billy stammen - en undersøgelse af et æstetisk smagsfællesskab ...

”Man skal ikke have for meget af en stil på, så virker det, som om man er sådan en færdiglavet
person, der ikke har nogen personlighed” (Bilag D, Ulrik)
”Jeg prøver virkelig på at være anderledes, det er vigtigt for mig ikke at ligne alle andre, så jeg
tænker meget over det og bruger tid på det” (Bilag D, Mikael).
Det at holde en særlig fortælling i gang kræver en del arbejde fra de unges side, netop fordi
de skal være villige og i stand til hele tiden at kunne forny sig og følge med de nyeste udtryk
og væremåder. Udtryk bliver hurtig forældede, og det kræver sit at kunne skabe sig selv som
trendsætter. Det kan meget vel være, at de unges forbrug af æstetik umiddelbart virker usammenhængende,
men for dem giver det en følelse af kontinuitet. Man kan i denne forbindelse
fremhæve Ziehes pointe om, at den æstetiske praksis udfylder en helt anden funktion i dag end
tidligere. Avantgardekunsten var i modsætning til i dag en måde, hvorpå unge kunne gøre oprør
mod de fastlåste regler og normer, der var i samfundet, og æstetiske oplevelser var således forbundet
med oplevelse af brud. I dag bruges æstetikken nærmere til at skabe oplevelsen af kontinuitet
i ens identitetsskabelse (Ziehe, 1989: 85-107). De æstetiske udtryk handler ikke kun om
at skabe en fortælling udadtil, men også om at skabe sin egen fortælling, sin egen historie for
deltagerne. De søger efter oplevelser, der har en personlig betydning og er identitetsskabende
for dem i sociale relationer.
2.2 Det autentiske selv
Trash-æstetikken bliver af de unge sat i forbindelse med en følelse af at være sig selv, samtidig
med at den repræsenterer en følelse af undergrund og en mere autentisk virkelighed. I postmoderne
sammenhæng kan man fremhæve, at det drejer sig om at konstruere sig selv, så
man fremstår som autentisk. Der bliver lagt stor værdi i at kunne vise, at man mestrer at
skabe selv sig ud fra en pointe om ”… æstetikken i det artificielle, der netop søger at udtrykke
et raffinement ved ikke at rumme et budskab, det demonstrerer, men tværtimod iscenesætter en
kalkuleret betydning” (Ziehe, 1889: 132). Derved træder betydningen i forgrunden for selve
budskabet, og således handler det for de unge trendsættere ikke om at mene det, de udtrykker,
men snarere at udtrykke det rigtige i forhold til deres identifikation med den trendsættende
stamme. Der er således tale om en indre selvmodsigelse.
”Før gik jeg meget på Slik, og det var sådan et lidt mere poppet sted, men den gruppe gad jeg ikke
være en del af mere. Så skiftede jeg til Billy, og så skulle jeg jo vise folk, at jeg godt kunne være en
del af den gruppe(…) Det var en ny æra og derfor fuckede jeg helt op i tøjet” (Bilag D, Mikael).
I forhold til Mikaels udtalelse kan man sige, at hans stil handler om et livsstilsvalg, hvor man
kan drage en parallel til en selvrefleksion, der omhandler overvejelser omkring, hvorvidt
man i virkeligheden er den person, man socialt set gerne vil være lige nu, eller om man skal
69