Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen - Teologisk Pædagogisk ...

13
sig aktivere. Det gælder også konfirmandstuens stof.
Men der er også en teologisk pointe i at lade konfirmandernes egne erfaringer og refleksioner med
den kristendom, som de er døbt ind i, være en integreret del af konfirmationsforberedelsen. Dels
hænger liv og lære uløseligt sammen i kristentroen, dels er konfirmanderne ikke bare tilhørere
eller elever i en undervisningssituation; F.eks. signalerer den minigudstjeneste, som er almindelig
indledning i konfirmationsforberedelsen, at både præst og konfirmander er "Guds hus og kirke nu".
Konfirmandernes egne erfaringer og refleksioner sikrer det, der er evangelisk-luthersk kristendoms
adelsmærke: at kunne forholde sig kritisk til det, der bliver sagt og overleveret om troen.
Kristendommen har en læresammenhæng
Konfirmationsforberedelsens konfirmandrettede perspektiv flytter ikke på, at undervisningen
selvfølgelig har et læringsindhold. Kristendommen har mennesker ikke fra sig selv. Den har et
lærestof, man som kristen og døbt må bringes i forbindelse med. ”Hvad drejer det sig egentlig om,
alt det her med Gud og Jesus?”. Det er et spørgsmål konfirmanderne har krav på at få belyst.
Allerede Augustin formulerede den kirkelige elementærundervisnings program med ordene om, at
en kristen med nødvendighed må kende og kunne gøre rede for "den hellige historie" (Guds
frelsende historie i verden med Kristus).
Konfirmanderne ved det selv. De forventer læringsorienterede aktiviteter i konfirmandstuen og
ikke bare underholdning. I en af de danske, kirkesociologiske undersøgelser svarer 3/4 af
konfirmanderne, at de forventer at lære Fadervor og Trosbekendelsen, og 2/3 deler den
næststørste forventning, at de lærer ”at sætte ord på, hvad jeg tror på.”
Konfirmationsforberedelsen på ugeskemaet?
En erfaringstæt og erfaringsskabende konfirmationsforberedelse har det ikke altid nemt, hvis hele
undervisningsforløbet skal foregå som dobbelttimer i forbindelse med den øvrige skoleplan. Der er
ting, som kan lykkes dér, men bestemt også det, der vanskeligt kan. Undervisningen kommer til
forveksling til at ligne en dobbeltlektion i tysk, engelsk og matematik, som forældregenerationen
selv husker det fra skoleskemaet.
Folkeskolen har gjort sig tilsvarende erfaring med den fagopdelte, klassebundne, bogligt
orienterede undervisning, der skifter emne time for time, og hvor et fag først vender tilbage med