Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen - Teologisk Pædagogisk ...

et par timer i næste uge. For at kunne skabe rammer omkring en erfaringstæt og
erfaringsskabende undervisning har man i folkeskolen i de sidste 15 år omstruktureret
undervisningen med øget vægt på tværfaglighed, temaundervisning/projektarbejde i samlede
blokke, opbrydning af den stive lektionsopdeling. Der er grund til at lade sig inspirere af den
14
udvikling, samtidig med at ændringen i det traditionelle skoleskemas struktur netop byder på nye
udfordringer og muligheder i konfirmandstuen.
Således er det ikke mere en selvfølge, at konfirmationsforberedelsen udelukkende skal være 2
timer om ugen i 8 måneder. Måske kan noget af den samles i blokke, hvor intensiteten og
fordybelsesmuligheden bliver meget større. Der er perspektiv i at trække på de gode erfaringer fra
ekskursionsdage, "lang lørdag" i konfirmandstuen med temaundervisning, samvær og
fællesspisning eller weekendture. Der er sider af konfirmationsforberedelsens mål, der bedst - eller
måske kun - lader sig udfolde i en struktur, hvor der er mere tid til at arbejde og være sammen.
Man kunne overveje, om det endda vil tjene konfirmationsforberedelsen at komme helt ud af
skoleskemaet, hvor den efter traditionen og juridisk er sikret en plads. F.eks. eftermiddags- eller
aftenundervisning, der kunne blive klubpræget, og hvor inddragelsen af andre ressourcepersoner i
konfirmandarbejdet ville have bedre vilkår. Der ligger erfaringer mange steder, især fra
hovedstadsområdet, der dokumenterer, at den struktur kan opfylde konfirmationsforberedelsens
formål og med lige så højt deltagerantal og tilmed netop lægge en række andre
undervisningsmuligheder til.
Over 90 % af landets sogne har bevaret konfirmationsforberedelsen inden for skoleskemaet, og de
fleste af de steder har samtidig en meget høj deltagerprocent. Den skemamæssige integration af
folkekirkens konfirmationsforberedelse og folkeskolens undervisning udtrykker her, at begge dele
betragtes som grundlæggende folkelig dannelse. Konfirmationsforberedelsen inden for 13-15-
åriges almindelige "arbejdsdag" (skoledagen) placerer forberedelsen på en anden plads end
samfundets øvrige fritidstilbud, som unge har at vælge imellem uden for skoletid. Det er signaleret,
at det er lige så selvfølgeligt at gå til konfirmationsforberedelse som i skole, for begge dele er
udtryk for grundlæggende dannelse.
Dér hvor man har konfirmationsforberedelsen integreret i forhold til folkeskolens skema, gælder
det imidlertid om at være vågen for de gode muligheder, som skolernes ændringer i den
traditionelle skemastruktur i øjeblikket åbner op for. To ugentlige timer, der ofte reelt kun er fem