Det tavse råb.indd - Sundhedsstyrelsen

06: Interventionsprocessen
– at gribe ind
Mennesker, der er plaget af selvmordsimpulser og selvmordstanker, og mennesker, der
har forsøgt at tage livet af sig, kan forekomme i alle sammenhænge. Derfor er det afgørende
i det forebyggende arbejde, at disse mennesker ses og høres, således at de kan tilbydes
hurtig og relevant hjælp.
En række faggrupper støder i deres arbejde på selvmordstru-
ede personer. Det drejer sig om professionelle, der generelt
har med mange borgere at gøre, for eksempel skolelærere,
studievejledere på skoler og ungdomsuddannelser, ansatte på
studiekontorer på videregående uddannelser, ansatte på den
pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR), pædagoger på
døgninstitutioner, hjemmehjælpere, politifolk, personer ansat i
private sociale institutioner, personalet i socialforvaltninger og
fagpersoner, der har at gøre med mennesker af anden etnisk
baggrund end dansk.
For at kunne gribe ind og hjælpe på en måde, så den selv-
mordstruede tager imod hjælpen og kommer videre til rele-
vant behandling, er det nødvendigt at være opmærksom på
nogle forhold, der gælder for interventionsprocessen.
• Identifi kation – at opdage risikoen og tage kontakt
• Afklaring – at fastslå, om personen er selvmords-
truet
DER ER TRE STADIER I PROCESSEN :
• Visitation – at sikre, at den selvmordstruede
kommer i relevant behandling.
Det støttende og ledsagende princip
Selvmordstruede personer har ofte gennem en længere peri-
ode været belastede på fl ere områder. Ofte er belastningen
yderligere forværret af en akut udløsende anledning, og selv-
mordstruede personer er oftest prægede af at være i krise.
Selvmordstruede personer ser ofte deres situation i et unu-
anceret sortsyn, har svært ved at inddrage deres netværk og
kan ikke fi nde relevante handlemuligheder. De ser deres situa-
tion som fastlåst og oplever fremtiden som ufremkommelig,
præget af uoverstigelige barrierer. De er præget af uoverkom-
melighedsfølelse, følelseskaos og desperation.
Det støttende og ledsagende princip indebærer, at man sør-
ger for, at den selvmordstruede hurtigt visiteres til et relevant
behandlingstilbud – det kan for eksempel være en rådgivning
i lokalområdet.
Det kan være nødvendigt at ledsage personen helt hen til
tilbuddet eller i det mindste sørge for, at der er indgået en
helt konkret aftale med den person, der skal overtage den
selvmordstruede (altså: person, tid, og sted). Erfaringen
viser nemlig, at den selvmordstruede ofte ikke har mod og
gennemslagskraft til selv at henvende sig. Det gælder ikke
mindst, hvis den selvmordstruede er ung. Det er altså ikke
nok at sende vedkommende hjem med et telefonnummer til et
sted, hvor man kan få hjælp.
Beredskabsplan for selvmordsforsøg og selvmord
Det er vigtigt, at alle ansatte på institutionen er klædt på til at
gribe ind og hjælpe en selvmordstruet. Det kan sikres ved, at
institutionen udarbejder en beredskabsplan for selvmordsfor-
søg og selvmord.
Planen skal give klare instrukser, så alle ansatte er klar over,
hvordan de skal forholde sig, og hvor de kan få hjælp. Det er
oplagt at diskutere beredskabsplanen på en fælles pædago-
gisk dag eller et personalemøde. Se også “08: Selvmords-
forebyggende tiltag”.
For at kunne visitere den selvmordstruede til et relevant tilbud,
er det også vigtigt at kende både de professionelle tilbud
(fx psykiatrisk skadestue eller alkoholambulatorium) og de
frivillige tilbud (fx rådgivninger eller selvhjælpsgrupper) i dit
lokalområde (kommune eller amt).
Undervisningsmateriale til “Det tavse råb” – 2004 18