exit soveby, enter havneliv - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

Vi mennesker bliver tiltrukket af, at de homogene forhold sprænges og ikke lader sig styre – du kan finde et lille bitte vogterhus ved siden af en kæmpe silo. Noget går tabt, når man fjerner de fysiske kendetegn ved en havn, og det kan ikke reetableres.” Boligmasser I mange danske havne har man netop fjernet de kendetegn, du nævner, og bygger i stedet dyre, ensartede boligmasser. Hvad tror du, årsagen er? “Der er en kæmpe efterspørgsel på de store lejligheder. Det er attraktivt at bo ved vandet, hvor der er enorme herlighedsværdier. Problemet med havnenes dyre penthouselejligheder er, at de tiltrækker én bestemt type beboere, og det giver en interessekonflikt. Beboerne i monokulturelle områder ønsker ikke liv i havnen. Og deres sociale kontrol betyder, at man ikke må bruge de offentlige arealer. Det kommer til at begrænse udviklingsmulighederne, og så får vi sovebyer midt i byerne.” Men hvad er der galt med sovebyer - de tiltrækker jo et hav af mennesker? “Sovebyer uden byliv og offentlige instanser vil genafskære havneområderne fra byen. Og så får vi ikke udnyttet det potentiale, havneområderne giver til at udvide vores midtbyer. Traditionelt set "Problemet med havnenes dyre penthouselejligheder er, at de tiltrækker én bestemt type beboere, og det giver en interessekonflikt. Beboerne i monokulturelle områder ønsker ikke liv i havnen. Og deres sociale kontrol betyder, at man ikke må bruge de offentlige arealer." I byens midte bevares de industrielle siloer som landmarks for Århus. Siloerne integreres og ombygges på Kulturøen, som skal fungere som en stor flydende scene, hvor der kan afholdes koncerter og arrangeres udstillinger og meget mere. vokser danske byer jo ude i periferien. Nu har vi chancen for at vende udviklingen, så byerne vokser inde i centrum. Og det skal vi da få noget spændende ud af.” Hvad er det, en havn skal kunne? “Havne skal give mennesker noget andet end det, de er vant til. Der skal være liv, og de skal være en integreret del af byen, for dermed bliver de et frirum for folk. Vi har netop afsluttet et planlægningsprojekt for Haderslev Havn, som jeg synes har en masse af de rigtige elementer. De får en bypark, et svømmebad, strandparker og en ny ø – Kulturøen. Et af vores mål med den nye havn er at signalere, at havnen er til for alle. Det mål synes jeg, vi er kommet tæt på.” Kritik En af dine første opgaver hos C.F. Møller var udvidelsen af Århus Havn, som nu er under realisering. Udvidelsen er vel ikke et oplagt udflugtsmål. Hvordan hænger det sammen med dit ønske om at skabe mere liv i havneområderne? “Der er forskel på, om en havn stadig har en industri, eller om den er under afvikling. Projektet i Århus blev sat i gang, fordi der var behov for en containerterminal på grund af øget containertrafik,” forklarer arkitekten. Havneudvidelsen har fået meget kritik. Hvad svarer du kritikerne? “Jeg tager skam kritikken alvorligt, men C.F. Møllers arkitektoniske sigte med udvidelsen af Århus Havn er at skabe en større fysisk samhørighed mellem havn og by. Masterplan for udvidelsen indeholder nye arealer til den øgede container-, roll-on/roll-off- og bulkaktivitet. Desuden omfatter planen rekreative faciliteter for byens borgere.
det lader til, at folk ikke helt har forstået projektet,” siger Julian Weyer med et smil på læben og fortsætter: “Flere har påpeget, at den nye havneudvidelse afskærer byen fra vandet, men det er ikke tilfældet. Vores masterplan formår at placere 150 hektar, næsten uden at man kan se det fra byen. Og samtidig bliver den nuværende havn flyttet ud i den nye havn, så at sige, så det gamle havneareal kan udvikles til nye byområder. På den måde bliver der mere by og flere bynære havnearealer. Så jeg er uenig i kritikken.” Kajkant I projektet “Interlacing”, der er en del af Statens Kunstfonds internationale projekt “Havnebutikken” om Danmarks havne i fremtiden, er Julian Weyer med til at give et bud på, hvordan man hurtigt kan omdanne de gamle havne til nye spændende områder, som vil kunne tiltrække folk og skabe liv. “Vores bidrag handlede om mødet mellem land og vand. Helt konkret fokuserede vi på kajkanten. Overalt i Danmark er der lange, tomme kanter ved havnene. Kanterne udgør et spændingsfelt mellem land og vand. Vi lavede derfor et lille Interlacing er et byggesystem af lette, enkelte og billige 'byggeklodser', der let og hurtigt skal omdanne erhvervshavne til nye spændende områder. Interlacing er en del af Statens Kunstfonds internationale projekt Havnebutikken. byggesystem af lette, enkelte og billige byggeklodser. Med dem kan man skabe nogle offentlige rum langs kanten med promenadeforløb à la en boardwalk, oversat til danske havne. Vi ville gerne lave nogle rum ved kanterne, der kunne tiltrække mennesker.” Projektet er ikke blevet købt endnu, og det overrasker Julian Weyer: “Projektet har været på ‘Danmarks Tour’ og er blevet præsenteret med listepris for havne- og kommunaldirektører. Det er en ren servering, hvor der er lagt op til, at kommunerne frit kan vælge fra hylderne. Men det har endnu ikke ført til noget. Der er et helt klart behov, så det virker lidt pudsigt.” Vision Har du et bud på, hvordan de danske havne bliver mere levende? “Det er afgørende, at man ikke rydder havnen, selv om de gamle industrier ikke længere benyttes. Monumenterne virker tilbage på noget af det nye, der bliver bygget, og på den måde får vi et mere spændende og levende område. Med havnene har vi chancen for at lege lidt med skalaforholdene i de danske byer, og det er ellers helt umuligt. Når først en by har indtaget havnen, kan det fx ikke lade sig gøre at bygge en ny silo, og det er en skam. Man skal derfor bevare modsæt- "Havne skal give mennesker noget andet end det, de er vant til. Der skal være liv, og de skal være en integreret del af byen, for dermed bliver de et frirum for folk." ningerne, så de kan inspirere den fremtidige udvikling. Hvis det står til mig, skal havnene introducere modsætninger. Og så skal vi passe på med den pæne, homogene boligmasse, der dræber det overraskende og udfordrende i havnens felt af muligheder.” TEMA: DE DANSKE HAVNE 17
Page 1: 4/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 4 and 5: ALLE VIL ELSKE DIG... ...til gengæ
Page 6 and 7: Havnebutikkens udstillingskatalog 4
Page 8 and 9: Islands Brygge med bla. Havnebadet
Page 10 and 11: Men hvordan tager denne virkelighed
Page 12 and 13: Har man opgivet tanken om, at moder
Page 14 and 15: Havnens Perle. Luftbobler på vand
Page 16 and 17: Havnefascination - exit soveby, ent
Page 20 and 21: Havnemuseum på Knippelsbro? Om nog
Page 22 and 23: INDIVIDUALISTER - DER ARBEJDER FOR
Page 24 and 25: 22 Vi skal kvalitetssikre uddannels
Page 26 and 27: Central pulje ved amtskommunale ove
Page 28 and 29: BO HIPT MED STARCK - MIDT I KØBENH
Page 30 and 31: SPIL COUNTER-STRIKE I NYT AQUA CENT
Page 34 and 35: Planlægningsarkitekt til Erhverv-

exit soveby, enter havneliv - Arkitektforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?