ansgars Kirkeblad

Kirkeblad · Ansgars Sogn 

Ansgars Kirke 

Sdr. Boulevard 1 

5000 Odense C 

Indhold 

Indtil verdens ende 

side 2 

Adresser 

side 3 

Frivillige søges 

side 4 

Nyt fra Menighedsrådet 

side 5 

Koncerter 

side 6 

Oversigtskalender 

side 7 

Orgelfødselsdag 

side 8 

FDF 

side 9 

Før og nu i sognet 

side 10 

Besøgstjenesten 

side 11 

Fredagscafé 

side 11 

junI · julI · auGust · 2011 

ansgars Kirkeblad

IndtIl verdens ende 

De to disciple, der var på vej til Emmaus, 

var noget nedtrykte og skuffede. 

De havde haft store forhåbninger 

til manden fra Nazaret. De 

troede, han var den store konge, der 

skulle drive romerne ud af deres land 

og bringe en ende på landets elendighed. 

Palmesøndag var de sikre på, 

at deres tid var kommet. Intet kunne 

stoppe dem nu. 

De havde haft den lidt urealistiske forestilling 

om fremtiden, at den kun skulle 

rumme noget godt. Nu skulle det være 

slut med al svig og bedrag, ondskab 

og sorg skulle ikke længere være en 

del af deres liv. Desværre oplevede de 

inden for de næste 5 dage både svig, 

bedrag og løgn. De oplevede, hvor 

omskifteligt livet er. De oplevede, hvor 

let man pludselig står alene svigtet af 

alle dem, man troede på. 

Kære konfirmander, vi sender jer i 

dag ud i en verden, der desværre ikke 

ser meget anderledes ud end den 

verden, de to disciple måtte sande, 

var deres virkelighed. En verden hvor 

løgn og svig, magtkampe og bagvaskelse 

var hverdagen. 

Hverken jeres forældre eller for den 

sags skyld bedsteforældre eller kirken 

kan udrydde alt det, vi så inderlig 

gerne ville forskåne jer for. Ulykke, 

sygdom, død, angst, sorg eller svig 

og bedrag. 

Der er dog en ting, vi herfra kan give 

jer med i rygsækken, og som er bedre 

end den bedste konfirmationsgave. 

Det er påskens budskab! 

Stiftstidendes lederredaktør beskrev i 

går i sin leder, hvor svært det er at 

forstå påskens budskab. At Gud blev 

menneske for at dele menneskets 

vilkår her på jorden. At han lod sig 

henrette for at sone vore synder. Det 

som evangelisten Johannes beskriver 

så poetisk i sit evangelium: “Se Guds 

lam, der bærer verdens synd”. Redaktøren 

skriver, at det er endnu sværere 

at forstå, at Jesus brød gravens lænker 

og genopstod trediedagen efter 

sin henrettelse. Deri kan man kun give 

ham ret. Det er vanskeligt at fatte. Vi 

er derhenne, hvor vores forstand for 

længe siden har måttet give op. Vi 

må overgive os til det, Kierkegaard 

kalder springet. Vi må ud på det dybe 

vand, hvor fornuften ikke længere 

kan bunde. Vi må derud, hvor det 

kun er troen, der holder os oppe. 

Redaktøren mener, at med lidt god 

vilje kunne man sammenligne påskens 

budskab med livets grundvilkår. 

Han skriver: 

“Men man kan også vælge at betragte 

historien på en anden måde. For 

i bund og grund er fortællingen om 

påsken også fortællingen om vores 

eget liv - på godt og ondt - og så får 

vi den endda på en uge: 

Det hele begynder så fint - palmesøndag 

med indtoget i Jerusalem og fuld 

fart på. Derefter det store svigt, da Judas 

forråder Jesus, og Peter fornægter 

ham. Fornedrelsen på korset og til 

slut genopstandelsen, den ultimative 

triumf. Det er, om man vil tillade denne 

verdslige udlægning af Jesu lidelseshistorie, 

også historien om os selv. 

Hvem har ikke oplevet forræderiet, 

svigtet, fejheden, jalousien, døden? 

Vores liv består af mange nedture, 

men flere opture, og påskehistorien 

er i virkeligheden beretningen derom. 

Og historien ender jo godt: Livet vinder 

over døden. Jesu genopstandelse 

er livets sejr. Lysets sejr, kærlighedens 

sejr. Og - kig ud ad vinduet - forårets 

sejr. Derfor kan påskens forunderlige 

fortælling, midt mellem snapsene og 

havearbejdet, være en anledning til 

aldrig at give op, men derimod tro på 

den gode slutning. Vi skuffes, vi svigtes, 

vi lider, vi mister - men der er altid 

noget rart på den anden side. Ude i 

horisonten måske - men det er der.“ 

Der er altid noget rart på den anden 

side. Ude i horisonten måske - men 

det er der! 

Det er i en nøddeskal det budskab, vi 

giver jer med på livets vandring. 

Prædiken til 2. Påskedag samt 

konfirmation 25. april 2011 

Af Bo Haug 

fortsætter side 3 

sIde 2

Sognepræst Agnete Holm Hvidt 

Falen 29, tlf. 6612 3396, ahh@km.dk 

Træffetid: hverdage kl. 12-13 undt. mandag. Lørdag efter aftale. 

Sognepræst Bo Haug 

Musvågevej 233. bhau@km.dk · tlf. 6613 2436 

Kontor: Ansgargården, Sdr. Boulevard 1B. 

Træffes efter aftale undt. mandag. 

Kirkens hjemmeside: http://www.Ansgarskirke.dk 

Sognemedarbejder Henrik Wraa 

Guldbergsvej 10, 3. th. tlf. 4240 0036 

hwraa@mail.dk · Træffes bedst tirsdag. Mandag fridag. 

Kirkens kontor 

Sdr. Boulevard 1B, 5000 Odense C, 

tlf. 6612 4252, fax. 6612 6690, 

ansgars.sognodense@km.dk · Mandag lukket. 

Tirsdag-fredag kl. 9.00-13.00, Torsdag tillige kl. 16-18 

Kordegn Elsebeth Laursen, Privat tlf. 6610 8155. 

Kirketjener Helle Munch Jensen 

Sdr. Boulevard 42, tlf. 2647 3774, hellemj@fdf.dk 

2. Kirketjener Lene Krogsgaard 

Rolf Krakesvej 5, tlf. 22349660 

Organist Torben Krebs 

Filosofgangen 12, tlf. 6614 4554, torbenkrebs@gmail.com 

Organistassistent Jørgen Ellekilde, 

Sprogøvej 25, tlf. 2077 0149. 

Formand for menighedsrådet Vivian Haenschke 

Rugårdsvej 210, 1., tlf. 3156 1992, vivian@ansgarskirke.dk 

Kirkeværge Esther Jensen 

Vesterbro 68, tlf. 6611 0033, esther@jensen.mail.dk 

Kirkebladet udgives af menighedsrådet 

Ansvarshavende redaktør: Bo Haug 

Korrektur: Hanne Ramsing 

Layout og grafik: jemodo 

Forsidefoto: 

Skolebørn i Zambia, Fotograf: Marie Walther 

Tryk: OAB-Tryk 

Deadline for næste blad: 1. august 2011 

sIde 3 

adresser 

artikel fortsat fra side 2 

Vi ved, at I ikke undgår livets hårdhed. 

Uanset hvor klog eller rig man 

er, så kommer livet til på et eller andet 

tidspunkt at gøre umanerlig ondt. 

De to disciple havde det store held, 

at de i mødet med Jesus indså, at der 

er større ting i livet end alle nederdrægtighederne, 

alle løgnene, krig, 

sorg, magtmisbruget, sygdom, nød 

og elendighed. Der er noget, der er 

større end alt det, der står på debetsiden 

i det store regnskab. 

De fik øjnene op for, at det, Jesus lovede 

os, mens han levede på jorden, 

stadig gælder. At Guds nåde og kærlighed 

er en del af vores hverdag. At 

vi aldrig skal stræbe efter at komme 

til Gud, for han kommer altid til os. 

At det brændstof, vi har brug for til 

at skabe tillid til andre mennesker, til 

at skabe gode og varige venskaber, 

det, vi skal bruge for at leve i tolerance 

og harmoni med vores næste, 

altid findes i rigelig mængde, og det 

er ganske gratis. Det står her i kirken 

og kan tankes frit og kvit. 

I vil opleve dage, hvor alt går helt fantastisk, 

og hvor alt lykkes. Følelsen af 

at kunne gå på vandet eller at kunne 

flyve vil på sådanne dage være meget 

nærliggende. I vil opleve dage, 

hvor forelskelsen lover et liv som dansen 

på roser. I vil opleve dage, hvor 

glæden over at have bestået en svær 

eksamen fjerner alle problemer. De 

bliver ganske små og helt uden betydning. 

Både jeres forældre, jeres 

bedsteforældre og jeres halvgamle 

præst har oplevet det; men vi har 

også alle oplevet, at mandag følger 

altid en søndag. Den mandag hvor 

ens syn på livet er blevet en lille smule 

mere realistisk. Den mandag hvor 

hverdagens besværligheder alligevel 

dukker op. Den mandag hvor vi opdager, 

at vi alligevel hverken kunne 

gå på vandet eller kunne flyve. 

Desværre er det sådan, de fleste dage 

er. Derfor er påskens budskab godt 

at have med i rygsækken. Budskabet 

om, at Gud altid er med os. Budskabet 

om, at Han måske ikke altid holder 

hånden over os, så holder Han 

den ihvertfald altid under os. 

På samme måde som han slog følgeskab 

med de to disciple på vejen 

til Emmaus, har Gud slået følgeskab 

med os på vores livs vandring, en 

vandring der ikke nødvendigvis altid 

bliver lige let. 

For os, hvis livslinie ikke mere er så 

lang som konfirmandernes, er det 

godt at huske, at Gud har lovet at 

være med os alle dage indtil verdens 

ende... Ikke indtil livets ende; men 

helt ind i evigheden. 

Amen

et hårdtarbejdende menIGhedsråd 

Det er ikke ualmindeligt, at vi hører, 

at det er hårdt arbejde at sidde i et 

menighedsråd. I Ansgars Kirke er vi 

meget bogstavelige på det område, 

for en forårslørdag i april var tropperne 

igen kaldt sammen til en gang 

fysisk arbejde. Denne gang var det 

parkeringspladsen, der skulle have 

en overhaling. Da sneen forsvandt, 

afslørede den nådesløst, at vores 

omgivelser i næsten et år havde været 

en byggeplads ... store huller og 

opkørt jord kom til syne. De fleste af 

perlestenene var endt inde ved hækken 

i løbet af vinteren, for der har 

været fejet sne mange gange, og 

hver gang er de blevet skubbet væk 

fra deres oprindelige plads. 

Bevæbnet med trillebøre, river, skovle 

og rå muskler gik de fremmødte 

igang med at fordele stenene og 

fylde hullerne op med grus. Da vi var 

færdige omkring middag, så det hele 

en hel del finere ud, end da vi startede, 

dog rakte stenene ikke helt til 

at dække pladsen, så vi skyndte os at 

bestille nogle flere. På den måde lykkedes 

det os at få parkeringspladsen 

til at se nogenlunde pæn ud inden 

påskens gudstjenester og konfirmationerne. 

Vivian Haenschke 

Nu er vi kommet godt i gang med 

vores nye hus og er nu klar til at få 

udbygget vores korps af mennesker, 

der har lyst til at involvere sig i frivilligt 

arbejde i kirken. 

Vi søger foreløbig mennesker til følgende 

opgaver: 

Praktisk afvikling af kirkens koncerter 

Arbejdet består i at byde folk velkommen 

ved døren og uddele programmer. 

Sørge for koncertcafeén efter koncerten 

- kirketjenerne tager sig af 

indkøb mv. 

Sørge for, at der er ryddet op i kirken 

efter koncerten. 

Praktisk afvikling af arrangementer 

i sognegården 

Her har vi følgende opgaver, der skal 

løses: 

Borddækning - kirketjenerne sørger 

for bord- og stoleopstilling. 

Servering af kaffe og brød - kirketjenerne 

sørger for indkøb mv. 

Oprydning/opvask. 

Pr. arbejde 

Vi søger nogle, der har lyst til at udbrede 

kendskabet til vores arrangementer 

ved f.eks. at sørge for, at der 

bliver hængt plakater op forskellige 

steder, udforme pressemeddelelser, 

og hvad vi nu ellers kan finde på for 

at gøre opmærksom på os selv. 

Grønne fingre 

Planter trives bedst, hvis de får kærlig 

pleje, og vi søger derfor folk med lyst 

til at passe de planter, vi har i sognegården 

og på sigt også udendørs 

krukker og planter. 

rundvisere 

Har du lyst til at sætte dig lidt ind i 

vores kirkes historie og i tilblivelsen 

af Ansgargården, og har du lyst til at 

fortælle andre om det, så er det dig, 

vi har brug for som rundviser. Vores 

sognegård tiltrækker mange, og vi vil 

jo gerne vise den frem, men uden frivillige 

kræfter er opgaven temmelig 

stor. 

Hvis du har lyst til at hjælpe med 

nogle af disse ting, så skriv et par ord 

til mig på mail vivian@ansgarskirke. 

dk eller ring på tlf. 31 56 19 92 bedst 

efter kl. 18. 

frIvIllIGe søGes 

husk det er gratis at gå til 

koncert i ansgars Kirke, 

og vi er meget glade for at 

kunne give gode musikoplevelser 

til alle, der lægger 

vejen forbi. 

vi vil dog ikke undlade at 

gøre opmærksom på vores 

indsamlinger - vi modtager 

gerne et bidrag fra 

glade og begejstrede koncertgængere. 

vi samler ind til menighedsplejen 

i den ene bøsse- 

her går pengene bl.a. 

til julehjælp til sognets 

økonomisk trængte beboere. 

I den anden bøsse går 

pengene til at hjælpe mindre 

bemidlede familier på 

en lille sommerferie - det 

er de samvirkende menighedsplejer, 

der står for 

den del. 

På forhånd tak for dit bidrag. 

sIde 4

Af menighedsrådsformand 

Vivian Haenschke 

Menighedsrådsmøder 

26. maj 

25. august 

29. september 

Kl. 19.00 i Ansgargården - 

offentlig adgang 

sIde 5 

nyt fra menIGhedsrådet 

Foråret og den tidlige sommer er 

uden sammenligning det tidspunkt 

på året, jeg holder allermest af - lige 

som vi troede, at nu var alt frosset 

ihjel, og solen gået sin vej for at 

skinne på andre, så begynder fuglene 

pludselig at kvidre, det spirer og bryder 

overalt, hvor der er den mindste 

lille plet jord, og det dufter med ét 

lysegrønt af nyslået græs - vi får alle 

en ny begyndelse. 

Efter vi har fået Ansgargården, er det 

også, som om foråret er kommet til 

Ansgars Kirke. Folk myldrer i hvert 

fald frem til vores mange aktiviteter - 

det er virkelig dejligt, at så mange tager 

huset til sig og har lyst til at være 

en del af vores fællesskab. 

Vi får en del forespørgsler om fremvisninger 

af sognegård og kirke, og i 

det omfang vi har tid og ressourcer til 

det, viser vi gerne vores herligheder 

frem. 

Op mod påske kom anlægsgartneren 

og lavede arbejdet færdigt med etablering 

af græs og plantning af træer. 

Vi har måttet væbne os med megen 

tålmodighed i den anledning, for jorden 

skulle jo være klar til at arbejde 

med, inden græsfrøene kunne komme 

i, og det lod ikke til, at vinteren 

havde travlt med at slippe sit tag i os. 

I løbet af foråret har vi fået repareret 

den store revne over det nye orgel, så 

nu drysser der ikke længere puds og 

støv ned fra oven. Da vi i januar holdt 

syn på kirken, viste det sig, at vi havde 

ubudne gæster på loftet i form af 

borebiller og mus. Vi har derfor haft 

en skadedyrsbekæmper på besøg, så 

nu håber vi, at problemet er løst. 

I den kommende tid vil der ske ting 

og sager med “det gamle” orgel - 

det står overfor en stor hovedreparation, 

så i nogle måneder vil kyndige 

hænder tage sig af orglet og skille 

det ad, rense, forny og reparere det, 

så det vil blive vakt til live igen. Andet 

steds i bladet kan man læse en længere 

artikel om renoveringen - skrevet 

at Torben Krebs. 

Nu står sommeren for døren, og ferietiden 

melder sig både i menighedsråd 

og i sognegården. Aktiviteterne 

holder ferie bortset fra kirkekoncerterne, 

her er der til gengæld fuldt 

program i juli og august med bl.a. 

Ansgars Orgelsommer ... og husk der 

er gudstjeneste hver eneste søndag 

året rundt, så ... vi ses i kirken. 

Rigtig god sommer til alle.

Koncerter I KIrKen 

søndag den 19. juni kl. 16.00 

Gospelkoncert med koret ”Collage” 

på 120+ medlemmer samt band, dirigeret 

af Anders Sprotte. Der tages 

en entré på 50 kr., og i tilfælde af 

overskud tilfalder dette et velgørende 

formål. 

onsdag den 20. juli kl. 19.30 

Ansgar Orgelsommer 2011. Koncert 

med den italienske orgelvirtuos Giorgio 

Parolini, Milano. Musik af bl.a. 

Alain, Bach, Böhm, Liszt og Mendelssohn. 

Gratis adgang og koncertcafé. 

onsdag den 27. juli kl. 19.30 

Ansgar Orgelsommer 2011. Et genhør 

med det unge, ungarske orgeltalent 

Gabor Nagy, som denne gang 

spiller værker af bl.a. Bach, Liszt og 

Scheidemann. Gratis adgang og koncertcafé. 

onsdag den 3. august kl. 19.30 

Ansgar Orgelsommer 2011. Organist 

Christian Præstholm fra Sct. Mortens 

Kirke i Randers spiller et varieret program 

fra barok og frem til vor tid. 



Ansgar Orgelsommer 2011. Torben 

Krebs spiller Carl Nielsens samlede 

orgelværker, dvs. ”Commotio” samt 

hele samlingen af smukke præludier. 



Sange med bibelsk inspiration. En 

stemningsfuld og smuk aften med 

operasanger Nete Nørgaard-Nielsen 

og Jørgen Ellekilde. Gratis adgang og 

koncertcafé. 

biblen som inspiration 

Mange komponister har brugt eller 

ladet sig inspirere af bibeltekster, når 

de har skabt deres musik. Det gælder 

blandt andet den danske komponist 

Peder Erasmus Lange-Müllers op. 1 

sangcyklussen ”5 Sange: Sulamith 

og Salomon ”. I et særligt tonesprog 

beskrives det intime møde mellem 

Kong Salomon og Sulamith, og her 

skildres også tiden efter, at Salomon 

går bort. Antonín Dvorák har skrevet 

en cyklus på 10 sange, som bruger 

bibeltekster fra Salmernes bog i Det 

Gamle Testamente næsten direkte, 

og Händel vælger i sin Messias oratorietekster 

fra gammeltestamentlige 

begivenheder. Det er disse tre 

komponister og de nævnte værker, 

der står i centrum denne aften, hvor 

også værker af andre relevante komponister 

indgår. Dette repertoire er 

velegnet til klaver. 

Nete Nørgaard-Nielsen 

Mezzosopran og privat uddannet 

operasanger fra København og London. 

Cand. mag i Musikvidenskab 

2010. Nete har indspillet CD’en: 

Hjertenskjaer, som indeholder en 

lang række sange af Peder Erasmus 

Lange-Müller. Hun arbejder som 

freelancesanger og bruger til daglig 

sang som værktøj i kommunikationstræning 

i sit firma Ministry of Music. 

Nete er medforfatter til bogen: ”Non 

verbal kommunikation” GB 2010. 

Jørgen Ellekilde 

Har diplomeksamen i klaver fra Det 

Fynske Musikkonservatorium 2008, 

og PO-eksamen i 2010. Han arbejder 

som freelancepianist og akkompagnatør/repetitør 

blandt andet på 

Den Fynske Opera. Desuden er han 

organistassistent ved Ansgars Kirke i 

Odense. Han er fast tilknyttet drenge- 

og mandskoret i Christianskirken i 

Fredericia og har samarbejdet med 

bl.a. Sønderjyllands filharmoniske 

kor, Syddansk Universitets Storekor. 

fredag den 2. september kl. 19-22.30 

Kulturnat ”Åbent Orgelhus”. Kor- 

og orgelkoncert, orgelfremvisninger 

m.m. Gratis adgang. 

sIde 6

aleGestue hver onsdaG 

legestuen i ansgars Kirke 

er for alle små børn og deres 

forældre, bedsteforældre 

og barnepiger. I vores 

legestue hygger vi, leger 

og synger sange. dit barn 

møder og leger med andre 

børn, og du selv får mulighed 

for at udveksle erfaringer 

med andre forældre. 

vi vil gerne have alle børn 

med fra starten, så kom så 

vidt muligt til tiden, altså 

kl. 10.00. alle hjælper til 

med oprydningen, og vi 

slutter kl. 12.00 

Program: 

1. juni 

sang- og bevægelsespædagog 

tine maj antonsen 

8. juni 

vi synger salmer og tænder 

lys. derefter ”fri leg” 

15. juni 

sang- og bevægelsespædagog 

tine maj antonsen 

herlig sommerferie med 

ekstragodt vejr i år. 

vi starter igen den 17. 

august. 

sIde 7 

juni 

On 1 

To 2 10.30 Gudstjeneste 

Fr 3 10.00 Café 

Lø 4 

Sø 5 10.30 Gudstjeneste 

Ma 6 

Ti 7 

On 8 18.00 Aftenkirke 

To 9 

Fr 10 10.00 Café 

Lø 11 


Ma 13 10.30 Friluftsgudstjeneste 

bag Domkirken 

Ti 14 

On 15 

To 16 

Fr 17 10.00 Café 

Lø 18 


16.00 Gospelkoncert 

Ma 20 

Ti 21 

On 22 

To 23 

Fr 24 

Lø 25 


Ma 27 

Ti 28 

On 29 

To 30 

Fr 1 

Lø 2 

juli 


Ma 4 

Ti 5 

On 6 

To 7 

Fr 8 

Lø 9 


Ma 11 

Ti 12 

On 13 

To 14 

Fr 15 

Lø 16 


Ma 18 

Ti 19 

On 20 19.30 Orgelkoncert 

To 21 

Fr 22 

Lø 23 


Ma 25 

Ti 26 


To 28 

Fr 29 

Lø 30 


Ma 1 

Ti 2 

august 


To 4 

Fr 5 

Lø 6 


Ma 8 

Ti 9 

On 10 

To 11 

Fr 12 

Lø 13 


Ma 15 

Ti 16 


To 18 

Fr 19 10.00 Café 

Lø 20 


Ma 22 

Ti 23 

On 24 19.30 Sange med 

bibelsk inspiration 

To 25 19.00 Menighedsrådsmøde 

Fr 26 10.00 Café 

Lø 27 


Ma 29 

Ti 30 

desuden fast hver uge: 

mandag 18.30 - 20.00 fdf 

tirsdag 19.00 - 21.30 ansgarkoret 

onsdag 10.00 - 12.00 legestue 

oversIGtsKalender for ansGars KIrKe

orGelfødselsdaG I ansGars KIrKe 

I 2011 er der ”orgeljubilæum” i 

ansgars Kirke! 

I år er det 40 år siden, at kirkens 

første orgel måtte vige pladsen for 

et nyt. Det oprindelige orgel var af 

samme alder som kirken, men var 

grundet skiftende stil og smag blevet 

ombygget i flere omgange – til 

ukendelighed. Instrumentet var slet 

og ret både nedslidt og ”forbygget”, 

hvilket til sidst betød, at ingen 

orgelbygger turde tage ansvar for en 

renovering. I 1971 kunne et nyt og 

velklingende orgel tages i brug – et 

instrument, som lige siden har fungeret 

ved gudstjenester, kirkelige handlinger 

og koncerter – til glæde for 

både menighed og organister. Orglets 

primære funktion er jo selvfølgelig 

at ledsage salmerne og iklæde 

kirkeåret de rette farver. Men det har 

også andre funktioner, f.eks. i undervisningssammenhæng. 

Kirkens organister 

gennem tiderne har undervist 

privatelever, og også konservatoriets 

lærere og elever bemærkede tidligt 

orglets kvaliteter. I de første mange 

år spillede instrumentet næsten i 

døgndrift! 

I dag, hvor der ikke længere uddannes 

organister på Det fynske Musikkonservatorium, 

bliver orglet fremdeles 

anvendt flittigt fra morgen til 

aften af kirkens organister til forberedelse 

af gudstjenester og koncerter 

samt til undervisning og korprøver, 

og det er jo positivt, for – som man 

siger – et orgel har bedst af at blive 

brugt. Kirkeorglet er som menneskets 

krop: det skal motioneres og 

holdes i form. Et dansk kvalitetsorgel 

er bygget til at holde i generationer – 

forudsat, at det vedligeholdes, og 1 

gang om året er der hovedstemning 

af de tusindvis af store og små piber. 

I flere dage kravler en orgelbygger 

rundt inde i instrumentet, stemmer 

piberne og kæler for de mindste detaljer. 

Resultatet er, at orglet kan fungere 

aldeles problemfrit i hverdagen. 

Men på et tidspunkt skal der nu alligevel 

mere end et almindeligt årseftersyn 

til, og dette tidspunkt er nu 

kommet for Ansgars Kirkes pibeorgel: 

efter 40 års brug trænger instrumentet 

til en gennemgribende rensning. 

I orglets indre har der samlet 

sig en masse støv, døde insekter osv., 

som efterhånden gør det vanskeligt 

at stemme piberne. I et klassisk orgel 

anvendes der levende materialer 

overalt: træ, filt, skind og ædle metallegeringer. 

Efterhånden smuldrer 

selv den bedste filt, tangenterne begynder 

at rasle højlydt, og der opstår 

slør i den fine, håndbyggede mekanik. 

Og det er nogle af de ting, som 

orgelbyggeren skal i gang med at 

reparere. 

Fra ca. begyndelsen af maj skal der 

arbejdes med indledningsvis at adskille 

hele instrumentet, derefter re- 

parere/justere/forny dele hist og pist 

og endelig til sidst sætte de tusindvis 

af smådele sammen igen – helst i den 

rigtige rækkefølge… 

Når orglet er samlet, skal piberne 

igen have den rette lyd (intoneres) 

og klangligt afbalanceres i forhold til 

hinanden, hvilket måske er den største 

kunst indenfor orgelbygningen. 

Som kronen på værket forsynes 

Ansgars Kirkes pibeorgel med 2 nye 

stemmer, som skal skabe en bedre 

balance i værket. Endelig er det aftalt, 

at intonatøren skal bearbejde 

hele det samlede klangbillede med 

henblik på at gøre klangen rundere 

og varmere. 

Det store spørgsmål er så, om man vil 

kunne høre forskel, når orglet tages 

i brug igen? Ja, tydeligt! Fornyelse 

af filt m.m. vil fjerne mekanikstøj, 

rensningen vil gøre, at orglets stemmer 

vil lyde mere velafbalancerede 

og velstemte, og endelig vil omintonationen 

betyde en mere poetisk og 

varm klang. 

Så der er virkelig noget at glæde sig 

til, men indtil da må vi leve med, at 

pulpituret til tider vil ligne en mindre 

byggeplads. Men sådan er det, når 

man venter på noget godt! 

Torben Krebs 

sIde 8

fdf odense ansgar kreds er et 

kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, 

der prøver at få kirkens 

forkyndelse og fdfs formål: 

“at møde børn og unge med 

evangeliet om jesus Kristus…” 

ind i en meningsfyldt sammenhæng 

med den hverdag, børn 

og unge oplever - igennem et 

spændende og sjovt indhold i 

fritiden - indendørs som udendørs. 

alle børn i alderen 6 år og opefter 

er derfor meget velkomne - 

hver mandag fra kl. 18.30 - 

20.00. 

vi holder til i og omkring ansgars 

kirke og sognegård, sdr. 

boulevard 1 

ud over at vi mødes hver mandag, 

undtagen i skolernes ferie, 

tager vi også på weekendture, 

sommerlejre, kanoture, fjeldture 

og landslejre. 

flere oplysninger fås hos kredslederen: 

christian munch Grooten – 

tlf.: 30205052 

sIde 9 

jeg er taknemmelig for at være født i danmark 

Der er tit ikke langt fra ord til handling. 

Siden jeg for et par dage siden 

ytrede ønske om at opleve en fødsel, 

ser jeg mig selv småløbe 800 meter 

op til vores lokale klinik. Sandelig om 

kone nr. 1 i min familie, Clara, ikke 

også er landsbyens jordemoder. Ikke 

en titel hun har papir på, men hendes 

erfarne hænder har taget i mod 

sin del af børn. 

Jeg hedder Marie Walther og er 20 år 

gammel. Jeg er FDFer i FDF Odense 

Ansgar og bor lige nu 2 måneder 

hos en familie i Zambia som en del 

af mit højskoleophold på Silkeborg 

Højskole. 

at føde med hIv 

Vi løber op til klinikken, imens jeg gør 

mig store tanker om den skrigende 

kvinde, jeg vil møde. Stor er overraskelsen 

derfor, da jeg i stedet møder 

en rolig, fattet og erfaren kvinde. 29 

år, fem børn – fire levende, og den 

yngste er et år og syv måneder. Her 

spilder man ikke tiden, må man sige. 

Kvinden bliver lagt op på briksen og 

klæder sig selv af. I løbet af ingen tid 

ligger der en helt nøgen afrikansk 

kvinde foran mig – blufærdighed findes 

ikke rigtig her. 

Clara undersøger hende og kommer 

hen til mig, imens hun sagte fortæller, 

at kvinden har HIV. Dette betyder, 

at der skal tages nogle forholdsregler 

for at mindske risikoen for at smitte 

barnet. Kvinden får en pille, og når 

barnet er født, skal det hver dag i 28 

dage have medicin. Først efter seks 

måneder kan barnet testes, og man 

kan se, om disse forholdsregler har 

båret frugt. 

Alt dette er dog langt ude i fremtiden. 

Lige nu er der et barn, der skal 

fødes. Tiden går, og ikke en eneste 

ve viser sig. Det eneste tegn på, at 

en fødsel er forestående, er at vandet 

er gået. 

en fejlslagen pause 

Efter to timer er der stadig ikke sket 

noget som helst. Jeg tager mig den 

frihed at gå hjem til min families 

hjem og få et hurtigt bad. Da jeg 

kommer tilbage 1,5 time senere, ligger 

der pludselig det skønneste lille 

barn i Claras arme. Det viser sig, at 

jeg kommer en halv time for sent. 

Jeg når lige at ærgre mig, men det er 

kun, indtil jeg får lov til at holde den 

lille dreng, så skøn, blød og sårbar. 

Helt hvid som mig selv, som jordemoderen 

påpeger. Noget af en detalje at 

afrikanere er hvide, ligesom os hjemme 

i Danmark, når de bliver født. 

Men som jeg sad med ham, kunne 

jeg sagtens følge med i, hvordan han 

blev mere og mere chokoladebrun. 

et barns skæbne 

Det kan godt være, jeg ikke var med 

til selve fødslen. Men som Clara lovede 

”There will be more”. Jeg fik 

dog stadig mulighed for at holde et 

lille uskyldigt liv i mine hænder. Hvem 

ved, hvad hans skæbne vil bringe 

ham, - om han har HIV? Som han ligger 

der og smasker i søvne, funderer 

jeg over de muligheder, han har her, 

og dem han ville have haft i Danmark. 

Selvom det er en kliche, så har 

jeg virkelig lært at være taknemmelig 

for at være født i lille Danmark. Selvom 

man har sine problemer at slås 

med derhjemme, så er det ingenting 

mod kampen for et liv her. 

Marie Walther januar 2011 

fdf I ansGar soGn

før oG nu I ansGars soGn 

I dette nummer af kirkebladet fortsætter 

vi serien: FØR OG NU I ANS- 

GARS SOGN med en beretning, der 

rummer indtryk og omstændigheder 

gennem en længere årrække med 

udgangspunkt i og omkring en af 

sognets største og mest markante 

førkrigsejendomme i funkisstil. 

Med placeringen på Sdr. Boulevard 

38 var der såvel af bygherren, tømrermester 

L.A. Rasmussen, som af 

Odensearkitekten, Rud. Christensen, 

tænkt store tanker bag projektet. 

Dels når det gjaldt trivsel og 

herlighedsværdi for de kommende 

beboere nær åen, dels med hensyn 

til projektets forsyning med en 

række moderne bekvemmeligheder 

og faciliteter, der ikke var helt almindelige 

i udlejningsbyggeri dengang. 

Således bød ejendommen i det oprindelige 

udlejningsprospekt bl.a. 

på udendørs afslapningsmuligheder 

samt børnehavestue, legestue, 

fællesrum til cykler og barnevogne 

tillige med 2 maskinvaskerier med 

tørreskabe, stryge- og rullestue i 

kælderen. Et automatisk kulstokeranlæg 

med flere kedler og affaldsforbrænder 

sikrede også forsyningen 

med varmt vand på alle tider af 

døgnet. Endvidere forefandtes moderne 

friskluftanlæg samt nedstyrtningsskakt. 

De mange lejligheder 

blev ved opførelsen monteret efter 

samtidens mest moderne principper. 

Tilføjes kan i øvrigt efter det oplyste, 

at den pågældende ejendom på et 

tidspunkt også har huset Ansgars 

kirkekontor. 

Niels Aaskov-Hansen 

tilflytter 

Til den påtænkte artikelserie om 

personlige erindringer fra sognet 

leverer jeg gerne lidt ”fyldstof” fra 

nyere tid, set i min vinkel fra ”Boulevardgaarden”. 

”Boulevardgaarden” 

er opført 1937-38, og indeholder 

ca. 50 lejligheder i etager. Øverst en 

del værelser, som har – velnok byens 

længste, sydvendte altangang i husets 

længde (70 til 80 m.) fra gavl 

ved gade til do. mod Odense Aa. 

Vi, en familie på fire, blev i halvtredserne 

genboere til Ansgars Kirke, 

der få år forinden holdt 50-års jubilæum, 

og som sognepræst havde 

P.M. Hansen – byens borgmester var 

Vilh. Werner. 

Fra Filosofgangen, der uden trafiksignaler 

dengang var ”ringvej” syd 

om Odense city, før Tietgens Allé 

blev udbygget, strækker Sdr. Boulevard 

sig til Zoologisk Have - en halv 

times travetur – de lige husnumre 

har man på venstre side udad fra 

centrum. Tilsvarende gælder kun 

få byer. Flere ejendomme på denne 

side har pæne baghaver på grundene 

mod åen, hvor bådene fra 

Odense Aafart i sommermånederne 

tøffer op ad åen og nedad igen på 

ture til og fra Fruens Bøge – i weekends 

med en jazzkvartet ombord. 

Omkring 1950 kørte de sidste spor- 

vogne mellem to rækker store kastanietræer 

her. Sporvejen blev demonteret, 

og en fældning af træerne 

blev nødvendig. – Nye, vistnok lind, 

blev plantet senere. Dem beholder vi 

gerne. 

Gaden, der før var brolagt, blev renoveret 

og udvidet til to spor nord/syd. 

De gamle, flotte og blankslidte brosten, 

chaussésten, der var nedlagt 

i de korrekte buer, måtte så forinden 

fjernes, og de blev solgt. Større 

portioner til entreprenører. Vi måtte 

købe de sten, vi ville, hvis vi kunne 

bruge en weekend til selv at ta’ dem 

op. Det gjorde flere. Vi købte og pillede 

op én m 2 , som fik sin plads ved 

sommerhuset på Sydfyn. – Fornemt! 

Vendingen, der lyder, at der er en 

købmand på hvert gadehjørne, holder 

ikke stik i dag. Her i huset var i 

flere år en købmandsforretning, som 

den nærmeste for os; men vi skulle 

kun til hjørnet af Kastanievej for at 

nå til den næste. – Købmændene 

var flinke med at gi’ kredit - en uge 

eller til ”den næste første”. 

Mælkemanden med sin hestevogn 

og klokke var et dagligt besøg. Udover 

mejerivarer havde han råis til isskabet 

i køkkenet. – Det var før kølefryseteknikken 

tog over. 

Ligesom der blev færre købmænd, 

ophørte også industrivirksomheder 

her i nabolaget: Allerups Jernstøberi 

med ovne for støbegods og/eller 

stålprodukter og formentligt også 

kirkeklokker – tillige Neckelmanns 

Maskinfabrik, der fremstillede ventilationssystemer 

og påtog sig andre 

pladeopgaver. 

Efter nedrivning af fabriksbygninger 

blev der på de ledige arealer bygget 

etageejendomme med ejer-/lejeboliger. 

Første matrikel på gadens vestre side er 

Sdr. Boulevard nr. 1 med Ansgars Kirke. 

Arealet derfra til Dannevirkes Soldaterhjem 

i nr. 15 er Ansgars Anlæg. 

Der er vi mange, som først på aftenen 

4. maj mindes 1945 ved monumentet 

for årene 1940 – 45 (rejst 

1950). Flag er oppe, og der holdes 

taler om fyrrerne og tiden efter. – 

Til musik synger alle i flokken med 

hvert sit næb om vort yndige land, 

raske svende og skønne mø’r. Ved 

20-tiden gengives i højttalerne signalet 

”dong-dong-dong-dong”, der 

hørte til i engelsk radio, som vi lyttede 

til med egen antenne for årtier 

siden – men på 45-majaftenen blev 

signalet efterfulgt af meddelelsen: 

”Montgomery er på vej nordpå”: 

Da kom der lys i vinduerne. 

Nu blev skriveriet til mit besyv om 

småt og stort. 

Ting er forandret. Men vi har ikke 

langt til kirke, skole – og Føtex. 

Det er nu ik’ så ringe! 

Tage Sørensen 

sIde 10

Illustration til artikel side 10 

Indskannet gengivelse af 

forsiden af et oprindeligt 

eksemplar fra 1938 af udlejningsprospektet 

over 

“Boulevardgaarden”. 

Udlejningsprospektet er venligst 

udlånt af ejendommens 

vicevært, Jørgen Schmidt. 

sIde 11 

besøGstjenesten 

besøGstjenesten 

besøgstjeneste 

I Ansgars Sogn bor der mange ældre 

mennesker, der vil blive glade for at 

få besøg en gang imellem. Alderdom, 

sygdom, manglende overskud 

og familie, der bor langt væk, kan 

gøre det svært at skabe nye kontakter 

og holde gamle ved lige. Besøgstjenesten 

i Ansgars Kirke formidler 

hjemmebesøg til mennesker, som har 

svært ved at komme ud blandt andre. 

Meget bliver lettere at have med 

at gøre, når man får delt det med et 

andet menneske. 

hvad kræves der? 

Som besøgsven skal du kunne afsætte 

eksempelvis halvanden time hver 14. 

dag. Hvornår og hvor tit aftales nærmere, 

så det passer ind i din hverdag. 

Du skal være stabil og have et åbent 

sind. Du er naturligvis kun besøgsven 

så længe, du selv ønsker det. 

hvad laver en besøgsven? 

Tiden bruges til det, du og besøgsværten 

bliver enige om, og som begge 

kan have glæde af: Tilbageblik fra 

tiden der er gået siden sidste besøg, 

højtlæsning, skrive breve, se gamle 

fotos, gå tur og hvad man nu ellers 

finder på. 

hvorfor besøgsven? 

Når du melder dig som besøgsven, 

hjælper du et andet menneske. Og 

glæden ved at hjælpe overstiger ofte 

den ”indsats”, du selv yder. Du lærer 

en masse om accept og tolerance. 

Derudover arrangeres der regelmæssige 

møder, hvor du kan udveksle 

oplevelser og erfaringer med andre 

besøgsvenner. 

Har du mod på at blive besøgsven, 

kan du henvende dig til sognemedarbejder 

Henrik Wraa på 4240 0036 

eller mail hwraa@mail.dk. 

fredagscafeen når gamle højder 

Der er ingen tvivl om, at Fredagscafeen 

nyder godt af vores nye lokaler. 

Stille og roligt er besøgstallet kravlet 

op – og vi er ved at være det samme 

antal, som før den gamle Ansgarsal 

blev revet ned. Og i skrivende stund 

får vi også det fulde udbytte af placeringen 

lige ud til Ansgars anlæg: 

Solen skinner, og træerne er ved at 

springe ud. Og om få uger vil det 

nysåede græs spire, friskt og grønt. 

Vi kan ikke ønske os en smukkere 

kulisse til vores aktiviteter fredag formiddag. 

Program for sommeren: 

3. juni 

Sognepræst Agnete Holm Hvidt 

fortæller om fynske sagn og skrøner. 

10. juni 

Min oldefar var kristen missionær i 

Kina. Marie Djurhuus fortæller om 

sine forfædre i starten af 1900-tallet. 

17. juni 

Sommerafslutning i Fredagscafeen, 

hvor vi synger vores yndlingssange 

fra Højskolesangbogen. Kom og 

syng med. 

Fredagscafeen holder sommerferie i 

juli og starter igen den 19. august. 

Vi ønsker alle en god sommer 

fredaGscafe

junI 

torsdag den 2. juni 

Kristi himmelfarts dag – 

Mark. 16,14-20 

Kl. 10.30 Bo Haug 

søndag den 5. juni 

6. s. e. påske – Joh. 15,26-16,4 

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt 

onsdag den 8. juni 

Aftenandagt 


Fællesspisning (tilmelding) 


Pinsedag - Joh. 14,22-31 


mandag den 13. juni 

2. Pinsedag – Joh. 3,16-21 

Kl. 10.30 Friluftsgudstjeneste 

på plænen ved Domkirken 


Trinitatis søndag – Joh 3,1-15 



1. s. e. trin. – Luk. 16,19-31 


julI 

søndag den 3. juli 

2. s. e. trin. – Luk. 14,16-24 



3. s. e. trin. – Luk. 15,1-10 



4. s. e. trin. – Luk. 6,36-42 



5. s. e. trin. – Luk. 5,1-11 



6. s. e. trin. – Matt. 5,20-26 


auGust 

søndag den 7. august 

7. s. e. trin. – Luk. 19,1-10 



8. s. e. trin. – Matt. 7,15-21 



9. s. e. trin. – Luk. 16,1-9 

Kl. 10.30 Studenterpræst 

Jens Buchwald Andersen 


10. s. e. trin. – Luk. 19,41-48 


Kirkekaffe 

Efter hver gudstjeneste er 

der “stående” kirkekaffe 

nederst i kirken. 

Gudstjenester I ansGars KIrKe 

Årets indsamling 

“De andre kommer på ferie, 

men vi har ikke råd!” 

Fordi de fleste af os bliver 

rigere, slår den nye fattigdom 

ekstra hårdt for de stadig 

flere børnefamilier, som 

må lide afsavn. Derfor har vi 

etableret Folkekirkens Feriehjælp 

som et nyt diakonalt 

samarbejdsprojekt mellem 

sogne, der er medlem af 

Samvirkende Menighedsplejer. 

I samarbejdet indgår 

desuden Arbejdsmarkedets 

Feriefond og Folkeferie. 

Folkekirkens Feriehjælp har 

til formål at tilbyde ferieophold 

til fattige og udsatte 

børnefamilier, som ellers ingen 

feriemulighed har. 

Sådan står der skrevet på 

Samvirkende Menighedsplejers 

hjemmeside, og dette 

projekt har menighedsrådet 

valgt at samle ind til i kirkeåret 

2011. 

Vivian Haenschke

ansgars Kirkeblad

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?