Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen - Teologisk Pædagogisk ...

11
Konfirmationsforberedelsens mål og kvaliteter
Konfirmationsforberedelse har i næsten fyrre år været afviklet som en ugentlig morgen-
dobbeltlektion i størsteparten af landets sogne undtagen København, hvor de to ugentlige timer
har ligget efter skoletid. Det lægger op til en bestemt undervisning à la fagtimen i skolen. Form og
indhold hænger sammen og betinger hinanden. Den traditionelle struktur giver både muligheder
og begrænsninger. En dobbelttime inde i 7. eller 8.klasses skoledag fra august og til maj svarer
ganske godt til det mål, som konfirmationsforberedelsen i et par generationer har haft: indlæring
og oplæring i kristendommens stofområde.
Men målsætningen ændrer sig nødvendigvis. Formidlingen i konfirmationsforberedelsen må tage
bestik af de vilkår, kristendommen p.t. møder konfirmanderne på. De aktuelle 13-15-årige og den
situation, de udfolder deres liv i, afstikker nogle afgørende retningslinjer. Der er derfor grund til
hele tiden at holde det spørgsmål åbent, om form og struktur står i et optimalt forhold til det mål
og indhold, som kirken gerne vil give konfirmationsforberedelsen. Og omvendt: hvilke udfordringer
og muligheder får underviserne pludselig spillet i hænde for måske at styrke den kirkelige
undervisning, hvis der bliver ændret på den traditionelle struktur?
Mål og indhold
Den kongelige anordning om konfirmation fra 1989 fastslår i § 4, at konfirmationsforberedelsens
sigte er "at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens
gudstjeneste." I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at "den kristne børnelærdom og
folkekirkens gudstjeneste" ikke er udtryk for en bestemt pensummængde. Den kristne
børnelærdom markerer et fokus, et brændpunkt. Det er det enkle, elementære, centrale 3 . Og
gudstjenesten er først og fremmest en praksissammenhæng og altså heller ikke en
pensummængde.
Det er på samme måde vigtigt at hæfte sig ved ordet "fortrolighed" i konfirmationsforberedelsens
formålsformulering. "Fortrolighed" signalerer, at det drejer sig om at få mulighed for at komme i et
personligt forhold til sagen, så man kan afgøre sig for, om man vil tage det til sig og gøre det til sit
eget eller lade det ligge.
Præster har som konfirmandundervisere en udstrakt frihed til at nå det mål, altså til at gribe
3 Jf. fortalen til Luthers Store Katekismus