[pdf] REFORM - Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeuter
og sundhedscentre
Regeringen har fordelt 100 millioner kr. til 18 kommunale forsøg med sundhedscentre.
De er udvalgt blandt 63 ansøgninger på godt en milliard kroner i alt. Etf har
udarbejdet en detaljeret oversigt, hvor du kan få indblik i, hvilke typer sundhedscentre
de 18 kommuner vil forsøge sig med.
Projektansøgningerne beskriver overvejende
sundhedscentre, hvor opgaveløsningen retter sig
imod de opgaver, kommunerne overtager i forbindelse
med kommunalreformen - nemlig genoptræning
og rehabilitering samt sundhedsfremme
og forebyggelse. Dette afspejles bl.a. i formålsog
opgavebeskrivelser i ansøgningerne. Mange af
ydelserne stemmer på mange punkter overens
med de opgaver, som Etf finder relevante i sundhedscentre
- se www.etf.dk/sundhedscentre under
”ergoterapiens opgaver”. Det drejer sig f.eks.
om rådgivning om sundhedsfremme og forebyggelse,
rehabilitering, patientskoler for kronikere,
rådgivning af pårørende mv. Der er en del ergoterapeutiske
opgaver, som vil være hensigtsmæssige
at løse i sundhedscentrene, som ikke fremgår
af projektbeskrivelserne. Se den detaljerede oversigt
over de 18 sundhedscenterforsøg på
www.etf.dk/sundhedscentre. Oversigten opgør
sundhedscentrenes formål, målgrupper, ydelser,
faggrupper og oplysninger, om hvordan kommunerne
vil organisere og finansiere sundhedscentrene.
Etf ligger inde med kopier af alle projektbeskrivelserne
(både for projekter, der har og ikke
har fået bevilliget penge) som du kan få tilsendt
ved at kontakte Nina Bach Ludvigsen, nbl@etf.dk.
Lokale forskelle
Forskellighed præger billedet. Der er mange forskellige
måder at organisere sundhedscentrene
på. Ikke mindst, når man skæver til, hvilke personalegrupper,
der foreslås i projektbeskrivelserne.
Der er ikke lagt op til at ansætte ergoterapeuter i
alle sundhedscentrene, selvom det vil være oplagt
med de særlige kompetencer, ergoterapeuter har
inden for behandling og forebyggelse. Generelt
Mere aktivitet - mindre pleje
12
kunne der være lagt meget mere vægt på dagligdags
aktiviteter og opgaver med at finde ud af,
hvilke aktiviteter, der har betydning i patientens
eller borgerens liv og hjælp til borgeren med at
finde nye måder at kunne udøve hele eller dele af
aktiviteten. Der består dermed fortsat en opgave
med at skabe forståelse for betydningen af dagligdags
aktiviteter.
Mange af sundhedscenterforsøgene har fået bevilliget
et lavere beløb end det, der blev ansøgt om.
Det betyder, at de fleste kommuner skal igennem
en øvelse med at tilpasse projekterne og/eller
skaffe ekstra finansiering. Det betyder, at der lige
nu er åbnet for, at projekterne kan ændres.
Etf’s indsats
Den 1. november 2005 drøftede Hovedbestyrelsen
en handlingsplan for arbejdet i forhold til sundhedscentre.
Hovedbestyrelsen kom frem til, at der
skal skabes forståelse for betydningen af dagligdags
aktiviteter, og at debatten om sundhedscentre
skal tilføres begrebet ”dagligdags aktivitet”.
Samtidig blev det drøftet, at der er behov for at
revidere det eksisterende politik-ark, som resultat
af, at vi nu har mere konkret viden om sundhedscentrene,
og derfor også mere konkret kan give
udtryk for Etf’s holdning til sundhedscentrene.
Det skal bl.a. understreges, at det centrale for
sundhedscenterets ydelser bør være at muliggøre
borgernes meningsfulde og aktive deltagelse i
samfundslivet.
Regional aktivitet
Med baggrund i projektbeskrivelserne for de 18
sundhedscenterforsøg kan regionsbestyrelserne
lave en målrettet indsats mod de enkelte projekter.