[pdf] REFORM - Ergoterapeutforeningen

# 3
December
2005
REFORM
forum
Kommunalreformen er nu ved at blive til virkelighed i form af sindede
skrivelser til medarbejdere, der påtænkes flyttet fra amt til
kommune. Der er dog Etf’s fornemmelse, at der ikke helt er overensstemmelse
mellem det beløb, som overføres til kommunerne,
og det antal medarbejdere, som amterne påtænker overført. I værste
fald kan det betyde, at en række amtsligt ansatte i løbet af
2007 vil blive fyret - der er simpelthen ikke penge til at lønne dem
- fordi pengene er sendt ud i kommunerne. REFORMforum kigger
nærmere på den situation.
Hvor mange skal
overdrages?
Side 4
Fra nu af bestemmer
sammenlægningsudvalget.
Side 6
TR skal sige nej til
ledelsesopgaver
Side 11
Der skal overdrages personale fra amter til kommuner
d. 1. januar 2007. Hvor mange det drejer sig om,
spiller amterne ud med i disse dage. Udspillet har
dog en indbygget svaghed, idet hverken afgrænsningen
af specialiseret genoptræning eller de lokale
sundhedsaftaler er på plads. Det betyder stor risiko
for, at for få bliver flyttet.
Ergoterapeut Karin Staun Christiansen, medlem
af MT-HSU i Ringkøbing-Skjern kommune,
ser fremad mod et forår med masser af
aktivitet. Især Sammenlægningsudvalgets
holdninger til det forarbejde, som allerede er
lavet, afventer hun med spænding.
Særligt i ubehagelige situationer, f.eks. ved
besked om påtænkt overflytning, skal TR passe på
ikke at påtage sig lederrollen uden at have det formelle
ledelsesansvar. Det er altid lederen, der har det.
Mere aktivitet - mindre pleje

REFORMforum udgives af Etf
Ansvarshavende: Gunner Gamborg
Planlægning: Merete Lauesen, ml@etf.dk
Redigering: Karin Svane Hansen, ksh@etf.dk
Skribenter i dette nummer:
Mette Askov (ma)
Beate Jarl (bj)
Merete Lauesen (ml)
Lisbeth Maindal (lma)
Karin Rasmussen (kr)
Louise Haugan Vergo (lvh)
Karin Svane Hansen (ksh)
Grafik: Inge-Lise Hartz, Airborne Grafisk Design
Print: SAFTrykkeriet
Indhold
3: Tænk langsigtet ved personaleoverflytningen
4: Hvem skal flytte og hvem skal blive?
6: Det bliver et spændende forår
8: MT-HSU - vejen til indflydelse
10: Amterne regner og varsler
11: Samarbejde om påtænkte overflytninger
11: TR er ikke leder
12: Ergoterapeuter og sundhedscentre
14: Brevkassen
16: Kommunalreformkalender
# 3
December
2005
REFORMforum #1 og #2 kan også
læses/printes fra www.etf.dk
under kommunalreform.
Kommunalreformbrevkassen
findes også på www.etf.dk.
Du er velkommen med dit
spørgsmål.
Søger du information om:
- Medarbejderomsorg
- Arbejdsmiljø under kommunalreformen
Så kan du evt. finde svar ved at
genlæse REFORMforum #1,
som blev udsendt i januar 2005.
Du kan printe det fra
www.etf.dk/kommunalreform.

Tænk langsigtet
ved personaleoverflytningen
Når en virksomhed overdrages til en ny ejer med
de eksisterende, veldefinerede arbejdsopgaver, er
samtlige medarbejdere omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Når vi taler om genoptræningens ansvarsoverdragelse
til kommunerne, er vi på langt mere usikker
grund - her er der tale om flytning af en del af
medarbejderne. Det realistiske tal for hvor mange
ergoterapeuter, der skal overflyttes fra ansættelse
i amter til kommuner, er vanskeligt at finde på
nuværende tidspunkt. Det skyldes:
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tøvet
længe med at færdiggøre retningslinier for definitioner
på, hvad der skal forstås som specialiseret
genoptræning samt patientens status som indlagt
eller ambulant
- Økonomiaftalen mellem amter og kommuner
flytter midler svarende til op mod 750 terapeutstillinger
(fysio- og ergoterapeuter)
- Sundhedsaftalerne flytter et antal stillinger tilbage
i Regionerne - men Sundhedsministeriet har
endnu ikke udsendt vejledning om disse aftaler.
Det ser dog ud til, at mange amter mener, at overflytningen
nok drejer sig om et lille antal ergoterapeuter
og fysioterapeuter, mens kommunen regner
med et væsentligt højere tal, for at kunne varetage
de nye genoptræningsopgaver.
Sygehusansatte ergoterapeuter vil måske umiddelbart
ønske, at det er så få som muligt, der skal
skifte arbejdsgiver, men Ergoterapeutforeningen
mener, at det er vigtigt at tænke lidt længere, end
til en fastholdelse af nuværende ansættelse.
Hvis det viser sig, at der overføres for få i forhold
til antallet af opgaver, der faktisk viser sig at flytte
ud i kommunerne, så står de kommende regioner
med et antal medarbejdere, de ikke har penge
til at lønne, og det giver sygehusene et alvorligt
budgetproblem.
Fyringsrunder - som resultat af de ugennemtænkte
og for små overdragelser i 2006 - kan blive en
skræmmende opvågning i 2007 og derefter.
Det er Etf’s vurdering, at den fremtidige vækst af
rehabilitering i Danmark kommer til at ske i kommunerne.
Det er kommunerne, der skal overtage
ansvaret for det hidtidige - for lave - genoptræningsniveau,
og derfor kommunerne, der skal
overbevises om, at det betaler sig at investere
mere i rehabilitering, end vi kender det i dag.
Det fremtidige antal ergoterapeuter på sygehusene
skal svare realistisk til de genoptræningsopgaver,
som hører med til en indlæggelse, samt den
specialiserede ambulante genoptræning, som vi
tålmodigt afventer en definition af. Resten af genoptræningen
skal efter 2007 varetages af kommunerne.
Etf’s konklusion lige nu er således at holde et
vågent øje med, at arbejdsgiverne fordeler medarbejdere
efter en grundig og langsigtet strategi. Det
vil være rigtig dårligt, at sygehusene skal ud i en
fyringsrunde efter opgaveoverdragelsen; men det
vil være lige så kritisabelt, hvis kommunerne får
overdraget for få medarbejdere.
Det er i hvert fald stik imod hensigterne i Virksomhedsoverdragelsesloven.
Og det er også stik
imod Etf’s holdning til tryghed i ansættelsen for
ergoterapeuter i en strukturel omlægning. Vi prøver
i Etf at holde os de lidt længere perspektiver
for øje.
Har I diskuteret disse perspektiver på din arbejdsplads?
Gunner Gamborg Lene Barslund
Landsformand Næstformand
Leder
Mere aktivitet - mindre pleje
3

Hvem skal flytte
og hvem skal blive?
Kommunalreformens udgangspunkt:
”medarbejderne følger opgaven”, er
nu ved at blive til konkret virkelighed
for ergoterapeuter på sygehusene,
fordi dele af genoptræningsopgaven
bliver et kommunalt ansvar.
Nogle er allerede varslet om flytning.
Det er bare ikke helt klart, hvilke af
de nye kommunale genoptræningsopgaver,
der faktisk skal løses af
kommunen, løses på sygehuse eller
af private leverandører. Det bliver
først klart, når Sundhedsstyrelsen
bliver færdig med et definitionspapir
om genoptræning, og de lokale sundhedsaftaler
begynder at tage form.
Hvis antallet af medarbejdere ikke
følger med til den arbejdsgiver,
der har lønkronerne, så kan det
betyde fyringer af terapeuter.
Mere aktivitet - mindre pleje
4
Genoptræningsdefinition mangler
Den nye sundhedslov fastslår, at al genoptræning
under sygehusindlæggelse er en amtslig opgave
(medfinansieret af kommunerne). Loven slår også
fast, at ambulant specialiseret genoptræning skal
ske på sygehuset. Til gengæld vides det endnu
ikke, hvad der betragtes som specialiseret genoptræning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som
tidligere har varslet en udmelding om det spørgsmål
i slutningen af oktober 2005, har stadig ikke
ladet høre fra sig.
De såkaldte aftaleudkast om personaleoverflytninger,
som amterne skal være færdige med
inden nytår, baserer sig derfor på lokale vurderinger
af forskellen på specialiseret og almen genoptræning.
Det er Etf’s vurdering, at andelen af specialiseret
genoptræning vil være meget lille, og
det vil derfor være en meget begrænset del af de
468 millioner, som kommunerne får til at lønne
terapeuter for at løse de nye genoptræningsopgaver,
som vil skulle bruges til at betale sygehuset
for at udføre den ambulante specialiserede genoptræning.
”Etf har i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
talt for, at specialiseret genoptræning
er en undtagelse fra princippet om kommunalt
ansvar, og derfor kun skal antage et lille omfang.
Samtidig har vi dog peget på vigtigheden af at
sikre ekspertisen på området - f.eks. ved at kommunerne
kan købe ydelser på sygehusene”, fortæller
konsulent Beate Jarl, Ergoterapeutforeningen.
Opgaveløser er ikke udpeget
Der udføres allerede i dag genoptræning i kommunerne,
som er finansieret af amterne, ligesom
kommuner i dag kan købe ydelser i amtet - og gør
det. I hvilket omfang kommunerne vil det, efter
overtagelsen af en større del af genoptræningsopgaven,
vides ikke, før blækket på sundhedsaftalerne
er tørt. En del af de terapeuter, som de 468

millioner er et udtryk for, er derfor ansættelsesmæssigt
i spil. Lønkronerne til at betale dem ligger
i kommunerne, som jo overtager opgaven, og
ifølge kommunalreformlovgivningen skal overtage
terapeuter, til at løse den. Det er altså rigtig
mange terapeuters konkrete arbejdsplads, der
aftales, når kommuner og regioner skal indgå de
obligatoriske sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne
vil afgøre hvilket regi, som skal udføre en given
genoptræningsopgave, og dermed hvor ergo- og
fysioterapeuter skal være ansat.
Indtil sundhedsaftalen er indgået, og det ser ikke
ud til at stå først på hverken de nye regioners eller
sammenlægningsudvalgenes dagsorden, så er det
kommunen, der har pengene til at betale terapeuternes
løn. Det får Etf til at råbe vagt i gevær overfor
kommunalreformprocessen og overfor de
medlemmer, som er ansat på sygehusene i dag.
”Jeg forstår godt, at sygehusansatte i første omgang
er glade, når de fra amtet hører, at kun få
terapeutstillinger skal overføres til kommunerne.
Så kan man bevare sit gode arbejde og sine gode
kolleger og det faglige miljø, der er opbygget.
Men jeg tror, smilene stivner i løbet 2007, hvis det
viser sig, at amterne fik overflyttet for få medarbejdere
til kommunerne. De nye regioner har ikke
mulighed for at udskrive skat, og pengene til at
betale genoptræningsopgaven er i kommunerne.
Sådan en økonomi bliver i min optik til fyringer i
regionerne, og kun måske til ansættelse i kommunalt
regi. Kommunen kan jo i mellemtiden have
fundet private leverandører eller lagt et serviceniveau,
der favoriserer gode folkeskoler frem for
rehabilitering og genoptræning”, siger forhandlingsleder
Søren O. Nissen, som kommentar til de
forholdsvis få overflytninger af terapeuter, som
han indtil videre har kendskab til, at amterne
påtænker. ”Etf må råde medlemmerne til at være
ansat der, hvor lønkronerne til at betale deres løn
faktisk er, alt andet vil betyde fyringer efter 1.
januar 2007.”
Mange stillinger aftales i sundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne bliver derfor afgørende for,
hvor ergo- og fysioterapeuter faktisk bliver ansat.
Aftaler en kommune at betale sygehuset for at
løse en stor del af genoptræningsopgaven, så vil
der være arbejde i de nye regioner, men hvis kommunen
vælger selv at løse opgaverne og købe hos
mindre, private udbydere, så kan regionen ikke
lønne personalet og må skride til opsigelser.
Fordelingen af opgaverne kendes først med sundhedsaftalerne,
og de skal desværre ikke være forhandlet
på plads, før den endelige beslutning om
overflytning af personale tages. Det gør den allerede
1. april 2006, hvis kommune og region er
enige. Beslutningen kan trækkes til 18. juni, hvis
Delingsrådet skal ind i sagen. I maj kender kommunerne
den nye kommunale udligningsordning.
Det kan ændre væsentligt på, hvordan fordelingen
af de 468 millioner kommunerne imellem
kommer til at se ud. Samtidig betyder det kommunale
selvstyre, at kommunerne selv kan prioritere
de penge, som de har fået i bloktilskud, og
der kan genoptræning ”tabe” til bedre skoleveje
og gratis servicebus til pensionisterne.
Etf følger sagen tæt
Etf følger sagen nøje og vil i løbet af januar 2006
studere de 15 aftaleudkast fra amterne, for at
skabe overblik over antallet af påtænkte overflytninger
af ergoterapeuter. Overblikket skal naturligvis
bruges til at sikre, at Etf og de lokale repræsentanter
på arbejdspladserne nøje overvejer,
hvordan det er hensigtsmæssigt at påvirke den
videre proces frem mod den endelige aftale om
overflytning af personale. Ude lokalt kan det give
god mening at skaffe sig aftaleudkastet (eventuelt
i en foreløbig udgave), og dernæst få sat skub i
arbejdet med at indgå sundhedsaftaler. Det er
ikke sikkert, at der er så mange andre end terapeutgrupperne,
der vil interessere sig for at få
gang i arbejdet med sundhedsaftalerne. De fleste
andre faggrupper, som berøres af reformen, flyttes
i hele afdelinger, kontorer eller arbejdspladser
og har ikke problemstillingerne med detaljeret at
definere meget konkrete opgaver så tæt inde på
livet som terapeutgrupperne.
-ksh
Mere aktivitet - mindre pleje
5

Det bliver et spændende forår
De nye sammenlægningsudvalg i kommunerne er ved at være på plads, og i MT-
HSU i Ringkjøbing-Skjern venter de spændt på meldinger om de foreløbige reformforberedelser.
De næste par måneder skal der træffes vigtige afgørelser om
blandt andet organisationsmodel og direktion.
Ergoterapeut Karin Staun Christiansen, medlem
af MT-HSU i den kommende Ringkjøbing-Skjern
kommune venter i denne tid spændt på, at det nyvalgte
sammenlægningsudvalg for den sammenlagte
Ringkjøbing-Skjern kommune trækker i arbejdstøjet.
For sammenlægningsudvalget skal i
den nærmeste fremtid forholde sig til både den
organisationsmodel og direktion, som MT-HSU
har været med til at få på plads.
- Der er mange både små og store sten, der skal
vendes og på plads nu og frem til årsskiftet 2007,
siger Karin Staun Christiansen, der er indstillet
på, at de næste 13 måneder vil være en intensiv
periode for alle parter i kommunalreformen.
Hvad er de aktuelle opgaver for MT-HSU
de næste par måneder?
- Det nye Sammenlægningsudvalg skal kigge på
MT-HSU´s oplæg til en organisationsmodel. Vi
har en række projektgrupper, der har lavet afrapporteringer
inden for
kommunens forskellige
serviceområder og stillet
forslag til serviceniveauet.
Vi håber på, at
Sammenlægningsudvalget
vil godkende
modellen. Udvalget vil
forhåbentlig også godkende
den direktion,
som er indstillet, og
som nu har fungeret i et
halvt års tid. Men der
er selvfølgelig ingen
garantier. For politikerne
vil måske gerne
sætte et andet fingeraftryk
på aftalerne. Vi
Mere aktivitet - mindre pleje
6
Karin S. Christiansen
håber, at de er færdige med det arbejde omkring
marts til næste år, siger Karin Christiansen.
- Lige nu er vi også i gang med at ansætte 16 fagchefer
i kommunen. Det skal være på plads inden
jul. Jeg er med i ansættelsesudvalget for sundhed
og ældre på vegne af MT-HSU. Det er vigtigt at få
ansat personer med gode visioner i de stillinger.
Derfor er vi tilfredse med at have medarbejderrepræsentanter
i alle ansættelsesudvalgene og have
den maksimale indflydelse på det område.
- Derudover er kommunens administrative medarbejdere
ved at udfylde stamkort i forbindelse
med arbejdspladsflytninger, og den 20. december
får vi besked på, hvilke amtslige medarbejdere vi
modtager.
Hvad er de vigtigste opgaver for medarbejderne
de næste par måneder?
- Lige nu og her er det at følge med så godt som
muligt i informationsstrømmen. Og jeg ved godt,
at det kan være svært.
Ergoterapeut, Ringkjøbing Kommune
TR for ergo- og fysioterapeuter
Næstformand i SocialMED
FTF-plads i HovedMED
Repræsentant i MT-HSU
Etf´s ambassadør for ergoterapeuter i de
fem kommuner, der skal lægges sammen
til Ringkjøbing-Skjern kommune
Kontakt til Karin Christiansen:
sksc@ringkom.dk
Blå bog
Jeg gør det, at jeg samlerergoterapeut-relevante
oplysninger sammen
og sender dem til
terapeuterne i vores
fem kommuner. Jeg
ved, at det bliver modtaget
positivt. Samtidig
giver det også mig en
del tilbage, fordi jeg får
svar og spørgsmål tilbage,
som jeg ellers
ikke ville have adgang
til, fortæller Karin
Christiansen.
- Ellers bliver foråret
spændende for medar-

ejderne. Her bliver det afgjort, hvor de skal
arbejde, og hvilket potentiale, der er i stillingerne
for dem. Jeg fornemmer ikke den store bekymring
blandt medarbejderne omkring dette. For alle har
en klar ide om, hvor de skal hen. Vi har også vægtet
den del af reformen højt. Vi har talt om det på
mange personalemøder, ledelsen har været åben,
og der er et højt informationsniveau. Derfor føles
det ikke uoverskueligt, men det vil selvfølgelig
være krævende i 2006.
Hvilke opgaver venter ellers i starten af 2006?
- Der kommer medarbejdersamtaler i foråret -
flytteMUS - kalder vi dem. Vi forventer også, at få
en ny MED-aftale og er i gang med at forberede
den med de bedste elementer fra de fem gamle
kommuners aftaler. Vi går i gang med forhandlingerne
i januar 2006. Sundhedsaftalerne kommer
også på programmet i løbet af foråret.
Er I begyndt at tale om retningslinier
for Tryghedsaftalerne?
- Vi er på forkant med Tryghedsaftalen. Den er
færdig og blev godkendt af MT-HSU den 20. oktober
i år. Vi startede med at præsentere KTO-materialet
om Tryghedsaftale for MT-HSU. Derefter
blev der nedsat en arbejdsgruppe, som jeg var
med i. Vi skrev et udkast til aftalens indhold. Et af
de vigtige punkter for os er, at der ikke sker fyringer
i forbindelse med kommunalreformen. Direktionens
udspil har været, at de ikke vil give jobgaranti,
men garanti for, at fyringer ikke sker på
grundlag af kommunesammenlægningen. Nu
venter vi spændt på, om Sammenlægningsudvalget
vil tiltræde udspillet.
Er I begyndt at lægge strategier for samarbejdet
med det nye Sammenlægningsudvalg?
- Det er direktionen, der har opgaven at udstikke
retningslinier for samarbejdet med sammenlægningsudvalget.
Jeg opfatter det ikke som problematisk.
Vi har meget gode kanaler til direktionen
og et godt samarbejde. Det er selvfølgelig svært at
sige, hvordan det bliver i den store kommune,
men med den gode kontakt vi har i dag, er vi optimistiske.
Jeg synes faktisk, at der er utrolig meget
god vilje på alle niveauer.
Find din MT-HSU-repræsentant
Find medlemmerne i de midlertidige tværgående
hovedsamarbejdsudvalg, MT-
HSU, i de nye kommuner og regioner på
www.medarbejderportalen.dk, under genvej
til MT-HSU.
MT-HSU
De midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg,
MT-HSU, er i forbindelse
med strukturreformen et supplement til de
samarbejds- og medindflydelsesudvalg vi
kender i dag, SU og MED.
MT-HSU skal sikre formelle samarbejdsregler
for overgangsfasen for alle arbejdspladser
og alle forhold for medarbejdere
behandles også i MT-HSU.
Sammenlægningsudvalg
Ved det netop overståede kommunalvalg i
november 2005 blev der valgt sammenlægningsudvalg
for de nye kommuner. Sammenlægningsudvalgene
overgår pr. 1. januar
2007 til at hedde kommunalbestyrelser.
Hvordan er din kontakt til baglandet?
- Jeg forsøger løbende at skabe et overblik, som
jeg kan give videre. Jeg har generelt en god kontakt,
men det kan være svært at nå alle. Det er derfor
vigtigt at få talt sammen i udvalgene om, hvad
vi hver især ved, der rører sig. Og så informere
videre til baglandet. Som TR eller medarbejder,
må man huske at tage fat i sine repræsentanter,
hvis man mangler viden. Det er for eksempel altid
i orden at maile til mig med spørgsmål. Min fornemste
opgave er at være med til at sikre, at vi får
nogle gode arbejdspladser med gode forhold
både fagligt og personligt. Det er det, der er drivkraften
for mig, siger Karin Christiansen.
-lma
Mere aktivitet - mindre pleje
7

MT-HSU - vejen til indflydelse
Flytning af opgaver og personale fra amt til kommune, harmonisering af serviceniveauet
i kommunerne og de kommende budgetter er på dagsordenen i 2006. Alle
veje for at forsøge at påvirke de nyvalgte politikere må overvejes, hvis du vil have
indflydelse på den endelige beslutning. MT-HSU er en oplagt vej.
Stort set samtidig med at røgen fra de sidste nytårsraketter
har lagt sig, går de nyvalgte kommunalbestyrelser
og sammenlægningsudvalgene i de
nye kommuner i gang med at forhandle det endelige
aftaleudkast med amtet om, hvordan amtets
medarbejdere, bygninger mv. skal fordeles mellem
amt og kommuner. I realiteten har forhandlingerne
allerede været i gang mange steder længe
før jul, men 1. januar 2006 er skæringsdatoen
for, hvornår amtet skal komme med et aftaleudkast,
og den endelige delingsaftale skal være på
plads senest 1. april 2006.
Er der ikke en aftale i hus d. 1. april 2006, fordi
parterne er uenige, bliver sagen forelagt delingsrådet,
som træffer den endelige beslutning -
senest 18. juni 2006.
Hvad angår de såkaldte ”kan”-institutioner, f.eks.
bo- og dagtilbud for handicappede og sindslidende
samt hjælpemiddelcentralerne, skal sammenlægningsudvalget/kommunalbestyrelsen
senest
15. februar 2006 beslutte, om de vælger at overtage
driftsansvaret af dem. Begrebet ”kan-institution”
dækker over amtslige institutioner, som
Mere aktivitet - mindre pleje
8
Hvad er sammenlægningsudvalget ?
Sammenlægningsudvalget skal træffe beslutninger
med henblik på at forberede oprettelsen af den nye
kommune. Sammenlægningsudvalget skal bl.a.
fastlægge generelle bestemmelser om den overordnede
styring af kommunen, indrette den nye kommunes
administration, herunder afskedige og ansætte
administrativt personale samt sikre, at den
nye kommune opfylder lovgivningens krav til kommunerne,
fx serviceharmonisering, fastsættelse af
takster, indstilling til råd og nævn mv. KL har
udarbejdet en politisk beslutningskalender, der har
kommunerne selv kan vælge, om de vil overtage.
Der er en suveræn beslutning, som skal drøftes,
men ikke forhandles, med amtet.
I det hele taget er 2006 et beslutningsår. Sammenlægningsudvalgene
skal nemlig ikke bare træffe
beslutning om delingsaftalen i 2006. De skal også
fastlægge bl.a. den nye kommunes serviceniveau
og vedtage budgettet for 2007. Og det har betydning
for ergoterapeuters arbejdsforhold. Harmonisering
af serviceniveauet kan f.eks. betyde, at
nogle medarbejdere skal rykke til et nyt område af
den nye kommune, for at niveauet bliver ens i den
nye kommune som helhed.
Opgaver fastlægges via budgettet
Budgettet er omdrejningspunktet i den kommunale
opgavevaretagelse. Det er ved budgetforhandlingerne,
at kommunalbestyrelsen/sammenlægningsudvalget
beslutter, om opgaver skal opprioriteres
eller nedprioriteres, om stillinger skal
oprettes eller skæres væk. Budgettet skal også sik-
til formål at skabe overblik over de mange beslutningspunkter,
der skal tages stilling til i 2006. Den
kan kommunerne anvende som en huskeliste. Den
er samtidig et bud på en timing af beslutningerne.
Se www.kl.dk/beslutningskalender.
Sammenlægningsudvalgene konstituerer sig med
formand, næstformand (evt. to næstformænd) i december
2005 og træder formelt i kraft 1. januar
2006. Formand og næstformand bliver hhv. borgmester
og 1. viceborgmester i den nye kommune i
2007.

e kommunens personale de lønstigninger, som
er aftalt mellem Ergoterapeutforeningen/Sundhedskartellet
og arbejdsgiverne, herunder de
budgetmidler, der sikrer den lokale løndannelse
i kommunen.
Forløbet anderledes
i sammenlægningskommuner
I de kommuner, der skal lægges sammen, er forløbet
en smule anderledes end normalt, fordi
man skal starte fra scratch og eksempelvis blive
enige om basale ting, som f.eks. ressourceforbrug
på opgaverne. Men i slutningen af januar vil der
formentlig ligge en tidsplan for budgetarbejdet,
herunder datoer for de to budgetseminarer, som
sammenlægningsudvalget forventes at afholde.
I 2006 vil det formentlig blive et særligt udvalg
under sammenlægningsudvalget, som står for at
udarbejde budgetforslag 2007.
Få indflydelse på beslutningerne
Budgetterne er lang tid undervejs. Forarbejdet
starter allerede tidligt i det nye år, så det er allerede
i starten af 2006, man skal begynde at søge
indflydelse på budget 2007. MT-HSU/HUrepræsentanterne
kan stille spørgsmål og
komme med forslag, når de mødes med sammenlægningsudvalget,
men kan også overveje at
alliere sig med politikere i sammenlægningsudvalget.
Da ergoterapeuter kun i få tilfælde er direkte repræsenterede
i MT-HSU/HU, er det særdeles
vigtigt, at TR (og ledere) holder sig godt orienteret
om de forhold, sammenlægningsudvalget
skal træffe beslutning om. Det kan ske ved at
møde op på kontaktudvalgsmødet, hvis der er
etableret et sådant under MT-HSU/HU. Det er
oplagt at klæde repræsentanten i MT-HSU/HU
på ved at forsyne vedkommende med den nødvendige
baggrundsviden og med jeres hovedsynspunkter,
så hun/han kan agere på det. Men
det kan også være en overvejelse værd, om TR
(og ledere), i samarbejde med regionen, skal
”alliere” sig med en politiker i sammenlægningsudvalget
for at påvirke beslutningen.
-ml
MT-HSU/HU har en formel høringsret på
budgetterne.
MT-HSU/HU skal aftale retningsliner for
proceduren for drøftelse af budget 2007’s
konsekvenser for arbejds- og personaleforhold.
MT-HSU/HU skal mødes med
sammenlægningsudvalget i løbet af 2006
for at drøfte budgettets konsekvenser for
arbejds- og personaleforhold i den nye
kommune/region. Man kan evt. aftale, at
MT-HSU/HU deltager i de budgetseminarer,
som sammenlægningsudvalgene
forventes at afholde.
Relevante spørgsmål at stille MT-HSU
◆ Hvordan stiller kommunen/kommunerne
sig til aftaleudkastet (delingsaftalen)?
◆ Hvad står der i aftaleudkastet om f.eks.
genoptræning og hjælpemidler?
◆ Hvilke muligheder har medarbejderne
for at deltage i sammelægningsudvalgets
underudvalg, f.eks. i arbejdet med
budgettet?
◆ Hvordan er rammerne i budgetudkastet
inden for ”eget område” (de fagområder
du som TR repræsenterer).
Er der ændringer fra tidligere?
◆ Vil kommunen afholde temadrøftelser
på politikområderne ”børn, unge og
kultur” og “social og sundhed” i februar
- og hvem kan komme med, og
hvad går det ud på?
◆ Hvordan vil MT-HSU sikre sig, at medarbejderrepræsentanter
på område- og
institutionsniveau har mulighed for at
udtale sig?
Mere aktivitet - mindre pleje
9

Amterne regner og varsler
I Århus Amt har man f.eks. vurderet, at antallet af
terapeuter, der på sigt skal overføres fra sygehusene
er af så ubetydelig størrelse (6-32 medarbejdere),
at man har aftalt, at alle terapeuter fortsat
vil være ansat ved amtet, idet man forudser, at
den reduktion, der skal foretages, kan foregå ved
naturlig afgang.
Ved Sønderborg Sygehus er alle ansatte terapeuter
blevet varslet, at de efter aftaleudkastet foreslås
overført til hhv. regionen eller Sønderborg
Kommune. Sønderjyllands Amt har i den forbin-
Mere aktivitet - mindre pleje
10
To politiske organer i 2006
Gennem 2006 styres kommunerne styres af de siddende kommunalbestyrelser. Samtidig
arbejder de netop valgte sammenlægningsudvalg med at forberede overgangen til storkommuner
og regioner.
Det nye kommunale landkort ændrer sig 1. januar 2007 - fra 272 til 98 kommuner. Ud af
de 98 kommuner er det hele 65 nye kommuner, der er lagt sammen med én eller flere
kommuner. I de nye kommuner vil der i 2006 fungere to parallelle politiske organer. De
siddende kommunalbestyrelser får forlænget mandatet frem til 31. december 2006, mens
de kommunalbestyrelser, der blev valgt ved kommunalvalget den 15. november, skal
fungere som sammenlægningsudvalg for den nye kommune i 2006. Groft sagt skal sammenlægningsudvalget
forberede oprettelsen af den nye kommune, og den eksisterende
kommunalbestyrelse skal varetage den daglige forretningsmæssige drift af kommunen i
2006. Sammenlægningsudvalget har desuden kompetencen til at godkende væsentlige
økonomiske dispositioner, som kommunalbestyrelsen træffer med virkning fra 1. januar
2006, og som har betydning den nye kommunes økonomi og dermed for dens
opgavevaretagelse.
Den 1. januar 2007 skifter sammenlægningsudvalget navn til kommunalbestyrelse i den
nye kommune.
Det samme er tilfældet på det amtslige område, hvor de siddende amtsråd styrer i 2006,
hvorefter de nyvalgte regionsråd tager over fra 1. januar 2007.
-ml
Etf er nu begyndt at få flere konkrete henvendelser, der fortæller
noget om, hvordan amterne vælger at tackle overgangen fra amtslig
ansættelse til kommunal ansættelse.
delse tilkendegivet over for Ergoterapeutforeningen,
at der ikke er tale om endelige varslinger,
idet der vil komme endelige varslinger efter høringsrunden
i de nye kommuner. Det forlyder, at
f.eks. Sønderborg Sygehus påregner at skulle
overflytte to medarbejdere til kommunen.
Etf’s regionskontorer og Fællessekretariatet følger
de forskellige tiltag med henblik på at sikre medlemmerne
den bedste løsning både på kort og
lang sigt.
-ma

Samarbejde om overflytninger
Etf får ikke automatisk besked om overflytning af personale. TR kan sikre medlemmerne
god service ved at give information videre til Etf.
Fællessekretariatet går ind i sagen
En konsulent fra Etf’s lønafdeling vurderer allerførst,
om der blot er tale om et “simpelt” skift i
arbejdsgiver, f.eks. fra amtslig til regional arbejdsgiver
- eller om der er tale om et mere reelt skift,
hvor man flyttes med sin opgave ud til en ny og
anden arbejdsgiver, f.eks. fra amt til kommune.
Omkring de ”simple” skift er det aftalt, at de skal
”tåles” af medarbejderne. Informationerne om de
”simple” skift samles, så vi løbende og efterfølgende
har overblik over kommunalreformens betydning
for ergoterapeuter og for faget som sådan.
Med hensyn til de mere reelle skift bliver hvert
enkelt berørt medlem rådgivet og vejledt i forbindelse
med den påtænkte overflytning.
TR kan formidle kontakt
Kommuner og amter har dog ikke pligt til at orientere
Etf om påtænkte ændringer i den enkelte
ergoterapeuts ansættelsesforhold. Etf ved altså
TR er ikke leder
ikke automatisk besked om alle påtænkte overflytninger.
Har en eller flere af dine kolleger modtaget meddelelse
om, at man påtænker at overflytte dem til
en ny arbejdsgiver, og har du ikke i den forbindelse
hørt fra en konsulent fra Fællessekretariatet,
skyldes det, at din arbejdsgiver ikke har orienteret
Etf om den påtænkte flytning. Du kan være
med til at sikre, at medlemmerne får del i den service
og de ydelser, foreningen stiller til rådighed i
forbindelse med kommunalreformen, ved at give
besked til konsulent Mette Askov i Fællessekretariatet.
Så kan sagen indgå på lige fod med de
sager, Etf bliver bekendt med direkte fra arbejdsgiverne.
Som tillidsrepræsentant kan du medvirke til at
kvalitetssikre processen ved at aftale, at arbejdsgivers
høringsbreve til medlemmerne ligeledes bliver
tilsendt i kopi til Ergoterapeutforeningen.
-ma
Sig nej til ledelsesopgaver. Kommunalreformens mange udfordringer
kræver den bevidsthed hos TR, der ellers hurtigt vil komme til at stå med
ledelsesopgaver uden den tilsvarende lederkompetence.
Procedureloven foreskriver, at skønt der er tavshedspligt
om aftaleudkastets fordeling af personale,
så længe den ikke er endelig, så har TR og
det enkelte berørte medlem alligevel mulighed
for at drøfte den enkeltes individuelle konkrete
sag. De har dog begge tavshedspligt.
Denne mulighed for drøftelse mellem medarbejder
og TR har i flere tilfælde fået ledelsen til at
bede TR om at viderebringe meddelelser til den
enkelte ansatte om planer for fremtidig placering.
Ergoterapeutforeningen tager afstand fra denne
fremgangsmåde, hvor arbejdsgiver overlader en
klar ledelsesopgave, som muligvis kan forekomme
ubehagelig, til TR. Tillidsrepræsentanter skal
ikke udføre ledelsesopgaver. Ledelsesretten er
både en ret og en pligt, hvorfor ubehagelige opgaver
ikke kan uddelegeres til tillidsvalgte. TR skal
afvise at påtage sig denne opgave, og i øvrigt kontakte
det enkelte medlem med tilbud om efterfølgende
sparring og rådgivning.
-ma
Mere aktivitet - mindre pleje
11

Ergoterapeuter
og sundhedscentre
Regeringen har fordelt 100 millioner kr. til 18 kommunale forsøg med sundhedscentre.
De er udvalgt blandt 63 ansøgninger på godt en milliard kroner i alt. Etf har
udarbejdet en detaljeret oversigt, hvor du kan få indblik i, hvilke typer sundhedscentre
de 18 kommuner vil forsøge sig med.
Projektansøgningerne beskriver overvejende
sundhedscentre, hvor opgaveløsningen retter sig
imod de opgaver, kommunerne overtager i forbindelse
med kommunalreformen - nemlig genoptræning
og rehabilitering samt sundhedsfremme
og forebyggelse. Dette afspejles bl.a. i formålsog
opgavebeskrivelser i ansøgningerne. Mange af
ydelserne stemmer på mange punkter overens
med de opgaver, som Etf finder relevante i sundhedscentre
- se www.etf.dk/sundhedscentre under
”ergoterapiens opgaver”. Det drejer sig f.eks.
om rådgivning om sundhedsfremme og forebyggelse,
rehabilitering, patientskoler for kronikere,
rådgivning af pårørende mv. Der er en del ergoterapeutiske
opgaver, som vil være hensigtsmæssige
at løse i sundhedscentrene, som ikke fremgår
af projektbeskrivelserne. Se den detaljerede oversigt
over de 18 sundhedscenterforsøg på
www.etf.dk/sundhedscentre. Oversigten opgør
sundhedscentrenes formål, målgrupper, ydelser,
faggrupper og oplysninger, om hvordan kommunerne
vil organisere og finansiere sundhedscentrene.
Etf ligger inde med kopier af alle projektbeskrivelserne
(både for projekter, der har og ikke
har fået bevilliget penge) som du kan få tilsendt
ved at kontakte Nina Bach Ludvigsen, nbl@etf.dk.
Lokale forskelle
Forskellighed præger billedet. Der er mange forskellige
måder at organisere sundhedscentrene
på. Ikke mindst, når man skæver til, hvilke personalegrupper,
der foreslås i projektbeskrivelserne.
Der er ikke lagt op til at ansætte ergoterapeuter i
alle sundhedscentrene, selvom det vil være oplagt
med de særlige kompetencer, ergoterapeuter har
inden for behandling og forebyggelse. Generelt
Mere aktivitet - mindre pleje
12
kunne der være lagt meget mere vægt på dagligdags
aktiviteter og opgaver med at finde ud af,
hvilke aktiviteter, der har betydning i patientens
eller borgerens liv og hjælp til borgeren med at
finde nye måder at kunne udøve hele eller dele af
aktiviteten. Der består dermed fortsat en opgave
med at skabe forståelse for betydningen af dagligdags
aktiviteter.
Mange af sundhedscenterforsøgene har fået bevilliget
et lavere beløb end det, der blev ansøgt om.
Det betyder, at de fleste kommuner skal igennem
en øvelse med at tilpasse projekterne og/eller
skaffe ekstra finansiering. Det betyder, at der lige
nu er åbnet for, at projekterne kan ændres.
Etf’s indsats
Den 1. november 2005 drøftede Hovedbestyrelsen
en handlingsplan for arbejdet i forhold til sundhedscentre.
Hovedbestyrelsen kom frem til, at der
skal skabes forståelse for betydningen af dagligdags
aktiviteter, og at debatten om sundhedscentre
skal tilføres begrebet ”dagligdags aktivitet”.
Samtidig blev det drøftet, at der er behov for at
revidere det eksisterende politik-ark, som resultat
af, at vi nu har mere konkret viden om sundhedscentrene,
og derfor også mere konkret kan give
udtryk for Etf’s holdning til sundhedscentrene.
Det skal bl.a. understreges, at det centrale for
sundhedscenterets ydelser bør være at muliggøre
borgernes meningsfulde og aktive deltagelse i
samfundslivet.
Regional aktivitet
Med baggrund i projektbeskrivelserne for de 18
sundhedscenterforsøg kan regionsbestyrelserne
lave en målrettet indsats mod de enkelte projekter.

Der er allerede udarbejdet to foldere om ergoterapi
i sundhedscentre. De kan med fordel udbygges
med beskrivelser af konkrete case-historier og
økonomiberegninger.
Som en del af handlingsplanen blev det også drøftet,
at der skal arbejdes for, at ergoterapeuter søger
stillinger i sundhedscentre - også selvom de
slås op i forhold til andre faggrupper.
Ansøgninger til puljen til forsøg med sundhedscentre
Nedenfor er en oversigt over alle de ansøgninger,
der var til puljen til forsøg med sundhedscentre. I
nogle kommuner vil det være tilfældet, at man
arbejder videre med at etablere sundhedscentreret,
selvom man ikke fik bevilliget penge fra puljen.
Det vil derfor være værd at følge med i, hvad
der sker med sundhedscentret i din kommune.
-lvh
Ikke bevilliget Bevilliget
Region Nordjylland Hirtshals Kommune (Ny Hjørring Kommune) Brønderslev Kommune
Skagen Kommune Farsø Kommune
Morsø Kommune
Aalborg Kommune
Region Midtjylland Egesvang Idræts-, Kultur- og Sundhedscenter Egvad Kommune
(i Ikast Kommune)
Skanderborg Kommune Horsens Kommune
Århus Kommune (Sundhedscenter for særligt socialt udsatte) Århus Kommune
Hedensted Kommune Samsø Kommune
Skive Kommune
Kjellerup Kommune
Randers Kommune
Grenaa Kommune (Rosenholm Kommune)
Region Syddanmark Sydlangeland Kommune Nordborg Kommune
Ny Tønder Kommune Odense Kommune
(v/Vestsønderjyllands Erhvervs- og Udviklingssekretariat)
Kolding Kommune Faaborg Kommune
Ny Esbjerg Kommune Vejle Kommune
Svendborg Kommune
Brørup Kommune
(Ny) Varde Kommune
Haderselv Kommune
Rødekro Kommune
Region Sjælland Sorø Kommune Nykøbing-Rørvig Kommune
Skælskør Kommune Næstved Kommune
Maribo Kommune Møn Kommune
Nakskov Kommune
Vallø Kommune
Ringsted Kommune
Rønnede Kommune
Region Hovedstaden Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune
Stenløse Kommune Karlebo Kommune
Helsingør Kommune Københavns Kommune
Vallensbæk Kommune Bornholms Regionskommune
Farum Kommune Skævinge Kommune
Momentum
Rødovre Kommune
Hvidovre Kommune
Hillerød Kommune (Projekt ”Comeback”)
Hillerød Kommune (Kick-off konference)
Ishøj Kommune
Greve Kommune
Ballerup Kommune
Frederiksberg Kommune
Gladsaxe Kommune
Græsted-Gilleleje Kommune
Brøndby Kommune
(Sundhedscenter Bauneparken)
Mere aktivitet - mindre pleje
13

Brevkassen
Etf har åbnet en kommunalreformbrevkasse for TR og SIR.
Den er internetbaseret, og på www.etf.dk kan du både sende dit spørgsmål og se
alle andre stillede spørgsmål og svar. På siderne her kan du se en række af de
spørgsmål og svar, der indtil videre er offentliggjort. Du er velkommen til at sende
dit spørgsmål. Klik ind på www.etf.dk.
Hvordan sikrer vi os, at der er fokus på træning
og vedligeholdelsestræning, og at der er ressourcer
til det i de nye kommuner?
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
efter serviceloven ændres principielt ikke
med kommunalreformen (bortset fra at området
skifter paragraf fra §73a til §86). Kommunerne vil
derfor have nøjagtig samme forpligtelse på dette
område efter d. 1. januar 2007. Men det er klart, at
kommunerne vil samtænke genoptræningsindsatsen
efter sundhedsloven og genoptræningsindsatsen
efter serviceloven. Det ligger i virkeligheden
også i lovens intention, og giver en god mulighed
for at tænke i sammenhængende forløb. Men
kommunal genoptræning efter sundhedsloven er
et nyt kommunalt område. Kommunerne tilføres
ressourcer, som dog ikke er øremærkede, til at løfte
den nye opgave, som altså ikke skal finansieres
via de midler, som kommunerne hidtil har anvendt
til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning.
-bj
Hvordan fungerer et godt sundhedscenter?
Der er endnu kun få erfaringer med sundhedscentre og sundhedscenterforsøgene, der fik bevilliget
penge i august 2005, har endnu ikke tage så meget form, at det er muligt sige noget om, hvordan de
fungerer. Derfor kan vi i Etf kun give udtryk for, hvordan vi mener et godt sundhedscenter bør fungere.
Det er Etf’s holdning, at sundhedscentre skal hvile på en helhedsorienteret tilgang til både ydelser
og bruger; og forebyggelses- og rehabiliteringssynsvinklen skal være den fremherskende.
Omdrejningspunktet for sundhedscenterets ydelser bør være at muliggøre borgernes meningsfulde og
aktive deltagelse i samfundslivet. Du kan læse mere om Etf’s holdninger til sundhedscentre i politikarket
om sundhedscentre og i vores foldere om sundhedscentre, som du finder på hjemmesiden
www.etf.dk/sundhedscentre. Her finder du også Etf’s forslag til ydelser i sundhedscentre.
Mere aktivitet - mindre pleje
14
Hvordan håndterer TR lønforskelle
i forbindelse med at amtsligt ansatte
overgår til kommunal ansættelse?
Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt de
medarbejdere, der kommer fra en
amtslig ansættelse, og som overflyttes
til kommunal ansættelse, vil blive tilbudt
lønindplacering efter den kommunale
overenskomst.
Et er dog sikkert, og det er, at den
enkelte medarbejder som minimum er
sikret at bevare den løn, man har med
sig fra amtet. Den rettighed har den
enkelte ansatte, fordi Virksomhedsoverdragelsesloven
danner grundlag
for den enkelte medarbejders individuelle
rettigheder ved kommunalreformen.

Hvordan skal vi beregne stedtillæg
ved kommunesammenlægningerne?
Ved sammenlægning af kommuner og amter,
der har forskellige områdetillæg ændres ordningen
vedrørende områdetillæg således, at
de hidtidige områdetillæg erstattes af det
højeste områdetillæg i den nye kommune/region.
Det sker i tre etaper på denne måde:
Den 1.1.2007, den 1.1.2008 og den 1.1.2009 forhøjes
de lavere områdetillæg i den nye kommune/region
med 1/3 af forskellen op til det
højeste områdetillæg i den nye kommune/
region. Når de tre år er gået er harmoniseringen
fuldendt.
-kr
Kommer der penge med ud til
kommunerne til genoptræningsopgaver?
Hvilke ressourcer bliver
tilført kommunerne, når nu sygehusene
ikke skal af med ret
mange ressourcer?
Ifølge den økonomiske aftale mellem
regeringen, KL og Amtsrådsforeningen
flyttes 468 mio. kr. fra
amterne til kommunerne til finansiering
af genoptræning efter indlæggelse.
Fra dette beløb skal trækkes
udgifterne til den specialiserede
genoptræning, som kommunerne
så at sige skal betale sygehusene
for at udføre. Vi ved endnu ikke,
hvor mange penge det konkret
kommer til at dreje sig om.
Det kommunale selvstyre betyder,
at penge kan flytte fra et område til
et andet. De midler, der tilføres
kommunen, er ikke øremærkede til
genoptræning, så det er vigtigt, at
følge med i den kommunale budgetlægning.
Hold evt. øje med KL's
budgetvejledning, som udsendes
til kommunerne.
-bj
Hvordan får vi indflydelse på,
hvordan de kommende sundhedscentre skal være?
Kontakt din Etf-region og hør nærmere om de sundhedscentererfaringer/forsøg,
der er i dit område.
Du kan også opsøge informationer om sundhedscentret i din
kommune. Er du allerede involveret i et sundhedscenterforsøg,
eller er du ansat i et sundhedscenter, kan du henvende dig til
Etf og herigennem få kontakt til andre ergoterapeuter, der
arbejder med/i sundhedscentre. Herved kan du hente sparring
samt råd og vejledning til, hvordan du kan præge sundhedscentret
i dit område.
Om brevkassen
Hvad sker der med kommunernes
forskellige forhandlingsaftaler?
Det er Etf’s opfattelse, at der bør ske en harmonisering
af de forhåndsaftaler, der er indgået i
kommuner og amter, der skal lægges sammen
d. 1. januar 2007.
Forhandlingsaftalerne bør genforhandles på
uopsagt grundlag, hvilket betyder, at mens
man forhandler om en ny forhåndsaftale, der
skal gælde i den nye kommune/region, så
gælder de gamle aftaler stadig.
Såvel arbejdsgiveren som den faglige organisation
kan anmode om en forhandling af forhåndsaftaler.
Er det umuligt at nå til enighed om en ny forhåndsaftale,
vil det være de tidligere aftaler fra
de ”gamle” kommuner/amter, der fortsat gælder.
-kr
OBS! Du skal være opmærksom på, at de svar, du læser her
i brevkassen altid er skrevet med udgangspunkt i den viden
om kommunalreformen, der er på svartidspunktet. Lovgivning
eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan
løbende ændre svarene. Spørgsmål og svar findes også på
www.etf.dk under kommunalreformen. Alle ændringer vil
opdateres løbende på www.etf.dk.
Mere aktivitet - mindre pleje
15

Kommunalreformens tidslinie
Udvalgte
Etf aktiviteter
◆ REFORMforum #4 udkommer
◆ Etf udgiver Lobbyismemanual
◆ Lederindsats
◆ TR regionsmøder
◆ Dialog mellem ambassadører og regionskontoret
Medlemmernesansættelsesforhold
1. januar:
Amterne skal være klar med aftaleudkast om overflytning af personale.
1. april:
Endelige aftaler om personaleflytning
skal være på
plads.
18. juni:
Delingsrådets afgørelse i de
tilfælde, hvor myndighederne
ikke selv er nået til
enighed om fordeling.
1. august:
Alle berørte medarbejdere
får nyt ansættelsesbrev/tillæg
til eksisterende
ansættelsesbrev.
Udvalgte
beslutningspunkter
på
social- og
sundhedsområdet
15. februar:
Kommunalbestyrelse tager beslutning om overtagelse af bl.a.:
◆ Specialundervisning
◆ Børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer
◆ Evt. andre sociale institutioner (bo- og dagtilbud for handicappede
og sindslidende)
1. april:
Sammenlægningsudvalg
drøfter sundhedsaftaler og
nedsætter Handicapråd, og
den ministerielle arbejdsgruppe
om genoptræning
afgiver endelig rapport.
15. juni:
Kommunerne overtager
specialundervisningsinstitutionerne.
15. oktober:
Rammeaftale mellem
kommuner og region på
det sociale område skal
være færdig.
August:
Kommuner udarbejder
redegørelse om behov for
regionale (og andre kommuners)
tilbud på det sociale
område.
Oktober:
Sammenlægningsudvalget
formulerer en sammenhængende
børnepolitik.
Marts: Sammenlægningsudvalg beslutter den fremtidige organisering af forvaltning
og institutioner.
Februar: Politikområdedrøftelser på fem områder i sammenlægningsudvalgene.
Januar: Sammenlægningsudvalg beslutter tidsplan for budgetarbejdet, herunder
datoer for to budgetseminarer.
Januar: Mødeplan for sammenlægningsudvalget offentliggøres.
Formel
ledelse af
kommuner
og amter
Sammenlægningsudvalg/kommunalbestyrelser i 33 ikke-sammenlagte kommuner
tiltræder 1.1. 2006.
Maj: Fastlæggelse af serviceniveauer
indenfor
alle fagområder.
Nuværende kommunalbestyrelsers og amtsråds valgperiode forlænget frem
til 31.12.2006.
April: 1. budgetseminar
afholdes.
Oktober:
Budgetvedtagelse.
15. december:
Konstituerende møde for
kommende kommunalbestyrelse
skal være afholdt.
Kvartal 1 2 3 4
Årstal 2006