exit soveby, enter havneliv - Arkitektforbundet

Vi mennesker bliver tiltrukket af, at de
homogene forhold sprænges og ikke
lader sig styre – du kan finde et lille bitte
vogterhus ved siden af en kæmpe silo.
Noget går tabt, når man fjerner de fysiske
kendetegn ved en havn, og det kan
ikke reetableres.”
Boligmasser
I mange danske havne har man netop
fjernet de kendetegn, du nævner, og bygger
i stedet dyre, ensartede boligmasser.
Hvad tror du, årsagen er?
“Der er en kæmpe efterspørgsel på
de store lejligheder. Det er attraktivt at
bo ved vandet, hvor der er enorme herlighedsværdier.
Problemet med havnenes
dyre penthouselejligheder er, at de
tiltrækker én bestemt type beboere, og
det giver en interessekonflikt. Beboerne i
monokulturelle områder ønsker ikke liv i
havnen. Og deres sociale kontrol betyder,
at man ikke må bruge de offentlige arealer.
Det kommer til at begrænse udviklingsmulighederne,
og så får vi sovebyer
midt i byerne.”
Men hvad er der galt med sovebyer - de
tiltrækker jo et hav af mennesker?
“Sovebyer uden byliv og offentlige
instanser vil genafskære havneområderne
fra byen. Og så får vi ikke udnyttet det
potentiale, havneområderne giver til at
udvide vores midtbyer. Traditionelt set
"Problemet med havnenes dyre penthouselejligheder
er, at de tiltrækker én bestemt type beboere,
og det giver en interessekonflikt. Beboerne i
monokulturelle områder ønsker ikke liv i havnen. Og
deres sociale kontrol betyder, at man ikke må bruge
de offentlige arealer."
I byens midte bevares de industrielle siloer som
landmarks for Århus. Siloerne integreres og
ombygges på Kulturøen, som skal fungere som en
stor flydende scene, hvor der kan afholdes koncerter
og arrangeres udstillinger og meget mere.
vokser danske byer jo ude i periferien.
Nu har vi chancen for at vende udviklingen,
så byerne vokser inde i centrum. Og
det skal vi da få noget spændende ud af.”
Hvad er det, en havn skal kunne?
“Havne skal give mennesker noget
andet end det, de er vant til. Der skal
være liv, og de skal være en integreret del
af byen, for dermed bliver de et frirum
for folk. Vi har netop afsluttet et planlægningsprojekt
for Haderslev Havn,
som jeg synes har en masse af de rigtige
elementer. De får en bypark, et svømmebad,
strandparker og en ny ø – Kulturøen.
Et af vores mål med den nye havn er
at signalere, at havnen er til for alle. Det
mål synes jeg, vi er kommet tæt på.”
Kritik
En af dine første opgaver hos C.F. Møller
var udvidelsen af Århus Havn, som nu er
under realisering. Udvidelsen er vel ikke
et oplagt udflugtsmål. Hvordan hænger
det sammen med dit ønske om at skabe
mere liv i havneområderne?
“Der er forskel på, om en havn stadig
har en industri, eller om den er under
afvikling. Projektet i Århus blev sat i
gang, fordi der var behov for en containerterminal
på grund af øget containertrafik,”
forklarer arkitekten.
Havneudvidelsen har fået meget kritik.
Hvad svarer du kritikerne?
“Jeg tager skam kritikken alvorligt, men
C.F. Møllers arkitektoniske sigte med udvidelsen af Århus
Havn er at skabe en større fysisk samhørighed mellem havn
og by. Masterplan for udvidelsen indeholder nye arealer til
den øgede container-, roll-on/roll-off- og bulkaktivitet. Desuden
omfatter planen rekreative faciliteter for byens borgere.