Gruppemedlemmer Annette Woller Laursen Mathias Ordon ...

esserede 20-70 årige. Ønsket er, at producere
kvalitetsmøbler til alle og gøre møbeldesign
mere tilgængelig. Filosofien er, at der vil komme
flere og flere designinteresserede.
HAY har i dag tre butikker i Danmark, en butik
i Norge og et bredt netværk af forhandlere
rundt om i hele verden. De arbejder sammen
med forskellige designere fra både udlandet og
Danmark. Her kan blandt andet nævnes danske
Louise Campbell, Jakob Wagner, Hee Welling
og Oskar Zieta. Rolf Hay er dog også selv inde
over designprocessen i samarbejde med HAY
Studio. Derudover har HAY gennem tiden vundet
en hel del priser. Af de seneste kan nævnes;
danske Bo Bedres pris for bedste relancering
for FDB kollektionen, den svenske pris, Guldstolen
for Best Product for RU CHAIR og den
danske pris, Bolig Magasinets Design Award for
Best Manufacturer. 6
HAY udtales i Rolfs fødeby som fisken haj, hvorimod
de fleste udtaler virksomhedens navn på
engelsk, ”Hey.”
1.6 Metode
I kapitel 2 inddrages Henry Mintzbergs organisationsteorier.
Disse redegørelser over virksomhedens
opbygning og struktur, skal bidrage
med overblik over styringsformen i virksomheden
og drage nytte til en større forståelse af
denne. Ligeledes inddrages professor Edgar
Scheins kulturanalyse, som er en analyse der
belyser hvorledes kulturen dannes i virksomheden.
Denne kulturdannelse klarlægges ved
nærmere undersøgelse af kulturelementerne og
deres sammenspil.
I kapitel 3 udføres indledningsvis en SWOTanalyse.
Denne analyse er en situationsanalyse,
med formålet at klarlægge virksomhedens
forestående eksterne muligheder og trusler,
samt de svage og stærke sider internt. SWOTanalysen
er efterfulgt af en brancheanalyse og
Porters five forces, også kendt som branchestrukturmodellen.
Sidste nævnte analyse omhandler
hvordan konkurrencesituationen er i den
bestemte branche, hvilket omfatter en klar-
6. http://hay.dk/#/site/about/awards
5
læggelse af de forhold, der påvirker branchen
for slutteligt at finde frem til, hvorledes branchen
er attraktiv, hvad angår indtjening.
Ydermere fastlægges hvilken af Porters generiske
strategier (konkurrencestrategier), der vil
føre til størst mulig succes for virksomheden.
Dette sker gennem fastsættelse på baggrund
af totalmarkedsandelen og konkurrencefordelen.
Også i dette kapitel behandles vækstmulighederne
for virksomheden, gennem Igor
Ansoffs vækstmatrice. Her bestemmes en
vækststrategi, som tager udgangspunkt i følgende
to variabler: produkt og marked. Som
næste skridt i analysen fastlægges produktets
udvikling, hvad angår salg og fortjeneste. Dette
gøres ved hjælp af PLC-kurven, som illustrerer
produktets udvikling over tid. Med denne
fastlæggelse af hvilken udviklingsfase produktet
pt. er placeret i, vurderes både produktets
fremtidige vækst og nedgang. I og med at virksomheden
har flere produkter i deres sortiment,
foretages porteføljeanalysen; Bostonmodellen.
Denne analyse viser hvorledes ressourcer skal
tildeles de enkelte produkter.
I kapitel 4 benyttes SMP-modellen. Med denne
model segmenteres markedet ved hjælp af den
social teknografiske stige og gallup kompasset,
efterfulgt af målgruppevalg ved hjælp af SMUKmodellen,
for afslutningsvis at differentiere og
positionere produktet, på en attraktiv måde for
målgruppen.
I kapitel 5 vil resultaterne fra en kvantitativ undersøgelse,
gennem et spørgeskema, give
kendskab til hvor målgruppen opholder sig, i
forhold til kampagnes placering.
I kapitel 6 bliver AIDA-modellen brugt til at
beskrive konceptet, så kampagnen fanger modtageren
og fører denne videre til en handling i
form af køb.
I kapitel 8 udarbejdes en kvalitativ undersøgelse
i form af en tænke højt test, som klarlægger
opfattelser, holdninger og ønsker fra få idealrepræsentanter
fra målgruppen.