MAr APriL MAJ JUNi JULi AUg 2012 - Ansgars Kirke

ANNA E. MUNCH
Af Vibeke Scheibye
”AEM 1917”. Hvem skjuler sig bag
disse bogstaver?
På væggen til venstre for foden af trappen
ned til Ansgargården hænger freskomaleriet
”Ansgar med sine lærlinge”.
Ansgar sidder midt i billedet med en
opslået bog i skødet omgivet af fem
drenge, han købte fri af slaveri for at
lære dem om kristendommen. Ansgars
kropsstilling er åben og imødekommende
- højre arm hviler på låret med
hånden om bogen, den venstre strakt
ud langs bænkens ryglæn; hans ansigt
udstråler stor mildhed. I baggrunden til
venstre står to mindre drenge dybt optaget
af at læse et smalt, aflangt nodeblad
(måske var de det første Ansgar Kor?); i
forgrunden med ryggen mod beskueren
sidder til venstre en ung mand, til højre
to ivrigt lyttende smådrenge – alle ser de
opmærksomt på Ansgar.
Maleriet blev for et par år siden med stor
forsigtighed skåret ud af væggen i den
gamle Ansgarsal inden nedrivningen i
januar 2010; senere samme år blev det
som hel murblok indfældet i muren til
den nye Ansgargård. Når man står og
betragter maleriet, opdager man nederst
i højre hjørne signaturen ”AEM 1917”.
Hvem skjuler sig bag disse bogstaver?
Det gør maleren Anna Elisabeth Munch
født i 1876. Hun blev født i København i
en velstående, kulturelt åben og interesseret
familie; hendes far var den norske
forfatter og professor ved Kristiania Universitet
Andreas Munch, og hendes mor
var Anna Maria Amalie Nordberg, der
som barn var blevet adopteret af familien
Raben til Aalholm Slot på Lolland. Andreas
Munch var i familie med den berømte
maler Edvard Munch.
Da Anna Elisabeth var 8 år gammel,
døde hendes far; derfor hvilede hendes
og søsteren Helgas opdragelse og senere
uddannelse på deres mor alene: den ene
skulle være maler, den anden fotograf.
Som barn havde Anna Elisabeth tegnet
portrætter, og da hun var 13 år gammel,
modtog hun sin første undervisning som
maler. 16 år gammel havde hun allerede
to lærere og tre års studier bag sig, da
hun i årene 1892-94 sammen med sin
mor og søster tog på en fælles, europæisk
dannelsesrejse til Tyskland, Italien og
Frankrig; med sig havde de tre kvinder
kun en tjenestepige. For Anna Elisabeth
var skitsebogen den uundværlige ledsager,
alt imens moderen skrev lange rejsebreve,
og søsteren Helga fotograferede.
Inden damerne rejste hjemmefra, havde
familiens ven, maleren Lorens Frölich, anbefalet
Anna Elisabeth at søge undervisning
hos lærere i datidens internationale
kunstcenter, Paris. Så da rejsen endte
i Paris, fik hun i nogle måneder undervisning
af bl.a. historiemaleren Jean Paul
Laurens på Académie Julian, der var
grundlagt af den franske maler Rodolphe
Julian. For unge kvinder var Académie
Julian det eneste alternativ til kurser
udbudt på det franske kunstakademi,
l’École des Beaux-Arts; kvinder var forment
adgang hertil indtil 1897. Académie
Julian åbnede allerede i 1880 for
kvindelige kunstnere; de fik, ganske vist
adskilt fra mandlige kunstnere, mulighed
for at tegne efter mandlige nøgenmodeller,
hvilket var aldeles uhørt i officielle
kunstkredse. Académie Julian modtog
derfor mange elever fra hele Europa
og fra det amerikanske kontinent. Herhjemme
var forholdene ikke stort bedre,
idet Kunstakademiet i København først
ca. 1903 optog kvindelige kunstnere og
først 1923 tillod fælles undervisning og
tegning af nøgenmodeller.
Hjemme igen fortsatte Anna Elisabeth
sin uddannelse i årene 1895-97 som elev
af portrætmaleren Julius Paulsen og fik
herefter sin debut på Charlottenborgs
Forårsudstilling i 1898. Siden var hun en
periode hos maleren Joakim Skovgaard
på Kunstakademiet med henblik på at
studere freskomaleri og religiøse motiver.
Anna Elisabeth kunne arbejde med mange
forskellige teknikker: olie på lærred
og store freskoudsmykninger, men også
med tegning, akvarel, tempera, træsnit
og skulptur. Hendes interesser var knyttet
til det nationale (genforeningsspørgsmålet
op til 1920), højskolebevægelsen,
kvindesagen og kirkekunst (altertavler).
Hun fik en række store udsmykningsopgaver,
bl.a. på Fyn: - en bagvæg i festsalen
i Odense Højkolehjem, nu Henriette
Hörlycks private skole; - i 1909 en
udsmykning af Fyns Forsamlingshus (nu
nedlagt) for midler indsamlet af en kreds
af fynske kvinder; - flere kirker i Odense,
heriblandt Ansgars Kirke; - i 1921 en
stor udsmykning til Domhuset, hvor hun
brugte et motiv fra lignelsen om den fortabte
søn.
Hun var den første kvindelige kunstner,
der arbejdede med kirkekunst. Fra 1927
til 1942 blev det til altertavler til syv af
landets kirker, heraf de fire på Fyn: Mesinge
Kirke, Espe Kirke, Ringe Kirke og
Højby Kirke. Hun har derudover lavet et
granitrelief ”Den gode Hyrde” over indgangsdøren
til kirken i Ringe.
Fra århundredskiftet arbejdede Anna
Elisabeth nært sammen med forfatteren
Sophie Breum, datter af Odensekøbmanden
Ignatz Breum. De to kvinder
havde bofællesskab fra 1901 og opførte
i 1911 en fælles sommerbolig ”Østenkrog”
ved Nordstranden i Kerteminde
efter tegninger af arkitekt Niels Jacobsen,
som Anna Elisabeth havde arbejdet
sammen med ved et par af sine udsmykningsopgaver
i Odense. Niels Jacobsen
var Ansgars Kirkes arkitekt. Han tegnede
flere bygninger i Odense bl.a. Odense
Teater, Bispegården og Odense Højskolehjem,
nu Henriette Hørlücks Skole.
Gennem bekendtskabet med Sophie Breum
kom Anna Elisabeth i kontakt med
nogle af samtidens kvindelige forfattere.
Hun illustrerede en række værker, men
udførte også omslag og vignetter.
Anna Elisabeth modtog Tagea Brandts
Rejselegat i 1941 og Serdin Hansens
Præmie 1957. Hun døde i 1960 og ligger
begravet på Vestre Kirkegård, København.
Fresko set forfra
14 Fortsætter side 15