ansgars Kirkeblad
ansgars Kirkeblad
ansgars Kirkeblad
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kirkeblad · Ansgars Sogn
Ansgars Kirke
Sdr. Boulevard 1
5000 Odense C
Indhold
Indtil verdens ende
side 2
Adresser
side 3
Frivillige søges
side 4
Nyt fra Menighedsrådet
side 5
Koncerter
side 6
Oversigtskalender
side 7
Orgelfødselsdag
side 8
FDF
side 9
Før og nu i sognet
side 10
Besøgstjenesten
side 11
Fredagscafé
side 11
junI · julI · auGust · 2011
ansgars Kirkeblad
IndtIl verdens ende
De to disciple, der var på vej til Emmaus,
var noget nedtrykte og skuffede.
De havde haft store forhåbninger
til manden fra Nazaret. De
troede, han var den store konge, der
skulle drive romerne ud af deres land
og bringe en ende på landets elendighed.
Palmesøndag var de sikre på,
at deres tid var kommet. Intet kunne
stoppe dem nu.
De havde haft den lidt urealistiske forestilling
om fremtiden, at den kun skulle
rumme noget godt. Nu skulle det være
slut med al svig og bedrag, ondskab
og sorg skulle ikke længere være en
del af deres liv. Desværre oplevede de
inden for de næste 5 dage både svig,
bedrag og løgn. De oplevede, hvor
omskifteligt livet er. De oplevede, hvor
let man pludselig står alene svigtet af
alle dem, man troede på.
Kære konfirmander, vi sender jer i
dag ud i en verden, der desværre ikke
ser meget anderledes ud end den
verden, de to disciple måtte sande,
var deres virkelighed. En verden hvor
løgn og svig, magtkampe og bagvaskelse
var hverdagen.
Hverken jeres forældre eller for den
sags skyld bedsteforældre eller kirken
kan udrydde alt det, vi så inderlig
gerne ville forskåne jer for. Ulykke,
sygdom, død, angst, sorg eller svig
og bedrag.
Der er dog en ting, vi herfra kan give
jer med i rygsækken, og som er bedre
end den bedste konfirmationsgave.
Det er påskens budskab!
Stiftstidendes lederredaktør beskrev i
går i sin leder, hvor svært det er at
forstå påskens budskab. At Gud blev
menneske for at dele menneskets
vilkår her på jorden. At han lod sig
henrette for at sone vore synder. Det
som evangelisten Johannes beskriver
så poetisk i sit evangelium: “Se Guds
lam, der bærer verdens synd”. Redaktøren
skriver, at det er endnu sværere
at forstå, at Jesus brød gravens lænker
og genopstod trediedagen efter
sin henrettelse. Deri kan man kun give
ham ret. Det er vanskeligt at fatte. Vi
er derhenne, hvor vores forstand for
længe siden har måttet give op. Vi
må overgive os til det, Kierkegaard
kalder springet. Vi må ud på det dybe
vand, hvor fornuften ikke længere
kan bunde. Vi må derud, hvor det
kun er troen, der holder os oppe.
Redaktøren mener, at med lidt god
vilje kunne man sammenligne påskens
budskab med livets grundvilkår.
Han skriver:
“Men man kan også vælge at betragte
historien på en anden måde. For
i bund og grund er fortællingen om
påsken også fortællingen om vores
eget liv - på godt og ondt - og så får
vi den endda på en uge:
Det hele begynder så fint - palmesøndag
med indtoget i Jerusalem og fuld
fart på. Derefter det store svigt, da Judas
forråder Jesus, og Peter fornægter
ham. Fornedrelsen på korset og til
slut genopstandelsen, den ultimative
triumf. Det er, om man vil tillade denne
verdslige udlægning af Jesu lidelseshistorie,
også historien om os selv.
Hvem har ikke oplevet forræderiet,
svigtet, fejheden, jalousien, døden?
Vores liv består af mange nedture,
men flere opture, og påskehistorien
er i virkeligheden beretningen derom.
Og historien ender jo godt: Livet vinder
over døden. Jesu genopstandelse
er livets sejr. Lysets sejr, kærlighedens
sejr. Og - kig ud ad vinduet - forårets
sejr. Derfor kan påskens forunderlige
fortælling, midt mellem snapsene og
havearbejdet, være en anledning til
aldrig at give op, men derimod tro på
den gode slutning. Vi skuffes, vi svigtes,
vi lider, vi mister - men der er altid
noget rart på den anden side. Ude i
horisonten måske - men det er der.“
Der er altid noget rart på den anden
side. Ude i horisonten måske - men
det er der!
Det er i en nøddeskal det budskab, vi
giver jer med på livets vandring.
Prædiken til 2. Påskedag samt
konfirmation 25. april 2011
Af Bo Haug
fortsætter side 3
sIde 2
Sognepræst Agnete Holm Hvidt
Falen 29, tlf. 6612 3396, ahh@km.dk
Træffetid: hverdage kl. 12-13 undt. mandag. Lørdag efter aftale.
Sognepræst Bo Haug
Musvågevej 233. bhau@km.dk · tlf. 6613 2436
Kontor: Ansgargården, Sdr. Boulevard 1B.
Træffes efter aftale undt. mandag.
Kirkens hjemmeside: http://www.Ansgarskirke.dk
Sognemedarbejder Henrik Wraa
Guldbergsvej 10, 3. th. tlf. 4240 0036
hwraa@mail.dk · Træffes bedst tirsdag. Mandag fridag.
Kirkens kontor
Sdr. Boulevard 1B, 5000 Odense C,
tlf. 6612 4252, fax. 6612 6690,
ansgars.sognodense@km.dk · Mandag lukket.
Tirsdag-fredag kl. 9.00-13.00, Torsdag tillige kl. 16-18
Kordegn Elsebeth Laursen, Privat tlf. 6610 8155.
Kirketjener Helle Munch Jensen
Sdr. Boulevard 42, tlf. 2647 3774, hellemj@fdf.dk
2. Kirketjener Lene Krogsgaard
Rolf Krakesvej 5, tlf. 22349660
Organist Torben Krebs
Filosofgangen 12, tlf. 6614 4554, torbenkrebs@gmail.com
Organistassistent Jørgen Ellekilde,
Sprogøvej 25, tlf. 2077 0149.
Formand for menighedsrådet Vivian Haenschke
Rugårdsvej 210, 1., tlf. 3156 1992, vivian@ansgarskirke.dk
Kirkeværge Esther Jensen
Vesterbro 68, tlf. 6611 0033, esther@jensen.mail.dk
Kirkebladet udgives af menighedsrådet
Ansvarshavende redaktør: Bo Haug
Korrektur: Hanne Ramsing
Layout og grafik: jemodo
Forsidefoto:
Skolebørn i Zambia, Fotograf: Marie Walther
Tryk: OAB-Tryk
Deadline for næste blad: 1. august 2011
sIde 3
adresser
artikel fortsat fra side 2
Vi ved, at I ikke undgår livets hårdhed.
Uanset hvor klog eller rig man
er, så kommer livet til på et eller andet
tidspunkt at gøre umanerlig ondt.
De to disciple havde det store held,
at de i mødet med Jesus indså, at der
er større ting i livet end alle nederdrægtighederne,
alle løgnene, krig,
sorg, magtmisbruget, sygdom, nød
og elendighed. Der er noget, der er
større end alt det, der står på debetsiden
i det store regnskab.
De fik øjnene op for, at det, Jesus lovede
os, mens han levede på jorden,
stadig gælder. At Guds nåde og kærlighed
er en del af vores hverdag. At
vi aldrig skal stræbe efter at komme
til Gud, for han kommer altid til os.
At det brændstof, vi har brug for til
at skabe tillid til andre mennesker, til
at skabe gode og varige venskaber,
det, vi skal bruge for at leve i tolerance
og harmoni med vores næste,
altid findes i rigelig mængde, og det
er ganske gratis. Det står her i kirken
og kan tankes frit og kvit.
I vil opleve dage, hvor alt går helt fantastisk,
og hvor alt lykkes. Følelsen af
at kunne gå på vandet eller at kunne
flyve vil på sådanne dage være meget
nærliggende. I vil opleve dage,
hvor forelskelsen lover et liv som dansen
på roser. I vil opleve dage, hvor
glæden over at have bestået en svær
eksamen fjerner alle problemer. De
bliver ganske små og helt uden betydning.
Både jeres forældre, jeres
bedsteforældre og jeres halvgamle
præst har oplevet det; men vi har
også alle oplevet, at mandag følger
altid en søndag. Den mandag hvor
ens syn på livet er blevet en lille smule
mere realistisk. Den mandag hvor
hverdagens besværligheder alligevel
dukker op. Den mandag hvor vi opdager,
at vi alligevel hverken kunne
gå på vandet eller kunne flyve.
Desværre er det sådan, de fleste dage
er. Derfor er påskens budskab godt
at have med i rygsækken. Budskabet
om, at Gud altid er med os. Budskabet
om, at Han måske ikke altid holder
hånden over os, så holder Han
den ihvertfald altid under os.
På samme måde som han slog følgeskab
med de to disciple på vejen
til Emmaus, har Gud slået følgeskab
med os på vores livs vandring, en
vandring der ikke nødvendigvis altid
bliver lige let.
For os, hvis livslinie ikke mere er så
lang som konfirmandernes, er det
godt at huske, at Gud har lovet at
være med os alle dage indtil verdens
ende... Ikke indtil livets ende; men
helt ind i evigheden.
Amen
et hårdtarbejdende menIGhedsråd
Det er ikke ualmindeligt, at vi hører,
at det er hårdt arbejde at sidde i et
menighedsråd. I Ansgars Kirke er vi
meget bogstavelige på det område,
for en forårslørdag i april var tropperne
igen kaldt sammen til en gang
fysisk arbejde. Denne gang var det
parkeringspladsen, der skulle have
en overhaling. Da sneen forsvandt,
afslørede den nådesløst, at vores
omgivelser i næsten et år havde været
en byggeplads ... store huller og
opkørt jord kom til syne. De fleste af
perlestenene var endt inde ved hækken
i løbet af vinteren, for der har
været fejet sne mange gange, og
hver gang er de blevet skubbet væk
fra deres oprindelige plads.
Bevæbnet med trillebøre, river, skovle
og rå muskler gik de fremmødte
igang med at fordele stenene og
fylde hullerne op med grus. Da vi var
færdige omkring middag, så det hele
en hel del finere ud, end da vi startede,
dog rakte stenene ikke helt til
at dække pladsen, så vi skyndte os at
bestille nogle flere. På den måde lykkedes
det os at få parkeringspladsen
til at se nogenlunde pæn ud inden
påskens gudstjenester og konfirmationerne.
Vivian Haenschke
Nu er vi kommet godt i gang med
vores nye hus og er nu klar til at få
udbygget vores korps af mennesker,
der har lyst til at involvere sig i frivilligt
arbejde i kirken.
Vi søger foreløbig mennesker til følgende
opgaver:
Praktisk afvikling af kirkens koncerter
Arbejdet består i at byde folk velkommen
ved døren og uddele programmer.
Sørge for koncertcafeén efter koncerten
- kirketjenerne tager sig af
indkøb mv.
Sørge for, at der er ryddet op i kirken
efter koncerten.
Praktisk afvikling af arrangementer
i sognegården
Her har vi følgende opgaver, der skal
løses:
Borddækning - kirketjenerne sørger
for bord- og stoleopstilling.
Servering af kaffe og brød - kirketjenerne
sørger for indkøb mv.
Oprydning/opvask.
Pr. arbejde
Vi søger nogle, der har lyst til at udbrede
kendskabet til vores arrangementer
ved f.eks. at sørge for, at der
bliver hængt plakater op forskellige
steder, udforme pressemeddelelser,
og hvad vi nu ellers kan finde på for
at gøre opmærksom på os selv.
Grønne fingre
Planter trives bedst, hvis de får kærlig
pleje, og vi søger derfor folk med lyst
til at passe de planter, vi har i sognegården
og på sigt også udendørs
krukker og planter.
rundvisere
Har du lyst til at sætte dig lidt ind i
vores kirkes historie og i tilblivelsen
af Ansgargården, og har du lyst til at
fortælle andre om det, så er det dig,
vi har brug for som rundviser. Vores
sognegård tiltrækker mange, og vi vil
jo gerne vise den frem, men uden frivillige
kræfter er opgaven temmelig
stor.
Hvis du har lyst til at hjælpe med
nogle af disse ting, så skriv et par ord
til mig på mail vivian@ansgarskirke.
dk eller ring på tlf. 31 56 19 92 bedst
efter kl. 18.
frIvIllIGe søGes
husk det er gratis at gå til
koncert i ansgars Kirke,
og vi er meget glade for at
kunne give gode musikoplevelser
til alle, der lægger
vejen forbi.
vi vil dog ikke undlade at
gøre opmærksom på vores
indsamlinger - vi modtager
gerne et bidrag fra
glade og begejstrede koncertgængere.
vi samler ind til menighedsplejen
i den ene bøsse-
her går pengene bl.a.
til julehjælp til sognets
økonomisk trængte beboere.
I den anden bøsse går
pengene til at hjælpe mindre
bemidlede familier på
en lille sommerferie - det
er de samvirkende menighedsplejer,
der står for
den del.
På forhånd tak for dit bidrag.
sIde 4
Af menighedsrådsformand
Vivian Haenschke
Menighedsrådsmøder
26. maj
25. august
29. september
Kl. 19.00 i Ansgargården -
offentlig adgang
sIde 5
nyt fra menIGhedsrådet
Foråret og den tidlige sommer er
uden sammenligning det tidspunkt
på året, jeg holder allermest af - lige
som vi troede, at nu var alt frosset
ihjel, og solen gået sin vej for at
skinne på andre, så begynder fuglene
pludselig at kvidre, det spirer og bryder
overalt, hvor der er den mindste
lille plet jord, og det dufter med ét
lysegrønt af nyslået græs - vi får alle
en ny begyndelse.
Efter vi har fået Ansgargården, er det
også, som om foråret er kommet til
Ansgars Kirke. Folk myldrer i hvert
fald frem til vores mange aktiviteter -
det er virkelig dejligt, at så mange tager
huset til sig og har lyst til at være
en del af vores fællesskab.
Vi får en del forespørgsler om fremvisninger
af sognegård og kirke, og i
det omfang vi har tid og ressourcer til
det, viser vi gerne vores herligheder
frem.
Op mod påske kom anlægsgartneren
og lavede arbejdet færdigt med etablering
af græs og plantning af træer.
Vi har måttet væbne os med megen
tålmodighed i den anledning, for jorden
skulle jo være klar til at arbejde
med, inden græsfrøene kunne komme
i, og det lod ikke til, at vinteren
havde travlt med at slippe sit tag i os.
I løbet af foråret har vi fået repareret
den store revne over det nye orgel, så
nu drysser der ikke længere puds og
støv ned fra oven. Da vi i januar holdt
syn på kirken, viste det sig, at vi havde
ubudne gæster på loftet i form af
borebiller og mus. Vi har derfor haft
en skadedyrsbekæmper på besøg, så
nu håber vi, at problemet er løst.
I den kommende tid vil der ske ting
og sager med “det gamle” orgel -
det står overfor en stor hovedreparation,
så i nogle måneder vil kyndige
hænder tage sig af orglet og skille
det ad, rense, forny og reparere det,
så det vil blive vakt til live igen. Andet
steds i bladet kan man læse en længere
artikel om renoveringen - skrevet
at Torben Krebs.
Nu står sommeren for døren, og ferietiden
melder sig både i menighedsråd
og i sognegården. Aktiviteterne
holder ferie bortset fra kirkekoncerterne,
her er der til gengæld fuldt
program i juli og august med bl.a.
Ansgars Orgelsommer ... og husk der
er gudstjeneste hver eneste søndag
året rundt, så ... vi ses i kirken.
Rigtig god sommer til alle.
Koncerter I KIrKen
søndag den 19. juni kl. 16.00
Gospelkoncert med koret ”Collage”
på 120+ medlemmer samt band, dirigeret
af Anders Sprotte. Der tages
en entré på 50 kr., og i tilfælde af
overskud tilfalder dette et velgørende
formål.
onsdag den 20. juli kl. 19.30
Ansgar Orgelsommer 2011. Koncert
med den italienske orgelvirtuos Giorgio
Parolini, Milano. Musik af bl.a.
Alain, Bach, Böhm, Liszt og Mendelssohn.
Gratis adgang og koncertcafé.
onsdag den 27. juli kl. 19.30
Ansgar Orgelsommer 2011. Et genhør
med det unge, ungarske orgeltalent
Gabor Nagy, som denne gang
spiller værker af bl.a. Bach, Liszt og
Scheidemann. Gratis adgang og koncertcafé.
onsdag den 3. august kl. 19.30
Ansgar Orgelsommer 2011. Organist
Christian Præstholm fra Sct. Mortens
Kirke i Randers spiller et varieret program
fra barok og frem til vor tid.
Gratis adgang og koncertcafé.
onsdag den 17. august kl. 19.30
Ansgar Orgelsommer 2011. Torben
Krebs spiller Carl Nielsens samlede
orgelværker, dvs. ”Commotio” samt
hele samlingen af smukke præludier.
Gratis adgang og koncertcafé.
onsdag den 24. august kl. 19.30
Sange med bibelsk inspiration. En
stemningsfuld og smuk aften med
operasanger Nete Nørgaard-Nielsen
og Jørgen Ellekilde. Gratis adgang og
koncertcafé.
biblen som inspiration
Mange komponister har brugt eller
ladet sig inspirere af bibeltekster, når
de har skabt deres musik. Det gælder
blandt andet den danske komponist
Peder Erasmus Lange-Müllers op. 1
sangcyklussen ”5 Sange: Sulamith
og Salomon ”. I et særligt tonesprog
beskrives det intime møde mellem
Kong Salomon og Sulamith, og her
skildres også tiden efter, at Salomon
går bort. Antonín Dvorák har skrevet
en cyklus på 10 sange, som bruger
bibeltekster fra Salmernes bog i Det
Gamle Testamente næsten direkte,
og Händel vælger i sin Messias oratorietekster
fra gammeltestamentlige
begivenheder. Det er disse tre
komponister og de nævnte værker,
der står i centrum denne aften, hvor
også værker af andre relevante komponister
indgår. Dette repertoire er
velegnet til klaver.
Nete Nørgaard-Nielsen
Mezzosopran og privat uddannet
operasanger fra København og London.
Cand. mag i Musikvidenskab
2010. Nete har indspillet CD’en:
Hjertenskjaer, som indeholder en
lang række sange af Peder Erasmus
Lange-Müller. Hun arbejder som
freelancesanger og bruger til daglig
sang som værktøj i kommunikationstræning
i sit firma Ministry of Music.
Nete er medforfatter til bogen: ”Non
verbal kommunikation” GB 2010.
Jørgen Ellekilde
Har diplomeksamen i klaver fra Det
Fynske Musikkonservatorium 2008,
og PO-eksamen i 2010. Han arbejder
som freelancepianist og akkompagnatør/repetitør
blandt andet på
Den Fynske Opera. Desuden er han
organistassistent ved Ansgars Kirke i
Odense. Han er fast tilknyttet drenge-
og mandskoret i Christianskirken i
Fredericia og har samarbejdet med
bl.a. Sønderjyllands filharmoniske
kor, Syddansk Universitets Storekor.
fredag den 2. september kl. 19-22.30
Kulturnat ”Åbent Orgelhus”. Kor-
og orgelkoncert, orgelfremvisninger
m.m. Gratis adgang.
sIde 6
aleGestue hver onsdaG
legestuen i ansgars Kirke
er for alle små børn og deres
forældre, bedsteforældre
og barnepiger. I vores
legestue hygger vi, leger
og synger sange. dit barn
møder og leger med andre
børn, og du selv får mulighed
for at udveksle erfaringer
med andre forældre.
vi vil gerne have alle børn
med fra starten, så kom så
vidt muligt til tiden, altså
kl. 10.00. alle hjælper til
med oprydningen, og vi
slutter kl. 12.00
Program:
1. juni
sang- og bevægelsespædagog
tine maj antonsen
8. juni
vi synger salmer og tænder
lys. derefter ”fri leg”
15. juni
sang- og bevægelsespædagog
tine maj antonsen
herlig sommerferie med
ekstragodt vejr i år.
vi starter igen den 17.
august.
sIde 7
juni
On 1
To 2 10.30 Gudstjeneste
Fr 3 10.00 Café
Lø 4
Sø 5 10.30 Gudstjeneste
Ma 6
Ti 7
On 8 18.00 Aftenkirke
To 9
Fr 10 10.00 Café
Lø 11
Sø 12 10.30 Gudstjeneste
Ma 13 10.30 Friluftsgudstjeneste
bag Domkirken
Ti 14
On 15
To 16
Fr 17 10.00 Café
Lø 18
Sø 19 10.30 Gudstjeneste
16.00 Gospelkoncert
Ma 20
Ti 21
On 22
To 23
Fr 24
Lø 25
Sø 26 10.30 Gudstjeneste
Ma 27
Ti 28
On 29
To 30
Fr 1
Lø 2
juli
Sø 3 10.30 Gudstjeneste
Ma 4
Ti 5
On 6
To 7
Fr 8
Lø 9
Sø 10 10.30 Gudstjeneste
Ma 11
Ti 12
On 13
To 14
Fr 15
Lø 16
Sø 17 10.30 Gudstjeneste
Ma 18
Ti 19
On 20 19.30 Orgelkoncert
To 21
Fr 22
Lø 23
Sø 24 10.30 Gudstjeneste
Ma 25
Ti 26
On 27 19.30 Orgelkoncert
To 28
Fr 29
Lø 30
Sø 31 10.30 Gudstjeneste
Ma 1
Ti 2
august
On 3 19.30 Orgelkoncert
To 4
Fr 5
Lø 6
Sø 7 10.30 Gudstjeneste
Ma 8
Ti 9
On 10
To 11
Fr 12
Lø 13
Sø 14 10.30 Gudstjeneste
Ma 15
Ti 16
On 17 19.30 Orgelkoncert
To 18
Fr 19 10.00 Café
Lø 20
Sø 21 10.30 Gudstjeneste
Ma 22
Ti 23
On 24 19.30 Sange med
bibelsk inspiration
To 25 19.00 Menighedsrådsmøde
Fr 26 10.00 Café
Lø 27
Sø 28 10.30 Gudstjeneste
Ma 29
Ti 30
desuden fast hver uge:
mandag 18.30 - 20.00 fdf
tirsdag 19.00 - 21.30 ansgarkoret
onsdag 10.00 - 12.00 legestue
oversIGtsKalender for ansGars KIrKe
orGelfødselsdaG I ansGars KIrKe
I 2011 er der ”orgeljubilæum” i
ansgars Kirke!
I år er det 40 år siden, at kirkens
første orgel måtte vige pladsen for
et nyt. Det oprindelige orgel var af
samme alder som kirken, men var
grundet skiftende stil og smag blevet
ombygget i flere omgange – til
ukendelighed. Instrumentet var slet
og ret både nedslidt og ”forbygget”,
hvilket til sidst betød, at ingen
orgelbygger turde tage ansvar for en
renovering. I 1971 kunne et nyt og
velklingende orgel tages i brug – et
instrument, som lige siden har fungeret
ved gudstjenester, kirkelige handlinger
og koncerter – til glæde for
både menighed og organister. Orglets
primære funktion er jo selvfølgelig
at ledsage salmerne og iklæde
kirkeåret de rette farver. Men det har
også andre funktioner, f.eks. i undervisningssammenhæng.
Kirkens organister
gennem tiderne har undervist
privatelever, og også konservatoriets
lærere og elever bemærkede tidligt
orglets kvaliteter. I de første mange
år spillede instrumentet næsten i
døgndrift!
I dag, hvor der ikke længere uddannes
organister på Det fynske Musikkonservatorium,
bliver orglet fremdeles
anvendt flittigt fra morgen til
aften af kirkens organister til forberedelse
af gudstjenester og koncerter
samt til undervisning og korprøver,
og det er jo positivt, for – som man
siger – et orgel har bedst af at blive
brugt. Kirkeorglet er som menneskets
krop: det skal motioneres og
holdes i form. Et dansk kvalitetsorgel
er bygget til at holde i generationer –
forudsat, at det vedligeholdes, og 1
gang om året er der hovedstemning
af de tusindvis af store og små piber.
I flere dage kravler en orgelbygger
rundt inde i instrumentet, stemmer
piberne og kæler for de mindste detaljer.
Resultatet er, at orglet kan fungere
aldeles problemfrit i hverdagen.
Men på et tidspunkt skal der nu alligevel
mere end et almindeligt årseftersyn
til, og dette tidspunkt er nu
kommet for Ansgars Kirkes pibeorgel:
efter 40 års brug trænger instrumentet
til en gennemgribende rensning.
I orglets indre har der samlet
sig en masse støv, døde insekter osv.,
som efterhånden gør det vanskeligt
at stemme piberne. I et klassisk orgel
anvendes der levende materialer
overalt: træ, filt, skind og ædle metallegeringer.
Efterhånden smuldrer
selv den bedste filt, tangenterne begynder
at rasle højlydt, og der opstår
slør i den fine, håndbyggede mekanik.
Og det er nogle af de ting, som
orgelbyggeren skal i gang med at
reparere.
Fra ca. begyndelsen af maj skal der
arbejdes med indledningsvis at adskille
hele instrumentet, derefter re-
parere/justere/forny dele hist og pist
og endelig til sidst sætte de tusindvis
af smådele sammen igen – helst i den
rigtige rækkefølge…
Når orglet er samlet, skal piberne
igen have den rette lyd (intoneres)
og klangligt afbalanceres i forhold til
hinanden, hvilket måske er den største
kunst indenfor orgelbygningen.
Som kronen på værket forsynes
Ansgars Kirkes pibeorgel med 2 nye
stemmer, som skal skabe en bedre
balance i værket. Endelig er det aftalt,
at intonatøren skal bearbejde
hele det samlede klangbillede med
henblik på at gøre klangen rundere
og varmere.
Det store spørgsmål er så, om man vil
kunne høre forskel, når orglet tages
i brug igen? Ja, tydeligt! Fornyelse
af filt m.m. vil fjerne mekanikstøj,
rensningen vil gøre, at orglets stemmer
vil lyde mere velafbalancerede
og velstemte, og endelig vil omintonationen
betyde en mere poetisk og
varm klang.
Så der er virkelig noget at glæde sig
til, men indtil da må vi leve med, at
pulpituret til tider vil ligne en mindre
byggeplads. Men sådan er det, når
man venter på noget godt!
Torben Krebs
sIde 8
fdf odense ansgar kreds er et
kirkeligt børne- og ungdomsarbejde,
der prøver at få kirkens
forkyndelse og fdfs formål:
“at møde børn og unge med
evangeliet om jesus Kristus…”
ind i en meningsfyldt sammenhæng
med den hverdag, børn
og unge oplever - igennem et
spændende og sjovt indhold i
fritiden - indendørs som udendørs.
alle børn i alderen 6 år og opefter
er derfor meget velkomne -
hver mandag fra kl. 18.30 -
20.00.
vi holder til i og omkring ansgars
kirke og sognegård, sdr.
boulevard 1
ud over at vi mødes hver mandag,
undtagen i skolernes ferie,
tager vi også på weekendture,
sommerlejre, kanoture, fjeldture
og landslejre.
flere oplysninger fås hos kredslederen:
christian munch Grooten –
tlf.: 30205052
sIde 9
jeg er taknemmelig for at være født i danmark
Der er tit ikke langt fra ord til handling.
Siden jeg for et par dage siden
ytrede ønske om at opleve en fødsel,
ser jeg mig selv småløbe 800 meter
op til vores lokale klinik. Sandelig om
kone nr. 1 i min familie, Clara, ikke
også er landsbyens jordemoder. Ikke
en titel hun har papir på, men hendes
erfarne hænder har taget i mod
sin del af børn.
Jeg hedder Marie Walther og er 20 år
gammel. Jeg er FDFer i FDF Odense
Ansgar og bor lige nu 2 måneder
hos en familie i Zambia som en del
af mit højskoleophold på Silkeborg
Højskole.
at føde med hIv
Vi løber op til klinikken, imens jeg gør
mig store tanker om den skrigende
kvinde, jeg vil møde. Stor er overraskelsen
derfor, da jeg i stedet møder
en rolig, fattet og erfaren kvinde. 29
år, fem børn – fire levende, og den
yngste er et år og syv måneder. Her
spilder man ikke tiden, må man sige.
Kvinden bliver lagt op på briksen og
klæder sig selv af. I løbet af ingen tid
ligger der en helt nøgen afrikansk
kvinde foran mig – blufærdighed findes
ikke rigtig her.
Clara undersøger hende og kommer
hen til mig, imens hun sagte fortæller,
at kvinden har HIV. Dette betyder,
at der skal tages nogle forholdsregler
for at mindske risikoen for at smitte
barnet. Kvinden får en pille, og når
barnet er født, skal det hver dag i 28
dage have medicin. Først efter seks
måneder kan barnet testes, og man
kan se, om disse forholdsregler har
båret frugt.
Alt dette er dog langt ude i fremtiden.
Lige nu er der et barn, der skal
fødes. Tiden går, og ikke en eneste
ve viser sig. Det eneste tegn på, at
en fødsel er forestående, er at vandet
er gået.
en fejlslagen pause
Efter to timer er der stadig ikke sket
noget som helst. Jeg tager mig den
frihed at gå hjem til min families
hjem og få et hurtigt bad. Da jeg
kommer tilbage 1,5 time senere, ligger
der pludselig det skønneste lille
barn i Claras arme. Det viser sig, at
jeg kommer en halv time for sent.
Jeg når lige at ærgre mig, men det er
kun, indtil jeg får lov til at holde den
lille dreng, så skøn, blød og sårbar.
Helt hvid som mig selv, som jordemoderen
påpeger. Noget af en detalje at
afrikanere er hvide, ligesom os hjemme
i Danmark, når de bliver født.
Men som jeg sad med ham, kunne
jeg sagtens følge med i, hvordan han
blev mere og mere chokoladebrun.
et barns skæbne
Det kan godt være, jeg ikke var med
til selve fødslen. Men som Clara lovede
”There will be more”. Jeg fik
dog stadig mulighed for at holde et
lille uskyldigt liv i mine hænder. Hvem
ved, hvad hans skæbne vil bringe
ham, - om han har HIV? Som han ligger
der og smasker i søvne, funderer
jeg over de muligheder, han har her,
og dem han ville have haft i Danmark.
Selvom det er en kliche, så har
jeg virkelig lært at være taknemmelig
for at være født i lille Danmark. Selvom
man har sine problemer at slås
med derhjemme, så er det ingenting
mod kampen for et liv her.
Marie Walther januar 2011
fdf I ansGar soGn
før oG nu I ansGars soGn
I dette nummer af kirkebladet fortsætter
vi serien: FØR OG NU I ANS-
GARS SOGN med en beretning, der
rummer indtryk og omstændigheder
gennem en længere årrække med
udgangspunkt i og omkring en af
sognets største og mest markante
førkrigsejendomme i funkisstil.
Med placeringen på Sdr. Boulevard
38 var der såvel af bygherren, tømrermester
L.A. Rasmussen, som af
Odensearkitekten, Rud. Christensen,
tænkt store tanker bag projektet.
Dels når det gjaldt trivsel og
herlighedsværdi for de kommende
beboere nær åen, dels med hensyn
til projektets forsyning med en
række moderne bekvemmeligheder
og faciliteter, der ikke var helt almindelige
i udlejningsbyggeri dengang.
Således bød ejendommen i det oprindelige
udlejningsprospekt bl.a.
på udendørs afslapningsmuligheder
samt børnehavestue, legestue,
fællesrum til cykler og barnevogne
tillige med 2 maskinvaskerier med
tørreskabe, stryge- og rullestue i
kælderen. Et automatisk kulstokeranlæg
med flere kedler og affaldsforbrænder
sikrede også forsyningen
med varmt vand på alle tider af
døgnet. Endvidere forefandtes moderne
friskluftanlæg samt nedstyrtningsskakt.
De mange lejligheder
blev ved opførelsen monteret efter
samtidens mest moderne principper.
Tilføjes kan i øvrigt efter det oplyste,
at den pågældende ejendom på et
tidspunkt også har huset Ansgars
kirkekontor.
Niels Aaskov-Hansen
tilflytter
Til den påtænkte artikelserie om
personlige erindringer fra sognet
leverer jeg gerne lidt ”fyldstof” fra
nyere tid, set i min vinkel fra ”Boulevardgaarden”.
”Boulevardgaarden”
er opført 1937-38, og indeholder
ca. 50 lejligheder i etager. Øverst en
del værelser, som har – velnok byens
længste, sydvendte altangang i husets
længde (70 til 80 m.) fra gavl
ved gade til do. mod Odense Aa.
Vi, en familie på fire, blev i halvtredserne
genboere til Ansgars Kirke,
der få år forinden holdt 50-års jubilæum,
og som sognepræst havde
P.M. Hansen – byens borgmester var
Vilh. Werner.
Fra Filosofgangen, der uden trafiksignaler
dengang var ”ringvej” syd
om Odense city, før Tietgens Allé
blev udbygget, strækker Sdr. Boulevard
sig til Zoologisk Have - en halv
times travetur – de lige husnumre
har man på venstre side udad fra
centrum. Tilsvarende gælder kun
få byer. Flere ejendomme på denne
side har pæne baghaver på grundene
mod åen, hvor bådene fra
Odense Aafart i sommermånederne
tøffer op ad åen og nedad igen på
ture til og fra Fruens Bøge – i weekends
med en jazzkvartet ombord.
Omkring 1950 kørte de sidste spor-
vogne mellem to rækker store kastanietræer
her. Sporvejen blev demonteret,
og en fældning af træerne
blev nødvendig. – Nye, vistnok lind,
blev plantet senere. Dem beholder vi
gerne.
Gaden, der før var brolagt, blev renoveret
og udvidet til to spor nord/syd.
De gamle, flotte og blankslidte brosten,
chaussésten, der var nedlagt
i de korrekte buer, måtte så forinden
fjernes, og de blev solgt. Større
portioner til entreprenører. Vi måtte
købe de sten, vi ville, hvis vi kunne
bruge en weekend til selv at ta’ dem
op. Det gjorde flere. Vi købte og pillede
op én m 2 , som fik sin plads ved
sommerhuset på Sydfyn. – Fornemt!
Vendingen, der lyder, at der er en
købmand på hvert gadehjørne, holder
ikke stik i dag. Her i huset var i
flere år en købmandsforretning, som
den nærmeste for os; men vi skulle
kun til hjørnet af Kastanievej for at
nå til den næste. – Købmændene
var flinke med at gi’ kredit - en uge
eller til ”den næste første”.
Mælkemanden med sin hestevogn
og klokke var et dagligt besøg. Udover
mejerivarer havde han råis til isskabet
i køkkenet. – Det var før kølefryseteknikken
tog over.
Ligesom der blev færre købmænd,
ophørte også industrivirksomheder
her i nabolaget: Allerups Jernstøberi
med ovne for støbegods og/eller
stålprodukter og formentligt også
kirkeklokker – tillige Neckelmanns
Maskinfabrik, der fremstillede ventilationssystemer
og påtog sig andre
pladeopgaver.
Efter nedrivning af fabriksbygninger
blev der på de ledige arealer bygget
etageejendomme med ejer-/lejeboliger.
Første matrikel på gadens vestre side er
Sdr. Boulevard nr. 1 med Ansgars Kirke.
Arealet derfra til Dannevirkes Soldaterhjem
i nr. 15 er Ansgars Anlæg.
Der er vi mange, som først på aftenen
4. maj mindes 1945 ved monumentet
for årene 1940 – 45 (rejst
1950). Flag er oppe, og der holdes
taler om fyrrerne og tiden efter. –
Til musik synger alle i flokken med
hvert sit næb om vort yndige land,
raske svende og skønne mø’r. Ved
20-tiden gengives i højttalerne signalet
”dong-dong-dong-dong”, der
hørte til i engelsk radio, som vi lyttede
til med egen antenne for årtier
siden – men på 45-majaftenen blev
signalet efterfulgt af meddelelsen:
”Montgomery er på vej nordpå”:
Da kom der lys i vinduerne.
Nu blev skriveriet til mit besyv om
småt og stort.
Ting er forandret. Men vi har ikke
langt til kirke, skole – og Føtex.
Det er nu ik’ så ringe!
Tage Sørensen
sIde 10
Illustration til artikel side 10
Indskannet gengivelse af
forsiden af et oprindeligt
eksemplar fra 1938 af udlejningsprospektet
over
“Boulevardgaarden”.
Udlejningsprospektet er venligst
udlånt af ejendommens
vicevært, Jørgen Schmidt.
sIde 11
besøGstjenesten
besøGstjenesten
besøgstjeneste
I Ansgars Sogn bor der mange ældre
mennesker, der vil blive glade for at
få besøg en gang imellem. Alderdom,
sygdom, manglende overskud
og familie, der bor langt væk, kan
gøre det svært at skabe nye kontakter
og holde gamle ved lige. Besøgstjenesten
i Ansgars Kirke formidler
hjemmebesøg til mennesker, som har
svært ved at komme ud blandt andre.
Meget bliver lettere at have med
at gøre, når man får delt det med et
andet menneske.
hvad kræves der?
Som besøgsven skal du kunne afsætte
eksempelvis halvanden time hver 14.
dag. Hvornår og hvor tit aftales nærmere,
så det passer ind i din hverdag.
Du skal være stabil og have et åbent
sind. Du er naturligvis kun besøgsven
så længe, du selv ønsker det.
hvad laver en besøgsven?
Tiden bruges til det, du og besøgsværten
bliver enige om, og som begge
kan have glæde af: Tilbageblik fra
tiden der er gået siden sidste besøg,
højtlæsning, skrive breve, se gamle
fotos, gå tur og hvad man nu ellers
finder på.
hvorfor besøgsven?
Når du melder dig som besøgsven,
hjælper du et andet menneske. Og
glæden ved at hjælpe overstiger ofte
den ”indsats”, du selv yder. Du lærer
en masse om accept og tolerance.
Derudover arrangeres der regelmæssige
møder, hvor du kan udveksle
oplevelser og erfaringer med andre
besøgsvenner.
Har du mod på at blive besøgsven,
kan du henvende dig til sognemedarbejder
Henrik Wraa på 4240 0036
eller mail hwraa@mail.dk.
fredagscafeen når gamle højder
Der er ingen tvivl om, at Fredagscafeen
nyder godt af vores nye lokaler.
Stille og roligt er besøgstallet kravlet
op – og vi er ved at være det samme
antal, som før den gamle Ansgarsal
blev revet ned. Og i skrivende stund
får vi også det fulde udbytte af placeringen
lige ud til Ansgars anlæg:
Solen skinner, og træerne er ved at
springe ud. Og om få uger vil det
nysåede græs spire, friskt og grønt.
Vi kan ikke ønske os en smukkere
kulisse til vores aktiviteter fredag formiddag.
Program for sommeren:
3. juni
Sognepræst Agnete Holm Hvidt
fortæller om fynske sagn og skrøner.
10. juni
Min oldefar var kristen missionær i
Kina. Marie Djurhuus fortæller om
sine forfædre i starten af 1900-tallet.
17. juni
Sommerafslutning i Fredagscafeen,
hvor vi synger vores yndlingssange
fra Højskolesangbogen. Kom og
syng med.
Fredagscafeen holder sommerferie i
juli og starter igen den 19. august.
Vi ønsker alle en god sommer
fredaGscafe
junI
torsdag den 2. juni
Kristi himmelfarts dag –
Mark. 16,14-20
Kl. 10.30 Bo Haug
søndag den 5. juni
6. s. e. påske – Joh. 15,26-16,4
Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt
onsdag den 8. juni
Aftenandagt
Kl. 18.00 Agnete Holm Hvidt
Fællesspisning (tilmelding)
søndag den 12. juni
Pinsedag - Joh. 14,22-31
Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt
mandag den 13. juni
2. Pinsedag – Joh. 3,16-21
Kl. 10.30 Friluftsgudstjeneste
på plænen ved Domkirken
søndag den 19. juni
Trinitatis søndag – Joh 3,1-15
Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt
søndag den 26. juni
1. s. e. trin. – Luk. 16,19-31
Kl. 10.30 Bo Haug
julI
søndag den 3. juli
2. s. e. trin. – Luk. 14,16-24
Kl. 10.30 Bo Haug
søndag den 10. juli
3. s. e. trin. – Luk. 15,1-10
Kl. 10.30 Bo Haug
søndag den 17. juli
4. s. e. trin. – Luk. 6,36-42
Kl. 10.30 Bo Haug
søndag den 24. juli
5. s. e. trin. – Luk. 5,1-11
Kl. 10.30 Bo Haug
søndag den 31. juli
6. s. e. trin. – Matt. 5,20-26
Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt
auGust
søndag den 7. august
7. s. e. trin. – Luk. 19,1-10
Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt
søndag den 14. august
8. s. e. trin. – Matt. 7,15-21
Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt
søndag den 21. august
9. s. e. trin. – Luk. 16,1-9
Kl. 10.30 Studenterpræst
Jens Buchwald Andersen
søndag den 28. august
10. s. e. trin. – Luk. 19,41-48
Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt
Kirkekaffe
Efter hver gudstjeneste er
der “stående” kirkekaffe
nederst i kirken.
Gudstjenester I ansGars KIrKe
Årets indsamling
“De andre kommer på ferie,
men vi har ikke råd!”
Fordi de fleste af os bliver
rigere, slår den nye fattigdom
ekstra hårdt for de stadig
flere børnefamilier, som
må lide afsavn. Derfor har vi
etableret Folkekirkens Feriehjælp
som et nyt diakonalt
samarbejdsprojekt mellem
sogne, der er medlem af
Samvirkende Menighedsplejer.
I samarbejdet indgår
desuden Arbejdsmarkedets
Feriefond og Folkeferie.
Folkekirkens Feriehjælp har
til formål at tilbyde ferieophold
til fattige og udsatte
børnefamilier, som ellers ingen
feriemulighed har.
Sådan står der skrevet på
Samvirkende Menighedsplejers
hjemmeside, og dette
projekt har menighedsrådet
valgt at samle ind til i kirkeåret
2011.
Vivian Haenschke