold 

Jordbundsforholdene i Danmark afspejler i overordnede træk isens udbredelsesmønster. I 

Østdanmark har jorderne generelt højere lerindhold, mens de mere sandede jorde er rigt 

repræsenteret vest for hovedopholdslinien. Jordbundsforholdene har betydning for 

arealanvendelsen, hvorfor de bedste dyrkningsjorde fordeler sig i Østdanmark. Indenfor det 

østdanske område kan der være stor variation som følge af de mange isfremstød og genfremstød der 

har fundet sted. Indenfor Århus Amt er følgende overordnede jordbundstyper repræsenteret: 

Moræneaflejringer 

Moræne dækker over et gletscher aflejret materiale og består i en usorteret blanding af ler, silt, 

sand, grus og sten. 

Moræneler 

Moræneleret har et relativt højt lerindhold og er den mest udbredte jordbundstype i Østdanmark. De 

gode dyrkningsjorde i Danmark er nært relateret til denne jordtype. Moræneleret er endvidere den 

mest dominerende jordbundstype i Århus Amt og ses udbredt i den centrale og sydlige del af amtet. 

14

Moræne sand- og grus 

Denne jordtype domineres af sandede og grusede materiale. I Århus Amt er jordbundstypen udbredt 

på den nordlige og centrale del af Djursland. 

Smeltevandsaflejringer 

Materialer aflejret af smeltevand fra gletsschere er sorteret i tydelige lag og inddeles i følgende 

sedimentære typer efter kornstørrelse: 

Smeltevandsand- og grus 

Denne jordbundstype er den mest udbredte i Vestdanmark og forekommer endvidere i stor mængde 

i Nordjyllands Amt syd for Limfjorden. I Århus Amt er typen udbredt i den nordlige del nær 

grænsen til Nordjylland Amt samt i den SV del nær hovedopholdslinien. 

Smeltevandsler 

I Århus Amt ses typen udbredt på det SV Djursland. 

Ekstramarginale aflejringer 

Smeltevandsaflejringer, der er afsat af smeltevandsfloder foran isranden. Jordtypen er meget 

udbredt i Vestdanmark. I Århus Amt forekommer typen som et bælte henover det sydlige og 

vestlige Djursland samt som spredte partier i den centrale og vestlige del af amtet. 

Marint sand og ler 

De marine aflejringer udgør tidligere bundsedimenter. Aflejringernes karakter varierer fra 

lerholdige/organiske bundsedimenter i tidligere bugter og vige til sand og grus på steder, der har 

vendt ud mod mere åbne farvande. Jordbundstypen er mest udbredt i det nordlige Jylland. I Århus 

Amt er jordtypen mest udbredt i den nordlige del af amtet grænsende til Nordjyllands Amt samt på 

Anholt og Samsø. 

Flyvesand 

Materiale der er eroderet, transporteret og aflejret af vinden. Ved større ophobninger dannes klitter. 

Jordbundstypen ses udbredt som langstrakte bælter lang Jyllands vestkyst og forekommer ofte i 

tilknytning til marine aflejringer. I Århus Amt ses spredte partier tæt ved kysten af det nordlige 

Djursland samt på Anholt. 

Strandvolde 

Materiale bestående i sand, grus og sten, der er eroderet, transporteret og aflejret af havet. Havet har 

siden stenalderen eroderet i istidslandskabets udsatte kyster og udformet klinter, hvorfra materiale 

er blevet ført væk og brugt til opbygning af strandvolde langs mere rolige kyststrækninger. 

Strandvolde forekommer som spredte partier i tilknytning til områder med marine aflejringer flere 

steder i Århus Amt. 

Ferskvandsdannelser 

Materiale der er aflejret i ferskvandsmiljøer og ofte i tilknytning til lavbundsarealer. 

Ferskvandsdannelserne kan være sammensat af både organisk materiale som plante- og dyrerester 

og uorganisk materiale. Jordbundstypen ses udbredt i hele Århus Amt. 

15

Prækvartære aflejringer 

Materiale der er ældre end kvartære aflejringer, dvs. ældre end 2, 5 millioner år. Der er meget få af 

disse aflejringer i landet som helhed. I Århus Amt ses et større parti ved Lysnet og Ølst Bakker 

centralt i amtet samt enkelte mindre partier langs kysten. 

16

Oversigtskort over naturgeografiske regioner 

17

Tabel med naturgeografiske regioner 

NG region 

nr. NG Region navn Kode NG region nr. NG Region navn Kode 

1 Skalsådalen Gbab 49 Salten Ådal Gggb 

2 Skjellerup Morænelandskab Agaa 50 Mossø Sølandskab Ehdb 

3 Assens Morænelandskab Ageb 51 Ry Dødislandskab Dfd 

4 Kastbjerg Tunneldal Hgab 52 Jeksen Morænelandskab Afbb 

5 Purhus Morænelandskab Afab 53 Skanderborg Morænelandskab Ageb 

6 Spentrup Morænelandskab Ag(e/f) 54 Hørning Morænelandskab Afaa 

7 Randers Morænelandskab Aff 55 Tranbjerg Dødislandskab Dfd 

8 Randers Fjord Kca 56 Holme Randmoræne Cfeb 

9 Holbæk Morænelandskab Aff 57 Malling Randmoræne Cfeb 

10 Ærum Morænelandskab Agaa 58 Solbjerg Sølandskab Hfba 

11 Nørreådalen Kbab 59 Virring Morænelandskab Af(e/f)a 

12 Mammen Morænelandskab Afab 60 Skanderborg Sølandskab Hhdb 

13 Svinding Morænelandskab Agcb 61 Tebstrup Bakkelandskab Xfeb 

14 Gudenådalen Khab 62 Hovedgård Dødislandskab Dfda 

15 Stevnstrup Morænelandskab Age 63 Åkær Å Smeltevandsdal Ghab 

16 Helstrupdalen Ghab 64 Odder Morænelandskab Afea 

17 Randers Morænelands Affb 65 Gylling Næs Afa 

18 Assentoft Morænelandskab Aff 66 Sondrup Randmoræne Cgcb 

19 Væth Morænelandskab Afab 67 Brigsted Moræneflade Afbb 

20 Lysnet Randmorænelandskab CXeb 68 Alrø Afb 

21 Alling Å Tunneldal Hhab 69 Tranebjerg Randmoræne Chdb 

22 Gudenådalen Ghab 70 Stavns Fjord Kca 

23 Thorsø Morænelandskab Af(e/f)b 71 Nordby Randmoræne Cgbb 

24 Gjern Å Tunneldal Hfgb 72 Fjellerup Kystlandskab Kcaa 

25 Lilleådalen GHab 73 Gjerrild Nordstrand Kcab 

26 Hornslet Morænelandskab Afea 74 Vivild Morænelandskab Afe 

27 Rosenholm Ådal Nbab 75 Glesborg Morænelandskab Aadb 

28 Mørke Morænelandskab Afea 76 Ærum-Djurs Morænelandskab Aeab 

29 Skødstrup Dødislandskab Dfda 77 Veggerslev Ådal Gbaa 

30 Egå Tunneldal Hfab 78 Hammelev Morænelandskab Aefb 

31 Hinge Sø tunneldal Hhgb 79 Kolindsund Mca 

32 Silkeborg Dødislandskab Dfda 80 Grenå Kyst Kcaa 

33 Funder Ådal Ghab 81 Trustrup Morænelandskab Ageb 

34 Silkeborg Sølandskab Ghab 82 Skodå Ådal Ghaa 

35 Hørup Morænelandskab Ag(e/f)b 83 Pederstrup Morænelandskab Affb 

36 Linø Smeltevandsdal Gggb 84 Tirstrup Hedeslette Eha 

37 Løsby Morænelandskab Affa 85 Thorsager smeltevandsterrasse Jh(a/f)b 

38 Lynbygård tunneldal Nfab 86 Auning Smeltevandsterrasse Jha 

39 Hammel Morænelandskab Aff 87 Rønde Randmoræne Cfeb 

40 Sorring Morænelandskab Afeb 88 Mols Bjerge/Ebeltoft Randmoræne Cgdb 

41 Århus Morænelandskab Afbb 89 Stubbe Sø Kcab 

42 Århus Ådal Hbab 90 Hyllested Morænelandskab Aedb 

43 Knudå Sølandskab Gggb 91 Elsegårde Morænelandskab Afbb 

44 Gammel Ry Morænelandskab Agdb 92 Skødshoved Randmoræne Cgeb 

45 Them Morænelandskab Agdb 93 Vrinners Morænelandskab Afea 

20

46 Gludsted Plantage Eha 94 Helgenæs Morænelandskab Agdb 

47 Bryrup Tunneldal Hggb 95 Anholt Kada 

48 Vinding Morænelandskab Ag(e/f) 96 Tunø Acbb 

21

NG-regioner Århus Amt 

1) Gbab – Skalsådalen 

Smeltevandsdalen breder sig ind i Århus, Nordjyllands og Viborg amter med den østlige del 

beliggende i Århus Amt. Smeltevandsdalen har hesteskoform og løber fra Nørreådalen i syd til 

Hjarbæk Fjord i NV. I den NV del ved Hærup Sø afgrænses regionen imidlertid. Dette skyldes, at 

det sidste stykke af smeltevandsdalen mellem Hærup Sø og Hjarbæk Fjord er overlejret af marint 

forland og således dannelsesmæssigt forskellig fra resten af smeltevandsdalen. Smeltevandsdalen 

afgrænses mod øst og vest af hævede morænelandskaber. Regionen har en udstrækning på ca. 35 

km og er på det bredeste sted op til 3,5 km bred. Der er tale om en ådal, da Skals Å har sit forløb 

gennem dalen. Åen har sit udspring vest for Tuemose, hvorfra den løber mod Hjarbæk Fjord i NV. 

Regionen udgøres af en fladbundet dal. Flere steder langs dalens sider ses i kote 17 – 20 og i mindre 

grad i kote 8 – 9 rester af terrasser fra tidligere glaciale afsmeltningsstadier. Erosionsdale er enkelte 

steder nedskåret i dalens sider og terrasser. Jordbundsforholdene domineres af ferskvandsdannelser. 

Langs siderne af dalen forekommer i forbindelse med terrasseresterne ekstramarginale aflejringer 

og smeltevandssand- og grus samt i mindre grad moræneler. De lavest beliggende dele af dalen er i 

tilknytning til åløbet. Udspringet er ca. i kote 15, hvorfra åen falder til Hjarbæk Fjord (ca..kote 5 

ved Hærup Sø). I den sydlige del af dalen falder terrænet til ca. kote 2 i tilknytning til et mindre 

vandløbs (Vejlebæk) tilløb til Nørre Å. Flere steder er dalen og terrasserne afgrænset mod de 

hævede morænelandskaber af skrænter med hældninger på op til over 12 gr. Vandelementerne 

består foruden Skals Å af Vejlebæk i syd og Kousted og Tjele åer, der begge løber til Skals Å fra de 

omkringliggende morænelandskaber samt flere mindre tilløbende bække. I den nordlige del er en 

sø, Klejstrup Sø. Flere steder langs dalbunden ses eng- og moseområder, hvilket mest tydeligt 

fremtræder i den SØ del. De landskabsdannende processer tilskrives det glaciale afsmeltningsmiljø, 

hvor strømmende smeltevand igennem flere stadier har skabt en fladbundet ekstramarginal 

smeltevandsdal med terrasser. Efterfølgende har postglaciale fluviale processer overlejret dalbunden 

med ferskvandsaflejringer. Enkelte steder har fluviale processer skabt erosionsdale. Kompleksiteten 

af regionen er høj som følge af mange skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12gr. 

2) Agaa – Skjellerup Morænelandskab 

Morænelandskab beliggende syd for Mariager Fjord og Hobro med ca. 2/3 af regionen indenfor 

Nordjyllands Amt og 1/3 indenfor Århus Amt. Mod øst afgrænses regionen af Assens 

Morænelandskab, mod vest af Skalsådalen og mod syd af Kastbjerg Tunneldal. Landskabet består 

overvejende i smeltevandsaflejringer. I den vestlige del syd for Nørre Onsild forekommer et 

dødislandskab. Flere steder nær grænserne til Mariager Fjord i nord og tunneldalen i syd er 

nedskåret erosionsdale i plateauet. Jordbundsforholdene er som i morænelandskabet øst for 

domineret af aflejringer af smeltevandssand- og grus. Centralt i regionen og i den vestlige del 

forekommer partier med moræneler. Spredt rundt på plateauet forekommer små partier med 

ferskvandsdannelser og morænesand- og grus. Terrænet er karakteriseret som en flade beliggende i 

ca. kote 45 – 50. Enkelte terrænmæssige variationer forekommer i form af et lokalt storbakket 

område ved Nonneholt i øst og et småbakket område syd for Nørre Onsild i vest. I mange af 

erosionsdalene og i overgangen til Mariager Fjord overstiger hældningerne 12 gr. Landskabet 

indeholder få vandelementer i form af korte bække, der løber i flere af erosionsdalene. De 

landskabsdannende processer er glacialt betinget, hvor smeltevandsaflejringer har overlejret et 

bundmorænelandskab. Kompleksiteten af regionen er moderat som følge af at ca. 25 % af jorden 

afviger fra den dominerende type. 

22

3) Ageb – Assens Morænelandskab 

Morænelandskabet er beliggende i det NØ hjørne af amtet med det yderste område syd for Hadsund 

hørende til Nordjyllands Amt. Mod vest grænser regionen op til Skjellerup Morænelandskab og 

mod nord afgrænses området af Mariager Fjord, der oprindelig er dannet som en tunneldal. Mod øst 

afgrænses regionen af marint forland og mod syd af Kastbjerg Tunneldal. Morænelandskabet 

brydes tre steder af randmorænelandskaber, hvilket terrænmæssigt giver regionen en storbakket 

karakter. Markante sammenhængende randmorænelandskaber forekommer SØ for Mariager ved 

grænsen til morænelandskabet mod vest og SØ for Hadsund ved overgangen til det flade marine 

forland i øst. Umiddelbart syd for Assens forekommer et mindre markant sammenhængende 

randmorænelandskab og øst for byen forekommer tillige en smal indskåret bræmme med marint 

forland. I overgangene til de omkringliggende lavtliggende regioner er flere steder nedskåret 

erosionsdale. Jordbundsforholdene domineres af smeltevandssand- og grus. Lokalt forekommer 

partier med moræneler, ferskvandsdannelser og smeltevandsler. Enkelte steder forekommer marint 

sand og ler i overgangen til Mariager Fjord. I den vestlige del af regionen er store dele af terrænet 

ved randmorænen beliggende i kote 60 til 85 og kulminerer ved Sølehøj i kote117. Terrænet ved 

den centralt beliggende randmoræne er overvejende imellem kote 40 og 60 med Simonshøj i kote 

68 som højeste punkt. Randmorænen i den østlige del af regionen er beliggende imellem kote 30 og 

44 med højeste punkt i kote 56 (Hanehøj). Det lavest beliggende område i regionen er den indskåret 

bræmme med marint forland øst for Assens i kote 2. Den resterende del af regionen er overvejende 

beliggende imellem kote 20 og 60. Regionen indeholder mange skråninger med hældninger på 6-12 

gr. overvejende i randmorænemiljøerne. Vandelementerne udgøres af Kastbjerg Å, der løber fra 

tunneldalen i syd til Mariager Fjord i nord, samt mose- og engarealer i tilknytning til denne. 

Desuden forekommer flere mindre bække i tilknytning til erosionsdalene. De landskabsdannende 

processer tilskrives det glaciale miljø, hvor randmorænebakker er blevet overlejret af 

smeltevandsaflejringer, samt i mindre grad det marine og fluviale miljø. Kompleksiteten af regionen 

er høj som følge af mange bakker med hældninger over 6 gr. 

4) Hgab – Kastbjerg Tunneldal 

Langstrakt NØ - SV orienteret tunneldal beliggende i Århus og Nordjyllands amter syd for Assens 

Morænelandskab og Skjellerup Morænelandskab. Mod øst afgrænses tunneldalen af marint forland, 

mod vest af Skalsådalen og mod syd af morænelandskaberne omkring Randers, Purhus og 

Spentrup. Fra øst til vest har tunneldalen en udstrækning på ca. 30 km og en bredde varierende fra 

ca. 600 m op til ca. 3km på det bredeste sted. Der er tale om en ådal, da to vandløb har deres forløb 

gennem dalen. Vandskellet er umiddelbart vest for Kjellerup Hovedgård, hvorfra Kastbjerg Å løber 

mod øst til Mariager Fjord, og Østerkær Bæk løber mod vest til Skals Å. Tunneldalsforløbet er to 

steder brudt af ”øer” (rester) af yngre moræne aflejringer ved Vester Tørslev og Kjellerup 

Hovedgård. I overgangene til de tilgrænsende morænelandskaber er flere steder nedskåret 

erosionsdale. Jordbundsforholdene domineres svagt af smeltevandssand- og grus, der overvejende 

forekommer som langstrakte partier langs dalens sider. Ferskvandsdannelser ses udbredte som lange 

sammenhængende bælter i dalbunden, der i den østlige del er sammenhængende med 

ferskvandsdannelser i morænelandskabet mod nord. I tilknytning til øerne med moræne aflejringer 

forekommer moræneler. Nær dalens grænse til Skalsådalen i vest ses små partier med 

ekstramarginale aflejringer. Terrænet i tunneldalen er over store strækninger karakteriseret ved en 

fladbundet ådal. Der ses dog omkring vandskellet og i tilknytning til moræneøerne en terrænmæssig 

variation. Fra vandskellet beliggende i ca. kote 35 falder ådalen mod øst til en flade beliggende 

mellem kote 6 og 18. Fra vandskellet mod vest falder ådalen til en snæver ådal beliggende i kote 10 

– 13. Lokalt på moræneøerne ses højder op til kote 55 (Højbo) og kote 46 (Tørslevstenen). I 

områderne ved og nær moræneøerne samt langs den snævre ådal i den vestlige del afgrænses ådalen 

23

af dalsider med hældninger på op til over 12 gr. Vandelementerne udgøres foruden Kastbjerg Å og 

Østerkær Bæk af to søer, Glenstrup Sø og Kjellerup Sø samt partier med enge og moser langs 

vandløbene. De landskabsdannende processer henføres til det subglacialemiljø, hvor smeltevand fra 

ismassen har eroderet underlaget. Tunneldalen har oprindelig udgjort en langstrakt 

sammenhængende tunneldal med tunneldalen ved Tjele Langsø længere mod vest, men er 

efterfølgende blevet afskåret fra denne ved dannelsen af Skalsådalen. I mindre grad har fluviale 

processer været landskabsdannende. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 

25 % af jorden afviger fra den dominerende type, og det overvejende i form af ferskvandsdannelser. 

5) Afab – Purhus Morænelandskab 

Morænelandskabet ligger i Århus og Nordjyllands amter og grænser mod øst op til Spentrup 

Morænelandskab, der har en anden jordbundsmæssig sammensætning. Mod nord afgrænses 

regionen af Glenstrup Sø og mod vest og syd af Skalsådalen. Morænelandskabet består i 

smeltevandsaflejringer og bundmoræneaflejringer. I den centrale del omkring Fårup Mark og 

Handest Hede forekommer et område med dødisrelief. Regionen indeholder enkelte erosionsdale i 

overgangen til Skalsådalen, og umiddelbart syd for dødisområdet gennemskærer en Ø-V orienteret 

erosionsdal plateauet. Jordbundsforholdene domineres af moræneler, der ses udbredt i den sydlige 

og centrale del. Store partier med smeltevandssand- og grus ses i den centrale og nordlige del, mens 

mindre partier med morænesand- og grus samt ferskvandsdannelser er spredt over hele regionen. 

Terrænet har over det meste af regionen fladt til småbakket karakter og er beliggende i kote 35 til 

55. I den gennemskærende erosionsdal falder terrænet fra ca. kote 30 i den østlige del til ca. kote 15 

ved overgangen til Skalsådalen. Der er få skrænter med hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. 

Vandelementerne er få og udgøres af bække, der løber i nogle af erosionsdalene. De 

landskabsdannende processer tilskrives det glaciale miljø, hvor smeltevandsaflejringer delvist 

overlejrer bundmoræneaflejringer. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 

25 % af jorden afviger fra den dominerende type. 

6) Ag(e/f) – Spentrup Morænelandskab 

Morænelandskabet afgrænses mod øst og syd af Randers (nord) Morænelandskab, der har en anden 

jordbundsmæssig sammensætning. Mod nord afgrænses regionen af Kastbjerg Tunneldal og mod 

vest af Purhus Morænelandskab. Regionen består overvejende i yngre smeltevandsaflejringer, og i 

den østlige del forekommer et sammenhængende randmorænelandskab, der strækker sig ind i den 

syd for liggende region. Erosionsdale er nedskåret i landskabet øst for Dyrby i overgangen til 

tunneldalen og i den vestlige del ved Asferg, hvor dalen strækker sig ind i den tilgrænsende region. 

Jordbundsforholdene er domineret af smeltevandssand- og grus, og regionen udgør den sydlige del 

af et større område strækkende sig til Limfjorden, hvor denne jordtype er dominerende. Regionen 

hænger således jordbundsmæssigt sammen med regionerne omkring Assens og Skjellerup kun 

adskilt af en tunneldal. Mindre partier med ferskvandsdannelser og moræneler forekommer 

overvejende i den vestlige del. Terrænet er let bølget over store strækninger. I et mindre område SV 

for Gassum har terrænet mere fladekarakter. I randmorænemiljøet ved Stolsbjerg Høje og Mostrup 

forekommer mere storbakket terrænformer. I erosionsdalene forekommer skrænter med hældninger 

på >12 gr. Højderne af det bølgede morænelandskab varierer mellem kote ca. 35 og 55. I 

randmorænelandskabet er højder op til kote 99 (Vorhøj). Vandelementer optræder mest i den SV 

del af regionen i form af flere mindre bække samt Kousted Å. Åen samt Kåtbæk løber til 

Skalsådalen. Mindre områder med mose og eng ses i tilknytning til nogle af vandløbene. De 

landskabsdannende processer tilskrives det glaciale miljø, hvor smeltevandsaflejringer har 

overlejret et bundmorænelandskab. 

24

7) Aff – Randers (nord) Morænelandskab 

Morænelandskab beliggende syd for Kastbjerg tunneldal og Purhus Morænelandskab, vest for det 

marine forland ved Randers Fjord, øst for Skalsådalen og umiddelbart nord for Gudenåens udløb. 

Regionen ligger i vinkelform SØ for Spentrup Morænelandskab, der har en anden jordbundsmæssig 

sammensætning. Morænelandskabet består hovedsageligt i yngre bundmoræneaflejringer. I den 

østlige del forekommer et sammenhængende randmorænelandskab, der fortsætter ind i Spentrup 

Morænelandskab. Mindre tunneldalsformationer forekommer i SV ved Fussing Sø og i øst langs 

Tvede Å. Mindre erosionsdale forekommer langs regionens overgange til de omkringliggende 

lavtliggende områder. Jordbundsforholdene består overvejende i moræneler. Partier med 

smeltevandsand- og grus forekommer i den NØ del af regionen og i den vestlige del. 

Ferskvandsdannelser ses spredt i de lavtliggende områder og i tilknytning til flere af de nedskårne 

erosionsdale. Den mest dominerende terrænform er de bølgede bakker, der ses mest udbredte i den 

NØ del mellem Havndal og Øster Tørslev, den SØ del mellem Tvede og Gimming, og i den SV del 

mellem Randers og Øster Bjerregrav. Storbakket terrænformer ses ved Hald i 

randmorænelandskabet. I flere af erosionsdalene og i tunneldalene ses skråninger med hældninger 

på op til over 12 gr. Højderne i landskabet varierer mellem kote ca. 50 – 70 i det bølgede landskab 

til kote 104 ved Hald på randmorænen. Vandelementerne udgøres primært af korte vandløb i 

tilknytning til erosionsdalene, og Fussing Sø og Tjele Å i tilknytning til tunneldalene. NØ for Hald 

løber Øster Tørslev Å fra Gjerlev Kær til det marine forland i øst. De landskabsdannende processer 

tilskrives det glaciale miljø og i mindre grad det fluviale. 

8) Kca – Randers Fjord 

Stort sammenhængende forgrenede område med hævet marint forland strækkende sig fra Mariager 

Fjord i nord, Randers Fjord i vest, Auning i syd og Hevring Hede i øst. Centralt i regionen er et 

hævet morænelandskab ved Ørsted, der udgør en anden NG-region. Grænsende til havet 

forekommer der i den østlige del af regionen ved Hevring Hede klitdannelser, mens der i den NØ 

del ved Overgård er et tørlagt inddæmmet areal. Jordbundsforholdene er præget af landhævningen 

og består overvejende i aflejringer af marint sand og ler. Langs overgangene til de tilgrænsende 

morænelandskaber forekommer flere steder langstrakte smalle partier med moræneler og 

smeltevandssand- og grus samt i mindre grad ekstramarginale aflejringer. Nær udløbene fra 

tilgrænsende åer og bække forekommer ofte mindre partier med ferskvandsdannelser. Endvidere ses 

enkelte steder flyvesandsaflejringer samt ved Hevring Hede tillige strandvoldsdannelser. 

Størstedelen af regionen udgøres af en lavtliggende flade beliggende i kote 0 til ca. 3. Fladen 

afgrænses mod de omkringliggende morænelandskaber af skråninger, der enkelte steder fremtræder 

som reilkte kystskrænter med hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. Vandelementerne udgøres af flere 

mindre bække og et ofte fintmasket net af grøfter og kanaler. Regionen er præget af relativt unge 

landskabsdannende processer, herunder overvejende marine og i mindre grad fluviale og æoliske. 

9) Aff – Holbæk Morænelandskab 

Mindre hævet morænelandskab beliggende i den østlige del af regionen med hævet marint forland 

tæt ved kysten til Kattegat. Regionen består overvejende i moræneaflejringer samt et lille område 

med usammenhængende randmorænelandskab i den SØ del, et område med klit i den sydlige del og 

en smal nedskåret erosionsdal med marint forland i den østlige del. Mindre erosionsdale er 

nedskåret i overgangene til det omkringliggende marine forland. Jordbundsforholdene er domineret 

af moræneler med enkelte små partier med smeltevandsler og smeltevandssand- og grus. Terrænet 

har en bølget karakter og stiger fra ca. kote 17 – 22 i den sydlige del omkring Ørsted til ca. kote 32 

– 45 i den nordlige del. Den østlige del af regionen udviser en større terrænmæssig variation, da 

landskabet øst for Holbæk gennemskæres af en erosionsdal beliggende i kote 3 (Ingerslev Å). 

25

Regionen afgrænses mod det flade marine forland af skrænter i den NØ del ved Ryderne (>12 gr.), i 

den vestlige del ved Udby (>12 gr.) og syd og nord for Kare (0 – 6 gr.). Vandelementerne i 

regionen udgøres af Ingerslev Å samt engarealer i tilknytning til denne. Enkelte steder forekommer 

korte bække, der løber fra det hævede morænelandskab til det marine forland. De 

landskabsdannende processer består overvejende i glaciale processer samt i mindre grad marine og 

fluviale processer. 

10) Agaa – Ørum Morænelandskab 

Morænelandskabet er beliggende i Viborg og Århus amter og afgrænses mod øst af Skalsådalen, 

mod nord og vest af tunneldalen ved Tjele Langsø og mod syd af Nørreådalen. Landskabet består i 

smeltevands- og moræneaflejringer. Flere steder i overgangene til de omkringliggende dale ses 

erosionsdale nedskåret i plateauet. Jordbundsforholdene domineres af smeltevandsand- og grus, der 

ses udbredt i hele regionen. Større partier med morænesand- og grus og moræneler forekommer i 

henholdsvis den vestlige og sydlige del af regionen. Terrænet har fladekarakter og ligger over store 

dele af regionen i kote 50-60. I tilknytning til flere af erosionsdalene ses skråninger med hældninger 

på 6-12 gr. og >12 gr. Vandelementerne udgøres af mindre bække, der løber i nogle af 

erosionsdalene. De landskabsdannende processer er glacialt betinget, hvor et antageligt tidligere 

bundmorænelandskab er blevet overlejret af smeltevandsaflejringer. Kompleksiteten af regionen er 

moderat som følge af, at ca. 25 % af jorden afviger fra den dominerende type. 

11) Kbab – Nørreådalen 

Regionen udgøres af en smal langstrakt stenalderhavs - fjord der breder sig fra Gudenådalen i øst til 

Faldborgdalen (Viborg Amt) i vest. Mod nord og syd afgrænses fjorden af højtliggende 

morænelandskaber, og midtvejs i forløbet støder den op til Skalsådalen. Regionen har en 

udstrækning på ca. 35 km og er op til 3,5 km bred med dalsider. Der er tale om en ådal, da Nørreå 

løber gennem dalen fra vest mod øst. Regionen består foruden det hævede marine forland i 

langstrakte smalle terrassepartier, der ligger i niveauer mellem kote 10 og 30 langs dalbunden. 

Disse terrasser er rester af landskabsformer skabt af tidligere smeltevandsfloder, der har løbet 

gennem dalen. Erosionsdale er enkelte steder nedskåret i dalens sider og terrasser. Midtvejs i 

dalforløbet nær tilløbet fra Skalsådalen forekommer en enkeltstående bakke, der er en erosionsrest 

af et morænelandskab. Jordbundsforholdene domineres af ferskvandsdannelser. Langs siderne af 

dalen forekommer i forbindelse med terrasserne flere steder ekstramarginale aflejringer. Endvidere 

forekommer smeltevandssand- og grus og moræneler i tilknytning til terrasserne. Erosionsresten af 

morænelandskabet består udelukkende i moræneler. Dalbunden udgøres af en langstrakt flade med 

de lavtliggende dele i tilknytning til åløbet. I den vestlige del er åen i ca. kote 4 faldende til ca. kote 

1 i den østlige del. Flere steder er dalen og terrasserne afgrænset mod de hævede morænelandskaber 

af skrænter med hældninger på op til over 12 gr. Vandelementerne består foruden Nørreå af en 

række bække, der løber til åen fra de omkringliggende morænelandskaber og mindre sidedale. Flere 

steder langs dalbunden ses eng- og moseområder, hvilket mest tydeligt fremtræder i den centrale og 

østlige del. De landskabsdannende processer har oprindeligt været glacialt betinget, idet 

Nørreådalen menes at være en tunneldal. Efterfølgende har dalen fået karakter af smeltevandsdal, 

da smeltevandsfloder igennem flere stadier fra skiftende retninger har gennemstrømmet dalen og 

skabt de i dag synlige terrasser langs dalsiderne. Senere i dannelsesforløbet har stenalderhavet bredt 

sig og skabt en langstrakt fjord i dalen. Denne er efter landhævningen ved fluviale processer endelig 

blevet overlejret af ferskvandsaflejringer. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af mange 

skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12gr. 

26

12) Afab – Mammen Morænelandskab 

Morænelandskabet er beliggende i Viborg og Århus amter og afgrænses mod øst af Helstrupdalen, 

mod nord af Nørreådalen, mod vest af Faldborgdalen og mod syd af Gudenådalen. Landskabet 

består overvejende i yngre bundmoræneaflejringer. En smal Ø-V orienteret tunneldal 

gennemskærer den nordlige del af regionen og i den SV del ses et område med dødisrelief. Mange 

steder i overgangene til de omkringliggende dale ses erosionsdale nedskåret i plateauet. 

Jordbundsforholdene domineres af moræneler, der ses udbredt over hele plateauet. Langs 

overgangene til Gudenådalen i syd og Faldborgdalen i vest forekommer langstrakte partier med 

smeltevandssand- og grus. I overgangen til Faldborgdalen ses endvidere partier med 

ekstramarginale aflejringer. I tilknytning til tunneldalen ses langstrakte partier med 

ferskvandsdannelser. Terrænet har i størstedelen af regionen fladekarakter og ligger imellem kote 

ca. 50 og 70. I tunneldalen er dalbunden beliggende i kote ca. 20 til 40. I den SV del af regionen 

omkring Vindum Hede har terrænet en mere småbakket karakter. I tilknytning til erosionsdalene og 

tunneldalen ses mange steder skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. Vandelementerne 

udgøres af bække, der løber i tunneldalen samt nogle af erosionsdalene. De landskabsdannende 

processer er glacialt betinget, idet landskabet udelukkende består i yngre moræne aflejringer. Den 

Ø-V orienteret tunneldal har muligvis været en del af et større tunneldalssystem, der har inkluderet 

Nørreådalen. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at regionen indeholder flere 

skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. 

13) Agcb – Svinding Morænelandskab 

Morænelandskabet har en lille udstrækning og ligger som en halvø omkranset af lavtliggende 

arealer i form af Skalsådalen mod NV, Nørreådalen mod syd og en mindre tunneldal ved Fussing 

Sø mod NØ. I den østlige del er landskabet sammenhængende med Randers (nord) 

Morænelandskab, men adskiller sig jordbunds- og terrænmæssigt fra dette. Landskabet består i 

smeltevandsaflejringer, der formentlig overlejrer moræneaflejringer. Erosionsdale er nedskåret i 

landskabet i overgangene til ådalene mod NV og syd. En større erosionsdal gennemskærer næsten 

den vestlige del af regionen, mens én erosionsdal i den østlige del danner grænse til Randers (nord) 

Morænelandskab. Jordbundsforholdene er domineret af smeltevandssand- og grus. I den østlige del 

nær grænsen til Randers Morænelandskab forekommer et parti med moræneler, der strækker sig ind 

i den tilstødende region. Den mest dominerende terrænform er fladen, der ses udbredt fra Tindbæk i 

vest til Sankt Keldsgård i øst. Det er beliggende i ca. kote 50 i den vestlige del og stiger til ca. kote 

65 i den østlige del. Mod de omkringliggende ådale afgrænses landskabet af hældninger på op til 

mere end 12 gr. I den østlige del af regionen har terrænformen mere karakter af storbakket. 

Hældningerne til de tilgrænsende dale er mindre og terrænet kulminerer ved Lundshøj i kote 76. 

Vandelementerne udgøres af mindre bække, der løber i nogle af erosionsdalene samt Lillesø i den 

østlige del. De landskabsdannende processer tilskrives det glaciale miljø, hvor 

smeltevandsaflejringer formentlig har overlejret tidligere bundmoræneaflejringer. Kompleksiteten af 

regionen er høj som følge af mange hældninger større end 6 gr. overvejende i overgangen mellem 

plateauet og de lavtliggende dale samt i erosionsdalene. 

14) Khab – Gudenådalen 

Regionen udgøres af en smal stenalderhavs – fjord, der breder sig fra den nuværende Randers Fjord 

i øst til Langå (by) og Lilleåens udløb i SV. Mod nord og syd afgrænses fjorden af højtliggende 

morænelandskaber og langs vestbredden grænser forløbet to steder op til nabodale (Nørreådalen og 

Helstrupdalen). Fjorden har en udstrækning på ca. 15 km og er op til 3 km bred. Der er tale om en 

ådal, da Gudenåen løber gennem dalen fra vest mod øst. Gudenåen har sit udspring i Vejle Amt, og 

regionen udgør således kun den yderste lille del af dalforløbet. Regionen består foruden det hævede 

27

marine forland i langstrakte smalle terrassepartier, der ligger i niveauer mellem kote 9 og 20, 

enkelte helt op til kote 35-40 langs dalbunden. Disse terrasser er rester af landskabsformer skabt af 

tidligere smeltevandsfloder, der har løbet gennem dalen. Erosionsdale er enkelte steder nedskåret i 

dalens sider og terrasser. Jordbundsforholdene er svagt domineret af ekstramarginale aflejringer, 

der ses udbredt på terrasserne langs siderne af dalen. Langstrakte smalle partier med 

smeltevandssand- og grus forekommer flere steder på skråningerne mellem terrasserne og de 

bagvedliggende morænelandskaber. Ferskvandsdannelser forekommer i et langstrakt bælte gennem 

den centrale del af dalen. I den NØ del nær åens udløb til Randers Fjord forekommer et større parti 

med marint sand og ler. Dalbunden udgøres af en langstrakt flade med de lavtliggende dele i 

tilknytning til åløbet. I den SV del er åen i ca. kote 1,5 faldende til Randers Fjord i den østlige del. 

Flere steder er dalen og terrasserne afgrænset mod de hævede morænelandskaber af skråninger med 

hældninger på op til over 12 gr. Vandelementerne udgøres af Gudenåen samt flere mindre 

tilstrømmende vandløb til denne. Flere steder i dalbunden forekommer partier med eng og mose. De 

landskabsdannende processer har oprindeligt været glacialt betinget, idet smeltevandsfloder 

igennem flere stadier har gennemstrømmet dalen og skabt de i dag synlige terrasser langs 

dalsiderne. Efterfølgende har stenalderhavet bredt sig og skabt en fjord i dalen. Denne er efter 

landhævningen ved fluviale processer endelig blevet delvist overlejret af ferskvandsaflejringer. 

Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 25 % af jorden afviger fra den 

dominerende type, og at mange af skråningerne har hældninger på 6-12 gr. og >12gr. 

15) Age – Stevnstrup Morænelandskab 

Lille morænelandskab, der ligger som en ø, omkranset af Nørreådalen mod nord, Helstrupdalen 

mod vest og Gudenådalen mod syd og øst. Morænelandskabet består i yngre moræne aflejringer. 

Jordbundsforholdene er domineret af smeltevandssand- og grus. I den sydlige del forekommer 

højtliggende partier med moræneler og prækvartære aflejringer i overgangen til Gudenådalen. 

Terrænet karakteriseres som storbakket med de højtliggende områder ved Grensten i kote 67 i den 

sydlige del og Helstrupgård i kote 41 i den nordlige del. I overgangene til de tilgrænsende ådale 

forekommer flere steder stejle skråninger, der dog karakteriseres i beskrivelserne af dalregionerne. 

Morænelandskabet er uden betydelige vandelementer. De landskabsdannende processer er glacialt 

betinget, idet landskabet er blevet afskåret fra områder mod nord og syd med samme 

jordbundsmæssige sammensætning af smeltevandsfloderne i de omkringliggende dale. 

16) Ghab – Helstrupdalen 

Kort smeltevandsdal med terrasser, der løber fra Nørreådalen i nord til Gudenådalen i syd. Mod øst 

og vest afgrænses dalen af højtliggende morænelandskaber. Dalen har en udstrækning på ca. 4,5 km 

og er på det bredeste sted ca. 2 km. Jordbundsforholdene domineres af ekstramarginale aflejringer, 

der findes i dalbunden og på terrasserne. Endvidere forekommer i dalbunden en langstrakt smal 

bræmme af ferskvandsdannelser. På terrasserne forekommer foruden ekstramarginale aflejringer 

mindre partier med moræneler, smeltevandssand- og grus samt ferskvandsdannelser. Dalbunden har 

fladekarakter og hælder fra kote ca. 9 i nord til kote ca. 3 i syd. Terrasserne er i flere niveauer 

mellem kote ca. 23 og 9 og afspejler forskellige glaciale afsmeltningsstadier. Flere steder er dalen 

og terrasserne afgrænset mod de højtliggende morænelandskaber af skrænter med hældninger på 

mellem 6 og 12 gr. og enkelte steder >12 gr. Vandelementerne udgøres af Elbæk, der løber mellem 

Gudenåen i syd og Nørreåen i nord. En mindre bæk, Farbæk, samt små vandløb løber til Elbækken 

fra det højtliggende morænelandskab i vest. De landskabsdannende processer er glacialt betinget, 

idet smeltevandsfloder igennem flere stadier har gennemstrømmet dalen og skabt de i dag synlige 

terrasser langs dalsiderne. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af at mere end 25 % af 

28

jorden afviger fra den dominerende type, og at mange af skråningerne har hældninger på 6-12 gr. og 

>12gr. 

17) Affb – Randers Morænelandskab 

Morænelandskabet er en del af Tebbestrup Formationen (smeltevandsslette delvist overlejret af 

moræne), der breder sig til de tilgrænsende regioner. Mod NØ og SV afgrænses regionen af andre 

partier af smeltevandssletten, der har andre terræn og jordbundsmæssige sammensætninger. Mod 

NV, N og Ø afgrænses regionen af marint forland, mens den mod S afgrænses af Allingådalen og 

Lystrup og Ølst Bakker. Regionen er sammensat af forskellige landskabsformer. 

Tunneldalsformationer kan erkendes som sammenhængende lavninger i den nordlige del af 

regionen mellem Haldsø og Paderup Mose og langs Brusgård Møllebæk mellem Paderup Mose og 

Allingådal i syd. I den sydlige del af regionen forekommer et mindre område med dødis relief langs 

Brusgård Møllebæk. Den resterende del af regionen består i yngre bundmoræneaflejringer. Mindre 

erosionsdale er nedskåret i den nordlige del af regionen, der grænser til det marine forland. 

Jordbundsforholdene afspejler som landskabsformerne et meget sammensat landskab og er svagt 

domineret af moræneler, der forekommer i spredte aflejringer. Endvidere forekommer spredte 

aflejringer med smeltvandssand- og grus. Små partier med ferskvandsdannelser og ekstramarginale 

aflejringer forekommer i tilknytning til lavbundsarealerne. Terrænet afspejler de forskelligartede 

landskabsformer og er meget varieret. Lavbundsarealerne i den nordlige del er beliggende i ca. kote 

17-20, mens morænelandskabet i den NØ del er beliggende i ca. kote 40-60 med en mere bølget 

karakter. I den SØ del har terrænet mere karakter af et plateau beliggende i ca. kote 46-60. Samlet 

set giver de terrænmæssige variationer landskabet en bølget karakter. Skråninger med hældninger > 

12gr. forekommer i overgangen til det marine forland i N, og i SØ afgrænses regionen af skråninger 

langs Alling Å med hældninger på 6-12 gr. Vandelementerne udgøres af Brusgård Møllebæk, der 

løber via Hovbæk fra Haldsø i nord til Alling Å i syd. Endvidere forekommer i tilknytning til 

lavbundsarealer i den vestlige del en mindre bæk. De landskabsdannende processer er glacialt 

betinget, hvor en formentlig tidligere dannet smeltevandsslette (Tebbestrup Formationen) er blevet 

overskredet af NØ-isen, hvilket har givet landskabet bundmoræne karakter. 

Tunneldalsformationerne er øst-vest orienteret og er formentlig dannet af en øst/NØ fra kommende 

is. Kompleksiteten af regionen er høj pga. at mere end 25 % af jorden afviger fra den dominerende 

type. 

18) Aff – Assentoft Morænelandskab 

Morænelandskabet afgrænses mod nord af marint forland i tilknytning til Randers Fjord og Grund 

Fjord. Mod SØ afgrænses regionen af marint forland i tilknytning til Allingådal, og mod syd og vest 

afgrænses regionen af ændringer i de terræn- og jordbundsmæssige forhold. Regionen består i yngre 

bundmoræneaflejringer og flere steder ses nedskåret erosionsdale i overgangene til de 

omkringliggende lavbundsarealer. Jordbundsforholdene er meget homogene og domineres af 

moræneler, der ses udbredt over det meste af regionen. Langs den østlige og vestlige afgrænsning af 

regionen forekommer partier med smeltevandssand- og grus. Terrænet varierer og fremtræder 

niveaudelt, idet plateauer forekommer i forskellig højde adskilt af jævnt til stejlt stigende 

skråninger. I den vestlige del og i den nordlige del ligger to plateauer i kote ca. 41-48, mens der i 

den østlige del ligger et plateau i ca. kote 13-19. Centralt i landskabet ligger en større bakke med 

toppunkt i kote 64. Samlet set giver de terrænmæssige variationer landskabet en bølget karakter. I 

den NV og SØ del forekommer i overgangene til det marine forland skråninger med hældninger på 

6-12 gr. og op til >12 gr. Disse skråninger er antageligt tidligere kystskrænter og henføres til det 

marine forland. Vandelementerne er få og udgøres af mindre bække, der løber i nogle af 

erosionsdalene. De landskabsdannende processer er glacialt betinget, hvor en formentlig tidligere 

29

dannet smeltevandsslette (Tebbestrup Formationen) er blevet overskredet af den fremrykkende NØis. 

Aflejringer af smeltevandssand- og grus er blevet overlejret af bundmoræneaflejringer. 

19) Afab – Væth Morænelandskab 

Morænelandskabet afgrænses mod øst af randmorænelandskabet ved Lysnet og Ølst Bakker, mod 

syd af Lilleådalen, mod vest af Gudenådalen og mod nord af Gudenådalen og en mindre tunneldal. 

Plateauet består i yngre bundmoræneaflejringer. Enkelte steder er nedskrået erosionsdale med 

forbindelse til de omkringliggende dale. Jordbundsforholdene er svagt domineret af moræneler, der 

ses udbredt i den nord, syd og østlige del. Aflejringer af smeltevandssand- og grus har næsten lige 

så stor arealmæssig udbredelse og forekommer som spredte partier i den nord, syd og vestlige del. 

Større partier af morænesand- og grus forekommer i den centrale og vestlige del. Terrænet har 

fladekarakter i den centrale, vestlige og sydlige del. Et mindre område i den SØ del har småbakket 

karakter, mens den nordlige del udgør et jævnt faldende terræn ned mod Gudenådalen. Fladen 

ligger ca. i kote 48 i den sydlige del stigende til ca. kote 63 i den centrale del. I det småbakkede 

område ses højder op til kote 77 (ved Lille Lundgård). I overgangene til de omkringliggende ådale 

forekommer skråninger med hældninger på 6-12 gr. og op til >12 gr., der dog henføres til 

dalregionerne. Vandelementerne i regionen er begrænset til enkelte bække, der løber i 

erosionsdalene. De landskabsdannende processer er glacialt betinget, og jordbundsforholdene 

afspejler et komplekst dannelsesforløb, hvor en formentlig tidligere dannet smeltevandslette 

(Tebbestrup Formationen) er blevet overskredet af den fremrykkende NØ-is. Kompleksiteten af 

regionen er høj som følge af at mere end 25 % af jorden afviger fra den dominerende type. 

20) Cxeb – Lysnet Randmorænelandskab 

Randmorænelandskabet afgrænses mod øst af en tunneldal (Allingådal), mod nord og syd af 

morænelandskaber og mod vest af Lilleådalen. Randmorænelandskabet gennemskæres i den sydlige 

del af en mindre SV-NØ orienteret tunneldal, der har forbindelse til Allingådal. I den nordlige del er 

der et lavtliggende område mellem to store randmorænepartier, Lysnet Bakke og Ølst Bakker. 

Enkelte erosionsdale er nedskåret i randmorænen ved overgangene til Lilleådalen og den 

gennemskærende tunneldal. Jordbundsforholdene er svagt domineret af prækvartære aflejringer. 

Endvidere forekommer moræneler og spredte partier med smeltevandssand og grus. I det 

lavtliggende parti mellem randmorænerne forekommer ekstramarginale aflejringer, og 

ferskvandsdannelser forekommer i tilknytning til tunneldalen. Terrænet har storbakket karakter. I 

den vestlige del har terrænet toppunkt i kote 131 ved Lysnet, i den østlige del i kote 91 ved Højlund 

og i den sydlige del i kote 76 ved Tinghøj. Den gennemskærende tunneldal er beliggende i kote 15- 

20, og det lavtliggende parti mellem de store bakker er beliggende i ca. kote 27-43. Flere steder i 

randmorænemiljøet forekommer skråninger med hældninger på 6-12 gr. og enkelte steder >12 gr. 

Vandelementerne i regionen udgøres af Vissing Bæk, der løber fra randmorænen gennem den SV 

del af tunneldalen til Lilleåen. I den NØ del af tunneldalen løber Allingå. Fra erosionsdalene, der er 

nedskåret i randmorænen, løber mindre bække til de omkringliggende dale. Lysnet og Ølst Bakker 

er muligvis rester af en tidligere randmoræne opbygget af en gletscher under Saale istiden. 

Landskabet er efterfølgende under Weichsel istiden blevet overskredet af NØ-isen. Kompleksiteten 

af regionen er høj som følge af at mere end 25 % af jorden afviger fra den dominerende type, og at 

mange af bakkerne har hældninger større end 6 gr. 

21) Hhab – Alling Å Tunneldal 

Mindre tunneldalssystem, der forgrener sig fra Virring i nord og Øster Alling i øst til Brusgård i 

vest. Regionen afgrænses mod øst af marint forland og smeltevandsterrassen ved Auning. Mod nord 

og syd afgrænses regionen af morænelandskaber, og midtvejs i forløbet støder Rosenholm ådal til 

30

dalen fra syd. Mod vest afgrænses regionen af randmorænelandskabet ved Ølst bakker og et mindre 

område med dødis. To mindre grene af tunneldalssystemet breder sig i den vestlige del ind i de 

tilgrænsende regioner. Dalen har fra vest til øst en udstrækning på ca. 7 km i den nordlige gren og 

ca. 20 km i den sydlige gren. Dalen er ca. 2, 5 km bred i den østlige del, hvor de to grene løber 

sammen. Der er tale om en ådal, da Alling Å har sit forløb fra vest mod øst gennem den sydlige 

gren af tunneldalssystemet. I den østlige del af tunneldalssystemet forekommer et større område 

med marint forland, der omfatter hele den nordlige gren samt området hvor de to grene løber 

sammen. Det marine forland er sammenhængende med regionen øst for og breder sig til havet. Den 

marine påvirkning afspejles endvidere i jordbundsforholdene, der overvejende består i marint sand 

og ler i den østlige del. Regionen er generelt svagt domineret af ekstramarginale aflejringer, der 

breder sig som langstrakte bræmmer langs dalsiderne af den sydlige gren. I tilknytning til Alling Å 

forekommer centralt i dalen ferskvandsdannelser. I overgangene til de tilgrænsende 

morænelandskaber forekommer flere steder i tunneldalssystemet aflejringer af morænesand- og grus 

samt moræneler. Terrænet har i dalbunden fladekarakter og falder fra ca. kote 12 i den vestlige del 

til ca. kote 3 i den østlige del. Tunneldalssystemet består flere steder i overgangene til de 

tilgrænsende morænelandskaber af skråninger med hældninger på 6-12 gr. og enkelte steder op til > 

12gr. Vandelementerne består foruden Alling Å og Oksenbæk, der løber i henholdsvis den sydlige 

og nordlige del, af enkelte mindre bække og grøfter overvejende i tilknytning til det flade marine 

forland i øst. Rosenholm Å og Skader Å samt enkelte bække løber til dalen fra mindre sidedale og 

erosionsdale. I den sydlige gren forekommer flere mindre partier med moser og enge. De 

landskabsdannende processer henføres til det subglaciale miljø, hvor smeltevand fra ismassen har 

eroderet underlaget. Efterfølgende har stenalderhavet bredt sig ind i den østlige del af regionen og 

dannet et fladbundet område med marine aflejringer. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af 

at mere end 25 % af jorden afviger fra den dominerende type, og at mange af skråningerne har 

hældninger på 6-12 gr. og >12gr. 

22) Ghab – Gudenådalen 

Regionen er en del af en langstrakt smeltevandsdal, der strækker sig op gennem det østjyske 

landskab mellem hovedopholdslinien i vest og den østjyske israndslinie i øst. Regionen breder sig 

på en del af strækningen ind i Viborg Amt og afgrænses mod syd af søregionen ved Silkeborg 

Langsø og mod nord af det marine forland ved Langå. Smeltevandsdalen afgrænses langs siderne af 

morænelandskaber, og flere steder grænser mindre sidedale og erosionsdale til forløbet. Regionen 

har en udstrækning på ca. 45km og er op til ca. 6 km bred på det bredeste sted. Der er tale om en 

ådal, da Gudenåen løber gennem dalen fra syd mod nord. Nær Alling Å’s tilløb til Gudenåen 

forekommer et mindre parti med yngre moræneaflejringer. Langs dalsiderne forekommer 

smeltevandsterrasser i forskellige niveauer imellem kote 10 og 47 med en aftagende højde fra syd 

mod nord. Jordbundsforholdene er domineret af ekstramarginale aflejringer. I tilknytning til åen 

forekommer ferskvandsdannelser og i tilknytning til det mindre moræneparti ses aflejringer af 

smeltevandssand- og grus. Langs dalens sider ses flere steder langstrakte smalle partier med 

smeltevandssand- og grus og moræneler. Dalen udgøres af en terrassedelt flade med de lavest 

beliggende dele i tilknytning til åløbet. I den sydlige del nær Silkeborg Langsø er åen ca. i kote 19 

faldende til ca. kote 1,5 ved Langå. Flere steder er dalen og terrasserne afgrænset mod de hævede 

morænelandskaber af skrænter med hældninger på op til over 12 gr. Vandelementerne udgøres af 

Gudenåen og Tange Sø samt flere tilstrømmende åer og mange tilstrømmende bække. Langs åen 

ses langstrakte smalle partier med moser og enge. De landskabsdannende processer er glacialt 

betinget, idet smeltevandsfloder igennem flere stadier har gennemstrømmet dalen og skabt de i dag 

synlige terrasser langs dalsiderne. Ved fluviale processer er de lavest beliggende ekstramarginale 

31

aflejringer efterfølgende blevet delvist overlejret af ferskvandsaflejringer. Kompleksiteten af 

regionen er høj som følge af mange skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12gr. 

23) Af(e/f)b – Thorsø Morænelandskab 

Morænelandskabet er beliggende i Århus og Viborg amter og afgrænses mod nord og vest af 

Gudenådalen, mod øst af Lilleådalen og mod syd af Gjernå Tunneldal. Landskabsformerne 

domineres af yngre bundmoræneaflejringer. I den NØ del forekommer dog mindre 

usammenhængende partier med randmoræner. I den SV del er en mindre smeltevandsdal, som 

angiveligt har været sammenhængende med omkringliggende smeltevandsdale. Flere steder i 

overgangene til de omkringliggende ådale ses erosionsdale nedskåret i landskabet. 

Jordbundsforholdene domineres af moræneler, der ses udbredt over det meste af regionen. I den SV 

del forekommer et større sammenhængende område med smeltevandssand- og grus samt et område 

med ekstramarginale aflejringer. I den NV del ses flere små spredte partier med smeltevandsand- og 

grus, ferskvandsdannelser, smeltevandsler og morænesand- og grus. Terrænet er storbakket til 

bølget. Regionens højeste punkt er ved Dejehøj i kote 108 i randmorænemiljøet. I den SV del 

omkring Fårvang forekommer et større område med fladekarakter beliggende i ca. kote 53-65. I den 

yderste SV del grænsende til Gudenådalen forekommer et mindre storbakket område med højeste 

punkt i kote 103 (Gjern Bakker). Umiddelbart øst for Hvorslev i den nordlige del af landskabet er et 

mindre område af stor geologisk interesse. I området findes 5 retlinjede små dale, der menes at være 

opstået ved tektoniske bevægelser. Skråninger med hældninger på op til >12 gr. forekommer flere 

steder i tilknytning til erosionsdalene og de højtliggende bakkepartier. Vandelementerne udgøres af 

flere mindre bække samt Borre Å, der løber til Gudenåen. De landskabsdannende processer er med 

udgangspunkt i de tilstedeværende landskabsformer overvejende glacialt betinget. Et mindre 

område i den nordlige del har dog antageligt en tektonisk oprindelse. Kompleksiteten af regionen er 

høj som følge af, at mere end 25 % af jorden afviger fra den dominerende type, og at regionen 

indeholder mange skråninger med hældninger >12 gr. 

24) Hfgb – Gjern Å Tunneldal 

Langstrakt snæver NØ-SV orienteret tunneldal, der angiveligt har været sammenhængende med det 

NØ for beliggende tunneldalssystem ved Alling Å. I den NØ del støder dalen op til Lilleådalen og i 

den SV del Gudenådalen. Mod nord og syd afgrænses dalen af morænelandskaber. Fra NØ til SV 

har tunneldalen en udstrækning på ca. 22 km og er op til ca. 2 km bred. Der er tale om en ådal, da to 

åer har deres forløb gennem dalen. Gjern å løber i den SV del til Gudenåen og Granslev Å løber i 

den NØ del til Lilleåen. Vandskellet er i ca. kote 43 vest for Hammel Skov, hvorfra Granslev Å 

løber mod NØ til Lilleåen i ca. kote 6. Gjern Å løber fra Søbygård Sø i ca. kote 34 til Gudenåen ved 

Sminge Sø i ca. kote 18. Jordbundsforholdene i regionen er svagt domineret af moræneler, der 

udgør størstedelen af jordbunden på dalens sider. Jordbundsmæssigt er moræneaflejringerne på 

dalens sider sammenhængende med de tilgrænsende morænelandskaber. I dalbunden er der i 

tilknytning til åerne et smalt langstrakt bælte af ferskvandsdannelser. I den SV del er der på den 

nordlige dalside et langstrakt parti med smeltevandssand- og grus. I den NØ del af regionen ved 

udløbet til Lilleådalen er der en hævet moræneknold med moræneler omgivet af to smalle 

dalstrækninger. Terrænet er domineret af de stejle skrænter til det omkringliggende 

morænelandskab, der flere steder har hældninger på op til > 12 gr. Skrænternes øvre afgrænsning er 

i ca. kote 45-75 og enkelte steder op til > kote 90. Vandelementerne udgøres af de to åer samt 

Søbygård Sø. Flere steder løber mindre bække til dalen fra tilstødende erosionsdale nedskåret i 

morænelandskaberne. Langs åerne er flere mindre partier med moser og enge. De 

landskabsdannende processer er glacialt betinget. Tunneldalens orientering NØ-SV og dens 

sammenhæng med regionerne omkring Alling Å indikerer, at den er dannet under den 

32

fremrykkende NØ-is under sidste istid. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 

25 % af jorden afviger fra den dominerende type, og at regionen indeholder mange skråninger med 

hældninger >12 gr. 

25) Ghab – Lilleådalen 

Langstrakt smal smeltevandsdal, der breder sig fra Søften i SØ til Gudenådalen ved Langå i NV. 

Langs begge sider er dalen afgrænset af morænelandskaber, og i området umiddelbart nord og vest 

for Hadsten grænser dalen op til to mindre tunneldale og et randmorænelandskab. Dalen har en 

udstrækning på ca. 24 km og er op til ca. 3,5 km bred. Der er tale om en ådal, da Lilleåen har sit 

forløb gennem dalen fra syd mod nord. Regionen udgøres af en flade med terrasser, der 

forekommer i kote ca. 44 i den sydlige del og ca. kote 14 i den nordlige del. Vest for Hadsten 

forekommer en mindre halvø med moræne aflejringer. Erosionsdale er flere steder nedskåret i 

dalens sider og terrasser. Jordbundsforholdene er svagt domineret af ekstramarginale aflejringer, 

der hovedsageligt forekommer i tilknytning til terrasserne. På skråninger i overgangen mellem 

terrasserne og de bagvedliggende morænelandskaber ses der langstrakte smalle partier med 

smeltevandssand- og grus og moræneler samt prækvartære aflejringer. Nedenfor terrasserne i 

tilknytning til åløbet forekommer ferskvandsaflejringer. Jordbundsforholdene på halvøen består i 

smeltevandssand- og grus og moræneler samt små partier af prækvartær oprindelse. Åløbet falder 

fra ca. kote 35 i den sydlige del til ca. kote 4 i den nordlige del. Skråningerne mod de 

bagvedliggende morænelandskaber har flere steder hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. 

Vandelementerne består foruden Lilleåen af flere mindre bække, der løber til dalen fra tilstødende 

erosionsdale og tunneldale. Langs åen forekommer flere steder langstrakte smalle partier med 

moser og enge. De landskabsdannende processer tilskrives det glaciale afsmeltningsmiljø, hvor 

strømmende smeltevand har skabt en fladbundet ekstramarginal smeltevandsdal med terrasser. 

Efterfølgende har postglaciale fluviale processer overlejret centrale dele af dalbunden med 

ferskvandsaflejringer. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 25 % af jorden 

afviger fra den dominerende type, og at mange af skråningerne har hældninger på 6-12 gr. og 

>12gr. 

26) Afea - Hornslet Morænelandskab 

Regionen består af et større morænelandskab, der ligger mellem Rosenholm Ådal mod øst, 

Skødstrup Dødislandskab mod syd, Ølst Bakker (randmoræne) mod nord og Lilleådalen mod vest. 

Det udgør således en del af de store bundmorænelandskaber, der ligger centralt i Århus Amt, som 

ikke er påvirket nævneværdigt af hverken hovedopholdslinien eller af den ungbaltiske is. 

Erosionsdale ses bl.a. i den nordlige del af områder ved Skader Å øst for Voldum og ved 

Alstrupmølle bæk nordøst for Hadsten, samt mod vest ved Spørring Å. 

Jordbunden består hovedsageligt af moræneler, der nogle steder er iblandet en del mindre partier 

med ekstramarginale aflejringer, smeltevandssand og –grus og ferskvandsaflejringer, hvoraf de 

sidste to jordarter er tilknyttet erosionsdalene. Dette giver til en vis grad området et heterogent 

præg mht. jordbundsforhold. Terrænet ligger generelt omkring kote 65 og må generelt klassificeres 

som storbakket med mindre variationer. I forbindelse med erosionsdalene forekommer mindre 

områder med skræntpræg og hældninger > 6º, mens der i den sydvestlige del nord for Grundfør og 

Trige ses et mindre område med fladekarakter. Ligeledes ses der mod øst mellem Sophie-Amalie 

Skov og Søby ses et mindre område med småbakket landskab. Området er moderat komplekst både 

pga. jordartsvariationerne og de hældninger, der optræder i forbindelse med erosionsdalene. 

Morænelandskabet er genneskåret af et relativt tæt net af mindre åer, bække og kanaler og kun 

langs Spørring Å ses en række mindre eng og mosearealer. Søer om vandhuller forekommer kun i 

ringe omfang. 

33

27) Nbab – Rosenholm Ådal 

Den sydlige del af regionen består af en bred issølavning, der går over i en smal smeltevandsdal, der 

løber mod nord med udløb i Alling Ådal. Issølavningen strækker sig fra Hornslet og Mørke i syd op 

til og med Andi Enge midt i området. Herfra løber smeltevandsdalen mod nord, hvor den løber ud i 

Alling Ådal ved Mygind. Issølavningen (ca. kote 20) er dannet i en randglacial proces som resultat 

af afsmeltning af en større klump sedimentdækket dødis, der har ligget foran den sydlige 

gletscherrand. Smeltevandsdalen er dannet ved at smeltevande er løbet fra isranden ud over 

dødisklumpen, som derved er blevet dækket af sedimenter, og videre ud gennem Rosenholm Ådal, 

som formodentlig har været en allerede eksisterende lavning. Den falder fra kote 13 ved Bendstrup 

Enge til kote 5 ved tilløbet til Alling Å mod nord. 

Jordbunden i området er meget sammensat med ferskvandsaflejringer som den dominerende jordart. 

Disse findes primært i issølavningen samt i bunden af smeltevandsdalen. På den vestlige del af 

issøfladen ses et større parti med ekstramarginale aflejringer, og langs smeltevandsdalens sider ses 

to bræmmer af smeltevandssand og –grus ligesom der på dalsiderne ses mindre partier med 

moræneler. 

Terrænet i hele issølavningen udgør en stor sammenhængende flade som snævrer ind mod nord, 

hvorefter dalbunden bliver smallere, men bibeholder sit fladepræg. Hvor dalen bliver smal stiger 

dalsiderne jævnt, enkelte steder stejlt, op mod de omkringliggende moræneflader. Området er 

komplekst primært på grund af de store jordbundsvariationer. Ud over Rosenholm Å der løber mod 

nord ud i Alling Å ses tillige ved Mørke Kær et mose- og søområde, hvor søen er fremkommet efter 

mange års tørvegravning. 

28) Afea - Mørke Morænelandskab 

Regionen udgør et leret morænelandskab (bundmoræne), der ligger i den vestlig-centrale del af 

Djursland er omkranset af Alling Ådal mod nord, Rosenholm Ådal mod vest, Pindstrup og 

Thorsager smeltevandsterrasser mod øst og Rønde Randmoræne mod syd. I den østligste del 

omkring Hvilsager og Kastrup ses et mindre område med dødisrelief. Området har således været 

beliggende lige uden for isranden fra det sidste isfremstød på Djursland (den ungbaltiske is), men 

har ligget så højt (stigende fra kote 35 i syd til omkring kote 50 i nord), at det kun er blevet lidt 

påvirket af smeltevandsprocesser fra isranden. Smeltevandet er i stedet strømmet uden om området 

gennem Rosenholm Ådal og smeltevandsterrasserne ved Pindstrup og Thorsager. 

Jordbunden i området består hovedsageligt af moræneler. Dog ses et større parti morænegrus i den 

sydlige del ved Mørke mens smeltevandssand og –grus ligeledes forekommer mod syd, samt langs 

grænsen til Rosenholm Ådal. Landskabet er enkelte steder gennemskåret af erosions dale bl.a. vest 

for Hvilsager og øst for Lime, hvori der ses ferskvandsaflejringer. Terrænet er storbakket i 

størstedelen af området med tendens til fladekarakter i den sydlige del omkring Mørke og i 

forbindelse med dødisaflejringerne ved Hvilsager og Kastrup er terrænet i højere grad småbakket. 

Toppunkter findes centralt i området lige nord for Bøjen med koter på knap 90 m ved tothøj og 

stjernehøj. Regionen er moderat kompleks dels på grund af det mindre dødisområde, hvor der ses en 

del hældninger > 6º, og dels på grund af de variationer, der ses i jordbunden i den sydlige del 

omkring Mørke. 

Vandelementer er næsten fraværende bortset fra enkelte mindre søer og vandhuller i den sydlige del 

af området. 

29) Dfda - Skødstrup Dødislandskab 

Regionen ligger som en sydlig forlængelse af Rønde Randmoræne og strækker sig fra Rodskov i 

nordøst til Søften i sydvest og fra Trige mod nord til Lystrup mod syd. Mod øst er den afgrænset af 

34

kysten og mod vest af Hornslet Morænelandskab. Mellem Skæring og Studstrup ses et mindre 

område med marint forland. Området må betegnes som et landskab med dødisrelief, som ligger i 

naturlig sammenhæng med de andre israndslandskaber på Djursland, der hører til den ungbaltiske 

is, da det er dannet ved arealtilbagesmeltning af den isrand, der også har dannet Rønde 

Randmoræne. 

Jordbunden er domineret af en matrix af moræneler, som er iblandet små og jævnt fordelte partier 

med ferskvandsaflejringer, smeltevandssand og –grus og smeltevandsler. På arealet med marint 

forland består jordbunden af marint sand og ler. Terrænet i regionen er primært småbakket og viser 

et meget tydeligt dødisrelief med små afløbsløse lavninger og småbakker i den centrale og nordlige 

del af området. Langs kysten har landskabet fladekarakter, som hurtigt går over i et terræn der stiger 

jævnt op mod dødislandskabet, der ligger som et plaateau. Plateauet ligger generelt omkring kote 

90, og en smule lavere, omkring kote 70, i den sydvestlige del ved Todbjerg. Området er moderat 

komplekst på grund af de mange bakker på dødislandplateauet med hældninger op til 6 º. 

Karakteristisk for dødislandskaber, har regionen et stort antal mindre søer, vandhuller og moser, 

som især ses på selve dødisplateauet og ikke i det jævnt stigende kystlandskab. Samtidig ses en 

række små bække, der løber fra plateauet til hhv. kysten og Egå Tunneldal mod syd. 

30) Hfab - Egå Tunneldal 

Regionen ligger mellem kysten ved Egå Strand, Århus Morænelandskab mod syd, Skødstrup 

Dødislandskab mod nord og Galten Issø/Lyngbygård Å mod vest. Dalen starter som en smal 

tunneldal med stejle dalsider ved Geding Mose og har opstrøms forbindelse mod vest med 

tunneldalen i den tilstødende region, der fører Lyngbygård Å. Den østligste lave og brede del af 

tunneldalen er overlejret af marine aflejringer, som udgør et større parti med marint forland, der 

strækker sig fra kysten og følger bunden af dalen i en kile ind til Lisbjerg-Terp. Den dominerende 

jordart i regionen er marint moræneler knyttet til de relativt brede dalsider og på de marine 

aflejringer ses næsten lige så store partier med marint sand og ler inkl. Strandvoldsdannelser. 

Længere mod vest i den smalle del af dalen er dalbunden præget af mindre partier med 

ferskvandsaflejringer og smeltevandssand og -grus. Terrænet må karakteriseres som en flade, idet 

området med marine aflejringer samt et mindre areal ved Geding Mose (kote 25) i den vestlige del 

af regionen er fladt. Dalbunden mellem de to flade partier er karakteristisk for en tunneldal idet den 

har et bølget længdeprofil med et lokalt toppunkt på stenhøj som ligger i kote 54. Længst mod vest i 

den smalle del af dalen stiger dalsiderne relativt stejlt uden dog at have udpræget skræntkarakter. 

Længere mod øst flader siderne ud og bliver til brede, jævnt stigende skråninger med en gradvist 

aftagende højdeforskel mellem dalbund og dalside. Således går den nordøstlige dalside 

terrænmæssigt nærmest i ét med det tilstødende morænelandskab. Området er komplekst som følge 

af de store variationer i jordarten. Vandelementerne udgøres af åen Egå, der har sit udspring et par 

km vest for Geding Mose. Af større tilløbende bække ses Bukbæk, Koldkær Bæk og Lykkebæk. 

31) Hhgb - Hinge Sø Tunneldal 

Regionen omfatter den del af en større øst-vest gående tunneldalsstrlkning med terrasser, hvori 

Hinge Å og Alling Å løber. Området starter i Viborg Amt, hvor Mausing Møllebæk og Resendal 

Bæk løber sammen og fortsætter langs amtsgrænsen mod øst, indtil dalen løber sammen med 

Gudenå-smeltevandsdalen. Jordbunden i regionen består af en zonering med ferskvandsaflejringer 

langs åen, ekstramarginale aflejringer på de lidt højere terrassepartier og moræneler på dalsiderne, 

der oprindelsesmæssigt hører til de omkringliggende plateauer. Heraf er de ekstramarginale 

aflejringer arealmæssigt set dominerende. Terrænet i ådalen udgøres af en smal flad bræmme i 

bunden (ca. kote 30), terrasser langs siderne og egentlige skrænter, hvis toppunkter (ca. kote 50) 

indikerer regionens grænser samtidig med, at de er den dominerende terræntype. Dalbundens 

35

længdeprofil er et typisk bølget tunneldalsprofil og de laveste partier indeholder søerne Hinge Sø og 

Alling Sø. Området er komplekst både pga. mange skrænter med hældninger > 6º og pga. den 

varierede jordbund. Vandelementerne i området udgøres af Hinge Å, der mod øst bliver til Alling Å 

samt af de to større søer Hinge Sø og Alling Sø, der bryder å-forløbet. Der udover ses en række 

våde eng og mosearealer i bunden af dalen. 

32) Dfda - Silkeborg Dødislandskab 

Regionen afgrænses mod syd af Funder Ådal og Gudenå dalen, og mod nord af hhv. amtsgrænsen 

og Alling Ådal. Området består af et større leret morænelandskab med overlejring af større 

dødispartier (nord for Kragelund, nord for Funder Kirkeby og nord for Silkeborg), der giver 

landskabet et tydeligt præg af dødisrelief. Dødislandskabet (omkring kote 80) er især tydeligt nord 

for Kragelund samt mellem Silkeborg, Grauballe og Lemming, hvor der ses en større mængde små 

søer, vandhuller og moser samtidig med at terrænet har et typisk småbakket dødisrelief. Området 

nord for Kragelund fortsætter langt op i Viborg Amt og udgør blot den sydligste del af et større 

sammenhængende dødislandskab. Jordbunden består hovedsageligt af moræneler, der langs den 

vestlige og sydlige grænse suppleres af morænesand og -grus og smeltevandssand og -grus. I 

dødisområderne ses desuden partier med ferskvandsaflejringer og længst mod nordvest en enkelt 

flyvesandsaflejring. Terrænet bærer i hele området mere eller mindre præg af at være relativt flade 

bundmoræneaflejringer overlejret af småbakket terræn med dødisrelief. En undtagelse herfra er et 

centralt beliggende mindre morænestrøg med storbakket terræn, som ligger ved landsbyerne 

Sejling, skæring, Sinding og Serup. Regionen er moderat kompleks primært pga. de sandede 

smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer i den sydlige og vestlige del. I tilknytning til 

dødisområderne ses en stor koncentration af mindre søer, vandhuller og moser mens Lemming Å 

skærer sig midt gennem regionen, med udløb i Alling Å. Derudover ses en række mindre bække der 

afvander området til de omkringliggende dale. 

33) Ghab – Funder ådal 

Regionen grænser op til Silkeborg Dødislandskab og Them Morænelandskab og består af en 

sammensat dalstrækning, der starter mod sydøst lige inden Funder Ådal løber ud i Ørnsø ved 

Silkeborg. Dalen indeholder to å-systemer som begge udspringer syd for Bølling Sø, der er et 

gammelt dødishul. Det ene er Funder Å, der ligger inden for amtsgrænsen og løber mod sydøst, 

mens det andet er Karup Å der ligger i Viborg Amt løber mod nordvest. Ved Karup Å’s udspring 

(Bølling Kanal), fortsætter dalen mod nordvest, hvor den på de næste godt 5 km breder sig ud og 

bliver til en fladbundet ekstramarginal smeltevandsdal (ca. 2 km bred) med gradvist lavere dalsider. 

Tættest på Silkeborg er dalen en dyb og smal tunneldal (ca. 800 m bred) og den del der befinder sig 

i Århus Amt har således tunneldalskarakter. 

Hele dalstrækningen har under isens tilbagesmeltning udgjort en del af det dræningssystem, der har 

ledt smeltevandet bort gennem den brede Karup Ådal vest for hovedopholdslinien og ud i Venø 

bugt. 

I hele dalregionen er jordbunden zoneret med ferskvandsdannelser i midten, ekstramarginale 

aflejringer på terrassepartier i kanten af selve dalbunden og smeltevandssand og grus på dalsiderne. 

Heraf er de ekstramarginale aflejringer arealmæssigt set dominerende, hvilket understreger dalens 

funktion som smeltevandsdal. I størstedelen af dalen har terrænet karakter af flade, mens det har 

skræntpræg på tunneldalsstrækningen indenfor amtsgrænsen. Her er dalen V-formet med en snæver 

dalbund beliggende omkring kote 60 med stejle sider som oftest har hældninger på mere end 6º. 

Området er komplekst både i kraft af de mange store hældninger og i kraft af den varierede 

jordbund. Vandelementerne udgøres af Funder Å og Bølling Kanal/Karup Å, hvor der tillige ses 

større eng- og mosearealer. 

36

34) Ghab – Silkeborg Sølandskab 

Regionen er en del af en langstrakt smeltevandsdal, der strækker sig op gennem det østjyske 

landskab mellem hovedopholdslinien i vest og den østjyske israndslinie i øst. Regionen afgrænses 

mod syd af søregionen med Mossø og mod nord af ådalregionen med Gudenåen. Smeltevandsdalen 

afgrænses langs siderne af højtliggende morænelandskaber, og enkelte steder grænser sidedale til 

forløbet. Regionen har en udstrækning på ca. 20km og er op til ca. 7,5 km bred. Der er tale om et 

sølandskab, da flere søer ligger i sammenhæng med Julsø som den største. Gudenåen løber gennem 

søerne fra Birkesø i syd til Silkeborg Langsø i nord. Enkelte steder i smeltevandsdalen forekommer 

isolerede hævede partier med yngre moræneaflejringer. I den vestlige del nær Funder Å’s udløb ses 

et lidt større parti af denne type. Langs søbredderne forekommer smeltevandsterrasser i højder op til 

kote 52. Erosionsdale er flere steder nedskåret i dalens sider og terrasser. Jordbundsforholdene er 

svagt domineret af ekstramarginale aflejringer, der ses i tilknytning til terrasserne. I tilknytning til 

de højtliggende partier med yngre moræne aflejringer samt langs siderne af dalen forekommer 

overvejende smeltevandssand- og grus. Mindre partier med ferskvandsdannelser ses overvejende i 

den vestlige del nær Funder Å’s udløb. Vandspejlet i den sydlige del af smeltevandsdalen er ved 

Birkesø beliggende i ca. kote 21 faldende til ca. kote 19 ved Silkeborg Langsø. Overgangene til de 

tilgrænsende morænelandskaber udgøres mange steder af skråninger med hældninger >12 gr. 

Vandelementerne udgøres foruden de mange søer (inkl. Gudenåen) af Funder Å og flere mindre 

bække, der strømmer til søerne fra de tilgrænsende morænelandskaber. De landskabsdannende 

processer, der har skabt områdets dalstruktur, er komplekse og formentlig både tertiært, tektonisk 

og glacialt betinget. Det menes, at en kombination af gamle dalstrukturer fra tertiærtiden 

kombineret med jordskorpebevægelser i kvartærtiden og en efterfølgende gletschererosion under 

istiden har givet dalen dens overordnede struktur. Under den senere afsmeltning af ismasserne har 

smeltevandsfloder skabt en dal med terrasser, og endelig har Gudenåens vandmasser givet dalen 

dens nuværende form som sølandskab. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 

25 % af jorden afviger fra den dominerende type, og at regionen indeholder mange skråninger >12 

gr. 

35) Ag(e/f)b – Hårup Morænelandskab 

Morænelandskabet afgrænses mod øst af morænelandskabet ved Låsby, der har en anden terræn- og 

jordbundsmæssig sammensætning og mod nord af Linå Smeltevandsdal. Mod vest afgrænses 

morænelandskabet af Gudenådalen og mod syd af sølandskabet omkring Julsø. Regionen består 

overvejende i moræneaflejringer overlejret af yngre smeltevandsaflejringer. I overgangene til de 

omkringliggende smeltevandsdale ses flere erosionsdale nedskåret i landskabet. 

Jordbundsforholdene domineres af smeltevandssand- og grus, der ses udbredt i hele landskabet. Der 

forekommer endvidere spredte partier af morænesand- og grus samt moræneler. Terrænet 

karakteriseres som bølget til storbakket i de centrale dele af regionen omkring Linå og Hårup med 

højder op til kote 115 (Christianshøj). I de nordlige og østlige dele af regionen har terrænet en mere 

bølget karakter, mens det i overgangene til de omkringliggende dale mere har karakter af skrænter, 

hvor hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. hyppigt forekommer. Regionen er uden betydelige 

vandelementer. De landskabsdannende processer er glacialt betinget, idet landskabet består i 

moræne- og smeltevands aflejringer. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at regionen 

indeholder mange skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. 

36) Gggb – Linå Smeltevandsdal 

Snoede mindre Ø-V orienteret smeltevandsdal, der mod vest støder op til Gudenådalen og mod øst 

til Lyngbygård Tunneldal. Smeltevandsdalen afgrænses mod nord og syd af morænelandskaber. 

37

Dalen har en udstrækning på ca. 15 km og er op til 1,3km bred. Der er tale om en ådal, da to åer har 

deres forløb gennem dalen. Linå løber i den NV del til Gudenådalen i ca. kote 25. Vandskellet er i 

ca. kote 48 ved Bjarup Mose, hvorfra Lyngbygård Å løber mod øst til tunneldalen i kote ca. 32. 

Jordbundsforholdene i regionen er svagt domineret af smeltevandsand- og grus, der udgør 

størstedelen af jordbunden på dalens sider. På den sydlige dalskråning vest for vandskellet breder 

denne jordbundssammensætning sig til et større område i det syd for liggende morænelandskab. 

Langs dalbunden i tilknytning til åerne ses et langstrakt smalt bælte med ferskvandsdannelser. 

Imellem dalsiderne og dalbunden forekommer ekstramarginale aflejringer overvejende vest for 

vandskellet. Terrænet er domineret af de stejle skrænter til de omkringliggende morænelandskaber, 

der flere steder har hældninger på op til > 12 gr. Skrænternes øvre afgrænsning er i ca. kote 60-70 

og enkelte steder op til kote ca. 85. Imellem de stejle skrænter og dalbunden ses flere steder 

smeltevandsterrasser, ofte i tilknytning til de ekstramarginale aflejringer. Vandelementerne udgøres 

foruden de to åer af flere mindre bække, der løber til dalen fra erosionsdale nedskåret i de 

tilgrænsende morænelandskaber. Langs åerne ses flere steder langstrakte smalle partier med enge. 

De landskabsdannende processer er glacialt betinget, og dalen har antageligt været en del af Gudenå 

Systemet. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 25 % af jorden afviger fra 

den dominerende type, og at regionen indeholder mange skråninger med hældninger >12 gr. 

37) Affa – Låsby Morænelandskab 

Morænelandskabet afgrænses mod øst af issøformationen ved Galten, mod nord af Linå 

smeltevandsdal, mod vest af Hårup morænelandskab og mod syd af Knudså sølandskab. 

Landskabsformerne domineres af yngre bundmoræneaflejringer. I den vestlige del forekommer et 

område med dødisrelief, og i den sydlige del ses en lille tunneldal. I den SV del nær Tørring 

forekommer et mindre område med randmorænebakker. Flere steder i overgangene til de 

tilgrænsende lavtliggende regioner ses erosionsdale nedskåret i landskabet. Jordbundsforholdene 

domineres af moræneler, der ses udbredt i hele regionen. Mindre partier med smeltevandsand- og 

grus, morænesand- og grus og ekstramarginale aflejringer forekommer overvejende langs 

overgangene til de tilgrænsende regioner. Terrænet har i det meste af regionen en bølget karakter. I 

den SØ del omkring Nørre Vissing har det en mere storbakket karakter med Bavnehøj som højeste 

punkt i kote 116. I den vestlige del ved Javngyde Brønd og syd for Mollerup har terrænet en mere 

småbakket karakter. Regionen indeholder i de mindre dale og ved randmorænen en del skråninger 

med hældninger på 6-12 gr. og >12gr. Vandelementerne udgøres af mindre bække, der løber fra de 

mindre dale til åerne i regionerne omkring. I den centrale del af regionen forekommer mange 

rørlagte vandløb. De landskabsdannende processer er glacialt betinget. Randmorænebakkerne i den 

SV del af regionen er dannet foran en isrand under NØ-isens tilbagetrækning. Et mindre område 

med fladekarakter SV for bakkerne udgør en højtliggende terrasseflade hørende til et tidligt stadium 

i Gudenåens afsmeltningssytem. Kompleksiteten af regionen er moderat som følge af, at regionen 

indeholder en del skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. 

38) Nfab – Lyngbygård Tunneldal 

Regionen afgrænses mod øst af morænelandskabet ved Århus, mod nord af Hammel 

morænelandskab, mod vest af Låsby morænelandskab og mod syd af Århus Ådal. Regionen har en 

meget sammensat karakter og består i den nordlige del af en tunneldalsstrækning med Lynbygård Å 

og Yderup Bæk. I den SV del omkring Galten er tunneldalen sammenhængende med et fladt til 

jævnt stigende område bestående i yngre moræne aflejringer. Den centrale del af tunneldalen 

mellem Låsby Stationsby i vest og Borum i øst samt det fladelignende område mod SV udgør i 

sammenhæng formentlig en issøformation. Jordbundsforholdene er ligeledes meget sammensatte og 

domineres svagt af moræneler, der ses udbredt på regionens skråninger som langstrakte smalle 

38

partier. I dalbunden forekommer i tilknytning til vandløbene langstrakte smalle bælter med 

ferskvandsdannelser. Langs siderne af dalbunden i den centrale del ses langstrakte partier med 

aflejringer af smeltevandsler og smeltevandssand- og grus. I det SV område ses et større parti med 

smeltevandssand- og grus samt et parti med ekstramarginale aflejringer. Terrænformerne varierer 

indenfor regionen. Den mest udbredte terrænform er fladen, der forekommer i dalbunden i kote ca. 

18-38. Det laveste punkt i dalen er ved Yderup Bæks tilløb til Lyngbygård Å. Omkring den centrale 

del af ådalen og i det SV område er terrænet i overgangene til de tilgrænsende morænelandskaber 

jævnt stigende. I den østlige og vestlige del af tunneldalsformationen forekommer skrænter med 

hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. Vandelementerne udgøres af Lyngbygård Å, der løber fra NV til 

øst gennem regionen. Endvidere forekommer mindre bække, der løber til åen fra de vestlige og 

østlige yderkanter af tunneldalen samt fra tilstødende erosionsdale. Mindre partier med enge og 

moser ses i dalen syd for Borum. De landskabsdannende processer er glacialt betinget, hvorunder 

suglaciale smeltevandsløb samt afsmeltning af dødis formentlig har haft stor betydning. 

Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at mere end 25 % af jorden afviger fra den 

dominerende type. 

39) Aff – Hammel Morænelandskab 

Morænelandskabet afgrænses mod øst af Lilleådalen, mod nord af Gjern Å Tunneldal, mod vest af 

bakkelandskabet ved Sorring og mod syd af Lynbygård Å. Landskabsformerne domineres af yngre 

bundmoræneaflejringer. Flere steder i den SØ og SV del forekommer områder med dødis relieffer. 

Imellem dødisområderne forekommer ved Lading en mindre Ø-V orienteret tunneldalsformation. 

Flere steder i overgangene til de tilgrænsende dale er der nedskåret erosionsdale i 

morænelandskabet. Jordbundsforholdene er domineret af moræneler. Små partier med 

ferskvandsdannelser og smeltevandsand- og grus ses spredt i hele regionen. Terrænformerne 

udviser stor variation, men må samlet betegnes som bølget. Den bølgede karakter er mest udtalt i 

den østlige del omkring Haldum og i den nordlige del omkring Skjød. I den centrale del omkring 

Solkær har landskabet fladekarakter (ca. kote 79-89), mens der i den SØ del ved Kvottrup og i den 

SV del ved Voldby Hede ses et mere småbakket terræn. I den sydlige del ved Sjelle Skov og Borum 

Eshøj (kote 104) har terrænet mere storbakket karakter. Landskabet indeholder generelt forholdsvis 

få skråninger med hældninger >6 gr. Dog ses stejle skråninger i tilknytning til 

tunneldalsformationen samt nogle af ersionsdalene. Vandelementerne udgøres af flere mindre 

bække samt Lading Sø. Lilleåen har sit udspring nær søen i kote ca. 51 og løber gennem 

tunneldalsformationen til Lilleådalen i kote ca. 35. Flere steder i dødislandskaberne ses afløbsløse 

huller. Mindre partier med mose og enge ses i tilknytning til nogle af vandløbene. De 

landskabsdannende processer er glacialt betinget. Tunneldalens orientering Ø-V indikerer, at den er 

dannet under en øst fra kommende is. 

40) Afeb – Sorring Morænelandskab 

Morænelandskabet afgrænses mod øst af morænelandskabet ved Hammel, mod nord af tunneldalen 

ved Gjern Å, mod vest af Gudenådalen og mod syd af Linå smeltevandsdal. Landskabsformerne 

består i yngre moræneaflejringer og et fremtrædende bakkeparti, der antageligt er en rest af et 

glacialt landskab anlagt før sidste istid. I den østlige del af regionen forekommer et lavtliggende 

område, der udgøres af en mindre smeltevandsdal. Smeltevandsdalen har antageligt tidligere været 

sammenhængende med smeltevandsdalen ved Gjern Bakker nord for regionen. Flere steder 

forekommer mindre erosionsdale nedskåret i landskabet i overgangene til de omkringliggende dale. 

To steder i bakkekomplekset ses eksempler på kildedale, hvor klinter er dannet ved borterosion af 

jordlag og efterfølgende jordskred. Jordbundsforholdene domineres af moræneler, der ses udbredt i 

hele regionen. I bakkepartiet forekommer der under moræneleret prækvartære aflejringer. I det 

39

lavtliggende område i den østlige del ses et parti med ferskvandsdannelser. I den vestlige del nær 

overgangen til Gudenådalen forekommer aflejringer med morænesand- og grus og 

smeltevandssand- og grus. Terrænet domineres af det store bakkeparti ved Sorring Låddenhøj (kote 

148). Det storbakkede terræn breder sig fra Sorring i SV (ca. kote 112) til Lammehøj (kote 88) i NØ 

og dækker hele den østlige del af regionen. Smeltevandsdalen er nedskåret i dette terræn og ligger 

ca. imellem kote 40 og 60. I den vestlige del af regionen har landskabet mere fladekarakter og er 

beliggende imellem kote ca. 60 og 75. Regionen indeholder i det mere kuperede terræn i den østlige 

del mange skråninger med hældninger på mellem 6 og 12 gr. og >12 gr. Vandelementerne består af 

flere mindre bække, der løber fra erosionsdalene og kildedalene til de omkringliggende dalområder. 

Mindre partier med enge ses i tilknytning til nogle af vandløbene. De landskabsdannende processer 

er overvejende glacialt betinget, da landskabet indeholder formationer skabt under sidste istid og en 

periode før denne. I mindre grad er landskabet formet af fluviale processer, hvorved erosionsdale og 

kildedale er blevet dannet. Kompleksiteten af regionen er høj som følge af, at regionen indeholder 

mange bakker og skråninger med hældninger på 6-12 gr. og >12 gr. 

41) Afbb - Århus Morænelandskab 

Regionen udgør et morænelandskab, der ligger mellem Tunneldalene der fører Århus Å og Egå og 

strækker sig fra kysten ind i landet til Galten Issø/Lyngbygård Å. Den udgør således den vestligste 

del af et smalt og langstrakt morænelandskab, der går fra kysten og helt ind til Silkeborg. Omtrent 

midt på plateauet skærer Lyngbygård Å sig ned som en erosionsdal og deler regionen i to. 

Jordbunden består overvejende af moræneler med partier med ekstramarginale aflejringer, 

smeltevandssand og –grus og ferskvandsaflejringer vest for den del af Lyngbygård Å, der deler 

morænelandskabet. Plateauet rejser sig jævnt fra både Århus Å og Egå, og må derfor betegnes som 

et jævnt stigende/faldende plateau. I den vestlige ende hvor plateauet støder til Galten Issølavning 

er overgangen mellem regionerne mindre markant. Vandelementerne i området udgøres af en række 

mindre bække knyttet til erosionsdalene som løber vinkelret på plateauets sider. Af disse er 

Lyngbygård Å den største. Området er karakteriseret som komplekst pga. de store variationer i 

jordbunden fra den østlige til den vestlige del. 

42) Hbab - Århus Ådal 

Området strækker sig fra den østlige ende af Brabrand Sø og ca. 18 km mod vest ind i det østjyske 

morænelandskab. Selve dalen er en Tunneldal, der mod øst løber ud i Århus Bugt og mod vest 

bliver den overlejret af ekstramarginale aflejringer og får derfor karakter af smeltevandsdal. 

Smeltevandsdalen fortsætter gennem søerne Ravnsø, Knudsø og Julsø og løber mod nordvest til 

Gudenå dalen. Jordbunden er primært dannet af ferskvandsaflejringer i bunden af dalen, som især i 

den vestlige del er iblandet store partier med ekstramarginale aflejringer og mindre partier med 

smeltevandssand og -grus. Op langs dalsiderne tæt på de tilgrænsende moræneflader ses spredte 

partier med moræneler. Dalen må betegnes som en flade, der har et for tunneldale karakteristisk, let 

bølget længdeprofil, der bl.a. indeholder Brabrand Sø, samt en række mindre søer længere mod 

vest. Dalbunden falder fra kote 25 til kote 10 ved Tåstrup Sø, og derfra falder selve Århus Å til kote 

0 ved åens udløb i Århus bugt. Regionen er kompleks pga. den meget heterogene 

jordartssammensætning og dennes variation fra øst til vest. Vandelementerne i Ådalen udgøres af 

Århus Å, der udspringer fra Tåstrup Sø, samt af en række større og mindre søer, heriblandt 

Brabrand Sø og Årslev engsø. 

43) Gggb - Knudå Sølandskab 

Regionen ligger som en vestlig forlængelse af Århus Å Tunneldal og ligger således mellem Ry 

Dødislandskab mod syd og Låsby Morænelandskab mod nord. 

40

Området indeholder en dalstrækning, de skærer sig ned i der under isens maksimale udbredelse har 

fungeret som tunneldal, mens den senere under tilbagesmeltningen af isranden ved 

hovedopholdslinien, har fungeret som ekstramarginal smeltevandsdal, som har ledt smeltevandet til 

Gudenå-dalen. Området indeholder nu Knudså som forbinder søerne Ravnsø, Knudsø og Birkesø 

inden den løber ud i Gudenåen mod øst. Søerne understreger områdets tidligere funktion som 

tunneldal, idet de er lokaliseret i de lave partier i den bølgede dalbund (mellem kote 20 og 25)) som 

er karakteristiske for tunneldale. Jordbunden består af en heterogen blanding af smeltevandssand og 

–grus som er koncentreret til områdets skræntarealer, ekstramarginale aflejringer og 

ferskvandsaflejringer som er knyttet til dalbunden, samt af mindre partier af moræneler ligeledes på 

skrænterne. Både de ekstramarginale aflejringer og smeltevandsaflejringerne indikerer, at området 

senere har fungeret som smeltevandsdal. Terrænet i området er domineret af skræntpartierne, der 

forbinder dalbunden med de omkringliggende morænelandskaber (kote 80 til 100) og hældningerne 

er mange steder mellem 6º og 12º eller derover. I dalbunden er terrænet fladt i tilknytning til 

ferskvandsaflejringerne og småbakket i tilknytning til de ekstramarginale aflejringer, der har dannet 

mindre terrassearealer i dalen. Både den meget heterogene jordbund og de mange store hældninger 

gør området komplekst. I tilknytning til søerne Knudsø, Ravnsø og Birkesø ses mindre eng- og 

mosearealer i de fladeste dele af dalen. 

44) Agdb – Gammel Ry Morænelandskab 

Regionen omfatter et større sandet morænelandskab, der ligger lige øst for hovedopholdslinien 

mellem Mossø Hedeslette og sølandskabet ved Silkeborg, mens den øst-vestlige udstrækning går fra 

amtsgrænsen i vest til Ry i øst. Jævnt fordelt i regionen ses mindre partier med dødisrelief samt, i 

den vestlige del, en smal tunneldalsstrækning med forbindelse til Funder Å. Jordbunden i området 

består hovedsageligt af smeltevandssand og grus, som under afsmeltningen fra hoveopholdslinien 

har overlejret underliggende og mere lerede moræneaflejringer. Disse erkendes centralt i området 

som mindre morænelerspartier. I lavninger og erosionskløfter ses mindre ferskvandsaflejringer. 

Terrænet kan beskrives som småbakket i den centrale og vestlige del, mens det længere mod øst har 

karakter af stejlt stigende/faldende plateau. Den sidste terræntype fremkommer ved at plateauet 

grænser stejlt ned til de omkringliggende ådale. Terrænformen understreges yderligere i kraft af de 

mange erosionskløfter, der skærer sig ind i morænelandskabet og giver den østlige del af området et 

tydeligt kuperet og skræntagtigt præg. Netop terrænet gør området komplekst i kraft af de mange 

hældninger > 6º. Selve plateauet befinder sig i kote 100 – 120, mens de eroderede skrænter rejser 

sig til omkring kote 150 både mod syd og mod nord. Top punktet på 157 m findes lige syd for 

Himmelbjerget (147 m) i Rye Nørre Skov. Vandelementer ses i form af mindre bække, eksempelvis 

Kalkensbæk, der løber i den vestlige tunneldal, samt en række små vandløb i erosionskløfterne. I 

den centrale og østlige del ses en række små søer og vandhuller, som især er knyttet til områderne 

med dødisrelief. 

45) Agdb – Them Morænelandskab 

Regionen grænser op til Gludsted Plantage Hedeslette, Gammel Ry Morænelandskab og Bryrup 

Tunneldal. Den udgør et af de vestligst beliggende og meget sandede morænelandskaber inden 

hovedopholdslinien og størstedelen af arealet ligger i Århus Amt på nær den sydligste fjerdedel. I 

den nordlige del omkring Vrads Sande ses et parti med æoliske aflejringer, der afspejler de sandede 

jordbundsforhold i området. Regionen strækker sig fra Sepstrup Sande i nord til et par km syd for 

Kongsø Plantage, hvor den afgrænses af en mere lerholdig del af morænelandskabet. Mod vest 

afgrænses den af to smalle, parallelle, nord-sydgående tunneldale, der indeholder en række mindre 

søer samt Boest Bæk og Kongsø Bæk. Jordbunden bærer tydeligt præg af beliggenheden tæt på 

hovedopholdslinien og består næsten udelukkende af sandede aflejringer, hvoraf smeltevandssand 

41

og –grus er den dominerende jordart. I den nordlige del ses et større parti af ekstramarginale 

aflejringer, mens der længst mod vest langs tunneldalene ses en mere heterogen jordbund med en 

blanding af stort set alle jordtyper på nær marint sand og ler. I hele den vestligste del af området ses 

mindre partier med flyvesandsaflejringer. Terrænet er småbakket med tendens til fladekarakter 

(omkring kote 100) og bærer således præg af, at være formet af smeltevandsprocesser overlejret af 

flyvesand (klitdannelser). Regionen er kompleks i kraft af variationerne i 

jordbundssammensætningen og især området omkring tunneldalene giver området kompleksitet. 

Vandelementerne udgøres af søerne og bækkene i tunneldalene mod vest samt af Skærbæk og Ansø 

mose, der ligger i den nordøstlige del af regionen i en terrænmæssigt mindre markant 

tunneldalsstrækning. 

46) Eha - Gludsted Plantage 

Regionen ligger i den vestligste del af amtet lige vest for Skærbæk Plantage Morænelandskab. 

Området udgør den østligste del af de store sammenhængende hedeslettepartier, der karakteriserer 

det flade og sandede vestjyske landskab. Hedesletten er dannet i afsmeltningsmiljøet foran isranden 

og består af sandede ekstramarginale aflejringer, der er transporteret og deponeret af smeltevand 

fra Weischel isens hovedopholdslinie. I den sydlige del ses mindre morænepartier fra næstsidste 

istid samt et yngre moræneparti i Bredlund Plantage, der dog også er overlejret af ekstramarginale 

aflejringer. Terrænet ligger omkring kote 80 – 90 og er overvejende fladt, bortset fra 

morænepartierne, der hæver sig som mindre plateauer, hvorpå der forekommer æoliske aflejringer. I 

den sydlige del af området ses en del mindre mosearealer omkring vandhuller og småsøer. 

47) Hggb - Bryrup Tunneldal 

Regionen består af en tunneldal, der strækker sig fra Salten Ådal i nord til Brædstrup by i syd, 

hvilket betyder at det kun er den nordligste tredjedel, der ligger i Århus Amt. Dalen hænger 

sammen med en utydelig tunneldalsstrækning, som fortsætter op gennem Skærbæk Plantage mod 

nord. Denne del af tunneldalen hører ikke med til regionen pga. dens manglende tydelighed i 

landskabet. Regionen måler ca. 15 km fra nord til syd og er mellem 1 og 1,5 km bred. Den 

indeholder Søerne Karlsø, Bryrup Langsø, Kvindsø, Kulsø og Ring Sø, der ligger i dalens 

lavninger. Af de 5 søer ligger kun Ring Sø uden for Århus Amt og Bryrup Langsø er den største 

med godt 36 ha. Jordbunden er i Århus Amt domineret af smeltevandssand og –grus med mindre 

partier med ferskvandsaflejringer og i den sydligste del fra Bryrup og ned, ses arealer med 

ekstramarginale aflejringer. Dalen er en V-formet tunneldal med mindre fladelignende partier som 

enkelte steder, f.eks. omkring Bryrup, kan betegnes terrasser med ekstramarginale aflejringer. 

Terrænet kan derfor generelt karakteriseres som skrænter. Dalbunden ligger omkring kote 65 og 

falder fra syd mod nord, mens dalens sider rejser sig til et niveau, der ligger omkring kote 105. 

Regionen er kompleks primært pga. de mange hældninger > 6º og til dels pga. tilstedeværelsen af 

ekstramarginale aflejringer og ferskvandsaflejringer, der bryder smeltevandsaflejringernes 

homogenitet. Vandelementerne består som nævnt af en række mindre og indbyrdes forbundne søer, 

af Lystrup Å, der forbinder Kulsø med Salten Å mod nord og af Nimdrup Bæk, der løber ind i 

Århus Amt fra syd. 

48) Ag(e/f) – Vinding Morænelandskab 

Vinding Morænelandskab (omkring kote 115) ligger i den sydlige del af Århus Amt grænsende op 

til Salten Åda- og Bryrup Tunneldal. Kun den nordlige del af området ligger inden for 

amtsgrænsen. Området udgør den nordlige, smeltevandsdominerede del af et større 

morænelandskab syd for Salten Å og Salten Langsø, og i den østlige del af området ved Vinding 

Mark ses to mindre partier med markant dødisrelief. Jordbunden er helt domineret af 

42

smeltevandssand og –grus, der har overlejret moræneaflejringer, som ses i kraft af mindre partier 

med moræneler. Desuden ses enkelte ferskvandsaflejringer i forbindelse med et par mindre 

dalstrækninger. Terrænet er overvejende storbakket til bølget med undtagelse af dødispartierne, der 

har fladekarakter samt en række mindre erosionsdale med skræntkarakter, der skærer sig ned i 

plateauets vestlige del. Vandelementerne udgøres af en række mindre bække i forbindelse med 

erosionsdalene, samt af en del småsøer og vandhuller jævnt fordelt i området. 

49) Gggb - Salten Ådal 

Regionen ligger umiddelbart vest for Mossø Hedeslette, syd for Them Morænelandskab og nord for 

Vinding Morænelandskab. 

Området omfatter den dalstrækning (ca. kote 30) inkl. terrasser (ca. kote 50) og skræntpartier 

(mellem kote 50 og 100), der indeholder Salten Ådal. Dalstrækningen er klassificeret som 

ekstramarginal smeltevandsdal, der har overlejret en tunneldal, hvilket bevirker et bølget 

længdeprofil. Nord og syd for selve ådalen ses langstrakte og meget markante skræntpartier, der 

strækker sig mellem 500 m og 1500 m op på de tilstødende moræneflader. Skræntpartierne er, især 

på den sydlige dalside, gennemskåret af adskillige mindre erosiondale og adskilles fra dalen af 

lavereliggende smeltevandsterrasser. Jordbundet er meget homogen og består næsten udelukkende 

af smeltevandssand og –grus med enkelt partier med ferskvandsaflejringer i selve dalen samt de 

større af erosionsdalene. Smeltevandsaflejringerne er en del af de store sammenhængende 

aflejringer som har overlejret store dele af moræne- og dalsystemerne i den centrale del af Jylland 

ved tilbagesmeltningen af isranden fra hovedopholdslinien. Den dominerende terrænform i regionen 

er skrænten, der præger både den nordvendte og sydvendte dalskråning, mens der ses mere 

småbakkede for nede i selve Salten Å-dal . 

Området er meget komplekst pga. der særdeles kuperede terræn og de mange hældninger på > 6og 

12º. 

Vandelementerne udgøres af Salten Å, hvortil der er knyttet relativt mange småsøer, engarealer og 

mosearealer. På én af de sydlige terrasser ligger den lidt større sø Iglsø. 

50) Ehdb – Mossø Sølandskab 

Mossø Sølandskab dækker hele det lavtliggende dalområde (kote 22), der indeholder søerne Mossø 

og Salten Langsø samt de omkringliggende terrassepartier (ca. kote 40), der grænser op til de højere 

morænelandskaber, som afgrænser området. Området er en del af Gudenå dalsystemet og har 

karakter af hedeslette, fordi tidligere eksisterende dalpartier har virket som dræningskanaler for 

smeltevandet under de forskellige tilbagesmeltningsperioder af isen ved hovedopholdslinien. 

Jordbunden består primært af ekstramarginale aflejringer som især er knyttet til de laveste 

terrassepartier. På de lavere arealer mellem de gamle terrasseflader og søerne ses en del arealer med 

ferskvandsaflejringer og på de øverste terrasse partier samt skrænterne i den tilgrænsende 

moræneflade, ses en blanding af smeltevandssand og –grus o moræneler. Terrænet må beskrives 

som småbakket, idet de nyeste (laveste) terrasser danner et moderat kuperet landskab i bunden af 

området. Overgangen mellem de øvre terrasser og morænen er ofte mere stejl og har udpræget 

skræntkarakter, der gennemskæres af små erosionsdale. Området er komplekst dels pga. den 

varierede jordbund og dels pga. de mange hældninger > 6 og 12 º. Dette skyldes at det har været 

udsat for mange forskellige landskabsdannende processer, som ses i sporene fra tidligere dalforløb 

og forskellige isafsmeltningsperioder, samt i overgangszonerne til det omkringliggende 

morænelandskab. Der findes både større og mindre søer i området. De to største er Mossø og Salten 

Langsø, der efterfølges af Gudensø og Vessø og en strækning af Gudenåen forbinder Gudensø med 

Salten Langsø og Mossø. I hele området ses en mængde våde lavbundsarealer nedenfor terrasserne 

og i tilknytning hertil findes en lang række mindre mose- og engområder. 

43

Boes Morænelandskab er et morænelandskab, der ligger som en mindre ø på knap 6 km 2 i det 

forgrenede forløb af ekstramarginale smeltevandsdale og hedeslette, der indeholder Mossø og 

Gudenådalen. Det udgør en del af de omkringliggende morænelandskaber, men er blevet afsnørret 

af smeltevandsstrømme under tilbagesmeltningen af Weischelisens hovedopholdslinie. Jorbunden i 

området består primært af smeltevandssand og –grus iblandet små partier med moræneler og 

ferskvandsaflejringer. Terrænet er plateaulignende (ca. kote 60)og falder stejlt ned mod de 

omkransende sø- og dalstrækninger. Der ses ingen nævneværdige vandelementer på 

morænelandskabet med undtagelse af et lille sø- og engareal mod øst. 

51) Dfd – Ry Dødislandskab 

Ry dødislandskab ligger umiddelbart nord for de dalforløb, der ligger i forbindelse med Illerup Å og 

Vessø på hhv. Skanderborg Morænelandskab og Mossø Hedeslette. Dødislandskabet ligger på en 

del af det morænelandskab, der ligger mellem Illerup Ådal forløbet i syd og Knudså – Århus Å 

dalforløbet i nord, mens det i øst grænser op til Jeksen Morænelandskab. Området består således af 

dødisaflejringer koncentreret i den østlige del, der har overlejret bundmoræneaflejringer. 

Jordbunden består af en homogen matrix af moræneler, som er knyttet til områdets centrale del, 

mens der i periferien grænsende ned til dalområderne – især omkring Ry - ses sammenhængende 

aflejringer af smeltevandssand og –grus. Terrænet, der ligger i kote 90 – 110, er småbakket i den 

centrale del, hvor dødisaflejringerne er mest markante. Området gennemskæres enkelte steder af 

mindre erosionsdale, der løber vinkelret på plateausiderne. I den østlige og centrale del af området 

ses en stor mængde mindre moser og vandhuller, der understreger områdets dødiskarakter. Ellers 

ses der ingen nævneværdige vandelementer. 

52) Afbb – Jeksen Morænelandskab 

Jeksen Morænelandskab ligger mellem Århus Å-dal, Ry Dødislandskab og Hørning 

Morænelandskab, og udgør en højere beliggende (op til kote 129 sydvest for Stjær) og mere kuperet 

del af den omkringliggende bundmoræne. Det kuperede udtryk understreges af, at der ligger et 

mindre parti med randmoræneaflejringer i den nordvestlige del af området syd for landsbyen Stjær. 

I den østlige del ligger den nord-syd gående Jeksen Ådal, som er en regulær erosionsdal. 

Israndsprocesserne understreges af, at der i Stenskov nord for Stjær findes resterne af en 

stenbestrøning, som er groft materiale aflejret ved isranden. Stenbestrøningen erkendes i form af en 

mængde store sten, der ligger mere eller mindre synligt i skovbunden Jordbunden er heterogent 

sammensat med en næsten ligelig fordeling af moræneler og smeltevandssand og –grus med mindre 

partier morænesand og –grus og ferskvandsaflejringer. Terrænet er jævnt stigende fra Århus Ådal 

og Jeksen Ådal op mod toppen af randmorænen. Jeksen Ådalens østvendte side har endvidere 

skræntkarakter. Området er komplekst både i kraft af de mange hældninger på 6 - 12° og på grund af 

den heterogent sammensatte jordbund. I den østlige del løber den større Jeksen Bæk med tilløb af 

en sidebæk fra øst. Der udover ses få mindre erosionsbække. 

53) Ageb – Skanderborg Morænelandskab 

Skanderborg morænelandskab er et morænelandskab, som ligger mellem Skanderborg Sø og 

Mossø. Landskabet udgør en mere heterogen del af det større morænelandskab, der ligger nord for 

søerne. Mod syd og vest afgrænses det af de to søer og Virring Moræneplateau og mod nord af Ry 

Dødislandskab. Området bærer præg af, at det ligger i tilknytning til en del af Gudenå dalens 

smeltevandsdrænsystem. Der ses et fint net af lavtliggende arealer, som indeholder mindre dale, 

hvoraf den største er Illerup Ådal (smeltevandsdal), der hænger sammen med den 

smeltevandspåvirkede Gudenådal og Mossø-regionen. 

44

Jordbunden i området er meget varieret og består af en næsten ligelig blanding af smeltevandssand 

og –grus, moræneler og ferskvandsaflejringer hvoraf smeltevandssand og –grus er den mest 

dominerende jordart. Moræneleret findes centralt i området på de højest liggende arealer (ca. kote 

70), smeltevandssand og –grus forekommer på arealerne mellem toppen af morænelandskabet og 

erosionsdalene, mens ferskvandsaflejringerne er knyttet til de lave partier i dalene (ca. kote 30). 

Terrænet er generelt storbakket med undtagelse af de fladbundede dale, der enkelte steder har 

skræntlignende hældninger op mod toppen af plateauet. Det storbakkede relief er i dette område 

fremkommet ved, at det relativt flade morænelandskab er blevet gennemskåret af dalsænkningerne 

og er i højere grad resultat af vanderosion end af glacialmorfologiske processer, der normalt former 

morænelandskaberne. Området er komplekst både pga. den varierede jordbund og pga. de mange 

hældninger >6º. Vandelementerne udgøres af Illerup Å, der løber ud i den nordøstlige ende af 

Mossø, samt af nogle mindre mosearealer mod syd. 

54) Afaa – Hørning Morænelandskab 

Området udgøres af en terrænmæssigt relativ jævn del af det morænelandskab, der også indeholder 

Jeksen Morænelandskab, som er adskilt herfra af Jeksendalen. Det ligger således mellem 

Jeksendalen i nord til Solbjerg Sø i syd og Tranbjerg Dødislandskab i øst og hører med til de større 

sammenhængende bundmoræneområder centralt i Århus Amt. Jordbunden består primært af 

moræneler iblandet større partier af smeltevandssand og –grus og ferskvandsaflejringer, som er 

knyttet til dalområder, der har virket som dræningskanaler for smeltevandsafstrømning. Terrænet 

ligger omkring kote 70 og har overvejende fladekarakter, der enkelte steder gennemskæres af 

vanderoderede dale, som giver relief. De relativt store partier med smeltevandssand og –grus og 

ferskvandsaflejringer gør at området er moderat komplekst. Der er ganske få vandelementer i 

området, heriblandt enkelte mindre bække og småsøer. 

55) Dfd - Tranbjerg Dødislandskab 

Regionen dækker et stort område syd og vest for Århus, der strækker sig fra Holme Randmoræne i 

nord til Malling Randmoræne i syd, Solbjerg Sølandskab, Hørning Moræneflade og Jeksen 

Morænelandskab i vest samt Åhus Å-dal i nord. Det indeholder endvidere en lang kyststrækning 

mellem Fløjstrup Skov og Nordsminde Fjord. 

Området består af bundmoræneaflejringer, der i løbet af hovedopholdsliniens sidste 

afsmeltningsperiode er overlejret af dødisaflejringer, som dækker store dele af bundmorænen og 

danner et landskab med et typisk småbakket dødisrelief. Dødislandskaberne er primært knyttet til 

områdets centrale dele, og især langs de omkringliggende ådale i udkanten af 

bundmorænelandskabet er dødisrelieffet mindre tydeligt. Jordbunden er meget homogen og består 

af moræneler med ganske få mindre partier med smeltevandssand og –grus, ferskvandsaflejringer 

og ekstramarginale aflejringer. Terrænet er småbakket i størstedelen af området og falder jævnt ned 

mod den nordligere Århus Å-dal. Terrænet langs kysten adskiller sig fra resten af regionen idet det 

er jævnt stigende fra kysten og ind i landet, hvor det 1-1,5 km inde i landet støder til 

dødislandskabet i kote 50-60. 

Bortset fra kystarealerne er vandelementerne i området er sparsomme. Hvor dødislandskabet er 

mest markant ses en stor mængde små søer og vandhuller, mange med mose og engarealer og der 

udover kan der registreres en række mindre kanaler og bække. 

56) Cfeb - Holme Randmoræne 

Området ligger i et bynært område umiddelbart syd for Århus og strækker sig fra det bynære 

skovområde Torskov i nord, langs kysten ned til den sydlige ende af Storskov. Området er 

afgrænset af Tranbjerg dødislandskab lige øst for Tranbjerg og Mårlset. Selve 

45

andmoræneformationerne er koncentreret i den nordlige del af området, hvor de ligger med en 

nordøst-sydvestlig orientering med et lokalt højdepunkt på Jelshøj (kote 120) i Holme Bjerge. Syd 

for randmorænen forbliver området meget kuperet, primært pga. vand, der har skåret mindre 

erosionsdale i egentlige dødisaflejringer. Jordbunden er meget heterogent sammensat med en stor 

mængde smeltevandssand og –grus, morænesands samt ferskvandsaflejringer i en matrix af 

moræneler og terrænmæssigt må regionen karakteriseres som storbakket. Kompleksiteten i området 

er stor i kraft af både den heterogene jordbund og de mange hældninger >6°. Vandelementerne 

udgøres af Giber Å og den mindre Kapelbæk, der begge er sådanne erosionsdale. 

57) Cfeb - Malling Randmoræne 

Regionen ligger umiddelbart syd for Malling mellem Tranbjerg Dødislandskab og Rævså/Åkær Å 

Smeltevandsdal. Området indeholder to mindre randmorænepartier hhv. syd for Malling (østvestlig 

orientering) og nord for Odder (nord-sydlig orientering). At området terrænmæssigt er 

præget af randmoræneformationerne samt af nærheden til en ådalsstrækning med erosionsdale, gør 

området mere kuperet end de omkringliggende landskaber. Jordbunden består af en dominerende 

matrix af moræneler med enkelte aflejringer af morænesand og –grus og smeltevandssand og -grus. 

Terrænet kan klassificeres som storbakket, hvilket især er tydeligt omkring 

randmoræneformationerne (kote 60 – 85) og fra områdets nordlige grænse falder terrænet jævnt 

men kuperet ned til Odder Å (kote 3). 

Vandelementerne udgøres af mindre erosionsbække (Kragebæk, Assedrup Bæk og Fiskbæk), der 

løber fra nord ned til Odder Å. 

58) Hfba - Solbjerg Sølandskab 

Området Afgrænses på den østlige side af Solbjerg Sø, Stilling Sø og på den vestlige side af Pilbro 

Dalen. Det indeholder således både dalstrækningerne knyttet til et mindre tunneldalssystem (kote 

50), der ikke har kontakt til de omkringliggende større dalsystemer, samt et lille morænelandskab 

(op til kote 107) ved landsbyen Vitved, der er indesluttet i dalsystemerne. Jordbunden består 

primært af moræneler med ferskvandsaflejringer i dalbundene. Terrænet er jævnt, visse steder stejlt, 

faldende fra de omkringliggende morænelandskaber ned mod dalene. Kompleksiteten er moderat og 

primært knyttet til de lange strækninger med hældninger > 6º langs dalsiderne. Vandelementerne er 

knyttet til dalbundene med de sammenhængende Solbjerg Sø og Stilling Sø som mest dominerende. 

I Pilbro dalen ses foruden kanaler en række småsøer og eng- og mosearealer. 

59) Af(e/f)a – Virring Morænelandskab 

Området ligger mellem dalstrækningerne, der indeholder Skanderborg Sø mod vest, Illerup Å mod 

nord og Rævså mod sydøst. Mod sydvest går grænsen langs et større sammenhængende 

dødislandskab, der strækker sig ind i Vejle Amt. Mod nordøst afgrænses området af Pilbro dalen 

umiddelbart vest for Solbjerg Sø. 

Området består af et stort sammenhængende morænelandskab (ca. kote 90) med 

bundmoræneaflejringer, som på et større areal i den nordlige og centrale del er overlejret af 

dødisaflejringer. Jordbunden består primært af moræneler med mindre partier med smeltevandssand 

og –grus, som især forekommer i den vestlige del. Jævnt fordelt i området ses mindre partier med 

ferskvandsaflejringer. Terrænet er storbakket/bølget med tendens at gå mod fladekarakter inde midt 

i området. Hvor området grænser ned til de omkringliggende dale har terrænet præg af at være 

jævnt faldende. Området har en moderat kompleksitet både pga. den varierede jordbund og pga. de 

store hældninger, der knytter sig til udkanten af området. Den kompleksitet der er betinget af 

terrænet, knytter sig således især til erosionsdale og tunneldale. Vandelementer ses især i 

46

tilknytning til en række mindre erosionsdale ses bække samt enkelte eng- og mosearealer og 

dødisområdet indeholder en større mængde småsøer og vandhuller. 

60) Hhdb – Skanderborg Sølandskab 

Skanderborg Sølandskab ligger i en tunneldalsstrækning der løber til Mossø-regionen fra sydøst via 

Tåning Å, hvilket vil sige at landskabet udgør en del af det store Gudenådalssystem, der blot ikke er 

smeltevandspåvirket i lige så høj grad som nabodal-områderne. Regionen indeholder selve den 

flade dalbund med Skanderborg Sø (kote 23), smeltevandsterrasser i forskellige niveauer (omkring 

kote 50) samt skrænterne der hører til de omkringliggende morænelandskaber. 

Jordbunden består af en zonering af hhv. smeltevandssand og –grus på skrænterne, ekstramarginale 

aflejringer på terrasserne og ferskvandsdannelser i de laveste områder tættest på søen. Heraf 

dominerer de ekstramarginale aflejringer svagt. I den sydøstligste del ses enkelte mindre partier 

med moræneler, der indikerer spor af de omkringliggende morænelandskaber. Terrænet må 

karakteriseres som fladt i bunden, småbakket på terrassepartierne – som dominerer arealmæssigt - 

og jævnt til stejlt stigende op mod morænefladerne. Området er komplekst både i kraft af den 

varierede jordbund og de mange hældninger >6º i forbindelse med overgangen mellem terrasser og 

moræne. Vandelementerne i området består primært af den knap 8,3 km 2 store Skanderborg Sø. 

Mellem Skanderborg Sø og Mossø løber Tåning Å og på de laveste arealer ses indtil flere eng og 

mosearealer umiddelbart syd for Skanderborg by samt syd for Skanderborg Sø omkring Ringkloster 

Å. 

61) Xfeb – Tebstrup Bakkelandskab. 

Området ligger syd for Skanderborg Sø og Mossø og den vestligste del ligger udenfor 

Amtsgrænsen. Geomorfologisk set indeholder det en stor grad af kompleksitet, idet det er 

sammensat af følgende geomorfologiske landskabselementer: dødis, moræne, randmoræne samt et 

stort og ikke nærmere defineret meget markant bakkeparti, som udgør størstedelen af området. Det 

ikke definerede bakkeparti er formodentlig en geologisk formation fra Saale istiden, som ikke er 

blevet udvisket af Weischel-isen, og derfor stadig kan erkendes i landskabet i dag. I den østlige del 

ses mindre partier med dødis- og morænelandskab. Jordbunden er relativt ensartet i hele området, 

hvor matrix består af moræneler med en del mindre områder bestående af smeltevandssand og – 

grus samt ferskvandsaflejringer. Partierne med smeltevandssand og –grus er koncentreret i den 

nordlige del af området i tilknytning til terrasseflader syd for Mossø, samt til en mindre 

randmorænedannelse syd for Skanderborg Sø. Terrænet kan karakteriseres som storbakket i hele 

området med undtagelse af et mindre, småbakket areal knyttet til dødislandskabet. Det er 

sammensat af meget kuperede og langstrakte bakker med en nord-sydlig orientering, der på de 

højeste steder når op i kote 171 (Ejer Bavnehøj mellem ejer og Ris). Ellers ligger landskabet 

mellem kote 100 og 140. De mange hældninger på > 6º og den relativt heterogene jordbund gør 

området meget komplekst. Vandelementerne i området udgøres af en række mindre søer og 

vandhuller i tilknytning til dødis- og randmorænepartier i områdets østlige del. 

På trods af den store geomorfologiske heterogenitet er området behandlet under ét, da 

jordbundsforholdende og terrænforholdene er relativt ensartede i hele området. 

62) Dfda - Hovedgård Dødislandskab 

Området består af et stort sammenhængende dødislandskab, hvoraf kun to mindre områder, den 

østligste del ved Hadrup (ca. kote 80) og den vestligste del ved Tebstrup Sø (ca. kote 75) ligger 

indenfor Århus Amt, mens resten ligger i Vejle Amt. Området grænser op til Virring 

Morænelandskab mod vest og til Tebstrup Bakkelandskab mod nord. Jordbunden består primært af 

moræneler iblandet få mindre partier af ferskvandsaflejringer og smeltevandssand og –grus. 

47

Området er hovedsageligt småbakket med tendens til mere storbakkede former med nord-syd 

gående erosionsdale i den nordlige del. I den del af området der ligger i Vejle Amt ses enkelte 

markante, fladtoppede issø-bakker, bl.a. Tornbjerg og Gunderhøj nordøst for Hovedgård. 

Kompleksiteten er moderat og primært betinget af de hældninger mange hældninger > 3º - 6º især i 

den nordlige del. Den sydlige del som delvist ligger i Århus Amt er homogen og har således ingen 

nævneværdig grad af kompleksitet. Vandelementerne i området udgøres af en række mindre søer og 

vandhuller og i den vestligste del den 31 ha store, aflange nord-sydligt orienterede Tebstrup Sø. 

63) Ghab – Åkær Å Smeltevandsdal 

Regionen ligger mellem Odder Morænelandskab mod øst og Virring Morænelandskab og Sondrup 

Randmoræne mod vest. 

Området består af en langstrakt snæver ådal, der fører to åer hhv. Rævsø Å, der løber mod nord og 

ud i Århus bugt gennem Norsminde Fjord, samt af Åkær Å der løber mod syd og ud i Horsens 

Fjord. Vandskellet befinder sig ved Ondrup Mose. Hovedparten af åstrækningen er dannet som 

ekstramarginal smeltevandsdal, dvs. den har kanaliseret smeltevand væk fra isranden i 

afsmeltningsperioder. Tættest på begge åers udløb ses hævet litorina havbund med marint sand og 

ler. Den sydlige del af Åkær Å er oprindeligt en tunneldal, der siden er påvirket af ekstramarginal 

afsmeltning. Jordbunden består primært af ekstramarginale aflejringer, iblandet en del. Terrænet er 

fladt i bunden af den smalle ådal, hvis bredde varierer fra 300 m til 1000 m. Skrænterne er langs det 

meste af dalforløbet meget stejle og der optræder ofte hældninger på > 6º. Langs selve åløbet ses i 

den sydlige ende våde eng- og mosearealer og der løber indtil flere mindre bække til åen i 

erosionskløfter især fra det vestvendte tilstødende morænelandskab. Mod nord breder ådalen sig ud 

og bliver til en egentlig fjord (Norsminde Fjord). 

Området er komplekst primært på grund af den meget varierede jordartssammensætning. 

64) Afea – Odder Morænelandskab 

Regionen ligger mellem Gylling Næs, Rævså og Åkær Å og afgrænses mod øst af en jævn 

kyststrækning mellem Nordsminde Fjord og Søby Rev. 

Området består af et stort sammenhængende landskab med yngre moræneaflejringer dannet som 

bundmoræneaflejringer under sidste istid. Jordbunden består primært af moræneler, dog iblandet 

mindre og jævnt spredte partier med smeltevandssand og –grus, ferskvandsdannelser og 

ekstramarginale aflejringer, der vidner om et afsmeltningsmiljø, der har overlejret materiale ovenpå 

de primære moræneaflejringer. Ferskvandsaflejringerne forekommer oftest i forbindelse med 

mindre nederoderede dale. Terrænet stiger jævnt fra den østvendte kyststrækning og bliver 

storbakket inde i området hvor det stiger til omkring kote 15 – 25. Vandelementerne udgøres af en 

del mindre bække og kanaler, der afdræner området til hhv. Rævså og havet. Kompleksiteten i 

området er moderat pga. variationerne i jordarten. 

65) Afa – Gylling Næs 

Regionen ligger syd for Odder Morænelandskab og afgrænses mod syd, øst og vest af 

kyststrækningen ned mod Horsens Fjord. 

Gylling Næs - området er en mindre halvø, der udgør den sydligste del af de moræneaflejringer fra 

sidste istid, der ligger syd for Norsminde Fjord og Odder. Jordbunden er homogen i den centrale del 

af området og består overvejende af moræneler. Langs kysten ses mindre områder med hævet 

litorina havbund og her er jordbunden domineret af marint sand og ler, ligesom det er tilfældet i en 

smal bræmme hele vejen rundt langs kysten. Terrænet stiger meget svagt fra kote 0 ved kysten til 

kote 11 sydvest for Gylling og må betegnes som fladt. Vandelementerne i landskabet er knyttet til 

smalle eng- og rørskovsarealer langs kysten, samt til et net af grøfter på de laveste arealer mod syd. 

48

Den homogene jordbundssammensætning af jordbunden og det flade terræn gør området meget lidt 

komplekst. 

66) Cgcb – Sondrup Randmoræne 

Området ligger umiddelbart nord for Horsens Fjord og vest for Åkær Å og inkluderer en bræmme af 

kuperede bakkepartier, der består af randmoræneformationer orienteret øst-vest, som strækker sig 

ind i Vejle Amt. Området er adskilt fra fjorden af et smalt bælte med jævnt faldende moræneflade, 

der udgør det kystnære landskab. Mod øst grænser Sondrup Randmoræne op til Åkær Ådal og mod 

nord ligger det fladere Virring Morænelandskab. Jordbunden består af store sammenhængede 

arealer med smeltevandssand og –grus, hvilket indikerer at dannelsesforløbet er knyttet til 

omgivelser i nærheden af gletscher randen. Smeltevandssandet har overlejret morænelersaflejringer, 

der befinder sig i mindre partier i de lavere områder. Her ses også ferskvandsdannelser, der er 

knyttet til mindre erosionsdale. Terrænet ligger på de højeste steder mellem kote 60 og kote 90. Det 

er stejlt faldende både mod øst ned mod Åkær Ådal og mod syd ned mod Horsens Fjord. 

Kompleksiteten er stor i kraft af det meget dynamiske terræn og de mange hældninger > 6º og >12º. 

Området er gennemskåret af nord-sydgående erosionsdale der i dag fører Sondrup Bæk, Drikkær 

Bæk og den lidt større Møllebæk. Der ses tillige en række meget små erosionsdale, der løber vestøst 

ned mod Åkær Å. 

67) Afbb – Brigsted Moræneflade 

Området ligger langs den nordlige kyst ved Horsens Fjord og udgør en relativt flad kyststrækning 

der ligger for foden af de mere kuperede Sondrup randmorænepartier. Størstedelen ligger uden for 

amtsgrænsen. Området består primært af moræneaflejringer med et mindre parti hævet litorina 

havbund. Jordbunden er heterogent sammensat af lige dele moræneler, smeltevandssand og grus, 

ferskvandsaflejringer og marint sand og ler. Terrænet er fladt og falder svagt ned mod kysten fra 

omkring kote 15. Den meget heterogene jordbund gør området kompleskt. Vandelementerne 

udgøres af Møllebæk samt et net af mindre kanaler. 

68) Afb – Alrø 

Alrø er en lille ø på ca. 6 km 2 i Horsens Fjord og den består af moræneaflejringer, der er aflejret i 

sammenhæng med aflejringerne på fastlandet, bortset fra et mindre parti med hævet litorina 

havbund ved den nordvendte kyst. Jordbunden er primært moræneler med marint sand og ler på 

litorina aflejringerne. Terrænet stiger jævnt fra havniveau til kote 14 midt på øen med undtagelse af 

en lav, flad bræmme, der skærer sig ind i den nordlige del af området ved litorina aflejringerne. 

Vandelementerne knytter sig til ganske lidt grøftning på de laveste arealer. 

69) Chdb – Tranebjerg Randmoræne 

Området omfatter hele den sydlige del af Samsø og består af randmoræneaflejringer med mindre 

partier af hævet litorina havbund langs kysterne. Mod nord er det afgrænset af Stavns Fjordregionen. 

Jordbunden er meget heterogent sammensat af en næsten ligelig fordeling mellem 

ekstramerginale aflejringer og moræneler. Hertil kommer i mindre omfang partier med 

ferskvandsaflejringer og smeltevandssand og –grus. På litorinafladerne ses marint sand og ler. 

Terrænet har det samme karakteristiske småbakkede relief i hele området, dog med tendens til at 

flade ud ved den østvendte kyst, mens de mest kuperede områder findes centralt og mod vest. 

Området må beskrives som komplekst på grund af den heterogene jordbund og de relativt mange 

hældninger på > 6º. Der ses en del mindre søer, vandhuller og moser i den vestlige og mest 

kuperede del af landskabet, som er tilknyttet mange lavninger mellem bakkepartierne. Desuden ses 

enkelte mindre delvist rørlagte vandløb. 

49

70) Kca – Stavns Fjord 

Området forbinder den nordlige og sydlige del af Samsø, dvs. Tranebjerg Randmoræne og Nordby 

Randmoræne, via et smalt og lavtliggende bånd af hævet litorina havbund med enkelte mindre 

moræneknolde. I Stavns Fjord der grænser op til området mod øst, ses en række opstikkende 

moræneknolde, der ligger som små øer afskærmet fra Kattegat af det lange og smalle Besser Rev. 

Den hævede havbund og øerne er resultatet af, at et morænelandskab er blevet oversvømmet af 

litorinahavet og senere blotlagt som følge af landhævning. Jordbunden består overvejende af marint 

sand og ler med strandvoldsdannelser. Terrænet er fladt med undtagelse af moræneknoldene, der 

fremstår som små bakker (kote 10-20) i landskabet. Vandelementerne koncentrerer sig om 

fjordlandskabet og de våde strandenge, der ligger langs østkysten og på moræneøerne. 

71) Cgbb – Nordby Randmoræne 

Området udgør den nordlige del af randmorænelandskabet på Samsø, som er adskilt fra den sydlige 

del af øen af et smalt bånd med hævet litorina havbund i Stavns Fjord Regionen. Samsø er en ryg af 

randmoræneaflejringer, der dannet under det seneste isfremstød i Weischelistiden, som har påvirket 

Jyllands morfologi. Jordbunden består af en næsten ligelig fordeling af smeltevandssand og –grus 

og moræneler i den sydøstlige del. Langs den vestvendte kyst ses en smal bræmme af marint sand 

og ler. Terrænet er jævnt stigende (fra inderlavning til rand) fra øst og stejlt stigende (forkanten af 

randen) fra vest og toppen af randmorænen danner således en nord-syd gående højderyg (kote 40- 

45) tæt på den vestvendte kyst. Det højeste punkt findes på Ballebjerg på 54 meter. Området er 

komplekst dels på grund af de mange hældninger > 6º, der ses i forbindelse med højderyggen, og 

dels på grund af den næsten ligelige fordeling mellem smeltevandssand og –grus og moræneler. 

Vandelementer er helt fraværende. 

Morfologisk set er området et klassisk og meget tydeligt eksempel på sammenhængen mellem den 

relativt flade inderlavning og den meget kuperede randmoræne. 

72) Kcaa – Fjellerup Kystlandskab 

Regionen består af et større parti Marint forland som ligger nord for den store flyvesands prægede 

moræneflade Glesborg morænelandskab, langs den nordvendte kyststrækning mellem Fjellerup 

Strand og Bønnerup Strand. Jordbundsforholdende er præget af landhævningen og den primære 

jordart er marint sand og ler. Tættest på kysten ses enkelte strandvoldsdannelser samt forekomster 

af flyvesand. Området er altså præget af relativt unge landskabsdannende (marine og æoliske) 

processer, der har resulteret i et fladt terræn (i kote 0 – 10) med klitdannelser langs kysten. Området 

må betegnes som moderat komplekst, idet der ses jordbundsvariationer i form af partier med 

moræneaflejringer i den østlige del af regionen. Vandelementerne består af kyststrækningen, samt 

af det lavtliggende og våde og kanallagte Hemmed Kær, der strækker ind i landet syd for Bønnerup 

Strand. 

73) Kcab – Gjerrild Nordstrand 

Regionen består af et mindre område med Hævet marint forland, der ligger langs den nordøstvendte 

kyst mellem Stavnshoved Rev og Gjerrild Klint og nordøst for den store flyvesands prægede 

moræneflade (Glesborg morænelandskab). Jordbundsforholdende er delvist præget af 

landhævningen, idet den primære jordart i de områder er marint sand og ler samt flyvesand. 

Centralt i regionen er terrænet hævet omkring en mindre moræneknold, der har forbindelse til den 

store moræneflade øst for området og her forekommer forskellige sandede moræneaflejringer samt 

ferskvandsaflejringer. Terrænet er fladt og befinder sig i kote 0 – 5 med undtagelse af nogle mindre 

bakker omkring moræneaflejringerne, der når op mellem kote 15 og 20. Området besidder således 

50

en stor kompleksitet i kraft af tilstedeværelsen af både marint forland, moræneaflejringer og æoliske 

aflejringer. Bortset fra kyststrækningen og de små bække Brøndstrup Mølleå, Fulbæk og Ræbæk 

ses ingen vandelementer af betydning. 

74) Afe – Vivild Morænelandskab 

Regionen udgør den vestligste del af det store sammenhængende og meget komplekse 

morænelandskab afsat af et nordøst fra kommende isfremstød, der dækker hele den nordlige del af 

Djursland. Den strækker sig fra den nordvendte kyst til Alling Ådal i syd. Mod vest er den 

afgrænset af er tilstødende område med marint forland og ferskvandsaflejringer omkring Hevring 

Ådal og mod øst af den mere sandede del af morænen. 

Den dominerende jordtype er moræneler iblandet mindre partier af morænesand og –grus. Terrænet 

må karakteriseres som storbakket med jævnt faldende sider ned mod kysten og de omkringliggende 

ådale. De største hældninger registreres i den nordlige del, hvor koterne ligger omkring de 35 m. 

mens terrænet falder mod syd til ca. kote 25. Området er relativt homogent, idet jordbund og terræn 

kun varierer en smule. Vandelementerne koncentrerer sig omkring kyststrækningen, samt en kort 

strækning af Hevring Å, der skærer landskabet midt i regionen. 

75) Aadb – Glesborg Morænelandskab 

Regionen udgør den flyvesandsprægede nordlige del af det store sammenhængende og komplekse 

morænelandskab i Nørre Djurs. Den strækker sig fra Vivild Morænelandskab mod vest, syd om 

Fjellerup Kyst og op til Gjerrild Nordstrand mod øst, hvor den omfatter en mindre del af Djurslands 

nordlige kyststrækning vest for Bønnerup Strand. I regionen ses to partier med 

randmoræneaflejringer (Syd for Fjellerup og øst for Bønderup) samt to partier med dødisaflejringer 

(Emmedsbo plantage og Overskov ved Mejlgård), som er med til at gøre området meget heterogent. 

Arealmæssigt er jordbunden domineret af morænesand og –grus overlejret af smeltevandssand og – 

grus, mens plamager af flyvesandsaflejringer er jævnt fordelt i større omfang i hele området. 

Terrænet ligger omkring kote 30 – 40 og må beskrives som småbakket med tendens til storbakketbølget 

relief i den østlige del ved Sostrup Hede samt i forbindelse med randmorænepartierne ved 

Bønnerup og syd for Fjellerup. Området er komplekst pga. den meget varierede jordbund. Der ses 

meget få vandelementer i området. 

76) Aeab – Ørum-Djurs Morænelandskab 

Området udgør en stor og central del af det store, komplekse og sammenhængende 

morænelandskab, der strækker sig fra Allingåbro i vest, afgrænses mod syd af Vejle Ådal, Ryom 

Ådal og Kolindsund. Mod Nord afgrænses området af et flyvesandsdækket morænelandskab og 

mod øst af Veggerslev Ådal. Morænelandskabet indeholder flere mindre partier med dødis- 

(Brunmose, Ramten Hede,) randmoræne- (Ørbækgård Plantage, Tårup Skov, Skærvad Å) og 

issøaflejringer (Georgsminde) og det er gennemskåret af adskillige erosionsdale. Denne 

mangfoldighed af geomorfologiske elementer gør regionen meget kompleks mht. både terræn- og 

jordbundsvariationer. 

Den dominerende jordart er morænesand og –grus iblandet store partier med smeltevandssand og – 

grus og ferskvandsdannelser. Smeltevandsaflejringerne er jævnt fordelt i hele regionen mens 

ferskvandsdannelserne er koncentreret i den vestlige del (ved issøaflejringerne), samt i tilknytning 

til de mange erosionsdale, der løber i regionen. 

I størstedelen af regionen er terrænet fladt til bølget. I tilknytning til især randmorænepartier og 

erosionsdale forekommer mindre områder med et terræn, der varierer fra skrænter til storbakket 

relief. Den sydlige del ned mod Kolindsund er skarpt markeret af en stejl øst- og vest gående 

grænse med hældninger på 6-12º og derover. Grænsen er gennemskåret af N-S gående snævre 

51

erosionsdale (Nimtofte å, Ørum å og Skærvad å) med ligeledes meget markante skræntprægede 

dalsider. 

Øst for Skærvad Å er terrænet udpræget storbakket med lange, jævnt faldende skråninger der 

markerer morænelandskabets grænser ned mod kysten. Størstedelen af morænefladen ligger i kote 

30 – 40 mens randmorænepartierne hæver sig til ca. kote 60. 

Vandelementerne udgøres af de mange åer og bække, der er tilknyttet erosionsdalene og centralt 

ligger to de større søer Ramten sø og Dystrup sø som formodentlig er dannet som store dødishuller. 

I den vestlige del ses en lang række mindre søer og moser, der er knyttet til de lavtliggende og 

meget flade arealer i Løvenholm skovene. 

77) Gbaa – Veggerslev Ådal 

Regionen omfatter en mindre smeltevandsdal, der fører to å-forløb, som skærer sig ind mellem 

Ørum og Hammelev morænelandskaber og danner en landskabelig forbindelse mellem Kolindsund 

og Kattegat. Det ene å-forløb er Villersø Bæk, der nedstrøms bliver til Veggerslev å, som løber mod 

nordøst. Det andet er Skærvad Å, der kommer fra vest og løber mod syd ned til Kolindsund gennem 

en mindre men markant del af dalstrækningen. Dalen er beliggende i kote 5-10 og har en 

gennemsnitlig bredde på 1 km. Øst for landsbyen Veggerslev breder dalen sig ud til en flad 

flodmunding på et par km bredde, som bliver til marint forland tættest på kysten. Dalen består 

primært af ferskvandsdannelser, der går over i marint sand og ler på det marine forland og 

dalsiderne er præget af sandede moræneaflejringer. Terrænet er fladt i dalbunden mens dalsiderne 

rejser sig relativt markant og har skræntpræg især i den sydvestlige del af dalen. Området er således 

præget af både glaciale smeltevandsprocesser, samt af yngre landhævningsprocesser længst ude 

mod kysten. Området er moderat komplekst primært på grund af variationerne i jordbunden men 

også på grund af de relativt mange hældninger på mellem 6º og 12º, der især i den sydlige del af 

regionen præger dalsiderne. Der ses en del eng og mosepartier i den fladbundede dal omkring 

Villersø Bæk. 

78) Aefb – Hammelev Morænelandskab 

Regionen er et sandet morænelandskab, der ligger på den østligste del af Djursland og hører 

dannelsesmæssigt til det store sandede moræneplateau på Norddjursland, hvilket vil sige at det er 

aflejret af det sidste nordøst fra kommende isfremstød. Den østlige del er gennemskåret af to mindre 

parallelt gående lavninger med vandløbene Saltbæk og Kejserbæk/Hjembæk, der er klassificeret 

som marint forland. Mod nord og vest er regionen afgrænset af Veggerslev Ådal, mod øst af 

Kattegat og mod syd af Grenå. Jordbunden er præget af sandede aflejringer hvoraf den mest 

dominerende er morænesand og –grus, mens der i den vestlige del ses et større parti 

smeltevandssand og grus. Den østlige del er dog sammensat af lige dele moræneler og morænesand 

og –grus, og der ses endvidere aflejringer af marint sand og ler samt ferskvandsdannelser i de to 

lavninger med marint forland. Landskabet stiger relativt jævnt fra kysten op til mellem kote 20 og 

30. Sangstrup Klint er dog en egentlig kystklint, med stejl hældning. I størstedelen af området er 

terrænet Storbakket til bølget mens det tendere mod fladekarakter i den nordlige del af regionen, der 

grænser op til Veggerslev Ådal. Området er moderat komplekst pga. den heterogene 

jordbundssammensætning. 

Vandelementerne udgøres af kyststrækningen samt af de to mindre bække Kejserbæk/Hjembæk og 

Saltbæk. 

79) Mca - Kolindsund 

Regionen omfatter de tørlagte arealer bestående af marint forland, der strækker sig ca. 16 km fra 

Grenå i øst til Kolind i vest. Området er bredest i den vestlige del og har en bredde der varierer fra 1 

52

km til godt 3 km. Sundet har således under vandspejlsstigningen efter sidste istid været en del af 

forbindelsen mellem Djurslands østkyst og nordkyst gennem å-systemerne Kolindsund, Ryom Å, 

Alling Å, Grund Fjord og Randers fjord. Disse dalsystemer eksisterer stadig, dog med et vandskel 

mellem Ryom Å og Alling Å. Jordbunden i regionen er helt domineret af marint sand og ler med en 

smal bræmme af ferskvandsaflejringer på de lavestliggende partier. Siderne der grænser ned til 

selve fladen består af sandede moræneaflejringer. Terrænet befinder sig i kote -2 – 0 og udgør en 

stor sammenhængende flade. Sundets sider der danner overgang til de omkringliggende 

moræneplateauer rejser sig nogle steder så meget (over 6º), at de har skræntpræg, mens overgangen 

andre steder er mere flydende. Mod nord rejser plateauerne (og dermed siderne) sig op til kote 40 – 

50, mens de mod syd kun når til kote 25 – 40. Vandelementerne i regionen er yderst regulerede og 

den stadige dræning foregår via en nordkanal, en sydkanal og en midterkanal samt et net af grøfter, 

der løber vinkelret på kanalerne. 

80) Kcaa – Grenå Kyst 

Regionen strækker sig fra Grenå i nord i en lang, smal kileformet bræmme ned langs kysten til 

Katholm Skov mod syd. Området er dannet som hævet marint forland i forbindelse med 

tilbagetrækningen af stenalderhavet efter sidste istid. Oven på de marine aflejringer ses større 

sammenhængende æoliske klitaflejringer, der giver landskabet relief. Jordbunden består primært af 

marint sand og ler med flyvesandsaflejringer og strandvoldsdannelser. Umiddelbart syd for Grenå 

ses et mindre parti med smeltevandssand grus. Terrænet er fladt og ligger i kote 0 – 10 med 

undtagelse af to mindre områder ved Havknude (kote 13) og ved Annebjerg Plantage (kote 22), 

hvor mindre moræneknolde stikker op. Området er moderat komplekst primært pga. 

jordbundsvariationerne. 

Vandelementer er fraværende, når der ses bort fra kyststrækningen. 

81) Ageb – Trustrup Morænelandskab 

Regionen udgør et morænelandskab beliggende syd for Grenå og afgrænses mod nord af 

Kolindsund, mod øst af Katholm Skov og mod syd af Hoed Å-dal. Den er dannet af 

moræneaflejringer aflejret af en nordøst fra kommende is under sidste istid, hvilket meget tydeligt 

ses på orienteringen af en række tydelige og parallelle bakkedrag i den nordlige del af området. 

Disse særlige bakkeformationer kaldes Drumlin-bakker, og er store og langstrakte 

bundmoræneformationer, der følger isens bevægelsesretning med ensartet orientering SV-NØ (ca. 

kote 25 – 40). Jordbunden består her af en blanding af moræneler og smeltevandssand og –grus. 

Den sydlige del af området er mindre kuperet og har præg af moræneplateau (ca. kote 40). 

Jordbunden består her af næsten lige dele moræneler og smeltevandssand og –grus, hvoraf 

moræneler dog er dominerende. Ydermere ses et mindre parti med morænesand og –grus. Terrænet 

er generelt storbakket. Et mindre område omkring Katholm Skov, der danner en klar afgrænsning til 

litorinahavets kyststrækning, kan dog karakteriseres som småbakket og i den sydlige del omkring 

Sønder Homå ses et fladelignende parti. 

Vandelementerne i området er begrænset til enkelte mindre erosionsdale med vandløb, her i blandt 

Nygård Å-dal, Smedebakke Rende, Møllekær og Barnebæk, der alle afvander moræneplateauet ned 

til de omkringliggende lavere områder. 

82) Ghaa – Skodå Ådal 

Regionen er afgrænset mod nordøst og sydvest af de omkringliggende morænelandskaber Trustrup 

og Pederstrup, mod syd af Balle og mod nord af Kolindsund. 

Den ekstramarginale smeltevandsdal er dannet i den sidste del af Weischel-istiden, hvor 

gletschertunger pressede sig ind i det nuværende Djursland fra Sydøst. Den har virket som 

53

nordvestgående afdræningskanal som har ført velsorteret og sandet materiale bort fra 

gletscherranden. 

Jordbunden af sammensat af sandede ekstramarginale aflejringer, som i bunden af dalen omkring 

det nuværende vandløb er overlejret af ferskvandsaflejringer. 

Dalbunden er flad og har en bredde, der varierer mellem 0,5 og 1 km og falder jævnt fra Balle og 

ned mod udløbet i Kolindsund. Ved Pederstrup brydes den flade dalbund af en moræneknold 

beliggende syd for Skodå. Hele dalstrækningen er afgrænset af relativt markante sider, der dog 

flader en smule ud tættest på Kolindsund. 

Dalsystemet afvander Skodå i nordvestlig retning og Hoed Å i sydøstlig retning og vandskellet er 

beliggende ved Rosmus Kær. I hele dalsystemet ses indtil flere våde områder kær- og engområder. 

Kompleksiteten i området vurderes at være moderat, idet jordbunden består af ca. 50 % 

ekstramarginaleaflejringer og 50 % ferskvandsaflejringer, dog aflejret i et ikke-komplekst mønster. 

83) Afeb – Pederstrup Morænelandskab 

Regionen er mod nord afgrænset af Kolindsund, mod sydvest af Tirstrup Hedeslette og mod øst af 

Skodå Ådal. 

Morænelandskabet er af samme oprindelse som det store moræneplateau nord for Kolindsund, dvs. 

aflejret som bundmoræne af et gletscherfremstød fra nordøst tidligere i Weischel-istiden. Området 

har været så højtliggende, at det ikke er blevet overlejret af de omkringliggende ekstramarginale 

smeltevandsaflejringer. 

Jordbunden er meget sammensat. Dens primære bestanddele er dog moræneler, hvoraf forekomsten 

er størst i den sydlige del. I den nordlige del findes dog et større område med moræne sand- og grus 

ogverlejret af smeltevandssand- og grus. 

Den sydlige og østlige del af moræneplateauet ligger ca. i kote 40 og falder derfra svagt mod 

nordvest til ca. kote 25-30. Terrænet er i det meste af området storbakket, men har dog karakter af 

flade syd for Nøruplund og plateau nord for Rosmus. Moræneplateauets grænser karakteriseres af 

jævnt til stejlt faldende skråninger ned mod de tilstødende områder, med undtagelse af et mindre 

område syd for Nøruplund, hvor faldet er næsten helt udjævnet ned mod Tirstrup Hedeslette. 

Områdets kompleksitet er stor i kraft af de store variationer i jordbundssammensætningen. Generelt 

ses det dog, at den sydøstlige del fortrinsvis er leret, mens den nordøstlige del er mere sandet. 

Den mindre Kukkebæk løber gennem Pederstrup og har sit tilløb til Skodå ved Pederstrup mark. 

Ellers er vandelementer af betydning stort set fraværende. 

84) Eha – Tirstrup Hedeslette 

Regionen er afgrænset af Pederstrup og Hyllested Moræneplateau mod øst, Ebeltoft/Mols 

Randmoræne mod syd og Thorsager Smeltevandsterrasse mod vest. 

Hedesletten er dannet i forbindelse med den nordligere ekstramarginale smeltevandsdal, hvori 

Skodå og Hoed Å løber, og har således fungeret som primært afdræningsområde for de sydøst fra 

kommende gletschertunger. Smeltevandet har således løbet i nordvestlig retning mod et større 

sammenhængende dræningssystem, som Kolindsund er en del af. I den sydligste del findes et større 

sammenhængende område med dødisrelief, som ligeledes er dannet i det proglaciale 

afsmeltningsmiljø foran isranden. 

Jordbunden består overvejende af sandede og velsorterede ekstramarginale aflejringer samt af 

enkelte ferskvandsaflejringer koncentreret i dødisområdet. 

Terrænet ligger lidt lavere end omgivelserne i ca. kote 25 - 30 og er svagt faldende mod nordvest. 

Det har udpræget fladekarakter med undtagelse af dødisområdet, hvor det er mere kuperet og må 

karakteriseres som værende småbakket med en del afløbsløse lavninger. 

54

Området er præget af stor homogenitet, med undtagelse af dødisområdet, hvor variationen i 

jordbund og relief er større, dog uden at gøre området komplekst. 

Vandelementerne er primært knyttet til dødisområdet, hvor de to søer Øjesø og Langsø, samt en 

række mindre vandhuller og moser er karakteristiske eksempler på afløbsløse lavninger. I denne del 

af området løber ligeledes de mindre vandløb Gråske Bæk og Øksenmølle Å og Møllebæk, alle med 

afløb i Stubbe Sø mod syd. I den østligste del gennemskærer Hoed Å smeltevandssletten. Mod nord 

er det vigtigste vandelement Mårup Å, der løber langs den nordøstlige områdegrænse mod 

Kolindsund. 

85) Jhab – Thorsager Smeltevandsterrasse 

Regionen afgrænses mod nord af Auning smeltevandsterrasse, mod øst af Ørum Morænelandskab, 

mod syd af Tirstrup Hedeslette og mod vest af Rønde Randmoræne. 

Området er dannet som ekstramarginal smeltevandsterrasse med ferskvandserosionsdale, og udgør 

en del af det ekstramarginale afsmeltningsmiljø, der starter med Tirstrup Hedeslette. 

Smeltevandsterrassen er på de laveste steder i terrænet overlejret af marine aflejringer fra 

Litorinahavet. Litorinaaflejringerne falder de fleste steder sammen med de arealer, der er udpeget 

som lavbundsarealer. 

Den dominerende jordart er ekstramarginale aflejringer, som er aflejret i forbindelse med 

dannelsen af selve smeltevandsterrassen. De er aflejret oven på tidligere moræneaflejringer, som 

kan spores i tilstedeværelsen af mindre, højtliggende partier (Ebdrup mark, Gretbjerg og Kolind) 

med morænesand og -grus og moræneler i den sydlige del af området. 

Jordarten på litorina arealerne er domineret af marint sand og ler samt af ferskvandsaflejringer. 

Ferskvandsaflejringerne er aflejret i forbindelse de erosionsdale, som er nederoderet i terrænet efter 

isens afsmeltning. 

Både terrænet på selve smeltevandsterrasserne (kote 5-25) samt i erosionsdalene (kote 0-5) er fladt. 

Området er morfologisk set i høj grad præget af vandelementer. Niveauforskellen mellem 

terrassepartier og dale, gør dog at området opleves som bakket. 

Området er komplekst både pga. de store variationer i jordarten og i terrænet. 

Der ses et tæt net af sammenhængende vandløb (Felsbæk, Saksvad Bæk, Tjerrild Bæk, Korup Å og 

Ryom Å) som har dannet de nederoderede, flade dalforløb. I forbindelse med dalforløbende ses en 

del eng- og mosearealer. Skarresø er en mindre sø som ligger på et terrasseparti. 

86) Jha – Auning Smeltevandsterrasse 

Regionen afgrænses mod nordøst af Ørum Morænelandskab, mod syd af Thorsager 

smeltevandsterrasse og mod vest af Mørke Moræneplateau. 

Området udgør den fjerneste del af det smeltevandsterrasseforløb, der starter mod sydøst med 

Tirstrup Hedeslette og Skarresø Smeltevandsterrasse. Ligesom den tilgrænsende 

smeltevandsterrasse er området gennemskåret af lavereliggende arealer med hævet litorinahavbund, 

som dog har et mere ensartet forløb end på Skarresø smeltevandsterrasse. 

Den dominerende jordart er som i de andre terrasseområder ekstramarginale aflejringer. På 

arealerne med litorinahavbund ses ferskvandsaflejringer samt få mindre partier med marint sand og 

ler. Den hævede havbund er således stort set overlejret af ferskvandsaflejringer. 

Terrænet må betegnes som en flade i hele området, beliggende i kote 10 – 15 mod sydøst og 

faldende til kote 5-10 mod nordvest. 

Området er hydrologisk set præget af den lave beliggenhed, og er som helhed udpeget som 

lavbundsområde. I tilknytning til litorina arealerne sydøst for Pindstrup Mose har Ryom Å (med 

Tjerrild Bæk som tilløb) sit udspring og løber herfra mod sydøst. Nordvest for Pindstrup Mose har 

Vejle Å sit udspring og løber herfra mod nordvest med udløb i Alling Å. Området er altså opdelt af 

55

et hovedvandskel, som løber gennem Kastrup Mose og Pindstrup mose. I området ved Vejle Å’s 

udspring ses en del sammenhængende eng- og mosearealer. 

87) Cfeb – Rønde Randmoræne 

Regionen afgrænses mod øst af Thorsager Smeltevandsterrasse, mod nord af Mørke Moræneplateau 

og Rosenholm Ådal, mod Syd af Kalø Vig og Vrinners morænelandskab og mod Vest af Skødstrup 

Dødislandskab. 

Området består af et sammenhængende randmorænelandskab, som overlejrer ældre 

moræneaflejringer, og udgør kystlandskabet i bunden af Kalø Vig. Randmorænen er dannet i af en 

sydfra kommende istunge i slutningen af Weischelistiden. Nordvest om Rønde løber en mindre 

tunneldal (den eneste på Djursland), der afdræner en del af området ud mod Følle Vig. 

Jordartssammensætningen i området er meget heterogen, bestående af mindre partier med 

smeltevandssand- og grus, smeltevandsler og ferskvandsdannelser i en matrix af moræneler, som 

altså er den dominerende jordart. I et større, sammenhængende, østligt delområde mellem 

Thorsager og Rostved, der markerer randmorænens udstrækning, består jordarten overvejende af 

smeltevandssand og –grus. 

Området er beliggende imellem ca. kote 40 og kote 80, hvor de største højder ses i den vestlige del 

(med Bavnehøj syd for Ommestrup på 102 m). Terrænet må betegnes som værende storbakket med 

mange hældninger over 6º. 

Kompleksiteten i området er stor dels pga. jordbundens meget varierede sammensætning og dels 

pga. de mange hældninger over 6º. 

I den vestlige del ligger en del mindre moser og vandhuller, mens det dominerende vandelement i 

den østlige del er Knubbro Bæk, der afdrænes til Følle Vig gennem tunneldalen, der løber nordvest 

om Rønde. 

88) Cgdb – Mols bjerge/Ebeltoft Randmoræne 

Regionen er afgrænset mod nord af Tirstrup Hedeslette og Stubbe Sø, mod syd af Ebeltoft Vig, mod 

vest af Vrinners Morænelandskab og mod øst af Elsegårde Morænelandskab. 

Dette sammenhængende og meget markante randmorænekompleks er ét af de tydeligste spor efter 

det ungbaltiske isfremstød fra sydøst. Den største geomorfologiske kontrast i området udgøres af 

den lange og smalle bræmme af hævet marint forland, der findes i den inderste del af Ebeltoft Vig. 

Langs kysten ud mod Ebeltoft Vig ses en bræmme af hævet marint forland, der består af marint 

sand og ler samt enkelte strandvolddannelser, hvoraf den største ligger ved Lyngsbæk Strand. 

Langs det meste af kyststrækningen stiger terrænet stejlt, og i hele området findes mange 

hældninger på 6 - 12º eller mere. Der ses en markant parallel orientering af bakkedragene, som 

ligger vinkelret på isens trykretning. Grundformen i landskabet kan beskrives som storbakket, med 

ofte forekommende pålejring af former, der i højere grad kan klassificeres som småbakkede. 

I den vestlige del omkring Mols Bjerge består jordbunden primært af homogene aflejringer af 

smeltevandssand- og grus, med enkelte islæt af smeltevandsler og mod nord tillige en del 


Terrænet ligger her omkring kote 100 og de største højder ses i den nordvestlige del af Mols Bjerge, 

med Agri Bavnehøj på 137 m. som det højeste punkt. Her træder de storbakkede terrænformer i 

højere grad igennem, dog visse steder pålejret småbakkede former. 

I den østlige del omkring Ebeltoft er jordbunden præget af ekstramarginale aflejringer, som er 

aflejret i sammenhæng med den nordligere beliggende Tirstrup Hedeslette. Den sydøstlige del er 

præget af morænesand- og grus, dog med større aflejringer af smeltevandssand- og grus. 

56

Mod nordøst og øst hæver terrænet sig i mindre grad end mod vest. I Skærsø Plantage ligger det i 

omkring kote 35, mens det syd for Ebeltoft hæver sig til omkring kote 45 – 50. De småbakkede 

former ses i dette delområde tydeligt især i Skærsø plantage samt syd for Ebeltoft. 

Hele området er præget af meget stor kompleksitet både i kraft af de mange store hældninger og i 

kraft af jordbundsvariationerne fra øst til det vest. 

Vandelementerne i området omfatter primært mindre søer, vandhuller og moser som er 

koncentrerede i den nordlige og vestlige del, mens de er stort set fraværende i den sydøstlige del. 

89) Kcab – Stubbe Sø 

Regionen er afgrænset af kyststrækningen mellem Havmølle Bæk mod nord og Boeslum mod syd. 

Mod Vest og nord er grænsen trukket op til randmorænen ved Ebeltoft og Hyllested 

Morænelandskab. 

Området består af en del større, sammenhængende arealer med hævet marint forland, og er således 

et relativt ungt landområde, der først er blevet blotlagt efter stenalderhavets regression. Stubbe Sø, 

der ligger i den inderste del af området hører egentlig til dødislandskabet, der ligger i forbindelse 

med Tirstrup Hedeslette, men har sammen med andre lavtliggende områder været lagt under vand 

under den store isafsmeltning, der afluttede Weischelistiden. Imellem arealerne med hævet havbund 

ses mindre partier med randmoræne- og morænelandskaber. 

Jordbunden består primært af marint sand og ler samt af mindre områder med 

ferskvandsaflejringer. På morænepartierne er jordbunden domineret af moræneler. 

Terrænet der er knyttet til den hævede havbund er fladt, mens morænepartierne ligger i ca. kote 20 - 

25 som hævede småbakkede og kontrastskabende øer i landskabet. 

Selv om området er ret velordnet med hensyn til den klare adskillelse af hævet havbund og 

morænepartier, er der alligevel så store variationer både jordbundsmæssige og terrænmæssige, at 

området må beskrives som værende komplekst. 

Området indeholder relativt mange vandelementer i forhold til de omkringliggende områder, idet de 

lave arealer med hævet marint forland, virker som naturlige tilstrømningsområder og reservoirer. 

Således er godt 50 % af områdets landareal udpeget som lavbundsområder. 

Den største vandforekomst er Stubbe Sø med en udstrækning på omtrent 3,5x1,2 km, som egentlig 

er et vandfyldt dødishul, der hører med til dødislandskabet, man finder umiddelbart nordvest for 

området. Den har dog efter Weischel-isens afsmeltning været oversvømmet af stenalderhavet, og 

har således fået karakter af hævet marint forland. Længere mod syd findes den mindre Dråby sø. 

Der findes et større antal kunstige afvandingskanaler på de lavtliggende arealer, samt mindre 

naturlige afvandingssystemer som f.eks. Havmølle Å i den nordlige del. 

90) Aedb – Hyllested Morænelandskab 

Regionen grænser op til Stubbe Sø samt til det marine forland ved Havmølle Bæk mod syd. Mod 

øst afgrænses den af kystenstrækningen mellem Hoed Å og Havmølle Bæk og mod nord af Tirstrup 

Hedeslette. 

Området består primært af moræne- og randmoræneaflejringer, samt af et mindre område med 

hævet marint forland. Randmoræneaflejringerne ses omkring Hyllested Skovgårde samt i en kile, 

der strækker sig fra Hyllested Bjerge mod vest ind til Gravlev. Det hævede marine forland strækker 

sig fra Strandgård og udløbet af Hoed Å i nord, og omfatter de sydligere Nørresø og Søndersø. 

Jordbunden i området er meget varierende og heterogent sammensat. Den består primært af 

morænesand og –grus og moræneler. I de lavtliggende områder findes større arealer med 


Landskabet rejser sig som et bølget plateau relativt stejlt fra kysten og terrænet må betegnes som et 

småbakket i størstedelen af området. Især i området ved Sønderskov og til dels omkring Hyllested 

57

Skovgårde har terrænformerne tendens til at fremstå som storbakkede. Plateauformen kommer 

klarest til udtryk mod øst og syd, mens det mod vest afgrænset mod vest flader ud i Tirstrup 

Hedeslette. De højeste punkter forekommer i forbindelse med randmorænepartierne, hvor Gratbjerg 

i Hyllested Plantage som det højeste punkt i området rejser sig 66m.o.h., mens selve plateaufladen 

ligger omkring kote 30. 

Området er komplekst, dels på grund af den meget varierede jordbundssammensætning og dels på 

grund af de mange hældninger på mere end 6º. 

Vandelementerne ligger primært på de lavtliggende arealer. Således ligger Nørresø og Søndersø 

(sidstnævnte ligger hen som eng) på det marine forland. Længere inde i området ses kunstige 

afvandingskanaler i de større mosearealer Stormose, Bispemose og Møgelmose. 

91) Afbb – Elsegårde Morænelandskab 

Regionen er mod nord afgrænset af randmorænen ved Ebeltoft og mod syd, øst og vest af kysten. 

Området befinder sig i en overgangszone mellem områder, hvor de proglaciale processer 

(randmoræne- og dødisprocesser) har været fremherskende, og områder der er påvirket af 

stenalderhavet. Således kan man her spore påvirkninger fra begge typer processer. Det primære 

landskab består dog af moræneaflejringer, der kun er perifert påvirket af den nordligere 

randmoræne. Dog ses mindre dødislandskaber ved Elsegårde, samt ved sommerhusområdet i den 

sydlige del af Sønder Plantage. Mod syd ved Vestensø og mod vest ved Ahl Plantage findes to 

større områder med hævet marint forland. 

I godt halvdelen af området er jordbunden sammensat af moræneler og morænesand- og grus, mens 

arealerne med hævet marint forland er domineret af marint sand og ler med større 

strandvoldsdannelser. 

Terrænet er præget af det jævnt stigende moræneparti, der rejser sig fra hhv. kysten og det flade 

hævede marine forland, ind mod den højere liggende, tilgrænsende randmoræne til omkring kote 

30. 

Området må betegnes som komplekst, primært på grund af den varierende jordbund. 

Især i den vestlige og den sydlige del af området findes flere små vandhuller og moser, mens der ses 

større engarealer i de lave områder med hævet havbund. Der findes desuden et større antal kunstige 

afvandingskanaler ved Vestensø. 

92) Cgeb – Skødshoved Randmoræne 

Skødshoved halvøen består fortrinsvis af mere eller mindre markante randmoræneaflejringer 

dannet af sydøst fra kommende istunger i sidste del af Weischelistiden. To mindre områder mod 

vest og nord er hævet marint forland med strandvoldsdannelser, som er blotlagte efter regressionen 

af stenalderhavet. Mod øst afgrænses den øst for Tved langs grænsen mellem moræne og hævet 

marint forland. 

Jordbunden på halvøen er meget sammensat og består af store områder med smeltevandssand- og 

grus samt af mindre områder med moræneler, smeltevandsler og ferskvandsaflejringer. I områderne 

med hævet marint forland består jordbunden primært af marint sand og ler. 

Terrænet må karakteriseres som storbakket, og hæver sig fra kysten op til det højeste punkt Trehøj, 

der ligger i kote 79. Mange steder, især på den sydlige del af halvøen, hælder terrænet 6 - 12º eller 

mere, mens det på den nordlige del er mere jævnt. 

Den varierede jordbundssammensætning og det ofte stærkt hældende landskab, gør at området er 

meget komplekst. 

Vandelementerne i området er koncentreret på den østlige del af halvøen og omfatter enkelte 

mindre søer, vandhuller og moser hvoraf Tillerup Sø er den største. 

58

93) Afea – Vrinners Morænelandskab 

Regionen grænser op til Knebel Vig mod Vest, Mols Bjerge mod Øst, Skødshoved Randmoræne og 

Begtrup Vig mod syd og Rønde Randmoræne mod nord. 

Områdets kystnære vestlige del består primært af morænelandskab, mens det, hvor det mod øst 

grænser op til Mols Bjerge, er præget af randmoræneprocesser, der afspejles i terrænformerne. Man 

sporer således her både det tidligere nordøstfra kommende is, der har påvirket Norddjursland og den 

seneste sydøstfra kommende is, der har dannet randmorænerne i Mols Bjerge. Langs alle 

kyststrækninger ses områder af varierende størrelse med hævet marint forland. 

Jordbunden består primært af moræneler, med enkelte mindre overlejringer af smeltevandssand- og 

grus, smeltevandsler samt ferskvandsdannelser og på den hævede havbund af marint sand og ler. 

Terrænet er storbakket med en del hældninger op til 6º og enkelte hældninger på 6 - 12º. De store 

hældninger forekommer primært i den midterste del mellem Vrinners og Knebel. Det stiger jævnt 

fra kysten og ind i landet, hvor det flere steder, bl.a. ved Lyshøj nord for Kejlstrup, Ildbjerg nord for 

Vrinners samt Lamhøj øst for Torup når højder på ca. 50 m. Som kontrast hertil er områderne med 

Hævet marint forland flade. 

Især terrænet med de mange hældninger op til 6º, gør at landskabets kompleksitet er moderat. 

Kombinationen af den relativt homogene jordbund på morænefladen og områderne med marint sand 

og ler understreger områdets moderate kompleksitet. 

I den sydlige del af området er de eneste vandelementer en del små vandhuller og moser. 

Umiddelbart nord herfor løber Skellerup Å samt og i den nordligste del, nord for Egens, løber Kolå. 

Begge å-systemer afvander morænelandskabet og har tilknyttet et net af grøfter. Nord for Kejlstrup 

ligger et større engarealer, bl.a. Sigkær 

94) Agdb – Helgenæs Morænelandskab 

Regionen ligger som en selvstændig halvø syd for Mols Bjerge og afgrænses fra resten af Djursland 

på den smalle tange, der forbinder Helgenæs med Djursland. 

Morænelandskabet på halvøen Helgenæs er aflejret af et nordøstligt isfremstød og hører altså til 

samme aflejringsperiode som morænelandskabet på den nordlige del af Djursland. Siden er området 

påvirket af sydfra kommende istunger og bærer således også præg af yngre randmoræneprocesser, 

hvilket afspejles i terrænets relief. Langs de nordligste kyststrækninger samt mod sydvest, ligger 

nogle ca. 300 m. brede bræmmer af hævet marint forland. 

Jordbunden består næsten udelukkende af smeltevandssand og grus, med enkelte mindre 

forekomster af moræneler og ferskvandsaflejringer, mens det hævede marine forland består af 

marint sand og ler. 

Med undtagelse af det flade hævede marine forland er terrænet ret stejlt stigende og rejser sig fra 

kysterne ind mod midten af halvøen til knap 100 m. højde på det højeste sted. Mange steder er 

stigningerne mellem 6º og 12º og de største stigninger findes i den sydlige og midterste del af 

området. Områdets grundrelief må karakteriseres som værende storbakket, mens terrænet inde på 

halvøen er overlejret af mere småbakkede former. 

Området har, på trods af den ret homogene jordbund, en stor grad af kompleksitet i kraft af de 

mange terrænhældninger > 6º. 

Der ses ingen egentlige vandløb. Der imod er der en stor forekomst af små vandhuller og moser i 

terrænlavningerne. 

95) Kada – Anholt 

Regionen består af æoliske aflejringer på litorinaaflejringer (marint forland), der har samlet sig øst 

for et kompleks af yngre moræneaflejringer ligeledes overlejret af æoliske aflejringer. Jordbunden 

består flyvesand (æoliske aflejringer), der har overlejret en basis af marint sand og ler med 

59

etydelige og velstrukturerede strandvolddannelser. Denne type aflejringer dækker størstedelen af 

øens areal og går pga. de store og omfattende sandpartier under betegnelsen Ørkenen. Omkring 

moræneaflejringerne i den vestlige del ses et parti med smeltevandssand og –grus og 

ferskvandsdannelser samt mindre flyvesandsaflejringer. De store sammenhængende sandaflejringer 

ligger i kote 10 – 20, mens moræneaflejringerne hæver sig op til kote 39 ved Nordbjerge. Terrænet 

må klassificeres som værende småbakket med et lidt mere markant bakkeparti omkring 

moræneaflejringerne. Området har en moderat kompleksitet pga. jordartsvariationerne. 

Bortset fra Kyststrækningen er vandelementer stort set fraværende. Dog ses et lille kanalsystem 

med tilhørende eng- og mosearealer på morænepartiet. 

96) Acbb – Tunø 

Regionen er en lille ø, der består af moræneaflejringer, der er aflejret i sammenhæng med 

aflejringerne på fastlandet umiddelbart vest for. Moræneaflejringerne består i to mindre 

moræneholme, der er adskilt af et parti med hævet litorina havbund. Endvidere findes et mindre 

vestligt og et noget større østligt kystareal med hævet marin havbund. 

Jordbunden er meget sammensat og er svagt domineret af marint sand og ler, der er udbredt på de 

hævede havbundsarealer og laveste moræneaflejringer. Enkelte strandvoldsdannelser forekommer 

på de hævede havbundsarealer. Moræneholmene består i morænesand- og grus og små partier med 

moræneler, smetlevandssand- og grus samt ekstramarginale aflejringer. Terrænet stiger jævnt fra 

havniveau og når i den vestlige del flere steder højder mellem kote 13 og 24, mens den østlige del 

kulminerer i kote 17. I den vestlige del afgrænses moræneholmen flere steder af stejle kystskrænter. 

Mellem bakkepartierne har terrænet fladekarakter. Naturgrundlaget er komplekst som følge af den 

store variation i jordarter. Vandelementerne udgøres af meget lidt grøftning på de laveste arealer. 

60

Kulturgeografisk regionalisering 

Århus Amt 

61

Fremgangsmåde i Kg-regionaliseringen 

Denne note kan bruges som et supplement til projektkompendiets note 3 om kulturgeografisk 

analyse, typologi og beskrivelse i ”Landskabskaraktermetoden – et kompendium, Arbejdsrapport 

Skov & Landskab nr. 20-2005” af Caspersen, O.H. og Nellemann, V. Noten er udarbejdet på 

baggrund af erfaringer med kulturgeografisk regionalisering, der er foretaget i Århus Amt i 

månederne juni til september 2004, månederne januar til april 2005 samt august 2006. Alle 

landskaber i Århus Amt er blevet inddelt i kulturgeografiske regioner, 88 i alt. De største byer i 

amtet, herunder Århus, Randers og Silkeborg er ikke omfattet af den kulturgeografiske 

regionalisering. Dette fravalg er gjort ud fra en betragtning om, at 

landskabskarakterkortlægningsmetoden primært er tænkt anvendt på landskaber. Afgrænsningen af 

regionerne mod vest er bestemt af amtsgrænsen. Dette medfører flere steder en generelt mindre 

størrelse af de kulturgeografiske regioner, der støder op til grænsen, i forhold til de naturgeografiske 

regioner, som overvejende er gengivet i deres fulde udstrækning på tværs af den administrative 

grænse. Hvor amtsgrænsen medfører opdeling i meget små områder, er disse søgt sammenlagt med 

nærliggende kulturgeografiske regioner (se oversigtskort og tabel for de kulturgeografiske 

regioner). Der er i forbindelse med den kulturgeografiske regionalisering ikke defineret 

landskabstyper. Dette vil kunne gøres efterfølgende, hvis man ønsker at skabe et overordnet indtryk 

af den regionale landskabsvariation. 

I det følgende afsnit gennemgås kortfattet den praktiske arbejdsgang med den kulturgeografiske 

regionalisering. Herunder redegøres for fremgangsmåden under analysen og forskellige principper, 

der er gjort brug af i forbindelse med regionaliseringen samt navngivning. Efterfølgende følger en 

beskrivelse af det til analysen anvendte digitale kortmateriale og dets muligheder. 


GIS 

Brugen af GIS-programmer under den kulturgeografiske og naturgeografiske regionalisering er den 

samme. For beskrivelsen af anvendelsen af GIS henvises derfor til noten om den metodiske tilgang 

til Ng-regionaliseringen. 

Fremgangsmåden i analysen 

Analysen i kg-regionaliseringen er en kortbladsanalyse, der tager udgangspunkt i de digitaliserede 

topografiske kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen (DTK). Analysen beskriver ud fra kortbladene den 

arealanvendelsesmæssige sammensætning af de kulturgeografiske regioner. Fremgangsmåden for 

beskrivelsen af arealanvendelsen følger en punktvis inddelt skabelon, der indeholder elementerne 

fra landskabselementlisten i note 3 gældende for det regionale niveau. Enkelte elementer fra det 

lokale niveau er medtaget, hvor det er fundet ønskeligt at detaljere oplysningerne. I henhold til 

skabelonen analyseres arealanvendelsen i landskabet for, bevoksning, dyrkningsform, 

bebyggelsesmønster, kulturhistoriske mønstre og anlæg, tekniske anlæg og elementer samt diverse 

andre elementer. Endvidere beskrives regionens kulturhistoriske udvikling/oprindelse. Under 

beskrivelsen af den kulturhistoriske udvikling sammenlignes kortværk fra forskellige perioder, 

hvorved væsentlige arealanvendelsesmæssige ændringer over tid registreres. Beskrivelsen af den 

kulturhistoriske udvikling udgør et vigtigt input til fastlæggelsen af landskabskarakterens 

62

kulturhistoriske oprindelse og intakthed, der beskrives i den senere landskabskarakterbeskrivelse. 

Den kulturgeografiske analyse afsluttes med nogle overvejelser omkring eventuelle afgrænsnings 

spørgsmål og eventuelle delområder/oplevelsesmuligheder. Disse overvejelser er tænkt som en 

hjælp til det senere feltarbejde, hvor den endelige afgrænsning af landskabskarakterområder finder 

sted. Endvidere vil overvejelserne kunne hjælpe til at rette opmærksomheden mod nogle af de 

områder, hvor oplevelsesmuligheder kan forekomme. 

Undervejs i analysen benyttes overlay teknik, som foretages ved at man lægger temalag ovenpå 

DTK-kortene, der i forskellig grad supplerer og detaljerer informationerne fra kortene. Overlay 

teknikken benyttes ligeledes i forbindelse med grænsedragningen, hvor temalaget med de 

naturgeografiske regioner udgør et vigtigt input. Den digitale kortbladsanalyse suppleres endvidere 

med oplysninger fra relevant litteratur, jf. litteraturlisten. 

Beskrivelse af regionaliseringsprincipper 

Naturgeografiske regioner som grundlag for den kulturgeografiske analyse 

Som udgangspunkt følger afgrænsningen af de kulturgeografiske regioner afgrænsningen af de 

naturgeografiske regioner. Dette begrundes med at der mange steder fortsat eksisterer en tydelig 

sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Naturgrundlagets betydning for 

arealanvendelsen er dog i nyere tid og især i perioden for landbrugets industrialisering aftaget en 

del. Bl.a. er flere tidligere lavbundsarealer blevet opdyrket. De naturgeografiske regionsgrænser kan 

således kun betragtes som vejledende. 

Homogenitet 

Igennem den kulturgeografiske regionalisering søges at opdele landskabet i regioner med ensartet 

arealanvendelse. Dette princip er af grundlæggende karakter for regionaliseringen og vil, hvor der 

er uoverensstemmelse med den naturgeografiske regionalisering, ofte vægte tungere end denne. I 

tilfælde vil denne vægtning kunne føre til deling af naturgeografiske regioner i flere 

kulturgeografiske regioner eller samling af flere naturgeografiske regioner i én enkelt 

kulturgeografisk region. Der tages udgangspunkt i de forskellige klasser af arealanvendelse som står 

anført i skabelonen, der er baseret på elementerne fra landskabselementlisten i note 3 i kompendiet 

om landskabskaraktermetoden af Caspersen, O.H. og Nellemann, V. Forholdet mellem bevoksning 

og dyrkning er eksempelvis relevant i denne sammenhæng. Ofte adskilles kulturgeografiske 

regioner fra hinanden med begrundelse i forskellig udbredelse af disse arealklasser. Arealklassernes 

har vidt forskellig karakter og forekommer ofte som større sammenhængende flader. Størstedelen af 

Århus Amts areal udgøres af regioner, hvor opdyrkning er den dominerende arealanvendelse. Flere 

steder i Århus Amt og især på Djursland er der imidlertid igennem de sidste ca. 100 år blevet 

tilplantet med nåletræsplantager. Udbredelsen af disse plantager har nogle steder ført til deling af 

naturgeografiske regioner i flere kulturgeografiske regioner. Dette kan eksempelvis illustreres med 

den naturgeografiske region Tirstrup Hedeslette, der er blevet opdelt i to kulturgeografiske regioner 

(fig. 1). 

63

Når kulturgeografiske regioner med en ensartet arealanvendelse afgrænses vil det i nogle tilfælde 

være muligt at samle flere naturgeografiske regioner til én enkelt kulturgeografisk region. Dette kan 

gøres såfremt det vurderes, at de naturgeografiske forhold er underordnet regionernes 

arealanvendelse. Ved sammenlægningen opnår man en inddeling i en region, der udgør en større 

landskabelig helhed, og man kan evt. herved modvirke, at regionerne bliver for små (se i øvrigt 

principper for ng-regionaliseringen samt nedenstående princip om skala). Til at eksemplificere en 

sammenlægning kan præsenteres samlingen af de naturgeografiske regioner, Mammen 

Morænelandskab (nr. 12), Stevnstrup Morænelandskab (nr. 15) og Helstrupdalen (nr. 16) til den 

kulturgeografiske region Stevnstrup Morænelandskab (nr. 12, 15 og 16), fig. 2. 

65

Detaljeringsgrad 

Det er vigtigt at holde sig klart, at der er tale om kulturgeografisk analyse på regionalt niveau. 

Princippet om detaljeringsgrad er nært beslægtet med princippet om stor heterogenitet, der står 

nævnt i noten om den metodiske tilgang til ng-analysen. Detaljeringsgrad er et princip man 

forholder sig til, når man søger at afgrænse de homogene regioner. I eksemplet fra Tirstrup 

Hedeslette med skelnen mellem udbredelsen af dyrkning og bevoksning vil det være relevant at 

kigge på den relative udbredelse af arealklasserne. Er der eksempelvis tale om en landbrugsflade 

med en enkelt eller få mindre skovparceller vil deres udbredelse være underordnet den 

omkringliggende landbrugsflade, og landbrugsfladen således udslagsgivende for regionaliseringen. 

Er der derimod tale om et større skovområde vil det, hvis det er stort nok, kunne udskilles som 

selvstændig region. Samme overvejelser gør sig gældende i eksemplet med Stevnstrup 

Morænelandskab. Det kan her diskuteres om de tre naturgeografiske regioner, den 

kulturgeografiske region er sammensat af, er for små til at udgøre selvstændige kulturgeografiske 

regioner. 

Afgrænsende elementer i landskabet 

I tilfælde hvor afgrænsningen mellem to kulturgeografiske regioner er mere diffus, kan man lade 

grænsen følge et eller flere forekommende elementer i landskabet. Eksempelvis vil man kunne lade 

grænsen følge et levende hegn, en beplantning, et bebyggelsesmønster eller et matrikel ejerlavsskel, 

hvis dette er markeret med diger i landskabet. Afgrænsningsspørgsmål på et detaljeret niveau kan 

eksempelvis illustreres med afgrænsningen af Kastbjerg Tunneldal (fig. 3) omkring landsbyen 

Kærby og Dyrby Krat. 

67

Af fig. 3 fremgår at den mere detaljerede afgrænsning mellem to kulturgeografiske regioner kan 

følge forekommende elementer i landskabet. Eksempelvis følger afgrænsningen af regionerne 

bevoksninger og bebyggelse i overgangen mellem dal og morænelandskaber. 

Det skal dog bemærkes, at grænsedragning efter dette princip kan antyde en præcision, der ikke er i 

overensstemmelse med virkeligheden. Afgrænsningen mellem to regioner vil i felten ofte have en 

diffus karakter og i den efterfølgende karakterområdeafgrænsning bør man tage dette i betragtning. 

Eksempelvis kan man i den konkrete regionalisering af et diffust afgrænset område gengive det med 

et blødt slynget forløb, der hjælper til at henlede læserens opmærksomhed på at afgrænsningen ikke 

er skarp. 

Navngivning 

Nummerering og navngivning af de kulturgeografiske regioner følger i videst muligt omfang de 

naturgeografiske regioner. Enkelte undtagelser er gjort hvor inddelingen af de kulturgeografiske 

regioner adskiller sig væsentligt fra de naturgeografiske. Eksempelvis kan nævnes den 

naturgeografiske region Randers Fjord (nr. 8), der pga. forskelle i arealanvendelsen deles i de 

kulturgeografiske regioner, Overgård marine forland (nr. 8A), Randers Fjord (nr. 8B) og Hevring 

marine forland (nr. 8C). Ligeledes kan naturgeografiske regioner sammenlægges, hvor det skønnes 

at arealanvendelsen vægter tungere end de naturgeografiske forhold. Dette er eksempelvis gældende 

ved sammenlægningen af de naturgeografiske regioner, Purhus Morænelandskab (nr. 5), Spentrup 

Morænelandskab (nr. 6) og Randers (nord) Morænelandskab (nr. 7) til Spentrup Morænelandskab 

(5,6,7) pga. vægtige ligheder i arealanvendelsen. 

69

Anvendt kortmateriale til kulturgeografisk regionalisering 

Som primærkilde og baggrundskort bruges: 

DTK25: Topografisk kort fra Kort og Matrikelstyrelsen (Vektor-data) fra 1997. Velegnet til 

analyser i skala 1:25.000 og større detaljeringsgrad. 

DTK100: Topografisk kort fra Kort og Matrikelstyrelsen (vektor-data) fra 1997. Velegnet til 

analyser i skala 1:100.000 til1:25.000. 

DTK25 og DTK100 opdateres ikke mere i den oprindelige form, men er blevet erstattet af nyere 

kort fra KMS ajourført senest i 2005. Disse kan bruges som supplement til DTK-kortene til 

registrering af den seneste udvikling. 

Orthofotos 2004: Farveflyvefotografering med vidvinkelkamera. Fotografierne er fra COWI 

(Raster-data)og velegnet som supplement til DTK-kortene med henblik på analyser i skala 1:20.000 

og større detaljeringsgrad. 

Som historiske kort bruges: 

Videnskabernes Selskabskort: Fra Kort- og Matrikelstyrelsen (Raster-data) udarbejdet i perioden fra 

1762 til1820. Kortet kan benyttes til oversigt i skala 1:100.000. 

DTK: Høje målebordsblade fra Kort- og Matrikelstyrelsen (Raster-data) udarbejdet i perioden fra 

1842 til 1899. Velegnet til analyser i skala 1:20.000 og større detaljeringsgrad. 

DTK: Lave målebordsblade fra Kort- og Matrikelstyrelsen (Raster-data) udarbejdet i perioden fra 

1930 til 1940 (opmålt 1870 til 1898). Velegnet til analyser i skala 1:20.000 og større 

detaljeringsgrad. 

DTK: 1. udgave af 4-cm kortene fra Kort- og Matrikelstyrelsen (Raster data) udarbejdet i perioden 

fra 1953 til 1975. Velegnet til analyser i skala 1:25.000 og større detaljeringsgrad. 

Sognekortene: Sognekortene fra Kort- og Matrikelstyrelsen udarbejdet i perioden fra 1816 til ca. 

1900. Kortene kan supplere DTK-kortene mht. matrikulære oplysninger og kan anvendes i skala 

1:20.000 og ved større detaljeringsgrad. Kortene er ikke tilgængelige i GIS, da de ligger som 

billedfiler, hvilket gør arbejdsprocessen med kortene tungere. 

Følgende digitale temalag kan i varierende grad bruges til at supplere og detaljere 

oplysningerne fra de topografiske kort. Brug af temaerne vil endvidere modvirke at relevant 

arealanvendelse overses i kortbladsanalysen. Såfremt det er muligt benyttes temaer, der 

jævnligt opdateres: 

Regionplan 2001: Relevante temaer fra Århus Amts regionplan kap. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 (raster og 

vektor data), der er velegnet til analyser af regionernes arealanvendelse. 

70

Matrikelejerlavsflader: Udtræk fra Kort- og Matrikelstyrelsens database. Sidst opdateret august 

2005. Temaet bruges til identifikation af vigtige kulturhistoriske skel. 

Matrikelflader: Udtræk fra Kort- og Matrikelstyrelsens database. Sidst opdateret august 2005. 

Temaet kan supplere kortbladsanalysen i identifikation og datering af husmandsbebyggelse i det 

åbne land. 

Hegn og brugsgrænser: TK1 kort, leveret fra Kortcenter Nord i februar 2005, etableret fra luftfotos 

fra 2002 og 2003. Hegnsoplysningerne i temaet kan supplere kortbladsanalysen. 

Fortidsmindebeskyttelseszone: Fortidsminde beskyttelseslinie. Oprettet af Århus Amt. Nøjagtighed 

ca. 1:25.000. Revideres løbende. Kan supplere kortbladsanalysen, da flere fortidsminder ikke er 

markeret på DTK-kortene. 

Museumslovens §29a diger: Vejledende registrering af diger, jf. Miljø og Energiministeriets 

Bekendtgørelse nr. 624, 2002 om beskytelse af sten og jorddiger. Konkret afgørelse af om et dige er 

omfattet af beskyttelse træffes i hvert enkelt tilfælde af Århus Amt i h. t. bekendtgørelsen. Kan 

supplere kortbladsanalysen, da ikke alle diger er markeret på DTK-kortene. 

Kirkebeskyttelseslinier: Kirkebyggelinie. Indtegnet efter 4cm-kort i 1:25.000. Revideres løbende. 

Indikerer oplevelsesrige kirkemiljøer. 

§ 3-områder – samlet i ét tema: § 3 områder beskyttet iht. NBLs § 3. Skelner mellem enge, moser, 

heder, overdrev, strandenge og søer/vandhuller. Indtegnet efter T0-kort i 1:10.000. Revideres 

løbende. Kan anvendes til identifikation af forskellige natur- og halvkulturarealer. 

Oplandskort: Kort med oplande til stationer, vandløbstema og oplandsstationer. Kan anvendes til at 

lokalisere vandløb og deres udspring. 

Vindmøller: Kort over samtlige vindmøller i Århus Amt. Supplerer regionplanens udpegninger af 

vindmølleområder. 

Listevirksomheder: Placering af Liste virksomheder. Fladerne er indtegnet i december 2004. 

Revideres løbende. Kan hjælpe til at lokalisere industrielle virksomheder. Kan dog kun benyttes i 

begrænset omfang, da forskellige landbrugsarealer er medtaget til registreringen. 

71

Oversigtskort over kulturgeografiske regioner 

72

Tabel over de kulturgeografiske regioner i Århus Amt 

Regionsnr. Regionsnavn Regionsnr. Regionsnavn 

1 Skalsådalen 50 Mossø sølandskab 

2 Skjellerup Morænelandskab 51 Ry Dødislandskab 

3 Assens Morænelandskab 52 Jeksen Morænelandskab 

4 Kastbjerg Tunneldal 55 (54) Tranbjerg Dødislandskab 

5 (6, 7) Spentrup Morænelandskab 56 Holme Randmoræne 

8A Overgård Marine Forland 57 Malling Randmoræne 

8B Randers Fjord 58 Solbjerg Sølandskab 

8C Hevring Marine Forland 59 (62) Virring Morænelandskab 

9 Holbæk Morænelandskab 60 (53) Skanderborg Sølandskab 

10 Ørum Morænelandskab 61 Tebstrup Bakkelandskab 

11 Nørreådalen 63 Rævså/Åkær Å smeltevandsdal 

12 (15, 16) Stevnstrup Morænelandskab 64 Odder Morænelandskab 

13 Svinding Morænelandskab 65 Gylling Næs 

14 Gudenådalen 66 (67) Sondrup Randmoræne 

17 (18) Randers (syd) Morænelandskab 68 Alrø 

19 Væth Morænelandskab 69 Tranebjerg Randmoræne 

20 Lysnet randmorænelandskab 70 Stavns Fjord 

21 Alling Å Tunneldal 71 Nordby Randmoræne 

22B Gudenådalen 72 Fjellerup Kystlandskab 

23 Fårvang(Thorsø) Morænelandskab 74 Vivild Morænelandskab 

24 Gjern Å tunneldal 75 (73) Glesborg Skovlandskab 

25 (22A) Lilleådalen 76 Ørum-Djurs Morænelandskab 

26 Hornslet Morænelandskab 77 Veggerslev Ådal 

27 Rosenholm Ådal 78 Hammelev Morænelandskab 

28 Mørke Morænelandskab 79 Kolindsund 

29 Skødstrup dødislandskab 80 Grenå Kyst 

30 Egå Tunneldal 81 Trustrup Morænelandskab 

31 Hinge Sø Tunneldal 82 Skodå Ådal 

32 Silkeborg Dødislandskab 83 Pederstrup Morænelandskab 

33 Funder Ådal 84A Tirstrup Hedeslette 

34 (35) Silkeborg Sølandskab 84B Tirstrup Hedeslette 

36 Linå Smeltevandsdal 85 Thorsager Smeltevandsterrasse 

37 Låsby Morænelandskab 86 Auning Smeltevandsterrasse 

38 Lyngbygård Tunneldal 87 Rønde Randmoræne 

39 (40) Hammel Morænelandskab 88A Mols Bjerge 

41 Århus Morænelandskab 88B Ebeltoft Randmoræne 

42 Århus Ådal 89 Stubbe Sø 

43 Knudå Sølandskab 90 Hyllested Morænelandskab 

44 Gammel Ry Morænelandskab 91 Elsegårde Morænelandskab 

45 Them Morænelandskab 92 Skødshoved Randmoræne 

46 Gludsted Plantage 93 Vrinners Morænelandskab 

47 Bryrup Tunneldal 94 Helgenæs Morænelandskab 

48 Vinding Morænelandskab 95 Anholt 

49 Salten Ådal 96 Tunø 

76

Skalsådalen (1) 

Landskabselementliste Ja/Nej Beskrivelse af lokalisering og udbredelse 

Navn Skalsådalen 

Nr. 1 

Bevoksning 

skov/plantage Blandet løv- og nåleslove i overgangen til det syd for liggende 

morænelandskab i den SV del af regionen (Hasselbjerg Skov, 

Nedenskov). Blandet løv- og nåleskov (der strækker sig ind i 

Viborg Amt) i overgangen til det vest for liggende 

småplantning/krat/ 

sumpskov 

levende hegn/alléer/ 

vejtræer/diger 

morænelandskab i den NV del af regionen (Hvidding Krat). 

Enkelte steder mindre partier med overvejende løvtræer på 

skråningerne i overgangene til de tilgrænsende 

morænelandskaber. I den centrale del af regionen forekommer 

et stort sammenhængende område med sumpskov og krat i 

tilknytning til større mose- og engområder. Flere steder i 

dalbunden forekommer mindre partier med sumpskov og krat 

på lignende måde. 

Regionen indeholder forholdsvis få levende hegn, der 

overvejende forekommer i tilknytning til de opdyrkede jorde 

på terrasserne langs siderne af dalen. En koncentration af 

levende hegn ses nedenfor Sønderbæk. Diger (museumsdiger) 

forekommer flere steder på terrassefladerne. I den NV del ses 

lange sammenhængende diger ved Nørbæk Skovager og 

Nørbæk. Nedenfor Rejstrup og Sønderbæk forekommer et 

langt sammenhængende dige og i tilknytning til 

skovområderne indenfor Fussingsø hovedgårdsejerlav 

forekommer længere diger. 

Dyrkningsform 

Landbrug Regionen er præget af ekstensivt landbrug. Intensivt landbrug 

forekommer som langstrakte smalle områder på 

terrassefladerne i overgangene til morænelandskaberne. 

blandet landbrug –natur Blandet landbrug-natur er den dominerende arealanvendelse. 

Regionen indeholder således intensive landbrugsområder, § 3 

områder og skovområder. 

natur/halvkultur Regionen er rig på § 3 områder. Et langstrakt bælte bestående 

i sammenhængende mose- og engområder strækker sig 

igennem hele dalbunden. Vandhuller forekommer i stor 

mængde i tilknytning til disse områder. I den centrale del af 

regionen mellem Sønderbæk og Kousted udgør natur og 

halvkultur områderne et stort sammenhængende område. 

Overdrevsarealer forekommer enkelte steder i overgangene til 

morænelandskaberne, i den SV del ved Læsten Bakker er et 

hedeområde. 


landsby/stationsby Regionen indeholder landsbyerne, Nørbæk, Rejstrup, 

Sønderbæk, Bjerregrav, Kousted og Fårup. Fårup har karakter 

af stationsby og Bjerregrav er ligeledes blevet udviklet i 

tilknytning til jernbanen. I Ørrild ses en samling gårde. Der er 

77

4 kirkelandsbyer i regionen (Nørbæk, Fårup, Sønderbæk og 

Kousted). 

byområde/forstad 

Industriområde 

Gårde 

Herregård 

Regionen indeholder forholdsvis få gårde udenfor 

landsbyerne. Gårdene ligger på terrassefladerne ovenfor de 

lavtliggende engarealer. Syd for Nørbæk og ved Neder 

Bjerregrav ses samlinger af gårde at ligge i række. Enkelte 

gårde ses nord for Kousted. Gårdstørrelsen er overvejende 

middel med enkelte større gårde. 

husmandsbebyggelse 

Fritidshuse 

Andet 

Kulturhistoriske 

mønstre og anlæg 

Samlinger af husmandsbebyggelse ses ved Nørbæk Skovager 

(oprettet før 1867), Sønderhede (oprettet før 1867), Over 

Fussingholm (oprettet før 1867), Bjerregravholm (opretter før 

1867). 

Landsbyejerlav Landsbyerne ligger som randlandsbyer på terrassefladerne i 

overgangene mellem morænelandskaberne og engarealerne i 

dalbunden. Flere af landsbyerne indeholder centralt placerede 

gårde. Syd for Nørbæk ligger udflyttede gårde indenfor 

ejerlavsgrænsen. Ved Nørbæk ses endvidere resterne af et 

stjerneudskiftningsmønster. Stationsbyudviklingen er tydelig i 

Fårup, hvor byen har haft vækst langs jernbanen i nordlig og 

sydlig retning. Bjerregrav har udviklet sig fra en enkelt gård til 

en lille landsbylignende bebyggelse efter jernbanestationens 

anlæggelse. I dag er stationerne i Fårup og Bjerregrav 

nedlagte og Fårup har bl.a. karakter af pendlerby til Randers. 

Hovedgårdsejerlav Fussingsø hovedgårdsejerlav, der hovedsageligt hører til 

naboregionen, strækker sig ud i dalbunden nedenfor 

skovområderne i SV. 

husmandsudstykninger Husmandsudstykningerne, der er lokaliseret i tilknytning til 

moseområderne, ved Over Fussingholm og Bjerregravholm 

vidner om en husmandsekspansion i området i tiden efter 

uskiftningen. Husmandsstederne ved Nørbæk Skovager og 

Sønderhede ligger tæt ved både engarealer og tidligere 

hedearealer. 

Fortidsminder Digerne ved Nørbæk Skovager udgør en gammel velbevaret 

fægang (Fueten) fra Nørbæk til Fælleskær. En koncentration 

forsvars- 

produktionsanlæg/ 

inddæmninger 

af gravhøje (Hørhøje) ses ved Sønderhede. 

Store dele af moserne i dalen har været udnyttet til industriel 

tørvegravning. Tørvegravningen har især været koncentreret i 

området omkring Kousted og Neder Bjerregrav. 

Tørveproduktionen har været en væsentlig industriel- og 

beskæftigelsesmæssig faktor i første halvdel af 1900-tallet. 

78

Imellem Fårup og Rejstrup ses rester af jernbanestrækningen, 

der har løbet tværs over dalen og forbundet Fårup med 

Viborg. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En Ø-V gående overordnet vej krydser dalen ved Sønderhede. 

Vejnettet består overvejende i landeveje, der løber på 

terrassefladerne og enkelte steder krydser over dalbunden. 

Jernbane N-S gående jernbanestrækning i den østlige del af regionen, 

der er en del af den østjyske længdebane. 

højspændingsledninger 

transformerstationer 

vindmøller/mobilmaster 

Andet 

Diverse andre 

Elementer 

tilgrænsende byområder 

Råstofområder 

flyveplads/militærområde 

Fritidsområde 

Andet 

N-S gående højspændingsledning

Skjellerup Morænelandskab (2) 


Navn Skjellerup Morænelandskab (i analysen medtages kun den del 

der ligger indenfor amtsgrænsen) 

Nr. 2 

Bevoksning 

skov/plantage Smalle langstrakte parceller med løv- og nåleskov i 


sumpskov 



overgangen til Mariager Fjord. 

Småplantninger forekommer ved spredte bebyggelser i 

landskabet samt i tilknytning til erosionsdalene i overgangen 

til Kastbjerg Tunneldal. 

Mindre fragmenterede læhegn jævnt fordelt i landskabet 

(overvejende orienteret nord-syd). Enkelte korte alleer i 

tilknytning til nogle af gårdene samt enkelte vejstrækninger 

med vejtræer. Flere Ø-V orienteret diger i den nordlige del. 

Dyrkningsform 

Landbrug Landbrug med små til mellemstore markfelter. 

blandet landbrug –natur 

natur/halvkultur Få halvnaturarealer med spredte små vand- og mosehuller 

jævnt fordelt. Mindre partier med overdrevsarealer i den NV 

del og ved erosionsdalene i den sydlige del. 


landsby/stationsby To små landsbyer Katbjerg og Fjeldsted, der ligger centralt i 

landskabet. Svendstrup og Brødløs ligger som randlandsbyer 

og henføres derfor til dalregionen syd for. 



Gårde Flere små til mellemstore gårde jævnt fordelt i landskabet. En 

samling af gårde ses koncentreret nær Fjeldsted 

Herregård 

husmandsbebyggelse Enkelte husmandssteder er opført efter 1930 kortet ved 

Brødløs Hedehuse samt langs landevejen ml. Brødløs og 

Fjeldsted. 

Fritidshuse 

Andet 



Landsbyejerlav Ved Fjeldsted ses et eksempel på blokudskiftning, hvor 

gårdene er flyttet ud fra landsbyen og ligger i tilknytning til 

markfelterne. 


husmandsudstykninger Husmandsudstykningerne er overvejende oprettet i områder, 

hvor der omkring 1930 stadig var udbredt hedearelaer 

Fortidsminder Gravhøje forekommer over hele regionen. Nord for Katbjerg 

ses flere gravhøje og en stor langdysse. Vest for Svenstrup 

forekommer flere gravhøje samt oldtidsagre og bopladser. Ud 

til Mariager Fjord vest for Marcilleborg er en 

80

forsvars- 


inddæmninger 

køkkenmødding. 

Veteranjernbane langs regionens grænse i den østlige del. 

Jernbanen blev nedlagt i 1966. 

Andet De relativt mange små vand- og mosehuller stammer 

formentlig fra afgravning af kalkholdig jord, der har været 

brugt til jordforbedring. 


og elementer 

motorveje/andre veje Ø-V gående hovedvej i den nordlige del af regionen. SV-NØ 

gående landevej tværs gennem regionen. 

Jernbane 

Højspændingsledninger 150 kv højspændingsledning i den SV del, der skal fjernes. 

Transformerstationer 


Andet 

Diverse andre 

Elementer 





Andet 

Beskrivelse af regionens kulturhistoriske udvikling/ophav 

Regionen har oprindelig (1867 kort) haft karakter af et ekstensivt landbrugs område med store 

hedeapartier i den centrale del syd for Katbjerg og vest for Fjeldsted. De bevoksede arealer i den 

nordlige og sydlige del synes uændret i perioden siden 1867. Landsbyerne har samme omfang som i 

dag. Bebyggelsen i det åbne land er lidt mere sparsom på 1867 kortet med færre gårde og huse. 

I perioden omkring 1930 er der sket gradvise arealmæssige ændringer, hvor flere af hedearealerne 

er blevet tilplantet med nåletræer. I det åbne land er enkelte gårde og huse kommet til. De mindre 

huse nær hedearealerne. 

De største arealmæssige ændringer er sket i perioden efter 1930 (DTK25), hvor de resterende større 

hedearealer og nytilkomne plantager er blevet omlagt til landbrugsjord, og der er blevet plantet 

læhegn. I det åbne land er der kommet lidt flere mindre husmandsbebyggelser til. 

Vejnettet er i perioden fra 1867 til i dag blevet gradvist omlagt og reduceret. Dette fremgår i 

hedeområderne hvor vejmæssige ændringer har fundet sted i takt med arealmæssige omlægninger 

og opdyrkning. Flere mindre vandhuller ses at være forsvundet i samme periode. 

81

Assens Morænelandskab (3) 


Navn Assens Morænelandskab 

Nr. 

Bevoksning 

3 

skov/plantage Ja Mange skove og enkelte plantager i den vestlige del omkring 

Mariager og Assens; Hem Skov, Skrødstrup Skov, Lystrup 

Krat, Hou Skov, Nonneholt samt Brygger Schwensens 

Plantage. I den østlige del ses plantager nord og syd for 

Ajstrup; Trundsholm Plantage m.fl. Primært nål dog med 

løvpartier i skovene. 

småplantning/krat/ Ja Spredte småplantninger med løv og nål i det åbne område 

sumpskov 



Dyrkningsform 

Landbrug 

Intensivt7ekstensivt 

mellem skovområderne i vest plantagerne i øst 

Ja Mange levende hegn orienteret i flere retninger i det åbne 

område. Levende hegn mellem skovene i den vestlige del. 

Vejtræer spredt langs enkelte både større og mindre veje 

Flere lange diger i tilknytning til nogle af skovene i vest, bl.a. 

ses et velbevaret dige rundt om Skrødstrup Skov. Enkelte 

spredte diger i det åbne land øst for skovområderne. 

Ja Små markfelter adskilt af hegn 

blandet landbrug –natur Landbrug blandet med skove, plantager og mindre 

hedearealer. 

natur/halvkultur Flere mindre partier med hede og overdrev spredt imellem 

plantageområderne i øst samt mellem skovområderne i vest. 

Langstrakte smalle partier med moser, enge og overdrev 

langs Marenmølle Bæk og Kastbjerg Å. Smalle bræmmer 

med strandeng flere steder langs Mariager Fjord. 


(enkelt elementer) 

landsby/stationsby Ja Flere små landsbyer nær overgangene til det marine forland i 

øst og tunneldalen i syd, enkelte små landsbyer centralt i 

landskabet. I den nordlige del udgør Assens en stor landsby. 

Norup er en tidligere stationsbyer 

byområde/forstad Ja Mariager med købstadsrettigheder fra 1592 samt Sønder 

Hadsund, der er forstad til Hadsund 

Industriområde Ja Dania og Dansk Salt Fabriksanlæg nord for Assens langs 

Mariager Fjord. Klostermark erhvervsområde syd for 

Mariager. 

Gårde Ja Få spredte små til mellemstore gårde i det åbne område, 

mellem skovområderne samt enkelte steder i overgangene til 

de omkringliggende lavtliggende områder. 

Herregård Ja Kjellerup Hovedgård anlagt ca. 1299 

82

Husmandsbebyggelse Ja Klostermark syd for Mariager (udstykket 1907). Grønvang, 

Kongejorden og Højbo henholdsvis nord og syd for Kjellerup 

Hovedgård udstykket i 1920’erne. Skrødstrup Huse oprettet efter 

1867, Assens Mark (oprettet før 1867) 

Fritidshuse Ja Sommerhuse ved Kongens Høj ud til Mariager Fjord og SØ for 

Ajstrup 

Andet Ja Fiskerleje ved Fladbjerg. Arbejderboliger ved Dania. Å Mølle ved 

Kastbjerg Å’s udløb. 



(areal) 

landsbyejerlav Ja I den østlige og sydlige del af regionen ses randlandsbyer i 

tilknytning til erosionsdale nær overgangene til de omkringliggende 

lavtliggende regioner. Ved Ajstrup erkendes delvist et 

stjerneudskiftningsmønster. Norup er en tidligere stationsbyer. Der er 

fem kirker i regionen, hvoraf enkelte ligger i tilknytning til sparsom 

bebyggelse. Vindblæs Kirke giver associationer til et område der har 

været præget af sandflugt. 

hovedgårdsejerlav Ja Omkring Kjellerup Hovedgård forekommer et delvist bevaret 

herregårdslandskab bestående i en mindre sø (Kjellerup Sø), mindre 

skovparceller (Kjellerup Skov og Brokhede Plantage) samt spredte 

partier med diger. Hovedbygningen er opført 1887-88. 

husmandsudstykninger Ja Husmandsudstykningerne i den sydlige del af regionen er udstykket 

fra Kjellerup Hovedgård og er kendetegnet ved at være opført på 

allerede kultiveret land samt i tilknytning til hedearealer. 

Udstykningerne ved Assens Mark er opført tideligt formentlig i 

begyndelsen af 1800 tallet og er kendetegnet ved at være små og 

afsidesliggende. 

fortidsminder Ja Mange gravhøje fordelt i hele regionen. Store koncentrationer ses i 

flere af skovområderne, bl.a. ved Alstrup Krat, hvor Hohøj, én af 

landets største bronzealderhøje, forekommer. En langdysse ses ved 

Skrødstrup Skov. Stenalderbopladser forekommer langs Mariager 

Fjord øst for Assens og ved Kastbjerg Å’s nedre del samt ved 

Nebstrup. Ved Marenmølle nær Mariager Fjord er en 

forsvars- 


inddæmninger 

køkkenmødding. Ved Lystrup er bevaret højryggede agre. 

Ja Veteranjernbane langs regionens grænse i den vestlige del. Jernbanen 

blev nedlagt i 1966. Endvidere en nedlagt jernbanestrækning ml. 

Hadsund og Randers med stationsbyen Norup midt i regionen. 

Jernbanen kan stadig erkendes i terrænet i form af retlinede vejforløb, 

der flere steder er hævet over terræn. 

Andet Cementfabrikken Dania med tilhørende boligområder for arbejdere, 

funktionærer og direktør. Geologisk interesseområde i de store åbne 

kalkbrud ved Kalkgraven. 


og elementer 

83

motorveje/andre veje Ja Tre hovedveje gennemskærer regionen i den vestlige, østlige og 

nordlige del. Mindre landeveje forbinder byerne indbyrdes, mens 

småveje fører til flere af de spredtliggende gårde. 

jernbane Nej 

højspændingsledninger Ja Højspændingsledninger < 150kv ml. tranformerstation ved 

Skødstrup og Klostermark erhvervsområde og Dania samt ml. 

Dania og transformerstation i Sønder Hadsund. 

transformerstationer Ja Ved Skødstrup og Sønder Hadsund 

vindmøller/mobilmaster Nej to havne anlæg nord for Assens 

aAndet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Ja Hadsund nord for Mariager Fjord 

råstofområder 200 ha stort graveområde for sten og grus ved Gunderup. 


fritidsområde 

andet 


Regionen har oprindelig (1867 kort) haft karakter af et ekstensivt landbrugs område med store 

hedearealer i den SV og centrale del samt i mindre omfang i den østlige del. Skovområderne har 

været begrænset til Skrødstrup Skov, Hem Skov, Alstrup Krat og Hou Skov. Landsbyerne har været 

små og bebyggelsen i det åbne land sparsom med små fritliggende gårde på de åbne arealer i den 

østlige del af regionen og små husmandssteder i den mere ekstensive vestlige del af regionen. 

Mose- og engarealer har været udbredte i tilknytning til regionens vandelementer. 

I perioden omkring 1930 (1930 kort) er der sket mindrre arealmæssige ændringer i regionen, hvor 

dele af de store hedearealer er konverteret til nåletræsplantager. Enkelte af byerne er vokset lidt, og 

bebyggelsen i det åbne land er forøget med flere husmandssteder primært i den vestlige del af 

regionen. Vådområderne viser enkelte steder tegn på gradvis opdyrkning. 

De største arealmæssige ændringer er sket i perioden efter 1930 (DTK25), hvor de resterende store 

hedarelaer er blevet konverteret til plantager med overvejende nåletræer. Byerne Mariager, Assens 

og Sønder Hadsund har oplevet markant byvækst. Bebyggelsen i det åbne land synes uændret, dog 

er sommerhusbebyggelser kommet til. Mange læhegn er blevet rejst i områderne med åbent land. 

Det oprindelige overordnede vejnet synes at være bevaret. 

84

Kastbjerg tunneldal (4) 


Navn Kastbjerg Tunneldal (inkl. Marint forland). Afgrænset mod vest 

af amtsgrænsen. 

Nr. 4 

Bevoksning 

skov/plantage Mindre spredte partier med overvejende nål langs dalens sider. I 

den vestlige del af regionen forekommer langs sydsiden af dalen 

et langstrakt smalt parti med løv (Dyrby Krat). Vest herfor 

ligger Brokhede Plantage med overvejende nål. I den østlige del 

af regionen forekommer i tilknytning til det marine forland 


sumpskov 



mindre løvskove ved Havkær Skov og Ellekær. 

Enkelte småplantninger med løv og nål forekommer i 

tilknytning til spredt bebyggelse i dalen, og partier med krat ses 

i vådområderne. Småplantninger med løv og nål enkelte steder 

på skråningerne i den vestlige del. 

Regionen indeholder forholdsvis få levende hegn med en noget 

uregelmæssig fordeling. Koncentrationer af læhegn ses ved 

Thorshede, nord for Sem og syd for Havkær Skov på det marine 

forland. På moræneøen i den vestlige del enkelte lange læhegn 

orienteret NØ-SV. Allébeplantning ses ved indkørselsvejene til 

Trudsholm. Beplantning med vejtræer forekommer vest for 

Kastbjerg. Mindre diger forekommer spredt i regionen. 

Omkring Trudsholm herregårdsanlægget og rundt om Havkær 

Skov ses sammenhængende diger. Lange diger forekommer 

langs kommunegrænsen gennem Brokhede Plantage og i 

tilknytning til de lange læhegn på moræneøen. 

Dyrkningsform 

landbrug Regionen er domineret af landbrug af varierende intensitet, mest 

intensivt i den østlige del samt på moræneøen i den vestlige del. 

blandet landbrug –natur En mere ekstensiv udnyttelse forekommer i den vestlige snævre 

del af dalen samt på den ydre del af det marine forland 

natur/halvkultur Langstrakte sammenhængende partier med engarealer i den 

vestlige del af dalen på begge sider af Brokhede Plantage. 

Spredte mosepartier i tilknytning til engarealerne. På de stejlere 

skråninger i den vestlige del af dalen forekommer partier med 

overdrev og hede. På det marine forland grænsende til havet ses 

udbredt strandengsarealer. I den vestlige del følger regionen 

amtsgrænsen gennem den østvendte del af Glenstrup Sø. 

85


landsby/stationsby Otte små landsbyer er beliggende på randen af dalen; Kærby, Sem, 

Nebstrup, Kastbjerg, Vester Tørslev, Brødløs, True og Svenstrup, 

hvoraf Svenstrup er en tidligere stationsby. Havndal er den største 

landsby i regionen og har ligeledes karakter af tidligere stationsby. 


Industriområde Stor fjerkræfarm NØ for Havndal. Store lade-/lagerbygninger ved 

Skyttegård. 

gårde Enkeltliggende små til mellemstore gårde ses langs randen af dalen. 

Samling af gårde ses i Øster Kondrup. Små til mellemstore gårde ses 

spredt i den østlige del af dalbunden. 

herregård Trudsholm herregård anlagt i 15oo-tallet. Anlægget består i 

hovedbygning, ladegård, voldanlæg med yder- og inder volde og have. 

husmandsbebyggelse Små samlinger af husmandssteder forekommer syd for Nebstrup 

(opført før 1867), i Thorshede langs landevejen (opført efter 1867), i 

Enslev Mose (opført før 1867). 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Landsbyerne har karakteristiske placeringer på kanten af ådalen i 

overgangen mellem 2 ressourcegrundlag; eng og ager. Kærby, Sem, 

Kastbjerg, Vester Tørslev, Svenstrup og Havndal er kirkelandsbyer. 

Syd for Vester Tørslev antydes mønsteret af en stjerneudskiftning. 

Navnet ”Brødløs” giver associationer til et magert ressourcegrundlag, 

hvilket muligvis kan henledes til de sandede tidligere hedebevoksede 

arealer nord for dalen. 

hovedgårdsejerlav Ejerlavet omfatter foruden herregårdsanlægget den nord for liggende 

Trudsholm Plantage samt store markfelter mod NØ. Oprindelig har 

hele landsbyer og mange gårde i området hørt under Trudsholm. 

husmandsudstykninger Det er karakteristisk at de nyere husmandsudstykninger ligger i 

tilknytning til større landeveje, mens de ældre udstykninger er mere 

afsidesliggende nær tidligere mosearealer. 

fortidsminder Voldsteder forekommer flere steder i dalen. I den vestlige del ses 

voldsteder ved Glovdal og ulvholm, i den centrale del ved Overgård og 

i den østlige del ved Gammel Trudsholm. I Brokhede Plantage 

forsvars- 


inddæmninger 

forekommer mange gravhøje og bopladser. 

Nedlagt jernbanestrækning fra Nesbsrtup til Havndal, der i dag 

fungerer som mindre vej. Nedlagt jernbanestrækning (nu veteranbane) 

fra Svenstrup mod SV. 

Andet Kærby Mølle (Møllegård med rester af vandmølle og et beskedent 

dambrug). I Dyrby Krat ses et hulvejsspor og en tidligere festplads. 

Spor efter tørvegravning i mose- og engarealerne. 

86


og elementer 

motorveje/andre veje To N-S gående hovedveje i den vestlige og østlige del af regionen. 

Generelt få veje i regionen og det overvejende små veje. Den østlige 

del af regionen med det marine forland er stort set uden vejnet. 

jernbane 

højspændingsledninger 150kv ledning tværs gennem den vestlige del, der skal fjernes. 



Andet 

Diverse andre 

elementer 


råstofområder 



andet 


Regionen har oprindelig (1867 kort) en mere ekstensiv landbrugsmæssig karakter. Dette er mest 

udtalt i den vestlige del af dalen (vest for Kastbjerg), hvor et forgrenet net af lavtliggende 

vådområder forekommer. Syd for Svenstrup har ligget en sø, True Sø. Endvidere er det marine 

forland i øst domineret af strandengsarealer, mens mindre partier med lyng forekommer på nogle af 

dalskråningerne. I den vestlige del af dalen har været hedeområder, der har været sammenhængende 

med større hedeområder nord og syd for dalen 

I perioden fra 1867 til 1930 ændrer arealanvendelsen sig kun lidt. Åen rettes ud, True Sø drænes og 

tørvegravning bliver lidt mere omfattende. I den vestlige del af dalen anlægges en plantage, 

Brokhede Plantage. Havndal vokser i tilknytning til jernbanen. I 1927 anlægges jernbanen (mellem 

Viborg og Mariager), og der anlægges en station syd for Vester Tørslev. 

De største arealanvendelsesmæssige ændringer finder imidlertid sted i perioden efter 1930 og frem 

til i dag, hvor de centrale vådområder samt det marine forland delvist opdyrkes. Hedearealerne 

forsvinder næsten helt. Havndal vokser yderligere i denne periode. Ubetydelige omlægninger af 

vejnettet indtræder i tilknytning til ændringerne i vådområderne og hedearealerne. 

87

Spentrup Morænelandskab (5,6,7) 


Navn Spentrup Morænelandskab (sammenlægning af Spentrup 

Morænelandskab, Purhus Morænelandskab øst for 

amtsgrænsen og Randers (nord) Morænelandskab uden 

Randers pga. ligheder i arealanvendelsen. 

Nr. 5, 6 & 7 

Bevoksning 

skov/plantage Plantager med overvejende nåletræer forekommer i den NV 

del (Fårup, Buchtrops og Randrup plantager) og i den centrale 

del (Allestrupgård og Steen Blichers plantager) af regionen. 

Spredte partier samt småskove med løv og nål forekommer i 

tilknytning til de mindre tunneldale ved Tvede Å og Fussing 

Sø. Enkelte af erosionsdalene samt nogle af skråningerne mod 


sumpskov 



det marine forland ses ligeledes at være bevokset. 

Småplantninger af overvejende løv og krat forekommer spredt 

i landskabet i tilknytning til henholdsvis bebyggelse og 

vådområder. 

Regionen indeholder forholdsvis få levende hegn orienteret i 

forskellige retninger. Koncentrationer af lidt længere levende 

hegn med en overvejende Ø-V orientering ses syd for 

Stangerum Mark og vest for Hald. Allébeplantning ses ved 

Demstrup, Gjessinggård, Støvringgård, Dronningborg og 

Fussingsø hovedgårde samt ved andre store gårde bl.a. 

Svejstrupgård vest for Helsted og Svallinggård syd for Asferg. 

Enkelte steder forekommer vejtræer. Diger af varierende 

længde forekommer over hele regionen med undtagelse af i 

den centrale mere sandede og tidligere hedebevoksede del af 

regionen. Koncentrationer af diger forekommer ved 

landsbyerne, Asferg, Hald, Stangerum, Vinstrup, Tvede, 

Tjæreby, Vestrup og Albæk. Diger ses endvidere i tilknytning 

til hovedgårdene samt skovarealer under disse. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med overvejende mellemstore til store 

markfelter. 


natur/halvkultur Generelt få halvkultur arealer. Mindre sammenhængende 

partier med mose- og engarealer forekommer i tilknytning til 

tunneldalen i SØ. Fussingsø ses i tilknytning til tunneldalen i 

SV. I tilknytning til mindre vandløbsdale og lavbundsarealer 

ses spredte partier med mose og eng samt Udbyover Sø ved 

Havndal. Små partier med overdrev og vandhuller 

forekommer spredt over hele regionen. Partier med hede ses 

ved nogle af plantagerne. 


landsby/stationsby Regionen indeholder mange landsbyer der ligger på randen til 

de omkringliggende lavsbundsareasler (Tjærby, Vestrup, 

Albæk, Mellerup, Dalbyneder, Binderup, Udbyneder, 

88

Havndal, Kastbjerg, Kærby, True, Fårup, Orrild og Kousted). 

Disse landsbyer henføres til de nedenforliggende regioner. 

Nogle af landsbyerne ligger lidt tilbagetrukket fra randen i 

tilknytning til mindre erosionsdale og tunneldale (Harridslev, 

Østrup, Tvede, Øster Tørslev, Enslev, Purhus, Ejstrup, Tånum 

og Råsted). Disse landsbyer henføres til regionen. Endvidere 

ses flere landsbyer med en mere central placering inde i 

morænelandskabet. Blandt disse kan nævnes Spentrup, Hald, 

Gjerlev, Mejlby, Bjergby, Jennum, Asferg, Gassum, Lem og 

Råby. Spentrup er et eksempel på en tidligere stationsby. 


Industriområde Nordlige del af Spentrup. 

gårde En del mellemstore til store gårde jævnt fordelt i regionen 

herregård Fire af regionens fem herregårde ligger i den østlige del af 

regionen i overgangen til det marine forland eller tæt herved, , 

og Dronningborg (hovedbygning opført 1907). 


Fritidshuse 

andet 



Forekommer flere steder i regionen. Større samlinger ses i den 

centrale mere sandende og tidligere hedebevoksede del af 

regionen. Samlinger forekommer langs landevejene omkring 

Blenstrup og Enslev, langs landevejene i Stollsbjerg, 

Frederiksberg, Mostrup, Hvidsten Vestermark, øst for 

Buchtrops Plantage, i Fårup Mark og Husum Gårde. Syd for 

Stolsbjerg og vest for Hald ses flere mindre huse spredt i det 

åbne land. Husmandsbebyggelser ses endvidere langs 

overgangen til det marine forland ved Råby Kjærhuse og 

Demstrup Huse. Disse bebyggelser henføres dog til den 

lavtliggende region med marint forland. 

landsbyejerlav Ved Hald og Harridslev forekommer eksempler på forholdsvis 

velbevarede stjerneudskiftninger, hvor hegn, diger og veje 

stadig udviser et tydelige mønstre. Endvidere ses rester af 

diger omkring landsbyernes ejerlav. Enkelte af gårdene ses at 

være flyttet ud fra Hald. Ved mange af landsbyerne i de mere 

centrale dele af regionen kan stjerneudskiftningsmønstret 

delvist erkendes i form af spredte partier med diger og hegn 

samt vejmønstret. Eksempler ses bl.a. ved Knejsted, Vinstrup, 

Stangerum, Dalbyover, Bjergby og Østre Bjerregrav. Ved 

Østre Bjerregrav ses ligeledes rester af diget omkring 

landsbyens ejerlav. I Råby ses et fint eksempel på en 

landsbykerne med gadekær (måske Danmarks største) og 

omkringliggende gårde, mens der i Lem ses en landsbykerne 

med mange velbevaret gamle gårde og byhuse. Ved Asferg 

forekommer der lange markskelsdiger, der vidner om en 

vejrækkebebyggelse udskiftet med lange smalle parceller. 

Landsbyerne, der ligger i tilknytning til de mindre dale nær 

89

egionens omrids har en karakteristisk placering og 

repræsenterer et udnyttelsessystem baseret på to 

ressourcegrundlag, eng og ager. Spentrup har tidligere været 

stationsby (jernbanen nedlagt 1969) og har haft en betydelig 

boligvækst i perioden efter jernbanens anlæggelse. Der er 17 

kirkelandsbyer i regionen (undtaget randlandsbyerne der 

henføres til de lavtliggende regioner). 

hovedgårdsejerlav Gjessinggård ejerlav fremtræder ligeledes med store 

markfelter på det marine forland og bagvedliggende 

morænelandskab. Gårdanlægget består i hovedbygning, 

avlsgård og voldsted med smalle grave. Allébeplantning, diger 

og skovparceller forekommer nær gårdanlægget, der ligger i 

overgangen til det marine forland. Endvidere ses diger flere 

steder langs ejerlavs grænsen og en skov (Hungstrup Skov) 

ses på det marine forland. Støvringgård hovedgårds ejerlav 

fremtræder med ældre løvskovsarealer nord (Nørreskov) og 

syd (Sønderskov) for gårdanlægget. Skovene er omkranset af 

lange sammenhængende diger. I den vestlige del af ejerlavet i 

morænelandskabet samt på det marine forland ses store 

markfelter. En allé er anlagt mellem markerne i vest. 

Gårdanlægget består i hovedbygning omgivet af vandgrave, 

haveanlæg, ældre smedje og arbejderbolig samt avlsgård og 

tjenesteboliger af nyere dato. Dronningborgs ejerlav 

fremtræder med ældre løvskov og store markfelter vest for 

skoven. Der forekommer spredte partier med diger, 

hovedbygning, avlsgård, haveanlæg med lille sø samt 

allébeplantning. 

husmandsudstykninger Husmandsudstykningerne i området omkring Enslev og 

Blenstrup er oprettet efter 1930 og ligger alle på tidligere 

dyrket jord. Ved Enslev Bjerge ses dog enkelte 

husmandssteder fra før 1867. Husmandsstederne ved Molstrup 

er ligeledes oprettet efter 1930 og formentlig ved udstykning 

fra Molstrupgårds jorder. Husmandsstederne ved Stolsbjerg 

(oprettet før 1867), Frederiksberg (oprettet ml 1867 og 1930) 

og vest for Hald (oprettet før 1867) har formentlig tilknytning 

til opdyrkningen af de sidste hedearealer. Ved Hvidsten 

Vestermark og Buchtrops Plantage er husmandstederne 

(oprettet ml 1867 og 1930) på landbrugsjord i umiddelbar 

nærhed til hedearealer. Husmandsbebyggelserne ved Fårup 

Mark er oprettet før 1867 i tilknytning til de tidligere 

hedearealer, mens Husum Gårde formentlig er blevet 

udstykket fra Husumgård efter 1930. 

fortidsminder Regionen indeholder en del gravhøje. Koncentrationer ses 

bl.a. i Allestrupgård Plantage, nord for Buchtrops Plantage 

samt ved Kåthede. NØ for Purhus ses det 900 meter lange 

Dandige, der menes tidligere at have haft funktion som 

forsvarsværk. Endvidere forekommer der ved Tvede Å nær 

Gjessinggård spor af en gammel mølledam og en hulvej. I 

90

forsvars- 

Hvidsten ses en landevejskro og i Asferg og Spentrup 

præstegårde. 

Regionen indeholder to nedlagte jernbanestrækninger, 


Randers-Hadsund strækningen (åbnet 1883, nedlagt 1969) og 

inddæmninger 

Andet 


og elementer 

Fårup-Mariager strækningen (åbnet 1927, nedlagt 1965), der i 

dag er veteranbane. 

motorveje/andre veje NV-SØ gående motorvej og overordnet vej i den vestlige del 

af regionen. To centralt beliggende N-S gående overordnede 

veje mellem Mariager og Randers og mellem Hadsund og 

Randers. Én NØ-SV gående overordnet vej mellem Udbyhøj 

Vasehuse og Randers. 

jernbane Jernbane i den vestlige del af regionen fra Randers til Ålborg 

med station i Fårup og trinbræt i Kousted. 



N-S gående 150kv højspændingsledning, der skal fjernes, i 

den vestlige del af regionen. Højspændingsledninger


Regionen har oprindelig haft en mere ekstensiv karakter, der i højere grad har afspejlet 

naturgrundlaget. I den centrale mere sandede del af regionen forekommer der på 1867 kortet større 

sammenhængende områder med hedelandskaber vest for Hald. Endvidere forekommer et stort 

hedelandskab, Kåthede, i den NV del, der delvist strækker sig over et område med moræneler. 

Mose- og engområderne har ligeledes oprindelig (1867 kort) haft en større udbredelse og været 

genstand for udbredt tørvegravning. I den vestlige del af regionen ses langstrakte bælter med mose- 

og engarealer at strække sig fra Skalsådalen i vest til Gassum og Bjergby inde i morænelandskabet. 

Smalle engområder ses ved Stangerum og Enslev i den nordlige del at være sammenhængende med 

engområderne i Kastbjerg tunneldal. Ved Gjessinggård og Tvede i den østlige del af regionen ses de 

ekstensive vådområder at brede sig som et sammenhængende bælte fra det marine forland til 

Lindbjerg Gård. Centralt i regionen forekommer et forgrenet net af mose- og engarealer langs 

Rismølle Bæk, Borup Møllebæk og Øster Tørslev Å syd for Gjerlev. Beplantningen i regionen har 

oprindelig været meget sparsom. Partier med småskov forekommer i tilknytning til nogle af 

erosionsdalene og tunneldalen ved Tvede samt Dronningborg. Bebyggelsen i regionen har 

oprindelig været mere sparsom og karakteriseret ved små landsbyer og enkelte fritliggende gårde og 

husmandssteder. Hedeområderne har været de tyndest befolkede egne af regionen. 

På kortet fra 1930 ses gradvise ændringer i arealerne med hede. De centralt beliggende hedearealer 

vest for Hald ses at være betydeligt indskrænket og delvist overgået til opdyrkede arealer. En 

mindre plantage er blevet plantet. Tilsvarende udvikling tegner sig i den NV del ved Kåthede dog 

med en højere grad af tilplantning. De lavtliggende områder med mose- og engarealer i tilknytning 

til vandløbene synes generelt at være lidt mere indskrænket i perioden fra 1867 og har undergået 

dræning og grøftning. Enkelte småplantninger med nål er kommet til i det åbne land, ofte i 

tilknytning til tidligere spredte partier med hede. Bebyggelsen i det åbne land er i perioden siden 

1867 enkelte steder blevet forøget med husmandsudstykninger, der ligger nær tidligere hedearealer. 

Landsbyerne er stort set ikke vokset i perioden. 

De største arealmæssige ændringer er sket i perioden efter 1930 og frem til i dag. I denne periode er 

arealerne med hede markant indskrænket og overgået til dyrkningsjord. Centralt i de tidligere større 

hedearealer vest for Hald er blevet anlagt en stor plantage, Allestrupgård Plantage, der omkranser et 

mindre parti med hede. Ligeledes er Kåthede blevet betydeligt reduceret og konverteret til 

landbrugsjord samt flere mindre plantager og enkelte hedepartier. De langstrakte sammenhængende 

bælter med mose- og engarealer i de lavtliggende områder er i perioden blevet indskrænket til 

fragmenterede partier. Enkelte småplantninger i det åbne land er kommet til. Bebyggelsen er i det 

åbne land blevet forøget med enkelte husmandsudstykninger, der formentlig er udstykket fra 

nærliggende større gårde. Landsbyerne Fårup, Spentrup, Gjerlev, Gassum, Asferg, Øster 

Bjerregrav, Over Hornbæk, Harridslev, Mejlby og Øster Tørslev er alle vokset betydeligt i størrelse 

i perioden. Denne udvikling hænger bl.a. sammen med, at mange af landsbyerne i regionen i dag 

har karakter af pendlerbyer til Randers. 

Vejnettet synes i perioden fra 1867 til i dag gradvist omlagt i de tidligere hedearealer og generelt 

reduceret. Antallet af diger er generelt reduceret, mens antallet af levende hegn generelt er øget. 

92

Overgård Marine Forland (8A) 


Navn Overgård marine forland (Randers Fjord nord) 

Nr. 

Bevoksning 

8A 

skov/plantage Små til mellemstore skove og plantager forekommer spredt ud 

over det marine forland. Ved herregården Sødringholm ses en 

større skov (Sødringholm Skov). Ved Inderhede forekommer 

flere plantager, bl.a. Yderhede Plantage. Flere steder i 

tilknytning til de fossile kystskrænter i overgangen til 

morænelandskabet forekommer partier og mindre skove med 

ældre løvskovsbevoksning samt nåletræsbevoksning. De 

bevoksede arealer er koncentreret nær hovedgårdene, 

Overgård og Demstrup. 


Småplantninger forekommer spredt på det marine forland 

sumpskov 



samt enkelte steder på de fossile kystskrænter. 

Tætliggende lange levende hegn orienteret i alle retninger 

forekommer over det meste af det marine forland. Områder 

med få levende hegn ses på det marine forland nedenfor 

herregårdene Overgård og Demstrup. Allébeplantning ses ved 

Demstrup og Overgård, mens vejtræer forekommer langs de 

Ø-V gående veje syd for Demstrup. Digerne i regionen er 

koncentreret omkring de tre herregårde. Ved Sødringholm ses 

et langt sammenhængende dige, der følger en stor del af 

ejerlavsgrænsen. I skovene omkring Demstrup ses mange 

diger. 

Dyrkningsform 

landbrug Udpræget landbrugsområde, men med ofte små markfelter 

som følge af de mange levende hegn. Mere intensivt i den 

nordlige del. 


natur/halvkultur Meget få §3 områder overvejende i form af enkelte spredte 

vandhuller. Syd for Sødringholm Skov er et hedeområde. 

Udenfor digerne ved Nørre Kær og Sødring Kær ses 

langstrakte områder med strandenge. 


landsby/stationsby Tre landsbyer er lokaliseret i tilknytning til de fossile 

kystskrænter som randlandsbyer, Udbyneder, Binderup og 

Dalbyneder. På det marine forland ligger landsbyerne Bjerre 

og Sødring i tilknytning til små hævede holme. 



Gårde Regionen indeholder meget få gårde. Gårdene er beliggende i 

overgangen til morænelandskabet og på holmen ved Sødring. 

herregård Regionen indeholder tre herregårde. Demstrup (fra 1400 

tallet) og Overgård (oprettet i 1545) hovedgårde er beliggende 

i overgangen til det marine forland henholdsvis nedenfor og 

93

ovenfor de fossile kystskrænter. Sødringholm hovedgård 

(hovedbygning fra 1752) er beliggende på en holm ude i det 

marine forland. 

husmandsbebyggelse Forekommer i overgangen til morænelandskabet ved 

Dalbyneder Kær (oprettet efter 1930) og Demstrup Huse 

(oprettet før 1867). På det marine forland ses 

husmandsbebyggelser ved Sødring Kær (oprettet før 1867), 

Under Bakken (oprettet før 1867), Madsdige (oprettet før 

1867), Hestehave (oprettet før 1867), Sletten (oprettet før 

1867 og udbygget efter) og Heden (oprettet før 1867 og 

udbygget efter). 

Fritidshuse Sommerhuse syd for Sødring 

Andet 



landsbyejerlav De tre randlandsbyer ligger i overgangen mellem 2 

ressourcegrundlag, eng og ager. Det lavtliggende marine 

forland har været rig på fugtige enge, mens højereliggende 

marint forland og bagvedliggende morænelandskab har været 

velegnet til agerbrug. Efter 1867 ses enkelte gårde at være 

flyttet ud vest for Udbyneder. Landsbyerne Bjerre og Sødring 

har ligeledes ligget i overgangen mellem 2 ressourcegrundlag, 

da de er anlagt på hævede holme velegnet til agerbrug 

omgivet af fugtige enge i det marine forland. Gårdene ved 

Under Bakken er udflyttet fra Sødring. Der er tre 

kirkelandsbyer i regionen. 

hovedgårdsejerlav Overgård hovedgårdsejerlav er meget stort og fremtræder med 

store opdyrkede arealer adskilt af læhegn på det marine 

forland. De yderste arealer af landbrugsjorden er inddæmmede 

arealer. Hovedgården (1545-47) er én af landets mest 

markante renæssancegårde og ligger omgivet af marker og 

ældre løv- og nåleskovsbeplantning. I tilknytning til 

hovedgården ligger flere avlsbygninger, en række mindre 

boliger o.a. huse. 

Demstrup Hovedgård ejerlav fremtræder med store markfelter 

på det marine forland og skovparceller, allébeplantning og 

diger tæt ved gårdanlægget, der ligger i overgangen til 

morænelandskabet. Der er en avlsgård, og i tilknytning til 

hovedbygningen er et haveanlæg med dam. 

Sødringholm hovedgårdsejerlav udgøres af Sødringholm 

Skov, der består i nåletræer og partier med ældre løvtræer. 

Skoven er mod vest og nord omkranset af et langt dige. 

Hovedgården, der ligger i den sydlige del, har haveanlæg med 

én sø og linnealleer og er omgivet af marker. Ved siden af 

hovedgården ligger Sødring kirke. 

husmandsudstykninger De ældre husmandsudstykninger i regionen har været 

karakteriseret ved et eksistensgrundlag baseret på 

smålandbrug, fiskeri og dagleje bl.a. på Demstrup Hovedgård. 

94

Demstrup Huse har en karakteristisk placering langs 

fjordvejen nedenfor de gamle kystskrænter, mens 

husmandsudstykningerne ved Sødringkær og Under Bakken 

har en karakteristisk placering langs kommunevejen på det 


fortidsminder Nord for Udbyhøj ses en skanse fra 1801. Syd for Madsdige 

ses en velbevaret vindmølle fra 1894 (Lyshøj Mølle). Ved 

Demstrup Vase ses lange smalle englodder, der vidner om 

forsvars- 


inddæmninger 

1800-tallets tætte indgrøftning. 

Regionen indeholder flere inddæmmede arealer i den nordlige 

del. Inddæmninger ses ved Nørrekær og i den NØ del ses flere 

etaper af inddæmninger mellem Pletterne og havet. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Regionen indeholder få veje. I den sydlige del fører en 

overordnet vej til Udbyhøj Vasehuse. Det resterende vejnet 

består i småveje. 

jernbane 



vindmøller/mobilmaster Stor ikke udbygget vindmøllepark mellem Bjerre og Pletterne. 

Andet 

Diverse andre 

elementer 





Andet Skydebane øst for Sødringholm Skov. 


Regionen har oprindelig (1805 og 1867 kort) haft et mere ekstensivt præg med udbredte engarealer, 

der i den NØ del har bestået i mindre øer omkranset af langstrakte vandfyldte bræmmer med 

forbindelse til Kattegat. Større partier med hede har været udbredt ved Inder- og Yderhede og nord 

og øst for Sødringholm Skov. De opdyrkede arealer har været begrænset til langstrakte bræmmer 

umiddelbart nedenfor de fossile kystskrænter samt på de hævede holme omkring Bjerre og Sødring. 

Bebyggelsen i det marine forland har generelt været mere sparsom. 

I perioden fra 1867 til 1930 sker der en gradvis konvertering af hedearealerne til nåletræsplantager. 

I samme periode anlægges flere mindre husmandssteder. 

I dag (DTK25) er hedearealerne begrænset til små områder. Der er kommet et mindre 

sommerhusområde syd for Sødring Skov. 

Det marine forland er over flere omgange i perioden fra 1867 og frem til industrialiseringen af 

landbruget blevet inddæmmet. Allerede i 1867 ses de vestlige og centrale dele af det marine forland 

at være gennemskåret af grøfter. I den nordlige del ses et inddæmmet areal ved Nørre Kær. 

95

Udviklingen med dræning og inddæmning fortsætter og på kortet fra 1930 ses store arealer ved 

Pletterne, Storetørv og Sødring Kær at være inddæmmet. De yderste inddæmmede arealer på 

Overgårds jorder i den NØ del af regionen er blevet anlagt i 1962-65. 

De største arealmæssige ændringer er således sket i perioden efter 1930, hvor store arealer opdyrkes 

som følge af omfattende grøftninger og inddæmninger, en udvikling der kan spores allerede på 

1867 og 1930 kortene. 

96

Randers fjord (8B) 


Navn Randers Fjord 

Nr. 8B 

Bevoksning 

skov/plantage Mindre skove og partier med løv og nål flere steder på de fossile 

kystskrænter. Ved regionens hovedgårde ses løv- og 


sumpskov 



nåletræsskove. 

Småplantninger med løv og krat forekommer fleres steder i den 

NV del af regionen ved Råby Kær, Nørrekær Øster Tørslev 

Kær. 

Regionen indeholder en del levende hegn. Mange korte levende 

hegn ses i den NØ del mellem Udbyhøj og Udby og ved Kåre 

Holm. Koncentrationer af lidt længere levende hegn ses i den 

SØ del omkring Heden og Hollandsbjerg. Vejtræer 

forekommer langs nogle af vejene I Råby Kær og Øster Tørslev 

Kær og langs landevejen mellem Albæk og Hestehave. Alléer 

ses ved Gjesinggård, Støvringgård og Stenalt hovedgårde. 

Regionen indeholder en del diger. Koncentrationer ses i den NØ 

del mellem Udbyhøj og Udby, i tilknytning til 

herregårdslandskaberne ved Gjesinggård, Støvringgård, Stenalt, 

Holbækgård samt rundt om Østrup Skov og nedenfor landsbyen 

Ørsted (fra naboregionen). Endvidere forekommer langstrakte 

diger i tilknytning til inddæmmede arealer ved Råby Kær, 

inddæmmede arealer nedenfor Vestrup, og ved Drastrup Enge. 

Dyrkningsform 

landbrug Arealanvendelsen er domineret af landbrug, der ses mest 

udbredt i den SØ del. Markfelterne er forholdsvis små grundet 

de mange grøfter og koncentrationer af levende hegn. 


natur/halvkultur Regionen indeholder forholdsvis få § 3 områder. 

Strandengsarealer forekommer som langstrakte smalle partier 

mellem de opdyrkede arealer og fjorden. I den NV og SV del 

ses spredte partier med moser og enge. Små partier med 

overdrev ses spredt på de fossile kystskrænter. 


landsby/stationsby Regionen indeholder 12 randlandsbyer, Mellerup, Albæk, 

Vestrup, Tjærby, Neder Romalt, Assentoft, Uggelhuse, Grund, 

Bonde, Hollandsbjerg, Kare og Udby. Der er 4 kirkelandsbyer 

og 3 færgebyer i regionen. 

byområde/forstad Assentoft udgør et større byområde. 


Gårde Regionen indeholder meget få gårde i det åbne land, der ligger 

mellem hovedgårdene og landsbyerne i overgangene til de 

bagvedliggende morænelandskaber. 

97

herregård Regionen indeholder 3 herregårde, der ligger i overgangene mellem 

de bagvedliggende morænelandskaber og det marine forland. 

Støvringgård (opført 1600-1630), Stenalt hovedgård (1300 tallet, 

hovedbygning fra 1799) og Holbækgård hovedgård (1340, 

hovedbygning fra 1562 og 1645). Hovedgården Gjessinggård 

(hovedbygning fra 1747) er beliggende i en mindre tunneldal, der 

støder til det marine forland. 

husmandsbebyggelse Råby Kær (oprettet før 1867), Hvilhuse (oprettet før 1867), mellem 

Albæk og Vestrup (oprettet før 1867), Købeenge (oprettet før 1867), 

Heden (oprettet før 1867). 

Fritidshuse Lille sommerhusområde ved Udbyhøj. 

Andet Engbakkerne, en koloni af landbrugsejendomme anlagt i løbet af 

1800-tallet. Hestehaven, særegent ældre sommerhusområde. 



landsbyejerlav Landsbyerne Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup refereres til som ”de 

nedre landsbyer”. Tjærby, Vestrup og Albæk har en karakteristisk 

placering i overgangen mellem agre og enge, og alle landsbyerne er 

kendetegnet ved store velbevaret gårde, der ikke er blevet udflyttet. 

Flere af landsbyerne i regionen har foruden landbrugserhvervet haft 

erhverv med nær relation til fjordene. Udbyhøj Vasehuse, Mellerup 

og Uggelhuse er således færgebyer (Uggelhuse dog ikke længere). 

Udbyhøj Vasehuse og Uggelhuse samt Udby og Udbyhøj er 

endvidere karakteriseret som fiskerbyer. og i Udbyhøj Vasehuse er et 

fiskerleje. Uggelhuse ug Udbyhøj har været landingssteder, og i 

Uggelhuse har man har haft en produktion af sivprodukter fra sivrør. 

hovedgårdsejerlav Gjessinggård ejerlav fremtræder ligeledes med store markfelter på 

det marine forland og bagvedliggende morænelandskab. 

Gårdanlægget består i hovedbygning, avlsgård og voldsted med 

smalle grave. Allébeplantning, diger og skovparceller forekommer 

nær gårdanlægget, der ligger i overgangen til det marine forland. 

Endvidere ses diger flere steder langs ejerlavs grænsen og en skov 

(Hungstrup Skov) ses på det marine forland. Støvringgård 

hovedgårds ejerlav fremtræder med ældre løvskovsarealer nord 

(Nørreskov) og syd (Sønderskov) for gårdanlægget. Skovene er 

omkranset af lange sammenhængende diger. En allé er anlagt 

mellem markerne i vest. Gårdanlægget består i hovedbygning 

omgivet af vandgrave, haveanlæg, ældre smedje og arbejderbolig 

samt avlsgård og tjenesteboliger af nyere dato. 

Stenalt hovedgårds ejerlav fremtræder med store markfelter vest for 

hovedgården på det marine forland og i det bagvedliggende 

morænelandskab. Mod øst ligger Stenalt Skov, der består i ældre 

løvskov og nåleskov. I skoven ses flere diger og tilkørselsvejene syd 

for hovedgården har allébeplantning. Kristianelund, der ligger 

udenfor ejerlavsgrænsen, er en avlsgård til hovedgården. 

Holbækgård hovedgårdsejerlav fremtræder med store markfelter på 

det marine forland og med ældre løvskov (Holbækgård Skov) nord 

98

for gården, der strækker sig ind i Udby By, Udby ejerlav. 

Gårdanlægget består i hovedbygning, avlsgård og have med sø. 

Langs ejerlavsgrænsen mod Randers Fjord forekommer et længere 

dige og i den østlige del af ejerlavet (nabo region) ses en 

husmandskoloni udstykket fra hovedgården. 

husmandsudstykninger Regionen indeholder forholdsvis få husmandsudstykninger, der er 

koncentreret i den NV del og SØ del. Husmandsbebyggelserne i 

Råby Kær og Hvilhuse har været karakteriseret ved et 

eksistensgrundlag baseret på smålandbrug, fiskeri og dagleje bl.a. på 

Demstrup Hovedgård. Husene har en karakteristisk placering langs 

fjordvejen nedenfor de gamle kystskrænter. Husmandsstederne i den 

SØ del har formentlig ligeledes relation til fiskeri og små landbrug i 

tilknytning til opdyrkningen af de tidligere våde enge. 

fortidsminder Regionen indeholder forholdsvis få fortidsminder, der er 

koncentreret i den vestlige del. Ved Råby Kær ses en jættestue, 

gravhøje, bopladser og gravpladser. I Hungstrup Skov ses flere 

gravhøje og formentlig ældre matrikelskelsdiger. Dysser og 

helleristninger omkring Skalmstrup. Ved Holbækgård Skov og Udby 

forsvars- 


inddæmninger 

er der stenalderbopladser og gravhøje fra bronzealderen. 

Jernbanestrækning mellem Randers og Ryomgård (anlagt 1876, 

nedlagt 1971) har i dag status som bevaringsværdigt 

strækningsanlæg. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Regionen indeholder få veje. Overordnet veje fra naboregionen fører 

til færgestederne i Mellerup og Udbyhøj Vasehuse. Landeveje løber i 

overgangen til det marine forland mellem Tjærby og Mellerup og 

mellem Nørrekær og Råby Kær i den vestlige del af regionen. I den 

østlige og sydlige del af regionen løber landeveje mellem 

henholdsvis Udbyhøj og Udby og Assentoft og Uggelhuse. 

jernbane 

højspændingsledninger N-S gående højspændingsledning

fritidsområde Et større ferie- og fritidsanlæg er tænkt etableret i Udbyhøj Vasehuse 

Andet Campingplads syd for Udbyhøj Vasehuse. 


Regionen har som naboregionen mod nord været omfattet af store drænings- og 

inddæmningsarbejder gennem de sidste ca. 140 år. På 1867 kortet ses på det marine forland store 

udbredte engarelaer, der er gennemskåret af grøfter. Nedenfor flere af herregårdene og 

randlandsbyerne ses smalle bræmmer med opdyrkede arealer. I den SØ del ses Hollandsbjerg 

Holme at være blevet landfast med det bagvedliggende landbrugslandskab (holmene er registret 

som øer på 1805 kortet). På 1930 kortet ses den samme fordeling af arealanvendelsen. 

De største arealanvendelsesmæssige ændringer er sket i perioden efter 1930. Omfattende 

digekonstruktioner og afvanding har fundet sted i det meste af regionen i perioden 1940-60. Bl.a. er 

der blevet anlagt et dige ved Råby Kær. Længere mod syd er et større område ved Kare Holm 

blevet inddæmmet og omkring Hollandsbjerg Holme i den SØ del er anlagt et langt dige. Ligeledes 

er anlagt et dige ved Øster Tørslev Kær. I den SV del hvor fjorden snævrer ind er der blevet 

etableret diger på begge sider af fjorden. Resultatet af de mange tekniske tiltag i regionen er store 

udbredte landbrugsflader, der mange steder er gennemskåret af grøfter. 

Assentoft, Mellerup og Uggelhuse har vokset i størrelse i perioden efter 1930. Assentoft har haft en 

betydelig vækst, hvilket bl.a. må tilskrive nærheden til Randers, og byen har karakter af pendlerby. 

100

Hevring Marine Forland (8C) 


Navn Hevring marine forland 

Nr. 8C 

Bevoksning 

skov/plantage Sammenhængende plantagepartier med overvejende nål i den 

østlige del. Enkelte partier med ældre løvtræer (Egehoved, 

Hevringholm Skov). Nåletræsplantage ved Bakkerne øst for 

Ørsted. I den SV del omkring hovedgården Gammel Estrup ses 


sumpskov 



ældre løv- og nåleskove (Lunden, Nørrekær). 

Småplantninger med nål forekommer flere steder på 

skråningerne i overgangene til de omkringliggende 

morænelandskaber i den centrale og vestlige del af regionen. 

Partier med sumpskov og krat forekommer i tilknytning til 

moseområder i den østlige del. 

Regionen indeholder mange tætliggende korte til mellemlange 

levende hegn i den NØ og østlige del. Hegnstætheden er 

generelt faldende fra øst mod vest, og i den centrale og vestlige 

del af regionen er hegnene færre men længere. Allébeplantning 

ses ved Nørrekær nord for Gl. Estrup samt nord og vest for 

Hevringholm. Regionen indeholder en del diger 

(museumsdiger). Koncentrationer af længere diger ses i 

tilknytning til skovarealerne i den SV del (Lunden) og ved 

Hevring Kær og Hevring Hede i den østlige del. I den NØ del 

ved Hevring Mølle forekommer mange korte diger. 

Dyrkningsform 

landbrug Størstedelen af regionen, dvs. den centrale og sydlige del, er 

præget af intensivt landbrug. Som følge af en del levende hegn 

og mange grøfter og kanaler er den centrale del imidlertid 

inddelt i mindre markfelter. 


natur/halvkultur I den østlige del af regionen forekommer der en del § 3 

områder. Hevring Hede udgør et større hedeområde og ved 

Hevring Mølle ses strandenge og enge. Ved Hevring ses mindre 

arealer med overdrev. Hevring Å, der løber gennem den østlige 

del af dalen, har sit udløb ved Hevring Mølle. I den vestlige del 

er et område med mose- og engarealer, der strækker sig ind i 

naboregionen. I den vestlige og sydlige del af dalen løber Alling 

Å, der har sit udløb i Grund Fjord. 


landsby/stationsby Regionen indeholder én større landsby, Ørsted, og to små 

landsbyer, Hevring og Store Sjørup. En samling af gårde ses i 

Drammelstrup. Landsbyerne ligger som randlandsbyer i 

overgangene til morænelandskaberne. Kirker forekommer i 

Ørsted og Vejlby. 

101

yområde/forstad Allingåbro/Vejlby er i regionplanen udpeget til kommunecenter. 

Allingåbro er tidligere stationsby. 

Industriområde I den vestlige del af Allingåbro 

Gårde Regionen indeholder meget få gårde i det åbne land, der ligger i 

overgangen til morænelandskabet. 

herregård Regionen indeholder 2 herregårde. Hevringholm (dateres til 1300- tallets 

slutning, hovedbygning opført 1803-13), der ligger i overgangen til 

morænelandskabet i den østlige del af regionen. Gammel Estrup (dateres 

til 1320-erne, hovedbygning fra 1400-tallet og 1600-tallet), der ligger på 

overgangen til et parti smeltevandsterrasse. 

husmandsbebyggelse Sprangshuse (oprettet før 1867), Hevring Kær (oprettet før 1867), 

Hevringholm (oprettet efter 1930). 

Fritidshuse Sommerhusområde nord for Hevring Mølle 

Andet Ved Sorvad ses enkelte gamle hovedgårdsbygninger fra den oprindelige 

Sorvad hovedgård, hvis jorde nu er udstykket til statshusmandskoloni. 



landsbyejerlav Omkring Ørsted ses spor af et stjerneudskiftningsmønster i form af veje, 

levende hegn og diger, der strækker sig ind i de omkringliggende 

regioner. I Hevring og Store Sjørup ses flere uudflyttede gårde, og i Store 

Sjørup er et gadekær. Allingåbro har karakter af stationsby, og har fra det 

flade marine forland vokset sig opad skråningen til morænelandskabet og 

omsluttet Vejlby, der oprindelig har haft karakter af randlandsby. 

hovedgårdsejerlav Hevringholm hovedgårdsejerlav fremtræder med store markfelter på det 

marine forland nedenfor hovedgården. Et større hedeområde, Hevring 

Hede, ses langs ejerlavsgrænsen i den NV del. Enkelte steder langs 

ejerlavsgrænsen ses rester af diger. Hovedgården består foruden 

hovedbygning i avlsgård med ladebygninger, forvalterbolig og en lille 

dam. Allébeplantning ses langs tilkørselsvejen fra nord og vest. Inden for 

ejerlavsgrænsen ligger gården Julianeholm og statshusmandskolonien 

Hevringholm, der begge er blevet frastykket hovedgården. 

Gammel Estrup hovedgårdsejerlav fremtræder med store markfelter på 

det marine forland nord for hovedgården. Skovområder forekommer på 

det marine forland (Nørrekær) og langs de fossile kystskrænter i den 

vestlige del af ejerlavet (Lunden). Meget lange diger forekommer langs 

ejerlavsgrænsen i vest (henføres til naboregionen) og i tilknytning til de 

vestlige skovområder. Gårdanlægget består foruden hovedbygning i 

avlsgård med bl.a. smedje. Der er et ridehus og fint parkanlæg med 

havepavilloner. Allébeplantning ses langs tilkørselsvejene syd og vest for 

hovedgården. 

102

husmandsudstykninger Sprangshuse og Hevring Kær har karakter af mere afsidesliggende 

husmandssteder, hvor husmændene har opdyrket ekstensive 

engarealer. Hevringholm er en statshusmandskoloni frastykket 

hovedgården i 1921. Husmandsstederne er karakteriseret ved at være 

tætliggende og relativ ens i størrelsen af parcellerne. 

fortidsminder Gravhøje ses ved Sorvad Bjerg i overgangen til det syd for liggende 

forsvars- 


inddæmninger 


Jernbanestrækning mellem Randers og Ryomgård (anlagt 1876, 

nedlagt 1971) har i dag status som bevaringsværdigt 

strækningsanlæg. 

Andet Ved Vindingsminde er en gammel toldassistentbolig, der har været 

tilknyttet et tidligere udskibningssted. Hevring Mølle nær Hevring 

Å’s udløb til Kattegat. 


og elementer 

motorveje/andre veje Meget få veje i regionen. I den vestlige del løber en Ø-V gående 

overordnet ved nord om Allingåbro. I den vestlige og østlige del af 

regionen krydser veje over det marine forland. 

jernbane 

højspændingsledninger N-S gående højspændingsledning

Holbæk Morænelandskab 9 


Navn Holbæk Morænelandskab 

Nr. 

Bevoksning 

9 

skov/plantage Blandet løv- og nåleskove i erosinsdale i den østlige del af 

regionen. Partier med løv- og nåletræer langs Langvad Bæk 


Små spredte partier med nåletræer mellem Voer og Tørslev. 

sumpskov 



Mellem lange til lange levende hegn jævnt fordelt i hele 

regionen. Koncentrationer af korte til mellem lange levende 

hegn mellem Voer og Tørslev. Allé ved Udbygård i nord. 

Regionen indeholder mange diger (museumsdiger), her i 

blandt flere længere diger. Koncentrationer ses mellem Udby 

og Ingerslev, i tilknytning til skovarealerne ved Estruplund 

hovedgård, omkring Lille Sjørup og i Ørsted Mark. 

Dyrkningsform 

landbrug Arealanvendelsen er domineret af intensivt landbrug, der 

afhængig af hegnstætheden inddeler landskabet i overvejende 

mellemstore markfelter, enkelte steder store markfelter. 


natur/halvkultur Få § 3 områder. I tilknytning til Langvad Bæk forekommer 

langstrakte smalle partier med mose- og engarealer. Spredte 

små vandhuller overvejende i den vestlige del af regionen. 


landsby/stationsby 3 små landsbyer i regionen, Holbæk, Voer og Tørslev. En 

samling af gårde ses i Lille Sjørup. Udby, Kare, Ørsted, 

Hevring, Store Sjørup og Ingerslev ligger som randlandsbyer i 

overgangen til det marine forland, men henføres til de 

omkringliggende regioner. Holbæk og Voer er kirkelandsbyer. 



gårde Flest mellemstore gårde, der er jævnt fordelt i regionen. I den 

nordlige del ses enkelte store gårde. 

herregård Estruplund Hovedgård (hovedbygning fra 1863), der ligger i 

overgangen mellem morænelandskabet og det marine forland 

ud til Kattegat. 

husmandsbebyggelse Holbæk Mark (opført efter 1930), Stenalt Mark (opført efter 

1930). 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Stjerneudskiftningsmønster ses ved Voer, der fremtræder med 

mange tilkørselsveje samt enkelte diger mellem nogle af 

markerne. Enkelte gårde ses at være udflyttet. 

104

hovedgårdsejerlav 

Stjerneudskiftningsmønster med mange tilkørselsveje til byen 

og enkelte diger mellem markfelterne ses ligeledes ved 

Ørsted. I Ørsted Mark ses udflyttede gårde. 

Stjerneudskiftningmønster kan delviste erkendes øst for Udby 

i form af vej- og digemønstret samt enkelte udflyttede gårde. 

Estruplund hovedgårds ejerlav fremtræder med store 

markfelter på morænelandskabet delvist omkranset af ældre 

løvskov og nåleskov. Nedenfor gården på det marine forland 

ses yngre skovpartier med løv og nål samt mindre markfelter. 

De ældre skovområder er omkranset af lange diger. Foruden 

hovedbygningen forekommer avlsbygninger og tæt ved 

gården ligger sognekirken. Oprindelig har der været en 

landsbybebyggelse (2 gårde) på lokaliteten. På det marine 

forland er anlagt en landingsplads. 

husmandsudstykninger 

fortidsminder 

Holbæk Mark og Stenalt Mark er eksempler på 

statshusmandskolonier med ca. 20 -30 statshusmandsbrug. 

Husmandsstederne er oprettet efter 1919 lovene og 

karakteriseret ved at have lige store parceller, dog mere 

uhomogen fremtræden ved Stenalt Mark. Stenalt Mark er 

delvis en del af Stenalt hovedgårdsejerlav. 

forsvarsproduktionsanlæg/ 

Silo lidt nord for Lille Sjørup 

inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Kun mindre veje 

jernbane 

højspændingsledninger 2 sydgående højspændingsledninger < 150kv fra 

transformerstation ved Holbæk og mod syd. 

transformerstationer Transformerstation øst for Holbæk 

vindmøller/mobilmaster 2 udbyggede vindmølleområder ved Tørslev og i Ørsted Mark. 

andet 

Diverse andre 

elementer 



flyveplads/militærområde Landingsplads ved Estruplund. 


andet 


Der er sket meget få arealmæssige ændringer i regionen fra 1867 og frem til i dag. På 1867 kortet 

har regionen som i dag en udpræget karakter som landbrugsområde. Dog ses der på det ældre kort 

lidt flere spredte vand- og mosehuller samt enkelte hedepartier i den SV del af regionen. Disse 

105

arealer er på 1930 kortet blevet reduceret til omtrent samme omfang som i dag. Fra 1930 kortet og 

frem til i dag (DTK25) er der kun sket får arealmæssige ændringer. I tilknytning til 

herregårdslandskabet ses grøftede enge på det marine forland nedenfor Estruplund at være delvist 

opdyrket, og der er blevet tilplantet nedenfor hovedgården. To statshusmandskolonier er blevet 

opført. Plantning af levende hegn mellem Voer og Tørslev. 

Opsummeres de få arealmæssige ændringer i regionen, har de fleste af dem fundet sted i perioden 

efter 1930. 

106

Ørum Morænelandskab (10) 


Navn Ørum Morænelandskab (afgrænses mod vest af amtsgrænsen 

til Viborg Amt). 

Nr. 10 

Bevoksning 

skov/plantage Rejstrup Plantage, der er en nåletræsplantage, er beliggende 

centralt i regionen. I den nordlige del ses et skovområde med 

løv- og nåletræer, der er en del af et skovområde udenfor 


sumpskov 



regionen (Hvidding Krat). 

Mindre partier med nåletræer forekommer spredt i den 

centrale og nordlige del af regionen. I den sydlige del ses 

mindre partier med løvtræer nær overgangen til Skalsådalen. 

Regionen indeholder forholdsvis mange levende hegn. 

Hegnene er mest udbredte i den centrale del af regionen og er 

ofte korte og sammensat i et komplekst mønster orienteret i 

alle retninger. Der er forholdsvis få diger (museumsdiger). Et 

længere dige, der følger en ejerlavsgrænse, løber tværs 

gennem plantagen. I den sydlige del følger diger et par steder 

amtsgrænsen/ejerlavsgrænsen. Ved Læsten ses enkelte lange 

diger. 

Dyrkningsform 

landbrug Arealanvendelsen er domineret af landbrug, der som følge af 

de relativt mange levende hegn, mindre beplantninger og 

plantagen fremtræder mindre intensivt opdelt i små til 

mellemstore markfelter. 


natur/halvkultur Regionen indeholder forholdsvis få § 3 områder. I den 

centrale vestlige del ses spredte mosepartier. I den sydlige del 

er ved Læsten et hedeområde, der strækker sig ind i 

naboregionen (Skalsådalen). Der forekommer enkelte små 

overdrevsarealer fordelt i regionen. 


landsby/stationsby Regionen indeholder en enkelt landsby, Læsten. Andre 

landsbyer ligger som randlandsbyer i overgangen til 

Skalsådalen og henføres til denne. Der er en kirke i Læsten. 



gårde Regionen indeholder forholdsvis få gårde. Gårdene er små og 

koncentreret i den centrale og sydlige del. I Læsten ses flere 

gårde. 

herregård 

husmandsbebyggelse Samlinger af husmandsbebyggelse forekommer flere steder i 

regionen. I den nordlige del ses husmandssteder langs 

landevejen ved Højvang og øst herfor (oprettet mellem 1867 

og 1930 og efter 1930) og i den centrale del langs landevejene 

107

nord om og vest for Rejstrup Plantage (oprettet efter 1930), 

ved Vihøje (oprettet før 1867), Norge (oprettet før 1867, 

husmandssteder eller små gårde?) 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav 


Enkelte steder ses landsbyernes ejerlavsgrænser markeret i 

form af diger (jf. diger). 

husmandsudstykninger De fleste af husmandsstederne i regionen har haft en 

karakteristisk placering i forhold til et stort centralt 

hedeområde, der gradvist i perioden fra 1867 til i dag 

(DTK25) er blevet opdyrket. Husmandsstederne oprettet efter 

1930 har generelt lidt større parceller og en mere retlinjede 

placering langs vejene. 

fortidsminder Gravhøje er jævnt fordelt i regionen. Koncentrationer af 

gravhøje ses ved Vihøje og ved Staghøj vest for Sønderbæk, 

mens en dysse og en jættestue ses tæt ved amtsgrænsen vest 

forsvars- 


inddæmninger 

for Rejstrup Plantage. 

I den centrale del af regionen antydes resterne af den nedlagte 

jernbane mellem Mariager og Viborg. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Én overordnet vej tværs gennem regionen nord om Læsten. 

jernbane 

højspændingsledninger To højspændingsledninger


Regionen har oprindelig haft en noget mere ekstensiv karakter. På 1867 og 1930 kortene 

forekommer et stort hedeområde i den centrale del af regionen og et mindre hedeområde i den 

nordlige del i overgangen til Skalsådalen. Hedeområderne har størst udbredelse i 1867. Omkring 

1930 ses hedeområdet i nord at være delvist bevokset med træer, mens det centrale hedeområde 

viser tegn på opdyrkning. De største ændringer indtræder imidlertid i perioden fra 1930 og frem til i 

dag (DTK25), hvor de resterende hedeområder forsvinder. I takt med hedens forsvinden stiger 

arealet med skov/plantage i regionen, og der foretages vejomlægninger, som fører til en reducering 

af vejnettet i den centrale del af regionen. Der kommer generelt lidt mere bebyggelse i det åbne land 

i perioden (jf. husmandsbebyggelserne). 

109

Nørreådalen (11) 


Navn Nørreådalen (regionen er mod vest afgrænset af amtsgrænsen 

til Viborg Amt) 

Nr. 11 

Bevoksning 

skov/plantage Langstrakte skovområder af overvejende løvtræer (Brun-, 

Kloster-, Vester og Nørreskov), der breder sig ind i regionen 

ovenfor, forekommer i den vestlige del af dalen på de 

sydvendte skråninger. I den østlige del af dalen ved 

tilslutningen til Gudenådalen breder en løvskov (Fladbro 


sumpskov 



Skov) sig over dalbunden og skråningerne. 

Centralt i regionen ses et parti med løv og nål på nordvendt 

skråning nær tilslutningen til Helstrupdalen. Mindre partier 

med overvejende nål ses på skråningerne øst for 

Helstrupdalen. Krat forekommer enkelte steder i dalbunden i 

den vestlige og østlige del af dalen. 

Regionen indeholder meget få levende hegn. Enkelte korte 

levende hegn ses på nogle af terrassefladerne og skråningerne, 

eksempelvis omkring Stenagergård i den vestlige del. Der er 

få diger (museumsdiger) i dalen. Et langt dige ses nedenfor 

skovområderne i den vestlige del. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget har en ekstensiv karakter og er begrænset til 

skråninger, terrasseflader og dele af dalbunden. 

blandet landbrug –natur Arealanvendelsen kan karakteriseres som blandet landbrug - 

natur, idet regionen indeholder få marker, beplantning og 

mange § 3 områder. 

natur/halvkultur Regionen indeholder mange § 3 områder, der forekommer 

som langstrakte sammenhængende engområder i dalbunden. I 

tilknytning til engene ses flere steder moser. På skråningerne i 

den østlige del af dalen ses mindre partier med overdrev. Et 

mindre område med hede ses nedenfor Stevnstrup. 


landsby/stationsby Regionen indeholder en enkelt landsby, Ålum, der ligger som 

randlandsby på terrassefladen nedenfor skovområdet i den 

vestlige del af dalen. I overgangene til de omkringliggende 

morænelandskaber ligger landsbyerne, Venning, Gjandrup, 

Tånum og Stevnstrup, der alle henføres til naboregioner. Der 

er en kirke i Ålum. 



gårde Der er meget få gårde i dalen. På terrassefladerne ligger i den 

vestlige del Stenagergård og i den østlige del Vestergårde og 

Holmegård. I den centrale del af regionen ligger enkelte gårde 

oppe på morænelandskaberne tæt ved overgangene til dalen, 

110

men disse gårde henføres til moræneregionerne. 

herregård 


Fritidshuse 

andet 



Samlinger af huse ses vest for Ålum nedenfor skoven (oprettet 

mellem 1867 og 1930 og efter 1930) og øst for Ålum (oprettet 

mellem 1867 og 1930 og efter 1930). Der er formentlig tale 

om arbejderboliger med tilknytning til det nedlagte savværk 

ved Ålum. Fladbro Kro og lystanlæg. Kroens særlige 

beliggenhed langs landevejen og i overgangsstedet mellem 

Gudenåen og Nørreåen samt de bevarede krobygninger gør 

kroen til en af de mest bevaringsværdige kroer i amtet. 




Landsbyen Ålum ligger på terrassefladen i overgangen 

mellem de to ressourcegrundlag, eng og ager. De andre 

landsbyer udenfor regionen ligger lidt tilbagetrukket fra dalen 

i tilknytning til mindre erosionsdale og har ligeledes relation 

til eng og ager som vigtigt ressourcegrundlag. 

fortidsminder 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

I den vestlige del af regionen forekommer bopladser i 

engområdet nord for Nørreåen. Endvidere ses flere gravhøje i 

skovene nord for åen. Centralt i regionen forekommer flere 

gravhøje i skovpartiet på den nordvendte skråning. 

motorveje/andre veje 

jernbane 

Meget få veje i regionen. To overordnede veje løber i 

henholdsvis den vestlige og østlige del af regionen. 




andet 

Diverse andre 

elementer 




NØ-SV gående højspændingsledning


Regionen har oprindelig (1867 kort) haft en lidt mere ekstensiv karakter, men arealanvendelsen har 

generelt ikke ændret sig særlig meget i perioden fra 1867 og frem til i dag (DTK25). I perioden fra 

1867 til 1930 sker der overvejende ændringer i vegetationen. Plantager anlægges på skråninger vest 

for Svenstrup og nord og syd for Fladbro Kro. I perioden fra 1930 og frem fortsætter 

dræningsarbejdet i dalbunden og enkelte steder indvindes landbrugsjord. Bebyggelsen i det åbne 

land forøges lidt i perioden og Ålum udbygges med parcelhuse. 

112

Stevnstrup Morænelandskab (12,15,16) 


Navn Stevnstrup Morænelandskab (sammenlægning af Stevnstrup 

Morænelandskab, Helstrupdalen og Mammen 

Morænelandskab øst for amtsgrænsen). 

Nr. 12, 15 og 16 

Bevoksning 

skov/plantage Løvtræsskove (i blandet nåletræer)forekommer i den nordlige 

del ved Øster Velling Skov og i den sydlige del ved 

Johannesberg Skov. Nåletræsbeplantninger forekommer syd 

og øst for Dagsvad samt i overgangen til Nørreådalen vest for 


sumpskov 

Stevnstrup. 

Siv/rørskov i sydenden af Langå sø samt i gadekær nordvest 

for Torup. Lille mose mellem Øster Velling og Helstrup. 

Enkelte småplantninger, af løv og nål, er fordelt i regionen, 

dog primært langs ådalskrænter og i lavninger på 

morænefladerne. 

Få levende hegn. Enkelte diger i hele regionen. 



Dyrkningsform 

landbrug Overvejende store og intensivt dyrkede landbrug på 

morænefladerne. Mindre landbrugsparceller i og op til 

Helstrupdalen samt ved ådalsskrænterne ved Gudenå ådalen 

og Nørreå ådalen. 

blandet landbrug –natur Kun få eng og overdrevsarealer indblandet i 

landbrugsarealerne. 

natur/halvkultur 


Relativt lille mose og eng areal i Hestrupdalen og få 

overdrevsarealer langs dalskrænten. Småsøer og moser på 

Mammen morænelandskab, samt få overdrev. 

landsby/stationsby Landsbyerne Torup og Øster Velling ligger i Mammen 

morænelandskab. Landsbyerne Helstrup og Dagsvad ligger i 

Helstrup dalen. Landsbyen Grensten ligger i Stevnstrup 

morænelandskab. Inden for regionen er der kirker i Grensten, 

Helstrup, Øster Velling og Torup. Langå og Stevnstrup er 

stationsbyer (Stevnstrup har dog ikke længere station). 



Langå og Stevnstrup har begge byzone status. Langå ligger i 

den sydlige del af regionen delvist inde i Gudenå Ådalen. Den 

del af Langå der ligger inde i regionen, består af 

parcelhuskvarterer. 

Stevnstrup ligger i den østlige del af regionen, ligeledes 

delvist inde i Gudenå ådalen. I den del af Stevnstrup der ligger 

inde i regionen, består af parcelhuskvarterer. 

gårde På Mammen morænelandskab findes en del gårde, som er 

jævnt fordelt. I Helstrupdalen og på Stevnstrup 

113

morænelandskab er der en lavere koncentration af gårde og de 

er mere sporadisk fordelt. 

herregård 


Fritidshuse 

andet 



Enkelte husmandssteder syd for Øster Velling og langs vej 

nord for Helstrup 



Tydelige spor af stjerneudskiftning ved Øster Velling i 

forløbet af mindre veje. Indenfor Helstrup, Langå og Torup 

landsbyejerlav ligger flere af gårdene blokudskiftede. 

husmandsudstykninger Ældre husmandssteder beliggende i udkanten af Øster Velling 

landsbyejerlav. 

fortidsminder 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

Der findes få fortidsminder i Helstrupdalen. 


jernbane 

Hovedveje mellem Langå og Stevnstrup samt mellem Øster 

Velling og mellem. Derudover findes en del andre mindre veje 

i regionen. 

højspændingsledninger Tre højspændingsledninger der mødes umiddelbart vest for 

Langå, der kommer fra henholdsvis fra nord, vest og syd. 

transformerstationer Større transformerstation umiddelbart vest for Langå, som dog 

er omkranset af træer. 


andet 

Diverse andre 

elementer 


Flere vindmøller i området, samlinger vest for Stevnstrup og 

sydøst og sydvest for Øster Velling. 




andet 

En råstofgrav sydvest for Dagsvad, der er opgivet som 

listevirksomhed. 


I perioden fra ca. 1867 (Høje Målebordsblade) til ca. 1930 (Lave Målebordsblade) sker der kun få 

ændringer i regionen. Et mindre søareal syd for Langå tørlægges og omdannes til engareal. Et 

114

mindre hedeareal vest for Stevnstrup tilplantes med nåletræer. Endvidere tilplantning med nåletræer 

på den sydvestlige terrasse af Helstrupdalen. De største ændringer i arealanvendelsen indtræder i 

perioden efter ca. 1930. I denne periode drænes engarealer langs Elbæk i Helstrupdalen. Der plantes 

nåletræer på tidligere hedearealer på skråninger ned til Heklstrupdalen vest for Grensten. Endvidere 

plantes spredte mindre nåletræspartier i den vestlige del af regionen. Bebyggelsesmønstret ændres 

væsentligt, idet flere af landsbyerne udbygges med parcelhuskvarterer, hvilket især er tilfældet i 

Stevnstrup og Langå (delvist naboregion), der gennemløber en betydelig stationsbyudvikling. 

115

Svinding Morænelandskab (13) 


Navn Svinding Morænelandskab afgrænset af amtsgrænsen i vest og 

SV del af Spentrup Morænelandskab. 

Nr. 13 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder meget skov, der består i ældre løvtræer 

og lidt yngre nåletræer. Skovene befinder sig som langstrakte 

områder i overgangene mellem morænelandskabet og 

Skalsådalen, Nørreådalen, Fussing Sø samt langs 

erosionsdalen, der udgør amtsgrænsen i den vestlige del. Nord 

for Ålum (Vester Skov, Nørre Skov) og syd og vest for 

Fussingsø hovedgård (Snedker Skov, Espelund, Sønderskov) 

breder skovområderne sig langt ind i morænelandskabet. 


sumpskov 



Regionen indeholder få korte levende hegn i det åbne land. 

Allébeplantning forekommer langs tilkørselsvejene til 

Fussingsø hovedgård fra nord, vest og syd. Regionen 

indeholder mange diger (museumsdiger). Lange 

sammenhængende diger ses rundt om alle skovområderne. 

Endvidere forekommer et flere kilometer langt dige langs den 

sydlige grænse af herregårdsejerlavet. 

Dyrkningsform 

landbrug Som følge af de mange skovområder er der ikke meget 

landbrugsdrift i regionen. Mellemstore markfelter adskilt af 

levende hegn og skove ses i den sydlige del. Nord for Fussing 

Sø ses større markfelter. 

blandet landbrug –natur Regionen består i blandet landbrug og natur som følge af de 

mange skove. 

natur/halvkultur § 3 områder udgøres foruden Fussing Sø af flere små spredte 

mose- og overdrevsarealer tæt ved den SØ bred af søen. Langs 

Møllebæk forekommer smalle arealer med moser og enge, der 

strækker sig ud i Skalsådalen. 


landsby/stationsby Regionen indeholder tre små landsbybebyggelser, Svinding, 

der ligger centralt i morænelandskabet og Vennig og 

Gjandrup, der ligger tæt ved overgangen til Nørreådalen. 

Ålum ligger nedenfor skråningen til Nørreådalen og henføres 

til denne. En gårdsamling ses i Volstrup. 



gårde Regionen indeholder mange mellemstore gårde i det åbne land 

mellem skovområderne. 

herregård Fussingsø hovdegård (dateres til 1555, hovedbygning fra ca. 

1795) ligger i den centrale del af regionen i tilknytning til sø 

116

andet 


Fritidshuse 

andet 



og vandløb. 

landsbyejerlav Svinding består i mange gamle uudskiftede gårde, der ligger 

omkring et centralt beliggende græsningsareal med forte og et 

gadekær. Venning og Gjandrup er beliggende i overgangen 

mellem eng og ager i tilknytning til mindre erosionsdale, der 

fører til Nørreådalen. 



Fussingsø hovedgårdsejerlav fremtræder med 

sammenhængende skovområder nord, vest og syd for 

hovedgården. Mod øst ligger Fussing Sø og umiddelbart nord 

for gården ses enkelte store marker. Lange diger forekommer i 

tilknytning til skovene og ejerlavsgrænsen. Ved 

tilkørselsvejene til hovedgården ses allébeplantning. 

Gårdanlægget består foruden hovedbygningen i 

godsforvalterbolig (i dag skovridderbolig), avlsgård, folkehus, 

Fussingsø Savværk. I skovene omkring hovedgården ligger 

bl.a. driftsbygninger, ledvogterhuset Podeled og Fussing 

vandmølle, der hører til de mest idyllisk beliggende i amtet. 

fortidsminder 


inddæmninger 

Regionen indeholder mange gravhøje, der ses udbredte i 

skovområderne vest og syd for hovedgården (Espelund Skov, 

Brunskov og Vesterskov). I Gammelhaven øst for 

hovedgården ses resterne af det første Fussingsø. 

Andet 


og elementer 

Vennelyst skovløberhus, der i begyndelsen af 1900-tallet var 

et søgt udskænkningssted. 


jernbane 




aAndet 

Diverse andre 

elementer 





Ø-V gående overordnede veje langs grænserne i de NØ og SØ 

hjørner. 

117


Arealanvendelsen i regionen har i perioden fra 1867 til i dag (DTK25) i store træk været uforandret. 

Området har igennem årrækken været karakteriseret ved store skovområder og skovbruget har haft 

stor betydning for beboerne i sognet (Ålum Sogn). I dag er der kun et mindre savværk tæt ved 

hovedgården. I begyndelsen af 1900-tallet bliver skovområderne yndede udflugtsmål. I perioden fra 

1867 til 1930 sker der en gradvis konvertering af nogle af de oprindelige løvskovsarealer til 

nåletræsbeplantning, en udvikling der fortsætter i perioden fra 1930 og frem. Bebyggelses- og 

vejmønstret er i perioden tæt ved at være uforandret. 

118

Gudenådalen (14) 


Navn Gudenådalen (hævet marint forland) 

Nr. 14 

Bevoksning 

skov/plantage Partier med skov forekommer i overgangene til 

morænelandskaberne og nabodalene. I den NØ del ses løvskov 

ved Fladbro Skov og Halekær. Centralt i regionen er der på de 

østlige skråninger løvskovspartier ved Lundbjerggård og 

Frisenvold Skov. Partier med nåletræer forekommer på 

skråningerne nedenfor Tebbestrup og i overgangen til 

Helstrupdalen. I den SV del afgrænses regionen af 

sammenhængende løvskovsområder, der henføres til 


sumpskov 



naboregionen. 

Småplantninger og krat forekommer flere steder i dalbunden 

samt i overgangen til byregionen ved Randers og på de østlige 

skråninger i den SV del. 

Regionen indeholder en del korte levende hegn, der er orienteret 

vinkelret på dalens retning. I den nordlige del befinder hegnene 

sig overvejende i dalbunden, mens de i den sydlige del også ses 

på terrassefladerne. Kort allé langs den nordlige tilkørselsvej til 

Frisenvold hovedgård. Der er flere lange diger i regionen. Et 

langt dige med bagvedliggende pumpestationer ses nedenfor 

Frisenvold. Et langt dige løber langs østbredden af Gudenåen i 

den sydlige del af regionen. Lange diger ses endvidere bl.a. ved 

Værum Ø, Haslund Ø og Vorup Kær i den centrale og NØ del 

af regionen. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget har en overvejende ekstensiv karakter. Der 

forekommer dog forholdsvis store markfelter bag digerne i 

dalbunden samt på terrasserne. 

blandet landbrug –natur Blandet landbrug og halvkultur. 

natur/halvkultur Der er mange § 3 områder i dalen, der mest forekommer i form 

af langstrakte partier med moser og enge i dalbunden. På 

skråningerne nedenfor Grensten ses partier med overdrev. 


landsby/stationsby Ingen landsbyer i regionen. En stationsby er anlagt på 

terrassefladen, Stevnstrup Stationsby. Stationsbyen er 

sammenhængende med landsbyen Stevnstrup, men adskilles fra 

denne, da Stevnstrup overvejende er beliggende på 

morænelandskabet (naboregion). 

byområde/forstad I den østlige del er den nedre del af Over Hornbæk medtaget til 

regionen. Der er tale om en forstad til Randers. Bebyggelsen 

består i parcelhuse og er sammenhængende med bebyggelsen 

oppe på morænelandskabet (naboregion). 

119

Industriområde Industriområde med fabrikker ved Stevnstrup Stationsby 

Gårde Meget få gårde, der ligger på terrassefladerne i overgangen mellem 2 

ressourcegrundlag, eng og ager. I den centrale østlige del ligger en stor 

gård, Lundbjerggård, der i 1798 er udstykket fra Frisenvold. 

herregård Frisenvold hovedgård (dateres til 1300-tallet, hovedbygning fra 

begyndelsen af 1800 tallet) der ligger på den østlige terrasseflade i den 

centrale del af dalen. 

husmandsbebyggelse Samling af husmandsbebyggelse ses ved Frisenvold (oprettet 1924). 

Fritidshuse 

andet 




hovedgårdsejerlav Frisenvold hovedgårds besiddelser er i årene omkring 1800 blevet 

væsentlig reduceret og udparcelleret på tre nyoprettede storparceller, 

Lundbjerg, Christianslund og Ørumgård (to sidstnævnte henføres til 

naboregion). I 1924 blev den resterende hovedgårdsbesiddelse 

yderligere reduceret ved udstykning af 20 statshusmandsbrug. 

Hovedgården fremtræder i dag med hovedbygning, folkehus og 

mindre udhuslænge. I tilknytning til gården ligger en park omgivet af 

en stensætning, en mindre allé fører til gården fra nord og i den 

nærliggende erosionskløft ligger en ældre lille løvskov (Frisenvold 

Skov). 

husmandsudstykninger Statshusmandskolonien ved Frisenvold, der strækker sig ind i 

naboregionen, har en karakteristisk placering langs to kommuneveje 

og er karakteriseret ved ensartede store parceller. 

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Nedlagt jernbanestrækning mellem Neder Hornbæk og Fladbro Skov, 

flyttet til sydbredden efter 1867? Flere inddæmmede arealer i 

regionen. Nedenfor Frisenvold og i den NØ del ved Haslund Ø og 

Vorup Kær er anlagt pumpestationer bagved digerne. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje N-S gående motorvej, E45, der gennemskærer regionen i den østlige 

del, overordnet vej nedenfor Over Hornbæk i den østlige del. Ellers 

kun få mindre veje i regionen. 

jernbane NØ-SV gående jernbane gennem hele regionen (Randers-Langå- 

Århus, anlagt 1862, omlagt i den nordlige del efter 1867?) 

højspændingsledninger Der er tre højspændingsledninger i regionen. Én 150 KV ledning, der 

skal fjernes, løber tæt ved motorvejen tværs over dalen. To 60 KV 

ledninger løber gennem dalen, den ene parallelt med motorvejen den 

anden mellem Neder Hornbæk og Frisenvold. 



120

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Den NØ del af regionen grænser op til Randers by med forstæder. 

Den sydlige del af regionen grænser op til Langå. 




andet Motorbane øst for Fladbro Skov, stort rensningsanlæg nedenfor 

Neder Hornbæk 


Regionen har oprindelig (1867 kort) haft en mere ekstensiv karakter, hvor eng- og moseområder har 

været bredt ud i hele dalbunden. Enkelte steder på dalsiderne ses på 1867 kortet partier med lyng. I 

perioden fra 1867 til 1930 flyttes jernbanen fra nordbredden af dalen til sydbredden. Nedenfor 

Stevnstrup anlægges en stationsby, Stevnstrup Stationsby, enkelte af lyngområderne på 

skråningerne tilplantes med nål, og der anlægges nåletræsplantage tæt ved Fladbro Kro 

(naboregion). Randers, der er udenfor regionen, breder sig i perioden over på sydsiden af dalen. De 

største arealmæssige ændringer indtræder i perioden efter 1930 og frem til i dag (DTK25). I 

dalbunden inddæmmes flere af eng- og moseområderne og konverteres til landbrugsjord. Ved 

Fladbro er nåletræsplantagen blevet konverteret til løvskov (Fladbro Skov). Stationsbyen er vokset 

med opførelse af parcelhuse og industriområde. I den NØ del af regionen er der sket betydelige 

ændringer i bebyggelsesmønstret som følge af Randers omfattende byvækst i perioden. Nedenfor 

Over Hornbæk og ved Tebbestrup Kær henholdsvis nord og syd for åen er der blevet opført 

parcelhuskvarterer. Randers, der er udenfor regionen, har nu fået en tæt mere sammenhængende 

karakter. Tæt ved Randers gennemskæres og påvirkes regionen af et utal af tekniske elementer og 

anlæg. 

121

Randers(-syd) Morænelandskab (17,18) 


Navn Randers (syd) Morænelandskab 

Nr. 17, 18 

Bevoksning 

skov/plantage Spredte nåletræsplantager og – partier mellem Drastrup og 

Floes i den NØ del af region, bl.a. Floes Skov og Slyngborg 

Plantage. Omkring Tebbestrup mindre plantager i overgangen 


sumpskov 



til Gudenådalen. 

Partier med sumpskov sumpskov i tilknytning til lavninger 

langs Hovbæk (Gunnerup Mose, Sømose) og Brusgård 

Møllebæk (Paderup Mose). Enkelte Løv- og nåletræspartier på 

skråninger i den sydlige del af regionen, især langs Brusgård 

Møllebæk. 

Mange levende hegn i den nordlige og østlige del af regionen, 

Hegnene er ofte lange og orienterede N-S. Generelt mange 

længere diger især i den centrale del. Lange sammenhængende 

diger i tilknytning til Brusgård Hovedgårdsejerlav og syd for 

Assentoft. Allé i ved Birkholm i den sydlige del af Brusgård 

Hovedgårdsejerlav, allé ved Frederiksdal syd for Randers. 

Dyrkningsform 

landbrug Regionen er domineret af landbrugsmæssig udnyttelse, mindre 

til mellemstore markfelter som følge af mange levende hegn. 

Plantage ved Stånum. 

blandet landbrug –natur Nej 

natur/halvkultur Spredte mose- og engarealer i lavninger langs Brusgård 

Møllebæk og Hovbæk. Spredte vandhuller jævnt fordelt i 

regionen. 


landsby/stationsby Regionen indeholder flere mindre landsbyer. Der er kirker i 

Haslund, Hørning og Fausing. 

byområde/forstad Haslund og Over Romalt har forstadspræg, idet de har 

byzonestatus, ligger nær Randers og indeholder en del nyere 

parcelhuse. 

Industriområde Industriområde med bl.a. Carlsberg langs hovedvej syd for 

Randers. 

gårde Flere små til mellemstore gårde jævnt fordelt. I den centrale del 

af regionen dog flere store gårde, bl. A. indenfor Brusgård 

Hovedgårdsejerlav. Enkelte tilbageværende gårde i de mindre 

landsbyer, dog flere gårde i Hørning og Fausing. 

herregård Brusgård hovedgård kendt fra 1393, udstykket i 1803 

husmandsbebyggelse Lundby (Clausholm Hovedgårdsejerlav), langs hovedvej syd for 

Tammestrup, i den nordlige del af Brusgård hovedgårdsejerlav, 

langs hovedvejen SV for Vilstrup, langs vejene N og V for 

Fausing. 

122

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Flere gårde ligger udskiftede i landskabet. I Fausing og Hørning ligger 

dog flere uudskiftede gårde. Omkring Fausing erkendes et 

stjerneudskiftningsmønster i forløbet af mindre veje og levende hegn. 

En kamudskiftning erkendes i den nordlige del af regionen syd for 

Assentoft i forløbet af hegn, diger og mindre veje. 

hovedgårdsejerlav Brusgård Hovedgårdsejerlav fremtræder med mellemstore marker og 

enkelte ældre løvtræsparceller nord for gården og i den sydlige del af 

ejerlavet. Inden for ejerlavet ligger de større gårde Eriksborg og 

Birkholm. Selve hovedgårdsanlægget består foruden hovedbygning i 

tilbygninger, have og mindre voldanlæg. I den nordlige del af ejerlavet 

er 13 statshusmandsbrug udstykket fra hovedparcellen i 1924. 

Den østlige del af regionen udgøres af en del af Gl. Estrup 

Hovedgårdsejerlav, hvor en husmandskoloni, Lundby, er udstykket 

1922-29. Den sydlige del af regionen, SV for Hørning, overlapper 

med Tustrup Hovedgårdsejerlav. 

husmandsudstykninger Husmandskolonierne ved Lundby og Brugsgård er udstykket fra 

hovedgårde (se ovenstående). De øvrige husmandssteder i regionen er 

overvejende af forholdsvis ny oprindelse (formentlig efter 1919 

lovene)og ligger ofte nær lande- og hovedveje. 

fortidsminder Enkelte spredtliggende gravhøje. Mindre koncentration nær Lundby 

Husmandskoloni i den østlige del af regionen. 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Motorvej E45 gennemskærer den vestlige del af regionen syd for 

Randers. V-Ø gående hovedvej mellem Randers og Grenå. Flere større 

veje i udkanten af Randers. 

jernbane 

Højspændingsledninger 150 Kv ledning N-S gennem den centrale del af regionen. 


vindmøller/mobilmaster Grupper af vindmøller i den østlige del mellem Assentoft og Fausing 

samt i den vestlige del nord for Haslund. 

Andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Parcelhuskvarterer og industriområde i udkanten af Randers. 

123

Råstofområder Enkelte spredte mindre råstofgrave i den vestlige del af regionen. 

Større råstofgraveområde syd for Over Romalt. 



Andet 


Området er oprindelig (1867) et landbrugsområde. Omkring 1867 forekommer flere levende hegn, 

diger og småveje der radierer ud fra flere af landsbyerne, ofte i kamudskiftningsmønstre. Der 

forekommer en del spredte vandhuller i hele regionen og de lavtliggende moseområder har større 

udbredelse. Moserne bærer præg af tørvegravning. Sammenhængende engarealer forekommer langs 

Brusgård Møllebæk. Spredte mindre lyngklædte partier forekommer i den NØ del omkring 

Langkastrup. Vejtræer langs flere af de større veje i regionen. I perioden fra ca. 1867 til 1930 

indtræder kun mindre ændringer i arealanvendelsen. Tørregravningen i moserne intensiveres i 

perioden, og mindre nåletræspartier anlægges i den NØ del af regionen. De største ændringer i 

arealanvendelsen indtræder i perioden efter 1930 og frem mod i dag. I det åbne land tilplantes med 

nåletræer i den NØ del af regionen. Flere kamudskiftningsmønstre omkring landsbyer forsvinder 

som følge af fjernelse af hegn, diger og småveje. Vejtræerne fældes. Engarealer langs Brusgård 

Møllebæk indskrænkes og åen rettes ud. Etablering af råstofgrave syd for Assentoft. 

Husmandssteder udstykkes i perioden. Flere af landsbyerne udvides med parcelhuse, herunder især 

Haslund og Over Romalt, der begge får forstadspræg. Randers gennemløber en periode med 

markant byvækst og tidligere separate landsbyer indlemmes. Industriområdet syd for Randers 

(Carlsberg) udbygges betydeligt. Der anlægges en motorvej, E45 og vejnettet omkring Randers 

udbygges og veje rettes ud. 

124

Væth Morænelandskab (19) 


Navn Væth Morænelandskab 

Nr. 

Bevoksning 

19 

skov/plantage Ældre mindre løvskove i den østlige del af regionen, 

Christianslund Skov og Haslund Skov samt Frisenvold Skov 

der ligger i tilknytning til hovedgården Frisenvold (udenfor 

regionen). Mindre skovpartier i erosinsdale i den sydlige del 

af regionen, der er sammenhængende med skovarealer 

udenfor regionen. 


Spredte småplantninger af både løv og nål i den centrale del af 

sumpskov 



regionen, ofte i tilknytning til bebyggelse. 

Få levende hegn, enkelte sammenhængende i den SV del 

indenfor Løjstrup Hovedgårdsejerlav. Lang sammenhængende 

allé mellem Jebjerg og Christianslund. Få diger, 

sammenhængende diger langs ejerlavsgrænsen til Frisenvold 

Hovedgård og indenfor Løjstrup Hovedgårdsejerlav. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbrudsområde med overvejende mellemstore markfelter, 

dog større indenfor hovedgårdsejerlavene. 


natur/halvkultur Få halvnaturarealer overvejende i form af spredte vandhuller. 


landsby/stationsby Landsbyerne Væth, Jebjerg og Værum. Flere gårde ligger 

uudskiftede i landsbyerne. Kirke i Værum samt Ørum Kirke 

mellem Væth og Jebjerg. 



gårde Stor variation i gårdstørrelsen, fra små til store gårde jævnt for 

delt. Flere af de store gårde ligger indenfor ejerlavene til 

hovedgårdene Frisenvold og Løjstrup, der begge ligger 

udenfor regionen. 

herregård 

husmandsbebyggelse Husmandssteder indenfor Løjstrup og Frisenvold 

hovedgårdsejerlav. 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Ingen tydelige udskiftningsmønstre omkring landsbyerne. 

Værum er en langstrakt vejrækkebebyggelse. I landsbyen er 

flere ældre gårdstuehuse samt gadehuse velbevarede. 

hovedgårdsejerlav Ejerlavet omkring Frisenvold Hovedgård strækker sig ind i 

den nordlige del af regionen. Indenfor regionen ligger to større 

gårde, der er frastykket Frisenvold, Christianslund og 

125

Ørumgård. Foruden disse bygninger indeholder ejerlavet en 

alléstrækning, ældre løvskov (Frisenvold Skov) samt en 

husmandskoloni, der blev frastykket Frisenvold i 1924. 

Hovedgårdsbesiddelsen er efter frastykningerne af beskedent 

omfang. Ejerlavet er enkelte steder markeret med diger. 

Ejerlavet omkring Løjstrup Hovedgård strækker sig ind i den 

SV del af regionen. Inden for regionen ligger to store gårde, 

der er frastykket hovedgården, Store Løjstrup og Over 

Løjstrup. Foruden disse bygninger indeholder ejerlavet flere 

store markfelter samt enkelte frastykket husmandssteder. 

Uden for regionsgrænsen ligger store skovarealer, der hører til 

hovedgården. Ejerlavet er enkelte steder markeret med diger. 

husmandsudstykninger Husmandsudstykninger indenfor hovedgårdsejerlavene (se 

ovenstående). 

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvej 46 forløber tværs gennem regionen. 

jernbane 

Højspændingsledninger N-S 60Kv. Højspændingsledning gennem regionens centrale 

del. 


vindmøller/mobilmaster Grupper af vindmøller er opstillet ved Jebjerg og i den sydlige 

del af regionen. 

Andet 

Diverse andre 

Elementer 


Råstofområder Råstofgraveområde tæt ved hovedvejen centralt i regionen. 



Andet 


Der er kun sket meget få ændringer i regionens arealanvendelse i perioden fra ca. 1867 (Høje 

Målebordsblade) og frem til i dag (DTK 25). I perioden efter ca. 1930 (Lave Målebordsblade) og 

frem til i dag drænes og opdyrkes en række mindre vandhuller, bl.a. tæt ved landsbyerne Værum og 

Jebjerg. Husmandskolonier opføres i tilknytning til hovedgårdene Frisenvold og Gl. Estrup. I 

landsbyerne Jebjerg og Værum opføres enkelte parcelhuse. Vejtræer langs den tværgående 

hovedvej fjernes. 

126

Lysnet randmorænelandskab (20) 


Navn Lysnet Randmorænelandskab 

Nr. 

Bevoksning 

20 

skov/plantage Regionen indeholder mange mindre skovarealer med løvtræer, 

der især ses udbredt på bakkeskråninger og skrænter i 

erosionsdale, bl.a. Bjerre Skov, Tusø Skov, Bybæk Skov, Pilkær 

Skov, Høgebjerg Skov i den sydlige del og Karlslund og 

Haslund Skov (grænser til naboregion) i den nordlige del. 


Flere småplantninger mellem de mindre skovarealer. 

sumpskov 



Få korte levende hegn jævnt fordelt. Få spredte 

usammenhængende diger. Sammenhængende diger omkring 

skoven ved Karlslund. 

Dyrkningsform 

Landbrug Regionen er præget af landbrug, men med et mere ekstensivt 

præg i den sydlige del som følge af flere skov- og naturarealer 

og. På flere arealer er indgået Mvj-aftaler og græsningsaftaler. 

blandet landbrug –natur Ja, i den sydlige del. 

natur/halvkultur Regionen indeholder en del § 3-områder, der især er udbredte i 

form af overdrevsarealer på bakkeskråninger og i erosionsdale. 

Der er flest overdrevsarealer i den sydlige del samt omkring 

Bjerre Skov og Ølst Bakker. 


landsby/stationsby Enkelte små landsbyer. Der er kirker i Vissing og Ølst. 


Industriområde Råstofindvindingsfabrik i den SØ del af regionen. 

gårde Overvejende små gårde spredt i det åbne land. I den sydlige del 

kun få gårde. 

herregård 

husmandsbebyggelse Samlinger af husmandssteder i Værum Fælled og Haslund Kær. 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Bjerre Skov ligger indenfor Værum ejerlav. Skoven består i 

ældre skovlodder med løvtræer samt græsningsarealer og er et 

eksempel på et velbevaret fælledområde. Indenfor Vissing 

ejerlav er gårdene delvist udflyttet. 


husmandsudstykninger Ældre husmandsbebyggelser (oprettet før 1867) udgøres af 

Værum Fælled og Haslund Kær, der begge ligger i udkanten af 

landsbyejerlavene til henholdsvis Værum og Haslund. 

127

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvejene 511 og 180 gennemskærer den nordlige del af 

regionen. Regionen grænser mod NØ til motorvej E45 

jernbane 

Højspændingsledninger To 60Kv. Højspændingsledninger krydser regionen N-S og Ø-V. 


vindmøller/mobilmaster Grupper af vindmøller opstillet i den nordlige del vest for Askildrup 

og ved Værum Fælled. Mast opstillet på Lysnet Bakke. 

Andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionen grænser mod nord til industriområdet syd for Randers. 

Råstofområder To åbne råstofgraveområder i Ølst Bakker, der er en del af et større 

råstofgraveområde. 



Andet 


I perioden fra ca. 1867 (høje målebordsblade) til i dag (DTK 25) indtræder kun få ændringer i 

arealanvendelsen i regionen. I perioden efter ca. 1930 (lave målebordsblade) afvandes engarealerne 

langs Vissing Bæk og jorden opdyrkes delvist. Af 1. udgaven af DTK kortet fra ca. 1975 fremgår et 

råstofgraveområde i Ølst Bakker der i 2005 udgaven af DTK kortet er betydeligt udvidet. I perioden 

fra ca. 1930 til i dag opføres enkelte parcelhuse i Ølst og Vissing. Efter 1975 anlægges 

motorvejsstrækningen langs regionens østlige afgrænsning. 

128

Alling Å tunneldal (21) 


Navn Alling Å Tunneldal 

Nr. 

Bevoksning 

21 

skov/plantage I den østlige del af regionen forekommer mindre partier med 

nåletræsplantager langs skråningerne til dalen, hvoraf den 

største udgøres af Fløjstrup Plantage. I den vestlige del af 

regionen forekommer løvskovsbeplantninger på skråningerne, 

der hører til hovedgårdene Tustrup og Clausholm. Det største 

skovareal udgøres af Mygind Skov (Clausholm). 


Krat og sumpskov forekommer i tilknytning til lavtliggende 

sumpskov 



eng- og mosearealer i den centrale og vestlige del af regionen. 

Regionen indeholder forholdsvis få levende hegn, der 

overvejende forekommer på sandede terrasseaflejringer i den 

centrale del af dalen. Allébeplantning forekommer i tilknytning 

til hovedgårdene Tustrup og Clausholm. Diger forekommer i 

form af skovdiger omkring de ældre hovedgårdsskove centralt i 

regionen. Enkelte spredte diger i den østlige del af regionen. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget har et mere ekstensivt præg i den vestlige del af 

regionen, hvor det overvejende er begrænset til terrassefalder og 

skråninger i dalen. I den østlige del af regionen forekommer 

landbrugsmæssig udnyttelse i højere grad i dalbunden, der her 

er væsentligt bredere. Mvj-aftaler er indgået på lavtliggende 

arealer flere steder i dalen, i den vestlige del endvidere på 

skråninger og terrasseflader. Mindre plantager langs hovedvej 

21 ved Sjellebrostenen. 

blandet landbrug –natur Ja 

natur/halvkultur Flere sammenhængende eng- og mosearealer i lavtliggende 

områder nær Alling Å i den vestlige og centrale del af dalen. 

Enkelte eng- og mosearealer langs Oksenbæk i den nordlige del 

af regionen. Enkelte overdrevsarealer på skråninger overvejende 

i den østlige del. 


landsby/stationsby Flere mindre landsbyer, der ligger som randlandsbyer langs 

dalens sider. Der er kirker i Øster Alling, Vester Alling, Virring 

og Årslev. 



gårde Gårdene er små til mellemstore og ligger enten i landsbyerne 

eller på terrassefladerne eller skråningerne langs dalbunden. Der 

er flest fritliggende gårde i den østlige del af regionen. 

129

herregård Clausholm Hovedgård, lokalitet fra 1300-tallet, nuværende 

hovedbygning opført fra 1693. Tustrup Hovedgård oprettet 1657, 

nuværende hovedbygning opført 1809. 

husmandsbebyggelse Få enkeltliggende husmandssteder i kanten af dalbunden, ikke 

egentlige samlinger. 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Landsbyerne ligger som randlandsbyer i overgangen mellem de to 

ressourcegrundlag, eng og ager. Flere af landsbyerne har præg af 

udskiftning, da gårde er udflyttet til de bagvedliggende 

morænelandskaber i ejerlavene. Nyere bebyggelse i form af parcelhuse 

er næsten fraværende. I Årslev ligger flere ældre bygninger, heraf 

bindingsværkshuse. 

hovedgårdsejerlav Clausholm Hovedgårdsejerlav strækker sig fra den sydlige bred af 

Alling Å og op i det bagvedliggende morænelandskab. Inden for 

regionen er ejerlavet karakteriseret af de ældre løvskove, Mygind Skov, 

Dyrehave og ældre beplantninger tæt ved hovedgården. Mygind Skov 

er omkranset af skovdiger. Nedenfor hovedgården på Kæreng er store 

arealer under landbrugsmæssig udnyttelse. Selve hovedgården består i 

hovedbygning med 5 grundmurede fløje, staldgård, avlsgård, voldgrav 

og parkanlæg med mølle. Allébeplantninger ses nær gårdanlægget. Der 

i dag tilknyttet museum til hovedgården. 

Tustrup Hovedgårdsejerlav grænser til Clausholm Hovedgårdsejerlav 

og strækker sig fra den nordlige bred af Alling Å og op i det 

bagvedliggende morænelandskab. Inden for regionen er ejerlavet 

karakteriseret af ældre løvtræsparceller og opdyrkede terrasseflader og 

skråninger nær gårdanlægget. Den vestlige del af ejerlavet har et mere 

ekstensivt præg i form af mose- og engarealer. Selve gårdanlægget 

består i hovedbygning med to sidefløje, avlsbygninger, herskabsstald 

og have. En allé fører til gårdanlægget. Diger forekommer langs 

løvtræsparcel og langs dele af ejerlavsgrænsen. 

husmandsudstykninger Enkelte husmandssteder, der ligger i overgangen mellem de to 

ressourcegrundlag, eng og ager. 

fortidsminder Enkelte gravhøje i Fløjstrup Plantage i den østlige del af dalen. 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Motorvej E45 afgrænser regionen mod vest, hovedvej 21 

gennemskærer den centrale del af dalen. 

130

jernbane 

Højspændingsledninger 150 Kv. Ledning krydser den vestlige del af dalen. 60 Kv. Ledning 

krydser den østlige del af dalen. 



Andet 

Diverse andre 

elementer 





Andet 


Der indtræder kun mindre arealanvendelsesmæssige ændringer i regionen gennem de sidste ca. 200 

år, og mange steder, især i de ekstensive områder samt omkring randlandsbyerne og Clausholm 

Hovedgård, kan arealanvendelsen relateres til anvendelser tilbage i middelalderen. Ændringerne er 

umiddelbart størst i den østlige del af regionen. I perioden fra ca. 1867 (høje målebordsblade) til ca. 

1930 (lave målebordsblade) indtræder næsten ingen arealanvendelsesmæssige ændringer i regionen. 

Et tidligere hedeareal ved Fløjstrup tilplantes med nåletræer (Fløjstrup Plantage) og der plantes 

nåletræer øst for Virring. I perioden fra ca. 1930 til ca. 1975 (1. udgave af 4cm kortet) indvindes 

områder af den vestlige del af dalen til landbrugsmæssig drift, bl.a. Kæreng nedenfor Clausholm. 

Der plantes levende hegn på terrasseflader i den centrale del af dalen. I den østlige del af dalen 

indvindes den sydlige bred til landbrugsmæssig udnyttelse og der plantes partier med nåletræer på 

den nordlige skråning af dalen. I perioden fra ca. 1975 til i dag (DTK 25) indvindes den nordlige 

bred af den østlige del af dalen til landbrugsmæssig udnyttelse. Motorvej E45 anlægges i den 

vestlige del af dalen. 

131

Gudenådalen (22B) 


Navn Gudenådalen. Regionen er afskåret af amtsgrænsen til Viborg 

Amt i den nordlige del. 

Nr. 

Bevoksning 

22B 

skov/plantage Mange nåletræsplantager på terrasseflader og dalskråninger, 

større områder nord for Truust og Allinggård Skov i den 

nordlige del og ved Sørkel og Sminge samt Kildegård Plantage i 

den centrale del. Enkelte ældre mindre løvskove, bl.a. Storskov, 

Kirkeskov, Borup Skov. 


Sumpskov og krat flere steder, bl.a. ved Truust Mølle, ved 

sumpskov 



Allinggård Skov, ved Sminge Sø og langs åen syd for søen. 

En del levende hegn orienteret i forskellige retninger på 

terrassefladerne mellem nåletræsplantagerne. Allébeplantning 

langs tilkørselsvej til Tvillum Hovedgård. Meget få diger i 

regionen, enkelte diger ses i tilknytning til 

hovedgårdsejerlavene ved Tvillum og Allinggård samt i 

tilknytning til ældre løvskove. 

Dyrkningsform 

landbrug Regionen har et ekstensivt præg. Markfelterne er mindre og 

adskilt af levende hegn og nåletræsplantager. Mvj- aftaler er 

udbredte ved Truust Mark og især i den sydlige del mellem 

Sminge og Silkeborg. Et lidt mere intensivt præg forekommer 

omkring de to hovedgårde. 


natur/halvkultur Sammenhængende eng- og mosearealer i et langstrakt bælte 

langs Gudenåløbet. Hedeareal på terrasseflade ved Sørkel. 

Enkelte overdrevsarealer på dalskråninger i den sydlige del. 


landsby/stationsby De små landsbyer Truust, Svostrup og Sminge. 



gårde Mindre gårde ligger spredt på terrassefladerne. Gårdsamling i 

Tanggårde. 

herregård Tvilum Hovedgård beliggende på den østlige terrasseskråning. 

Allinggård Hovedgård ligger udenfor regionen i en sidedal til 

Gudenådalen 

husmandsbebyggelse Spredtliggende husmandssteder på terrassefladerne. Mindre 

samling ved Borup Skov 

Fritidshuse Sommerhusområder ved Truust Mark, vest for Sminge Sø 

andet 

132



landsbyejerlav Regionens landsbyer ligger på terrassefladerne i overgangene mellem 

engarealer og opdyrkede flader. Sminge er en lille landsby, der har 

haft begyndende stationsbydannelse. Truust har tidligere været 

markedsby og har haft betydning som overgangsby syd for 

Kongensbro, som fører over Gudenåen. Der er kirke i Svostrup 

hovedgårdsejerlav Tvilum Hovedgårdsejerlav strækker sig fra den østlige åbred og op i 

det bagvedliggende morænelandskab. Inden for regionen består 

ejerlavet i opdyrkede arealer og ældre løvskovsparceller. En allé fører 

til hovedgården. Diger ses i tilknytning til skovparceller og dele af 

ejerlavsgrænsen. Tæt ved Gudenåen er eng- og mosearealer. Der er en 

kirke, der tidligere har været kloster, indenfor ejerlavet. Hovedgården 

har tidligere været en ladegård til klosteret, der blev oprettet i ca. 1200. 

Ved Reformationen blev klostret nedlagt og omdannet til hovedgård 

under kronen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1870’erne. 

Allinggård Hovedgårdsejerlav strækker sig fra den vestlige åbred og 

langt op på det bagvedliggende morænelandskab og ind i den 

tilstødende sidedal med Alling Å. Selve gårdanlægget med frastykket 

husmandskoloni er beliggende i de tilgrænsende regioner. Allinggård 

er som Tvilum omdannet fra kloster til hovedgård ved Reformationen. 

Inden for regionen er ejerlavet tilplantet med en nåletræsplantage, 

Allinggård Skov. 

husmandsudstykninger Husmandssteder ved Borup Skov blev oprettet i perioden mellel ca. 

1867 og 1930. 

fortidsminder Samlinger af gravhøje enkelte steder på terrassefladerne, bl.a. i 

forsvars- 


inddæmninger 

plantage øst for Kongensbro og ved Truust Mark. 

Pramdragerstien, der er en gammel træksti for pramfarten på 

Gudenåen. Pramfarten havde sin største udbredelse i 1800-tallet. 

Pramdragerstien på den vestlige bred er i dag et tilgængeligt stiforløb. 

Ved Svostrup ses en ældre kro bevaret, der har fungeret som 

overnatningssted for de mange rejsende der skulle langs Gudenåen 

eller over den. Blandt vigtige overfartssteder, hvor der har været 

overnatningsmuligheder er Svostrup, Tvilum, Resenbro samt 

Kongensbro, hvor den gamle kro er beliggende i Viborg Amt. 

Langs den gamle Viborg landevej på Gudenåens vestside står gamle 

milesten bevaret. 

Andet Vildtbanepæl fra 1600-1700 tallet ved Truust gamle fattiggård. 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvej 26 (Viborgvej) krydser den nordlige del af regionen. To 

landeveje, hvoraf den ene er den gamle Viborgvej, forløber parallelt på 

hver side af åen. 

jernbane 

Højspændingsledninger 


133


Andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Silkeborg og Resenbro i regionens sydlige del. , hvor 

Råstofområder Mindre tidligere grusgrav vest for Asmildgårde. 



Andet 


I perioden fra ca. 1867 til 1930 begyndes tilplantning med nåletræer på terrassefladerne, hvor bl.a. 

Allinggård Skov plantes og skovarealet til Tvilum Hovedgård udvides. I perioden efter ca. 1930 og 

frem til i dag fortsætter tilplantningen med nåletræer og der plantes med nåletræer på tidligere 

hedearealer på terrasserne ved Sminggård Plantage og Sørkel. I den sydlige del af regionen plantes 

nåletræer på terrassefladerne samt på skråninger ned mod terrassefladerne. I perioden plantes flere 

levende hegn på terrassefladerne. Endvidere ændres bebyggelsesmønstret, idet sommerhusområder 

opføres ved Truust Mark og syd for Svostrup. Det øvrige bebyggelsesmønster forbliver i store træk 

uændret gennem de sidste ca. 200 år. Regionen gennemløber således ret omfattende ændringer i 

arealanvendelsen i perioden efter ca. 1867. De største ændringer indtræder i tilplantningsgraden, der 

begynder for ca. 100 år siden, og regionen ændrer sig fra at være næsten uden beplantning til at 

være meget tilplantet. Lokalt påvirkes området tæt ved de to hovedgårde kun i mindre grad af de 

nye tiltag. 

134

Fårvang (Thorsø) Morænelandskab (23) 


Navn Fårvang (Thorsø)Morænelandskab. Ca. halvdelen af den 

naturgeografiske region Thorsø Morænelandskab ligger i 

Viborg Amt. Den østligste del af regionen ligger i Århus Amt 

og benævnes Fårvang Morænelandskab. 

Nr. 23 

Bevoksning 

skov/plantage Ældre blandede løv- og nåletræsskove, Hagholm Skov ved 

amtsgrænsen i den østlige del af regionen og de små skove 

Nørreskov, Sønderskov og Nårup Skov i den vestlige del af 

regionen. Yngre nåletræsplantager i den nordøstlige del ved 


sumpskov 



Houlbjerg og i den vestlige del vest for Fårvang. 

Spredte småplantninger med løv og nål jævnt fordelt i regionen, 

i den østlige del ofte i tilknytning skrånende terræn ved 

vandløb. Krat og sumpskov ved Manderup Dam og Haurum 

Mose i den østlige del og Nørbæk i den sydvestlige del af 

regionen. 

Mange korte til lange levende hegn orienteret i forskellige 

retninger i den vestlige del af regionen omkring Fårvang, fravær 

af levende hegn i den østlige del. Langstrakt beplantning langs 

nedlagt jernbanestrækning ved Fårvang og Haurum Mark. 

Allébeplantning langs vej øst for Houlbjerg. Sammenhængende 

dige langs stykke af skovbryn i Hagholm Skov, enkelte længere 

diger og levende hegn tæt ved Haurum, langt sammenhængende 

dige i kommunegrænse mellem Hammel og Gjern kommuner. 

Dyrkningsform 

Landbrug Intensivt landbrug i hele regionen, få arealer med MVJ- og 

græsningsaftaler. Større dyrkningsflader mod øst som følge af 

færre levende hegn. Frugtplantager vest for Sall, vest for Horn. 


natur/halvkultur Forholdsvis få § 3 områder overvejende i form af spredte 

vandhuller, der især forekommer i den vestlige del af området. I 

den østlige del flere mindre overdrevsområder langs vandløb og 

i kuperede terræn. Sammenhængende mose- og engarealer ved 

Manderup Dam, Haurum Mose og langs Nørbæk. Lille 

hedeareal i plantageområde vest for Fårvang. 


landsby/stationsby Regionen indeholder landsbyerne, Houlbjerg, Bøstrup, Haurum, 

Sall, Grølsted og Skorup og samt de mindre gårdsamlinger 

Aptrup, Vrangstrup og Tjærbæk. Der er kirker i Houlbjerg, 

Haurum, Sall og Skorup. Fårvang, der er en tidligere stationsby, 

har byzonestatus. 

135

yområde/forstad Fårvang udgør et mindre byområde. 

Industriområde Mindre industriområde i udkanten af Fårvang. 

Gårde Flere små til mellemstore gårde, der i den østlige del af regionen ligger i 

udskiftede mønstre omkring landsbyerne og uudskiftede inde i 

landsbyerne. I den vestlige del ligger gårdene tæt på hinanden i det åbne 

land, typisk i blokudskiftningsmønstre. 

Herregård Hagsholm Hovedgård i den nordlige del af regionen. 

Husmandsbebyggelse Mange husmandssteder, der hovedsagelig er udbredte i den østlige og 

sydlige del. Nyere husmandsbebyggelser der er kommet til efter 1930 

kort, langs veje nord og syd for Houlbjerg i den østlige del, 

husmandsbebyggelser indenfor Hagsholm Hovedgårdsejerlav, I Njær 

Mark syd for Haurum, i Frijsendal Mark indenfor Frijsendal 

Hovedgårdsejerlav, ved Skovladen og Søby indenfor Søbygård 


Ældre husmandsbebyggelser der eksisterer på 1867 kort ved Granslev 

Hede i den østlige del, i Haurum Mark indenfor Haurum landsbyejerlav, i 

Sall Hede og Aptrup Mark. 

Fritidshuse 

Andet 



Landsbyejerlav Stjerneudskiftningsmønstre erkendes delvist i mønstre af veje, levende 

hegn og bebyggelse omkring landsbyerne, Houlbjerg, Haurum og Sall i 

den østlige del af regionen. I den vestlige del af regionen ligger mange 

gårde blokudskiftede mellem landsbyerne. Fårvang indeholder flere 

nyere huse, herunder flere parcelhuse og ses at have gennemløbet en 

stationsbyudvikling i tilknytning til den nu nedlagte jernbane mellem 

Silkeborg og Laurbjerg. En afbrudt stationsbyudvikling antydes ved 

Bøstrup og Sall. Landsbyerne Houlbjerg, Bøstrup, Haurum og Fårvang 

ligger i tilknytning til hovedveje. 

Hovedgårdsejerlav Hagsholm Hovedgårdsejerlav fremtræder med store markfelter nær 

gårdanlægget, yngre til ældre blandet løv- og nåleskov i den vestlige del, 

der strækker sig ind over ejerlavs/amts- grænsen til Viborg Amt. Diger 

forekommer langs det nordlige og østlige skovbryn. Imellem skoven og 

det nuværende gårdanlæg ligger et ældre voldsted, der er resterne af det 

gamle Hagsholm oprettet i 1500-tallet. Øst for gårdanlægget ved 

Manderup Dam ses sammenhængende eng- og mosearealer. Indenfor 

ejerlavet langs skovbrynene til skoven ligger Statshusmandskolonien 

Hagsholm, der blev udstykket fra hovedgården i 1925. Tre andre 

hovedgårdsejerlav strækker sig ind i regionen fra tilstødende regioner, 

Frijsendal Hovedgårdsejerlav i den østlige del, Søbygård 

Hovedgårdsejerlav i den sydvestlige del og Tvilum Hovedgårdsejerlav i 

den vestlige del af regionen. 

136

Husmandsudstykninger Mange af de nyere husmandssteder er udstykket fra 

hovedgårdsjorderne i området, således statshusmandskolonier 

oprettet fra Hagsholm og Frisjendal i 1925, Søby og Skovladen 

oprettet fra Søbygård ca. 1922. De ældre husmandsbebyggelser i 

regionen ligger typisk i udkanten af landsbyejerlavene, eksempelvis 

Granslev Hede, Sall Hede og Aptrup Mark. 

Fortidsminder Flere gravhøje indenfor Hagsholm Hovedgårdsejerlav, heraf de fleste 

i Hagsholm Skov. Øst for skoven gammelt voldsted fra 1500-tallet. 

forsvars- 


inddæmninger 

Grupper af gravhøje ved Njær Mark og ved Nårup. 

Nedlagt jernbanestrækning (oprettet 1908, nedlagt 1971)mellem 

Silkeborg og Laurbjerg forløber gennem den vestlige og nordøstlige 

del af regionen, i dag natursti. Nedlagt jernbanestrækning (oprettet 

1914, nedlagt 1956) mellem Thorsø og Hammel har forløbet gennem 

den sydlige del af regionen, erkendes kun delvist i dag. 

Andet Ældre vandmølle med mølledam nordøst for Bøstrup. Gl. 

skovfogedbolig og hundehus hørende til Frijsenborg Skovdistrikt 

langs skovbrynet henholdsvis nordøst og sydøst for Haurum. 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvej 46 og 457 igennem den østlige del af regionen, hovedvej 

26 gennem den vestlige del af regionen. 

Jernbane 

Højspændingsledninger NV-SØ gående 150 Kv. Højspændingsledning igennem regionen i 

den østlige del. 


vindmøller/mobilmaster Mange vindmøller i regionen overvejende i den vestlige del. 

Samlinger øst for Hagsholm Hovedgårdsejerlav, syd for Sall, syd for 

Grølsted, sydøst for Fårvang og vest for Horn. 

Andet 

Diverse andre 

elementer 





Andet 


Regionen har på Videnskabernes Selskabs kort (1763-ca.1843) et ekstensivt præg i den vestlige del 

med flere hedearealer og eng og moseområder i lavninger i terrænet. På de lave målebordsblade (ca. 

1867) ses de ekstensive arealer at være noget indskrænket og der forekommer flere spredte 

gårdbebyggelser i landskabet i den vestlige del af regionen. I den østlige del forekommer udflyttede 

gårde omkring landsbyerne Sall og Haurum. Husmandsbebyggelser ses bl.a. i Sall Hede og 

137

Granslev Hede. I perioden fra ca. 1867 til ca. 1930 (Lave målebordsblade) indskrænkes regionens 

ekstensive arealer yderligere, bl.a. konvertering fra hede til nåletræsplantninger indenfor Hagsholm 

Hovedgårdsejerlav, vandlidende arealer i den vestlige del omkring Fårvang indskrænkes noget ved 

dræning. I den vestlige del af regionen anlægges de første nåletræsplantninger. Husmandskolonier 

opføres ved udstykning af jord fra Hagsholm, Frisjendal og Søby. Der anlægges jernbane i 1908 og 

Fårvang får begyndende stationsbyvækst. I perioden efter 1930 og frem til i dag (DTK25) 

indskrænkes de vandlidende arealer væsentligt og der tilplantes med flere nåletræspartier og 

levende hegn i den vestlige del. Spredte nåletræsplantninger i kuperede terræn i den nordøstlige del. 

Fårvang gennemløber en betydelig byvækst i perioden, mindre byvækst i Bøstrup og Houlbjerg. 

Jernbanen nedlægges og åbnes som natursti. Samlet kan det anføres, at regionens grundlæggende 

bebyggelsesmønster med udskiftede gårde fastlægges omkring udskiftningen, men der sker 

efterfølgende arealanvendelsesmæssige ændringer i form af dræning, tilplantninger og 

stationsbydannelse, der er mest udtalt i den vestlige del af regionen. 

138

Gjern Å Tunneldal (24) 


Navn Gjern Å Tunneldal 

Nr. 

Bevoksning 

24 

skov/plantage Regionen er meget skovklædt. Mange sammenhængende ældre 

løv- og nåleskove på skråningerne langs Granslev Å, Voer 

Mølleå og Gjern Å. De skovklædte skråninger er udbredte i hele 

regionen og er kun brudt af opdyrkede arealer mellem Gjern og 

hovedvej 26 samt omkring Granslev, hvor en moræneknold 

befinder sig i dalen. De bevoksede arealer breder sig flere steder 

op i de bagvedliggende morænelandskaber. I den vestligste del 

af regionen i Gjern Bakker forekommer skovklædte bakker i 

form af yngre beplantninger med løv- og nåletræer. 


Enkelte arealer med sumpskov og krat i dalbunden langs 

sumpskov 

åløbene. 


Lange sammenhængende diger langs skovbrynene i den 


Dyrkningsform 

nordøstlige del af dalen. 

landbrug Meget få arealer med landbrug på skråninger tæt ved Gjern og 

Granslev samt på moræneknold syd for Granslev. 

Frugtplantager øst for Gjern og ved Søbygård. 

blandet landbrug –natur Ja, overvejende naturområde 



Regionen udgør et langstrakt sammenhængende naturområde. 

Foruden de store sammenhængende skovarealer på 

dalskråningerne og skovområdet i Gjern Bakker er der 

langstrakte sammenhængende arealer i dalbunden med eng- og 

mosearealer. Enkelte steder forekommer spredte 

overdrevsarealer og i den centrale del af dalen er en sø, 

Søbygård Sø. I Gjern Bakker forekommer arealer med hede. 

landsby/stationsby Meget lidt bebyggelse i regionen. I den østlige del landsbyen 

Granslev og gårdsamlingerne Knudstrup og Rosenlund. I den 

vestlige del den tidligere stationsby Gjern med byzonestatus og 

gårdsamlingerne Ellerup og Mølhave. 

byområde/forstad Gjern har byzonestatus 

Industriområde Enkelte industribygninger i udkanten af Gjern 

gårde Næsten ingen fritliggende mindre gårde. Større gårde, 

Torupgård i den østlige del og Smingegård i den vestlige del. 

herregård 


Delvist Bidstrup, Frisjenborg, Frisjendald og Søbygård 

hovedgårdsejerlav. Inden for regionen ligger gårdanlæg ved 

Frisjendal og Søbygård. Frisjendal og Søbygård hører til 

Frisjenborgs jordbesiddelser. 

139

Fritidshuse 

andet Voer Mølle langs Voer Mølle Å (se nedenfor), Røde Mølle langs 

Granslev Å med stuehus og møllehus. Søbyvad Vandmølle ved 

Søbygård Å, i dag turbinedrevet elværk. Sminge Vandmølle nær 

udløbet til Gudenåen, der delvist har præg af møllested. 



landsbyejerlav Granslev ligger som en randlandsby ovenfor dalskråningen. Gjern har 

oprindelig haft karakter af randlandsby beliggende på terrassefladen 

ovenfor Gjern Å, men har efter jernbanens anlæggelse i 1908 været 

præget af en stationsbyudvikling. 

hovedgårdsejerlav Bidstrup Hovedgårdsejerlav strækker sig ind i den østlige del af 

regionen. Frisjenborg Hovedgårdsejerlav strækker sig i form af ældre 

løv- og nåleskov ind i regionen. Frisjenborgs jordbesiddelser er dog 

betydeligt mere omfattende end ejerlavsgrænsen og omfatter bl.a. 

sammenhængende skovarealer langs Granslev Å. I skovene ligger flere 

beboelses huse tilknyttet skovdriften. Inden for ejerlavet ligger Pøt 

Mølle med mølledam. Møllen er i dag restauration og består i en 

trelænget møllegård og møllebygning. Frisjendal Hovedgård er uden 

hovedbygning og gårdanlægget består i avlsgård fra ca. 1860’erne. 

Hovedgården blev oprettet i 1704. Inden for regionen består ejerlavet i 

ældre løv- og nåleskov. Dele af skovarealet er omkranset af diger. 

Søbygård Hovedgårdsejerlav består indenfor regionen af ældre 

løvskov, Søby Lunde, på den sydlige skråning af ådalen. På den 

nordlige del af dalskråningen tæt ved gårdanlægget er opdyrkede 

marker. Diger omkranser de ældre dele af skoven. Søbygård kan 

dateres til 1300-tallet. Den nuværende hovedbygning er blevet 

genopført efter en brand i 1886 og er delvist omgivet af vandgrave. 

Gårdanlægget har haveanlæg, og grænser til eng, skov og sø, Søbygård 

Sø. 


fortidsminder Samlinger af fortidsminder i skovområder på dalskråningerne. Stor 

forsvars- 


inddæmninger 

koncentration i Hasager Skov. 

Voer Mølle, ældre møllehus, beboelseshus med bindingsværk og 

mindre lade, mølledam med tilhørende kanaler. Nedlagt 

jernbanestrækning (oprettet 1914, nedlagt 1956)mellem Hammel og 

Thorsø forløber gennem den centrale del af regionen ved Tulstrup 

Mølle, i dag cykelsti. Nedlagt jernbanestrækning (oprettet 1908, 

nedlagt 1971)mellem Silkeborg og Laurbjerg forløber gennem Gjern i 

den vestlige del af regionen, i dag natursti. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvej 26 krydser den vestlige del af regionen. 

jernbane 

Højspændingsledninger 150 Kv ledning tværs over østlig del af dalen. 

140



Andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Hammel By grænser til den centrale del af regionen. 



Fritidsområde Søhøjlandet Feriecenter i Gjern Plantage. 

Andet 


På Videnskabernes Selskabskort (1763 – ca. 1843) er den østlige del af regionen fra Søbygård og 

østover dækket af løvskove, der med undtagelse af omkring Frisjenborg fremtræder 

usammenhængende. På kortene fra omkring 1867 (Høje målebordsblade) ses disse skovområder at 

være iblandet nåletræspartier. Gjern Bakker i den vestlige del af regionen er dækket af 

sammenhængende partier med hede- og overdrevsarealer. På kortene fra omkring 1930 (Lave 

målebordsblade) ses i den vestlige del en begyndende stationsbyudvikling i Gjern. I Gjern Bakker 

og i et område syd for Gjern Å ses tilplantninger med løv- og nåletræer. Skovområdet i Gjern 

Bakker er endvidere delvist opstået som følge af tilgroning af de tidligere hede- og 

overdrevsarealer. Af kortene fra i dag (DTK 25) fremgår at de ældre skovområder i den østlige del 

gradvist er blevet domineret af nåletræer. I den centrale del er tilplantet med mindre partier 

nåletræer på dalskråningerne, hvorved skovområderne bliver mere sammenhængende. Enkelte 

nåletræspartier plantes på skråninger i den vestlige del. Syd for Gjern Å er der blevet anlagt en 

plantage, Gjern Plantage, af overvejende nåletræer. Gjern vokser betydeligt i perioden og der 

opføres nyere parcelhuskvarterer i byens vestlige, østlige og sydlige udkanter. 

141

Lilleådalen (Gudenådalen) (25, (22A)) 


Navn Lilleådalen (og NØ del af Gudenådalen) 

Nr. 25, (22A) 

Bevoksning 

skov/plantage I den nordvestlige del af dalen mellem Hadsten og Langå 

forekommer mange skovområder med ældre løv- og nåletræer, 

der flere steder breder sig fra de bagvedliggende 

morænelandskaber, nedover dalsiderne og ud på 

terrassefladerne, bl.a. Rådal Plantage, Toholt Skov, Nørskov, 

Løjstrup Skov, Houlbjerg Skov, Essendrup Skov, Hestehave, 

Svejstrup Skov, Sølund, Favrskovholt og Lyngå Skov. I den 

sydøstlige del af dalen mellem Hadsten og Søften forekommer 

mindre skovpartier af varierende alder med overvejende 

løvtræer. Ved Haraldslund er et ældre løvskovsområde og 

Hinnerup Skov vest for Hinnerup er en del af et større 

skovområde, der strækker sig ind på det bagvedliggende 


sumpskov 




Småplantninger på skråninger i den nordvestlige del ved 

Hollerup Bakker og på skråninger syd for Hadsten, sumpskov 

og krat på lavtliggende eng- og mosearealer flere steder i 

dalen. 

Få levende hegn i regionen, enkelte hegn på opdyrkede 

terrasseflader i den nordvestlige del. Allébeplantninger ved 

Kollerup Hovedgård syd for Hadsten, ved Bidstrup 

Hovedgård, ved Østergård Hovedgård. Diger i tilknytning til 

flere af de ældre skovområder, bl.a. længere diger i tilknytning 

til Nørskov, Løjstrup Skov og Houlbjerg Skov i den 

nordvestlige del, diger i skovområder indenfor Bidstrup, 

Favrskov og Haraldslund Hovedgårdsejerlav og tæt ved 

gårdanlæggene. 

Dyrkningsform 

Landbrug Mindre markfelter på terrasseflader, større markfelter nær 

Østergård Hovedgård og på store drænede arealer umiddelbart 

nordvest for Hadsten. Mvj aftaler på flere lavtliggende arealer 

især syd for Hadsten. 

blandet landbrug –natur Ja, blanding af skovarealer, landbrug og mose- og engarealer 

natur/halvkultur Gudenåen, der løber fra vest mod øst i den nordlige del af 

regionen og Lilleåen, der løber til Gudenåen i den nordlige del 

af regionen. Mange § 3 områder. Sammenhængende eng- og 

mosearealer nær åløbet især i den sydøstlige del af regionen 

syd for Hadsten. Spredte overdrevsarealer på dalskråninger 

især syd for Hadsten og i den nordlige del omkring Fårebakke. 


landsby/stationsby Flere større byer i regionen, Langå, Laurbjerg, Hadsten, 

Hinnerup og Søften, der breder sig fra dalskråningerne og ud i 

dalbunden. Mange af de større byer har karakter af 

142

stationsbyer og har oplevet en betydelig vækst efter 

anlæggelsen af jernbanen mellem Århus og Randers. Centralt 

i dalen forekommer i overgangen mellem dalbund 

bagvedliggende morænelandskaber enkelte små landsbyer, 

bl.a. Vivild, Svejstrup og Lerbjerg. 

byområde/forstad Langå, Laurbjerg, Hadsten, Hinnerup og Søften har karakter 

af større byområder. 

Industriområde Industriområder i udkanten af Langå, Hadsten og Hinnerup. 

Gårde Få spredtliggende små til mellemstore gårde, der ligger på 

terrassefladerne eller dalskråningerne i overgangene mellem 

dalbunden og de bagvedliggende morænelandskaber. Enkelte 

store gårde umiddelbart vest for Hadsten. 

Herregård Mange hovedgårde, Østergård Hovedgård (dateres til år 1400, 

hovedbygning opført ca. 1840) og Løjstrup Hovedgård 

(dateres til 1300-tallet, hovedbygning opført 1843-45) i den 

nordlige del af regionen tæt ved Gudenåen, Bidstrup 

Hovedgård (hovedbygning opført ca. 1698) og Favrskov 

Hovedgård (hovedbygning opført omkring 1750) nær Lilleåen 

og Favrskov Bæk tæt ved den centrale del af regionen, 

Kollerup Hovedgård (hovedbygning fra 1838, forhenværende 

hovedbygning fra 1500-tallet) tæt ved Lilleåen syd for 

Hadsten og Haraldslund Hovedgård (dateret til 1718) nord for 

Hinnerup. 

Husmandsbebyggelse Mange samlinger af husmandsbebyggelser, der ofte ligger 

indenfor hovedgårdsejerlavene, nær mosearealer eller langs de 

større veje, bl.a. langs hovedvej 525 i den nordlige del, 

Østergårds Mark, Favrskov Mark, Klammose Huse vest for 

Hadsten og Præstemark syd for Søften. 

Fritidshuse 

Andet 



Landsbyejerlav Stationsbyerne Langå, Laurbjerg, Hadsten og Hinnerup er 

tidligere landsbyer, som har oplevet en betydelig vækst med 

opførelse af parcelhuse efter anlæggelsen af jernbanen mellem 

Århus og Randers i 1862. I Langå er en ældre jernbanebro 

over Gudenåen bevaret. Søften er ligeledes en tidligere 

landsby, men den ligger forholdsvis langt fra jernbanen og har 

således ikke stationsbykarakter. Byens vækst med 

parcelhuskvarterer må tilskrives dens nærhed til Århus og 

Hinnerup samt hovedvejen. De små landsbyer Vivild, 

Svejstrup og Lerbjerg ligger på terrassefladerne i overgangen 

mellem lavtliggende engarealer og bagvedliggende opdyrkede 

morænelandskaber og afsejler med deres lokalisering det 

gamle dyrkningssystem, eng føder ager. 

hovedgårdsejerlav Østergård Hovedgårdsejerlav fremtræder med store marker, 

skov (Toholt Skov), engarealer ned mod Gudenåen, 

allébeplantninger langs enkelte veje og en ejerlavsgrænse der 

143

enkelte steder er markeret med diger. Selve gårdanlægget 

består foruden hovedbygning i udlænger og haveanlæg. I 1920 

blev der ved grevskabets opløsning frastykket jord til 11 

statshusmandsbrug. 

Den del af Løjstrup Hovedgårdsejerlav, der hører til regionen, 

består i et stort sammenhængende skovområde af ældre løv- 

og nåletræer (Nørskov, Hestehave og Løjstrup Skov). Nær 

gårdanlægget forekommer enkelte mindre marker, 

frugtplantage og ned mod Gudenåen engarealer. Selve 

gårdanlægget består foruden hovedbygning voldgrave, 

forvalterbolig og to driftsbygninger. 

Den del af Bidstrup Hovedgårdsejerlav, der hører til regionen, 

består i et stort sammenhængende skovområde af ældre løv- 

og nåletræer (Hestehave, Birkebakkerne og Østervoer). Nær 

gårdanlægget er enkelte markfelter og ekstensive arealer (Mvj 

aftaler) ned mod Lilleåen. Allébeplantning forekommer langs 

flere af vejene, i skovene forekommer diger. Selve 

gårdanlægget består foruden hovedbygning i stald, ladegård, 

folkehus og parkanlæg. 

Favrskov Hovedgårdsejerlav består i opdyrkede arealer og 

ældre blandede løv- og nåleskove (Favrskovholt, Sølund). 

Langs den vestlige afgrænsning af Sølund er et længere dige. 

Selve gårdanlægget består foruden hovedbygning i bl.a. 

kampestenslænge, kampestensstald og ældre haveanlæg. I 

1922-23 udstykkes der en husmandskoloni fra ejerlavet, 

hvoraf 16 brug ligger koncentreret langs vejen syd for 

hovedgården. 

Den del af Kollerup Hovedgårdsejerlav, der ligger indenfor 

regionen, består i opdyrkede arealer på terrassefladen nær 

gårdanlægget samt bevoksede arealer med ældre løv- og 

nåletræsparceller i tilknytning til mindre erosionsdale. I det 

skovklædte område forekommer en ældre vandmølle med 

mølledam samt et Middelaldervoldsted. Diger forekommer 

enkelte steder. Selve gårdanlægget består foruden 

hovedbygning i avlsgård. Hovedgårdsejerlavet gennemskæres 

af to højspændingsledninger og hovedvej 587 og er i den 

vestlige del sammenvokset med boligbebyggelse i Hadsten. 

Den del af Haraldslund Hovedgårdsejerlav, der ligger indenfor 

regionen, består i opdyrkede arealer på terrassefladen nær 

gårdanlægget samt ældre løvskov, Haraldslund, på 

bagvedliggende dalskråninger og i tilknytning til mindre 

eroionsdale. Mindre diger forekommer flere steder langs 

ejerlavsgrænsen og skovbrynene samt langs 

jernbanestrækningen. Allébeplantning ved Fredsholm. Selve 

gårdanlægget består foruden hovedbygning i avlsgård, 

kavalerfløj (opført 1718) og kampestensmur. 

husmandsudstykninger Husmandssteder udstykket efter lovene om jordrentebrug 

langs hovedvej 525 i regionens nordlige del. Flere 

144

husmandssteder er oprettet i perioden omkring 1920 ved 

frastykning fra hovedgårdsjorder (Østergård og Favrskov) og 

præstegårdsjord (Præstemark) (se ovenstående). Ældre 

husmandssteder (oprettet før 1867 kort) forekommer i 

Klammose Huse i tilknytning til lavtliggende eng- og 

mosearealer. 

Fortidsminder Større samling af gravhøje i Essendrup Skov, Sølund og 

forsvars- 


inddæmninger 

Hattemager Skov 

Nedlagt jernbanestrækning syd for Laurbjerg med forbindelse 

til Silkeborg (oprettet 1908, nedlagt 1971), der i dag er 

vandresti. 

Andet Pramdragersti langs Gudenåen. Ældre husmands- og 

skovfogedsted, Bækkelund, i Svejstrup Skov 


og elementer 

motorveje/andre veje Regionen gennemskæres af hovedvejene 525, 46, 511, 587 og 

505. 

Jernbane Den østjyske længdebane mellem Århus og Randers forløber 

gennem hele regionen. Syd for Langå er en forgrening med 

forbindelse til Viborg. 

Højspændingsledninger Ø-V gående 150 Kv nord for Hinnerup. 



Andet 

Diverse andre 

Elementer 





Andet 


På Videnskabernes Selskabskort fra omkring år 1800 ses regionen at have skovpræg, især i den 

nordlige del. Regionen er i denne periode kendetegnet ved enkelte små landsbyer og flere 

hovedgårdsbesiddelser. De store løvskove og herregårdslandskaber genfindes på kortet fra i dag 

(DTK25), om end partier med løvtræer er konverteret til nåletræer. I begyndelsen af 1900-tallet 

anlægges nåletræsplantager i den nordlige del, Rådal Plantage og Toholt Skov. Omtrent samtidig 

opføres husmandsbebyggelser ved bl.a. frastykning af hovedgårdsjorder og en begyndende 

stationsbydannelse finder sted i Langå, Laurbjerg, Hadsten og Hinnerup. I perioden efter ca. 1930 

(Lave Målebordsblade) og frem til i dag (DTK25) gennemløber regionen en betydelig byvækst i 

stationsbyerne. Endvidere vokser Søften fra en lille landsby til et større parcelhusområde. I perioden 

rettes de større veje ud, og der anlægges en ny vej vest for Hadsten. I samme område umiddelbart 

vest for Hadsten drænes og opdyrkes lavtliggende arealer i perioden. Samlet set afspejler regionen 

mange steder landskabelige træk, der har deres oprindelse i Middelalderen i kraft af de mange 

145

herregårdslandskaber og flere gamle skove. I forbindelse med anlæggelsen af jernbanen mellem 

Århus og Randers i 1862 oplever regionen imidlertid en betydelig byvækst, som især finder sted i 

perioden efter 1930 og frem mod i dag. 

146

Hornslet Morænelandskab (26) 

Landskabselementliste Beskrivelse af lokalisering og udbredelse 

Navn Hornslet Morænelandskab 

Nr. 26 

Bevoksning 

skov/plantage I forhold til regionens størrelse er den generelt skovfattig bortset fra 

enkelte større skovområder. 

Vest for Hornslet ligger de to store herregårdsskove Sofie-Amaliegård 

Skov og Rosenholm Skov og længere vest herfor den mindre Estrup 

Birke. I det nordvestlige hjørne af regionen ligger Mygind Skov og 

mellem landsbyerne Halling og Langskov ligger Halling Skov. Alle 


sumpskov 



skovene er blandingsskov af ældre dato. 

Generelt ses temmelig få småplantninger i regionen og, der hvor 

koncentrationen er størst er langs de mange erosionsdale, hvor der ses 

smalle og fragmenterede løvtræsplantninger på dalsiderne. På selve 

morænefladen er småplantninger så godt som fraværende. 

Der ses mindre arealer med sumpskov/krat på engarealerne langs Astrup 

Bæk. 

Der registreres generelt meget få levende hegn, dog er koncentrationen 

lidt større omkring landsbyerne Søby, Karlby, Hadbjerg og Erslev. 

Mht. diger er de få tilbageværende strækninger korte og fragmenterede, 

bortset fra dem der omkranser de større, ældre skove. 

Der ses endvidere enkelte kortere alléstrækninger og strækninger med 

vejtræer. 

Dyrkningsform 

landbrug Regionen er domineret af intensivt landbrug med store åbne markfelter 

blandet landbrug –natur I den sydøstlige del af regionen med de store skovpartier, er 

arealanvendelsen en blanding af skov og landbrug. 

natur/halvkultur Naturarealerne er samlet omkring de mange erosionsdale og udgøres af 

smalle eng og mosearealer i dalbunden samt af overdrev på dalsiderne. 

Bebyggelsesmønster Elementer (punkter og deres placering if. til hinanden) 

landsby/stationsby Bebyggelsen er præget af en mængde landsbyer (de fleste 

kirkelandsbyer), som ligger jævnt fordelt på morænefalden, mens nogle 

dog ligger som randlandsbyer ned til erosionsdalene i området. 

Nogle af landsbyerne har oplevet byvækst i mindre omfang (Hårup, 

Mejlby, Spørring, Ødum, Grundfør, Trige, Selling, Hadbjerg og 

Voldum), mens resten fremtræder forholdsvis uforandrede. 

I det sydøstlige hjørne ligger stationsbyen Hornslet, som siden 1930 er 

vokset til en anselig størrelse med større parcelhusområder mod vest. 


Industriområde Der ligger enkelte mindre industriområder i tilknytning til nogle af de 

større landsbyer og syd for Hornslet ligger et større industriområde. 

147

gårde Mellem landsbyerne ses en stør mængde gårde, hvoraf mange ligger på 

række langs vejene, her iblandt husmandsbebyggelser, mens nogle ligger 

enkeltvis som udflyttede gårde rundt om landsbyerne. 

Mange af gårdene er relativt store. 

herregård 

husmandsbebyggelse Unavngiven husmandsbebyggelse fra slutningen af 1800-tallet syd for 

Karlby. 

Nielstrup Mark syd for Nielstrup er en mindre husmandsbebyggelse 

oprettet efter 1930, der ligger ned til en mindre erosionsdal i kuperet 

terræn. 

Spørring Mark syd for Spørring er ligeledes en mindre 

husmandsbebyggelse oprettet efter 1930. 

Thomasminde Mark øst for den større gård Thomasminde er en 

husmandsbebyggelse oprettet efter 1930, der ligger på en lang række tæt 

på en mindre vej. 

fritidshuse 

andet 

Kulturhistoriske Arealbetragtninger (mønstre inden for de enkelte ejerlavstyper) 


landsbyejerlav Landsbyerne er hovedsageligt stjerneudskiftede, og særlig fine eksempler 

på dette udskiftningsmønster ses omkring de vestligt beliggende landsbyer 

særligt Spørring, Grundfør og Hadbjerg. 

De landsbyer der ligger tæt på de omkringliggende ådale er ofte halve 

stjerneudskiftninger, mens nogle af de mindre bebyggelser mod øst, f.eks. 

Skader, har et mere vagt udskiftningsmønster. 

hovedgårdsejerlav Rosenholm Hovedgård ligger umiddelbart uden for regionen nord for 

Hornslet, ned til den lavtliggende issøflade syd for Rosenholm Å. 

Hovedgården har en del af sine jorder i regionen, hvor en del af 

Rosenholm Skov ligger på morænefladen. 

Clausholm Hovedgård ligger umiddelbart udenfor regionen lidt vest for 

Mygind Skov, ned til Alling Å. Hovedgården har godt halvdelen af sine 

jorder liggende i regionen, hvor en del omfatter Mygind Skov og en del 

nogle store åbne markfelter på morænefladen. 

husmandsudstykninger Unavngiven husmandsbebyggelse fra slutningen af 1800-tallet syd for 

Karlby. 

Nielstrup Mark syd for Nielstrup er en mindre husmandsbebyggelse 

oprettet efter 1930, der ligger ned til en mindre erosionsdal i kuperet 

terræn. 

Spørring Mark syd for Spørring er ligeledes en mindre 

husmandsbebyggelse oprettet efter 1930. 

Thomasminde Mark øst for den større gård Thomasminde er en 

husmandsbebyggelse oprettet efter 1930, formodentlig jordrentebrug, der 

ligger på en lang række tæt på en mindre vej. 

148

fortidsminder Højryggede agre, inddigede indelukker til husdyrgræsning samt et 

voldsted i Sofie-Amalieskov. 

Oldtidsagre og fægang i Mygind Skov. 

forsvars- 


inddæmninger 

Bopladser og Grave i Halling Skov og Ulstrup Buske. 

Mindre vandmølle ved Alstrupgård mellem Galten og Hallendrup med 

velbevaret møllebygning og mølleri. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En nord-syd gående motorvej i den vestlige del gennemløber hele 

regionen. 

To hovedveje (øst-vest og nord-syd) krydser hinanden ved Ødum. 

jernbane En jernbanestrækning gennemskærer det sydøstlige hjørne af regionen. 

højspændingsledninger 10 højspændingsledninger radierer ud fra den transformatorstation, der 

ligger mellem Grundfør og Spørring. Generelt er regionen præget af 

disse elementer. 


vindmøller/mobilmaster Der er placeret en del vindmøller i den vestlige halvdel af regionen 

med særlig stor tæthed nord for Hadsten og nord for Mejlby og Ødum. 

Et mindre antal telemaster ses i samme område. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionen grænser op til byerne Hadsten, Hinnerup/Gammel Hinnerup 

og Søften, som alle ligger i den vestligt tilstødende dalregion. 




andet 


Ændringerne fra 1867 til 1930 er minimale. Mellem 1930 og i dag har de mest markante ændringer 

været en markant bortfjernelse af elementer som markveje jorddiger og levende hegn og 

alléstrækninger. Så godt som alle landsbyernes udskiftningsmønstre er blevet slørede som følge af 

ændringerne. 

Langs de store gennemgående vejstrækninger sås i 1930 lange alléer, ligesom mange af de mindre 

veje var omkranset af alléer, f.eks. Langs nogle af de gamle alléstrækninger er nogle af træerne 

bevaret som enkeltstående vejtræer. 

Mht. natur i landskabet er både de større skove og småplantningerne relativt intakte i forhold til 

1930, mens engarealerne omkring de små erosionsdale mange steder er bortdrænede og opdyrkede. 

De findes dog stadig langs dalene i mindre omfang en tidligere. 

149

Bebyggelsen har nogle af landsbyerne oplevet byvækst i mindre omfang (Hårup, Mejlby, Spørring, 

Ødum, Grundfør, Trige, Selling, Hadbjerg og Voldum), mens resten fremtræder forholdsvis 

uforandrede i forhold til i 1930. Der er kommet en mængde nye gårde i landskabet, hvoraf de fleste 

er etableret efter 1930 og ligger ved siden af hinanden langs indfaldsvejene til landsbyerne. Mange 

af dem er formodentlig jordrentebrug som den ovenfor nævnte Thomasminde Mark. 

150

Rosenholm Ådal (27) 


Navn Rosenholm Ådal 

Nr. 27 

Bevoksning 

skov/plantage Der er ingen egentlige skove i regionen, men de to store blandingsskove 

Mygind skov og Rosenholm Skov ligger på grænsen mellem Ådalen og 


sumpskov 



Hornslet Morænelandskab og vil derfor påvirke området. 

Der imod ses en del småplantninger og krat. Især i den sydlige del på 

issøfladen omkring Mørke Kær samt lidt længere nordpå i Andi, 

Bendstrup og Termestrup Enge ses rektangulære løvtræsplantninger og 

krat. 

Der ses generelt meget få hegn og diger i regionen, og de der registreres 

er korte og fragmenterede. På hovedgården Rosenholms jorde er 

digeforløbene dog mere sammenhængende og der ses alléstrækninger 

langs to af indfaldsvejene til gården. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget i området varierer fra at være intensivt på herregårdsjorderne 

i syd, ved Mygind i nord samt på dalsiderne, til at være mere ekstensivt 

på de mellemliggende arealer. 

blandet landbrug –natur Mellem de intensivt opdyrkede arealer ses i selve dalbunden en blanding 

af mindre markfelter, enge, mosearealer, krat og småplantninger. 

natur/halvkultur Eng, mose, krat, småplantninger samt et par mindre søer i et tidligere 

tørvegravningsområde ved Mørke Kær. Alle naturtyperne ligger på de 

lave arealer i dalbunden og på issøfladen. 


landsby/stationsby Landsbyerne (Skørring, Andi, Bendstrup og Termestrup) ligger alle mere 

eller mindre tilbagetrukket på den nordlige dalside som randlandsbyer 

mellem morænefladen og ådalen. 



gårde Gårdene i regionen ligger ligesom landsbyerne på randen mellem ådal og 

moræne og ofte er de lokaliseret langs vejene. De fleste af gårdene ligger 

på den nordlige dalside. 

herregård Rosenholm Slot ligger i den sydvestlige del af Regionen ned til 

issøfladen. Hovedbygningen er fra slutningen af 1500-tallet, men er 

blevet ændret adskillige gange siden. Omkring gården ses avlsbygninger, 

parkanlæg, brede voldgrave, alléer og diger. 

husmandsbebyggelse På den sydlige grænse mellem issøfladen og den tilstødende randmoræne 

ligger den lille husmandskoloni Rosenholm Mark, der er udstykket fra 

Rosenholm Slot i starten af 1900-tallet. Kolonien ligger på kanten af 

randmorænen ned til de våde jorder i Hornslet Mose. 

151

fritidshuse 

andet 



Arealbetragtninger (mønstre inden for de enkelte ejerlavstyper) 


hovedgårdsejerlav Ejerlavet til Rosenholm Slot strækker sig ud på de lave, flade jorder på 

issøfladen, der er intensivt opdyrket, med store åbne markfelter adskilt 

af alléer. Resten af ejerlavet strækker sig op på morænefladen nord for 

Hornslet og rummer den store Rosenholm Skov, der grænser ned til 

regionen. 


fortidsminder Stenalderbopladser ved Mørke Kær. 

forsvars- 


inddæmninger 

I den snævre del af ådalen har ligger to gamle vandmøller, Mygind 

Mølle og Mellem Mølle. 

Der har tidligere været tørvegravning i og omkring Mørke Kær. 

Tørvegravningshullerne kan i dag ses som søer. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Kun enkelte mindre veje, der følger dalsiderne. 

jernbane En jernbanestrækning gennemløber den sydvestlige del af området og 

skærer sig tværs gennem issøfladen. 

højspændingsledninger En højspændingsledning løber langs den sydlige områdegrænse mellem 

Mørke og Hornslet. 



andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Den sydlige del af regionen grænser op til Mørke og Hornslet. 




andet 


De største ændringer i regionen er sket mellem 1930 og i dag. 

Store dele af den fladbundede issøflade og engarealerne tættest på Rosenholm Å er blevet drænet og 

opdyrket. Opdyrkningen er dog kun komplet og har resulteret i intensivt landbrug i den sydlige del 

af issøfladen på Rosenholms jorder. 

Der hvor bebyggelsen har ændret sig mest er i landsbyerne Skørring og Termestrup, der er vokset 

med mindre parcelhusområder og desuden er der kommet flere gårde til på dalsiderne. 

Regionen er tillige påvirket af den byvækst de tilgrænsende byer Mørke og Hornslet har været udsat 

for. 

152

Mørke Morænelandskab (28) 


Navn Mørke Morænelandskab 

Nr. 28 

Bevoksning 

skov/plantage Der ligger et større skov- og plantage område i den østlige del af 

regionen øst for landsbyen Hvilsager. 

Den nordlige del er Hvilsager Skov, som er en ældre blandingsskov, 

dog primært med nåletræer, hvor Sechers plantage lige syd for er en 

yngre nåletræsplantage. 

I et meget kuperet område nord for Hvilsager Skov og Kastrup ligger et 

mindre og mere usammenhængende areal med blandingsskov. 

småplantning/krat/ Der ses næsten ingen småplantninger i regionen. 

sumpskov 



I hele regionen ses relativt få levende hegn og diger. I den sydlige del 

mellem Mørke og Hvilsager har hegnene tendens til at være kortere og 

mere fragmenterede mens der omkring skovene ses lange 

sammenhængende digestrækninger. 

Længere alléstrækninger ses på indfaldsveje til landsbyen Lime og 

stationsbyen mørke samt vejtræer langs indfaldsvejene til Hvilsager. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug i hele regionen. 




landsby/stationsby Enkelte landsbyer (Lime, Hvilsager og Kastrup) ligger jævnt fordelt på 

morænefladen og ingen af dem har oplevet byvækst af betydning 

bortset fra Lime, der er vokset med små parcelhusområder. 

I de omkringliggende ådalsregioner ligger en del randlandsbyer 

(Bendstrup, Termestrup, Vester Alling, Øster Alling og Ring), hvis 

ejerlav strækker sig op på regionens jorder. 

Hvilsager, Lime og Mygind er kirkelandsbyer. 

Stationsbyen Mørke, der ligger i det sydvestlige hjørne har oplevet en 

ret stor grad af byvækst i form af parcelhuskvarterer og mindre 

industriområder og er nu den største by i regionen. 



gårde Der ligger en del gårde spredt i det åbne land og der er ikke de store 

udsving i gårdtætheden i regionen. Gårdene ligger både som 

udflyttergårde (eksempelvis gårdene på morænefladen i Vester Allings 

ejerlav) på markerne og som bebyggelse langs vejene. 

herregård 

husmandsbebyggelse En stor del af de fritliggende gårde er husmandsbebyggelser som er 

oprettet i starten af 1900-tallet. 

Eksempler herpå er Syvveje, som er oprettet i starten af 1900-tallet som 

en klynge huse omkring den centrale landevej øst for Lemmer. 

153

fritidshuse 

andet 



En række mindre gårde ved Oustrup langs en sydlig indfaldsvej til 

Øster Alling. 

Termestrup Hede oprettet i slutningen af 1800-tallet er en samling 

huse, syd for Termestrup. 


Landsbyejerlav Udskiftningsmønstrene i landsbyejerlavene er ikke entydige og må 

beskrives som blandinger af stjerneudskiftning og blokudskiftning. 

Hovedgårdsejerlav Højholdt skovfogedbolig mellem Hvilsager Skov og Sechers plantage 

hører til hovedgården Skaføgård, der ligger lige øst for regionen. På 

arealerne ses allé og digestrækninger. 


fortidsminder Der ses en del gravhøje i det åbne landsbrugsland nord for Bøjen. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En hovedvejsstrækning skærer regionen i en nord-syd gående retning. 

jernbane Jernbanestrækning krydser den sydlige del af regionen. 



vindmøller/mobilmaster Telemast nord for Bøjen og vindmøller nord og syd for Lime. 

andet 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Regionen har ændret sig meget lidt fra 1867 til 1930, bortset fra at nogle af gårdene er blevet 

udflyttet og at der er opstået en mindre bebyggelse omkring Mørke Station i denne periode. 

Ændringerne mellem 1930 og i dag er domineret af tilkomst af en del nye gårde og husmandssteder, 

hvilket betyder at den spredte bebyggelse i det åbne land bliver tættere. 

Der ud over er det blevet nedlagt en mængde markveje og de oprindelige alléstrækningerne langs 

den gennemgående nord-syd orienterede hovedvej er fjernet, mens der er blevet anlagt en større østvest 

orienteret hovedvej. Mørke har udviklet sig til en mindre stationsby med parcelhusbebyggelser 

samt et mindre industrikvarter. 

Nord for Kastrup er de tidligere overdrev og i erosionsdalene vest for Hvilsager, er hede og enge på 

de kuperede skrænter er forsvundet, ved tilplantning, tilgroning eller opdyrkning. 

154

Skødstrup Dødislandskab (29) 


Navn Skødstrup Dødislandskab 

Nr. 29 

Bevoksning 

skov/plantage Der ses tre egentlige skovområder i den sydvestlige del af regionen. Den 

største af disse er den blandede løv og nåleskov Lisbjerg/Trige Skov, der 

ligger mellem Lisbjerg og Trige. 

Lige øst for Lisbjerg/Trige Skov ligger den lidt mindre Skårupgård Skov 

som ligeledes er blandingsskov. 

Mellem Hjortshøj og Skæring ligger Vitrup/Kastrup Skov (blandingsskov), 

som indbyrdes er adskilt af et mindre og åbent areal. 


sumpskov 



Alle tre skove ses på 1867-kortet. 

Der ses en større mængde småplantninger som primært er 

løvtræsplantninger. En del af disse ligger spredt i det åbne land, mens en 

del er bynær skov, plantet i direkte forlængelse af bygrænserne og med 

størst koncentration omkring, Hjortshøj, Skæring og Skødstrup. 

Hegnstætheden er generelt lille og i den vestlige del af regionen ses 

næsten ingen levende hegn i det åbne hegn. 

Mht. diger ses der stadig enkelte længere og sammenhængende dige 

strækninger, som især markerer ejerlavsgrænser og grænserne mellem de 

ældre skove og det åbne land. Især mod øst er de få dige strækninger, der 

kan registreres, korte og fragmenterede. 

Alléer findes i og omkring Ølsted 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug på de åbne arealer mellem byerne samt en del 

gartnerier. 

blandet landbrug –natur Regionen er primært en landbrugsregion, men med en fragmenteret 

mosaik af småplantninger, søer samt enkelte små moser og enge. 

natur/halvkultur Der ses en stor mængde vandhuller rundt omkring i landskabet og enkelte 

steder ses små enge og moser i afløbsløse lavninger. Ved Pannerup Mose 

ses større sammenhængende eng- og mosearealer. 


landsby/stationsby Der ses et stort antal landsbyer i regionen (de fleste er kirkelandsbyer), 

hvoraf en del har undgået byvækst (Bendstrup, Hessselballe, Vorre, 

Ølsted, og til dels Lisbjerg). 

Fælles for disse landsbyer er, at de ligger i den nordlige og vestlige del af 

regionen. 

Vorre og Todbjerg er begge landsbyer med et smukt samspil mellem 

bebyggelse og landskab, samt velbevarede gårdanlæg og gadehuse. 

Ud over landsbyerne ses en række stationsbyer (Løgten/Skødstrup, 

Hjortshøj og Lystrup/Elsted) der ligger med store parcelhusområder 

omkring de gamle landsbykerner langs den nord-syd gående 

jernbanestrækning, som forbinder Århus med Djursland. 


155

Industriområde Der ligger en del mellemstore industriområder i tilknytning til 

stationsbyerne og nord for Lisbjerg. 

Ved Studstrup ligger kraft-varmeværket Studstrupværket og ved Lisbjerg 

ligger et større forbrændingsanlæg. 

gårde Især i den nordvestlige del af regionen ses en del gårde i det åbne land, 

mens der mellem de større byer ses gårde i et mere beskedent omfang. 

herregård 

husmandsbebyggelse Husmandsbebyggelse på Trige Præstemark (oprettet efter 1930) nord for 

Elev. 

Husmandsbebyggelse på Todbjerg Præstemark (oprettet efter 1930) øst for 

Todbjerg. 

Lille Todbjerg er en mindre og ældre husmandsbebyggelse syd for 

Todbjerg. 

Nord for Hesselballe i Brandstrup ligger formodentlig en lille samling 

husmandsbebyggelser langs en nordlig indfaldsvej til byen, som er oprettet 

efter 1930 og formodentlig er jordrentebrug. 

Vest for Ølsted, tæt på motorvejen ligger en lille samling huse kaldet 

Knoldene, som formodentlig er en husmandsbebyggelse oprettet i 

slutningen af 1800-tallet. 

fritidshuse Der ses en større sommerhusbebyggelse ved Skæring Strand, som ligger i 

forlængelse af Skæring by. 

andet 



landsbyejerlav De fleste af landsbyerne er stjerneudskiftede (Ølsted, Lisbjerg, Vorre, 

Skærring og Egå) men fremtræder i dag med mere eller mindre udviskede 

udskiftningsmønstre. Således er en stor del af de gamle markveje og diger 

fjernet fra landskabet og mønstrene markeres i dag udelukkende af de 

eksisterende indfaldsveje til landsbyerne samt af de få oprindelige dige- og 

hegnsforløb der er tilbage. Skødstrup er ligeledes stjerneudskiftet men her 

har byudvikling sløret udskiftningsmønstrene. 

De resterende landsbyer har nogle mere uklare udskiftningsmønstre, som 

ligeledes er slørede pga. bortfjernelse af ovennævnte elementer. 


husmandsudstykninger Husmandsudstykningerne (formodentlig jordrentebrug) Trige Præstemark 

og Todbjerg Præstemark er oprettet i starten af 1900-tallet (formodentlige 

på frastykket præstegårdsjord), med huse der ligger på en række langs 

mindre veje. 

Lille Todbjerg og Knoldene er udstykket i slutningen af 1800-tallet og 

omfatter et mindre antal huse beliggende i udkanten af landsbyernes 

ejerlav. Lille Todbjerg endvidere i meget kuperet terræn syd for 

landsbyen. 

fortidsminder 

156

forsvars- 


inddæmninger 

Gamle vandfyldte grusgrave vest for Elev. 

I Segalt nord for Løgten ligger en gammel, seks-vinget vindmølle. 

Egå Mølle nord for Egå er en vindmølle i hollandsk stil. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Nord-syd gående motorvejsstrækning øst for Lystrup, Hjortshøj og 

Skødstrup. Regionen afgrænses mod vest af en nord-syd gående 

motorvejsstrækning. 

Tre hovedvejsstrækninger skærer området alle med retning mod Århus. 

jernbane Jernbanestrækning mellem Lystrup, Hjortshøj og Skødstrup. 

højspændingsledninger Regionen gennemløbes af flere strækninger med 

højspændingsledninger, som fordeler sig jævnt. 


vindmøller/mobilmaster Der ses telemaster 4 steder i regionen; nord for Elev, i Elsted/Lystrup, 

syd for Lystrup og vest for Skødstrup. 

Vindmøller ses nord for Vorre, Vest for Skødstrup, vest for Lisbjerg og 

nordvest for Ølsted. 

Andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionen grænser op til Skæring, der ligger som en bræmme med 

kystnær bebyggelse langs Egå Strand. Skæring udgør én af de 

nordligste forstæder til Århus. Især den østlige og sydlige del af 

området er påvirket af nærheden til Århus. 




Andet 


De største ændringer i regionen er sket mellem 1930 og i dag. 

Det som har påvirket området mest er den byudvikling, der er foregået omkring stationsbyerne 

Lystrup, Hjortshøj og Skødstrup. Udviklingen har sløret de gamle landsbyer samt de 

omkringliggende mark- og bebyggelsesstrukturer, natur- og landskabselementer. I tilknytning til 

byudviklingen ses en større mængde tekniske elementer (telemaster, vindmølleparker…) og 

industriområder, samt en stærk udvikling af infrastrukturelementer såsom motorveje og hovedveje. 

Denne udvikling er tydeligst i den sydlige og østlige del af regionen. 

Mod nord og mod vest er de dominerende udviklingstendenser koncentreret om fjernelse af 

landskabselementer som markveje, diger, alléer og levende hegn. F.eks. har de større nord-syd 

gående veje været omkranset af alléer i 1930, hvilket ikke er tilfældet i dag, og omkring samtlige 

landsbyer er markveje og diger fjernet. 

157

Mht. til naturindholdet i regionen er de største forandringer sket på en forholdsvis lille skala i det 

åbne land, i kraft af en gradvis dræning og opdyrkning af, de små våde lavninger, der er så 

karakteristiske for et dødislandskab. Skovområderne er forholdsvis intakte både hvad angår 

udbredelse, træartssammensætning og lokalisering. Småplantningerne er ligeledes enten gamle, 

eller udtryk for en konvertering af lave våde arealer til løvtræsplantninger. Mange af de mindre 

nåletræsplantninger er dog etableret efter 1930. 

158

Egå tunneldal (30) 


Navn Egå Tunneldal 

Nr. 30 

Bevoksning 

skov/plantage Mindre skovareal på dalsiden mellem Lisbjerg Terp og Vejlby. Dette 

skovparti er relativt nyt og plantet i tilknytning til byranden langs den 


sumpskov 

nordlige del af Århus. 

Der ses enkelte småplantninger især i Gjeding Mose samt i bunden af 

ådalen lang selve åen. 

Lidt krat eller sumpskov i Gjeding Mose. 

Næsten ingen levende hegn og diger i korte og fragmenterede forløb. 



Dyrkningsform 

landbrug Intensivt og bynært landbrug på de arealer, der ikke bruges til bynære og 

rekreative formål, som det ses i større udstrækning øst for Lisbjerg-Terp 

eller henligger som naturarealer. 

blandet landbrug –natur I den vestlige del er arealanvendelsen i dalen en blanding af landbrug og 

eng/mose. 

natur/halvkultur Enge og mosearealer i de lavest liggende områder vest for Lisbjerg-Terp. 


landsby/stationsby Landsbyerne Kasted, Lisbjerg-Terp og Egå ligger i regionen som 

randlandsbyer, hvoraf Egå og Kasted er kirkelandsbyer. Landsbyen 

Gjeding der ligger udenfor regionen har samme funktion. Alle har de 

undgået byudvikling bortset fra Egå, der er vokset i sydlig retning. 


Industriområde Der er ingen egentlige industriområder i regionen, mens en del af den 

sydlige områdegrænse følger et tilstødende industriområde i Århus. 

gårde De gårde der ses i regionen ligger langs vejene, der følger dalsiderne og 

antallet af gårde er størst i den østlige del. 

herregård Hovedgården Kærbygård med hovedbygning fra 1770 samt yngre 

avlsbygninger ligger lige nord for Kasted. 


fritidshuse 

andet 




hovedgårdsejerlav Kærbygårds ejerlav er ikke specielt stort og strækker sig fra den nordlige 

dalside op på den bagvedliggende moræne. Der ses ingen beplantning og 

jorderne udgøres udelukkende af store åbne markfelter, som 

gennemskæres af en enkelt vej med ganske få vejtræer. 

husmandsudstykninger De omkringliggende landsbyer ejerlav strækker sig ned i ådalen, hvor 

selve åen oftest danner ejerlavsgrænse. 

159

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Gråmølle, Rødemølle og Nymølle ligger alle langs Egå mellem Kasted 

og Lisbjerg-Terp. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Et kort stykke af den nord-syd gående motorvej skærer den 

nordvestlige del af området. 

jernbane Samme sted løber en lidt længere jernbanestrækning gennem området, 

ligesom der øst for Lisbjerg-Terp ses en kortere jernbanestrækning. 

højspændingsledninger En del højspændingsledninger i den midterste og østlige del af 

regionen. 


vindmøller/mobilmaster Telemast syd for Geding samt ved Egå Bro. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Den nordlige del af Århus grænser op til regionens sydgrænse, 

samtidig med at tæt bebyggelse ved Egå Strand forhindrer at regionen 

når helt ud til Århus Bugt, som den ellers naturligt ville have gjort. 



fritidsområde Golfbane på dalsiden syd for Lisbjerg-Terp. 

Idrætsplads og Skydebane i dalbunden syd for Kildevang. 

andet Losseplads umiddelbart øst for skydebanen. 


Området har primært ændret sig efter 1930, og de største ændringer er sket øst for Lisbjerg-Terp, 

hvor store eng- og mosearealer på det marine forland er blevet drænet og enten opdyrket eller 

inddraget til rekreative formål (golfbane, skydebane og idrætsplads). 

Der er tillige kommet en del tekniske anlæg som motorveje, hovedveje, højspændingsledninger mv. 

samtidig med at byvæksten i den nordlige del af Århus påvirker regionen meget. 

Mod vest er ændringerne mindre og knytter sig først og fremmest til landsbyerne, der er blevet 

udvidet med boligområder i mindre omfang. De opdyrkede arealer på dalsiderne er forholdsvis 

intakte bortset fra at en del markveje og diger er blevet nedlagt og den nordlige del af Geding Mose 

er blevet drænet og opdyrket. 

160

Hinge Sø Tunneldal (31) 


Navn Hinge Sø Tunneldal (Den beskrevne region, udgør kun en lille del af 

hele Hinge Sø tunneldal). Resten af Tunneldalen ligger dog udenfor 

amtsgrænsen, og beskrives derfor ikke). 

Nr. 31 

Bevoksning 

skov/plantage Den østlige Alling Klosterskov del af den sydlige dalskråning er 

bevokset med primært nåleskov iblandet en mosaik af 


sumpskov 



løvskovsparceller. 

På den vestlige del af dalskråningen har beplantningen karakter af 

småplantninger med undtagelse af Sørup Skov, som er et skovområde 

med en finkornet mosaik af små løv- og nåletræspartier. 

På de opdyrkede jorder ses enkelte korte levende hegn orienteret 

vinkelret på dalens udstrækning. 

I Alling Klosterskov ses længere skovdiger, der tidligere har markeret 

skovens udbredelse. 

Dyrkningsform 

landbrug Den vestlige del af regionen har en del landbrugsarealer, som ligger på 

dalskråningen ned til Hinge Sø, mens den østlige del primært er 

skovdækket. 

blandet landbrug –natur Der ses næsten ingen naturarealer i den vestlige opdyrkede del af dalen. 

Dog er nogle af de sønære landbrugsarealer græssede. 

natur/halvkultur Mellem Alling Kloster skov og Alling Å ligger et større 

sammenhængende moseareal, og der ses flere mindre engarealer i den 

østlige del af dalen. 


landsby/stationsby 


industriområde 

gårde Enkelte mellemstore til store gårde og mindre huse ses i tilknytning til 

landbrugsarealerne. 

herregård Hovedgården Allinggård ligger i den nordøstligste del af dalen helt ned 

til Allinggård Sø. Hovedbygningen er fra 1919-20 og er omkranset af 

et stort parkanlæg. 


fritidshuse 

andet 




landsbyejerlav Ejerlavene i ådalen udgør mindre dele af ejerlav, der har deres primære 

udstrækning på den tilgrænsende moræneflade i naboregionen. 

hovedgårdsejerlav Den nordøstligste del af dalen hører til Allinggårds ejerlav. Den del af 

ejerlavet der ligger i dalen indeholder hovedgårdsbygninger med 

parkanlæg, avlsbygninger, hovedgårdsskove og skovdiger. 

Dalen indeholder ejerlavets mere ekstensive jorder på de stejle og svært 

161

opdyrkelig skråninger ned til Allinggård Sø, som derfor er beplantet 

med skov fra gammel tid. Gårdens landbrugsproduktion foregår på den 

tilgrænsende moræneflade. 


fortidsminder 


inddæmninger 

andet Ruinen fra det gamle Alling Kloster opført i 1200-tallet af 

Benediktinermunke ligger på et åbent areal mellem Alling Klosterskov 

og Alling sø. Klosteret blev forladt under reformationen i slutningen af 

1500-tallet. 


Og elementer 

motorveje/andre veje En hovedvej skærer dalen lige vest for Allinggård og en mindre vej 

løber langs Hinge Sø. Ellers består vejforløbene af markveje. 

jernbane 




andet Der ligger to dambrug i den centrale del af dalen mellem Hinge Sø og 

Alling Sø. 

Diverse andre 

elementer 





andet 

Beskrivelse af regionens kulturhistoriske udvikling 

Hele dalen har generelt ændret sig meget lidt i forhold til i slutningen af 1800-tallet. I den 

nordøstlige del af dalen i Allinggårds ejerlav var området både dengang og i dag præget af søen, 

skovene på dalskråningerne, mosearealerne i dalbunden samt hovedgårdens bygninger og 

parkanlæg i den østligste del. 

I den vestlige del var dalen også dengang åbne landbrugsarealer uden beplantning, bortset fra Sørup 

Skov, der har samme udbredelse i dag som dengang. De største ændringer ses i kraft af at der er 

blevet plantet små nåletræsplantninger i det opdyrkede område samt etableret enkelte levende hegn. 

Mose- og engarealerne tættest på dalbunden med søerne har nogenlunde samme udstrækning i dag, 

som i slutningen af 1800-tallet. 

162

Silkeborg Dødislandskab (32) 


Navn Silkeborg Dødislandskab 

Nr. 32 

Bevoksning 

skov/plantage Der ligger en del større og fragmenterede plantagearealer i den vestlige 

og mere sandede del af regionen omkring Kragelund, mens der vest for 

Kragelund ligger den ældre løvskov Stenholt Skov i sammenhæng med 


sumpskov 



Buchwalds Plantage. 

Plantagearealerne i den vestlige del af regionen går over i et meget stort 

antal fragmenterede, rektangulære småplantninger med både nåletræer og 

løvtræer. Småplantningerne er ligeledes til stede længere mod øst, men 

antallet er gradvist faldende og plantningerne bliver mindre og 

koncentrerer sig omkring Lemming Å og lavbundsarealer. Mange af 

løvtræsplantningerne i hele regionen ligger i tilknytning til 

lavbundsarealer og har således karakter af sumpskov. 

Hegnstætheden i regionen er temmelig stor og hegnene er oftest korte. 

Omkring de udbredte lavbundsarealer med moser og enge nord for 

Kragelund samt vest for Lemming er hegnstætheden og lille. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget i regionen er intensivt bortset fra mindre områder i nærheden 

af moser, enge og erosionsdale, hvor der drives ekstensivt landbrug med 

MVJ-aftaler. 

blandet landbrug –natur Landbrug er den arealanvendelsesform, der er dominerende i regionen, 

dog afbrudt af store områder med større mosearealer, plantager og 

småplantninger. Således er arealanvendelsen et mosaikmønster, der de 

fleste steder er opdelt i små felter med natur i en matrix af 

landbrugslandskab. 

natur/halvkultur Der ses en del naturtyper i regionen, som primært er tilknyttet til 

dødispartierne, samt til erosionsdalene. Den største koncentration af 

fragmenterede moser og enge ligger på dødisfladerne nord for Kragelund 

og vest for Lemming. Disse naturtyper findes også i mindre omfang i 

resten af regionen, bl.a. i de små erosionsdale. Nordvest for Kragelund 

ligger desuden tre store hedearealer. 


landsby/stationsby I den centrale del af regionen ses en del landsbyer (Grauballe, Nisset, 

Lemming, Serup, Sejling, Sinding, Skægkær, Kragelund, Frederiksdal og 

Funder Kirkeby). Længst mod nordøst og mod nordvest er der store 

arealer uden landsbybebyggelse, hvilket skyldes de store og våde 

lavbundsarealer, der ligger i områderne. Funder Kirkeby, Kragelund, 

Sinding, Sejling og Lemming er kirkelandsbyer og derudover ligger der 

en kirke i det åbne land mellem Silkeborg og Resendal. Fælles for 

landsbyerne er, at den oprindelige gårdbebyggelse enten er suppleret af 

byhuse eller med små parcelhuskvarterer. 


163


gårde Der ses et meget stort antal udskiftede gårde og husmandsbebyggelser 

mellem landsbyerne. Grundet antallet ligger gårdene mange steder 

ganske tæt. Typisk ligger de inde på markparcellerne tilbagetrukket fra 

vejene. 

herregård 


fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Udskiftningsmønstrene er næste alle præget af blokudskiftning, der var 

resultatet af at området ligger i et dødislandskab, hvor de mange våde 

lavninger har gjort det nødvendigt at fordele jorden i blokke for at få en 

bonitetsmæssig retfærdig fordeling. 

Iøvrigt gælder det for mange af landsbyerne at bykernen oprindeligt har 

været fragmenteret, hvilket vil sige, at bygårdene har ligget relativt langt 

fra hinanden. Denne bystruktur er siden blevet sløret af huse og små 

parcelhuskvarterer, som man har udfyldt hullerne med. 

hovedgårdsejerlav En stor del af ejerlavet til Allinggård Hovedgård ligger i det 

nordøstligste hjørne af regionen, mens selv gården ligger lige udenfor. 

Inden for regionsgrænserne ligger den frastykkede Allingskovgård samt 

en ligeledes frastykket statshusmandskoloni. Denne del af ejerlavet 

består af store åbne markfelter som er en del af de opdyrkede 

hovedgårdsjorder. 

husmandsudstykninger Allingskovgård er en statshusmandskoloni på 20 husmandsbrug, der blev 

udstykket fra Allinggård i 1922, og husmandsbrugene ligger langs et 

regelmæssigt vejsystem på Allinggårds tidligere jorder. 

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 


jernbane 




andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionen ligger lige nord for Silkeborg, hvilket betyder at en stor del af 

den sydlige del af området er påvirket af bynærheden. 

164

åstofområder Der ligger to store råstofgraveområder i regionen, begge i nærheden af 

Sinding. 



andet 

165

Funder Ådal (33) 


Navn Funder Ådal (Den beskrevne region, udgør kun en lille del af hele 

Funder Ådal. Resten af ådalen ligger dog udenfor amtsgrænsen, og 

beskrives derfor ikke.) 

Nr. 33 

Bevoksning 

skov/plantage Hele den sydlige del af regionen er næsten helt dækket af 

nåletræsplantager, der ligger på den østlige dalside. Der ses dog en 

mosaik af enkelte lysninger mellem plantagerne. 


sumpskov 



Dyrkningsform 

Landbrug Landbrugsarealer er næsten fraværende i regionen. I den sydlige del 

ses dog enkelte små markfelter. 


natur/halvkultur Der ses en del hedearealer i de små åbne partier mellem 

nåletræsplantagerne. 

Den nordlige del af dalen er en del af den nyligt genoprettede Bølling 

Sø. 





Gårde 

Herregård 

Husmandsbebyggelse I den sydlige del af dalen samt omkring det centralt beliggende 

sommerhusområde ligger enkelte små huse og husmandssteder. 

Fritidshuse I den centrale del af regionen ligger et større sommerhusområde i 

plantagerne på den østlige dalskråning. 

Andet 



Landsbyejerlav Ejerlavene i ådalen udgør mindre dele af ejerlav, der har deres primære 

udstrækning på den tilgrænsende moræneflade i naboregionen. De 

udgør således de mere fjerne og ekstensive dele af ejerlavene. 



Fortidsminder Der ses en del gravhøje i den sydlige og den nordlige del af dalen. 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


I den sydlige del af dalen ses rester af to tidligere jernbanestrækninger, 

som forløber langs den nuværende jernbane. 

166

Og elementer 


Jernbane En jernbanestrækning som forbinder silkeborg med Ikast løber langs 

dalbunden i den sydlige del. 




Andet Der ligger 5 dambrug i den sydlige del af ådalen. 

Diverse andre 

Elementer 


Råstofområder Umiddelbart nord for Skjærskov Hede ligger et råstofgraveområde med 

et fabriksanlæg tilknyttet. 


Fritidsområde I tilknytning til sommerhusområdet ligger en campingplads. 

Andet 


Regionen Funder Ådal er en ekstensivt udnyttet dalstrækning med nåletræsplantager, som har 

udviklet sig fra i slutningen af 1880-tallet at have været en ligeledes ekstensiv dal med åbne hede-, 

eng- og mosearealer i dalbunden og på dalskråningerne. Størstedelen af nåletræsplantagerne er 

kommet til siden starten af 1900-tallet, og plantningerne tog især fart i midten af 1900-tallet. 

Bølling Sø i den nordlige del af regionen har været drænet og græsset eller opdyrket siden den 

første halvdel af 1900-tallet, men er i dag genoprettet som lavvandet sø. Området har ligeledes fået 

et mere rekreativt præg gennem de sidste 50 – 60 år med anlæggelse af sommerhusområde og 

campingplads. 

167

Silkeborg Sølandskab (34, (35)) 


Navn Silkeborg 

Nr. 

Bevoksning 

34 (35) 

skov/plantage Størstedelen af karakterområdet er dækket af en blanding af løvskov og 

nåletræsplantager, hvoraf sidstnævnte især dominerer de nordlige 

dalsider. Skovene mod vest ved Silkeborg er ældst. 

småplantning/krat/ Der ses rørskov langs søbredderne ved Julsø. 

sumpskov 



Der ses en del tætliggende levende hegn i området omkring Hårup, 

mens digerne primært er skovdiger, hvoraf enkelte har en betydelig 

udstrækning, som det bl.a. ses vest for Virklund og ved Sejs. 

Dyrkningsform 

landbrug Der findes relativt få landbrugsområder i karakterområdet og disse er 

koncentreret i åbne, ikke-tilplantede partier af skovene og plantagerne 

bl.a. syd for Funder, omkring Alling og omkring Hårup. 

blandet landbrug –natur I karakterområdet som helhed ses en blanding af skov, landbrug og 

engarealer i dalbundene, hvoraf skovarealerne er den dominerende 

arealanvendelse. 

natur/halvkultur I den sydvestlige del af karakterområdet ses en række eng- og 

mosearealer i dalen ved Funder Å og syd for Alling samt spredte 

hedearealer syd for Resenbro. 


landsby/stationsby Der ligger en del landsbyer og stationsbyer i området, som næsten alle 

er vokset til mindre bysamfund. Af Stationsbyer kan nævnes Laven, 

Svejbæk, Sejs og Funder. Svejbæk og Sejs ligger som sammenvoksede 

byer med en del parcelhusbebyggelse. Alling er den eneste landsby i 

området, der nogenlunde har bevaret sin oprindelige størrelse og form. 

byområde/forstad Silkeborg dominerer den nordvestlige del af karakterområdet, mens Ry 

afgrænser området mod sydøst. Silkeborg danner sammen med Funder, 

Virklund, Sejs og Resenbro en større koncentration af bebygget by- og 

industriområde i den vestlige del af området. 

industriområde Der ligger indtil flere industriområder omkring Silkeborg. Det største 

ligger i den nordlige del af byen, men er indkapslet i denne, og har 

derfor kun mindre betydning for det åbne land. Mindre industriområder 

ligger i det åbne land ved Hårup, den vestlige del af Ry, ved Virklund 

samt flere steder omkring Silkeborg Sø. 

gårde Der ses meget få gårde i karakterområdet, da størstedelen er dækket af 

skov. Omkring landsbyen Alling, omkring Hårup og sydøst for funder 

ses enkelte gårde i de opdyrkede dele af området. De sidste to områder 

har tidligere været mere åbne landbrugsarealer med mindre bevoksning 

end i dag. 

herregård 

husmandsbebyggelse Sydøst for Funder i Funder Ådalen ligger lige ledes de mindre 

husmandsbebyggelser Holmhuse og skovhuse. Begge bebyggelser er 

168

fra midten af 1800-tallet, og dermed tidlige husmandsbrug. 

fritidshuse I skoven nord for Thorsø ligger et sommerhusområde, som indeholder 

spredtliggende sommerhuse fra forskellige perioder. 

andet 



landsbyejerlav Alling er en velbevaret stjerneudskiftet fortelandsby med oprindeligt 

gadeforløb, gamle gårde og landsbyhuse. Udskiftningsmønstrene 

erkendes stadig i form af markveje og skel strålende ud fra landsbyen. 

Virklunds og Funders beliggenhed som randlandsbyer og helt udvisket 

af byudvikling ligesom det er tilfældet med deres udskiftningsmønstre, 

hvilket i øvrigt er generelt for landsbyerne bortset fra Alling og 

Skellerup Nygårde. 


husmandsudstykninger Husmandsudstykningerne Holmhuse og Skovhuse er udstykket på de 

lavere terrasseflader i ådalen udenfor Funder, og har derfor formentlig 

været mosebrug, der har ernæret sig ved tørvegravning og dyrehold. 

fortidsminder Store samlinger af fortidsminder primært i form af gravhøje ses i 

Østerskov og Vesterskov syd for Brassø og Almind Sø, samt i Linå 

forsvars- 


inddæmninger 

Vesterskov nord for Svejbæk. 

Ry Mølle med velbevarede større driftsbygninger ligger hævet over 

resten af byen i udkanten af denne. Møllen bruges i dag til bolig- og 

erhvervsformål. En knap så velbevaret mølle, Kærsmølle, med bl.a. en 

tilgroet mølledam ligger ved Laven. 

andet 


Og elementer 

motorveje/andre veje Tre overordnede vej forbinder hhv. Virklund, Funder og Hårup med 

Silkeborg. 

jernbane Karakterområdet gennemskæres af en jernbane der forbinder Silkeborg 

med Ry og som løber langs søerne i den nordlige del af dalen. 

Silkeborg forbindes samtidig med Funder mod syd af en anden 

jernbanestrækning. 




andet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Der ligger 5 campingpladser inde i området, to syd for silkeborg, en 

nord for Svejbæk, en syd for Svejbæk samt en nord for Gammel Laven. 

Sydvest for Resenbro ligger et større golfbaneanlæg, mens motorbanen 

Jyllandsringen ligger sydøst for Resenbro. 

andet Der ses enkelte større dambrug i ådalen som fører Funder Å i den 

169

vestlige del af karakterområdet. 


Regionen var i midten af 1700-tallet ifølge Videnskabernes selskabs kort ligeledes en skovrig 

region med hede på de åbne arealer. Kort fra slutningen af 1800-tallet viser en region med løvtræer 

på dalsiderne og terrassefladerne og nåletræer længere oppe på moræneplateauerne. De højtliggende 

arealer omkring Virklund, Hårup samt nord for Silkeborg Langsø, der ikke var beplantede indeholdt 

en blanding af hedearealer og opdyrkede landbrugsarealer. I dalbundene mellem terrassefladerne 

fandtes store eng- og moseområder. Således ligner bevoksningsmønsteret i dag arealanvendelsen i 

slutningen af 1800-tallet, dog med den forskel at der hedearealer i dag er blevet konverteret til 

nåletræsarealer og beplantningsgraden er blevet større. 

Bebyggelsen i slutningen af 1800-tallet var meget sparsom, og bestod af enkelte landsbyer med 

udflyttede gårde, enkeltliggende gårde og få mindre husmandsbebyggelser. Landsbyerne Virklund 

og Funder var randlandsbyer mens Alling og Hvinningdal ligger placeret længere inde på 

morænefladen. Skjellerup Nygårde og Hårup kan bedst betegnes som landsbyer bestående af 

relativt spredte gårde. 

170

Linå smeltevandsdal 836) 


Navn Linå Smeltevandsdal 

Nr. 36 

Bevoksning 

skov/plantage Der findes en del skove, som hovedsageligt er lokaliseret på 

smeltevandsdalens sider. Skovene er alle blandingsskove, hvor der både 


sumpskov 



ses nåletræer og løvtræer, og flere er gamle herregårdsskove. 

Der ses en del småplantninger på den nordlige dalskråning, samt i den 

vestlige del af dalen. Endvidere ses krat og løvskov i bunden af dalen 

omkring Bjarup Mose. 

Generelt er der kun få levende hegn i dalen, men vest for Linå ses et 

tættere net af korte levende hegn på dalskråningerne. 

Der findes enkelte diger i smeltevandsdalen, som dog primært er 

lokaliseret omkring de tidligere herregårdsskove. 

Dyrkningsform 

landbrug Ekstensivt landbrug på dalsiderne. Landbrugsarealerne intensiveres i den 

vestlige del af dalen, hvor de samtidig forekommer hyppigere. 

blandet landbrug –natur Der ses enkelte landbrugsarealer på dalskråningerne, hvoraf de fleste af 

landbrugsarealerne er lokaliseret i den vestlige del af dalen, hvor der 

samtidig er færrest skov- og naturarealer. 

natur/halvkultur Ud over skovarealerne ses en del eng- mose- og overdrevsarealer i 

smeltevandsdalen. Disse er særligt lokaliseret i dalbunden, med 

undtagelse af overdrevsarealerne, der findes på dalsiderne. Natur- og 

halvkulturarealerne forekommer i størst udstrækning i den østlige del af 

dalen. 


landsby/stationsby De to landsbyer Linå og Mollerup ligger begge som randlandsbyer på 

den sydlige dalskråning i overgangen mellem dalen og tilstødende 

moræneflade. Mollerup har stadig karakter af lille landsby, hvor 

bebyggelsen primært består af gårde og landsbyhuse, mens Linå er 

vokset med en smule parcelhusbebyggelse mod syd og vest. Endvidere 

ligger den lille gårdsamling Skjellerup i den vestlige del af dalen helt ned 

til dalbunden. 



gårde Der ses kun enkelte gårde i dalen, hvoraf de fleste er beliggende på 

kanten mellem dalen og de bagvedliggende moræneflader. Mosegård er 

et tidligere større mosebrug, som oprindeligt hørte til hovedgården 

Kalbygård i Låsby Morænelandskab. 

herregård 

husmandsbebyggelse Nordøst for Mollerup ligger en række små gårde og 

husmandsbebyggelser på en terrasseflade tæt på dalbunden. Husene er 

alle kommet til i starten af 1900-tallet. 

fritidshuse 

171

andet 




landsbyejerlav Dalen er opdelt i en række ejerlav, som alle er centreret omkring 

landsbyer på de bagvedliggende moræneflader. Således har dalen 

formentlig fungeret som græsningsareal for kreaturer fra gårdene i de 

pågældende ejerlav. 

hovedgårdsejerlav En lille bid af Hovedgårdsejerlavet Kalbygård strækker sig ned i dalen. 

Til ejerlavet hører både Sønderskov, Kalbygård skov og Nordskov 

samt den østlige del af Bjarup Mose, der i dag er i omdrift. 


fortidsminder Der ses en stor samling fortidsminder i form af gravhøje i dalen øst for 

Linå, samt enkelte andre gravhøje forskellige steder i dalen. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


Og elementer 

motorveje/andre veje Der ses forstrinsvis mindre veje og grusveje, som løber langs 

dalbunden og nogle steder skærer denne. Enkelte steder passerer en 

overordnet øst-vestgående vej ind over områdegrænserne. 

jernbane 




andet 

Diverse andre 

elementer 





andet 


I forhold til slutningen af 1800-tallet er der kun sket få ændringer i området. Udbredelsen af eng- og 

mosearealer i dalbunden svarer næsten til den daværende udbredelse, bortset fra at enkelte arealer er 

blevet drænet og opdyrket i dag. 

Skovarealerne forekommer ligeledes næsten uændrede, idet de gamle herregårdsskove havde 

samme udbredelse i slutningen af 1800-tallet, som de har i dag. 

Som i dag, var den vestlige del af dalen mere intensivt dyrket i slutningen af 1800-tallet, med færre 

natur- og skovarealer. Dog er der i denne del af området kommet en del levende hegn til i nyere tid, 

172

og nogle af de tidligere hede- og overdrevsarealer på den nordvendte dalskråning er blevet 

konverteret til nål- og løvtræsplantninger. 

Der er ligeledes ikke sket det store med bebyggelsesmønsteret, bortset fra at landsbyen Linå i dag er 

vokset med parcelhuskvarterer mod syd og vest. 

173

Låsby Morænelandskab (37) 


Navn Låsby Morænelandskab 

Nr. 37 

Bevoksning 

skov/plantage 


sumpskov 



Enkelte mindre løvtræsplantninger især omkring lavninger og små 

erosionsdale i den østlige del. Mod vest i den mere sandede del af 

området bliver løvtræsplantningerne gradvist suppleret af 

nåletræsplantninger. 

Der ses meget få levende hegn, dog ses flere levende hegn i forbindelse 

med nåletræsplantninger nord for Gammel Laven mod vest. 

I den vestlige del findes kun få diger, mens der mellem Høver og Låsby 

ses adskillige lange diger. Især er dige mønstret tydeligt omkring 

landsbyen Høver. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med få naturarealer 

blandet landbrug –natur Området er domineret af landbrugsarealer, og må derfor betegnes 

primært som landbrugslandskab- 

natur/halvkultur Der ses meget få naturarealer i form af § 3-naturtyper på 

landbrugsfladen. Dog ses enkelte mose- eng- og overdrevsarealer jævnt 

fordelt i karakterområdet. 


landsby/stationsby Låsby er den største by i området, og kan betegnes som en stor landsby, 

der er vokset betydeligt med parcelhusområder syd for den gamle 

landsbykerne, ned mod en hovedvej. 

Landsbyerne Nørre Vissing, Høver, Gammel Laven, Flensted og 

Tørring er alle mindre landsbyer, hvoraf kun Nørre Vissing i beskedent 

omfang har oplevet udvidelser i form af parcelhusbebyggelse. Låsby er 

den eneste kirkelandsby i området med kirken beliggende nord for den 

nuværende bykerne i den gamle landsby. 


industriområde Mindre industriområde øst for Låsby. 

gårde Der ses et stort antal spredtliggende gårde i det åbne land, både 

udflyttede gårde og særdeles mange husmandsbebyggelser, som med 

tiden er vokset til større landbrug. 

herregård Hovedgården Kalbygård ligger vest for Låsby. Hovedgården kan 

spores tilbage til 1100-tallet, mens den nuværende hovedbygning er fra 

1907. Der ses endvidere parkanlæg og stendiger omkring 

hovedbygningen. 

husmandsbebyggelse Der ses generelt mange samlinger med husmandskolonier i det åbne 

land, heriblandt Låsby Mark, Høver Mark, Vissing huse, Elleskovhuse 

og Østermark som alle er lokaliseret i den østlige del. De nævnte 

husmandskolonier stammer hovedsageligt fra slutningen af 1800-tallet 

og enkelte fra starten af 1900-tallet. 

I den vestlige og mere sandede del ses ligeledes mange mindre 

174

fritidshuse 

andet 



husmandssteder, som dog i mindre grad er samlet i navngivne kolonier. 


landsbyejerlav Omkring landsbyen Høver ses stadig et tydeligt udskiftningsmønster, 

som mod nord har form af en stjerneudskiftning, mens den mod syd i 

højere grad har form af en kamudskiftning. Landsbyens ejerlav 

indeholder endvidere kun få udflyttede gårde, men en del 

husmandssteder. Tørring landsby har tillige et halvt og temmelig 

utydeligt stjerneudskiftningsmønster, nord for landsbyen. 

I den sydlige og vestlige del af området ses blokudskiftningsmønstre i 

ejerlavene omkring bl.a. Nørre Vissing og den tilstødende landsby 

Javngyde. 

hovedgårdsejerlav Ejerlavet omkring hovedgården Kalbygård strækker sig syd og vest for 

gården og inkluderer derfor både landbrugsarealer på morænefladen og 

mere ekstensive arealer med bl.a. skov og mose udenfor området i den 

tilstødende Linå Ådal. Ejerlavet indeholder kun enkelte og 

fragmenterede ejerlavsdiger, mens herregårdsskovene Kalbygård Skov, 

Sønderskov og Nordskov ligger udenfor området. 

husmandsudstykninger Husmandsbebyggelserne er primært ældre udstykninger fra slutningen 

af 1800-tallet, hvor de enkelte huse er lokaliseret ude på markfelterne 

på de dårligste jorder i udkanten af ejerlavet. Dette er tilfældet for både 

Nørre Vissing Mark, Vidkær Huse, Østermark, Høver Mark og Låsby 

Mark. 

fortidsminder Der ses kun få fortidsminder i området heriblandt en gravhøjssamling 

øst for Tørring. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


Og elementer 

motorveje/andre veje Vejnettet i området er tæt og der ses en del både større og mindre vej 

som forbinder landsbyerne med Låsby. Heraf er tre vejstrækninger 

overordnede veje med en bred omfartvej omkring. En ny 

motorvejsstrækning i øst-vestgående retning er ved at blive bygget syd 

om Låsby. 

jernbane 

højspændingsledninger Enkelte mindre højspændingsledninger krydser den sydvestlige og 

sydøstlige del af området. 


vindmøller/mobilmaster Der ses vindmøller syd og vest for Låsby. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Galten som er en større forstadsby, som oprindeligt var stationsby, 

175

grænser op til den østlige del af området. I grænsefladen ligger et 

mindre industriområde og parcelhusområder. 

råstofområder Et større aktivt råstofgraveområde ligger umiddelbart vest for 

hovedgården Kalbygård. Området er blevet udvidet i vestlig retning i 

løbet af de sidste ca. 10 år. 



andet 


Mht. bebyggelse og arealanvendelse er der sket relativt få ændringer i Låsby Morænelandskab siden 

slutningen af 1800-tallet. Arealanvendelsen var dengang hovedsagelig landbrug, og der fandtes 

flere små vandhuller og mosearealer på dyrkningsfladen end i dag. Nogle af de daværende større 

mosearealer ses dog stadig som f.eks. Langmose, Puksø og Lysmose, mens større engarealer i de 

mindre erosionsdale er blevet drænet og opdyrket. Skovarealerne er stort set uændrede, bortset fra 

de mindre nåletræsplantninger der er kommet til i den vestlige del af området. 

De største ændringer i bebyggelsen ses i Låsby, der hor oplevet en betydelig byvækst med 

parcelhusområder og småindustri. Ellers er bebyggelsesmønsteret i det åbne land stort set uændret. 

Dog er mange af de tidligere små husmandssteder og gårde vokset til store og mellemstore gårde. 

Der er dog sket en del ændringer i mønstrene i landskabet, idet mange af de tidligere skeldiger og 

markveje er blevet fjernet. I slutningen af 1800-tallet fandtes et tæt net af diger og markveje, som 

adskilte markerne mellem husmandsstederne og de blokudskiftede gårde. I dag er kun en mindre del 

af markvejs- og digestrukturerne tilbage. Dog er de relativt velbevarede mellem Låsby og Høver. 

176

Lyngbygård Tunneldal (38) 


Navn Lyngbygård Tunneldal 

Nr. 38 

Bevoksning 

skov/plantage Der findes fragmenterede skovarealer på de stejleste partier på dalsiderne 

især i den vestlige del af tunneldalen. Hovedparten af skovarealet er 

løvskov iblandet mindre nåletræspartier. I den østligste del er skove og 

småplantninger næsten fraværende, mens de gradvist fylder mere og 


sumpskov 

mere mod vest. 

Mellem skovpartierne ses mindre plantninger, som er af en størrelse, så 

de ikke kan kaldes egentlige skove. Småplantningerne findes både på 

dalsiderne og i dalbunden. 

levende hegn/alléer/ Ganske få levende hegn i den østligste del. Stumper af fragmenterede 


diger ses omkring nogle af de ældste skovpartier. 

Dyrkningsform 

landbrug Ådalen dyrkes overvejende intensivt på dalsiderne og ekstensivt i 

dalbunden. 

blandet landbrug –natur Der ses en del landbrug i de åbne dele af dalen, og især i den østligste del 

er landbruget udbredt. Mellem landbrugsarealerne ses græssede arealer 

samt mindre § 3 eng- og mosearealer i dalbunden, og enkelte 

overdrevsarealer ses på dalsiderne. Endvidere er skovene med til at give 

især den vestlige del et mere ekstensivt præg. 

natur/halvkultur Natur- og halvkulturarealer i form af eng, mose og overdrev er generelt 

kun svagt repræsenterede i dalen. I den midterste del ses eng- og 

mosearealer, mens overdrevsarealer er mest udbredt mod vest. 





gårde Der ligger flere gårde på dalsiderne. Gårdene er primært bebyggelser, der 

hører til de omkringliggende moræneflader, men som er lokaliseret lidt 

nede af dalsiderne. Gårdene ligger primært vest for Galten. 

herregård Vedelslund Hovedgård ligger ved den nordlige områdegrænse omtrent 

centralt i tunneldalen. Hovedbygningen er fra 1828 mens sidefløjene er 

fra 1720. Gården kan dateres tilbage til 1400-tallet. Ejerlavet indeholder 

endvidere to karakteristiske arbejderboliger, hvoraf den ene ligger i 

området ved den sydlige indfaldsvej til hovedgården. 

husmandsbebyggelse Tingvad er en mindre samling huse fra omkring år 1900, der ligger tæt på 

selve åløbet i den østlige del af dalen. 

På den sydlige dalside ved Galten ligger enkelte husmandssteder fra 

midten af 1800-tallet. 

fritidshuse 

177

andet Både Låsby Stationsby og Tovstrup Stationsby er små samlinger af huse, 

der ligger omkring de tidligere stationer et stykke udenfor byerne. 

Samlingerne af huse afspejler udviklingen omkring jernbanen i starten af 

1900-tallet. 



landsbyejerlav Ådalen er opdelt mellem adskillige ejerlav, som er tilknyttet landsbyerne 

på nordsiden og på sydsiden af dalen, og tidligere har ejerlavsgrænserne 

markeret de forskellige landsbyers græsningsarealer i dalbunden. 

hovedgårdsejerlav Hovedgårdsejerlavet omkring Vedelslund ligger hovedsagelig på den 

tilstødende moræneflade, men den del af ejerlavet, der strækker sig ned i 

dalen indeholder både hovedbygningen, en gammel løvskov og resterne 

af ejerlavsdiget. Således er der flere hovedgårds-landskabselementer 

knyttet til dalen. 

husmandsudstykninger Tingvad er formentlig en mindre samling mosebrug fra omkring år 1900, 

udstykket på engjorder tilhørende ejerlavet omkring Borum. På kortet fra 

1867 figurerer området som Tingvad Huse, dog med mindre bebyggelse. 

Husmandsstederne på den sydlige dalside ved Galten hører egentlig til 

husmandsudstykninger på den tilgrænsende moræneflade omkring byen. 

Der ses dog ingen større, sammenhængende husmandsudstykninger i 

dalbunden. 

Fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Tidligere har en jernbanestrækning gennemløbet ådalen fra Galten og 

mod vest. I dag ses enkelte steder rester af den gamle jernbanestrækning. 

andet 


Og elementer 

motorveje/andre veje Tunneldalen indeholder meget få veje, bortset fra enkelte mindre veje 

der krydser ådalen. 

jernbane En jernbanestrækning løber gennem den østlige del af dalen fra Yderup 

og ind mod Mundelstrup Stationsby. 

højspændingsledninger Mindre højspændingsledninger krydser dalen to steder. 



andet 

Diverse andre 

elementer 

178

tilgrænsende byområder Der findes ingen byer i tunneldalen, men Galten og Tilst er begge større 

byer, der grænser op til området. Byerne er oprindeligt landsbyer, der 

siden er vokset til egentlige forstadsbyer til Århus, pga. deres 

beliggenhed tæt på større veje og en nu nedlagt jernbane, der har 

forbundet vestegnen med Århus. 

Endvidere ligger flere større og mindre landsbyer med forskellige 

grader af parcelhusbebyggelse som randlandsbyer mellem dalen og de 

omkransende moræneflader. 




andet 


De største ændringer i arealanvendelsen er sket i dalbunden, hvor større arealer er blevet 

konverteret fra græssede enge og mosearealer til opdyrkede arealer. Denne udvikling er foregået i 

størst omfang i den centrale og bredeste del af dalen, mens den østlige og vestlige del forekommer 

mere intakt. På trods af konverteringen til opdyrkede jorder ses i dag stadig græssede engarealer og 

mindre moser tættest på åløbet. 

Det er blevet fjernet en del grøfter i de lavestliggende centrale dele af dale, mens vejstrukturen 

stadig er nogenlunde intakt, med mindre markveje, der fører ind til dalen, og lidt større veje der 

krydser dalen. 

Skovarealerne er i dag stort se identiske med skovarealerne i slutningen af 1800-tallet, og 

bebyggelsen har ligeledes heller ikke ændret sig meget, idet de gårde der i dag ligger på dalsiderne 

også fandtes i slutningen af 1800-tallet. Dog er bebyggelsen i det der hedder Låsby Stationsby og 

Tovstrup Stationsby først kommet til i starten af 1900-tallet. 

179

Hammel Morænelandskab (39, (40)) 


Navn Hammel Morænelandskab 

Nr. 39 (40) 

Bevoksning 

skov/plantage Der ses to store skovpartier på morænefladen. Mellem Hammel og 

Hinnerup ligger et langstrakt bælte, hvoraf lidt over halvdelen af arealet 

består af nåletræer. Den østlige del af skovbæltet omfatter gamle 

herregårdsskove ved Frisenborg, mens resten af bæltet udgøres af skove 

tilknyttet landsbyejerlav. 

Syd for Voldby ligger et Skørring Overskov, som er et mindre, men 

alligevel betydeligt skovområde hovedsageligt med løvtræer. 

Mellem Voel, Sorring og Svenstrup ses en del mindre nåletræsplantager i 


sumpskov 



et lokalt mere kuperet område 

Bortset fra skovene ses kun få og små plantninger i det åbne land. 

Plantningstætheden er dog størst i den vestlige del af området omkring 

Voel, hvor der primært er nåletræsplantninger. De få plantninger der 

forekommer i resten af området er hovedsageligt løvtræsplantninger. 

Længere strækninger med alléer fører op til Hovedgården Frisenborg. 

Der ses meget få diger i det åbne land, mens de ældre skovpartier alle er 

omkranset af relativt sammenhængende skovdiger. 

Omkring landsbyen Skjoldelev findes stadig nogle gamle diger strålende 

ud fra landsbyens centrum. 

Ligeledes ses der kun får levende hegn, bortset fra i den vestlige del 

omkring Voel, hvor hegnstætheden er betydeligt større. 

Dyrkningsform 

landbrug Morænefladen er intensivt opdyrket omkring skovpartierne. Der foregår 

endvidere en del gartneriproduktion mellem Foldby og Skjoldelev mod 

øst. 


natur/halvkultur Der ses generelt meget få natur- og halvkulturarealer i området bortset fra 

skovene. To større mosearealer, Tinning Mose og Urmose, ligger hhv. i 

tilknytning til Tinning skov og umiddelbart sydøst for Hammel. 


landsby/stationsby Mange af landsbyerne i området er i dag landsbyer, som er vokset med 

parcelhusbebyggelse som det f.eks. ses i Voel, Sorring, Sabro og 

Herskind. 

Ellers ses en stor mængde landsbyer jævnt fordelt i området, alle uden 

byudvikling af betydning. Ud af de mange større og mindre landsbyer er 

ikke mindre end 19 kirkelandsbyer. 

byområde/forstad Hammel er den største by i området, og udgør et større bysamfund med 

store parcelhusarealer. Byen er vokset op omkring to jernbanelinier, der 

tidligere forbandt byen med byer nordfra og sydfra, og 

stationsbyudviklingen har således betydet meget for Hammel. 

180

industriområde Industriområdet i Hammel ligger inde i byen, og grænser kun op til det åbne 

land i et smalt bånd langs den vestlige byrand. 

gårde I området findes mange gårde i det åbne land, og der er både tale om 

udflyttede gårde og husmandssteder, men den dominerende type af 

gårdbebyggelse husmandssteder. I den nordøstlige del er andelen af 

udflyttede gårde større end husmandssteder. En stor del af 

husmandsstederne har i dag vokset sig til mellemstore landbrug. 

herregård Herregården Frijsenborg ligger centralt i landskabet tæt på den nordvestlige 

områdegrænse. Hovedbygningen er af betydelig størrelse og opført i løbet af 

slutningen af 1500-tallet og i løbet af 1600-tallet, men har siden været under 

ombygning. Selve gårdbesiddelsen kan tilbagedateres til samme periode. 

Herregården er dannet som følge af en opløsning af den tidligere landsby 

Jernit. 

husmandsbebyggelse Der ses adskillige husmandsbebyggelser i området, hvoraf kan nævnes 

Tinning Hede, Markusminde, Voldby Hede, Farre Hede og Hammel Mark 

hvoraf de fleste er blevet oprettet i slutningen af 1800-tallet. 

fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav De fleste af de 20 landsbyer i karakterområdet er stjerneudskiftede, mens 

enkelte landsbyer har et meget diffust udskiftningsmønster, som tendere 

kamudskiftning omkring landsbyerne Sjelle og Lading. Fælles for ejerlavene 

i karakterområdet er dog, at de fleste af de oprindelige udskiftningsmønstre i 

dag fremstår relativt utydeligt og primært understreges af tilbageværende 

markveje. 

De tydeligste stjerneudskiftninger findes omkring landsbyerne Voel, 

Haldum og skjoldelev. Omkring Voel og Skjoldelev afspejles mønsteret 

både i vejstruktur og hegnsstruktur, mens mønsteret omkring Haldum 

primært afspejles i vejstrukturen. 

hovedgårdsejerlav Ejerlavet omkring Frijsenborg har en ganske betydelig størrelse i forhold til 

andre herregårdsejerlav og omfatter en stor del af morænefladen øst for 

Hammel, samt en mindre del af ådalen til Granslev Å, som dog ligger i det 

tilstødende karakterområde. Ejerlavet indeholder i dag både store opdyrkede 

marker og der udover de større skovområder Gammel Dyrehave, 

Sønderskov og Vognkær Skov. Vest for Hovedbygningen ligger den store 

gård Jernit, som er Frijsenborgs avlsgård fra slutningen af 1800-tallet. 

Hovedbygningen er omgivet af et betydeligt parkanlæg og de to oprindelige 

tilkørselsveje er omkranset af lange alléstrækninger. Der ses endvidere 

vildtremiser på de åbne landbrugsflader i form af vandhuller omkranset af 

trævækst. 

181

husmandsudstykninger De mange husmandsudstykninger i karakterområdet er oprettet i 

slutningen af 1800-tallet, og ligger oftest i udkanten af 

landsbyejerlavene på fjernere og eventuelt ringere jorder. 

Husmandsstederne er både lokaliseret langs vejene og længere inde på 

markerne tilbagetrukket fra vejene, og koncentrationen er så stor, at de 

blander sig med udflyttede gårde. 

En særlig velbevaret husmandsudstykning er Tinning Hede, der ud over 

husmandsstederne har en gammel skolebygning og en kombineret 

købmandsforretning og forsamlingshus. 

Fortidsminder Der ses en stor koncentration af gravhøje i Norring Vesterskov Nord 

for Foldby, ligesom der ligger en del spredte gravhøje i 

forsvars- 


inddæmninger 

landbrugslandskabet i den vestlige tredjedel af karakterområdet. 

Resterne af en tidligere jernbanestrækning til Hammel, der har løbet 

vest om landsbyerne Røgen, Farre og Ansbæk findes stadig, især 

mellem Farre og Hammel. 

andet 


Og elementer 

motorveje/andre veje Der er et tæt vejnet i regionen, som udgøres af bl.a. seks længere 

overordnede vejstrækninger. Herudover ses mange mindre veje, som 

forbinder de mange landsbyer. 

jernbane 

højspændingsledninger Der løber en 150 KW højspændingsledning gennem den nordlige del af 

området tæt på landsbyerne Haldum, Vitten og Skjød. 

Herud over ses mindre højspændingsledninger, hvoraf to løber midt 

ned gennem området i en sydøstlige – nordvestlig retning, og en skærer 

den sydøstlige del vest om Sabro. 


vindmøller/mobilmaster Der ses fem større vindmølleområder i karakterområder. De ligger hhv. 

syd for Farre, mellem Voldy og Herskind, vest for Foldby og nord for 

Haldum. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Hadsten og Hinnerup som begge er på størrelse med Hammel grænser 

op til karakterområdet. Begge byer ligger i tilknytning til den 

tilstødende Lilleådal. 

råstofområder Der ligger tre råstofgraveområder i karakterområdet, to ved Voldby og 

et nordvest for Haldum. Graveområdet ved Haldum har størst 

udstrækning. Umiddelbart sydøst for Haldum ligger et nedlagt 

råstofgraveområde, der i dag henligger som marker og sø. 



andet 

182


Området har sin oprindelse omkring udskiftningstiden i slutningen af 1800-tallet, men generelt er de 

største ændringer i karakterområdet sket siden starten af 1900-tallet. Ændringerne er hovedsageligt 

knyttet til fjernelse af markveje og diger i det åbne land, samt til en udvidelse af mange af 

landsbyerne med nyere parcelhusbebyggelse. I den nordøstlige del af karakterområdet omkring 

Haldum og Vitten er ændringerne generelt mindre omfattende end i den centrale og vestlige del. 

Siden starten af 1900-tallet er der fjernet adskillige markskel i form af markveje og diger. Dette gør 

sig gældende for f.eks. markveje, der tidligere har forbundet de mange enkeltliggende 

husmandssteder, samt gårdene med deres marker. 

Der er ligeledes sket en mindre ændring i antallet af naturarealer, idet mange af de tidligere små og 

lavtliggende mosearealer i den vestlige og centrale del af området er drænet og opdyrket. Ligeledes 

er en del tidligere eng- og overdrevsarealer i mindre erosionsdale fjernet. I den vestlige del omkring 

Voel er der endvidere foregået en omfattende hegnsplantning, hvor mange kort levende hegn og 

mindre nåletræsplantager er blevet plantet siden starten af 1900-tallet. 

De større skovarealer har dog nogenlunde den samme udbredelse i dag, som for 100 år siden. 

Derimod er mange af landsbyerne vokset med parcelhusbebyggelse, og Hammel er pga. en tidligere 

jernbanestrækning vokset til en større by. 

183

Århus morænelandskab (41) 


Navn Århus Morænelandskab. 

En gren af Århus gennemskærer regionen ved Tilst, hvilket bevirker at 

den opdeles i to. Et hovedparti vest for Århus og et mindre afsnøret 

område mellem Tilst og Skejby. Beskrivelser der er specielt knyttet til 

det afsnørede område markeres med *. 

Nr. 41 

Bevoksning 

skov/plantage Der ses kun et enkelt mindre løvskovsareal i regionen nemlig Lillering 


sumpskov 

Skov øst for Framlev. 

Generelt meget få småplantninger i regionen. 

Langs den østlige side af Lyngbygård Å, der skærer området fra nord 

til syd, ses en smal bræmme med løvtræsplantninger, ligesom 

jernbanestrækningen, der løber øst for Lyngbygård Å, er indesluttet i et 

smalt løvtræsbånd. 

levende hegn/alléer/ Levende hegn er så godt som fraværende, mens der ses lidt flere diger, 


som dog oftest er meget fragmenterede. 

Dyrkningsform 

landbrug De frie arealer mellem byerne er intensivt opdyrket med store åbne 

markfelter. 


natur/halvkultur Området indeholder næsten ingen naturarealer bortset fra smalle enge 

omkring nogle mindre erosionsdale, samt omkring Lyngbygård Å. 


landsby/stationsby Bebyggelsen i regionen domineres af landsbyer, der er vokset til 

betydelige satellitbyer (Framlev/Harlev, Skovby og Galten) pga. deres 

beliggenhed omkring en vestfra kommende indfaldsvej til Århus. 

Byvæksten består primært af parcelhusbebyggelse og industriområder. 

Ud over satellitbyerne ses en række mindre landsbyer (True, Lyngby, 

Årslev, Labing, Hørslev, Hørslevbol, Lillering, Storring og 

Brendstrup*), der helt eller delvist har undgået byvækst. 

Lyngby, Framlev, Skovby, Årslev, Galten og Storring er 

kirkelandsbyer. 

I Lillering er den gamle forte delvist bevaret. 


Industriområde Industriområder ses i tilknytning til Framlev, Skovby og Galten og er 

typisk placeret tæt på hovedvejen. 

Gårde Gårdtætheden er generelt ikke særlig stor i regionen. 

Der ligger dog enkelte gårde i det åbne land, hvoraf en del er 

udflyttergårde af en anselig størrelse beliggende omkring landsbyerne, 

og en del ligger langs hovedvejen til Århus. Nogle af de gårde, der 

tidligere lå i det åbne land er i dag opslugt af byerne som det 

eksempelvis ses øst for Galten. 

Herregård Lyngbygård hovedgård med hovedbygning fra midten af 1700-tallet 

ligger på østsiden af Lyngbygård Å. Anlægget inkluderer Allé, park og 

184

Husmandsbebyggelse 

fritidshuse 

andet 



staldbygninger, samt Labing Mølle der ligger lidt sydvest for gården. 



hovedgårdsejerlav Hovedgården Lyngbygård ligger i tilknytning til Lyngby Å med et 

ejerlav, der strækker sig fra den vestlige side af ådalen indtil landsbyen 

Lyngby mod øst. Størstedelen af jorderne er store åbne markfelter uden 

levende hegn og bevoksning, men med en kort alléstrækning der fører 

op til gården. Den del af jorderne, der ligger i ådalen er beplantet med 

et smalt bælte af løvskov. Således er størstedelen af arealerne 

landbrugsarealer, der ligger på leret morænejord. 


fortidsminder Der ses en stor koncentration af fortidsminder (storstensgrave, 

forsvars- 


inddæmninger 

oldtidsagre og små grave) i Lillering Skov 

Spor af nedlagt jernbanestrækning mellem Skovby, Lillering og 

Skibby. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Nord-syd gående motorvejsstrækning mellem Lyngbygård Å og Århus. 

Motorvejsstrækning mellem Århus og Silkeborg er delvist færdig og 

gennemskærer området i øst-vest gående retning. 

Øst-vest gående hovedvej, der forbinder de større byer. 

jernbane En nord-syd gående jernbanestrækning krydser regionen tæt på Århus. 

højspændingsledninger En stor mængde højspændingsledninger krydser regionen tæt på Århus 

og én af dem fortsætter mod vest gennem hele regionen parallelt med 

hovedvejen. 


vindmøller/mobilmaster Vindmølle mellem Labing og Hørslev, samt syd for Galten. 

Telemaster syd for Framlev og øst for Galten. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionens østlige del grænser op til Århus, hvor det primært er 

industriområder, der ligger på grænsen. 




andet 

185


Mellem 1867 og 1930 er ændringerne i landskabet minimale, mens landskabet er forandret 

betydeligt efter 1930. 

Ændringerne er primært knyttet til den byvækst, der er sket omkring byerne Framlev, Harlev, 

Skovby og Galten. Byvæksten har betydet at en stor del af landbrugslandet er blevet konverteret til 

de bolig- og industriområder, som regionen tydeligt bærer præg af i dag. 

Helt konkret har det betydet, at en del diger og markveje er blevet helt eller delvist fjernet, mens 

mindre lavtliggende arealer (især små bække og kanaler) er blevet drænet og indlemmet i enten 

landbrugsproduktionen eller til byområder. Der har endvidere i 1930 været to lange allé strækninger 

langs hhv. den øst-vest gående hovedvej og en nord-sydgående hovedvej (gennem Labing, Framlev 

og Harlev). Alléerne er nu fjernet og den sidstnævnte vejstrækning er delvist omlagt. 

Mht. gårde og huse i det åbne land er en del gårde blevet indlemmet i byerne og har skiftet funktion, 

mens andre er blevet nedlagt. 

De steder hvor forandringerne har været mindst gennemgribende er i den nordøstlige del omkring 

landsbyerne Hørslev, Labing, Lyngby, vest for True samt i herregårdslandskabet langs Lyngbygård 

Å. Her er landskabet upåvirket af byvækst (bortset fra den mulige visuelle påvirkning fra fjernere 

liggende byområder), og de primære ændringer kan henføres til bortfjernelse af enkelte markveje 

samt tilkomsten af tekniske elementer i landskabet, såsom en nord-syd gående hovedvej, en nordsyd 

gående motorvej samt et tæt net af højspændingsledninger. Lokaliseringen og størrelsen af 

skovpartierne i regionen er overordnet set uforandret. Omkring disse landsbyer spores de gamle 

udskiftningsmønstre tillige relativt tydeligt. 

186

Århus Ådal 842) 


Navn Århus Ådal 

Nr. 42 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder en del fragmenterede småskove som primært er 

registreres i den vestlige del af dalbunden samt på dalsiderne ved 

Constantinsborg og ved Stavtrup. Skovene består af en blanding af løv og 


sumpskov 



nål. 

Den største koncentration af småplantninger med både løv og nål findes 

ligeledes i dalbunden i den vestlige del samt enkelte steder på dalsiderne. 

Der ses tillige en del krat og sumpskov bl.a. i den vestlige ende af 

Brabrand Sø samt ved Tåstrup Sø og Tåstrup Mose. 

Der er generelt meget få levende hegn og diger i regionen. På små arealer 

syd for Årslev og syd for Skibby er hegnstætheden dog større. 

En enkelte allé krydser ådalen og følger dalsiden mellem Brabrand og 

Constantinsborg og der ses vejtræer på vejstrækningen øst for Gammel 

Harlev. 

Dyrkningsform 

landbrug Nogle af de åbne arealer er intensivt dyrkede. Dog ses især i den vestlige 

del en del fragmenterede arealer med græsning (Mvj-aftaler). 

De laveste af de dyrkede arealer er drænede. 

blandet landbrug –natur Dalbunden er sammensat af en uregelmæssig mosaik af dyrkede marker, 

græssede enge, moser, krat og skov. De dyrkede arealer udgør dog en 

betydelig del af arealet især på de højereliggende partier af den bølgede 

dalbund vest for Skibby samt på dalsiderne. Øst for Skibby er der kun 

landbrug på dalsiderne. 

natur/halvkultur Enge, moser, skov. Øst for Skibby ved Årslev Engsø og Brabrand Sø ses 

disse naturtyper i en større sammenhæng. 


landsby/stationsby Bebyggelsen i regionen er karakteriseret ved en lang række landsbyer, 

der ligger på randen af ådalen på grænsen mellem eng og ager. Nogle af 

dem ligger inden for regionens grænser (Ormslev st. by, Skibby og 

Søballe), mens andre ligger i de tilgrænsende områder (Stavtrup 

stationsby, Årslev, Stjær, Storring og Veng). Da dalen er en tunneldal 

med bølget dalbund ses nogle af landsbyerne at ligge nede i selve dalen 

på højereliggende partier (Tåstrup og Gammel Harlev). 

Årslev, Ormslev, Gammel Harlev, Storring, Stjær og Veng er 

kirkelandsbyer. 

Ormslev og Stavtrup er små forhenværende satellit-stationsbyer 

(samlinger af huse), der er vokset op omkring stationerne, der lå uden for 

moderlandsbyerne. Begge byer er aldrig vokset helt sammen med 

moderlandsbyerne. 


187


gårde Gårdtætheden i regionen er lille uden for landsbyerne. Dog ses enkelte 

gårde omkring Søballe, Tåstrup samt på vejstrækningen mellem 

Gammel Harlev og Skibby. Mellem Brabrand Sø, Skibby og Ormslev 

ses en del små gårde og huse på randen af dalsiderne og morænen. 

herregård Hovedgården Constantinsborg ligger på den sydlige dalside mellem 

Stavtrup og Ormslev med en hovedbygning fra 1802, kampestens 

staldbygninger, park og allé. 

husmandsbebyggelse Årslev Mark (oprettet mellem 1867 og 1930) består af en række huse, 

der ligger på grænsen mellem dalside og bagvedliggende moræne. 

Husene har jorder ned mod dalen. 

fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Der ses ingen tydelige udskiftningsmønstre i ådalen, da landsbyerne blev 

udskiftet på de tilhørende morænejorder. 

hovedgårdsejerlav Constantinsborg ligger på kanten til ådalen og har således størstedelen af 

sine jorder på morænen (udenfor regionen) samt mindre arealer i ådalen. 

Jorderne består i dag primært af store centralt placerede markfelter med 

mindre skovpartier mod øst og vest. 

husmandsudstykninger Husmandsudstykning på Årslev Mark bestående af knap 10 huse med 

smalle jordlodder ned til ådalen. 

fortidsminder Bopladsområder ved Hyltebæk (Veng). 

Gammel Harlev og Skibby er begge landsbyer med velbevarede 

forsvars- 


inddæmninger 

bygninger (gårde), heriblandt en præstegård i Gl. Harlev. 

Ormslev stationsbygning er bevaringsværdige. 

Strækning af nedlagt jernbane skærer ådalen mellem Ormslev Stationsby 

og Harlev. 

Harlev Mølle og Tarskov mølle mellem Gl. Harlev og Tåstrup. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Motorvej skærer ådalen vest for Skibby. 

Få mindre veje skærer regionen i nord-syd gående retning. 

jernbane 

højspændingsledninger Højspændingsledning mellem Ormslev og Skibby. 



andet 

Diverse andre 

elementer 

188

tilgrænsende byområder Den østlige del af regionen fra Brabrand Sø er stærkt påvirket af 

nærheden til Århus i kraft af forstæderne Brabrand, Gellerup, Stavtrup 

og Viby. Et større industriområde og en mangesporet jernbanestrækning 

er nogle af de elementer, der ligger tæt ned til regionen. 

råstofområder Gamle råstofgrave ved Tåstrup og Søballe. 



andet Dambrug mellem Skibby og Gl. Harlev. 


De største ændringer i regionen er foregået efter 1930. Ændringerne knytter sig først og fremmest til 

dræning a opdyrkning af tidligere moser og enge, især i den østlige del, og heraf følger også en 

nedlægning af diger og levende hegn. Således er både naturarealerne og markfelterne blevet mindre 

fragmenterede, og arealfordelingen har ændret sig til fordel for de opdyrkede områder. 

Længere mod vest omkring Brabrand Sø og Årslev enge har forandringerne været mere 

gennemgribende. Brabrand Sø er siden 1930 blevet mere og mere påvirket af nærheden til Århus og 

fremtræder i dag som et naturområde, der nærmest er indesluttet i byen. Ligeledes ses en del 

tekniske elementer som højspændingsledninger, motorvej og dambrug i tilknytning til byen. 

Engarealerne umiddelbart vest for Brabrand Sø, Årslev enge, har gennemgået flere gennemgribende 

ændringer. Indtil landbrugets industrialisering har området henligget som eng og mose. Derefter 

blev det drænet og opdyrket for så at blive konverteret til sø for få år siden. 

Bebyggelsen i landsbyerne i ådalen er ret uændret den dag i dag. Der imod er landsbyerne der ligger 

på morænefladen i umiddelbar tilknytning til ådalen vokset. 

189

Knudå Sølandskab (43) 


Navn Knudå Sølandskab 

Nr. 

Bevoksning 

43 

skov/plantage Der ses store sammenhængende skovarealer i regionen, der følger 

langstrakte bælter på de kuperede dalsider langs især den sydlige del af 

dalen. Skovene er blandingsskove dog med en overvækst af nåleskov. 

Langs den nordlige dalside er skovpartierne mere fragmenterede. 

småplantning/krat/ Der ses en del småbevoksninger og krat i dalbunden mellem Ravnsø og 

sumpskov 

Knudsø, som ligger i små, uregelmæssige af fragmenterede partier. 

levende hegn/alléer/ Stort set ingen levende hegn og diger mv… 


Dyrkningsform 

landbrug Kun landbrug på mindre arealer på den nordlige dalside. 

blandet landbrug –natur Primært skovbevoksning. 

natur/halvkultur Større arealer med eng og mose i dalbunden, der ligesom krattet befinder 

sig i et uregelmæssigt mønster. Små hede- og overdrevsarealer på 

dalsiderne. 


landsby/stationsby Tre randlandsbyer, Tulstrup Javngyde på den nordlige dalside) og Veng 

(på den sydlige dalside). Veng og Tulstrup er kirkelandsbyer og kirken i 

Veng er en gammel Benediktinerklosterkirke. 



gårde De gårde, der ligger i regionen, ligger i forbindelse med landsbyerne. 

herregård Hovedgården Sophiendal med hovedbygning og staldbygninger fra 

omkring 1880 ligger i Veng. 


fritidshuse 

andet 




hovedgårdsejerlav Sophiendal har ikke sit eget ejerlav, men ligger under Veng by, Veng. 


fortidsminder Stor koncentration af fortidsminder (gravhøje og højryggede agre) i 

Hemstok Skov og Nygårde Skov. 

Hulvej i Nygårde Skov. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 

190


og elementer 

motorveje/andre veje Kun få mindre veje samt én overordnet vej ved Knudsø. 

jernbane 

højspændingsledninger Højspændingsledning mellem Ravnsø og Knudsø. 



andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Stationsbyen Ry Grænser op til regionen og påvirker denne visuelt, da 

grænser ligger i vandkanten ved Knudsø. 



fritidsområde Campingplads nordvest for Knudsø. 

andet 


Regionen har kun ændret sig en smule siden 1867 og størstedelen af ændringerne er sket efter 1930. 

Arealanvendelsesmæssigt er der næsten ingen ændringer og fordelingen af skov, eng, mose og 

landbrug er stort set uændret. 

Mht. til bebyggelsen er landsbyerne vokset en smule primært med beboelsesbygning. Desuden er 

der kommet skole (efter 1930) og mejeri (efter 1867) til Tulstrup. 

191

Gammel Ry Morlænelandskab (44) 


Navn Gammel Ry Morænelandskab 

Nr. 44 

Bevoksning 

skov/plantage Arealanvendelsen i regionen er i høj grad domineret af store 

sammenhængende skovområder (Rye Nørreskov og Rye Sønderskov), 

der er lokaliseret omkring erosionskløfterne langs plateauets sider. 

Kun en smal bræmme midt i regionen er holdt fri for skov. 

Skovene består af en matrix af nåleskov iblandet små partier med løv, 


sumpskov 

der ligger jævnt fordelt i matrixen. 

Længst mod vest, tæt på overgangen til det tilstødende 

morænelandskab går skovene gradvist over i større og mindre 

plantninger bestående af blandingsskov. Således bliver landskabet mere 

fragmenteret og består af lige dele plantninger og lige dele 

landbrugsland. 

levende hegn/alléer/ På landbrugsarealerne ses enkelte levende hegn med en nord-sydlig 


orientering og diger næsten fraværende. 

Dyrkningsform 

landbrug I den vestlige del samt i en smal bræmme midt i regionen ses åbent og 

opdyrket landbrugslandskab. 

blandet landbrug –natur Regionen består primært af skovarealer iblandet mindre 

landbrugsområder. 

natur/halvkultur I skovene ses både større og mindre områder med hedevegetation. 

Desuden ses mindre overdrevsarealer. 


landsby/stationsby Den eneste landsby der ligger i regionen er Kirkelandsbyen Gammel 

Ry, som ligger i en af de større erosionskløfter i den sydlige del af 

regionen. 

Landsbyen er således en randlandsby beliggende langs en vej, der løber 

i kløften og er siden 1930 vokset i vifteform både mod nord op på 

moræneplateauet og mod syd ned på terrassepartierne omkring Mossø. 


Industriområde Mindre industriområde i den sydlige del af Gammel Ry. 

gårde Der ligger en del udflyttede gårde jævnt fordelt i den opdyrkede del af 

regionen og gårdene er fortrinsvis lokaliseret ude på markfelterne. 

herregård Der ses ingen egentlige herregårde i regionen. Derimod ses den store 

skov/plantageejendom Rye Nørreskov, der er en sammenkøbt ejendom 

oprettet i slutningen af 1800-tallet med udgangspunkt i en gammel 

præstegård samt i en anden større gård. På Rye Nørreskovs jorder langs 

skovbrynene ligger en del mindre bygninger, der er tilknyttet 

skovdriften, og disse bygninger er søgt opført i lokal stil med 

bindingsværk. Gårdens hovedbygning fra starten af 1900-tallet ligger 

midt i skoven omkranset af en park. 

Mod sydvest ligger de to store plantageejendomme Højkol og Høvild, 

begge med store, imponerende hovedbygninger og tilhørende opkøbte 

192

gårde. Ejendommene er oprettet af store plantageejere i starten af 1900tallet. 

Ejendommenes jordtilliggender dækker næsten hele den 

nordvestlige side af Salten Langsø-dalen. 

husmandsbebyggelse Centralt i regionen i det åbne land ved Rye Glarbo ligger nogle mindre 


I Rye Nørreskov ses gamle skovhusmandsbrug oprettet i 1800-tallet. 

fritidshuse 

andet 






fortidsminder Gravhøje i Rye Sønderskov og oldtidsagre vest for Rye Nørre Skov. 

forsvars- 


inddæmninger 

Gammel Hulvej vest for Gammel Ry ved skt. Sørens Kilde. 

Rye Mølle er en særdeles velbevaret vindmølle med tilhørende 

produktionsbygninger, der ligger centralt i Gammel Rye tæt på kirken. 

Spor efter kalkovne i Rye Sønderskov og spor efter glasovne i Rye 

Nørreskov. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En hovedvej skærer området i øst-vestlig retning. Ellers kun små veje. I 

skovene ses gamle og velbevarede vejstrækninger. 

jernbane 




Andet 

Diverse andre 

elementer 





Andet Himmelbjerget ligger i Rye Nørreskov med tilhørende restauration og 

hotel. 


Ændringerne mellem 1867 og 1930 knytter sig primært til tilplantning af hedearealer. 

Mellem 1930 og i dag er arealet med skov er nogenlunde uændret i Rye Nørre Skov. Dog ses 

enkelte steder en konvertering fra Hede til nåleskov og endnu flere steder er nåleskov konverteret til 

løvskov. 

I Rye Sønderskov vest for Gammel Rye ses samme udvikling som i Rye Nørreskov. I begge de 

gamle skove er der tillige sløjfet et større antal skovveje siden 1930. 

193

Øst for Gammel Rye var der i 1930 store hedearealer og åbent land og her har ændringerne været 

mere gennemgribende idet der er plantet nåletræsplantager mellem hedearealerne, så disse nu er 

mere eller mindre indesluttede i plantagerne. 

Den største udvikling i bebyggelsen er sket i landsbyen Gammel Rye som siden 1930 er 

ekspanderet op på den bagvedliggende moræneflade og ned på de lavere liggende 

smeltevandsterrasser ned til Mossø og alléstrækningen der omkransede den nordfra kommende 

indfaldsvej til byen er blevet sløjfet. 

Bebyggelsen i det åbne land er nogenlunde uændret siden 1930, bortset fra tilkomsten af en mindre 

samling huse og en skole nord for Melbjerg Skov. 

194

Them Morænelandskab (45) 


Navn Them Morænelandskab 

Nr. 45 

Bevoksning 

skov/plantage Der ligger tre store og sammenhængende nåletræsplantager i den 

sydvestlige del af regionen. Længst mod nord mellem Sepstrup Sande og 

Vrads Sande ligger Skærbæk Plantage iblandet store hedearealer. 

Længere mod syd ligger Grane Plantage som går over i Kongsø Plantage. 

Skærbæk Plantage er den største og samtidig den mest varierede idet den 

både indeholder store områder med hedevegetation samtidig med at den 

gennemskæres af en mindre tunneldal, hvor man finder moseområdet 

Ansø sammen med flere mindre moser. 

Grane Plantage og Køngsø Plantage er homogene og her ses kun enkelte 

hedearealer samt et par mindre søer, der ligger en tunneldalsstrækning 

(ikke den samme som i Skærbæk Plantage) der løber gennem regionen. 

I den nordlige del af regionen ligger Brande Krat og Bødskov Krat, der 

begge egentlig er plantninger omkring en tredje lille og næsten tørlagt 

tunneldalsstrækning. Brande Krat og Bødskov er løvtræsplantninger, der 

efterhånden er blevet omgivet af så mange nåletræsplantninger, at de 

udgør et sammenhængende skovområder, der følger tunneldalen fra den 


sumpskov 



nordvestlige grænse og et stykke mod øst ind i regionen. 

Landskabet uden for de store skovområder er fyldt med 

nåletræsplantninger af meget varierende størrelse. Plantningsmønsteret er 

ligeledes varierende men generelt kan det siges, at de er mindst og 

samtidig mest fragmenterede i den østlige del af regionen omkring Them. 

Her er formerne ligeledes mere uregelmæssige og terrænbestemte og 

understreger herved et mere kompliceret og varieret terræn på 

morænefladen end længere vestpå. 

På mosearealet i Ansø samt i de nærliggende lidt mindre moser ses 

sumpskov og krat. 

De opdyrkede arealer mellem plantagerne og småplantningerne er opdelt 

af mange parallelle, tætliggende levende hegn. Hegnstætheden er dog 

relativt lille nord og øst for Them, mens den stiger, jo tættere man 

kommer på de store plantager. De fleste af hegnene har en nord-sydlig 

orientering. 

I den nordlige del af regionen ses kun få og fragmenterede 

digestrækninger. Ved Grane Plantage og Kongsø Plantage findes en del 

skovdiger, der er vedligeholdt i sammenhængende og mere komplette 

forløb. 

Omkring den nedlagte jernbane mellem Them og Bryrup ses en lettere 

fragmenteret alléstrækning langs den del af banen, der ligger i det åbne 

land tættest på Them. Desuden ses tre alléer langs de østfra kommende 

indfaldsveje til Salten. 

195

Dyrkningsform 

landbrug I den nordøstlige del af regionen er landbruget dominerende, lige som det er 

tilfældet øst for Grane Plantage og Kongsø Plantage omkring landsbyerne 

Vrads og Løve. Dog er landbrugslandskabet her opdelt af 

nåletræsplantninger og levende hegn. 

blandet landbrug – Arealanvendelsen er sammensat af plantager med søer, moser og 

natur 

hedearealer og landbrug med småplantninger og levende hegn. 

natur/halvkultur Naturarealerne er helt domineret af de store hedepartier, der ses i Skærbæk 

Plantage, samt af mindre hedepartier andre steder i regionen. 

I de tre tunneldale der skærer morænefladen ses en række mindre søer, samt 

nogle større morearealer i og omkring Ansø og omkring den nordligste 

tunneldal ses endvidere en del små overdrev. 


landsby/stationsby De fleste af landsbyerne (Them, Salten, Gjessø og Sepstrup) i regionen 

ligger i den nordlige og østlige del, mens kun Vrads og Løve ligger mod 

syd. Heraf er Vrads og Them Kirkelandsbyer. 

Them er som stationsby den største by i regionen. Den er vokset op 

omkring landsbyen Them og stationen, der blev anlagt nord for landsbyen. 

Byen er vokset mod syd med beboelseskvarterer. 

Salten og Gjessø er ligeledes vokset med beboelseskvarterer. Væksten har 

dog været mindre da byerne ikke er stationsby. Desuden har Gjessø aldrig 

været en egentlig landsby men blot enkeltliggende gårde der har ligget 

relativt tæt. 

Sepstrup, Vrads og Løve er alle små landsbyer, der mere eller mindre har 

bevaret deres størrelse med undtagelse af Vrads, en tidligere stationsby, der 

er vokset ganske lidt. 

Ud over de nævnte landsbyer ses der bebyggelser (Tømmerby, Fogstrup og 

Asklev), hvor gårdene ligger relativt tæt uden at de er samlet i en egentlig 

landsbykerne. 


Industriområde Nordøst for Them ligger et anseligt industriområde, der ligger separat og 

altså ikke har noget geografisk sammenhæng med de nærliggende byer. 

Indtil flere steder (øst for Asklev, ved Rodelund samt ved Løve) ses 

savværker, der understreger skovbrugets store betydning for regionen. 

gårde Andelen af gårde i det åbne land i forhold til i landsbyerne er stor, idet 

meget af bebyggelsen består af enkeltliggende gårde af forskellig størrelse, 

der er blevet anlagt i forbindelse med opdyrkning af de tidligere meget 

omfattende hedearealer. Dette mønster er især tydeligt i hele den nordlige 

del af regionen uden for plantageområderne, hvor hedearealerne har været 

dominerende i 1800-tallet. 

I plantagerne er bebyggelsen meget sparsom. 

herregård 

196

husmandsbebyggelse Der ses ikke nogen egentlige husmandskolonier, som man kender den 

fra de gode jorder i Østjylland. Der imod ses en del mindre gårde og 

huse, der er små hedelandbrug. Eksempler på dette ses bl.a. nord for 

Sepstrup og mellem Asklev og Them. 

fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Mark- og bebyggelsesmønstrene i landsbyejerlavene bærer præg af at 

ligge på dårlige sandede hedejorder, der er blevet opdyrket og derpå 

delvist tilplantet med nåletræsplantager, efter man har fundet ud af, at 

jorderne er for urentable til landbrugsproduktion. 

Der ses således hverken stjerne- eller kamudskiftninger, men der imod er 

ejerlavene karakteriseret ved at have et uregelmæssigt blokmønster, der 

indikerer en forholdsvis ny dyrkningshistorie, hvilket er typisk for 

hedebrug. 



fortidsminder Hærvejen går igennem regionen fra Kongsø Plantage i syd til Løgager i 

nord og langs med strækningen ses kulturmiljøer, der knytter sig til 

denne gamle hovedfærdselsåre. 

I skovpartiet ved Hjortsballe ligger jernaldergrave, bopladser, 

forsvars- 


inddæmninger 

agersystemer mv. 

Nedlagt jernbanestrækning mellem Them og Bryrup, hvor strækningen 

mellem Bryrup og Vrads bruges til veteranbane. 

Spor af tørvegravning i Tømmerby-Fogstrup Højmose, hvor man kan se 

afgravningsområderne som åbne vandflader. 

andet På grænsen til den nord for liggende region ligger Gjessø 

Forsamlingshus, som er Danmarks ældste forsamlingshus opført i 

marksten i 1847. 


og elementer 

motorveje/andre veje Der ses to gennemgående hovedvejsstrækninger gennem hhv. Them og 

Salten. Resten af vejene er mindre sogneveje. Især i den vestlige del i 

plantagerne er vejtætheden lille. 

jernbane 



vindmøller/mobilmaster Der ligger tre telemaster ved industriområdet nordøst for Them. 

andet 

197

Diverse andre 

elementer 


råstofområder Der ligger et stort råstofgraveområde midt i regionen sydøst for 

landsbyen Asklev. 



Andet 


I midten og slutningen af 1800-tallet var regionen domineret af hedearealer iblandet mindre 

landbrugsarealer centreret omkring landsbyerne. Hedearealerne havde størst udstrækning og 

sammenhæng mod vest. I den nordøstlige del bl.a. omkring Them og Tømmerby fandtes endvidere 

store mosearealer, der er blevet brugt til tørvegravning, mens der langs de små tunneldale, fandtes 

både løvtræsplantninger og hedearealer. 

Ændringerne i landskabet mellem 1867 og 1930 består delvist af konvertering af hede til landbrug 

og af hede til nåletræsplantager. Arealer der er konverteret til landbrug ses primært i den nordlige 

del af regionen, hvor den ellers sandede jordbund er iblandet små lerede partier og dermed mere 

rentabel. Syd for Sepstrup er Skærbæk Plantage, Snabegård Plantage, Grane plantage og Kongsø 

Plantage blevet anlagt på gamle hedearealer. 

Mellem 1930 og i dag er konvertering af hedearealer til plantager fortsat, samtidig med at man har 

opgivet at dyrke mange af de urentable landbrugsarealer, der ligeledes er blevet konverteret til 

plantager. Sporene af datidens store hedearealer ses stadig centralt i regionen omkring Vrads og 

Sepstrup i form af store hedepartier i Skærbæk Plantage. 

Mosearealerne omkring Them og Tømmerby først blevet brugt til tørvegravning og siden er de 

blevet drænet og indlemmet i landbrugslandet, så deres udstrækning i dag er betydeligt reduceret. 

Mht. bebyggelsen er der blevet oprettet en del gårde mellem 1867 og 1930, som er oprettet som 

hedelandbrug. Denne udvikling ses især i den nordvestlige del eksempelvis omkring Sepstrup. 

Mellem 1930 og i dag er bebyggelsesudviklingen centreret omkring landsbyerne, hvoraf Them har 

oplevet den kraftigste byvækst, pga. byens tidligere status som stationsby. Salten er ligeledes 

vokset, mens de resterende landsbyer mere eller mindre har bevaret den størrelse de havde i 1930. 

De overordnede vejstrukturer er bevaret, mens en del markveje er blevet nedlagt siden 1930. 

Mellem 1867 og 1930 er nogle af de mindre vejes strukturer blevet ændret og nye markveje er 

blevet oprettet i de områder, hvor man har konverteret gamle hedearealer til landbrug og plantager. 

Der er siden 1930 blevet plantet en del levende hegn, hvilket sammen med udvidelsen af 

plantagearealerne, har været medvirkende til at ændre landskabet markant. 

I grove træk har arealanvendelsen i regionen ændret sig fra at være domineret af hede til at være 

landbrug med hede, og siden fra landbrug med hede til at være plantager med landbrug. 

I forbindelse med disse forandringer, er der sket ændringer i de mønstre, som er betinget af 

enkeltelementer såsom bebyggelse, hegn og markveje. Der er altså tale om en region med stor 

dynamik. 

198

Gludsted Plantage (46) 


Navn Gludsted Plantage 

Nr. 46 

Bevoksning 

skov/plantage Størstedelen af den flade hedesletteregion er dækket af de store og 

sammenhængende nåletræsplantager Gludsted Plantage, Store Hjøllund 

Plantage og Bredlund Plantage. Plantagerne udgør tilsammen et stort 

skovområde, der er karakteriseret ved sine meget retlinede strukturer, der 

kommer til udtryk både i de lange lige skovbryn og i det meget 

regelmæssige net af skovveje, der opdeler plantagerne i parceller. 

småplantning/krat/ Sydvest for plantagerne ses et mindre, åbent areal med mindre og 

sumpskov 



rektangulære nåletræsplantninger ved Godrum og Lille Bredlund. 

På de åbne arealer ses en del tætliggende og relativt korte hegn med en 

nord-sydlig orientering, som deler landskabet op i små rektangulære 

partier. 

Dyrkningsform 

landbrug De åbne arealer sydvest for plantagerne og mellem småplantningerne er 

opdyrkede i aflange, regelmæssige markfelter. 

blandet landbrug –natur Blanding af landbrug, småplantninger og plantager. 

natur/halvkultur Både i plantagerne og på de mere åbne arealer ses enkelte rektangulære 

partier med hedevegetation og der er en gennemgående tendens til at 

arealerne er større på plantagerne end i det åbne land. 


landsby/stationsby Den eneste samlede bebyggelse der findes i regionen er Hjøllund, der er 

vokset op omkring en station, som blev placeret ved Hjøllund Kro. 

Bebyggelsen er først vokset frem efter 1930 og omfatter nu to små 

separate boligbebyggelser ved hhv. Hjøllund og Lille Hjøllund. 



gårde På de opdyrkede arealer ligger to samlinger af gårde hhv. lille Bredlund 

og Store Bredlund, som kan spores tilbage til midten af 1800-tallet. 

Gårdene ligger dog så spredt, at der egentlig er tale om 

enkeltgårdsbebyggelse. 

I området Godrum Sydvest for Hjøllund ligger endvidere en samling 

gårde i en lomme i plantagerne. 

Gårdene er blevet anlagt som enkeltgårdsbebyggelse i forbindelse med 

opdyrkning af de tidligere store hedearealer i regionen. 

herregård 


fritidshuse 

andet 

199






fortidsminder Der ses enkelte gravhøje omkring Store Bredlund. 

forsvars- 

Savværk nordøst for Hjøllund. 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Regionen krydses af en nord-syd gående hovedvej, der løber parallelt 

med jernbanen. Bortset fra de mindre sogneveje er vejstrukturerne i 

regionen præget af plantagerne og består af et meget regelmæssigt net 

af markveje, der med få undtagelser løber mere eller mindre vinkelret 

på hinanden inde i plantagerne. 

jernbane 



vindmøller/mobilmaster Vindmølle ved Lille Bredlund og ved Godrum. 

andet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Campingplads ved Hjøllund. 

andet 


Regionen har ændret sig væsentligt siden midten af 1800-tallet. De daværende store hedearealer var 

i midten af 1800-tallet så småt kommet under opdyrkning, hvilket ses af enkeltgårdene i Store 

Bredlund og Lille Bredlund, således at der i en del af regionen var igangsat en konvertering fra hede 

til landbrugsland. Mellem 1867 og 1930 er der sket store ændringer i arealanvendelsen idet man i 

stedet for at bruge heden til landbrugsformål har konverteret den til store sammenhængende 

nåletræsplantager. Udbredelsen af plantagerne er nogenlunde uændret fra 1930 til i dag, mens de 

åbne arealer omkring Store og Lille Bredlund samt Godrum er blevet yderligere opdyrket og de 

hedepartier der fandtes i 1930 er blevet konverteret til enten landbrugsland eller til mindre 

nåletræsplantninger. 

Bebyggelsen i Hjøllund og Lille Hjøllund er kommet til efter 1930 og vokset op omkring jernbanen, 

der er anlagt mellem 1867 og 1930. 

200

Bryrup Tunneldal (47) 


Navn Bryrup Tunneldal 

Nr. 47 

Bevoksning 

skov/plantage Dalsiderne og dalbunden langs hele tunneldalen er tilplantet med 

sammenhængende nåleskov/plantage og regionen er således næsten helt 

skovdækket. 


sumpskov 



På de små skovfrie arealer, der især ligger i den sydlige del af regionen 

ses korte, tætliggende levende hegn. 

Dyrkningsform 

landbrug Næsten ingen landbrug. 


natur/halvkultur Ud over de udbredte skov og plantagearealer ses en række naturtyper, der 

er knyttet til søerne i dalbunden. De arealmæssigt dominerende 

naturtyper er hedearealer og i mindre omfang overdrev og mose. 


landsby/stationsby Stationsbyen Bryrup ligger på den nordlige dalside ned til Bryrup Langsø 

og har bredt sig både ned i dalen og op på den bagvedliggende moræne. 

Byen er vokset mod øst omkring en lille randlandsby med 




gårde Den eneste større går i regionen er Kolpengård, der ligger syd for Kulsø 

på grænsen mellem den tilgrænsende åbne moræneflade og Snabelgård 

Plantage. 

herregård 

husmandsbebyggelse Der ses en samling små skovboliger på den sydlige dalside syd for 

Bryrup og øst for Kulsø ligger enkelte husmandssteder langs den vej, der 

løber fra Bryrup og op langs den nordlige dalside. 

fritidshuse 

andet 






husmandsudstykninger Husmandsstederne i regionen er udstykket i løbet af 1800-tallet og ligger 

i de fjerne dele af ejerlavene på de meget kuperede dalsider. På grund af 

det komplicerede terræn ligger de ikke i egentlige kolonier, men langs 

vejstrækningen der følger ådalen. 

fortidsminder 

201

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 


jernbane Mellem Bryrup og Snabe Igelsø ses en del af en gammel 

jernbanestrækning, der tidligere har forbundet Bryrup med Them. Nord 

for Sneglsø ligger banestrækningen som sti. 




andet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Der ses to campingpladser i regionen, én nord for Kvindsø og én nord 

for Kulsø, samt et hotel ligeledes ved Kulsø. 

andet 


Arealanvendelsen i tunneldalen har ændret sig siden 1930 fra at have været en blanding af nåleskov, 

større hedearealer samt mindre åbne arealer, til i dag overvejende at være nåleskov/plantage. Især i 

den sydlige del af regionen er der blevet plantet en del nåleskov. 

Bryrup er vokset en smule mellem 1867 og 1930 og herefter har byudviklingen været mere 

omfattende, således at byen har bredt sig både ned i dalen og op på den bagvedliggende 

moræneflade. 

202

Vinding Morænelandskab (48) 


Navn Vinding Morænelandskab 

Nr. 48 

Bevoksning 

skov/plantage 


sumpskov 



Der findes enkelte langstrakte småplantinger som følger terrænets form 

omkring de små erosionsdale, der løber ned til den nærliggende Bryrup 

Tunneldal. De fleste af disse er nåletræsplantninger. 

Der ses meget få levende hegn i regionen, de fleste med en nord-syd 

orientering. Digetætheden er ligeledes lille og de fleste af disse ligger i 

den vestlige del mellem Bryrup Tunneldal og Velling Skov (begge 

udenfor regionen). 

”Vejtræer” langs den gamle jernbanestrækning mellem Velling og 

Bryrup. 

Dyrkningsform 

Landbrug Landbruget i regionen er intensivt opdyrket med relativt store og aflange 

markfelter. 


natur/halvkultur De få naturarealer der ses i regionen findes i tilknytning til de snævre 

erosionsdale og inkluderer hede, overdrev og eng. Desuden ligger den 

mindre mose Sømose sydøst for Vinding. 


landsby/stationsby Der ligger to landsbyer i regionen, hvoraf den største er kirkelandsbyen 

Vinding, der ligger centralt, mens den mindre Velling ligger i den 

vestlige del. Begge landsbyer er vejrækkebyer. 



Gårde Der ligger en del udflyttede gårde i det åbne land. Gårdtætheden er størst 

i yderkanten af især Vinding ejerlav, idet jordtilliggenderne der er mindre 

og derfor levner plads til flere gårde og husmandssteder. 

Herregård 

husmandsbebyggelse Der ses små husmandssteder mellem de udflyttede gårde bl.a. vest og syd 

for Vinding på hhv. Vinding Mark og i Lykkesro. 

Fritidshuse 

Andet 




Landsbyejerlav Regionen indeholder udelukkende de to ejerlav Vinding By og Velling 

Mark. Vinding der ligger centralt i ejerlavet er stjerneudskiftet og 

udskiftningsmønstret indikeres i dag af markveje samt af enkelte 

digeforløb, der radierer ud fra landsbyen. 

Velling er en vejrækkeby, der på grund af den indeklemte beliggenhed 

mellem Velling Skov og tunneldalen syd for Bryrup, er kamudskiftet 

mod øst og mod vest. 

203


husmandsudstykninger Husmandsstederne i både Lykkesro og på Vinding Mark er 

repræsenterede på 1867-kortet og er derfor udstykket i forbindelse med 

landboreformerne i starten af 1800-tallet. 

Fortidsminder Der ligger en del gravhøje (nogle af dem overpløjede) i området nord 

for Vinding, heriblandt den markante samling Ottehøje. 

forsvars- 


inddæmninger 

Den tidligere jernbanestrækning der forbandt Vinding med Bryrup og 

Brædstrup, ligger i da som bevaringsværdig natursti. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En hovedvej skærer Vinding i øst-vestlig retning. 

Jernbane 

højspændingsledninger En højspændingsledning går ind til vinding fra syd. 


vindmøller/mobilmaster Fire vindmøller på Vinding Mark og en mellem Vinding og Velling. 

Andet 

Diverse andre 

Elementer 




Fritidsområde Campingplads i Velling. 

Andet 


Regionen har generelt ændret sig meget lidt mellem 1867 og 1930 og ændringerne mellem 1930 og 

i dag er ligeledes begrænsede. 

Efter 1930 knytter de største ændringer i det åbne land sig til opdyrkelse af Vinding Hede i den 

østlige del af regionen. Desuden er der især i den vestlige del blevet nedlagt en række diger og 

markveje. 

Den tidligere jernbanestrækning er blevet nedlagt og i stedet er der etableret en hovedvejsstrækning 

gennem Vinding. Mængden og lokaliseringen af bebyggelse i det åbne land og i landsbyerne er 

relativt intakt. 

204

Salten Ådal (49) 


Navn Salten Ådal 

Nr. 49 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen er ekstensivt udnyttet og næsten helt dækket ad skov, primært 


sumpskov 

nåleskov iblandet mindre partier med løvskov. 

Nord for Salten Å ses er regionen mere åben, dog med en masse små 

nåletræsplantninger, der ligger jævnt fordelt i landskabet på den nordlige 

dalside. En del af disse plantninger følger terrænet og har derfor 

uregelmæssige former mens andre er mere retlinede former. 

Der ses sumpskov og krat på nogle af mose og engarealerne i bunden af 

dalen. 

levende hegn/alléer/ Velling Skov er afgrænset af en lang sammenhængende digestrækning. 


Ellers ses næsten ingen hegn og diger. 

Dyrkningsform 

landbrug Der ses en lille smule landbrug på de fragmenterede markfelter på den 

nordlige dalside og en stor del af disse er ekstenisvt drevne arealer med 

MVJ-aftaler. 

blandet landbrug –natur Den nordlige dalside er en blanding af småplantninger, eng, mose, 

overdrev og landbrug (ekstensivt). 

natur/halvkultur Ud over skovarealerne ses en del natur og halvkulturarealer i regionen 

som primært er sø, mose, eng samt enkelte hede og overdrevsarealer. 


landsby/stationsby Den eneste samling af huse er Katrinedal som ligger centralt i regionen i 

dalbunden nord for Igelsø. 

Landsbyen er en samling huse, der er vokset op omkring Katrinedal 

Vandmølle og omkring møllen fandtes andre mindre produktioner af 

redskaber af forskellige typer. 



gårde Regionen er pga. beliggenheden i et sandet, skovdomineret og svært 

opdyrkeligt landskab ses kun meget få gårde. 

herregård 

husmandsbebyggelse Der ses en række små husmandssteder, som ligger spredt langs en mindre 

vej i dalbunden og langs den nord-syd gående vej der går gennem 

Katrinedal. 

fritidshuse 

andet 





husmandsudstykninger Husmandsstederne i regionen ligger spredt, da områdets naturmæssige 

kompleksitet har begrænset mulighederne for landbrugsdrift. 

205

fortidsminder Stor koncentration af gravhøje i Løndal Skov 

forsvars- 


inddæmninger 

Katrinedal vandmølle har været brugt som både kornmølle og 

savværksmølle og i dag er der dambrug knyttet til stedet. Både 

stemmeværk, møllehus, savværksbygninger og dambrugsbassiner er 

bevaret. 

Katrinedal teglværk med bevarede produktionsbygninger og ringovn er 

bevaret. 

Længere mod vest tæt på regionsgrænsen ligger Lystrupminde 

savmølle med bevarede produktionsbygninger og stemmeværk. 

andet Der ses en del dambrug langs Salten Å. 

Regionen har som helhed en stor kulturhistorisk værdi i kraft af 


og elementer 

motorveje/andre veje Regionen krydses af en enkelt hovedvej, som passerer forbi Katrinedal 

Mølle, ellers er der kun små biveje og markveje. 

jernbane 




andet 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Regionen har altid været en ekstensivt drevet region, og den har i dag bibeholdt det ekstensive 

præg. 

De primære forandringer knytter sig til perioden mellem 1930 og i dag og er knyttet til 

arealanvendelsen. En del af skovarealerne syd for regionen er blevet konverteret fra løv til nål, 

samtidig med at hedearealer ligeledes er blevet konverteret til nål. Nord for åen var der tidligere 

mere åbent med en blanding af landbrug, hede, overdrev og mose. I dag er denne del af regionen 

blevet plantet til med mindre nåletræsplantninger ligesom nogle af hedearealerne er konverteret til 

nål. Udnyttelsesmæssigt er der kommet en del dambrug til regionen og de tidligere produktioner 

(fremstilling af forskellige redskaber, savværk og teglværk), der var knyttet til Katrinedal Mølle og 

Lystrupminde Mølle er stoppet, hvilket betyder at produktionsbygningerne bruges til andre formål. 

Der er desuden kommet lidt flere huse til i Katrinedal. 

206

Mossø Sølandskab (50) 


Navn Mossø Sølandskab (Amtsgrænsen skærer regionen midt gennem Mossø, 

Gudenådalen og Salten Langsø og derfor er det kun den nordlige kyst, 

som ligger i Århus Amt, der bliver behandlet følgende). 

Nr. 50 

Bevoksning 

skov/plantage Langs hele den nordlige kyststrækning ligger adskillige større og mindre 

partier med nåletræsplantager med oftest retlinede skovbryn. Både 

plantager og småplantninger hænger sammen med store skovområder i de 


sumpskov 



tilstødende regioner. 

Enkelte steder især i den østlige del af regionen går plantagerne over i 

mindre og usammenhængende nåletræsplantninger, der dog ligger så tæt, 

at de som hele udgør en større sammenhængende plantage. 

På moræneknolden ved Boes ændrer plantningerne karakter til 

overvejende at være løvtræsbevoksning, der ligger langs kanten af 

moræneknolden. 

De utilplantede arealer mellem plantningerne er de fleste steder adskilt af 

korte og tætliggende levende hegn, med undtagelse af den del af den 

sandede moræneflade, der ligger øst for Boes og på Alken Enge øst for 

Mossø. Hegnene har en nord-sydlig orientering. 

Der ses næsten ingen diger i regionen bortset fra enkelte fragmenterede 

strækninger omkring Boes. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbrug ses primært på den sandede moræneflade omkring Boes, samt 

enkelte som små, fragmenterede markfelter på de åbne felter mellem 

plantager og småplantninger. De fragmenterede landbrugsarealer 

koncentrerer sig om den del af regionen, der ligger tæt på Gammel Ry i 

den tilstødende region. 

blandet landbrug –natur Regionen ses at bestå af primært tilplantede arealer og derudover ses en 

godt blandet mosaik af landbrug og naturarealer som både inkluderer 

både, moser, enge og heder. 

natur/halvkultur Der ses en lang række mose- og engarealer som ligger i tilknytning til de 

lave områder omkring søerne og den del af Gudenåen, der forbinder 

søerne. På de lidt højereliggende terrassepartier ligger enkelte 

hedearealer, hvoraf det største er Næsset som ligger vest for Salten 

Langsø. 


landsby/stationsby De eneste to landsbyer der ligger i regionen er Boes og Alken Boes ligger 

på en sandet moræneknold mellem Mossø, Guedensø og Vessø og 

landsbyen har en del velbevarede ældre bindingsværkshuse, der har været 

daglejerboliger. Alken er en lille samling huse, der efter 1930 er vokset 

op omkring en tidligere station, som var placeret lidt sydvest for 

landsbyen Alken. 

207

yområde/forstad 


gårde Der ligger en del udflyttede gårde omkring landsbyen Boes ligesom der 

mellem Gammel Ry og Gudenåen ses enkelte af disse. Ellers er 

gårdtætheden i regionen generelt lille. 

herregård 

husmandsbebyggelse Der ligger få enkeltliggende husmandssteder i Gammel Ry’s ejerlav 

mellem byen og Gudenåen. 

fritidshuse To mindre sommerhusområder ligger hhv. syd for Alken og syd for 

Gudenåen og Gammel Ry. 

andet Nord for Boes ligger Fiskerhuse, som er en lille samling huse, der 

formodentlig har ernæret sig ved en blanding af fiskeri og landbrug. 



landsbyejerlav Boes er stjerneudskiftede med gårde, der er udflyttet mod nord og mod 

øst. Udskiftningsmønsteret indikeres bl.a. af vejstrukturerne, af de 

levende hegn og af de resterende digestrækninger, der findes tættest på 

byen. 


husmandsudstykninger Der ses ingen egentlige husmandskolonier i regionen. Derimod ligger 

der enkelte husmandssteder rundt omkring i landskabet. 

fortidsminder Område med bopladser nordvest for Alken samt langs gudenåen mellem 

Gudensø og Mossø. 

Mellem Gudensø og Mossø ligger ruinerne af det gamle 

Cistercienserkloster Øm Kloster, samt gamle vandingskanaler som er 

gravet mens klosteret var i funktion. Klosteret var både religiøst centrum 

og handelscentrum samtidig med at det havde hospitals- og 

skolefunktion. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Kun mindre veje. 

jernbane 




andet 

208

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Campingplads mellem Gudensø og Vessø. 

andet 


De største ændringer omkring Mossø er sket mellem 1930 og i dag, hvorimod regionen i perioden 

fra midten af 1800-tallt og til 1930 har været forholdsvis uforandret. 

Det er primært arealanvendelsen, der har ændret sig i kraft af gradvis tilplantning af de tidligere 

åbne arealer på terrassepartierne. Således er terrasserne mellem erosionskløfterne i den nordligt 

tilgrænsende region og strækningen langs Gudenåen og Salten Langsø, der tidligere var åbne 

områder med sporadisk hedevegetation, blevet til et lukket plantagelandskab. Den samme udvikling 

er sket på arealerne omkring Øm Kloster ved Emborg syd for Gudensø. Vejstrukturen er dog 

bibeholdt i de tilplantede områder. 

Omkring Boes er graden af tilplantning mindre, da området er basis for landsbyen 

landbrugsproduktion. Her er tilplantningen foregået især vest for byen mens arealerne mod nord og 

øst er friholdt til fortsat landbrugsproduktion og samtidig er der blevet plantet en anselig mængde 

levende hegn vest for landsbyen. Løvtræsarealerne Boes Skov og Dambæk Skov er dog ældre 

skovpartier, der eksisterede tilbage i midten af 1800-tallet. 

Lavbundsarealerne med eng og mose har kun i mindre grad ændret udbredelse. Især syd for Alken 

er disse naturarealer blevet mindre. 

Bebyggelsesmæssigt er de største forandringer knyttet til oprettelsen af bebyggelse omkring Alken 

station samt oprettelse af de to sommerhusområder, begge dele efter 1930. 

209

Ry Dødislandskab (51) 


Navn Ry Dødislandskab 

Nr. 51 

Bevoksning 

skov/plantage Der registreres kun ét skovområde i selve regionen, blandingsskoven 

Overskov der ligger mellem Forlev, Hårby og Mesing. Den er dog 

omgivet af større skovarealer, der danner grænse og derfor har en 

visuel betydning for regionen. 

småplantning/krat/ Der ses enkelte mindre plantninger (både løv og nål) som ofte er 

sumpskov 

tilknyttet lave partier i landskabet såsom små erosionsdale og moser. 

levende hegn/alléer/ Der registreres meget få diger, levende hegn og vejtræer i regionen og 


ingen alléer. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med store åbne markfelter. 


natur/halvkultur Generelt meget få natur- og halvkulturarealer. 

Små vandhuller og moser på dødisfladen, dvs. især i den østlige del 

(dog ikke i mindre koncentration en normalt på dødisflader). Enkelte 

overdrevsarealer omkring sydgående erosionsdal ved Bjedstrup. 


landsby/stationsby 7 mindre landsbyer ligger jævnt fordelt på dødisfladen, hvoraf Mesing 

er kirkelandsby og Svejstrup har en kirke liggende uden for byen i det 

åbne land, mens Illerup er en randlandsby, beliggende ned til Illerup Å. 



gårde Der ligger en masse gårde jævnt fordelt i det åbne land og især i den 

østlige del er gårdtætheden stor. En del af de store og mellemstore 

gårde er udflyttergårde, mens en del af de mindre gårde er 


herregård 

husmandsbebyggelse Lille husmandsbebyggelse nord for Bjedstrup ved Østerlev Huse 

(oprettet i slutningen af 1800-tallet). 

Vest for Forlev ses en lille unavngiven husmandsbebyggelse ligeledes 

oprettet i slutningen af 1800-tallet. 

Nord for Mesing på Mesing Mark ligger en større husmandsbebyggelse 

oprettet i slutningen af 1800-tallet. 

fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Mesing har tydeligt stjerneudskiftningsmønster som i landskabet især 

er markeret af indfaldsvejene til byen. Mønsteret fremtræder tydeligst, 

når man kigger på det mønster matriklernes indbyrdes placering 

danner. 

Hårby, Forlev og Illerup har alle et mindre tydeligt, men dog 

210

erkendeligt stjerneudskiftningsmønster, og som for Mesing gælder det 

her, at mønstrene kun understreges af indfaldsvejene og af matriklernes 

indbyrdes placering. 


husmandsudstykninger Fælles for husmandsudstykningerne er, at de er forholdsvis små og 

uregelmæssige og ligger i udkanten af landsbyejerlavene på enten ret 

kuperet jord eller tæt på moseområder. 

De er alle oprettet i slutningen af 1800-tallet og kan derfor 

kategoriseres som statshusmandsbrug. 

fortidsminder Der ses større koncentrationer af fortidsminder (gravhøje) i den 

vestlige del af regionen. 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Fint net af mindre veje samt to gennemgående hovedveje. Regionen 

skæres af godt 1 km motorvejs i den sydøstlige del. 

jernbane 



vindmøller/mobilmaster Vindmøller nordvest for Forlev og Nord for Mesing. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Området grænser op til industriområdet i stationsbyen Ry. 



fritidsområde Campingplads syd for Veng i den nordøstlige del af regionen. 

andet 


Der er generelt ikke sket særlig store ændringer i området mellem 1867 og 1930. Mellem 1930 og i 

dag er der sket lidt flere ændringer uden at de dog har ændret landskabet nævneværdigt. 

Ændringerne kan henføres til nedlæggelse af markveje og diger, mens de små afløbsløse lavninger i 

højere grad er blevet drænet og indlemmet i landbrugsarealerne. 

I 1930 registreres der to langstrakte alléstrækninger langs de to nuværende hovedveje. Disse 

alléstrækninger spores i dag kun i kraft af enkeltstående vejtræer. 

Mht. bebyggelsen har kun Svejstrup oplevet en mindre grad af parcelhusbebyggelse og den vestlige 

del af regionen er påvirket af byvæksten omkring Ry, der ligger i det tilstødende område. 

211

Jeksen Morænelandskab (52) 


Navn Jeksen Morænelandskab 

Nr. 52 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder en del arealer med blandingskov (primært løv), 

hvoraf det største udgøres af Kolskov og Adslev Skov, der strækker sig 

langs den nordlige side af Jeksen dalen. Af mindre skovområder, ses 

Bakkeskov syd for Stjær og Synnøvelund/Rammel Ås. 

Nordøst for Stjær ligger Stenskov, der udelukkende er løvskov. 

småplantning/krat/ I nær tilknytning til skovarealerne ses mindre plantninger med løv og 

sumpskov 

nål. 

levende hegn/alléer/ Disse elementer er stort set fraværende i regionen. 


Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug omkring landsbyen Stjær. Gartneri øst for Stjær. 

blandet landbrug –natur Blanding af landbrug, skov og ådal. 

natur/halvkultur Mindre enge moser og overdrev i Jeksendalen, ellers næsten ingen 

naturarealer. 


landsby/stationsby Kirkelandsbyen Stjær ligger som tilbagetrukket randlandsby centralt i 

området, mens Jeksen ligger som randlandsby mellem morænen og 

Jeksendalen. Ingen af landsbyerne har været udsat for nævneværdig 

byvækst bortset fra enkelte mindre parcelhusområder. 



gårde Der ligger en del gårde spredt i det åbne land. En del ligger som 

herregård 


fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Landsbyen Stjær har kamudskiftningsmønster, hvilket understreges af, 

at den ligger som en tilbagetrukket randlandsby ned til den nord for 

liggende Århus Ådal. 



fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Der ses stadig en del gamle møllesteder langs Jeksen Bæk, bl.a 

Pindsmølle, Dørup Mølle samt den ret intakte Bodil Mølle, hvor hele 

møllegårdskomplekset stadig eksisterer. 

andet I Stjær ligger det store og meget markant udseende missionshus 

Bethesda, der blev opført i 1923. 

212


og elementer 

motorveje/andre veje Kun enkelte mindre veje. 

Jernbane 




Andet 

Diverse andre 

elementer 


råstofområder Større råstofgraveområde syd for Stjær. 



Andet 


Regionen har som helhed kun oplevet få ændringer siden 1867. 

Disse består primært i tilkomsten af parcelhuskvarterer omkring Stjær, samt af en gradvis tilkomst 

af flere gårde på morænefladen. 

Skovpartierne har kun ændret sig en smule og formodentlig har de partier, som ligger ned til dalene 

(både Jeksen Bæk og erosionsdalen der løber vest herfor) i højere grad haft karakter af 

overdrevsarealer. Enkelte levende hegn og diger siden 1930. 

213

Tranbjerg Dødislandskab (55, 54) 


Navn Tranbjerg Dødislandskab. (Regionen inkluderer store dele af Hørning 

morænelandskab, da der stort set ikke er forskel på hverken 

bebyggelsesmønster, arealanvendelse, jordbund eller terræn i de to 

regioner). 

Nr. 55, 54 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder meget få skovområder, og dem der findes er ca. 1 

km 2 store løvskovspartier. 

Heriblandt Østergård Skov sydvest for Malling (løvskov iblandet nål), 

Ravnholt skov vest for Mårslet (løvskov), Storskov vest for Stavtrup 


sumpskov 



(løvskov iblandet nål). 

Der ses enkelte mindre løvtræsplantninger jævnt fordelt i regionen, de 

forekommer dog ikke i et antal, så de kan siges at være dominerede. 

Nogle ligger i det åbne land og nogle er bynære beplantninger. 

Der ses meget få levende hegn og diger fra Mårslet og mod nord, mens 

der langs kysten samt i den sydlige del af regionen ses større 

koncentrationer af disse elementer. 

Allé/vejtræer langs indfaldsvej til Malling (fra Ask). 

Allé til gården Norslund ved Norsminde Fjord. 

Alléer ved indfaldsveje til Vilhelmsborg. 

Allé ved indfaldsvej til Constantinsborg. 

Alléer/vejtræer ved indfaldsvejene til Østergård (ved Tulstrup). 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med store markfelter især i den nordlige del. 

Gartnerier i den nordøstlige del af regionen i det bynære 

landbrugslandskab. 


natur/halvkultur Natur og halvkulturarealer forekommer i et arealmæssigt omfang, der 

ikke er dominerende i regionen. 

Småsøer og vandhuller er jævnt fordelt i den nordlige og sydlige del af 

regionen og i tilknytning hertil ses mindre mose- og engarealer. 

Centralt i regionen er disse elementer næsten fraværende. 


landsby/stationsby En del mindre landsbyer på dødisfladen, hvoraf Malling, Beder, Mårslet, 

Tranbjerg, Hørning, Viby, Stavtrup og Ormslev har vokset sig store pga. 

funktionen som stationsbyer. 

byområde/forstad De tidligere landsbyer Stavtrup, Holme og Terp er vokset sammen med 

Århus og danner sammenhængende forstadsområder i udkanten af byen. 

Industriområde Større industriområder findes nær Århus mellem Viby og Holme samt i 

Hasselager og i Hørning. 

214

gårde Der ligger en del spredte gårde i det åbne land. I den centrale del (i det 

egentlige dødislandskab) især på Ingerslev Hede og Ravnholt Hede er de 

fleste af gårdene jævnt fordelt, mens de koncentrerer sig om vejforløb i 

den nordlige og sydlige del af regionen, hvor morænen dominerer. Langt 

de fleste af gårdene er udflyttergårde. 

herregård Østergård fra (vest for Malling), hørte fra 1447 hørt til Øm Kloster, 

hovedbygning fra 1835. 

Hovedgårdene Constantinsborg og Vilhelmsborg ligger begge tæt på 

regionen og har derfor jorder inden for regionens grænser. 

husmandsbebyggelse Formodenlig husmandssteder i Neder Fløjstrup (oprettet mellem 1867 og 

1930), Malling Bjerge (oprettet inden 1867), Testrup Mark (oprettet inden 

1867) samt på Ravnholt Hede og Solbjerg Heder (oprettet inden 1867). 

fritidshuse Større sommerhusområder langs Ajstrup Strand. 

andet 



landsbyejerlav Svært at erkende udskiftningsmønstre omkring mange af byerne, da 

byvækst har sløret billedet. Dog ses en større stjerneudskiftning omkring 

Malling og mindre stjerneudskiftninger omkring Ormslev og Adslev. 

Ellers er det formodentlig blokudskiftninger der ses i tilknytning til en 

række af landsbyerne. 

hovedgårdsejerlav Jorderne til Østergård Hovedgård vest for Malling adskiller sig ikke 

særligt fra de omkringliggende jorder. Dog ses store markfelter, enkelte 

alléer/vejtræer samt det gamle skovparti Østergård Skov. 

En stor del af Vilhelmsborgs jorde ligger i regionen og har i høj grad 

hovedgårdspræg pga. størrelse, alléer og diger. 

Constantinsborgs jorder ligger i Regionen med store markfelter, alléer 

samt en gammel mindre hovedgårdsskov. 

husmandsudstykninger Samtlige husmandsudstykninger er oprettet relativt tidligt om kan derfor 

formodentlig kategoriseres som statshusmandsbrug. De ligger typisk på 

arealer i udkanten af ejerlavene, med navne der indikerer at jorderne har 

været urentable at dyrke. 

fortidsminder Landsbyerne Storenor og Ajstrup, har bevaret den gamle landsbystruktur. 

Gravhøje, højryggede agre, vejstenkister, skeldiger… i Store Skov/Lille 

Skov ved Stavtrup. 

Stavtrup Stationsbygning i nationalromantisk stil. 

Nedlagt jernbanestrækning mellem Århus, Stavtrup, og Ormslev. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 

215


og elementer 

motorveje/andre veje Motorvejsstrækning nord for Hørning, Hasselager og Kolt. 

Fem hovedvejsstrækninger skærer området alle med retning mod 

Århus. 

Vejtætheden er størst i den nordlige del af området. 

Ellers er området gennemskåret af et tæt net af mindre veje, der 

forbinder landsbyerne. 

jernbane Jernbanestrækning mod syd mellem Århus, Tranbjerg, Mårslet, Beder 

og Malling, samt mod vest fra Århus over Viby og Hasselager. 

højspændingsledninger Området gennemløbes af adskillige højspændingsledninger, bl.a. vest 

og syd om Hørning, mellem Kolt og Ormslev, mellem Tranbjerg, 

Hasselager og Hørning samt vest og syd for Mårslet. 



andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionen grænser op til Århus og indeholder nogle af byens sydvestlige 

forstadsområder. 

Især den nordøstlige del af regionen er præget af bynærheden, og de 

tidligere landsbyer langs indfaldsvejene til Århus er her vokset med 

parcelhuskvarterer og serviceerhverv. Dette resulterer i arme med tæt 

bebyggelse der radierer ud fra Århus. 



fritidsområde Sommerhusområde og campingplads ved Ajstrup Strand 

andet 


De udviklingsmæssige faktorer, der har påvirket området i størst omfang er byvækst og 

industrialisering af landbruget. 

Mht. byvækst er området tættest på Århus mest påvirket samt områderne omkring stationsbyerne 

Tranbjerg, Mårslet, Hasselager, Hørning, Malling og Beder. Siden 1930 har forstadsudviklingen 

ædt store landbrugsarealer og landsbyer er enten blevet nedlagt eller opslugt af nyere boligbyggeri 

og servicecentre (Viby, Holme og Skåde). Den kraftige Byudvikling har i mange tilfælde sløret 

gamle landsby- og dyrkningsstrukturer. 

I det åbne land er de største forandringer knyttet til industrialiseringen af landbruget, hvilket har 

resulteret i større markfelter vha. fjernelse af levende hegn og diger. Dette er især tydeligt i den 

nordlige del af området, men ses også længere mod syd. Mht. naturarealerne er tidligere våde 

arealer, som der især forekom mange af på dødisfladen, blevet tørlagt og inkluderet i 

landbrugslandskabet. 

Udbredelsen af områder med skov er stort set uændret og småplantninger er ofte knyttet til 

lavtliggende våde områder, hvor der tidligere var sumpskov eller moser. 

216

Holme Randmoræne (56) 


Navn Holme Randmoræne 

Nr. 56 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder flere større skove (Fløjstrup Skov og Storskov og 

Torskov), der i sammenhæng udgør et langstrakt kystnært skovparti. 

Skovene er primært løvskove, men i Storskov og Fløjstrup Skov ses 

mindre nåletræspartier. 

Separat fra de større skove ligger de to mindre løvskovpartier Hørret 

Skov samt skovene omkring godset Vilhelmsborg (Dyrehave og 

Skalbjerg). 

småplantning/krat/ Der ses meget få fritliggende småplantninger i regionen. 

sumpskov 



Der forekommer kun få levende hegn og diger, mens lange alléer ses 

ved indfaldsvejene til Hovedgården Moesgård. De mest intakte af 

digeforløbene omkranser skovpartierne på hovedgårdjorderne. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug i den vestlige halvdel af regionen. 

blandet landbrug –natur Regionen er delt i to, hvoraf den vestlige halvdel indeholder 

landbrugsdrift og den østlige, kystnære halvdel indeholder store og 

gamle skovområder. 

natur/halvkultur Langs Giber Å og langs kysten ved Moesgård Strand ses flere 

overdrevsarealer, mens der i tilknytning til lavninger og erosionsdale i 

randmorænen ses enkelte våde enge og mosearealer. Generelt er den 

arealmæssige andel af naturarealer i den opdyrkede del af regionen 

lille. 


landsby/stationsby Der ligger enkelte mindre og relativt intakte landsbyer (Fulden, Hørret 

og Langballe) i denne ellers bynære region. 



gårde Der ligger relativt få gårde i det åbne land, da en stor del af de åbne 

landbrugsarealer hører under hovedgårdsejerlav. De gårde der ses 

ligger typisk langs vejene, især langs vejen der følger de langstrakte 

randmoræneformer mellem Mårslet og Århus. 

herregård Moesgård (nord for Fulden) blev oprettet i omkring 1560 og ligger nu 

meget intakt med hovedgård, avlsbygninger, have, parkanlæg og 

linnealléer. Gården fungerer i dag som museum. 

Vilhelmsborg (vest for Fulden) med hovedbygning fra 1844, 

ladegårdsanlæg og alléer, der dog ligger i den tilstødende region. 

Gården fungerer i dag som stutteri. 


fritidshuse 

andet 


217


landsbyejerlav Landsbyerne Fulden, Hørret og Langballe (alle vejrækkebyer) har i stor 

udstrækning bevaret de gamle landsbystrukturer mht. vejforløb og 

bebyggelsesmønster, samtidig med at de har undgået byvækst. 

hovedgårdsejerlav Moesgårds ejerlav ligger udelukkende på randmorænen og er opdelt 

mellem løvskovsarealer på sandet jord mod øst og store åbne 

markfelter på mere lerholdig jord mod vest. På indfaldsvejene ses 

længere alléstrækninger, og i forbindelse med hovedgårdsbygningen 

ses et større have og parkanlæg, der går over i egentlig skov. 

Vilhelmsborg ligger længere inde i landet og her er fordelingen mellem 

skov og åbent land domineret af sidstnævnte. De eneste skovarealer der 

ligger i ejerlavet er knyttet til hovedgården og følger den erosionsdal, 

hvori Giber Å løber. Ellers er jorderne domineret af store åbne 

markfelter med alléer langs indfaldsvejene og meget få levende hegn. 


fortidsminder Stor koncentration af oldtidsminder i Hørret Skov, samt grave og 

forsvars- 


inddæmninger 

højryggede agre i hele det skovdækkede kystnære område. 

Fulden Mølle og Skovmølle ligger langs Giber Å. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvejen mellem Århus og Odder skærer midt gennem området. 

Ellers kun mindre veje, der også gennemskærer skovene. 

jernbane 

højspændingsledninger To højspændingsledninger skærer det øverste nordvestlige hjørne, der 

også er et af de mest bynære områder i regionen. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller nord for Hørret Skov. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Området grænser op til Århus-forstæderne Holme, Højbjerg og Skåde. 

Bebyggelsen i byområderne er fortrinsvis parcelhusbebyggelse og 

lange strækninger af byranden er ikke afskærmet af beplantning. 



fritidsområde Campingplads i Skåde Bakker. 

Ridebaner omkring Vilhelmsborg. 

andet 

218


Der er generelt sket meget få ændringer i regionen mellem 1867 og 1930. 

Udbredelsen af løvskovsarealerne er i dag så godt som uændrede i forhold til 1867, hvilket kan 

begrundes med at de er gamle herregårdsskove bortset fra Hørret Skov. 

Arealanvendelsen i det åbne land fremtræder relativt intakt, idet der stadig ses omtrent den samme 

fordeling mellem landbrugsarealer og naturarealer. Mht. bebyggelsesmønsteret er der siden 1930 

kommet mere bebyggelse til især langs forbindelsesvejene der forbinder de større byer med Århus. 

Selve landsbyerne er relativt intakte, mens der er blevet anlagt en større parcelhusbebyggelse nord 

for Hørret Skov. 

De tilgrænsende områder har dog været udsat for omfattende byvækst siden 1930, hvilket påvirker 

området visuelt. 

219

Malling Randmoræne (57) 


Navn Malling Randmoræne 

Nr. 57 

Bevoksning 

skov/plantage Der findes to egentlige løvskovsarealer (med en smule nål) i regionen. 

Østerskov som ligger i tilknytning til hovedgården Østergård, og 

Fredhave der ligger længere mod syd i tilknytning til erosionsdalen, hvori 

Asbæk løber. 

småplantning/krat/ Der ses enkelte mindre løvtræsplantninger og lidt færre 

sumpskov 



nåletræsplantninger jævnt fordelt i regionen. 

Der ses relativt få levende hegn og diger i regionen og mønsteret er 

uregelmæssigt undtagen omkring randlandsbyen Assedrup. 

Diger forekommer med samme udbredelse og i samme mønster som 

hegnene og der ses et stor sammenfald mellem disse elementer. 

Der ses ingen egentlige alléer, mens vejtræer forekommer enkelte steder 

bl.a. ved indfaldsvejen til gårdene Engdal (vest) og Norslund (øst) samt 

langs vejen der følger Assedrup Bæk. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med store markfelter. Gartneri ved Fredhave Skov. 

blandet landbrug –natur Større samlet areal med græssede enge syd for Østerskov. 

natur/halvkultur Meget få natur- og halvkulturarealer bortset fra enkelte mindre enge. 


landsby/stationsby Der ses ingen egentlige landsbyer i regionen. Derimod ligger der enkelte 

små samlinger af gårde f.eks. Tvenstrup, Svorbæk og Synnedrup. 



Gårde Der ligger en del både store og små gårde jævnt fordelt i det åbne land, 

undtagen i og omkring hovedgårdsejerlavet til Østergård. 

Herregård Østergård fra (vest for Malling), hørte fra 1447 hørt til Øm Kloster og har 

en hvidpudset hovedbygning fra 1835. 

husmandsbebyggelse Formodentlig husmandssteder i Malling Bjerge. 

fritidshuse 

Andet 




landsbyejerlav Randlandsbyen Assedrup, der ligger i den tilstødende smeltevandsdal, 

har en del af sit ejerlav i regionen. Dette strækker sig med en tydeligt 

kamudskiftning op på randmorænelandskabet. 

hovedgårdsejerlav Jorderne til Østergård Hovedgård vest for Malling adskiller sig ikke 

særligt fra de omkringliggende jorder. Dog ses store markfelter, enkelte 

alléer/vejtræer samt det gamle skovparti Østergård Skov. 

220

husmandsudstykninger Malling Bjerge (opført inden 1867). Enkelte af de oprindelige gårde er 

fjernet i dag og de resterende gårde er vokset betydeligt, så 

bebyggelsen har derfor ændret karakter. 

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvej mellem Malling og Odder skærer området. Ellers kun mindre 

veje. 

Jernbane Jernbanestrækning der bruges som privatbane løber gennem området 

mellem Malling og Odder. 

højspændingsledninger Området er gennemløbet af to højspændingsledninger, der begge løber 

i en nord-syd gående retning. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøllepark nordvest for Assedrup. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionen grænser op til Odder mod sydvest og Malling mod nordøst. 

Påvirkningen fra byområderne er formodentlig størst i forbindelse med 

Malling, da denne bygrænse kun har enkelte partier med afskærmende 

bevoksning. 




andet 


Området har ændret sig meget lidt mellem 1867 og 1930. Arealanvendelsesmæssigt er ændringerne 

mellem 1930 og i dag små og de største forskelle kan henledes til fjernelse af levende hegn og diger 

efter 1930, samt til at gårdene generelt er blevet større. Bebyggelsesmønsteret og vejstrukturerne er 

generelt uændrede. 

Der har endvidere tidligere (1930) været lange vejstrækninger med alléer omkring Starup, på 

hovedvejen mellem Malling og Odder samt på én af indfaldsvejene til Tvendstrup. 

221

Solbjerg Sølandskab (58) 


Navn Solbjerg Sølandskab 

Nr. 58 

Bevoksning 

skov/plantage Agerskov lige nord for Solbjerg Sø er den eneste regulære skov 


sumpskov 

(løvskov) i regionen. 

Især omkring den nordlige del af Solbjerg Sø ses smalle bræmmer med 

løvtræsplantninger langs søbredden, samt langs Pilbrodalen der løber 

syd for Søen. 

Syd for Solbjerg by ses en strækning med sumpskov og krat i 

Pilbrodalen. 

Der ses næsten ingen levende hegn og diger i regionen. 



Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med store åbne markfelter. 

blandet landbrug –natur Blanding af landbrugsarealer og naturarealer i den del af Pilbrodalen, 

der ligger sydøst for Solbjerg. 

natur/halvkultur Overdrevsarealer i Pilbrodalen syd for Solbjerg Sø, samt enge og 

mosearealer i den del af Pilbrodalen der ligger øst for Solbjerg by. 


landsby/stationsby Regionen er bymæssigt set domineret af byerne Stilling (stationsby) og 

Solbjerg, der ligger i hver sin ende af sølandskabet. Begge byer er 

landsbyer som er vokset til mindre provinsbyer med 

parcelhusbebyggelse og industri omkring hhv. jernbane- og 

hovedvejsstrækning. 

Kirkelandsbyerne Vitved (fortelandsby med bevaret gårdstruktur, bl.a. 

sammenbyggede gårde) og Blegind ligger symmetrisk på hver sin side 

af Solbjerg Sø. Det er begge større landsbyer, som har et meget tydeligt 

stjerneudskiftningsmønster og er beliggende på lerholdig morænejord. 

Begge landsbyer er vokset er smule. 


industriområde Der ligger en arm med industribebyggelse nord for Stilling, samt et 

mindre område i Solbjerg. 

gårde Gårdene i regionen er middelstore til store og lokaliseret i det åbne land 

omkring Blegind og Vitved med en placering, der er karakteristisk for 

udflyttede gårde. 

herregård 

husmandsbebyggelse Syd for Pilbrodalen på Vitved Hede ses en husmandskoloni som er 

udstykket fra Vitved (oprettet mellem 1867 og 1930). 

fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Både Vitved og Blegind er stjerneudskiftede og mønsteret fremtræder 

tydeligt i kraft af markstrukturer og markvejsforløb. Omkring Vitved er 

222

det kun få gårde, der er udflyttede, mens antallet er betydeligt større 

omkring Blegind. 


husmandsudstykninger Vitved Hede er en statshusmandskoloni, der er blevet oprettet på jorder 

langt væk fra landsbyen. 

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Tidligere tørvegravning sydvest for Blegind samt Pilbrodalen syd for 

Solbjerg. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Primært mindre veje og markveje omkring søen. Dog 

hovedvejsstrækning i den sydlige del af området ved Solbjerg, og 

motorvejsstrækning umiddelbart nord for området ved Stilling. 

jernbane Jernbane på den nordlige områdegrænse. 

højspændingsledninger En højspændingsledning skærer området mellem Stilling og Vitved 

samt nordvest for Blegind. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller øst for Blegind. 

andet 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Selve de opdyrkede moræneflader har kun ændret sig ganske lidt siden 1867, da de hele tiden har 

været intensivt opdyrkede og. Bebyggelsesmønsteret i landsbyerne Vitved og Blegind samt gårdene 

i det åbne land har været stort set uændrede siden 1930. Dog ses en reduktion af levende hegn, diger 

og markveje på landbrugsfladen omkring Blegind. 

De største ændringer i arealanvendelsen siden 1867 er knyttet til dræning af enge og mosearealer i 

Pilbrodalen, sydvest for Blegind samt i det lille vandløb, der adskiller regionen fra Tranbjerg 

Dødislandskab. 

Mht. bebyggelsen er de største ændringer knyttet til byerne Solbjerg og Stilling. Byerne er vokset 

op omkring hhv. hovedvej (Solbjerg) og jernbane (Stilling) fra at have været små landsbyer til nu at 

være mindre provinsbyer, der har påvirket det omkringliggende landsbymiljø. F.eks. er den meget 

flot stjerneudskiftede landsby Gram blevet fuldstændig opslugt af Stilling. 

223

Virring Morænelandskab (59, (62)) 


Navn Virring Morænelandskab (der er medtaget den del af Hovedgård 

Dødislandskab (nr. 62), der ligger indenfor amtsgrænsen). 

Nr. 59, 62 

Bevoksning 

skov/plantage Der ses indtil flere skovpartier som er koncentreret i den sydlige del af 

regionen. Der er tale om flere separate partier med ældre 

blandingsskov, som alle er skarpt afgrænsede ud til det 


sumpskov 



omkringliggende landbrugsland. 

Der ses generelt kun få småplantninger i regionen og disse er ofte 

løvtræsplantninger beliggende ved de små erosionsdale og primært i 

den sydlige del af regionen (syd for Hvilsted og Onsted). Mod nord er 

plantningerne meget små og ligger i tilknytning til små lavninger i 

terrænet. 

Der findes meget få levende hegn og diger i regionen og de der 

registreres forekommer ofte i korte, fragmenterede forløb. Ofte er der 

sammenfald mellem dige- og hegnsstrækninger. 

Alléstrækninger er ligeledes få, mens løber over lange vejstrækninger. 

Således ses lange alléer mellem Oldrup krat og Fillerup Landsby samt 

mellem Hundslund og Tammebjerg Skov. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug på overvejende leret jord med store åbne markfelter 

og enkelte gartnerier. 

blandet landbrug –natur I den sydlige del af regionen er landbrugsarealerne afbrudt af en del 

separate skovpartier. Dog er landbruget stadig dominerende. 

natur/halvkultur Arealmæssigt fylder natur- og halvkulturtyper kun lidt i regionen og de 

udgøres først og fremmest af mindre sø- og moseområder, der især ses i 

tilknytning til dødisområdet i den nordlige del. Mod syd ses mindre 

enge, moser og overdrevsarealer i forbindelse med erosionsdalene. 


landsby/stationsby Området er spækket med landsbyer (omkring 20), der fordeler sig 

jævnt i regionen, dog med størst tæthed i den nordlige del på 

dødisfladen. Heraf er det kun Virring og Hundslund, der har været 

udsat for byvækst i form af parcelhusbebyggelse af betydning. Relativt 

få af landsbyerne er kirkelandsbyer. 


Industriområde Der ses et mindre industriområder i Virring og Gjesing og der udover 

grænser regionen op til industriområdet i Skanderborg. 

gårde Der ses en stor mængde gårde i det åbne land, og ligesom det gælder 

for landsbyerne er koncentrationen størst i den nordlige del, hvor de 

dels ligger som udflyttergårde og dels som husmandssteder. De fleste 

af gårdene er af mellemstørrelse, og der ses tillige en del store gårde, 

der dog ikke har hovedgårdsstatus. 

herregård Rathlousdal (hovedbygningen blev revet ned i 1950) med have, allé og 

herregårdslandskab. 

224

Hovedgården Rantzausgave ligger syd for Onsted og blev oprettet som 

hovedgård i 1695. Gården har en hovedbygning fra 1873 (som er 

genopbygget efter en brand) samt et mindre haveanlæg, mens 

staldbygningerne er af nyere dato. 

husmandsbebyggelse Husrækken nord for Oldrup. 

Huse langs to nordlige indfaldsveje til Torrild (opført efter 1930). 

Husmandsbebyggelserne Kanne og Lille Kanne udstykket fra 

Rantzausgaves jorder (oprettet efter 1930). 

Husmandsbebyggelse langs indfaldsvej til Hvilsted vest for byen 

(oprettet efter 1930). 

Husmandsbebyggelser langs de to nordfra kommende indfaldsveje til 

Onsted (oprettet inden 1867). 

På Virring Hede vest for Virring ses en husmandsbebyggelse, der 

radierer i vifteform ud fra en vestlig indfaldsvej til Virring (oprettet 

mellem 1867 og1930). 

fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Størstedelen af landsbyerne er stjerneudskiftede og har bevaret et 

tydeligt udskiftningsmønster, heriblandt samtlige landsbyer i den 

nordlige del af regionen, hvoraf kun Fruering og Fastrup har et sløret 

mønster. I den sydlige del er Torrild Stjerneudskiftet mens Balle, 

Fensholt, Tulstrup, Hundslund og Ondrup har et mere sløret mønster 

(sandsynligvis blokudskiftning). 

hovedgårdsejerlav Rathlousdals ejerlav har et karakteristisk hovedgårdejerlav, der ligger i 

udkanten af regionen tæt på Odder med fredet haveanlæg og allé. 

Jorderne ligger på meget kuperet leret til sandet moræne og er primært 

dækket af et skovparti med blandingsskov og delvist af store åbne 

marker med relativt intakte diger. 

En stor del af Åkærs jordtilliggender (Hovedgården Åkær ligger i den 

tilstødende smeltevandsdal og har en del af sine jorder her) ligger i 

regionen og udgøres primært af store åbne markfelter på leret til sandet 

moræne samt af et par mindre løvskovsplantninger. Digeforløbet er 

tillige relativt intakt på Åkærs ejerlav. 

Hovedgården Rantzausgave ligger centralt i regionen på en bølget og 

lerholdig moræneflade og inkluderer større åbne markfelter suppleret 

med mindre løvskovsarealer nord og syd for gården. Der udover er der 

udstykket husmandsbebyggelser vest og syd for gården. Der er kun få 

strækninger af det oprindelige digeforløb tilbage og ejerlavet har været 

uden alléer og levende hegn de sidste 150 år eller mere. 

husmandsudstykninger Udstykningerne ved Rantzausgave, Torrild og Hvilsted kan 

formodentlig identificeres som jordrentebrug pga. 

oprettelsestidspunktet, det meget regulære mønster og de relativt store 

markfelter. 

Udstykningen på Virring Hede har et særpræget mønster, der radierer 

ud fra et vejkryds, så der dannes en form som en halv, mindre 

stjerneudskiftning. Formodentlig er det statshusmandsbrug. 

225

Udstykningerne nord for Oldrup kan identificeres som 

statshusmandsbrug pga. deres beliggenhed i udkanten af landsbyens 

udskiftningsmønster, samt gårdenes meget lille jordtilliggende. 

fortidsminder Spor fra jernindvindingsaktivitet vest for Stilling. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Regionen er gennemskåret af et net af veje, der er tættest i den nordlige 

del af regionen. Af større veje kan nævnes hovedvejene der forbinder 

Odder og Skanderborg som går over Torrild, samt en sydgående 

hovedvej fra Århus, der går gennem Virring. 

jernbane 

højspændingsledninger Der løber en højspændingsledning over Torrild og Balle. 


vindmøller/mobilmaster Vest for Torrild og Hundslund samt syd for Stilling og Virring ses 

vindmølleparker. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Regionen grænser op til Skanderborg, Stilling, Solbjerg og Odder og 

bypåvirkningen er således størst i den nordlige del af regionen. 



fritidsområde Golfbane ved Storskov vest for Ondrup. 

andet 


Regionen har i mange hundrede år været en landbrugsregion med mange spredte landsbyer og efter 

udskiftningen tillige mange gårde i det åbne land. 

Arealanvendelsen er meget intakt i forhold til fordelingen af landbrugsjord og skov siden 1867. 

Andelen af naturarealer er gået lidt tilbage, idet nogle af de lavtliggende våde områder er drænet og 

inkluderet i det opdyrkede landskab. Mht. enkeltelementer i landskabet er der sket en relativt 

omfattende fjernelse af diger, markveje og levende hegn siden 1930. 

I 1930 sås tillige flere alléstrækninger, bl.a. en lang vejstrækning mellem Solbjerg, Svinsager og 

Assendrup. 

Mht. bebyggelsesmønsteret er der oprettet en mængde ny gårde langs vejene mellem landsbyerne 

siden 1930. Dog er landsbyernes udskiftningsmønstre ofte stadig erkendelige. 

Den nordlige del af regionen mellem Skanderborg og Stilling er meget forandret pga. stor grad af 

byudvikling, der fuldstændig har ændret landskabet mellem de to byer. 

226

Skanderborg Sølandskab (60, 53) 


Navn Skanderborg Sølandskab (sammenlægning af Skanderborg Sølandskab 

og Skanderborg Morænelandskab). 

Nr. 60, 53 

Bevoksning 

skov/plantage Der ses større sammenhængende skovområder omkring Skanderborg Sø 

syd for byen. Heriblandt Dyrehaven (primært Løv), Lodbjerg Plantage og 

Horndrup Plantage (begge primært nål). 

Nord for Illerup Å ligger et stort og langstrakt løvskovsareal Sønderskov 

og Borgmesterskov. 

I den sydlige del af regionen ved Gammel Gjesing ses de to mindre 


sumpskov 



skovpartier med blandingsskov Hede Skov og Fredskov. 

Ud over skovområderne ses et meget stort antal af småplantninger, der er 

jævnt fordelt i regionen. Fælles for de fleste af plantningerne er deres 

uregelmæssige form, der ofte følger enten lavninger eller højderygge i 

landskabet. 

I moseområdet omkring Sortesø syd for Skanderborg samt i en del af de 

mindre mosearealer ses sumpskov og krat. 

Hegnstætheden varierer i regionen fra større flader nordvest og syd for 

Skanderborg med kun få hegn, mens der i et mindre område mellem 

Skanderborg og Illerup Ådal, samt langs Tåning Å mellem Horndrup og 

Vrold ses en del tætliggende, korte hegn. 

Antallet af diger er moderat og vest for Skanderborg er digeforløbene 

korte og fragmenterede, mens de fremtræder mere sammenhængende syd 

for Skanderborg Sø og nord for Skanderborg. 

Der er ingen egentlige alléer, men vejtræer findes spredt rundt om i 

regionen. 

Dyrkningsform 

landbrug Imellem den mange småplantinger, skove og engarealer ses partier med 

intensivt landbrug. Landbruget er koncentreret på højtliggende terrasse- 

og morænepartier nordvest og vest for Skanderborg og i mindre grad på 

både terrasse og lavbundsarealer syd for Skanderborg. 

Der ses en del ekstensive arealer med Mvj-aftaler i og omkring de 

lavtliggende enge og moser i hele regionen. 

blandet landbrug –natur Arealanvendelsen i regionen er en blanding af landbrug, skov, mose og 

eng og overdrev. 

natur/halvkultur På de lave arealer omkring Skanderborg Sø samt i Illerup Ådal ses en del 

sammenhængende eng- og mosearealer med krat og på terrasserne ses 

spredte overdrevspartier. 


landsby/stationsby Der ligger kun ganske få landsbyer i regionen, heriblandt Tåning, 

Horndrup, Gammel Gjesing og Skårup mens Vrold næsten er vokset 

sammen med Skanderborg. Heraf er kun Tåning en kirkelandsby. 

227

yområde/forstad Skanderborg på den nordlige side af Skanderborg Sø og dominerer den 

nordøstlige del af regionen. Byen er vokset op omkring Skanderborg Slot 

og har været Købstad siden midten af 1500-tallet og i 1868 blev der 

anlagt en station, som har tilført byen yderligere vækst. Dette har gjort 

byen til en af de større byer i amtet. 

Industriområde Flere mindre industriområder ligger spredt nord for Skanderborg, mens 

der i det nordøstligste hjørne ligger et større sammenhængende 

industriområde mellem byen og jernbanen. 

gårde Både nord og syd for Skanderborg ses kun få gårde i det åbne land, mens 

der vest for Vrold ses lidt flere gårde, der er udflyttede fra landsbyen. 

herregård Hovedgårdene Nissumgård og Herschendsgave er to gårde, der blev 

oprettet som hovedgårde i 1767. Herschendsgaves hovedbygning er fra 

1868, mens Nissumgårds hovedbygning er fra 1850. 


fritidshuse 

andet 



Landsbyejerlav Regionens beliggenhed i et meget komplekst terræn gør det vanskeligt at 

identificere udskiftningsmønstrene, da arealanvendelsen og dermed 

jordfordelingen ved udflytning af gårdene har været meget påvirket af 

naturforholdende. 

Hovedgårdsejerlav Kun navnet på ejerlavet omkring Nissumgård indikerer at der tale om en 

hovedgård, mens Herschendsgave ligger i Gjesing By’s ejerlav. Dette 

understreger deres sene oprettelse som hovedgårde. Gårdenes størrelse 

afspejles i arealanvendelsen idet de omkringliggende markfelter er større 

end på de omkringliggende jorder og indeholder kun få småplantninger. 

Husmandsudstykninger 

Fortidsminder Bopladser i moseområderne omkring Ringkloster Å samt spor fra 

klostertiden på Kalvø. 

Bopladser og gravområder i Illerup Ådal og Tåning Ådal 

Syd for Skanderborg Sø tæt på udmundingen af Ringkloster Å lå det 

gamle benediktiner nonnekloster fra starten af 1200-tallet. Nu ligger der 

en gård som delvist er opbygget af materialer fra klosteret, på det sted 

hvor klosteret i sin tid lå. 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Regionen er gennemskåret af en motorvejsstrækning, der løber nord om 

Skanderborg og vest om Vrold samt af en hovedvej med øst-vestlig 

orientering, der ligeledes skærer Vrold og Skanderborg. 

228

Jernbane To jernbanestrækninger løber ud fra Skanderborg. Den ene i en 

nordvestlig retning og den anden forløb som følger motorvejen. 

Højspændingsledninger En højspændingsledning skærer den sydlige del af området mellem 

Nissumgård og Gammel Gjesing. 


vindmøller/mobilmaster To telemaster i Skanderborg og en enkelt vindmølle nordvest for byen. 

Andet 

Diverse andre 

elementer 




Fritidsområde Campingplads syd for Vrold 

Andet Lystbådehavn i Skanderborg Sø ved Næsset. 


De primære ændringer er sket mellem 1930 og i dag og er koncentreret omkring den nordlige 

bynære del omkring Skanderborg. 

Byen har udviklet sig fra at være en større landsby med købstadsrettigheder i midten af 1800-tallet, 

der ligger mellem Henning Sø og Skanderborg Sø, til i 1930 at være vokset i nordlig retning mod 

stationen og jernbanen, der er anlagt nord for landsbyen. Mellem 1930 og i dag har byudviklingen 

ændret landskabet kraftigt idet meget store landbrugsarealer nord og øst for den oprindelige bykerne 

er blevet inddraget til hhv. boligformål og industri. Desuden er infrastrukturen blevet udbygget og 

motorvej, jernbane og hovedvej præger i høj grad grænseområderne mellem by og åbent land. 

Mht. arealanvendelsen i det åbne land er den mere eller mindre uændret bortset fra, at der er 

kommet flere småplantninger og mose- og engarealerne er blevet mindre siden 1930. Landsbyerne 

har kun ændret sig i ubetydelig grad, bortset fra Vrold, der næsten er vokset sammen med 

Skanderborg. 

229

Tebstrup Bakkelandskab (61) 


Navn Tebstrup Bakkelandskab 

Nr. 61 

Bevoksning 

skov/plantage I den nordøstlige del af regionen ses blandingsskoven ejer Skov, der 

hænger sammen med et større skovområde uden for regionen. 

Omkring to erosionsdale lige øst for Ejer Skov ligger en del 

sammenvoksede plantninger langs dalsiderne, som set i en helhed udgør 


sumpskov 



langstrakte sammenhængende skovområder. 

Der ses en del småplantninger i regionen, hvoraf mange ligger langs små 

erosionsdale og lavninger. Størrelsen af plantningerne varierer fra helt 

små samlinger af træer til større plantageformede plantninger. 

De fleste af plantningerne er løv og ligger jævnt fordelt i regionen og har 

en uregelmæssig form, der følger terrænet. 

Der ses kun få levende hegn. Tætheden af diger er en smule større bl.a. 

pga. de mange diger langs skovbrynene, hvor imod mængden af diger i 

det åbne land er mindre. Især i ejerlavene omkring Ejer og Brørup ses en 

del bevarede diger. 

I den vestlige del (vest for motorvejen) ses en del kortere alléstrækninger 

samt længere strækninger med vejtræer. 

Dyrkningsform 

landbrug I det åbne land imellem skovene og småplantingerne er landbruget 

intensivt med store åbne markfelter. 

blandet landbrug –natur Den intensivt opdyrkede landbrugsflade brydes af skov, småplantninger, 

eng og mose, men det er dog stadig landbruget der dominerer. 

natur/halvkultur Der ses et mindre antal naturarealer i regionen (flest mod øst i den del der 

har dødisrelief), hvoraf de fleste er små til mellemstore arealer med eng 

og mose eller småsøer, som typisk ligger i lavninger mellem 

bakkedragene. 


landsby/stationsby Bybebyggelsen i regionen består af et antal mindre og større landsbyer, 

der ligger jævnt fordelt i regionen hvoraf kun Hylke og Ris er 

kirkelandsbyer. Kirken i Ris ligger ½ km udenfor landsbyen. 

De større landsbyer Hylke, Tebstrup og Ris har oplevet byvækst i mindre 

omfang og er vokset siden 1930 med mindre parcelhuskvarterer. 



230

gårde Der ses en stor mængde gårde og husmandssteder i det åbne land med 

størst tæthed i den østlige del i landskabet med dødisrelief (mellem 

motorvejen og jernbanen). Her er gårdene jævnt fordelt og er oftest 

udflyttet til markerne lidt tilbagetrukket fra hovedveje og sogneveje. 

Vest for motorvejen er antallet af gårde lidt mindre mens gårdene er lidt 

større. 

herregård Hovedgården Tammestrup, med hovedbygning fra 1852, ligger midt i 

regionen i et skovfyldt område lige vest for motorvejen. 

husmandsbebyggelse Lille Tåning er en lille samling huse fra midten af 1800-tallet, der ligger 

syd for landsbyen Tåning i et kuperet område mellem to erosionsdale. 

Sydvest for Hylke Skov samt øst og syd for Tebstrup ligger en samling 

husmandssteder langs en sognevej ligeledes fra midten af 1800-tallet. 

Alle bebyggelserne er navnløse. 

Landsbyen Båstrup nord for Hylke har en smuk beliggenhed og rummer 

gamle gårde og huse langs et slynget vejforløb samtidig med at der ses 

meget gamle digeforløb på landsbyens jorde. 

fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Mark- og bebyggelsesmønstrene i ejerlavene indikerer blokudskiftede 

landsbyer bortset fra Ustrup, der er stjerneudskiftet. 

hovedgårdsejerlav Hele Tammestrups ejerlav ligger i regionen omkring en erosionedal. 

Jorderne er delvist beplantede med nåle- og løvskov omkring dalen og 

indeholder ellers store åbne markfelter, gamle dige- og vejforløb og allé 

samt Snebstrup Præstegård med bindingsværksstuehus fra 1747. 

husmandsudstykninger Husmandsudstykningerne i regionen er typisk fra midten eller slutningen 

af 1800-tallet med husene beliggende i klynger på markfelterne i 

udkanten af ejerlavene og bortset fra Lille Tåning er de unavngivne. 

fortidsminder Der ses kun enkelte fortidsminder i regionen bl.a. i Balleskov og Ejer 

Skov. Desuden bopladser omkring Tammestrup. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Der går en længere motorvejsstrækning gennem området gennem 

Tammestrups jorder og vest om Tebstrup. 

jernbane Den østlige del af regionen er gennemskåret af en jernbanestrækning, der 

løber gennem Hylke. 

højspændingsledninger En enkelt højspændingsledning krydser området nordvest om Ejer. 


231

vindmøller/mobilmaster Omkring Ejer er der tre områder med vindmøller, samt et i Lille Tåning 

og et nord for Brørup. 

andet 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Overordnet set står regionen som en relativt intakt landbrugsregion med nogenlunde uændret 

arealfordeling mellem skov, mindre naturarealer og opdyrket landskab. Regionen bærer desuden 

kun præg af enkelte tekniske anlæg og meget lille grad af byudvikling. 

Inden 1930 kan ændringerne i landskabet indsnævres til udflytning af gårde og oprettelse af 

husmandssteder. 

De fleste ændringer har imidlertid fundet sted mellem 1930 og i dag og består i det åbne primært af 

bortfjernelse af diger og levende hegn og markveje samt af alléstrækninger syd og nord for 

Tebstrup. Denne udvikling er især markant i området mellem Brørup, Hylke, Tebstrup og 

motorvejen. 

De fleste af landsbyerne har bevaret deres størrelse, bortset fra Ris, Tebstrup og Hylke, der er 

vokset til større landsbyer med mindre parcelhuskvarterer. 

Motorvej og vindmøller er de eneste større tekniske anlæg, der er kommet til i landskabet efter 

1930, og som menes at kunne påvirke landskabet i højere grad. 

232

Rævså Å Smeltevandsdal (63) 


Navn Åkær Å Smeltevandsdal 

Nr. 63 

Bevoksning 

skov/plantage Ja Større ældre skovparti (Dyrehave og Vejlskov) vest for 

Odder i tilknytning til Rathlousdal (primært løv med lidt 

nål). 

Løvskov på fragmenterede strækninger på de østvendte 


sumpskov 



Dyrkningsform 

Landbrug 

(ekstensivt/intensivt) 

skrænter syd for Odder. 

Ja Mindre spredte løvskovsparceller nord for Odder samt på 

de vestvendte skrænter syd for Odder. 

Sumpskov og krat i den sydlige del af dalen samt ved 

Ondrup og Ørting Mose. 

(Ja) Lange og regelmæssige levende hegn i Kysing Fjord. 

Ellers meget få hegn og diger i regionen. 

Alléer ved hovedgårdene Åkær og Rodstenseje. 

Vejtræer langs den mindre vej som følger dalen lige nord 

for Ørting. 

Ekstensivt Landbrug primært på skræntsiderne, samt lige syd for 

Odder. 

Græssede engarealer (MVJ) i den nordlige og sydlige del 

af området. 

blandet landbrug –natur Ja Blanding af mose, eng og krat i bunden af dalen og 

landbrug på skrænterne, hvor der ikke er skov. 

natur/halvkultur Ja Græssede engarealer, moser, krat og sumpskov i bunden 

og skov på nogle af skræntstrækningerne. 


landsby/stationsby Ja Den eneste landsby i ådalen er Assedrup ved Norsminde 

Fjord. 

byområde/forstad Ja Odder er en større stationsby, der er vokset fra at være 

randlandsby. 

Industriområde Ja Koncentreret i den nordlige del af Odder. 

gårde Ja Enkelte større gårde ligger på skrænterne, men for det 

meste uden for regionens grænser. 

Ved Ørting Mose ligger en række små huse langs den 

sydlige del af ådalen på grænsen mellem bund og skrænt. 

herregård Ja Hovedgården Åkær ligger i selve dalen. 

husmandsbebyggelse Nej 

Fritidshuse Ja Sommerhuse ved udmundingen af Norsminde Fjord 

andet 

233


Arealbetragtninger (mønstre inden for de enkelte 



ejerlavstyper) 

hovedgårdsejerlav Åkær Hovedgård har en stor del af sit jordtilligende i den sydlige 

del af dalen fra udmundingen i Horsens Fjord til den gamle 

jernbanestrækning vil Bilsbækgård. 

husmandsudstykninger Nej 

fortidsminder Bopladser, fund og grave ved Norsminde Fjord. 

forsvars- 


inddæmninger 

Ja Kysing Fjord ved Norsminde er drænet og en dæmning med 

pumpestation skiller den fra selve Norsminde Fjord. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje (Ja) To hovedveje krydser dalen syd for Odder. Mindre veje følger 

lange strækninger af dalbunden. 

jernbane Ja Fra Assedrup til Odder 

højspændingsledninger Ja Krydses af to øst-vest gående ledninger nord for hhv. Åkær 

Hovedgård og nord for Odder. 


vindmøller/mobilmaster Nej 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Nej 

råstofområder Nej 

flyveplads/militærområde Nej 

fritidsområde Ja Lystbådehavn, kro og sommerhuse ved Norsminde Fjord. 

andet 


Regionen er en typisk ådalsregion med en zonering i arealanvendelse med ekstensive arealer i 

bunden og med en blanding af mere intensivt opdyrkede arealer og skov. 

De største forandringer området har oplevet siden 1930 er foregået fra Odder og nordpå. Odder er 

vokset fra at have været en mindre landsby i 1867 over en middelstor stationsby i 1930 til i dag at 

være en stor stationsby med anden industri. Dalstrækningen nord for byen var inden 1930 

domineret af engarealer i bunden af dalen og landbrug længere oppe ad dalsiderne. 

Syd for Odder har arealanvendelsen været ret stabil og intensiveringen har kun været sporadisk, 

bortset fra et areal i tilknytning til Rodstenseje, der efter 1930 er konverteret fra eng til ager. 

Randlev Mose, Ørting Mose og Ondrup Mose er blevet delvist intensiveret. 

Der ses en smule tilgroning i Ondrup Mose samt i den sydligste del af dalen ved udmundingen til 

Horsens Fjord. 

234

Odder Morænelandskab (64) 


Navn Odder Morænelandskab 

Nr. 

Bevoksning 

64 

skov/plantage Ravnskov (1 km 2 ), Sønderskov og Vandmose Skov (begge knap ½ 

km 2 ) sydvest for Hov er alle meget små skovpartier, der ligger 

separeret af landbrugsjord. Alle primært løvskov. 

småplantning/krat/ Små løvskovsparceller mellem Saksild og Odder 

sumpskov 



Dyrkningsform 

landbrug 

(intensivt/ekstensivt) 

Meget få levende hegn primært i tilknytning til bebyggelse og 

gartnerier, samt enkelte, der følger gamle markstrukturer. 

Korte og fragmenterede digestrækninger lang ejerlavsgrænser og 

markskel er bevaret (særligt grænsen omkring Gerdorfflund ejerlav). 

Kun få alléer. Bl.a. til hovedgården Rodstenseje. 

Intensivt landbrug, store markfelter og meget få naturarealer. 

Gartnerier syd for Ørting, nord for Bovlstrup og nordøst for Gylling. 


natur/halvkultur Meget få naturarealer: Moseareal ved Alstrup, ellers kun få og små 

eng- mose- og søarealer. 

Strandenge langs kysten syd for Hov. 

Enkelte mindre løvskovsparceller mellem Odder og Saksild. Større 

skovpartier ved Hov primært bestående af løvskov. 


landsby/stationsby Mange (14) små landsbyer, hvoraf de 8 er kirkelandsbyer (kirker fra 

romansk tid af kampesten eller granit) ligger jævnt fordelt i området. 

Hov (ny by anlagt omkring færgehavnen fra 1881) og Saksild er større 

landsbyer med parcelhuskvarterer. 

De fleste af landsbyerne er vejrækkebebyggelser mens Ørting er 

tidligere stationsby. 



gårde Gårde både i landsbyerne og i det åbne land. Mange enkeltliggende 

gårde ligger jævnt fordelt i landskabet udenfor landsbyerne. Ofte ligger 

de som udflyttede gårde i udskiftningsmønstre rundt om landsbyerne 

og ellers langs de mindre veje. 

herregård Hovedgården Rodstenseje syd for Odder opført i 1681. 

Hovedgården Gerdorfflund vest for Hov opført i 1850. 

Den Mindre Hovedgård Dybvad (tidligere under Åkær) opført i 1750. 

husmandsbebyggelse Nørskov og Vesterskov – 1867 (Neder Randlev). 

Højby efter 1930 (Gerdorffslund) – jordrentebrug. 

Halling Mark – 1867 (syd for Halling). 

Præstemarken – 1930 (vest for Gylling) – jordrentebrug. 

Bovlstrup Mark – 1867 (øst for Bovlstrup). 

fritidshuse Stor sammenhængende sommerhusbebyggelse på en 5 km lang 

235

andet 



kyststrækning mellem Norsminde Fjord og Dyngby Hoved, samt ved 

Kysing Næs ved fjordens udmunding. 

Mindre sommerhusområde ved Lerdrup Bugt (sydvest) 


landsbyejerlav Stjerneudskiftning i Saksild, Fensten, Nølev og Rude. 

De fleste af landsbyerne er vejrække bebyggelser, hvoraf nogle har 

kamudskiftningsmønster f.eks. Bjergager og Ørting. 

hovedgårdsejerlav Rodstenseje, Gerdorfflund, Dybvad (lille ejerlav). 

husmandsudstykninger Se under husmandsbebyggelse. 

fortidsminder Storstensgrav, gravhøje og højryggede agre i Ravnskov og Fredskov. 

forsvars- 


inddæmninger 

Norsminde ladeplads tidligere udskibningssted. 

Velbevaret stationsbygning i Ørting. 

Møller i Gylling. 

Jernbane (oprettet i 1884 og nedlagt i 1967) mellem Hov, Bovlstrup og 

Odder, samt fra Ørting mod Hundslund vest for Åkær Å. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Området skæres af tre hovedveje, der alle udgår fra Odder. 

Tæt net af mindre veje. 

Jernbane 

Højspændingsledninger 1. stk. der følger Ørting, Gosmer, Saksild og Rude. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller ved Fensten, Ørting, Gerdorfflund, Spøttrup, Søby syd. 

Kornsiloer i tilknytning til mange af gårdene. 

Andet Færgehavn i Hov 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Odder 



fritidsområde 4 campingpladser langs kysten. 

Feriehjem i Hov. 

Højskoler ved Hov og Saksild. 

Lystbådehavn i Norsminde og Hov. 

andet 


Området er oprindeligt (1867) et landbrugsområde med en mængde små landsbyer (ofte 

kirkelandsbyer) og spredte gårde og et tæt net af småveje, der har forbundet gårdene. 

Området har i store træk bevaret landbrugspræget og fremstår i dag (DTK25) som et intensivt 

opdyrket landbrugslandskab med spredte landsbyer og gårde, få levende hegn og næsten ingen 

skovbevoksning eller naturarealer. 

236

De største ændringer i området er sket siden 1930, dvs. i forbindelse industrialiseringen af 

landbruget. 

Konkret er en del lavtliggende eng- og mosearealer forsvundet langs de mindre bække og vandløb 

og en del gamle veje der bl.a. har fungeret som markskel samt en del levende hegn og diger er 

forsvundet (bl.a. langs ejerlavsgrænserne) således at det oprindelige landbrugsmønster er blevet 

udvisket. Langs kysten er der vokset et stort og sammenhængende sommerhusområde op og byen 

Hov er vokset op omkring færgelejet der forbinder Samsø med fastlandet. Mange af gårdene er 

samtidig blevet større. 

De fleste af landsbyerne har bevaret deres størrelse, dog er Saksild, Ørting og Gylling vokset med 


237

Gylling Næs (65) 


Navn Gylling Næs 

Nr. 

Bevoksning 

65 

skov/plantage Rydskov, Storskov og Kalsehoved består primært af løv og lidt nål. 

småplantning/krat/ En del små og regelmæssigt spredte løvskovsparceller ses midt på 

sumpskov 



Dyrkningsform 

landbrug 

(intensivt/ekstensivt) 

Gylling Næs ved gårdene. 

Få levende (oftest korte) hegn og vejrække træer. 

Diger på samme strækninger som de levende hegn. 

Allé på den centrale vej ned til landingspladsen. 

Store markfelter og få hegn 


natur/halvkultur Smalle strandengsarealer 3 steder. 

Enkelte små vandhuller. 





gårde En del gårde koncentreret centralt. To større gårde, hovedgården 

Gyllingnæs og Kalsemade, ligger i den sydlige del af området. 

herregård Hovedgården Gyllingnæs fra 1801. Egnens yngste hovedgård. 

husmandsbebyggelse Udflyttergårde fra Gylling By og Lerdrup (Blokudskiftning) 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Gylling By og Lerdrup By, Gylling 

hovedgårdsejerlav Ejerlavet omkring hovedgården Gyllingnæs indeholder 

hovedgårdsskove og store opdyrkede markfelter. Det er afgrænset mod 

nord af et næsten ubrudt ejerlavsdig, og der ses enkelte vildtremiser på 

hovedgårdens jorder. 


fortidsminder 

forsvars- 

Skanse på sydspidsen af Gyllingnæs 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Kun mindre veje der forbinder gårdene. 

jernbane 


238


vindmøller/mobilmaster Vindmølle ved Kalsemade Gård. 

andet 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Området er et stort set intakt og opdyrket landbrugsområde, der kun har undergået små 

arealanvendelsesændringer siden 1867. 

Fra 1867 til i dag er der sket meget få ændringer i området. Der er kommet lidt flere og større gårde 

til siden 1867, og et større engareal ved Kalsemade er blevet drænet of opdyrket siden 1930. Det 

sydlige skovareal er stort set uændret og de mindre skovparceller i tilknytning til gårdene er 

ligeledes intakte. 

De strandengsarealer der er registreret på 1867-kortet er tilnærmelsesvis sammenfaldende med 

strandengsarealerne i dag. 

På videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet ses et større sammenhængende 

skovområde, hvor der fra 1867 kun har været mindre skovparceller. 

239

Sondrup Randmoræne (66,67) 


Navn Sondrup Randmoræne (der er medtaget den del af Brigsted 

Moræneflade(nr. 67), der ligger indenfor amtsgrænsen) 

Nr. 

Bevoksning 

66, 67 

skov/plantage Sammenhængende skov og plantagepartier, der følger de tre bakkedrag. 

Plantage på det flade areal ved kysten. 

småplantning/krat/ Skovpartierne går i en overgangszone over i fragmenterede 

sumpskov 



småplantninger mellem skov og landbrug. 

Stort set fraværende bortset fra omkring gårde. 

Diger omkranser de ældre skovområder og indikerer bl.a. 

ejerlavsgrænser. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbrug på de åbne arealer mellem skovpartierne under halvdelen af 

det samlede areal). Syd for Sondrup ligger et gartneri. 

blandet landbrug –natur Blanding af skov og landbrug 

natur/halvkultur En del spredte overdrevsarealer samt Sondrup Mose. 


landsby/stationsby Tre små landsbyer 



gårde De fleste af gårdene er lokaliseret i landsbyerne, mens enkelte ligger i 

de åbne områder mellem skovpartierne. 

herregård 


Fritidshuse 

andet 




landsbyejerlav Landsbyerne består af små samlinger af huse, og der er ingen tydelige 

udskiftningsmønstre eller bebyggelsesmønstre. 

hovedgårdsejerlav Skovene Hestehave og Spåkær hører til Åkær Hovedgårdsejerlav. 


fortidsminder Koncentration af storstensgrave, gravhøje og oldtidsagre i Sondrup 

forsvars- 


inddæmninger 

Plantage. 

Pumpestation ved Sondrup Strand til afvanding af Sondrup Mose. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Net af mindre veje forgrener sig ud fra Sondrup. 

jernbane 

240




andet 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Den største ændring i regionen er knyttet til bevoksningen. Både i 1867 og i 1930 har 

skovbevoksningen i de kuperede randmorænebakker været sparsom, og de har formodentlig i langt 

højere grad haft karakter af overdrev. 

De ældre skove Hestehave, Spåkær og Skablund Skov er stort set uforandrede i udstrækning og 

træarts sammensætning. Sondrup plantage var anlagt allerede i 1930, men har først senere nået sin 

nuværende udbredelse. 

De små landsbyer Sondrup, Svinballe og Torup har ikke ændret sig synderligt siden 1867. 

241

Alrø (68) 


Navn Alrø 

Nr. 68 

Bevoksning 

skov/plantage 

småplantning/krat/ Enkelte små småplantninger 

sumpskov 

levende hegn/alléer/ Meget få levende hegn 


Kun få diger omkring småplantningerne 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med store ubrudte markfelter. Der ses endvidere 

græsning og Mvj-aftaler på Alhale. 


natur/halvkultur Smalle strandengsarealer ses langs kysten. Disse er mest udbredt mod 

øst. 


landsby/stationsby Landsbyen Alrø By er den eneste samlede bebyggelse på øen. 



gårde Gårdene ligger på en lang række omkring vejen i Alrø by. Nord og syd 

for byen ses enkelte spredte gårde. 

herregård 


Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Alrø by – selve byen er en vejrækkby, hvor gårde, skole og kirke er 

placeret langs et vejforløb, der krydser øen fra øst til vest. Landsbyen er 

meget velbevaret og en flere hundrede år gammel landsbystruktur er 

bibeholdt bl.a. rester af et særegent parallelvejforløb. 



fortidsminder 

forsvars- 

Et gammelt færgested ligger ved Strevelshoved på nordkysten, og en 

produktionsanlæg/ pumpestation, der har afvandet det lavt liggende areal omkring 

inddæmninger 

Holterenden ses syd for Strevelshoved. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En mindre gennemgående vej med biveje 

jernbane 



242


andet Broanlæg med dæmning på Alhale, der forbinder øen med fastlandet. 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Overordnet set er arealanvendelsen (landbrug) på Alrø uforandret, mens anvendelsen af mindre 

områder samt tilstedeværelsen af landskabselementer forekommer at være delvist ændret i forhold 

til tidligere. 

De største forandringer er knyttet til dræningen af lavtliggende arealer nord for Alrø by. Indtil 1930 

var der her større eng- og mosearealer. I 1930 fandtes endvidere tre alléer og flere levende hegn og 

flere markveje ligesom det parallelle vejforløb igennem Alrø by var intakt. 

243

Tranebjerg Randmoræne (69) 


Navn Tranebjerg Randmoræne 

Nr. 69 

Bevoksning 

skov/plantage Det eneste regulære skovareal (blanding af løv og nål) ligger i den 

sydlige del af regionen i tilknytning til hovedgården Brattingborg. 

småplantning/krat/ En del små rektangulære nåletræs- og løvtræsplantninger spredt i det 

sumpskov 



åbne land, dog primært i den vestlige del. 

Særdeles velbevaret net af diger, der indikerer gamle markskel, 

udskiftningsmønstre og ejerlavsgrænser. 

De levende hegn er i den vestlige del korte og ligger vinkelret på 

hinanden, mens de rundt om landsbyerne stråler ud fra centrum og 

markerer stjerneudskiftningsmønstre. Sidstnævnte hegnstype er dog 

noget fragmenteret og forekommer mange steder kun sporadisk. 

Hegnstætheden er lille omkring byerne Tranebjerg, Permelille, Pillemark 

og på Brattingborgs jorde, mens den i resten af regionen er relativt stor. 

Allé mellem Ørby og Brattingborg Gods ellers ingen egentlige alléer. 

Dog rækker af vejtræer flere steder. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med en del gartnerier. 


natur/halvkultur Gammel herregårdsskov ved Brattingborg. 

I den nordlige del af regionen forekommer strandenge og overdrev langs 

kysterne. 

I resten af regionen forekommer små mose- og engarealer gerne i 

tilknytning til småsøer og vandhuller jævnt fordelt i landskabet. 


landsby/stationsby Regionen er præget af mange (17) landsbyer, der ligger jævnt fordelte på 

morænen. Heraf er byen Tranebjerg, der ligger midt på øen vokset til en 

større landsby (den største i regionen). 

Nogle af landsbyerne er oprindeligt vejrækkebyer med parallelveje 

(Ørby, Brundby, Permelille, Kolby og Onsbjerg) mens andre tenderer til 

fortelandsbyer (Toftebjerg, Besser og Østerby) og irregulære landsbyer. 



gårde Der ligger en del gårde i det åbne land, de fleste forekommer dog i 

tilknytning til vejene, hvilket betyder at der er nogle større 

bebyggelsesfrie områder mellem landsbyerne og vejnettet. 

herregård Brattingborg Gods opført i 1870 med have, voldsted, voldsted og allé. 

husmandsbebyggelse Bisgård Mark (Bisgård), Brundby Mark (Brundby), Nørreskifte (Ørby). 

Fritidshuse Langs kysten ses flere mindre enklaver af sommerhuse bl.a. ved 

Pillemark, Onsbjerg og Langemark. 

244

andet 




landsbyejerlav De fleste af landsbyerne er stjerneudskiftede, mens Brundby, Kolby, 

Onsbjerg og Ørby er kamudskiftede. 

Omkring landsbyen Pillemark er ejerlavsmønstret nogen specielt idet 

ejerlavene er meget små og formentlig kun omfatter ganske få 

ejendommes jordtilliggender. 

hovedgårdsejerlav Brattingborg Gods’ ejerlav omfatter ca. 7 km 2 jord i den sydlige del af 

regionen og her ses store ubrudte markfelter, blandet skov omkranset 

af diger, alléer og vejtræer, park og voldsted. 

husmandsudstykninger Bisgård Mark er udstykket fra den større gård Bisgård mellem 1867 0g 

1930. 

Brundby Mark er en meget tydelig udstykning, fra sidst i 1800-tallet, 

der omfatter arealer både nordøst og sydøst for Brundby. 

Nørreskifte er en mindre udstykning, der ligger som en sydlig 

forlængelse af Brundby Mark fra slutningen af 1800-tallet eller 

tidligere. 

fortidsminder Stor koncentration af jættestuer og gravhøje i hele den sydlige del af 

forsvars- 


inddæmninger 

regionen samt mod nordvest mellem Østerby og Toftebjerg. 

Skanser og fyr i den sydlige del af Brattingborg Skov langs kysten. 

Møller i hhv. Brundby og Kolby. 

andet Ørting By er efter en brand blevet til landarbejder by (arbejdskraft til 

Brattingborg Gods) med huse uden staldbygninger. 


og elementer 

motorveje/andre veje Det oprindelige vejnet er bibeholdt, dog er mange mindre markveje 

nedlagt. 

jernbane 

højspændingsledninger El ledning krydser området fra nord for Tranebjerg til nord for 

Toftebjerg. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller vest for Tanderup og syd for Brundby. 

andet 

Diverse andre 

elementer 



flyveplads/militærområde Landingsplads syd for Toftebjerg. 

fritidsområde Tre campingpladser (Kolby Kås, Holmsborg og Toftebjerg). 

Golfbane syd for Besser. 

Lystbådehavne ved Kolby Kås og Ballen. 

245


Overordnet set er der ikke sket de store ændringer i regionen siden 1930. En del naturarealer blevet 

inddraget til landbrugsland, idet større moser og engarealer er blevet drænet eller konverteret til nål 

(Østenlands ved Brattingborg), mens mindre moser har fået lov at bestå. 

Levende hegn og markveje er nedlagt, mens der enkelte steder (bl.a. vest for Tanderup) er etableret 

nye og korte hegn med en anden orientering end tidligere. 

Ligeledes er enkelte markveje og diger blevet nedlagt. 

Man kan dog tydeligt se spor af agerbrugslandskabet inden landbrugets industrialisering, idet 

fjernelsen af ovennævnte elementer har været skånsom og en stor mængde af dem er bevaret. 

Landsbyerne har også i de fleste tilfælde bevaret den gamle bystruktur og bebyggelsesmæssigt er de 

største ændringer knyttet til tilkomsten af campingpladser, sommerhusområde og golfbane. 

246

Stavns Fjord (70) 


Navn Stavns Fjord 

Nr. 70 

Bevoksning 

skov/plantage Nåleskov med iblanding af løvtræer dækker godt 50 % af regionen 

(nord og syd). 


sumpskov 



Enkelte levende hegn og diger på det åbne stykke ned mod Stavns 

Fjord. 

Dyrkningsform 

landbrug Ganske lidt landbrug i den sydlige del ned mod Stavns Fjord 


natur/halvkultur Skove, store hedearealer og mindre overdrevsarealer i udkanten af hede 

og skov. Strandenge langs den sydlige del ned mod Stavns Fjord. 





gårde I den sydlige del ses samlinger af huse omkring Kanehave Kanal og 

Langør. 

herregård 


Fritidshuse I den nordligste del af regionen ligger et sommerhusområde. 

andet Kirke lige nord for Langør 






fortidsminder På øerne i Stavns Fjord og langs kystlinien er fundet spor af bosættelser 

fra Ærtebøllekulturen. 

forsvars- 

Der findes skanser ved Lilleør samt på øerne Kyholm og Besser. 

produktionsanlæg/ Kanhave kanalen mellem Stavns Fjord og Mårup Vig menes at stamme 

inddæmninger 

fra Vikingetiden. 

andet Havnen i Langør er øens eneste naturlige havn samt den ældste 

udskibningshavn. 


og elementer 

motorveje/andre veje Mindre veje der forbinder den nordlige og sydlige del af øen. 

jernbane 

højspændingsledninger El ledning følger en nord-syd gående vej. 



247

andet Telemast øst for Mårup 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Der ligger en skydebane midt på Nordby Hede og en lystbådehavn i 

Langør. 

andet 


Ændringerne i arealanvendelsen, bebyggelse og vejstruktur har været meget beskedne siden 1867. 

Den største forandring er det nytilkomne sommerhusområde i den nordlige del af regionen, samt en 

udvidelse af Mårup skov på bekostning af hedearealer. Regionen fremstår således ret intakt. 

248

Nordby Randmoræne (71) 


Navn Nordby Randmoræne 

Nr. 71 

Bevoksning 

skov/plantage Nåletræsparceller, der visse steder ligger så tæt, at de kan beskrives som 

mindre men fragmenterede skovarealer i de mest kuperede dele af 

regionen nordvest for Nordby. 

småplantning/krat/ Hvor nåletræsparcellerne ligger mere spredt har de karakter af 

sumpskov 

småplantninger. 

levende hegn/alléer/ Der ses meget få og fragmenterede levende hegn i regionen ligesom 


digerne er få og fragmenterede. 

Dyrkningsform 

landbrug 

blandet landbrug –natur Blanding af landbrug, overdrev og skov/småplantninger 

natur/halvkultur Mellem skovparcellerne langs hele den nord og vestvendte kyst ses 

store sammenhængende overdrevsarealer vekslende mellem åbent land 

med småbuske og mindre trægrupper. 

To mindre mosearealer øst og nord for Nordby. 


landsby/stationsby Nordby – større fortelandsby vokset op omkring et gadekær og et 

cirkulært vejforløb centralt i landsbyen. 

Mårup – Mindre fortelandsby der grænser op til Mårup Skov i den 

tilstødende region. 



gårde Der ligger en del gårde langs den sydfra kommende vej til Nordby. 

Sydvest og nordvest for Nordby i de kuperede områder ses enkelte 

mindre spredtliggende gårde og huse. 

herregård 


Fritidshuse Lille samling af sommerhuse tæt på nordspidsen af øen. 

andet 



landsbyejerlav Nordby by og Mårup by. Ikke nogen tydelige udskiftningsmønstre i 

landskabet, dog indikerer matrikelgrænserne blokudskiftning (1797). 



fortidsminder Nordby er en af Danmarks største fortelandsbyer, med velbevaret 

centrum med gadekær og klokketårn, samt velbevaret vejforløb både i 

og omkring byen. 


inddæmninger 

249

Andet Nordby Kirke ligger uden for byen ca. 1 km mod syd 


og elementer 

motorveje/andre veje Mindre veje radierer ud fra Nordby. 

jernbane 

højspændingsledninger Højspændingsledning passerer syd om Nordby 

transformerstationer Større transformerstation vest for Mårup 


andet Havn ved Mårup Vig 

Diverse andre 

elementer 




Fritidsområde Campingplads nordøst for Nordby 

Andet 


Regionen fremstår som næsten intakt i forhold til tidligere. 

De mest markante ændringer er sket i forbindelse med tilkomsten af gårde mellem 1867 og 1930 i 

det åbne land, samt langs den sydlige indfaldsvej til Nordby. Selve Nordby fremstår som intakt, dog 

er der bygget huse omkring den tidligere åbne landsbyforte, mens Mårup er vokset ud af sin gamle 

landsbystruktur fra 1867. 

Arealanvendelsesmæssigt er ændringerne knyttet til plantningen af nåletræsparcellerne efter 1930, 

samt anlæggelse af flere levende hegn i forbindelse med disse. 

Vejstrukturerne fremstår i dag som i 1867. 

250

Fjellerup Kystlandskab (72) 


Navn Fjellerup Kyst (regionen inkluderer en del af Glesborg 

Morænelandskab(nr. 75) og ekskluderer den østlige del af Fjellerup 

Kystlandskab (nr. 72)). 

Nr. 

Bevoksning 

72 

skov/plantage Løvtræs- og nåletræsplantager i sommerhusområderne. 

småplantning/krat/ Småplantninger primært med nåletræ i det åbne landbrugsland bag 

sumpskov 




En del nord-sydgående hegn i landbrugslandet bag 


Meget få diger. 

Dyrkningsform 

landbrug Kun landbrug (ekstensivt) i den sydlige del af regionen. Her er 

markfelterne små og adskilles af levende hegn, småplantninger og 

mindre hedearealer. 


natur/halvkultur Større hedearealer og plantager i sommerhusområderne, samt 

småplantninger i baglandet. 


landsby/stationsby Fjellerup og Hegedal er de eneste byer i området. 



gårde De gårde der ses i området ligger primært i landsbyerne og langs 

hovedvejen og der er således meget få gårde i det åbne land. 

herregård 

husmandsbebyggelse Husmandsbebyggelse i Fjellerup Kær i den sydøstlige del af området, 

hvor der har boet familier som har levet af en blanding af fiskeri og 

landbrug. 

Fritidshuse Sommerhuse langs næsten hele kyststrækningen. 

andet 




landsbyejerlav Fjellerup er en vejrækkebebyggelse, der har spredt sig (primært i østvestlig 

retning) langs to krydsende veje, så den nu næsten er vokset 

sammen med den mindre landsby Hegedal. Den har desuden bredt sig op 

mod sommerhusbebyggelsen langs kysten. Landskabet syd for Fjellerup 

by har et tydeligt kamudskiftningsmønster. 



fortidsminder Ved Rygård Strand ligger det gamle voldsted Skovgårde Voldsted. 

forsvars- 


inddæmninger 

251

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvej skærer gennem regionen i øst-vestlig retning og 

kystområderne er forbundet til hovedvejen med adskillige mindre 

biveje. 

jernbane 




andet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Der ligger 4 campingpladser jævnt fordelt i regionen. 

andet 


Mellem 1867 og 1930 er der kun sket små arealanvendelsesændringer i regionen. Mellem 1930 og i 

dag, er de største ændringer sket i forbindelse med tilkomst af fritidshuse og deraf følgende vækst i 

bymæssig bebyggelse. 

Kyststrækningen har ændret sig mest dramatisk. Fra at have været et sammenhængende 

hedeområde, er den blevet til et sammenhængende sommerhusområde der er vokset sammen med 

landsbyen Fjellerup. I tilknytning til sommerhusområdet er store hedearealer blevet konverteret til 

nåle og løvtræsplantage og kun små hedearealer eksisterer endnu langs den yderste bræmme af 

kysten. 

252

Vivild Morænelandskab (74) 


Navn Vivild Morænelandskab (kg-regionen strækker sig ind i Ørum-Djurs 

Morænelandskab, pga. lignende arealanvendelser). 

Nr. 74 

Bevoksning 

skov/plantage Nåletræsplantager omkring Hevring Ådal. 


sumpskov 



Langs den vestlige del af Hevring Ådal, omkring Tøjstrup Bæk samt 

nord for Allingåbro ses mindre nåletræsplantninger og enkelte 

løvtræsplantninger. 

Alléer og vejtræer findes omkring Hovedgårdene Hevringholm og 

Løvenholm. 

Hegnstætheden i regionen er generelt stor bortset fra i den 

nordvestligste del omkring Vivild og Lystrup, hvor det åbne land er så 

godt som fri for levende hegn. 

Mellem Gjesing og Allingåbro er hegnstætheden moderat. 

Diger forekommer kun sporadisk og er næsten fraværende i den østlige 

del af regionen, mens de markerer brudte stjerneudskiftningsmønstre 

omkring Lystrup og Vivild. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget er intensivt (store markfelter) i den nordvestlige del mens 

intensiviteten og markstørrelsen gradvist aftager mod øst samtidig med 

at det opdyrkede land opblandes med flere naturarealer. 

blandet landbrug –natur I den østlige del ses en blanding af små opdyrkede markfelter, 

nåletræsplantninger, overdrev og hedearealer. 

natur/halvkultur En del natur- og halvkulturarealer forekommer i den østlige og sydlige 

del af området. Heriblandt fragmenterede nåletræsplantninger, overdrev 

og hedearealer. Dette delområde danner overgangszone mellem det 

åbne landbrugslandskab omkring Vivild og Løvenholm skovene i den 

tilstødende region mod øst og andelen af halvkultur- og naturarealer er 

især stor omkring Hevring Ådal. 


landsby/stationsby I regionen ligger en del landsbyer, hvoraf nogle (Vivild, Lystrup, 

Gjesing og Allestrup) ligger på morænefladen og nogle ligger i 

tilknytning til åer eller bække (Tustrup, Nørager, Tårup og Tøjstrup). 

byområde/forstad Vivild har vokset sig til en stor landsby med vækst af 



gårde I den vestlige del af området ses en del spredte gårde i det åbne land, 

mens dette tal falder omkring Tustrup og Hevring Å. 

herregård Der findes to hovedgårde i regionen. Hevringholm i tæt på områdets 

nordvestlige grænse og Løvenholm, der grænser op til Løvenholm 

skovene mod øst. 

husmandsbebyggelse I den vestlige del af området ses to tydelige husmandsbebyggelser, 

hvoraf én er beliggende 

Syd for Hevringholm hovedgård og én er beliggende omkring den 

253

Fritidshuse 

andet 



større gård Sorvad syd for Hevring Å. 


landsbyejerlav Vivild, Lystrup og Tustrup er stjerneudskiftede, mens Nørager er 

kamudskiftet. 

hovedgårdsejerlav Hevringholm ejerlav dækker et areal i den nordvestlige del af regionen. 

Her ligger hovedgården (fra 1800-tallet) med Alléer, fragmenterede 

digestrækninger, husmandsudstykninger og det eneste større 

løvskovsareal i området findes på Hevringholms jorder. En del af 

gårdens jorder ligger i den tilstødende vestligt beliggende region. 

Løvenholm Gods øst for Gjesing med hovedbygning (fra 1576), 

parkanlæg, voldgrav og alléer. En stor del af gårdens jorder ligger i den 

tilstødende østligt beliggende region. 

husmandsudstykninger Sorvad og Hevringholm-udstykningen er jordrentebrug som er 

udstykket efter 1930. 

Nørager Mark 

fortidsminder I Hevring Å-dal samt ved Rygårde er der fundet jernalderbopladser, 

gravhøje, jættestuer, runddysser etc. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Hovedvej der forbinder Allingåbro med kysten går gennem området. 

Net af mindre vej, der forbinder landsbyerne. 

jernbane Jernbanestrækning langs den sydøstlige områdegrænse mellem 

Allingåbro og Auning. 

højspændingsledninger Regionen krydses af en højspændingsledning der går øst-vest lige nord 

for Nørager og Vivild. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller syd for Lystrup. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Stationsbyen Allingåbro grænser op til den sydvestlige del af området. 



fritidsområde Skydebane og golfbane nordøst for Allingåbro. 

andet 

254


De største ændringer i regionen ses i den østlige del (især omkring Tustrup og Nørager), hvor der er 

sket markant konvertering af hede, mose og lyngarealer til nåletræsplantninger og plantninger af 

tætliggende levende hegn og oprettelse af små markfelter imellem disse elementer. 

Der er næsten ingen ændringer sket i den åbne nordvestlige del bortset fra byvækst omkring Vivild 

og tilkomst af husmandsbebyggelsen Hevringholm siden 1930. 

I den sydlige del af området er ændringerne fortrinsvis knyttet til dræning af Tøjstrup Kær og andre 

mindre og lavtliggende arealer, samt tilkomsten af husmandsbebyggelsen Sorvad og en smule 

byvækst omkring Gjesing. Vejstrukturer er i høj grad bibeholdt. 

255

Glesborg Skovlandskab (75,73) 


Navn Glesborg Skovlandskab (regionen er en samleregion for størstedelen af 

Glesborg Morænelandskab (75), hele Gjerrild Nordstrand (nr. 73) samt 

dele af Ørum-Djurs Morænelandskab (nr. 76) og Fjellerup Kystlandskab 

(nr. 72). 

Nr. 75, 73 

Bevoksning 

skov/plantage Store sammenhængende skovarealer, der i tilknytning til Løvenholm 

Gods, Mejlgård Hovedgård og Sostrup Hovedgård har en betydelig alder. 

De ældre dele af skovene (Overskov og Nederskov ved hhv. Mejlgård og 

Sostrup) samt Løvenholm Skovene) er typisk blandet løv- og nåleskov, 

mens de yngre skovarealer udgøres af større og mindre nåletræsplantager 


sumpskov 



(Hemmed Plantage og Emmedsbo Plantage) 

Mellem de større skovområder ses mindre, delvist lukkede 

landbrugsarealer, hvor der findes en del mindre og forholdsvis nye 

nåletræsplantninger. Arealerne omkring Fuglsø Mose, Glesborg og 

Bønnerup er eksempler på sådanne områder. 

I Hemmed Kær ses endvidere sumpskov og krat. 

De delvist lukkede landbrugsarealer er typisk gennemskåret af 

tætliggende, parallelle levende hegn, der deler markfelterne ind i små 

rektangulære parceller. 

Der ses kun få diger i regionen og de største koncentrationer findes i 

Løvenholm skovene samt omkring Sostrup Hovedgård, hvor de er 

forholdsvis ubrudte. Ramten Skov er omkranset af et ligeledes ubrudt 

dige. Mellem hovedgårdenes jorder er forekomsten af diger meget lille. 

Alléer og vejtræer forekommer i den nordøstlige del mellem Gjerrild 

Nordstrand og Stokkebro samt i tilknytning til hovedgården Mejlgård. 

Dyrkningsform 

landbrug Ekstensivt landbrug (små markfelter) mellem de større skove. Dog 

intensivt landbrug (store markfelter) i tilknytning til Hovedgårdene 

Mejlgård og Sostrup. 

blandet landbrug –natur Blanding af nåletræsplantninger, hedearealer, eng/mose og ekstensivt 

landbrug. 

natur/halvkultur Eng og mose i Hemmed Kær og Fuglsø Mose. 

Hedearealer omkring Fuglsø Mose samt enkelte andre steder bl.a. langs 

kysten. 

En del småsøer og mosepartier i Løvenholm skovene. 

256


landsby/stationsby Landsbyerne i regionen er få og findes især i den nordlige del. Her ligger 

Glesborg, Hemmed, Hedegård, Bønnerup og Gjerrild-Stokkebro, hvoraf 

Bønnerup og Glesborg har vokset sig relativt store med tilkomst af hhv. 

sommerhusbebyggelse og parcelhusbebyggelse. Byvæksten i Bønnerup er 

dog sket separat (langs kysten) fra det gamle landsbycentrum, som stadig 

ligger som en selvstændig samling huse. 

Gjerrild og Stokkebro består af to sammenvoksede vejrækkelandsbyer 

med en del bevarede gamle gårde og huse. 


Industriområde Der er ingen større industriområder i regionen. Der ligger dog enkelte 

mindre industribebyggelser syd for Glesborg, ved Mejlgård og ved 

Bønnerup Strand. 

gårde Gårdene, der generelt er små, ligger primært i små landsbyer og samlinger 

af huse (Emmedsbo, Hytten, Brøndstrup og Tvedhuse). Kun i den østligste 

del mellem Gjerrild og østkysten ses en del større gårde spredt i et mindre 

delområde med åbent landbrugslandskab. 

herregård Mejlgård hovedgård med hovedbygning fra 1573 med avlsbygninger, allé 

haveanlæg og voldgrav. Drives i dag primært som skovbrug. 

Sostrup Hovedgård med hovedbygning fra 1606, voldgrav og parkanlæg. 

Bruges i dag som kursus- og feriecenter og drives af Cisterciensersøstrene. 


Fritidshuse Større sommerhusområder ved Gjerrild Nordstrand, Bønnerup Strand samt 

sydøst for Glesborg. 

andet Tvedhuse (Hemmed Kær) 



landsbyejerlav Glesborg og Hemmed er begge landsbyer med stjerneudskiftningsmønster 

hovedgårdsejerlav Mejlgård og Sostrup ligger med hele deres ejerlav inden for 

områdegrænserne. Begge hovedgårde har betydelige arealer med blandet 

skov (Overskov og Nederskov) og store åbne markfelter. Omkring 

gårdanlæggene ses voldgrav, alléer, staldbygninger og haveanlæg. 

Løvenholm gods ligger udenfor området, men har en stor del af ejerlavet 

beliggende i selve området, hvoraf størstedelen er skovarealer, ligeledes 

med en blanding af nål og løv. 

Alle tre ejerlav er omkranset af gamle diger. 

husmandsudstykninger Tvedhuse (Hemmed Kær) 

fortidsminder Regionen har særdeles mange lokaliteter med fortidsminder heriblandt 

bopladsområder og gravhøje ved Emmedsbo, Hemmed Kær, Overskov 

(Sostrup), Nederskov (Mejlgård) – her også køkkenmøddinger. I Tårup 

Skov ses spor af olstidsagre. 

257

forsvars- 


inddæmninger 

Ved Bønnerup strand findes gamle skyttegrave fra 2. Verdenskrig samt 

skanseanlæg fra Napoleonskrigene. 

Gammel nedlagt jernbanestrækning gennem Hemmed Kær, Hemmed 

og Stokkebro, der stadig findes i fragmenterede partier. 

I forbindelse med tørvegravning i Fuglsø Mose ses en gammel 

skinnevej, der i dag kun er delvist i brug. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En gennemgående hovedvej skærer området i øst-vestlige retning 

mellem Fjellerup og Glesborg. Der udover ses et net af mindre veje. 

jernbane 



vindmøller/mobilmaster Større vindmølleanlæg ved Bønnerup Strand. 

andet Fiskerihavn ved Bønnerup Strand. 

Diverse andre 

elementer 


råstofområder Tørvegravning i Fuglsø Mose. 


fritidsområde Lystbådehavn ved Bønnerup Strand. 

andet 


De største ændringer i regionen er forekommet mellem 1930 og i dag og knytter sig til 

arealanvendelsen. 

Store arealer der inden 1930 henlå som åbent land eller hedeareal, er blevet tilplantet med enten 

større nåletræsplantager eller mindre nåletræsplantninger. De større plantager er oftest plantet i 

tilknytning til de store, gamle herregårdsskove. På de resterende åbne arealer er der blevet plantet 

tætliggende og ofte korte levende hegn, der inddeler det tidligere åbne land i små markfelter. Større 

engområder på marint forland nord for Mejlgård og syd for Gjerrild Nordstrand er blevet drænet og 

opdyrket. 

I og omkring Fuglsø Mose er lavtliggende områder enten blevet udgravet (tørvegravning) eller 

drænet og tilplantet med nål eller opdyrket. 

Udstrækningen af herregårdsskovene er stort set uændret. 

Dvs. der er sket en konvertering fra åbent land med dertil hørende naturtyper til tilplantede områder 

med monokulturer (nåletræsplantager). 

Mht. bebyggelse er de største ændringer knyttet til sommerhusområderne langs nordkysten, der har 

ændret store kyst- og hedearealer til koncentrerede fritids- og rekreative områder. 

258

Ørum-Djurs Morænelandskab (76) 


Navn Ørum-Djurs Morænelandskab 

Nr. 76 

Bevoksning 

skov/plantage Ørbæk Plantage er en større og uregelmæssig nåletræsplantage, der ligger 

syd for Ørum og Ramten. Skærvad Skov er et lidt mindre Skovareal med 

en blanding af nål og løv, der ligger øst for Ørum. 

Nord for Ryomgård ligger den mindre Ryomgård Skov i sammenhæng 

med Koed Skov. Begge er blandet nål- og løvskov, der følger en 

langstrakt lavning med bl.a. Vallum Sø. 

Langs Nimtofte Å ses et langstrakt sammenhængende og smalt 

skovbælte, der nord for Nimtofte har karakter af delvist fragmenterede 


sumpskov 



nåletræsplantninger og syd for Nimtofte af blandingsskov. 

Der ses mange småplantninger i regionen med størst koncentration i den 

vestlige del mellem grænsen til Løvenholm Skovene og Ørbæk Plantage. 

Her ligger nåletræsplantningerne meget tæt og påvirker således i høj grad 

landskabet. 

I resten af regionen ses mindre og spredte nåletræsplantninger, der dog 

ikke er dominerende i landskabet. 

Langs den sydlige områdegrænse ned til Kolindsund samt omkring de 

mindre erosionsdale og Ramten Sø ses smalle bræmmer og små partier 

med løv og nål. 

Krat forekommer i Laen Kær øst for Stenvad Samt syd for landsbyen 

Selkær. 

Hegnstætheden i regionen er generelt stor. Dog ses enkelte områder med 

færre hegn. 

Af områder med tætliggende hegn kan nævnes områderne vest for 

Rimsø, mellem Ørum og Skærvad Skov samt hele den vestligste halvdel 

af regionen omkring Nimtofte, Ramten Sø, Stenvad, Østenfjeld. De 

tætliggende hegn er ofte knyttet til plantager og nåletræsplantninger. 

Områder med mindre hegnstæthed ses øst for Rimten, omkring Attrup og 

Koed, mellem Kastbjerg og Skindbjerg samt på de åbne lavtliggende 

kærarealer. 

Der er meget få diger i området og de der kan registreres, er ofte korte og 

fragmenterede. Ved Marienhof og Skærvad Skov ses dog længere og 

ubrudte digestrækninger, der indikerer gamle brugs- og ejerlavsgrænser. 

Alléer og vejtræer ses på indfaldsveje til landsbyerne Emmelev, Rimsø, 

Ginnerup (der ligger i Kolindsund regionen) samt gården Ny Ryomgård 

nordøst for Marienhof. 

259

Dyrkningsform 

landbrug Blanding af intensivt og ekstensivt landbrug samt gartnerier øst for Ørum. 

blandet landbrug – Regionen er primært en landbrugsregion, men indeholder dog en del 

natur 

naturarealer især i den vestlige del. 

natur/halvkultur Nåletræsplantager og småplantninger i det åbne land, Løvtræsplantninger 

omkring erosionsdale og søer, mange mindre søer og moser, mose- og 

engarealer i Laen Kær samt smalle engarealer i Nimtofte ådal og Ørum 

Ådal. I den østlige del af området er naturarealer næsten fraværende. 

Erosiondalene i den sydlige del af morænelandskabet udgør i særdeleshed 

mindre områder med naturindhold. 


landsby/stationsby Der ligger en del større og mindre landsbyer i regionen, hvoraf den største 

er stationsbyen Ryomgård, der ligger som tidligere randlandsby ned til 

Kolindsund som med stationen er vokset op på morænefladen pga. 

Nimtofte og Ørum er større landsbyer på selve morænefladen, der er vokset 

på grund af deres beliggenhed ved en hovedfærdselsåre. Landsbyerne på 

morænefladen ligger oftest på kanten af moræne og lavtliggende våde 

arealer som enten er åer, søer eller kær (Ramten, Nimtofte, Ørum, Laen, 

Selkær, Kastbjerg, Emmelev, Skiffard og Koed). De landsbyer, der ikke 

ligger i tilknytning til våde arealer er små og har karakter af mindre 

samlinger af gårde. 



gårde Der ses en del spredte gårde i landbrugslandskabet (især i den sydøstlige 

del), hvoraf en del er udflyttede gårde og en del er husmandsudstykninger, 

der ligger langs retlinede vejforløb. Blandt disse ses større gårde, der dog 

ikke har en størrelse, så de kan kaldes egentlige hovedgårde. 

herregård Skærvad Hovedgård syd for Rimsø med hovedbygning i bindingsværk, 

avlsbygninger, voldsted, haveanlæg, herregårdsskov, store markfelter og 

husmandsudstykning. 

husmandsbebyggelse Regionen indeholder mange større husmandsudstykninger 

Bl.a. Georgsminde (efter 1930), Mastrup Mark/Contantia (efter 1930), 

Stenvad Hede (efter 1867), mellem Tøstrup og Sjørup (Udstykket fra 

Sjørupgård og Tøstrup efter1930), Ørbæk (udstykket fra Ørbækgård efter 

1930), Over Slemming (udstykket fra Slemminggård efter 1930). 

fritidshuse 

andet 

260



landsbyejerlav Landsbyerne der ligger som randlandsbyer i den tilstødende 

Kolindsundregion, har kamudskiftede jordtilliggender, der strækker sig 

op på morænefladen. 

Enkelte af landsbyerne på morænefladen er stjerneudskiftede heriblandt 

Skiffard, Kni, Kastbjerg, Laen, mens en del af landsbyerne, især i den 

vestlige del på tidligere hedearealer, har blokudskiftningsmønster. 

De mange husmandsudstykninger har dog tendens til at sløre tidligere 

udskiftningsmønstre, og de mønstre der fremstår tydeligst er 

randlandsbyernes. 

hovedgårdsejerlav Skærvad Hovedgårdsejerlav er beliggende vest for Skærvad Å’s 

udspring og omfatter både jord på morænefladen og på et større 

lavtliggende areal ved åens udspring. 

I tilknytning til gården findes et ældre skovparti med blandingsskov 

omkranset af diger samt nogle yngre plantager, mens der øst for gården 

ligger nogle større markfelter. Der ses husmandsudstykninger på 

tidligere hovedgårdsjord (1930), mens tidligere eksisterende alléer og 

enkelte diger (1930) er fjernet. Der er knyttet både voldgrav og park til 

selve hovedbygningen. 

husmandsudstykninger De fleste af husmandsudstykninger er foretaget et stykke ind i 1900tallet 

og er derfor jordrentebrug med relativt stort jordtilliggende, som 

typisk er anlagt langs lange lige veje. 

fortidsminder Der ses store koncentrationer af gravhøje nord for Sivested, i Ørbæk 

Plantage, ved Tøstrup, ved Fannerup Mark og Skærvad Skov samt ved 

Selkær. Bopladsområder ses bl.a. ved Svapkær og Emmelev i den 

nordøstlige del af regionen. 

forsvars- 

Nedlagt jernbanestrækning mellem Ryomgård, Nimtofte, Ramten og 

produktionsanlæg/ Stenvad, hvoraf der stadig ses fragmenterede partier. 

inddæmninger 

Ved Fannerup ligger en gammel velbevaret vandmølle med mølledam, 

mølle og stuehus. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En større hovedvej skærer gennem regionen i øst-vest gående retning 

med to tilstødende mindre hovedveje. 

jernbane Langs regionens sydlige grænse løber en jernbane strækning gennem 

Ryomgård. 

højspændingsledninger Højspændingsledning skærer området i nærheden af Nimtofte, Ørum og 

Kastbjerg. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller øst for Kastbjerg. 

andet 

261

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Skydebane syd for Laen. 

Djurs Sommerland syd for Georgsminde. 

Campingplads ved Nimtofte. 

andet 


De største ændringer i arealanvendelsen i regionen er sket siden 1930 og kan henføres til dræning 

og opdyrkning/tilplantning af lavtliggende mose- og engarealer, samt til opdyrkning/tilplantning af 

hedearealer med nåletræsplantninger og større plantager. De ældre skovpartier med blandingsskov 

samt løvtræsbræmmerne langs erosionsdalene er uforandrede, mens de langs mange af dalene er 

supplerede med mindre nåletræsplantninger. 

De mest omfattende eksempler på konvertering af mose, eng og hede til hhv. landbrugsjord og 

plantager ses i den vestlige del af regionen vest for Nimtofte, Ramten og Stenvad, samt i Laen Kær 

og Selkær. 

Mht. bebyggelsesmønstret er der sket store ændringer i gårdstrukturerne i starten af 1900-tallet, idet 

lang de fleste af husmandsudstykninger blev udstykket som jordrentebrug efter 1919-lovene. Inden 

da var det meste af bebyggelsen beliggende i landsbyerne og tilkomsten af de mange 

husmandsudstykninger, har gjort at gamle markstrukturer nogle steder fremstår ret utydeligt. 

262

Veggerslev Ådal (77) 


Navn Veggerslev Ådal 

Nr. 77 

Bevoksning 

skov/plantage Der er ingen skov i selve dalen. Derimod grænser regionen op til den 

ældre herregårdsskov Nederskov (Blandet løv og nål), der hører til 


sumpskov 

Sostrup herregård. 

Langs siderne af ådalen findes mere eller mindre fragmenterede partier 

med småplantninger af både løv og nål, hvilket især er gældende for 

den sydligste del. 

I selve ådalen ses mindre kratpartier i tilknytning til engene. 

levende hegn/alléer/ Ådalen er kun få steder gennemskåret af levende hegn, så den må 


fremstå som en langstrakt åben korridor. Diger og alléer er fraværende. 

Dyrkningsform 

Landbrug Intensivt landbrug (med et enkelt gartneri) på den flade dalbund samt 

på de dele af siderne, der ikke er tilplantede. 

blandet landbrug –natur Primært landbrug, dog iblandet enkelte engarealer. 

natur/halvkultur Engarealer i den del af dalen, der fører Villersø Bæk samt mindre og 

fragmenterede overdrevsarealer på de stejleste partier af dalsiderne. 


landsby/stationsby Randlandsbyerne Veggerslev og Skinbjerg ligger i regionen mens 

Villersø, Dalstrup og Karlby (ligeledes randlandsbyer) ligger så langt 

oppe på morænen, at de hører med til den tilstødende region 

Hammelev Morænelandskab. 



Gårde Langs dalsiderne på strækningen med Villersø Bæk ses rækker af små 

gårde og huse, der ligger i knækket mellem dalbund og skrænt og i 

tilknytning til byerne Veggerslev og Karlby ses enkelte gårde langs 

vejen i dalbunden. 

Herregård 

Husmandsbebyggelse 

Fritidshuse 

Andet 



Landsbyejerlav 


Husmandsudstykninger 

Fortidsminder 

forsvars- 

Ved Veggerslev ses resterne af en nedlagt jernbanestrækninger, der har 

produktionsanlæg/ forbundet Stokkebro med Grenå. 

inddæmninger 

Andet 


263

og elementer 

motorveje/andre veje En større vej skærer den sydlige del af ådalen, ellers ses kun mindre 

vej, der løber langs dalsiderne. 

Jernbane 

Højspændingsledninger Højspændingsledning skærer området syd for Dalstrup. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller ved Kristiansminde på den sydøstlige dalstrækning. 

Andet 

Diverse andre 

Elementer 





Andet 


Regionen har tidligere været en typisk fladbundet ådal med grøftede enge og mosearealer på de 

våde arealer og fritliggende skrænter med overdrevsarealer på de stejleste partier. Ændringerne i 

arealanvendelsen har forekommet gradvis siden 1867 og har løbende medført færre enge og 

mosearealer, samt højere grad af tilplantning med nål på dele af dalsiderne. Bebyggelsesmønsteret 

er stort set uændret. 

264

Hammelev Morænelandskab (78) 


Navn Hammelev Morænelandskab 

Nr. 

Bevoksning 

skov/plantage 

78 

småplantning/krat/ Regionen indeholder meget få småplantninger, hvoraf de fleste ligger 

sumpskov 



omkring hovedgården Stensmark ved østkysten. 

Regionen indeholder meget få levende hegn, og der hvor de er bedst 

repræsenteret er Mellem Thorsø og Grenå samt på Debild Hede, hvor 

de er korte og tætliggende, og derfor deler landskabet op i små 

rektangulære felter. I resten af regionen er hegnstætheden lille. 

Der ses en lang allé ved den sydlige indfaldsvej til Stensmark 

Hovedgård. De få diger, der forekommer, er meget fragmenterede med 

undtagelse af digerne i Stensmarks ejerlav, som fremstår mere 

sammenhængende. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med store markfelter. Dog mindre markfelter på den 

opdyrkede Debild Hede. 


natur/halvkultur Området indeholder meget få naturarealer bortset fra langstrakte 

strandengsarealer og overdrev nord og syd for Fornæs Fyr. 


landsby/stationsby Landsbyerne i regionen ligger dels på morænefladen (Thorsø og 

Voldby) og dels på randen af den tilstødende Veggerslev Ådal-region 

eller på randen af Kejserbæk, der skærer området (Dalstrup, Villersø, 

Karlby, Hammelev, Sangstrup og Dolmer). 

Ingen af landsbyerne har oplevet byudvikling i nævneværdig grad 

bortset fra et mindre parcelhusområde i Voldby, og fremstår derfor 

mere eller mindre intakte. 


industriområde Der er ingen industriområder i regionen, men et større industriområde i 

Grenå grænser op til regionen. 

gårde Der ses et stort antal enkeltliggende gårde i det åbne land hvoraf de 

fleste ligger lidt tilbagetrukket fra vejene. Langs Kejserbæks vestlige 

side ligger en lang række gårde, som meget karakteristisk er placeret i 

det svage terrænknæk mellem dalbund og moræneflade. 

herregård Stensmark Hovedgård ligger i næsten ude ved kysten tæt på Fornæs 

Fyr har en hovedbygning fra slutningen af 1800-tallet, haveanlæg med 

stensatte diger og alléer. 

husmandsbebyggelse Kristiansminde Statshusmandskoloni syd for Villersø. 

fritidshuse 

andet 




landsbyejerlav Landsbyerne Voldby, Hammelev og Thorsø er stjerneudskiftede 

265

landsbyer, hvor markveje og levende hegn radierer ud fra 

landsbycentret og gårde er flyttet ud langs disse. 


husmandsudstykninger Kristiansminde er udstykket i starten af 1900-tallet og består af en 

regelmæssigt beliggende række tætliggende huse langs eksisterende 

veje. 

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Fornæs Fyr der ligger på den østligste spids af kysten. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Området er gennemskåret af et net af mindre veje. 

jernbane 

højspændingsledninger En højspændingsledning skærer området gennem Hammelev. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller mellem Hammelev og Grenå. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Grenå grænser op til den sydlige del af regionen, som vil være 

bypåvirket, da der ikke er nogen afskærmende beplantning. 



fritidsområde Campingplads nord for Fornæs Fyr 

andet 


Området fremstår som et forholdsvis intakt landbrugslandskab. 

Arealanvendelsesmæssigt er ændringerne i regionen meget små bortset fra at grøftede engarealer i 

dalbunden langs Kejser Bæk er drænet siden 1930. 

Tætheden af diger og markveje er blevet betydeligt mindre, mens der på Debild Hede og nord for 

Stensmark er kommet flere levende hegn. En lang alléstrækning, der tidligere har gennemskåret 

området fra nord til syd er blevet fjernet. 

Det oprindelige bebyggelsesmønster er ikke ændret nævneværdigt, bortset fra at der er kommet 

flere gårde til siden 1930 langs enkelte vejstrækninger (formodentlig husmandsudstykninger). 

266

Kolindsund (79) 


Navn Kolindsund 

Nr. 79 

Bevoksning 

skov/plantage Syd for landsbyen Enslev ses et mindre skovparti med blandet nål og 


sumpskov 

løv. 

Der ses en del småplantninger (oftest løv) på skrænterne omkring det 

afvandede sund, mens den centrale del af sundet er så godt som friholdt 

for beplantning. 

Stort set ingen levende hegn og diger. 



Dyrkningsform 

Landbrug Intensivt landbrug med store markfelter. 


natur/halvkultur Der ses kun få mindre enge og mosearealer i regionen, mens der langs 

skrænterne ses mindre og fragmenterede overdrevsarealer. 


landsby/stationsby Enslev, Revn, Ginnerup, Fannerup, Søby og Sivested er alle små 

randlandsbyer, der ligger på grænsen mellem Kolindsund og de 

tilstødende regioner. 



Gårde Gårdene der ligger i regionen uden for landsbyerne er ofte større 

sundgårde, der er anlagt på tørlagte arealer og udnytter den frugtbare 

jord i regionen. Eksempler på sådanne gårde er Næsgård, Fævejle, 

Skarnæs, Egevang, Koustruplund, Ellegård, Søholm og Sivestedodde. 

Herregård Vedø Hovedgård anlagt år 1464. 

husmandsbebyggelse Næsby er en række husmandsbebyggelser (efter 1930), der ligger som 

randbebyggelser langs den sydlige regionsgrænse. 

Fritidshuse 

Andet 



Landsbyejerlav 

Hovedgårdsejerlav Vedø Hovedgårdsejerlav med ældre løvskovsparcel, allébeplantning, 

engarealer og opdyrkede marker. 

husmandsudstykninger Husmandsudstykningen Næsbys jorder er udstykket fra Ingvortstrup, 

og er placeret på den bagvedliggende moræneflade. Udstykningen er 

formodentlig jordrentebrug, og er foretaget efter 1919. 

Fortidsminder Flere af gårdene er bevaringsværdige heriblandt Søholm, 

Fannerupgård, Sivestedodde og Egevang. 

forsvars- 

Hele regionen er et inddæmmet og afvandet sund og er opstået som 

produktionsanlæg/ resultat af et omfattende anlægsarbejde. Området holdes tørt af et antal 

inddæmninger 

pumpestationer ved Fannerup, Enslev, Benzonshøj og Grenå, der leder 

vandet væk via en nordkanal, en midterkanal og en sydkanal. 

267

Nordkanalen og sydkanalen ligger umiddelbart udenfor et langstrakt 

dæmnings- digesystem, der skal holde vand fra morænefladerne væk 

fra sundet. 

Den inderste del af sundet er adskilt fra den vest for liggende Ryom 

Ådal af en dæmning. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Ved Fannerup Skæres området af en hovedvej. Ellers er det primært 

mindre veje og markveje, der alle ligger i et retlinet mønster. 

Jernbane En jernbanestrækning skærer regionen i den sydvestlige del ved 

Kolind. 




Andet 

Diverse andre 

Elementer 

tilgrænsende byområder Den vestlige del af Grenå grænser op til regionen som påvirkes visuelt 

af byen. 



Fritidsområde Golfbane, skydebane og motorbane umiddelbart vest for Grenå. 

Andet 


Regionen er markant ændret siden slutningen af 1800-tallet, hvor dræningsarbejdet begyndte og har 

derfra forandret sig fra lavvandet sund over våde enge til tørlagt intensivt opdyrket 

landbrugslandskab. I et smalt bånd mellem nordkanalen og sydkanalen og områdets grænser er 

ændringerne mindre og består hovedsageligt i fragmenteret tilplantning af skrænterne. 

268

Grenå Kyst (80) 


Navn Grenå Kyst 

Nr. 80 

Bevoksning 

skov/plantage Nåletræsplantager iblandet små partier med løvtræ dominerer den sydlige 

del af regionen. 


sumpskov 



Dyrkningsform 

Landbrug 


natur/halvkultur Langs kysten strækker der sig en smal bræmme af hedearealer, der breder 

sig ud i den sydligste ende ved Mellem Klitsø og Sønder Klitsø og klemt 

inde mellem Grenå Kommuneplantage og et større sommerhusområde 

ligger den store Fuglsang Hede. 



byområde/forstad Grenå dominerer den nordlige halvdel af regionen er vokset op som 

stations-, havne- og industriby omkring en tidligere købstad fra 1250. 

Oprindeligt havde byen en Å-havn, men i 1812 blev der anlagt et 

havneanlæg ved kysten ca. en km fra byen. 

Industriområde I den nordlige og vestlige udkant af Grenå ligger større industriområder, 

der vil kunne påvirke det omkringliggende landskab. 

Gårde 

Herregård 

husmandsbebyggelse Husmandsbebyggelsen Fuglsang (oprettet efter 1930) ligger umiddelbart 

syd for Fuglsang Hede og indeholder en række tætliggende huse langs en 

i forvejen eksisterende vej. 

Fritidshuse Større områder med sommerhusbebyggelses ses tæt på den sydlige 

udkant af Grenå ved Grenå Strand. 

Andet 





husmandsudstykninger Fuglsang Hede hører under Ålsøs ejerlav og er udstykket på en del af 

morænefladen, der grænser op til den flyvesandsdækkede Fuglsang 

Hede. Husene ligger tæt i en række og er placeret helt ud til vejen med 

jorder mellem vejen og heden. 

fortidsminder 

269

forsvars- produktionsanlæg/ 

inddæmninger 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Meget få veje i naturarealerne syd for Grenå. 

jernbane 




andet Industri-, færge- og lystbådehavn i Grenå. Havnen blev anlagt i 1812. 

Diverse andre 

elementer 

Tilgrænsende byområder 



fritidsområde Der ligger både feriekoloni, højskole og campingplads syd for Grenå 

Andet 


Ændringerne i regionen har selvsagt været størst i den nordlige halvdel, der siden 1930 har oplevet 

en meget omfattende byvækst. Den oprindelige (tidligere købstad) ligger ca. en km inde i landet ned 

til åen Grenå og udgør i dag centrum af den nu meget større industri, havne og stationsby Grenå. 

Efter 1930 (og specielt i 1960’erne) blev byen påvirket af havnen og af den jernbanelinie, der 

forbandt byen med både havn og oplandsbyer. 

Området syd for byen har ændret sig i mindre grad idet, det tilbage i 1930 indeholdt et dominerende 

hedeareal med nåletræsplantager. Her består den største ændring i gradvis konvertering fra hede til 

nål, der nu er helt dominerende for arealanvendelsen. Samtidig er der vokset store 

sommerhusområder op syd for byen ligesom der er anlagt feriekolonier og campingplads. 

270

Trustrup Morænelandskab (81) 


Navn Trustrup Morænelandskab 

Nr. 81 

Bevoksning 

skov/plantage Det eneste regulære skovområde i regionen er den gamle 

herregårdsskov Katholm Skov (primært nål iblandet løv), der ligger i 


sumpskov 



den sydøstlige del. 

Vest for Trustrup og Lyngby ligger en del større og mindre nåle- og 

løvtræsparceller der bryder det åbne landbrugslandskab. Ellers ses kun 

små plantninger enkelte steder i regionen. 

Der er generelt meget få levende hegn i regionen, dog er hegnstætheden 

i mindre områder tættere (Sønder Homå, Ålsrode samt nord for 

Allelev). Her udgøres hegnsmønsteret af parallelle og tætliggende 

hegn. 

Der ses en del bevarede digeforløb som er mest markante i den østlige 

del af regionen ved Katholm Hovedgård, Homå, Sønder Homå og 

Ålsrode. 

Der ses kun alléer enkelte steder, bl.a. ved de større gårde Nygård, 

Bjørnholm og Lyngdal. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug med store markfelter. Gartneri vest for Tustrup. 

blandet landbrug –natur Stort set kun landbrug. 

natur/halvkultur De få natur- og halvkulturarealer der ses i regionen begrænser sig til 

enkelte små hedearealer og enge. 


landsby/stationsby Der ligger 9 landsbyer jævnt fordelt i regionen, hvoraf de fleste er 

landsbyer, der ligger på morænefladen, bortset fra Albøge, Østerballe 

Ålsrode og Høbjerg der ligger som randlandsby ned til fire mindre 

erosionsdale. 

Trustrup er egentlig en mindre stationsby, der er vokset med 

parcelhuskvarterer mod syd, øst og vest og det er den eneste af byerne 

der har været udsat for egentlig byvækst. 



gårde Der ligger en del gårde spredt i landskabet, hvoraf en del er udflyttede 

gårde og en del er nyere husmandsudstykninger fra efter 1930. 

herregård Katholm Gods med hovedbygning fra 1500-tallet ligger i den østlige 

del mellem Høbjerg og det lave marine forland langs kysten. 

Lykkesholm Hovedgård med hovedbygning fra 1804 ligger mellem 

Trustrup og Hoed Ådal. 

Lyngdalsgård Hovedgård med hovedbygning fra 1840’erne ligger lige 

øst for Trustrup. 

husmandsbebyggelse Sønder Homå (oprettet før 1867) beliggende syd for Homå og 

Lyngdalgård. 

Svenstrup og Albøge Mark syd og sydvest for Albøge er oprettet i 

271

fritidshuse 

andet 



starten af 1900-tallet og består. 

Obdrup vest for Trustrup er oprettet i starten af 1900-tallet. 


landsbyejerlav Der forekommer flere forskellige typer af udskiftningsmønstre 

afhængigt af hvor på morænefladen landsbyerne ligger. I den nordlige 

del af regionen ses meget karakteristiske stjerneudskiftninger omkring 

Ålsø, Vejlby og Allelev mens Ålsrode og Høbjerg, der begge ligger 

som randlandsbyer langs mindre erosionsdale er kamudskiftede. 

Landsbyen Homå har en markstruktur, der indikerer en blanding af 

kamudskiftning mod syd og stjerneudskiftning mod nordvest. 

Randlandsbyerne der ligger i den tilstødende Kolindsundregion (Søby 

og Revn) påvirker alle morænefladen med en blanding af stjerne- og 

kamudskiftninger, der ofte er meget tydelige. 

hovedgårdsejerlav Katholm Gods’ ejerlav strækker på sig morænefladen fra Høbjerg i 

nord til Onskær i syd, og inkluderer en del af det flade marine forland 

langs kysten fra Sønder Klitsø ned mod Ålsrode Kær. Selve 

gårdanlægget ligger på overgangen mellem moræne og marint forland. 

Arealerne på det marine forland er primært store sammenhængende 

markfelter med en separat nåleskovsplantning på Havknude. Arealerne 

på morænefladen er ligeledes opdelt i store markfelter og i umiddelbar 

nærhed af godset ses et par mindre løv- og nåleskovsplantninger af 

ældre dato. Både hovedbygning, voldgrav, have, staldbygninger, diger 

samt en gammel hulvej ses stadig i landskabet. 

Lykkesholm Hovedgårdsejerlav er en del mindre end Katholms og 

ligger primært på morænefladen, mens den sydligste del inkluderer en 

lille del af Hoed Ådal. Jorderne udskiller sig ikke nævneværdigt fra de 

omkringliggende marker, idet de består af regulære, åbne markfelter 

omkranset af diger og hegn. I umiddelbar nærhed til gårdanlægget ses 

ud over et haveanlæg to mindre plantninger med løv og nål, som bryder 

monotonien i markfelterne. 

Lyngdalgård hører ind under ejerlavet Homå By, Homå og har derfor 

ejerlavsmæssigt ikke haft nogen større betydning for landskabet, der 

minder om landskabet omkring Lykkesholm med åbne markfelter 

afgrænset af diger. Lyngdalgård har dog ingen småplantninger knyttet 

til ejendommen, derimod fører en lang alle op til gårdanlægget. 

husmandsudstykninger Den mest markante bebyggelse udenfor landsbyerne er Sønder Homå, 

der består af ca. 20 små og middelstore gårde der ligger i et 

regelmæssigt mønster af lange rektangulære markstykker. Bebyggelsen 

eksisterede i 1867 og er formodentlig en husmandsbebyggelse, der er 

udstykket på arealer, der har ligget for langt fra Homå og Lyngdalgård, 

til at de var rentable at dyrke. 

For både Svenstrup, Albøge Mark og Obdrup gælder det, at de består af 

samlinger af få og små huse/gårde der ligger på række langs 

eksisterende veje med gårdbygninger tæt på vejen. 

fortidsminder Søbygård er en bevaringsværdig sundgård, der ligger på morænefladen 

272

i den vestlige del af regionen en smule tilbagetrukket fra det 

tilgrænsende Kolindsund. 

forsvars- 

Regionen grænser ned til det inddæmmede Kolindsund, der visuelt 

produktionsanlæg/ påvirker morænefladen. 

inddæmninger 

Syd for Trustrup ses resterne af en nedlagt jernbanestrækning, der har 

gået til Balle. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje En hovedvej skærer gennem området parallelt med jernbanen og løber 

mod Grenå. Ellers kun mindre veje. 

jernbane En jernbanestrækning løber midt gennem området til Grenå over 

Trustrup og Homå. 

højspændingsledninger To højspændingsledninger fører fra Grenå ned gennem regionen i en 

sydvest gående retning. 


vindmøller/mobilmaster Vindmøller mellem Sønder Homå og Homå, nord for Ålsrode, nord for 

Albøge, syd for Høbjerg og syd for Allelev, hvoraf de to førstnævnte er 

større vindmølle parker. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Grenå grænser op til den nordøstlige del af området og vil formentlig 

på denne del visuelt. 


flyveplads/militærområde Mindre landingsbane nord for Høbjerg. 


andet 


Der er generelt kun sket få ændringer i regionen siden 1867 og de største ændringer er sket efter 

1930. 

Arealanvendelsesmæssigt har regionen i hele perioden været et veludnyttet landbrugslandskab, og 

de største ændringer ses omkring drænede og opdyrkede lavbundsarealer, der tidligere henlå som 

enge og moser. Eksempler på dette ses mellem Lyngby og Trustrup, hvor den tidligere hvidmose er 

drænet samt i de mindre erosionsdale. Nogen af de lave arealer øst for Katholm Gods er blevet 

drænet og opdyrket efter 1867 og indgår nu i godsets landbrugsproduktion, mens den nordligste del 

af skovpartiet i Katholm Skov er plantet efter 1930. Mht. bebyggelsesmønsteret har dette kun 

ændret sig lidt efter 1867 i kraft af, at der er kommet flere gårde i det åbne land, og Trustrup har 

ændret karakter fra landsby til mindre stationsby. De overordnede vejstrukturer er ret intakte, mens 

mange af de tidligere markveje er blevet sløjfet efter 1930. Nogle af digerne og hegnene er også 

sløjfede, men især i den østlige del ses digemønstrene at være relativt velbevarede. 

I nogle områder er der plantet nye hegn siden, hvilket bl.a. gælder nord for Allelev, syd for Lyngby, 

vest for Albøge Mark og nord for Høbjerg. Disse er ofte korte, tætliggende og parallelt orienterede. 

273

Skodå Ådal (82) 


Navn Skodå Ådal 

Nr. 82 

Bevoksning 

skov/plantage Flere mindre skovpartier af både løv og nål, lokaliseret i bunden af 

ådalen ved Skodå og på selve ådalsskrænterne. Ved Høgholm hovedgård 


sumpskov 



er der desuden lidt større partier af løvskov på ådalsbunden. 

Få skovparceller langs Skodå og på ådalsskrænterne. 

Sumpskov/krat i søerne, vandhullerne og moserne og krat på engene. Der 

er en lidt større koncentration af søer, vandhuller, moser og enge i den 

sydvestlige halvdel af regionen. 

To alléer ved Høgholm hovedgård. Mange korte levende hegn, langs 

vandløb/dræn kanaler og veje i bunden af ådalen. 

Der er en del diger i regionen, bl.a. langs dele af jernbanen. 

Dyrkningsform 

landbrug Større sammenhængende landbrugsarealer omkring Høgholm hovedgård 

og Attrup kær. Ellers består området af mindre marker, som følge af de 

mange læhegn. 

blandet landbrug –natur Blanding af mose, eng, sø og landbrug. Specielt nordvest for Balle på 

langs Hoed Å og vest for Høgholm på sydsiden af Skodå. 

natur/halvkultur Moser og enge langs Hoed Å og Skodå. 





gårde Mange mindre gårde i den sydøstlige halvdel af regionen. Gårdene er 

lokaliseret både i ådalsbunden og på skrænterne, 

I den nordvestlige del af regionen er koncentrationen af gårde mindre, 

mens gårdene er lidt større. 

herregård Høgholm hovedgård ligger ca. midt i regionen. 

husmandsbebyggelse Husmandssteder i Attrup kær og Balle kær. 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Fra de tidligere og nuværende landsbyer på morænefladerne strakte 

ejerlavene sig ned i Skodå ådal. 

hovedgårdsejerlav Høgholm hovedgårds ejerlav bestod af området omkring gården i selve 

ådalen, området omkring Bjørnholm på morænefladen nordøst for 

gården, samt området omkring Hestehave på morænefladen syd for 

gården. Hovedgården Høgholm har ligget i området siden før 1300 tallet. 

I 1808 blev det nuværende Bjørnholm gods og dertil hørende jorde solgt 

fra. Hovedgårdsejerlavet indeholder flere skovparceller, større markfelter 

og alléer ved Høgholm hovedgård. 

274


fortidsminder Nord for Hallendrup i en skovparcel findes tre gravhøje. Nordvest for 

forsvars- 


inddæmninger 

Balle, i nærheden af Gråkærsgård ligger to dysser og en jættestue. 

Der ligger en fabrik, der er oplyst som listevirksomhed, nord for 

Pederstrup. 

Fra 1901 til 1968 var der en jernbanestrækning mellem Trustrup og 

Balle, der var en del af Ebeltoft-Trustrup banen. Jernbanen lå langs den 

nordøstlige ådalsskrænt, mellem Rosmos Kær og Balle. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Ved Høgholm krydser en hovedvej regionen. Mindre veje går på tværs 

og på langs af ådalen. 

jernbane I den nordvestlige del af regionen findes der en jernbane nedenfor 

bunden af den nordøstlige ådalsskrænt. 

højspændingsledninger To højspændingsledninger krydser regionen nord for Pederstrup Mark. 

En højspændingsledning krydser regionen i sydøst ved Balle Kær. 



andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Balle grænser op til den sydøstlige del af området. 

råstofområder En aktiv sand, grus eller sten råstofgrav ved fabrikken nord for 

Pederstrup. 



andet 


Ådalen er en typisk ådal, med ekstensivt landbrug blandet med vådområder. 

Ådalen har fungeret som overdrev for de tidligere landbrug, da ådalen var stærkt præget af eng- og 

mosearealer indtil år 1930. Lige siden år 1867 er der i regionen foregået tørvegravning, dræning og 

efterfølgende opdyrkning af arealerne i regionen. Derfor er der sket en formindskelse af eng- og 

mosearealerne, som har været størst efter år 1930. 

Hovedgården Høgholm har ligget i området siden før 1300 tallet. I 1808 blev det nuværende 

Bjørnholm gods og dertil hørende jorde solgt fra. 

Fra år 1930 og frem er randlandsbyen Hallendrup, der lå i den nordvestlige del af regionen, blevet 

indskrænket til 3-4 gårde. 

Siden 1930 er der bygget en fabrik, der er forbundet med råstofgravning 

275

Pederstrup Morænelandskab (83) 


Navn Pederstrup Morænelandskab 

Nr. 

Bevoksning 

83 

skov/plantage Tre mindre løvtræsskove (i blandet nåletræer) forekommer i 

den sydlige del nord for Tirstrup, Hestehave, Nørreskov, 

Sønderskov og Horstved Skov. Små nåletræsplantager ses 

nord og sy for Mårup Mark i den vestlige del og øst for 

Nødager i overgangen til Skodådalen. 


En del småplantninger med løv- og nåletræer forekommer 

sumpskov 



jævnt fordelt i regionen. 

Regionen indeholder mange levende hegn. En større 

koncentration ses i den nordlige og vestlige del, hvor mange 

tætliggende korte til længere hegn er orienteret i en N-S 

retning. I den østlige del forekommer flere korte hegn 

orienteret i alle retninger. Vejtræer ses syd for Horstved og 

langs Horstved Skov. Allébeplantning ses ved 

Drammelstrupgård. Diger (museumsdiger) ses flere steder i 

regionen. Længere diger ses i tilknytning til skovområderne i 

den sydlige del og tæt ved landsbyerne Attrup, Ørup, 

Drammelstrup og Pederstrup. Syd for Nødager ses flere 

parallelle diger. 

Dyrkningsform 

landbrug Arealanvendelsen er domineret af landbrug, der har en noget 

ekstensiv karakter i den nordlige mere sandede del med mange 

tætliggende levende hegn og en mere intensiv karakter i den 

sydlige mere morænelers dominerede del. 


natur/halvkultur Meget få spredte vandhuller i den sydlige del. 


landsby/stationsby Pederstrup, Drammelstrup, Nødager, Tirstrup, Attrup og 

Ørup. En gårdsamling ses i Horstved. Landsbyerne Pederstrup 

og Nødager ligger i tilknytning til erosionsdale, mens Tirstrup 

og Ørup ligger i overgangen til hedesletten syd for. Der er 

kirker i Tirstrup og Nødager. 



gårde Der er forholdsvis få enkeltliggende gårde i regionen. 

Gårdstørrelsen er lille i den NV del og lidt større i den sydlige 

og østlige del. I den centrale del ligger tre større gårde, 

Nøruplund (hovedbygning fra 1863), Drammelstrupgård og 

Råmosegård (tidligere fattiggård, i dag plejehjem). 

herregård 

husmandsbebyggelse Der er forholdsvis mange samlinger af husmandssteder 

oprettet efter 1930, som ses udbredt i den NV del af regionen. 

276

Langelinie, Nødager Mark, langs vej mellem Mårup Mark og 

Horstved, Nøruplund (oprettet 1921)og Præstegårdsmark. 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Nødager er en vejforgreningsby Drammelstrup en kompakt 

vejklyngebebyggelse. Tirstrup har efter anlæggelsen af 

lufthavnen (naboregion) oplevet en markant byvækst med 

opførelse af parcelhuskvarterer langs større veje i vestlig og 

sydlig retning. 

hovedgårdsejerlav I overgangen til Skodådalen forekommer et hjørne af 

Høgholm hovedgårdsejerlav (naboregion). 

husmandsudstykninger De fleste af husmandsstederne er formentlig oprettet som 

jordrentebrug efter lovene vedtaget i 1919. Flere af 

husmandsstederne er lokaliseret efter større veje i sognene på 

tidligere dyrket jord, og de har nogenlunde ensartede størrelse. 

Nøruplund husmandskoloni er et eksempel på en helt klassisk 

statshusmandsudstykning oprettet ved udstykning fra 

Nøruplunds jorder. Præstegårdsmark er formentlig oprettet 

ved udstykning af præstegårdsjord. 

fortidsminder 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

I området omkring Nødager mark, Mårup Mark og Horstved 

er en af landets største koncentrationer af gravhøje, heraf 

mange fritliggende. 


jernbane 

Overordnet vej (Grenåvej), der gennemskærer regionen 

mellem Tirstrup og Drammelstrup. 



To Ø-V gående 60 KV højspændingsledninger gennemskærer 

regionen nord for Nødager. En NØ-SV gående 60 KV 

højspændingsledning gennemskærer regionen i den østligste 

del. 


aAndet 

Diverse andre 

elementer 





Telemast NV for Langelinie. 

andet Ring Djursland motorbane øst for Pederstrup. 

277


Arealanvendelsen har ændret sig noget siden 1867. På 1867 kortet er landbrugsjorderne ligeledes 

den dominerende arealanvendelse, og den NV del af regionen har et mere ekstensivt præg. I denne 

del forekommer små partier med lyng, eng og mose. Løvtræsskovene har samme udbredelse, men 

består udelukkende i løvtræer. I perioden fra 1867 til 1930 sker der ikke store 

arealanvendelsesmæssige ændringer. Enkelte nåletræsplantninger og levende hegn anlægges. De 

største ændringer finder sted i perioden efter 1930 og frem til i dag (DTK25). Der kommer generelt 

flere småplantninger i det åbne land og flere levende hegn. I løvtræsskovene konverteres partier til 

nåletræer. Enkelte diger forsvinder. Bebyggelsesmønstret ændrer sig, idet flere husmandssteder 

oprettes i den NV del. Tirstrup oplever en betydelig byvækst som følge af anlæggelsen af 

lufthavnen (naboregion) under anden verdenskrig. 

278

Tirstrup Hedeslette (84A) 


Navn Tirstrup Hedeslette (regionen udgør den beplantede vestlige del 

af den naturgeografiske region Tirstrup Hedeslette (nr. 84)). 

Nr. 

Bevoksning 

84A 

skov/plantage Arealanvendelsen er domineret af nåletræsplantager. 

Plantagerne, der varierer i størrelse er sammenhængende og 

dækker næsten hele regionens areal. De største plantager er 

Skramsø, Djursland, Snedkerhus, Søholt, Fruerlund og 

plantagen omkring Hvalskov. Større arealer friholdt for 

plantager ses i den centrale del i tilknytning til lufthavnen, ved 

Øksenmølle samt i den nordlige del omkring Mårup. 


Enkelte småplantninger med nåletræer forekommer i det åbne 

sumpskov 



areal i den nordlige del. 

Få levende hegn, der er begrænset til de få åbne arealer. Meget 

få diger (museumsdiger) i regionen. Et længere dige ses i 

Djursland Plantage samt vest for Fuglslev (dobbelt-diger). 

Dyrkningsform 

landbrug Som følge af den megen beplantning er landbrugsarealer næsten 

fraværende. Enkelte landbrugsarealer ses i den nordlige del, og 

som små partier langs regionens grænse og mellem plantagerne. 

blandet landbrug –natur Nej, nåletræsplantagerne er altdominerende. 

natur/halvkultur Regionen indeholder en del § 3 områder. Der forekommer flere 

langstrakte partier med mose- og engarealer langs de 

forholdsvis mange vandløb i den sydlige del. Den nordlige del 

af regionen grænser op til flere vandløb, der henføres til 

naboregioner. Større § 3 områder udgøres af Øjesø og Langsø i 

den SV del samt et hedeområde i tilknytning til lufthavnen. 


landsby/stationsby Regionen indeholder fem mindre landsbyer. Landsbyerne 

Fuglslev, Mårup og Krarup ligger langs med vandløb i 

overgangen mellem plantagearealerne og det omkringliggende 

åbne land. Øksenmølle ligger mellem plantagearealerne i 

tilknytning til et vandløb og Stabrand ligger omgivet af lufthavn 

og åbent land. En gårdsamling ses i Gråskegårde. Der er en 

kirke i Fuglslev. 



gårde Meget få og spredte enkeltliggende gårde. Gårdene er små og 

ligger i tilknytning til vandelementer, åbne arealer og enkelte 

inde i plantagerne. 

279

herregård Søholt (dateres til 1200-tallet, hovedbygning fra 1600-tallet?), der 

ligger tæt ved den nordlige søbred af Stubbe Sø. 

husmandsbebyggelse Langs N-S gående hovedvej til Tirstrup (oprettet efter 1930). 

Fritidshuse To sommerhusområder mellem Øksenmølle og Fuglslev. 

andet 



landsbyejerlav Fuglslev ligger som en cirkulær vejbebyggelse. 

hovedgårdsejerlav Der er blevet solgt meget jord fra Søholts jorder, og der eksisterer 

ikke noget hovedgårds ejerlav. Gårdanlægget består foruden 

hovedbygning i nye og ældre avlsbygninger, brolagt gårdplads samt 

tilhørende parkanlæg. Ældre løvskovspartier ses nær gården. 


fortidsminder Enkelte gravhøje og en dysse i plantageområder i den NV del af 

forsvars- 


inddæmninger 

regionen. 

Bunkers fra anden verdenskrig i Stabrand indenfor og udenfor 

lufthavnsområdet. 

Andet Skramsø Mølle med gammelt møllehus, lille gårdanlæg og trævilla. 

Møllegården har skiftet funktion til plantage bolig i den store 

Skramsø Plantage med status som ”københavnerplantage” fra 1908. 


og elementer 

motorveje/andre veje To overordnede veje gennem regionen, en Ø-V gående syd om 

lufthavnen og en N-S gående gennem Øksenmølle. 

jernbane 



vindmøller/mobilmaster Flere telemaster i tilknytning til lufthaven. 

andet 

Diverse andre 

elementer 



flyveplads/militærområde Tirstrup Lufthavn med lufthavnsterminal, parkeringsanlæg m.m. 

Lufthavnen blev anlagt af den tyske besættelsesmagt under anden 

verdenskrig. 


andet 

280


Arealanvendelsen i regionen ses på 1867 kortet at være meget forskellig fra i dag. De bevoksede 

arealer er begrænset til en mindre nåletræsskov, Søholt Skov i den sydligste del. Flere hedeområder 

ses udbredt øst for Øjesø, NØ for Langsø og mellem Øksenmølle og Fuglslev. Imellem 

hedeområderne og eng- og mosearealer i tilknytning til vandløbene ligger store åbne arealer. Flere 

af de åbne arealer har at dømme efter den sparsomme bebyggelse i området ligget udyrket hen. I 

perioden fra 1867 til 1930 påbegyndes tilplantningen med nåletræsplantager, eksempelvis Djursland 

Plantage i 1921. Flere af hedeområderne tilplantes med nåletræer. I perioden efter 1930 fortsætter 

tilplantningen. Under anden verdenskrig anlægges lufthavnen i Tirstrup. Imellem Fuglslev og 

Øksenmølle opføres to sommerhusområder. De største arealanvendelsesmæssige ændringer kan 

ikke fastsættes til en bestemt periode, men er sket gradvist i perioden fra 1867 og frem til i dag. 

281

Tirstrup Hedeslette (84B) 


Navn Tirstrup Hedeslette (regionen udgør den opdyrkede østlige del 

af den naturgeografiske region Tirstrup Hedeslette (nr. 84)). 

Nr. 84B 

Bevoksning 

skov/plantage 


sumpskov 



Enkelte småplantninger med løv og nål. Nogle af 

beplantningerne er lokaliseret i tilknytning til mose- og 

engområder samt råstofgraveområder. 

Regionen indeholder en del mellemlange til lange levende 

hegn, der overvejende er orienteret N-S. Hegnstætheden er lidt 

større i den østlige del. Der er forholdsvis få diger 

(museumsdiger) i regionen. Længere diger ses syd for Glatved 

og Balle samt vest for Rosmus. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrugsområde med en faldende intensivering mod 

øst som følge af mindre markfelter og flere § 3 områder og 

råstofgraveområder. 


natur/halvkultur Forholdsvis få § 3 områder, der overvejende forekommer i 

den østlige del af regionen. Overdrevsarealer forekommer syd 

for Balle, eng- og moseområder ses langs Koed Å, tæt ved 

kysten nord for Glatved Strand er et hedeområde. 


landsby/stationsby Regionen indeholder fem landsbyer, Glatved, Hoed, Balle, Ny 

Balle og Rosmus. Hoed og Balle ligger i tilknytning til 

engarealer omkring Hoed Å, mens Ny Balle ligger i 

tilknytning til kalkværk syd for Balle. Hoed, Balle og Ny 

Balle udgør i dag en sammenhængende bebyggelse. Rosmus 

og Balle har tidligere været stationer på den nu nedlagte 

Ebeltoft-Trustrup jernbane. Der er kirker i Rosmus og Hoed. 


Industriområde Fabrik i den sydlige del af Ny Balle samt kalkværker syd for 

Hoed og ved Glatved Strand. 

gårde Regionen indeholder en del fritliggende gårde, der ses mest 

udbredte i den vestlige del. Gårdene er små til mellemstore. 

herregård 

husmandsbebyggelse Enkelt lille samling af husmandssteder i den vestlige del af 

regionen ved Kærsholm (oprettet før 1867). 

Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav Balle og Hoed har oprindelig ligget som randlandsbyer langs 

Koed Å. Balle har efter jernbanens anlæggelse og stigende 

282

indvinding af råstoffer i området haft en betydelig vækst i 

nordlig retning. I tilknytning til kalkværket (nu nedrevet) og 

tilhørende fabrik syd for byen er der opstået bymæssig 

bebyggelse i Ny Balle, hvor flere arbejderboliger er blevet 

opført. 


husmandsudstykninger Husmandsbebyggelsen ved Kærsholm ligger i tilknytning til 

mosearealerne i Stormose syd for (naboregion). 

fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Regionen indeholder flere små og store produktionsanlæg til 

indvinding af kalk. Det største anlæg ligger i den SØ del ved 

Glatved Strand i tilknytning til et stort kalkbrud og et 

udskibningssted. I Ny Balle ligger en fabrik med relation til 

kalkindvinding og lidt syd for Hoed ligger et mindre 

kalkværk. Syd for Balle i Birkesig ligger fem mindre 

kalkovne, der er opført i 1920’erne og i dag ude af drift. 

Ovnene vidner om en tid, hvor egnes gårdmænd og husmænd 

tog konkurrencen op med industridriften fra de store brud. 

Enkelte rester af nedlagt jernbanestrækning syd for Balle og 

Rosmus. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Ø-V gående overordnet vej gennem den nordlige del af 

regionen. Generelt få veje i regionen. 

jernbane 

højspændingsledninger N-S gående 60 KV højspændingsledning tværs gennem 

regionen vest for Kærsholm. 


vindmøller/mobilmaster Fire vindmøller på række syd for Ny Balle. Enkeltstående 

vindmøller vest for Kærsholm og ved Glatved Strand. 

Telemast i den sydlige del af Balle. 

aAndet 

Diverse andre 

elementer 


råstofområder Flere steder i regionen ses nuværende og tidligere råstofgrave. 

Råstofgravning var allerede udbredt flere steder i 1870’erne. I 

dag er den vestlige del vest for Kærsholm udpeget til 

råstofgraveområde, mens den østlige del fra Rosmus og øst på 

til kysten udpeget til råstofadministrationsområde. Der graves 

efter kalk, grus og sten. 



andet Losseplads vest for det store kalkbrud ved Glatved Strand. 

Specialdepot for deponering af affald i kalkbrud ved Glatved 

Strand. 

283


Arealanvendelsen på 1867 adskiller sig ikke meget fra i dag. Landbrugsjorder ses udbredt over det 

meste af regionen. Mindre kalkbrud ses i den SØ del tæt ved kysten og syd for Balle. Et 

udskibningssted forekommer ved kysten. Balle har en meget mindre udbredelse (og Ny Balle 

eksisterer ikke endnu). I perioden fra 1867 til 1930 udvides eksisterende kalkbrud og nye kommer 

til. Langs kysten etableres flere udskibningssteder. I Balle og Hoed ses begyndende byvækst. Der 

opføres et kalkværk i Balle og kalkværks fabrik i 1919. Jernbanestrækningen mellem Ebeltoft og 

Trustrup åbner i 1901 med stationer i Balle og Rosmus. I perioden fra 1930 og frem til i dag 

(DTK25) udvides graveområderne betydeligt og de fleste af kalkværkerne og udskibningsstederne 

nedlægges. Balle og herunder Ny Balle oplever betydelig vækst med opførelse af parcelhuse. En 

mindre vækst finder sted i Glatved. Der plantes en del levende hegn, Koed Å rettes ud og et område 

nord for kalkbruddet i den østlige del overgår til hedeområde. 

284

Thorsager Smeltevandsterrasse (85) 


Navn Thorsager smeltevandsterrasse 

Nr. 

Bevoksning 

85 

skov/plantage Mange nåletræsplantager er anlagt på de højtliggende partier 

af smeltevandsterrassen. I den NV del ses i tilknytning 

Skaføgård hovedgård en løvtræsskov. 


I tilknytning til de lavtliggende arealer i regionen ses 

sumpskov 



småplantniger med løv- og nåletræer, krat og sumpskov. 

Regionen indeholder mange korte til mellemlange levende 

hegn overvejende orienteret i N-S retning. Hegnene er for det 

meste lokaliseret på de hævede terrassepartier mellem 

nåletræsplantningerne og færre på de lavtliggende arealer. Der 

er få diger (museumsdiger) i regionen. Enkelte længere diger 

ses i tilknytning til Skaføgård hovedgårdsejerlav. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget har en ekstensiv form i regionen. På 

terrassepartierne forekommer små markfelter adskilt af 

levende hegn og nåletræsplantager, mens arealanvendelsen på 

de lavtliggende arealer varierer mellem opdyrkede arealer og 

mose- og engarealer. 

blandet landbrug –natur Ja, i høj grad en blanding af opdyrkede arealer og beplantede 

arealer. 

natur/halvkultur Små til store partier med moser og enge ses spredt på de 

lavtliggende arealer. I den østlige del af regionen ved Ryom 

Å’s og Korup Å’s sammenløb ses større sammenhængende 

arealer. Enkelte steder i overgangene mellem terrassefladerne 

og de lavtliggende arealer ses små partier med overdrev. 


landsby/stationsby Bebyggelsen i området er koncentreret i stationsbyen Kolind 

og i Thorsager, samt i de få mindre landsbyer Mesballe, 

Astrup, Skarresø og Ebdrup. Der er kirker i Kolind, 

Thorsager, Skarresø og Ebdrup. I Thorsager ligger Jyllands 

eneste rundkirke. 


Industriområde Industriområde med fabrikker i den sydlige del af Ryomgård. 

Fabrik i den SV del af Kolind. 

gårde Området indeholder generelt meget lidt bebyggelse i det åbne 

land og fælles for de få spredte gårde er, at de er relativt små. 

herregård Der er to herregårde i regionen, Gammel Ryomgård 

(hovedbygning fra 1643, ombygget 1768-70), der ligger på et 

lille terrasseparti nord for Ryom Å og Skaføgård hovedgård 

(hovedbygning fra 1579), der ligger i overgangen mellem 

285

terrasse og et lavtliggende areal i den SV del af regionen. 


Fritidshuse Nordvest for Thorsager samt ved Ebdrup Mark findes på 

smeltevandsterrassen sommerhusområder. 

andet 



landsbyejerlav Fælles for byerne og landsbyerne er, at de ligger som 

randlandsbyer på den højt liggende smeltevandsterrasse på 

grænsen til de lavt liggende erosionsdale. Således er der ingen 

landsbyer i ådalen. 

hovedgårdsejerlav Gl. Ryomgård fremstår med hovedbygning, der er et 

renæssanceanlæg med tilhørende, produktionsbygninger, 

parkanlæg, bomhus og stendiger. Enkelte markfelter og en 

skovparcel ses indenfor den del af ejerlavsgrænsen, der hører 

til regionen. Størstedelen af hovedgårdsejerlavet henføres til 

naboregionen. Skaføgård hovedgårdsejerlav fremtræder med 

nåletræsbeplantning i den østlige del og løvskov tæt ved 

gårdanlægget (Sandmark Skov). I skoven ses to små søer. 

Diger forekommer enkelte steder langs ejerlavsgrænsen og i 

skoven. Gårdanlægget fremtræder med avlsgård 

ladebygninger, vandgrave, park, smedje, vognhus samt 

allébeplantning og stendige langs tilkørselsvejen. Den vestlige 

del af ejerlavet består i store markfelter og henføres til 

naboregionen. 


fortidsminder Områder med formodet kult- og gravanlæg ved Ballebakke og 

øst for Marie Magdalene (naboregion). I den SV del mellem 

Smouen (naboregion) og Rostved forekommer en stor 

koncentration af dysser og gravhøje samt flere 

bopladsområder. Ved Korup Sø forekommer mange bopladser 

forsvars- 


inddæmninger 

og fundsteder. 

Nedlagt jernbanestrækning (anlagt 1876, nedlagt i 1971) 

mellem Pindstup (naboregion) og Ryomgård langs den NV 

grænse af regionen. Jernbanestrækningen har i dag karakter af 

bevaringsværdigt strækningsanlæg. Korup Sø er en tørlagt sø, 

hvor opdyrkede arealer opretholdes ved pumpning. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Overordnede veje løber langs regionsgrænsen mellem Kolind 

og Ryomgård og i den østlige del af regionen mellem Kolind 

og Rostved. 

jernbane Jernbanen Ryomgård-Århus anlagt i 1877 og forbundet med 

den dengang eksisterende Randers-Grenå jernbane (anlagt 

1876). Jernbanen gennemskærer regionen mellem Ryomgård 

og sommerhusområdet og løber langs den NØ grænse af 

286

egionen mellem Ryomgård og Kolind. 

højspændingsledninger Fra Mesballe radierer et antal 60 KV og 150 KV 

højspændingsledninger mod vest, øst og syd. 

transformerstationer Transformerstation ved Mesballe. 

vindmøller/mobilmaster Syd for byen er placeret en radiomast. Enkeltstående 

vindmølle vest for Thorsager ved Skovvang. 

andet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Fritidsområde syd for Hvitvedgård Plantage. 

andet Motorbane SV for Kolind. 


I perioden fra ca. 1800 (videnskabernes selskabskort) til 1867 afvandes Korup Sø. I perioden fra 

1867 til 1930 sker der ikke de store arealanvendelsesmæssige ændringer i regionen. Enkelte steder 

begynder tilplantning med nåletræer. Ved Skaføgård udvides skovarealet med løvtræer. Der 

anlægges jernbaner, og Kolind gennemløber en stationsbyudvikling med vækst i nordgående 

retning langs jernbanen. De største arealanvendelsesmæssige ændringer finder sted i perioden efter 

1930. Mange steder tilplantes med nåletræer på de spredte terrasseflader, specielt i de centrale dele 

af regionen omkring Skarresø, syd for Mesballe, nord for Thorsager, i den vestlige del mellem 

Tjerrild og Skaføgård og i den østlige del nord for Rostved og syd for Ebdrup. Tilplantningerne har 

for store dele foregået efter 1950 (Encyklopædi). Enkelte mindre hedearealer overgår til 

plantagearealer. Sommerhusområder anlægges. Byerne Kolind, Ryomgård, Thorsager og i mindre 

grad Mesballe opnår en betydelig byvækst. Ryomgård gennemløber ligeledes en 

stationsbyudvikling. 

287

Auning smeltevandsterrasse (86) 


Navn Auning Smeltevandsterrasse 

Nr. 86 

Bevoksning 

skov/plantage De arealer der kan klassificeres som skovområder, ligger omkring kærog 

mosearealerne centralt i regionen og består af primært 

løvtræsplantninger samt i den sydlige del af nåletræsplantage. Mellem 

Gammel Estrup og Auning ligger skovpartiet Klibokær med 

blandingsskov, som hører til hovedgården. 

småplantning/krat/ Få småplantninger især i den nordlige del af regionen (løv og nål). 

sumpskov 



Hegnstætheden er relativt stor i Auning Kær og i den opdyrkede del af 

Pindstrup Mose, mens den er lille i den vestlige del. 

Diger og alléer er så godt som fraværende. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug i den vestlige del af regionen. 

blandet landbrug –natur Blanding af landbrug og eng- og mosearealer 

natur/halvkultur Morsearealer i tilknytning til Vesterkær og Smørmose på de lave 

arealer i den østlige del af regionen. 


landsby/stationsby Ringsø er en lille samling arbejderhuse, der er oprettet i forbindelse 

med tørvegravningen i Pindstrup og Kastrup Mose. 

Auning er oprindeligt en randlandsby med en beliggenhed på 

smeltevandsterrassen tæt på morænefladen, der har udviklet sig til 

mindre stationsby. 

Landsbyen Ring ligger som typisk randlandsby på grænsen mellem 

smeltevandsterrasse og moræne i den vestlige del af regionen. 


Industriområde Der ligger et større fabriksanlæg (træ-forarbejdning) i den sydlige del 

af regionen syd for Pindstrup. 

I den sydlige udkant af Auning ses mindre industriområder jævnt 

fordelt. 

gårde Generelt få gårde i det åbne land. Vest for Vesterkær en mindre 

koncentration af gårde og langs områdets vestlige grænse ses gårde der 

har en typisk beliggenhed for randbebyggelse. I dette tilfælde på 

grænsen mellem Smeltevandsterrassen og morænefladen. 

herregård 


fritidshuse 

andet 




landsbyejerlav Ejerlavene fra de omkringliggende landsbyer og stationsbyer strækker 

sig fra de tilgrænsende moræneflader ned på smeltevandsterrassen og 

regionen har i ældre tid bidraget med engarealer til 

288

landbrugsproduktionen. 

Hovedgårdsejerlav En del af hovedgården Skaføgårds jorder ligger i regionen, mens selve 

hovedgården ligger i den tilstødende region Thorsager 

smeltevandsterrasse. Den del af jorderne der ligger i regionen er de 

åbne landbrugsarealer med store markfelter, som indbyrdes er adskilt af 

levende hegn. Der ses alléer langs indfaldsvejen fra vest. 

Ligeledes ligger en del af Hovedgården Gammel Estrups Jorder inden 

for regionen, hvor de strækker sig som en blanding af åbne markfelter 

og nåletræsplantninger ned på smeltevandsterrassen syd om Auning. 

Der ses alléer langs den sydfra kommende indfaldsvej til gården. 

Ligeledes har hovedgården Gammel Estrup en del af sit jordtilliggende 

i regionen. Det strækker sig syd om Auning over Alling Å og ud på 

smeltevandsterrassen og langs den sydfra kommende indfaldsvej ses en 

længere alléstrækning samt enkelte brudte digeforløb. 


fortidsminder En Katolsk kirke i landsbyen Ringsø vidner om at tørvegravningen blev 

forsvars- 


inddæmninger 

foretaget af polske mosearbejdere. 

De åbne vandflader der i dag ses i Smørmose og Vesterkær er spor af 

tørvegravning. 

De nu opdyrkede moser Kastrup Mose og Pindstrup Mose har tidligere 

været brugt til tørvegravning, men er siden blevet drænet. 

andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Få mindre veje skærer området. 

Langs den vestlige og den østlige grænse, same gennem Auning løber 

tre hovedvejstrækninger. 

jernbane Jernbanen mellem Pindstrup og Auning krydser ind gennem området 

syd for Auning. 

højspændingsledninger Højspændingsledninger syd for Pindstrup, Nord for Skaføgård og syd 

for Auning. 


vindmøller/mobilmaster Siloer syd for Auning. 

andet 

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Stationsbyen Pindstrup grænser op til den sydøstlige del af området. 




andet 

289


Regionen har ændret sig fra at være næsten fuldstændig dækket af mosearealer i 1867 til primært at 

være en landbrugsregion i dag. Ændringerne er foregået gradvist, men er dog mest markante fra 

1930 og til i dag. 

Ændringerne er foretaget ved intensiv tørvegravning, der har fjernet størstedelen af mosearealerne 

samt efterfølgende dræning og opdyrkning af de tidligere moser. 

Den tidligere ekstensive landbrugsdrift (fortrinsvis græsning) er markeret ved at markfelterne 

(engene) i 1930 var mindre samtidig med at grøftningen samt digeforløbene var tættere. 

Mht. bebyggelsen er Auning vokset fra en lille landsby i 1930 til en mindre stationsby i dag. 

290

Rønde Randmoræne (87) 


Navn Rønde Randmoræne 

Nr. 

Bevoksning 

87 

skov/plantage Regionen indeholder flere skovområder, der er mest udbredte i 

de vestlige og østlige dele. Skovområderne er blandede løv- og 

nåleskove, og flere af dem ligger i tilknytning til hovedgårde og 

tæt ved kysten. I den SØ del ligger Hestehave, Kohave og 

Ringelmose Skov ud til Egens Vig og Kalø slotsruin. I den SV 

del ligger Savmølle Skov og Havskov ud til Løgten Bugt og 

Kalø Vig. Endvidere forekommer blandede løv- og nåleskove 

inde i moræne- og randmorænelandskabet. I den SØ del ses 

skove i tilknytning til Møllerup hovedgård (Vesterskov m.fl.). I 

den vestlige del ses Skrald Skov, der hører under Rosenholm 

hovedgård (region med Rosenholm Å), Rodskov Skov og 

Balskov Skov. I den nordlige del af regionen ses Klokkerholm 

Skov. 


Småplantninger med løv og nål ses mange steder i regionen ofte 

sumpskov 



i tilknytning til skrånende terræn i randmorænemiljøet. 

Regionen indeholder forholdsvis få levende hegn. Hegnene er 

uden orientering og jævnt fordelt, dog med en lidt større 

koncentration i den nordlige del umiddelbart syd for Thorsager 

(naboregion). Allébeplantning ses flere steder. Alleer ses i 

tilknytning til vejene nær Kalø hovedgård og slotsruin samt 

Bregnet Kirke, langs tilkørselsvejene til Bale og Vester 

Skovgård i den nordlige del, langs flere af vejene omkring 

Eskerod i den vestlige del, langs kystvejen nord for Havhuse, 

langs mindre vej syd om Rønde og nord for Møllerup 

hovedgård. Regionen indeholder mange diger (museumsdiger), 

der ses koncentreret i den vestlige, østlige og nordlige del. I den 

vestlige del ses lange diger langs Vosnæsgård hovedgårds 

ejerlavsgrænser og skovområder og omkring Skrald Skov. I den 

østlige del ses lange diger langs Kalø hovedgårds 

ejerlavsgrænser, skovområder og alleer, langs Møllerup 

hovedgårds ejerlavsgrænser og skovområder samt indenfor 

ejerlavsgrænserne af landsbyerne Bjødstrup og Korup. I den 

nordlige del ses lange diger langs Ommestrup by ejerlavsgrænse 

og omkring Klokkerholm Skov. 

Dyrkningsform 

landbrug Arealanvendelsen er domineret af landbrug, der har en moderat 

intensiv karakter som følge af den forholdsvis megen 

beplantning i regionen. I tilknytning til hovedgårdene ses store 

markfelter. 


291

natur/halvkultur Regionen indeholder en del små mose- og engarealer samt vandhuller, 

der ses spredt overvejende i den vestlige del. Enkelte overdrevsarealer ses 

på skråninger i den nordlige del. 


landsby/stationsby Regionen indeholder flere landsbyer, der varierer i størrelsen. De fleste af 

landsbyerne ligger langs med eller tæt ved den gamle Ø-V gående 

hovedvej, der følger rundt om Kalø Vig på sydsiden af randmorænen. Fra 

vest mod øst ligger landsbyerne, Eskerod, Rodskov, Ugelbølle, Følle, 

Rønde, Bjødstrup, Tåstrup og Feldballe. En gårdsamling ses i Essig. På 

den nordvendte side af randmorænen ligger landsbyerne, Bale, 

Ommestrup og Fårup. Skrejrup ligger NV for Rønde i tilknytning til et 

mindre vandløb, Skrejrup Bæk. Rønde er regionens største by. Der er 

kirker nedenfor Rønde, Bregnet Kirke, samt i Feldballe. 

byområde/forstad Rønde 

Industriområde Små industrier i udkanten af Følle? Mindre erhvervsområde i den vestlige 

del af Rønde. 

gårde Der er en del gårde i det åbne land. Gårdene er mest koncentreret i den 

østlige del af regionen. Den NV del indeholder få gårde. Gårdstørrelsen 

varierer fra små til store gårde. 

herregård Der er tre hovedgårde i regionen. Kalø (dateres til 1300-tallet, 

hovedbygning fra omkring 1750) og Møllerup (dateres til 1289, 

hovedbygning fra 1681-1743) ligger i mere kuperede terræn, mens 

Vosnæsgård (dateres til 1400-tallet, hovedbygning fra 1897) ligger i 

tilknytning til marint forland nedenfor randmorænen. 

husmandsbebyggelse Små samlinger af husmandssteder oprettet efter 1930 ses i den vestlige 

del af regionen vest for Havhuse, øst for Balskov, langs vej nord for Bale 

Mølle og SV for Ugelbølle ved Rubakkegård. 

Fritidshuse Sommerhusområder ses i den inderste del af Kalø Vig i Løgten Bugt og 

ved Følle Strand. 

andet Samling af skoler SØ for Ringelmose Skov. 



landsbyejerlav Hovedparten af landsbyerne ligger som vejbebyggelser. Omkring 

landsbyerne, Korup og Bjødstrup i den østlige del af regionen erkendes 

stjerneudskiftningsmønstre i strukturen af digerne, hegnene og 

vejforløbene. Inden for ejerlavsgrænserne ses flere udflyttede gårde. 

Rønde har haft en stationsbylignende udvikling med hovedlandevejen 

som vækstfaktor. I Følle findes flere velbevarede landsbyhuse og 

grundmurede gårdkomplekser, der ligger langs med landsbygaden. I 

Feldballe ligger et særdeles helstøbt og bevaringsværdigt 

præstegårdsanlæg. I anlægget indgår en fredet ladefløj, som er den ældst 

bevarede bindingsværksbygning (opført i 14-1500 tallet) i Århus Amt. I 

Ommestrup har ligget to større industrielle teglværker. 

292

hovedgårdsejerlav Kalø hovedgårdsejerlav fremtræder med diger langs store dele af 

ejerlavsgrænsen. Umiddelbart nord og syd for hovedlandevejen, der 

løber tæt forbi gårdanlægget, ses store markfelter. I den sydlige del af 

ejerlavet ses store gamle inddigede løvskove (iblandet nåletræer), 

Hestehave, Kohave og Ringelmose Skov, der ligger ud til kysten. Inden 

for ejerlavet ligger flere ældre tjeneste- og lystboliger, bl.a. Hack 

Kampmanns prægtige jagtpavillon. Alleer omgivet af diger 

forekommer flere steder. I Kalø Vig forenden af en kilometerlang 

landtange ligger ruinerne af det oprindelige Kalø Slot fra 1314. Det 

nuværende hovedgårdsanlæg, der oprindelig er blevet opført af Kalø 

Slots ladegård, består foruden hovedbygningen i avlsbygninger og 

kørelade. Møllerup hovedgårdsejerlav fremtræder med store markfelter 

syd og vest for gårdanlægget. Tæt ved gårdanlægget og i den sydlige 

del forekommer ældre løvskove (iblandet nåletræer). Diger ses langs 

dele af ejerlavsgrænsen og i tilknytning til skovene. Allébeplantning 

ses langs vej mellem skovparceller i den nordlige del. Gårdanlægget 

består foruden hovedbygning i avlsbygninger, krofløj (formentlig 

opført som forvalterbolig) samt flere bygninger i gårdsrummet af nyere 

dato. Hovedbygningen ligger omgivet af et gammelt åløb, som er ledt 

omkring bygningen på alle 4 sider. I skoven nord for hovedbygningen 

er et chaufførhus fra 1921. Vosnæsgård hovedgårdsejerlav fremtræder 

med store markfelter omgivet af ældre langstrakte løvskove (i blandet 

nåletræer). Lange diger forekommer langs ejerlavsgrænsen og i 

tilknytning til skovene. Gårdanlægget består foruden hovedbygning i 

avlsbygninger, ridecenter og have. 

husmandsudstykninger Der er ikke tale om egentlige husmandskolonier. Rosenholm Mark i 

den NV del henføres til Rosenholm regionen. Generelt kan man sige, at 

den vestlige del af regionen har været mindre bebygget med gårde, og 

at der derfor har været et større grundlag for udstykning af 

husmandssteder end i den østlige del af regionen, hvor tætheden af 

gårde er større. 

fortidsminder Ved Hestehave, Ringelmose og Kolå-området (delvist naboregion) er 

et stort sammenhængende område med meget stor koncentration af 

dysser, storstensgrave og gravhøje samt oldtidsagre. Desuden 

voldsteder og andre middelalderspor. Området ved Kolå og Egens 

Havhuse er vigtigt bopladsområde. Ved Smouen-Rostved (delvist 

naboregion) er et område med stor koncentration af dysser og gravhøje 

samt flere bopladsområder. Ved Skrald Skov ses storstensgrave, 

gravhøje, oldtigsagre samt højryggede agre og hulveje. Ved Horsehave 

og Havskov ses gravhøje og højryggede agre. 

forsvars- 


inddæmninger 

293

Andet Gl. Løgten Pakhus, i dag Gl. Løgten Hotel, er blevet opført i 

tilknytning til ladeplads og udskibningssted med tilhørende anløbsbro 

i bugten. Anløbsbroen er i dag væk, men ladepladsen mellem hotellet 

og stranden er synlig. 


og elementer 

motorveje/andre veje Ø-V gående motortrafikvej gennem den centrale del af regionen. Ø-V 

gående hovedlandevej gennem den sydlige del af regionen. NV- SØ 

gående overordnede vej mellem Mørke (naboregion) og Følle). 

Forgrening af hovedveje vest og øst for Rønde. 

jernbane Lille stump jernbane ved Skrald Skov langs den vestlige 

regionsgrænse anlagt 1877 (Århus-Ryomgård) og stadig fungerende. 

højspændingsledninger To 150 KV SV-NØ gående højspændingsledninger, der 

gennemskærer den NV del af regionen. To 60 KV 

højspændingsledninger, den ene forløber tæt ved regionsgrænsen vest 

for Ommestrup, den anden har et N-S gående forløb forbi Møllerup 

hovedgård i den østlige del af regionen. 


vindmøller/mobilmaster Udbygget vindmølleområde på Bavnehøj øst for Bale, enkelte 

vindmøller i NØ syd for Thorsager, nord for Skrejrup og ved Følle 

Strand. Telemaster ses ved Bale og SØ herfor ved Trehøje. 

aAndet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Campingplads i Følle Strand. Lystbådehavn ved Nappedam, der er 

tidligere ladeplads 

andet 


Regionen er oprindelig (1867 kort), ligeledes som i dag, blevet udnyttet til landbrugsdrift. 

Bebyggelsen har oprindelig haft et meget mindre omfang, idet landsbyerne har været meget små. I 

perioden fra 1867 til 1930 sker der næsten ingen arealanvendelsesmæssige ændringer i regionen. 

Enkelte vandlidende områder i form af små mose- og engarealer og vandhuller drænes. Små partier 

i nogle af skovene konverteres fra nåle- til løvtræer. I den vestlige del anlægges jernbanen Århus- 

Ryomgård. De største arealanvendelsesmæssige ændringer indtræder i perioden fra 1930 og frem til 

i dag (DTK25). Mest markant er den omfattende byvækst med anlæggelse af parcelhuskvarterer, 

der har fundet sted i flere af landsbyerne. Landsbyerne Ugelbølle og Rønde har haft størst vækst og 

er i dag regionens største byer. Lokaliseringen langs hovedlandevejene til Århus, Ebeltoft og Grenå 

har haft betydning for byernes markante vækst. I perioden opføres endvidere flere 

sommerhusområder. Den tidlige turisme sætter sit præg flere steder i regionen især langs kysten og 

i tilknytning til Kalø. I 1987 åbner den tværgående motortrafikvej. Nærheden til Århus understreges 

294

af de mange højspændingsledninger og de større veje, der gennemskærer regionen. Der kommer 

mange småplantninger til i det åbne land i perioden. Enkelte diger og småveje i det åbne land 

forsvinder. 

295

Mols Bjerge (88A) 


Navn Mols Bjerge (udgør den SV del af NG-regionen Mols 

Bjerge/Ebeltoft Randmoræne og omfatter Mols Bjerge) 

Nr. 88A 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder meget beplantning i form af flere 

nåletræsplantager, der ligger adskilt af hedeområder. I den 

vestlige del ses Viston, Knebel og Trehøje plantager og i den 

østlige del Århus og Provstgård plantager. Mindre løvskove ses 

i den SV del ud til kysten (Fuglsø Skov) og i den NØ del ved 


sumpskov 



Strandkær. 

Imellem plantagerne ses flere steder partier med 

nåletræsbeplantning og enkelte steder løvskovsbeplantning. 

Krat og sumpskov ses i tilknytning til Bogens Sø i den østlige 

del. 

Enkelte korte levende hegn ses i den østlige del af regionen i 

tilknytning til opdyrkede arealer. Diger (museumsdiger) ses få 

steder i hede- og skovområderne samt i det opdyrkede land. 

Dyrkningsform 

Landbrug Der er meget lidt landbrug i regionen. De få landbrugsarealer 

forekommer i et langstrakt bælte langs kysten. Markfelterne er 

som følge af beplantning, hede og levende hegn af beskeden 

størrelse. 

blandet landbrug –natur Regionen har en meget ekstensiv karakter og består i høj grad af 

blandet landbrug og natur med overvægt af naturarealer. 

natur/halvkultur Der er mange § 3 områder i regionen. Foruden hederne ses 

mange overdrevsarealer fordelt i hele regionen. I tilknytning til 

Bogens Sø er et moseområde. 


landsby/stationsby To små landsbyer i regionen, Fuglsø og Bogens. Fuglsø ligger i 

tilknytning til en lille sø i den SV del. Samlinger af gårde ses i 

Toggerbo og Strandkær. 



gårde Der er meget få enkeltliggende gårde i regionen. Gårdene er 

små. 

herregård Bogensholm hovedgård fra middelalderen. 


Fritidshuse Flere små sommerhusområder forekommer tæt ved kysten. I 

den SV del ses sommerhusområderne at dække større arealer, 

hvor mindre beplantninger og hedeområder er inkluderet. 

Feriekoloni øst for Bogens Sø. 

andet 

296



landsbyejerlav Landsbyerne er få og meget små, hvilket vidner om et magert 

ressourcegrundlag i omgivelserne. 



fortidsminder Trehøje Plantage, der er et fredet område med bl.a. den meget 

markant beliggende gravhøjsgruppe Trehøje. Tydelige spor af 

højryggede agre ses flere steder i Mols Bjerge, bl.a. syd for Trehøje 

Plantage og nord og vest for Århus Plantage. Gammelt voldsted ved 

Bogensholm. 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Én overordnet vej (henføres til naboregion) langs regionens grænse 

mod NV. Større landevej, der løber i den østlige del parallelt med 

kysten gennem hele regionen. Få mindre veje i plantagerne og 

hederne, mange stier. 

jernbane 




andet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Planlagt hotel eller ferieby i den NV del i Knebel Plantage? 

andet 


Regionen har på 1867 kortet ligeledes en ekstensiv karakter, men arealanvendelsen adskiller sig 

markant. Der ses på 1867 kortet næsten ingen skovarealer i regionen. I den SV del ses 

løvskovsbevoksning i Fuglsø Skov. Der forekommer flere spredte partier med hede med de største 

arealer nord for Fuglsø. Imellem hedearealerne ligger åbne arealer med bl.a. overdrev, der blev 

brugt som græsningsarealer. I perioden fra 1867 til 1930 ændrer landskabet gradvist karakter, og der 

anlægges flere store plantager, Vistoft i 1881, Trehøje, Strandkær og Provstgård i 1920 og Århus 

Plantage i 1929. Den landbrugsmæssige udnyttelse ophører gradvist i regionen. De største 

arealanvendelsesmæssige ændringer må således have fundet sted i perioden op til ca. 1930. I 

297

perioden op til i dag (DTK25) fortsætter tilplantningen af regionen, bl.a. ses lyngarealer tæt ved 

kysten i den NØ del at være tilplantet med løvtræer. Der anlægges flere sommerhusområder tæt ved 

kysten i perioden. 

298

Ebeltoft Randmoræne (88B) 


Navn Ebeltoft Randmoræne (udgør den centrale del af NG regionen 

Mols Bjerge/Ebeltoft Randmoræne) 

Nr. 

Bevoksning 

88B 

skov/plantage Arealanvendelsen er domineret at talrige nåletræsplantager 

(bl.a. Skærsø Plantage, Granskov Plantage, Lyngsbækgård 

Plantage), der breder sig over det meste af regionen. Plantagerne 

udgør i den østlige, centralt nordlige og vestlige del store 

sammenhængende arealer. 


Mindre nåletræsbeplantninger ses i den NV del samt i 

sumpskov 



tilknytning til sommerhusbebyggelse i den centralt sydlige del 

Regionen indeholder meget få levende hegn og få diger 

(museumsdiger). Diger ses i tilknytning til Dyrehave og 

vejforløb ved Lyngsbækgård hovedgård samt enkelte steder i 

Skærsø og Granskov plantager, bl.a. i tilknytning til Skærsø 

hovedgårdsejerlavsgrænse (naboregion). 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget må samlet betegnes som meget ekstensivt. Små 

opdelte områder med landbrug forekommer mellem 

nåletræsbeplantninger i den NV og i den centralt sydlige del. 

blandet landbrug –natur Ja, med overvægt af naturarealer som følge af de mange 

plantager. 

natur/halvkultur Regionen indeholder mange mindre og spredte § 3 områder. I 

den NV og østlige del forekommer flere mindre vandhuller og 

moser. I den centralt nordlige del ses flere partier mede heder. 


landsby/stationsby Regionen indeholder fire landsbyer, Femmøller, Lyngsbæk, 

Handrup og Egsmark. Landsbyerne ligger i tilknytning til 

tidligere mindre engarealer i morænelandskabet. Der er en kirke 

i Handrup. En gårdsamling, Ulstrup, ligger i tilknytning til 

Ulstrup Å i den nordlige del. 

byområde/forstad Ebeltoft i den SØ del af regionen udgør et større byområde. Der 

er en kirke i byen. 

Industriområde Småindustrier i den sydlige del af Ebeltoft samt på havnearealer 

i byen. 

gårde Der få gårde i regionen. Gårdene er små og ligger overvejende i 

tilknytning til de åbne arealer mellem nåletræspartierne og 

plantagerne. 

Herregård Lyngsbækgård hovedgård (status som hovedgård i 1500 tallet, 

hovedbygning opført 1784). Ligger tæt ved tidligere engarealer. 

husmandsbebyggelse Enkelte husmandssteder omkring Krakær (oprettet før 1867) 

299

Fritidshuse Områder med fritidshuse forekommer flere steder i regionen. Et stort 

langstrakt område, der er sammenhængende med Ebeltoft by, 

forekommer langs Ebeltoft Vig. Mindre områder ses ved Femmøller, 

Krakær og nord for Lyngsbæk og Handrup. 

Andet 



Landsbyejerlav Femmøller, oprindelig benævnt Essendrup, grænser i dag op til et 

sommerhusområde. ”Femmøller” kommer af 5 møllesteder, der har 

ligget ned til Mølleåen. Fire vandmøller omkring unikke gårdmiljøer 

med højtliggende mølledamme, indløbskanaler og skrånende 

terrænanlæg ned mod åen er i dag bevarede. Endvidere ligger et 

gammelt badehotel, der vidner om en tidlig turisme i området. 

Landsbyerne Lyngsbæk, Handrup og Egsmark ligger alle i dag tæt ved 

sommerhusområderne. I Handrup ligger flere restaurerede gamle 

gårdstuehuse. Ebeltoft blev købstad i 1301 og var i 1500 og 1600 tallet 

en betydelig søfartsby. Fra 1880’erne har turismen haft stigende 

betydning for byen. 

Hovedgårdsejerlav Lyngsbækgård hovedgårdsejerlav fremtræder med (for regionen) større 

markfelter nord for gårdanlægget samt vest for Dyrehave. Ejerlavet 

indeholder meget nyere beplantning anlagt efter 1930 (bl.a. 

Lyngsbækgård Plantage) og ældre løvtræsbeplantning (Dyrehave). 

Diger ses langs Dyrehave og ved gårdanlægget. Gårdanlægget består 

foruden den velholdte hovedbygning i ladegård (opført 1776) med 

avlsbygninger og ladebygning samt parkanlæg og allétræer. 


Fortidsminder Meget få gravhøje i regionen. 

forsvars- 


inddæmninger 

Nedlagt jernbanestrækning (Ebeltoft-Trustrup, 1901-68) i den SØ del 

af regionen, der i dag er natursti. 

Andet Molskroen (opført 1923) ved Lyngsbæk Strand, der vidner om 

turismens indtog i kommunens kystområder. Ørnbjerg Mølle, der 

ligger vest for Stubbe Sø ved Ulstrup Å, er et meget velbevaret 

eksempel på de mindre danske vandmøller. 


og elementer 

motorveje/andre veje 3 overordnede veje gennemskærer regionen. Langs kysten løber 

hovedvejen, der fører til færgelejet syd for Ebeltoft, mens der i den 

østlige del er en nordgående vej fra Egsmark, der forgrener sig i to i 

Granskov Plantage. Vejnettet er i øvrigt sparsomt som følge af den 

megen beplantning. 

Jernbane 

højspændingsledninger NV-SØ gående 60 KV højspændingsledning løber tværs gennem 

regionen fra Ebeltoft til nord for Femmøller. Ø-V gående 60 KV 

højspændingsledning fra transformerstation og ud af Ebeltoft by. 

Transformerstationer Transformerstation i den nordlige del af Ebeltoft. 

300

vindmøller/mobilmaster Mobilmast i den centrale del af Ebeltoft på Skelhøj. 

andet 

Diverse andre 

elementer 




Fritidsområde Centralt i regionen ved Krakær er en campingplads. I tilknytning til 

Ebeltoft ligger campingpladser, golfbaner og hoteller. 

Andet Havneanlæg i Ebeltoft. 


Regionen har oprindelig (1867 kort) haft en ekstensiv arealanvendelse med en meget anderledes 

sammensætning. I den NV del har der været åbent land med flere mose- og engarealer samt små 

partier med hede. I den centrale og vestlige del ses lidt større hedearealer og mose- og engarealer at 

have været udbredt. I den østlige del ses forholdsvis store hedeområder at have været udbredt. 

Arealerne med skov har været begrænset til Dyrehave ved Lyngsbækgård, Granskov Plantage i et 

meget reduceret omfang i forhold til i dag samt partier med nåletræsbeplantning mellem partier med 

lyng i den østligste del af regionen. På 1930 kortet har arealanvendelsen kun ændret sig meget lidt, 

idet nogle af hedepartierne i den østligste del af regionen er blevet tilplantet med nåletræer. 

Regionen fremtræder stadig som åben. De største arealmæssige ændringer indtræder i perioden fra 

1930 og frem til i dag (DTK25), hvor regionen markant ændrer karakter. Nye nåletræsplantager 

anlægges og de eksisterende udvides således at det beplantede areal bliver dominerende. Flere 

steder i regionen anlægges sommerhusområder, der grænser tæt op til de eksisterende landsbyer. I 

1867 har Ebeltoft by et meget mindre omfang og breder sig kun lidt op i det bagvedliggende 

randmorænelandskab. Byen oplever ingen større ændringer i perioden fra 1867 til 1930. 

Jernbaneforbindelsen til Trustrup oprettes i 1901. I perioden fra 1930 og frem til i dag vokser byen 

markant i nordlig, østlig og sydlig retning. Udvidelsen er bl.a. sket ved opførslen af store 

parcelhuskvarterer, og sommerhuses omdannelse til helårsbeboelse. 

301

Stubbe Sø (89) 


Navn Stubbe Sø 

Nr. 89 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder mindre løvskovspartier (Storskov, 

Kælderskov) langs grænsen til Skærsø Plantage. Endvidere 

forekommer små spredte partier med løv- og nåletræer jævnt 


sumpskov 



fordelt i regionen 

Langs bredderne af regionens to søer, Stubbe Sø og Dråby Sø, 

ses krat og sumpskovsbevoksning. Småbeplantning ses 

ligeledes i tilknytning til moseområder vest og øst for Stubbe 

Sø. 

Regionen indeholder en del levende hegn. Hegnene er korte 

usammenhængende og jævnt fordelt i regionen. Der 

forekommer en del diger (museumsdiger). Længere diger ses 

enkelte steder langs Skærsø hovedgårds ejerlavsgrænse. 

Endvidere ses flere parallelle diger mellem marker syd for 

Dråby. 

Dyrkningsform 

Landbrug Arealanvendelsen er domineret af landbrug med markfelter af 

middelskala som følge af de forholdsvis mange levende hegn. 

blandet landbrug –natur Ja, blanding af landbrug, søer og moser. 

natur/halvkultur Der er en del § 3 områder i regionen. Foruden de to søer, 

Stubbe Sø og Dråby Sø er der flere moseområder, bl.a. ved 

Skærsø hovedgård og tæt ved Stubbe Sø. Mindre partie med 

enge og overdrev ses spredt i regionen. I den sydlige del tæt 

ved kysten ses mindre hedearealer. 


landsby/stationsby Regionen indeholder tre landsbyer, Boeslum, Dråby og 

Holme. Boeslum og Dråby ligger som randlandsbyer ud til 

henholdsvis marint forland og sø. Der en kirke i Dråby. 



Gårde Der er forholdsvis få små til mellemstore gårde jævnt fordelt i 

den østlige del af regionen. Flere af gårdene ligger i 

overgangen mellem morænelandskab og marint forland. 

Herregård Skærsø hovedgård (dateres til 1300 tallet, hovedbygning 

opført 1853). Gården er beliggende mellem de to søer ud til 

marint forland. 

husmandsbebyggelse Enkelte husmandssteder ses på vejene øst for Dråby (oprettet 

fra før 1867 til efter 1930). 

Fritidshuse Langstrakte sommerhusområder ses langs kysten nedenfor 

Boeslum og ved Dråby Strand. 

Andet 


302


Landsbyejerlav Boeslum ligger i overgangen mellem 2 ressourcegrundlag, eng 

og ager. Landsbyen er opbygget som en vejklyngebebyggelse. 

Dråby ligger ud til Dråby Sø. Byen har tidligere haft 

holdeplads, men en stationsbybyudvikling kan ikke spores, da 

byen har haft ringe vækst. Holme har ligeledes haft en ringe 

vækst og ligger med flere uudskiftede gårde. 

Hovedgårdsejerlav Skærsø hovedgårdsejerlav ligger med forholdsvis store 

markfelter øst for gårdanlægget og stort plantage område vest 

for (Skærsø Plantage). Syd for gårdanlægget ses ældre 

løvskove (Kælderskov og Storskov). Diger ses flere steder 

langs ejerlavsgrænsen. Gårdanlægget består foruden 

hovedbygning i avlsbygninger af nyere dato. En ældre brolagt 

vej fører fra gården mod vest 


Fortidsminder I den nordlige del mellem Stubbe Sø og kysten er der et bredt 

bælte med mange forekomster af køkkenmøddinger og grave. 

forsvars- 


inddæmninger 

Skanse fra Englandskrigene ud til kysten NØ for Holme. 

Nedlagt N-S gående jernbanestrækning (1901-68) gennem den 

centrale del af regionen, i dag udlagt som natursti. 

Andet Havmøllen i den NØ del af regionen adskiller sig fra andre 

møller i amtet ved en placering i strandengene meget tæt på 

kysten. 


og elementer 

motorveje/andre veje Ingen større veje i regionen 

Jernbane 

højspændingsledninger N-S gående 60 KV højspændingsledning løber gennem den 

centrale del af regionen. 



aAndet 

Diverse andre 

Elementer 




Fritidsområde Campingplads mellem de to sommerhusområder tæt ved 

kysten. 

Andet 


Regionen har oprindelig (1867 kort) haft en lidt mere ekstensiv karakter med flere udbredte eng- og 

moseområder i tilknytning til de lavtliggende arealer. I perioden fra 1867 til 1930 fortsættes 

303

dræningsarbejdet og dele af de lavtliggende arealer indvindes til landbrugsjorder. Der plantes 

levende hegn i perioden. Enkelte husmandssteder kommer til samt opførelse af enkelte parcelhuse i 

Dråby. De største arealanvendelsesmæssige ændringer er sket i perioden efter 1930 og frem til i dag 

(DTK25). Ændringerne er primært sket i form af anlæggelse af sommerhusområder langs kysten. 

De lavtliggende arealer er i perioden blevet yderligere drænet, og der er blevet plantet yderligere 

læhegn. Enkelte husmandssteder er kommet til i det åbne land. 

304

Hyllested Morænelandskab (90) 


Navn Hyllested Morænelandskab 

Nr. 90 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder mange skove og plantager. Løvskove i 

blandet nåletræer ses i den nordlige del ved Tyknet, Lunden 

(Lunden er sammenhængende med et løvskovsbælte omkring 

Nørresø) og Dyrehaven, og i den sydlige del ved Sønderskov og 

Fredskov. Nåletræsplantager ses i den nordlige del ved 


sumpskov 



Strandplantage og i den vestlige del ved Hyllested Plantage. 

Imellem skov- og plantageområderne ses flere små partier med 

løv- og nåletræer. I tilknytning til flere moser ses partier med 

sumpskov og krat. 

Levende hegn er koncentreret i den vestlige mere sandede del af 

regionen omkring Hyllested Bjerge. Hegnene er orienteret NV- 

SØ og N-S og er mellemlange til lange. Allébeplantning ses 

langs de sydlige og vestlige tilkørselsveje til Rugård hovedgård. 

Regionen indeholder mange diger (museumsdiger). Lange 

sammenhængende diger forekommer i tilknytning Rugårds 

hovedgårdsejerlav langs ejerlavsgrænsen, vejene og skovene. 

Endvidere forekommer lange diger imellem markfelter omkring 

landsbyerne Hyllested og Hyllested Skovgårde og syd for 

Hyllested Bjerge. 

Dyrkningsform 

landbrug Regionen er delvist opdyrket og har en blandet intensiv og 

ekstensiv karakter. Tæt ved Rugård hovedgård og landsbyerne 

Hyllested og Hyllested Skovgårde ses mellemstore til store 

markfelter, mens området omkring Hyllested Bjerge er præget 

af små markfelter. 

blandet landbrug –natur Ja, regionen indeholder både opdyrkede arealer, skove, 

plantager og § 3 områder. 

natur/halvkultur Der er en del § 3 områder i regionen i form af søerne, Nørresø 

og Søndersø i den østlige del og flere mose- og engområder i 

den NV del, Bispemose, Stormose og i den sydlige del, 

Møgelmose, Jevs Kær og vest og syd for Hyllested Skovgårde. 


landsby/stationsby Regionen indeholder tre landsbyer, Hyllested, Gravlev og 

Hyllested Skovgårde. Gravlev ligger næsten omgivet af 

nåletræsbeplantning, mens de to andre landsbyer overvejende er 

omgivet af mere åbne arealer. Hyllested og Gravlev er tidligere 

stationsbyer. Der er en kirke i Hyllested. 


305


gårde Der er en del mellemstore gårde i det åbne land i den sydlige del af 

regionen. En større gård ses ved Frydensbjerg i den NØ del. 

herregård Rugård hovedgård (dateres til år 1300, hovedbygning opført ca. 1585 

), der ligger på morænelerjord tæt ved bredden af Nørresø. 


Fritidshuse 

andet 



landsbyejerlav I Hyllested kan spores en stationsbyudvikling i nordlig retning i form 

af villaer, der ligger mellem den ældre bykerne og den nedlagte station 

i byens nordlige del. Stationen forekommer at være den mest 

autentiske og velbevarede station på strækningen Ebeltoft-Trustrup. 

Hyllested Skovgårde er en vejklyngebebyggelse. 

hovedgårdsejerlav Rugård hovedgårdsejerlav fremtræder med store markfelter i den 

nordlige og centrale del, herunder med store markfelter vest for 

gårdanlægget. Ældre løvtræsskove forekommer i den nordlige vestlige 

og sydlige del af ejerlavet og grænser op til gårdanlægget mod nord og 

øst. Strandplantage udgør en ældre nåletræsplantage. Øst for 

gårdanlægget er en sø, Nørresø. Diger og allébeplantning ses flere 

steder indenfor ejerlavet, jf. ovenfor. Digerne hører til nogle af de 

længste og mest velbevarede i Århus Amt. Foruden hovedbygning 

består gårdanlægget i ældre og nyere avlsbygninger og tjenesteboliger. 

Endvidere forekommer en skovfogedbolig langs vejen syd for gården 

og en toldkontrollørbolig ud til kysten nær et i dag nedlagt 

udskibningssted. 


fortidsminder I Sønderskov ses storstensgrave og gravhøje samt forekomsten af 

udbredte oldtidsagersystemer med dyrkningsflader, terrassekanter og 

stenrydningsdynger. I Dyrehaven forekommer gravhøje og 

forsvars- 


inddæmninger 

oldtidsagersystemer. 

Resterne af jernbanen Ebeltoft-Trustrup (1901-68) ses vest og nord for 

Hyllested. 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Kun landeveje og småveje i regionen. 

jernbane 

højspændingsledninger En N-S gående 60 KV højspændingsledning øst om Gravlev. 



andet 

306

Diverse andre 

elementer 


råstofområder Råstofgraveområde til kalk i den nordlige del. Størstedelen af 

området henføres til naboregionen. 

flyveplads/militærområde Skydebane i den NØ del ved Strandplantage. 

fritidsområde Campingplads ud til kysten øst for Søndersø. 

andet 


Regionen har oprindelig (1867 kort) en lidt anderledes karakter, idet det beplantede areal er mindre. 

I den vestlige del mellem Gravlev og Hyllested (i dag Hyllested Plantage) ses åbne uopdyrkede 

arealer. Imellem Gravlev og Fredskov i den SV del ses engområder og et net af grøfter. I den NØ 

del ses Nørresø at have stort åbent vandspejl. I perioden fra 1867 til 1930 ændrer arealanvendelsen 

sig lidt. Det beplantede areal øges med mindre nåletræsbeplantninger i den vestlige del, og der 

anlægges nogle diger i landskabet. Dræningsarbejdet fortsættes og engarealerne mindskes. I den NØ 

del udvides Strandplantage mod syd. Jernbanestrækningen anlægges 1901 med stationer vest for 

Hyllested og Gravlev (Gravlev station henføres til naboregion). De største arealanvendelsesmæssige 

ændringer sker i perioden efter 1930. I den vestlige del tilplantes yderligere med nåletræer, og der 

kommer mange småplantninger til i det åbne land. Flere af moserne i regionen gror delvist til. 

Nørresø i den NØ del tørrer delvist ind. Landsbyerne Hyllested og Hyllested Skovgårde vokser med 

enkelte villaer og parcelhuse. 

307

Elsegårde Morænelandskab (91) 


Navn Elsegårde Morænelandskab (sammensat af Elsegårde 

Morænelandskab samt den SØ del af Mols Bjerge/Ebeltoft 

Randmoræne) 

Nr. 91 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder flere plantager og mindre skove. Centralt 

ligger Sønder Plantage med nåletræsbeplantning og på den 

yderste vestvendte spids ligger Ahl Plantage med en blanding af 

løv- og nålebevoksning. Nord for Sønder Plantage ses et blandet 

nåle- og løvskovsområde ved Egedal. Mindre løvskove ses ved 


sumpskov 



Tolløkke og Elsgårde Skov. 

Der er mange småplantninger i regionen overvejende i form af 

krat og sumpskov, der ligger i tilknytning til moseområder. I 

den sydlige del ved Vestensø er et større område med 

bevoksning i tilknytning til moser. Enkelte steder forekommer 

spredte småplantninger med nål. 

Regionen indeholder en del levende hegn i den nord-, øst- og 

sydlige del. Hegnene er for det meste korte og orienteret i flere 

retninger. Der forholdsvis få diger (museumsdiger) i regionen. 

Længere diger ses i den vestlige del ved Skovgård, hvor det 

følger en del af ejerlavsgrænsen, og rundt om Tolløkke. I den 

østlige del er en del mindre diger koncentreret omkring 

Mariendal. 

Dyrkningsform 

landbrug Regionen er præget af delvist ekstensivt landbrugsdrift med små 

til mellemstore markfelter som følge af den megen beplantning i 

form af levende hegn og plantage/skov samt en del § 3 områder. 


natur/halvkultur En del § 3 områder i regionen. I den sydlige del ses et større 

sammenhængende område med moser og hedepartier i 

tilknytning til tidligere marine aflejringer og 

strandvoldsdannelser. Arealer med overdrev ses koncentreret 

nord for Sønder Plantage og som en langstrakt bræmme langs 

Kattegatkysten. Mindre partier med moser og overdrev er jævnt 

fordelt i regionen. 


landsby/stationsby Regionen indeholder én landsby, Elsegårde. Elsegårde ligger i 

morænelandskabet lidt tilbagetrukket fra kysten. En samling af 

gårde ses ved Skovgårde. 

byområde/forstad Der er udpeget byzone umiddelbart nord for færgelejet i den SV 

del. Et større anlæg er opført på stedet 

Industriområde Muligvis industrier i byzoneområde syd for Ebeltoft. 

308

gårde Regionen indeholder forholdsvis få gårde i det åbne land. Gårdene 

ligger i den vestlige del syd for Skovgårde og i den østlige del mellem 

de to landsbyer langs landevejene. Gårdene er små 

herregård 

husmandsbebyggelse Små samlinger af husmandssteder forekommer flere steder i regionen. 

Surender (oprettet før 1867 og mellem 1867 og 1930), Ålerne 

(oprettet efter 1930), Øerne (oprettet før 1867), langs landevejene 

mellem de to landsbyer, hvor husmandssteder er opført i perioden fra 

før 1867 til efter 1930 samt langs Elsegårde Skov (oprettet efter 

1930). 

Fritidshuse Regionen indeholder mange sommerhuse, der er fordelt i områder i 

den vestlige og sydlige del. 

andet Stort færgeleje ud til kysten i den SV del af regionen 



landsbyejerlav Elsegårde Landsby viser ikke tegn på udskiftning. Flere gårde 

omkring den centrale bydam, enkelte gårde er flyttet fra bykernen så 

de ligger langs øst og vest gående veje. 


husmandsudstykninger De relativt mange små husmandssteder og små gårde vidner om en 

region der har været præget af ekstensiv landbrugsdrift. Den ældre 

samling husmandssteder ved Øerne er mere afsidesliggende. Her har 

folk været beskæftiget med ralgravning. Flere af de nyere samlinger 

ligger langs landevejene.. 

fortidsminder Stor koncentration af gravhøje i Sønder Plantage. Flere gravhøje 

forekommer endvidere ved Sværthøje øst for færgelejet. Et voldsted 

ses i den SØ del ved Rane Ladegård. I Ahl Plantage ses en skanse. 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet Feriekolonien ”Århus Kolonien” opført 1937 samt skovpavillonen 

opført 1877 ligger i den kommunale lystskov (Ahl Plantage) syd for 

Ebeltoft, der har været/er et yndet udflugtsmål. 


og elementer 

motorveje/andre veje N-S gående overordnet vej i den vestlige del af regionen, der forbinder 

færgelejet med Ebeltoft. I den østlige del fører flere landeveje til 

Elsegårde. Der er få tværgående veje i regionen. 

jernbane 



vindmøller/mobilmaster Et udbygget vindmølleområde forekommer i tilknytning til færgelejet. 

Enkelte vindmøller ses spredt i regionen. Telemaster ses ved Ebeltoft 

Mark og i Egedal. 

andet 

309

Diverse andre 

elementer 

tilgrænsende byområder Den NV del af regionen grænser op til Ebeltoft, der er delvist 

afskærmet med beplantning. 



fritidsområde En ferieby er anlagt ved Øerne i den sydlige del. To campingpladser 

ligger øst for Elsegårde ud til kysten. 

andet 


Regionen har oprindelig (1867 kort) været meget tyndt bebygget og sparsomt bevokset. Landbruget 

har haft en ekstensiv karakter, hvor store arealer i den centrale mere sandede del af regionen har 

ligget udyrket hen. I perioden fra 1867 til 1930 anlægges der en plantage, Ahl Plantage, på tidligere 

hedearealer i den SV del, og et hedeområde syd for Øerne opdyrkes delvist. Dræningsarbejder i den 

sydlige del fortsætter i perioden. Enkelte husmandssteder dukker op tæt ved i forvejen eksisterende. 

I perioden efter 1930 og frem til i dag (DTK25) er de største arealanvendelsesmæssige ændringer 

sket. Der er blevet anlagt en større plantage, Sønder Plantage, i den centrale del af regionen og 

beplantet et større område med nåle- og løvtræer ved Egedal. I Ahl Plantage er store dele af 

nåletræsbeplantningen konverteret til løv. Der er blevet plantet en del levende hegn, og i området 

omkring Mariendal er forsvundet nogle diger. Bebyggelsen er blevet voldsomt forøget med 

sommerhusbebyggelser og Ebeltoft (naboregion) har haft omfattende byvækst. Enkelte steder er 

oprettet husmandssteder både nye og i tilknytning til i forvejen eksisterende. 

310

Skødshoved Randmoræne (92) 


Navn Skødhoved Randmoræne (samt sydlige del af Vrinners 

Morænelandskab) 

Nr. 92 

Bevoksning 

skov/plantage 


sumpskov 



Mange små partier med løv- og nåletræsbevoksning ses spredt 

ud i regionen. Nåletræsbeplantninger ses i tilknytning til 


Forholdsvis få levende hegn, kortere i den østlige del, længere i 

den SV del. Allébeplantning ses ved Kvelstrup hovedgård. 

Mange diger (museumsdiger) i regionen. I den vestlige del ses 

flere lange diger, bl.a. i tilknytning Isgård og Kvelstrup 

hovedgårdes ejerlavsgrænser. En koncentration af lange 

parallelle diger ses SØ for Dejret. Endvidere ses flere lange 

diger i den NV del i tilknytning til marint forland. I den østlige 

del ses lange diger nær landsbyen Strands. 

Dyrkningsform 

landbrug Intensivt landbrug ses udbredt i hele regionen. Markfelterne er 

af middelstørrelse, dog større ved hovedgårdene. 


natur/halvkultur Regionen indeholder en del små § 3 områder i form af spredte 

mose- og vandhuller. Ved Øhoved og Skødshoved forekommer 

større strandengsarealer. 


landsby/stationsby Regionen indeholder mange små landsbyer. I 

randmorænelandskabet i den vestlige del ses landsbyerne, 

Dejret, Blåkær, Landborup, Bjødstrup, Eg, Tillerup og Tved. I 

morænelandskabet i den østlige del ses landsbyerne Strands, 

Begstrup, Vistoft, Viderup og Torup. I den NØ del ligger 

Knebel Bro og Skellerup ud til henholdsvis Knebel Vig og 

marint forland. En samling af gårde ses mellem Dejret og Tved. 

Kirker forekommer i Tved (nord for byen) og Vistoft (syd for 

byen). 



gårde Regionens mange gårde, der er af mellemstørrelse, er for det 

meste samlet i de mange små landsbyer. I det åbne land ligger 

enkelte gårde. 

herregård Regionen indeholder to hovedgårde, der er beliggende i 

randmorænelandskabet i den vestlige del af regionen, Kvelstrup 

((Quelstrup) dateres til middelalderen, hovedbygning fra 1794) 

og Isgård (dateres til middelalderen, hovedbygning fra 

1890’erne). 

311

husmandsbebyggelse En lille samling husmandssteder ses i Røjen (oprettet før 1867 og 

mellem 1867 og 1930)). 

Fritidshuse Sommerhusområder ses spredt langs kysterne i den østlige, centralt 

sydlige, vestlige og NV del. Mindre områder ses endvidere inde i 

landskabet syd for Tved og øst for Begstrup. Feriekoloni og feriehjem 

ses i to af sommerhusområderne. 

andet 



landsbyejerlav Tved, Torup, Vistoft og Begstrup er eksempler på vejrækkebebyggelser. 

Strands er et eksempel på en velbevaret vejklyngebebyggelse. Der anens 

konturer af et stjerneudskiftningsmønster omkring byen. Gårdsamlingen 

øst for Dejret er et eksempel på udflyttede gårde efter to bybrande i 

Dejret i 1870’erne, der resulterede i udflytning af mange af byens gårde. 

I byen ses det oprindelige vejnet før udflytningen af gårdene bevaret. 

Knebel Bro bebyggelsen er udpeget med anløbskajen som et (sjældent) 

eksempel på en bydannelse, der skyldes anlæggelsen af en ladeplads og 

etableringen af bådforbindelse til Århus. Skellerup har karakter af 

randbebyggelse med gårdene liggende i overgangen til engarealer på det 


hovedgårdsejerlav Kvelstrup hovedgårdsejerlav fremtræder med lange diger langs store 

dele af ejerlavsgrænsen. Ejerlavet strækker sig nedover 

randmorænelandskabet til det nedenfor liggende marine forland, hvor en 

lille skov, Kvelstrup Skov, er beliggende. Omkring gårdanlægget ses 

store markfelter. Gårdanlægget består foruden hovedbygning i en nyere 

avlsgård. En lindeallé fører til gården. Isgård hovedgårdsejerlav 

fremtræder med lange diger langs det meste af ejerlavsgrænsen. 

Arealanvendelsen indenfor ejerlavet er sammensat af store markfelter 

og løvtræsbeplantninger nær gårdanlægget. Partier med nåle- og 

løvtræsbevoksning ses spredt i markfelterne og ved Mols Hoved. 

Gårdanlægget består foruden hovedbygning i avlsgård med ældre 

agerrumslade (1771), større velbevaret haveanlæg med lindeallé, 

stengærder langs med vejforløbene nær gården samt en gammel smedje. 

I den SV del er et sommerhusområde. 


fortidsminder I den NV del af regionen er der i tilknytning til lavtliggende arealer 

stenalderbopladser. Regionen indeholder en del gravhøje. 

Koncentrationer ses ved Hundshøje vest for Bjødstrup samt i landskabet 

omkring Begstrup. Vest for Torup ses et fritstående dyssekammer med 

fire meget høje bæresten. 

Dragsmur langs den sydlige grænse af regionen er beskrevet under 

naboregionen. 

312

forsvars- 


inddæmninger 

Nedlagt mejeri langs vejen SV for Knebel Bro. 

Andet Ved Skødshoved Strand ses en anløbsbro (i dag funktion som 

lystbådehavn), som har betjent dampskibsforbindelsen til Århus, 

samt relaterede skinnespor og pakhus. I Dejret ses et andelsbageri, 

der en kulturhistorisk sjældenhed. Vistoft Mølle øst for Vistoft er en 

meget velbevaret vindmølle. 


og elementer 

motorveje/andre veje Som følge af de mange landsbymæssige bebyggelser indeholder 

regionen mange landeveje og småveje. 

jernbane 




andet 

Diverse andre 

elementer 




fritidsområde Campingplads mellem sommerhusområder i den SØ del af regionen. 

andet Kursuscenter og idrætsanlæg mellem sommerhusområder i den SØ 

del 


Arealanvendelsen i regionen har ikke ændret sig meget siden 1867. I perioden fra 1867 til 1930 sker 

der kun mindre ændringer i regionen. Vandlidende områder indskrænkes lidt ved dræningsarbejder. 

I randmorænelandskabet i den vestlige del plantes små nåletræspartier. Der anlægges ladeplads 

nedenfor Kvelstrup (Skødshoved Strand). Dejret ændrer struktur i perioden (jf. landsbyejerlav). De 

største arealmæssige ændringer finder sted i perioden efter 1930. I denne periode kommer flere 

småplantninger til, bl.a. i form af partier med løvtræer omkring Vistoft og Røjen. Flere af 

ladepladserne langs kysterne forsvinder. Der anlægges kystnære sommerhusområder og 

nåletræsbeplantninger i tilknytning til disse. Et kystnært hedeområde forsvinder i den forbindelse. 

Bystrukturen synes at blive ændret lidt for nogle af byerne, idet der opføres parcelhuse. Vejnettet 

ændrer lidt karakter, idet enkelte småveje i det åbne land nedlægges, mens nye veje anlægges i 

tilknytning til nogle af sommerhusområderne. 

Regionen ændrer gradvist karakter fra at have været et udelukket landbrugs og fiskeri orienteret 

område til at være et rekreativt og landbrugsorienteret område. 

313



Navn Vrinners Morænelandskab (Regionen omfatter den 

naturgeografiske region Vrinners Morænelandskab samt den 

sydvestlige del af Mols Bjerge/Ebeltoft Randmoræne). 

Nr. 93 

Bevoksning 

skov/plantage 


sumpskov 



Regionen indeholder småplantninger med løv- og 

nåletræsbevoksning, der ses spredt overvejende i den østlige 

mere sandede og kuperede del af regionen. 

Øst for Vrinners ses en større koncentration af levende hegn 

orienteret i to retninger (NV-SØ og NØ-SV). Hegnene er 

udbredte i den mere sandede og kuperede østlige del af 

regionen. Allébeplantning ses langs vej øst for Egens og langs 

vej vest for Vestergård i den nordlige del af regionen. Vejtræer 

ses langs hovedvejen mellem Grønfeld og Egens og langs 

tilkørselsvejene nord og syd for Kejlstrup. Der er forholdsvis få 

diger (museumsdiger) i regionen. Koncentrationer ses i den 

østlige del i området med mange levende hegn og SV for 

Grønfeld samt omkring Kejlstrup. 

Dyrkningsform 

landbrug Arealanvendelsen er domineret af intensivt landbrug, der ses 

udbredt i form af større markfelter i den nordlige, vestlige og 

sydlige del. 


natur/halvkultur Regionen indeholder få små § 3 områder i form af spredte 

moser, engarealer, overdrevsarealer og vandhuller. Der 

forekommer en mindre koncentration af overdrevsarealer 

omkring landsbyen Agri i området med mange levende hegn. 


landsby/stationsby Regionen indeholder flere landsbyer af forskellig størrelse, der 

ligger inde på morænelandskabet. Vrinners og Knebel udgør lidt 

større landsbyer, mens Kejlstrup og Grønfeld er mindre og Agri, 

Basballe og Skårup små landsbyer. Egens ligger som 

randlandsby ud til marint forland, mens Egens Havhuse ligger 

ud til kysten. Landsbyen Andrup ses i dag at være vokset 

sammen med Vrinners. Kirker forekommer i Egens, Vrinners, 

Agri og Knebel. 



gårde Mange gårde i det åbne land varierende fra små til store gårde. 

Gårdstørrelsen er tiltagende mod nord og vest i landskabet. 

314

herregård Rolsøgård hovedgård (dateres til 1328, hovedbygning fra ca. 1695 og 

1880), der ligger ud til kysten i det SV hjørne af regionen. 

husmandsbebyggelse Mindre husmandskoloni ved Rolsø Mark (frastykket hovedgården i 

1923). 

Fritidshuse Regionen indeholder to mindre sommerhusområder langs kysten vest 

for Vrinners og Knebel. 

andet 



landsbyejerlav Kirkelandsbyen Agri er en vejbebyggelse, der har en flot landskabelig 

placering mellem søen, byens gadekær, mod syd og stejle bakker mod 

nord og øst. Knebel er sognets (Knebel Sogn) gamle hovedby med 

dertil hørende institutioner og servicevirksomheder. Lokaliseringen tæt 

til kysten har haft betydning for udviklingen af fiskerierhverv og 

dampskibsforbindelse i Knebel Bro (naboregion). Kejlstrup 

landsbyejerlav fremtræder med velbevarede diger langs 

ejerlavsgrænsen til Møllerup hovedgård. I landsbyen er der en bevaret 

åben forte, gamle vejforløb og ældre gårdanlæg og småhuse. Et 

stjerneudskiftningsmønter erkendes i mønstret af veje og diger omkring 

byen. Egens Havhuse har antageligt oprindeligt været en lille samling 

fiskerhuse. 

hovedgårdsejerlav Rolsøgårds hovedgårds ejerlav fremtræder med åbnet vand til de tre af 

verdenshjørnerne og store markfelter øst for gårdanlægget samt 

husmandskoloni. Et dige følger dele af ejerlavsgrænsen. Nær 

gårdanlægget er en kirkegård og et kapel, hvorfra en allé fører til 

hovedgården. Gårdanlægget består foruden hovedbygningen i nyere 

avlsbygninger og et gammelt gårdsted med vandfyldte grave vest for 

den nuværende hovedbygning. 

husmandsudstykninger Rolsø Mark, der udgøres af 10 statshusmandsbrug frastykket Rolsø 

hovedgård i 1923. 

fortidsminder Mellem Egens og Egens Havhuse ved Kolå er et vigtigt 

bopladsområde. Mange fritliggende gravhøje mellem Agri og 

Grønfeld. Øst for Knebel ligger en stor velbevaret runddysse, Påskær 

Stenhus. 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet 


og elementer 

motorveje/andre veje Én NV-SØ gående overordnet vej, der gennemskærer regionen mellem 

Egens Havhuse og Grønfeld. N-S gående landevej gennem Vrinners og 

Knebel, ellers kun småveje i regionen. 

jernbane 

315

højspændingsledninger To 60 KV højspændingsledninger, en N-S og en Ø-V gående løber 

igennem det NØ hjørne af regionen vest og syd om Kejlstrup og 

Grønfeld. 

transformerstationer Transformerstation i Grønfeld Mark. 

vindmøller/mobilmaster Vindmølle ved Vrinners Hoved. 

aAndet Silo udenfor Knebel 

Diverse andre 

elementer 





andet 


Regionen har oprindelig (1867 kort) haft en noget mere ekstensiv karakter, hvilket tydeligst fremgår 

af de mange vandlidende lavninger og afløbsløse huller på kortet fra omkring 1867. De vandlidende 

arealer ses at have været koncentreret omkring Kolå og Ovst Bæk, langs vandløb øst om Vrinners 

og i tilknytning til engarealer umiddelbart syd for Vrinners samt nord for byen ud til kysten. Den 

østlige del af regionen ses, som i dag, at have en ekstensiv karakter i form af flere lyngpartier. I 

perioden fra 1867 til 1930 sker der en gradvis forbedring af dyrkningsjorderne i den vestlige og 

nordlige del af regionen, idet flere vandlidende afløbsløse huller drænes. Bebyggelsesmønstret 

ændrer sig kun lidt i perioden. Egens Havhuse vokser fra enkelte huse til et lille bysamfund. 

Vejforløbet mellem Egens Havhuse og Grønfeld rettes ud og får karakter af hovedvej og flere af 

tilkørselsvejene til Kejlstrup omlægges. I perioden fra 1930 og frem til i dag (DTK25) foregår der 

yderligere dræningsarbejder og de vandlidende arealer langs vandløbene reduceres betydeligt. 

Engarealerne syd og nord for Vrinners opdyrkes. Bebyggelsesmønstret ændres i større eller mindre 

grad. Flere af landsbyerne vokser lidt med opførslen af enkelte parcelhuse. Den største byvækst ses 

i Vrinners (og Andrup) og Knebel. To sommerhusområder anlægges i perioden. Vejnettet reduceres 

betydeligt i perioden, specielt i den nordlige og vestlige del af regionen. Samlet set indtræder de 

største ændringer i perioden efter 1930. 

316

Helgenæs Morænelandskab (94) 


Navn Helgenæs Morænelandskab 

Nr. 94 

Bevoksning 

skov/plantage Regionen indeholder flere mindre nåletræsplantager. Plantager 

ses i den nordlige del ved Borup, i den NV del ved Kidhøj og i 


sumpskov 



den sydlige del ved Ellemandsbjerg og Naldhøj. 

Mange mindre partier med nåletræsbeplantning jævnt fordelt i 

regionen. Sumpskov og krat ses i tilknytning til flere mindre 

moser. 

Regionen indeholder en del levende hegn jævnt fordelt på de 

åbne arealer mellem de beplantede arealer. Hegnene er 

orienteret i flere retninger. Allébeplantning ses NØ for Esby. 

Der forekommer mange diger (museumsdiger) i et bredt bælte 

henover den centrale del af regionen. Flere af digerne følger 

ejerlavsgrænserne. Lange diger ses eksempelvis nær Esby, 

Fejrup Kongsgårde og Borup. 

Dyrkningsform 

landbrug Landbruget i regionen har en meget ekstensiv karakter som 

følge af de forholdsvis mange plantager og småbeplantninger og 

mange § 3 områder. Landbrugsarealernes udbredelse passer 

godt overens med udbredelsen af digerne. 

blandet landbrug –natur Ja, landbrug blandet med plantager og § 3 områder. 

natur/halvkultur Regionen indeholder mange § 3 områder. Overdrevsarealer 

forekommer flere steder som langstrakte partier langs kysterne 

og som spredte partier i morænelandskabet. I den sydlige del ses 

større sammenhængende områder med overdrev. I den NØ del 

ses et langstrakt parti med hede ud til kysten. Flere mindre 

moser og vandhuller er jævnt fordelt i regionen. 


landsby/stationsby Regionen indeholder mange små landsbyer, der ligger inde i 

morænelandskabet. Borup, Fejrup, Stødov, Ørby og Esby ligger 

i morænelandskabet, mens Kongsgårde har en kystnær placering 

i den NV del. Der ligger en kirke NØ for Stødov. 



gårde De fleste gårde i det åbne land ligger tæt på de bymæssige 

bebyggelser. Gårdene er små til middelstore. Syd for 

Kongsgårde ses to tætliggende større gårde. 

herregård 

husmandsbebyggelse En lille samling af husmandssteder ses ved Sibirien (oprettet før 

1867) i den SØ del. 

317

Fritidshuse Områder med sommerhuse forekommer i den nordlige, vestlige, 

centrale og sydlige del. Partier med nåletræer ses i tilknytning til 

områderne. 

andet 



landsbyejerlav I Fejrup og Esby er der stengærder inde i byerne og flere 

markskelsdiger på jorderne omkring byerne. Omkring Esby anes et 

stjerneudskiftningsmønster i vej- og digemønstret og enkelte gårde 

ses at være udflyttet. Kongsgårde er en mindre bebyggelse, der er 

vokset op i tilknytning til det anlagte landingssted, hvorfra der 

tidligere har været dampskibsforbindelse. Der har endvidere været 

drevet kystfiskeri som sideerhverv fra Kongsgårde. 



fortidsminder Dragsmur og general Ryes skanser ved sognegrænsen i den nordlige 

spids af regionen. Langs bredden af den tidligere Vængesø 

forsvars- 


inddæmninger 

forekommer flere køkkenmøddinger. 

Betonbunkers og tårn fra 2. verdenskrig står som monumenter over 

besættelsestiden langs Helgenæs sydlige kystlinie. 

Andet Sletterhage Fyr (opført 1894), der er et tidstypisk eksempel på 

datidens arkitekturs funktionelle udtryk. 


og elementer 

motorveje/andre veje Kun småveje i regionen. En mindre vej forbinder halvøen med resten 

af Djursland. 

jernbane 




aAndet Pumpestation ved Vængesø. 

Diverse andre 

elementer 





andet Skydebane i den NØ del i tilknytning til hedeområdet. 


På 1867 kortet er regionen uden nævneværdig beplantning. Der ses foruden hedeområdet i den NV 

del små partier med hede øst for Kongsgårde. Vængesø ses at undergå omfattende dræningsarbejde. 

318

Regionen må samlet karakteriseres som at have et mindre ekstensivt præg end i dag. I perioden fra 

1867 til 1930 ses en begyndende tilplantning at finde sted. Mindre nåletræsplantager er blevet 

anlagt nord for Borup og syd for Esby. Vængesø drænes fortsat i perioden. Der anlægges en del 

markskelsdiger og plantes en del levende hegn. De største arealanvendelsesmæssige ændringer 

finder sted i perioden fra 1930 og frem til i dag (DTK25). Regionen tilplantes betydeligt med 

plantager og partier med nåletræer. Der anlægges sommerhusområder og i tilknytning til 

landingsstedet nord for de to gårde i Kongsgårde opføres bymæssig bebyggelse. Den øvrige 

bebyggelse i regionen ændrer sig kun lidt ved at enkelte huse opføres i landsbyerne. Vængesø 

overgår helt til opdyrkede jorder i perioden. Der kommer flere levende hegn og diger til, specielt i 

den sydlige del. Småveje sy for Borup fjernes. 

319

Anholt (95) 


Navn Anholt 

Nr. 

Bevoksning 

95 

skov/plantage Nåletræsplantage iblandet løvtræer i den vestlige del af øen omkranser 

Anholt By. 

småplantning/krat/ Langs den sydlige kyststrækning ses flere mindre småplantninger, som 

sumpskov 

formodentlig er selvsåede nåletræs- og kratpartier. 

levende hegn/alléer/ Ingen levende hegn og diger af betydning. 


Dyrkningsform 

landbrug Ingen landbrug af betydning. Dog et mindre græsningsareal i 

tilknytning til byen. 


natur/halvkultur Plantage og krat. 

Resten er øen, dvs. sandarealerne med strandvoldsdannelser, udgør et 

stort sammenhængende hedeareal, som mod nord suppleres af et større 

moseareal. 

Nogle af græsningsarealerne er registeret som overdrev. 


landsby/stationsby Eneste samlede bebyggelse er landsbyen Anholt. Bebyggelsen består 

hovedsageligt af huse, da der ikke har været en særlig stor 

landbrugsproduktion. 



gårde 

herregård 


Fritidshuse Sommerhusområde i plantagen øst og nord for byen. 

andet 






fortidsminder Stenalderbopladser i på det sandede areal. 

forsvars- 


inddæmninger 

andet Fyrtårn på den østlige spids af øen og ved havnen. 


Og elementer 

motorveje/andre veje Vejene på øen er knyttet til den østlige del og strækker sig ikke ind på 

sandarealerne. 

320

jernbane 




andet Færgehavn 

Diverse andre 

elementer 



flyveplads/militærområde Landingsplads øst for plantagen. 

fritidsområde Campingplads og lystbådehavn nord for byen 

andet 


Arealanvendelsen på den østlige del af øen har ændret sig fra åbent land til gradvis tilplantning med 

nåletræer. Således var øen i 1867 næsten uden træbevoksning, mens den i dag har et betydeligt 

skovareal i forhold til dens størrelse. 

De gamle vejstrukturer er bibeholdt, men dog gradvist udbygget på den nordvestlige del af øen. 

321

Tunø (96) 


Navn Tunø 

Nr. 96 

Bevoksning 

skov/plantage Blandet sump-, løv- og nåleskov, der er delvist anlagt, delvist 

selvsået på det lavtliggende areal i Mosen mellem 


sumpskov 




Spredte mindre partier med nåle- og løvtræer, bl.a. i tilknytning 

til Tunø By samt mindre sommerhusområder i den vestlige og 

østlige del. Småplantninger ved spredt bebyggelse udenfor 

byen. 

Tæt ved de sydvestvendte kyststrækninger er der plantet flere 

levende hegn, der er orienterede vinkelret på kysten. Enkelte 

diger ses i tilknytning til skovområdet. 

Dyrkningsform 

landbrug De opdyrkede arealer, der primært udgøres af 

grøntsagsdyrkning, er koncentreret til de to moræneholme. 


natur/halvkultur Mosearealer er udbredte på det lavtliggende areal mellem de 

opdyrkede områder. Mindre overdrevsarealer ligger i 

tilknytning til Bjerget vest for Tunø By. Langs en del af den 

vestlige og østlige kyststrækning ses enkelte strandenge. 


landsby/stationsby Tunø By, der er en landsby, ligger på det østlige moræneparti 

tæt ved kysten i den sydøstlige del af øen. 



gårde Mindre gårde og huse ligger spredt på øen, dog overvejende 

langs vejene i den vestlige del af øen. 

herregård 


Fritidshuse Små sommerhusområder ligger tæt ved kysten i de vestligste og 

østligste dele af øen samt umiddelbart syd for landsbyen i 

sammenhæng med denne. 

andet 



landsbyejerlav Byen har med undtagelse af opførelsen af enkelte sommerhuse 

bevaret sin oprindelige struktur. Landsbystrukturen bærer 

således kun i mindre grad præg af udskiftning. I det åbne land i 

den vestlige del af øen er der dog udflyttet en del huse og 

mindre gårde i tiden efter udskiftningen (efter 1847), herunder 

flere efter en brand i 1852, der hærgede store dele af byen. 

322



fortidsminder 

forsvars- 


inddæmninger 

Andet Kirken i Tunø By, der er fra 1300-tallet, udgør med sit specielle tårn 

en kombination af kirke- og fyrtårn. 


og elementer 

motorveje/andre veje Vejnettet består af to øst-vest gående landeveje med mindre biveje. 

jernbane 

Højspændingsledninger 


vindmøller/mobilmaster Tæt ved kysten vest for Bjerget er opstillet to vindmøller. 

Andet I den østlige del af øen ligger havnen, som er en kombineret færge- 

og lystbådehavn. 

Diverse andre 

elementer 




Fritidsområde Umiddelbart nord for havnen ligger en campingplads. 

Andet 


Gennem de sidste ca. 150 år har der fundet en række mindre ændringer sted i arealanvendelsen. Det 

oprindelige hedebevoksede og afgræssede lavtliggende areal nord for byen tilplantes med nåletræer 

op gennem 1900-tallet. Ligeledes plantes flere steder på øen spredte mindre nåletræspartier og 

levende hegn op gennem 1900-tallet. Enkelte mindre veje anlægges efter udskiftningen i den 

vestlige og østlige del af øen og enkelte bebyggelser kommer til. I sidste halvdel af 1900-tallet 

anlægges tre mindre sommerhusområder. 

323

Litteratur 

Analyserne er udført med udgangspunkt i udgivelsen 

Caspersen, O. H., og Nellemann, V. (2005): Landskabskaraktermetoden – et kompendium. 

Arbejdsrapport nr. 20-2005. Skov og Landskab. Hørsholm. 

Litteratur brugt til naturgeografisk regionalisering 

Krüger, J (1989): Glacialmorfologi – fladlandsgletscheren og landskabet. Geografisk centralinstitut, 

Københavns universitet. 

Krüger, J (1995): Danmarks landskabsformer og materialer – indledning til Danmarks jordbundsgeografi. 

Geografisk institut, Københavns universitet. 

Larsen, G. & Kronborg, C. (1994): Geologisk Set – Det mellemste Jylland: en beskrivelse af områder af 

national geologisk interesse. Geografforlaget. Miljøministeriet & Skov og Naturstyrelsen. 

S. A. S. Pedersen og K. S. Pedersen(1997): Djurslands Geologi. Danmarks og Grønlands geologiske 

undersøgelser (GEUS). 

Litteratur brugt til kulturgeografisk regionalisering 

Brøchner-Nielsen, M (1983): Landskabsbilledet - Fredningsplanlægning i Århus amt. Amtsfredningskontoret, 

Århus amtskommune. 

Caspersen, O.H. og Nellemann, V. (2005): Landskabskaraktermetoden – et kompendium, Arbejdsrapport Skov 

& 

Landskab nr. 20-2005. Skov & Landskab, KVL. 

Fritzbøger, B. (1998): Det åbne lands kulturhistorie – ca. 1680 – 1980. DSR Forlag, Frederiksberg. 

Gyldendal (1994 – 2003): Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal Leksikon. 

Hansen, V: Danmarks natur bind 9 Det bebyggede land. Politikens Forlag. 

Hansen, V., Jensen, K.M., Kuhlman, H., Matthiessen, C.M., Olsen, N. og Pedersen, E.K. (1982): 

Fredningsplanlægning og kulturlandskab - Kulturgeografien. Geografisk Institut, Københavns Universitet og 

Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. 

Jensen, K.M. og Reenberg, A. (1984): Dansk Landbrug – Udvikling i produktion og kulturlandskab. 

Geografforlaget, Københavns Universitet. 

Kock, J: Østjyske Herregårde. Erhvervsafdelingen, Århus Amt. 

Trap J.P. (1963): Danmark, 5.udgave, Randers Amt. G.E.C.Gads Forlag København. 

Århus Amt (1990 – 1997): Kulturhistoriske bevaringsinteresser – nyere tid. Landskabskontoret, Århus Amt 

Århus Amt (2001): Kulturhistorisk redegørelse 2001. Natur og Miljø, Århus Amt. 

Århus Amt (2001): Regionplan 2001. Natur og Miljø, Århus Amt. 

Flou, B. et. al. (1980): Kolindsund – et stykke Djursland fortæller Danmarkshistorie. P.S. Johnsen. 

324

Landskabskarakterplan 2006.pdf - Syddjurs Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?