billy stammen - en undersøgelse af et æstetisk smagsfællesskab ...

er et centralt element i måden, hvorpå man danner tilhørsforhold i postmoderniteten7 . Det er
hverdagslivets æstetiske udtryksmåder, jeg finder interessante. Hvordan individer gør brug af
unikke udtryksformer i forhold til stilarter og derigennem viser, hvilket livsstilsfællesskab de
tilhører og hvilket de ikke tilhører.
Fællesskabsbegrebet i postmoderniteten rummer i høj grad aflæsning af symbolske koder og
denne aflæsning kan være vidt forskellig alt efter, hvilke livsstilsfællesskaber man indgår i.
Disse perspektiver leder op til specialets problemformulering.
problemformulering:
Hvordan konstitueres unges stilfællesskaber i postmoderniteten, og hvordan
kommunikeres disse igennem dyrkelsen af distinkte æstetiske udtryksformer og
smagspræferencer?
afgrænsning
Specialet er baseret på en empirisk undersøgelse af stilfællesskabet Billystammen. Der vil blive
taget udgangspunkt i de unge deltagere af festkollektivet Billy84. Fokus er på stil, som betydning
for identitet og sociale fællesskaber baseret på æstetiske udtryksmåder, snarere end den
københavnske klubkultur repræsenteret ved Billy arrangementerne. Jeg vil således ikke gå
i dybden med en undersøgelse af selve arrangementernes betydning for socialiteten, men
primært tage mit udgangspunkt i de unge deltageres stilunivers.
Med inspiration fra den danske sociolog Henning Bech finder jeg det essentielt at forske
i, hvad han betegner som fritidslivsverdenen (Bech 1999:25). Hvor der er tale om et udsnit
af den moderne livsverden, som ”…ikke er arbejdets, uddannelsernes og politikkens, og hvis
socialitets- og kulturformer ikke primært eller ikke umiddelbart lader sig reducere til resultater
af kapitalens og statens udviskninger og indgriben” (Bech, 1999:15). Bymæssige fænomener
som æstetisering kan ikke udelukkende forklares med økonomiens eller statens påvirkning,
men må ses i sammenhæng med, hvordan byen og dens verden af ’cirkulerende fremmede’,
har ledt til en sensibilitet over for og interesse i overflader og gestaltningen af disse (Bech,
1987:164ff). Jeg finder det interessant at undersøge de sociologiske mekanismer, der ligger
til grund for disse nye fællesskabsformer. Der forligger ikke mange samfundsvidenskabelige
eller sociologiske studier af den æstetiske ungdomskultur uden for de institutionelle rammer
og strukturer til trods for æstetikkens betydning for en betragtelig gruppe unge og de
vigtige sociologiske spørgsmål, som stildyrkelsen, smag og livsstil rejser. Jeg mener, at det,
7 At betegne denne tilstand som postmoderne er meget omdiskuteret, idet det kan diskuteres, om vi befinder os i en tid efter
moderniteten. Der er således gode argumenter for, at det er mere meningsfuldt at betegne denne epoke som den senmoderne i
Giddens forstand, som et udtryk for, at vi stadigvæk befinder os i den moderne tidsepoke i en tilstand, hvor vi imidlertid reflekterer
over moderniteten. Der kunne også benyttes helt andre betegnelser som det hyperkomplekse samfund, den digitale tidsalder, etc.
Jeg vælger dog at tage mit udgangspunkt i Jean Francois Lyotards fortolkninger af værdistrømninger i forhold til kunst og kultur
i en tid, som han benævner postmoderniteten, da min empiriske indgangsvinkel omhandler smag og stilfællesskab. 7