H. Raaschou-Nielsen - Soranerarkivet

i 8estrup P" LaDgelaDd, bbm4 tlfi,
afskediget l. Det;br. 11'5, dad i Ka_
beDhaYD U. lIarb 1Iø.
GUt l) t.. Nov. 18&2 med ADDa Povl.i.De
Vilhelmine NielseD, død 188'; mgen
Bøm.
2) 'J. OkL 1818 med Christiaae Ellia­
beth RaaSt;hou, dad l Baslrap 31­
Novbr. 189'-
Ved kIl. BevilllDg al 25. AUI. 1898
fik BømeDe FamIlleDavDel Raast;hou·
Nielsen..
Som nævnt var Dr. Nielsen haa·
de som Præst og Provst en myndig
Personlighed, der paa een Gang tog
faste Standpunkter og viste stOl'
menneskelig Forstaaelse. Skolen
havde hans store Interesse.
Som Provst arbejdede han paa
at faa Lærerne lønningsmæssigt
placeret bedst muligt. Og her viste
han ikke alene stor Nidkærhed,
men ogsaa en betydelig Forhand­
lingsevne overfor Kommunalraa­
dene. Han opnaaede, hvad han tilsigtede.
Som Tak for denne hans
Gerning lod de langelandske Læ­
rere fremstille et Litografi af ham,
som blev udsendt gennem A n­
d r e a s B r a n d t s Boghandel.
*
Rektor R a a s c h o u-N i e l s e n,
der tog i Arven Række af de frem­
trædende Egenskaber, som Fade­
ren besad, har et betydeligt Navn
som Lærer i,ndenfor det højere
Skolevæsen og som Administrator.
Hans Hovedgerning faldt paa Sorø
Akademi.
Men ikJie alene Skolen har haft
hans Interesse, men ogsaa Landets
og det danske Folks Skæbne har
ligget ham paa Sinde.
Saaledes tog han omkring 1920
ct modigt og helstøbt Standpunkt
til Grænsespørgsmaalet, hvor han
fulgte H. P. H a n s s e n i I{ampen
for, at vi blev staaende ved S i n d e­
I a g s g r æ n s e n, som vi heldigvis
fik. I den Anledning blev i sin Tid
Haaschou-Nielsens Navn en Periode
stl'idsombølget.
Nu har han altsas samlet sine
Erindringer fra Barndomshjemmet
i Rudkøbing Præstegaard.
De fremkommer i »Langelands
Avis« i 6 Artikler, til hvilke der
knytter sig en Række Fotografier
af kendte Skikkelser indenfor de
gamle Rudkøbingslægter og af
nogle andre.
De vil blive læst med Interesse
som et livfuldt Tidsbillede, hvor en
.Række Personligheder drager forbi
Læserne.
Vi ældre har kendt dem, og de
yngre har hørt om dem.
Asger Karsleuse..

Børn, og da vi kom øst fra, betraadte
vi Øen i Spodsbjerg. Godsejer
Neergaar

Sange, han selv havde skrevet. Et
Udvalg af disse udkom paa Tryk.
Jeg har ogsaa engang læst en Rejsebeskrivelse,
tI'ykt for Venner,
som Smidt udgav efler at have
fulgt sin Datter tB Marseille, da
hu'n rejste til Japan.
*
Fra mine Aar i Borgerskolen hal'
jeg kun eet ondt Minde,
Det "ar en af mine ældre Kammerater,
som havde tvunget mig lil
at sige en sjofel Sætning, hvoreCter
han en Tid lang pinte og plagede
filig ved i Fl'ikvarlererne at slæbe
mig om bag IOrken, hvol' 'han
tvang mig til at slaa i pinefulde
Stillinger ved at true mig med, at
han, hvis jeg i'kke lystrede ham,
vil

du val' søvnig i Dag. Jeg gjorde mig
Umage for at vække dig ved at tale
lige imod dig, men det hjalp ikke«.
Der var ikke meget med Andagtsøvelser
i vort Hjem, kun en kort
JlMorgenbøn", som bestod i at Husstanden
saa vidt muligt samledes
om Trosbekendelsen, Fadervor og
cn Morgensang eller nogle Vers af
cn Salme. Det var os den naturligste
Sag af Verden at være med dertil.
Kun _med Hensyn til Søndagsskolen
kan jeg huske lidt Konflikt
hos mig selv, naar en Vintersøn·
dag paa llVejlen« var saa morsom,
at det var svært for mine Kammerater
og mig at afbryde og gaa
hjem til RI. 4. Men var SelvovervindelHen
gjort, fortrød vi det ikke.
*
Vinterglæderne staar for mig
med en særlig Glans. Der val' Mølle·
bakken lige bag vor Have, hvor
Hulvejen

lJSaadan nogct skal De ikke spørgc
om, Kresten Jyde. Sælg De kun De­
I'es Snapse. Dersom der sker nogen
Anmeldclse, vil De faa ct Tilhold.
Andcn Gang vil Dc faa et alvorligt
Tilhold, og tredie Gang bar De nok
tjent saa megct, at De kan betale
en lille Bødc".
*
Noget, som satte Sindene i Be-
,'ægelse hos os Børn i de Tider, da
der saa godt som intet var gjort for
at skabe passende Opholdssteder
fol' de sindssyge, var disse stakkels
Mennesker 'Og deres Færden
paa Gader og Stræder. Jeg bal' set
mange saadanne ulykkclige færdes
paa Gaden eller paa FattiggaardclI
og i Hjem, hvor dc var i Pleje, hvis
jeg blev sendt derhen med Bud eller
Brev. Den, som optog os mest,
var en tidligere Snedker, som bed
N i e l s B j ø r n s o n. Det fortaltes
om ham, at han J18vdc været en
mcget dygtig Snedker, men at han
var blevet gal paa Grund af en
ulykkelig l

fert næsten hørte med til det dag·
lige Brød, var der fremmede Søfolk,
som laa med deres Skib i Haynen,
og som naar de kom i Sømandsbeværtningerne
som f. Eks.
ilDen laadne Lue« eller ilDen forgyldte
Høvl« let fik en Taar over
Tørsten, hvorefter de turede rundt
i Gaderne.
Finnerne var der især Respekt
for, da de altid gik med Kniv, som
Jet røg af Skeden.
Og naar der var Session, val' der
lJlange af Bønderkarlene, hvem det
ikke gik bedre. Ved. saadanne Lejligheder
opgav Politibetjentene paa
Forhaand Ævred. .
Fastelavns Mandag var en lystig
og paa ingen Maade tørlagt Dag.
Jeg husker, at Sømænd og Fiskere
anbragte en stor Baad paa en Blokvogn,
som de trak op igennem Byen.
I Baaden sad en gammel Fisker
udklædt som Bacchus paa en stor
Tønde samt nogle af hans Følge,
og et stort Optog fulgte med. Saa
gik det rundt i Gaardene, hvor der
skulde trakteres med en Skænk og
ydes et Bidrag, vistnok til de Arbejds
løse.
Nytaarsarten var der meget livligt
i Gaderne med Kinesere,
Skrubtudser, Kanonslag og Potter
paa Dørene foruden mere ondarte-
IO

Det følgende Aar vilde jeg ikke
udsætte mig fol' cn Gentagelse og
Lestemte mig derfor til at tage fra
Sorø den 23. til Nyborg og køre med
Natdiligencen til Svendborg, men
det havde ogsaa nær gaaet galt.
Det blev sagt i Nyborg, at Diligen.
cen vilde bede ved Svinninge J{ro,
hvor der vilde -blive- Lejlighed til at
fsa en I(op I{affc. Vi kørte og kørte
og frøs, saa vi imellem stod ud og
lØb bag efter Vognen for at faa lidt
Varme i Kroppen, men der kom ingen
Svinninge Kro, og Kusken sva·
rede blot paa de utaalmodige Forespørgsler,
at nu var vi der snart.
Langt om længe holdt han ved et
Hus og nogle af de rejsende gav sig
til at dundre paa Døren og forlangte
at komme ind. Det lykkedes at
faa banket en Mand op, som irriteret
spurgte, hvad vi vilde. Da der
blev svaret, at vi vilde have Kaffe,
afviste han os med, at han ikke
havde Krohold. )lOm det da ikke
var Svinninge Kro«? »Nej, den ligger
flere Mil herfra«.
Det kom saa fOl' Dagen, at Ku
sken ikke var vant til at køre Tu·
ren og paa Grund af Snevejret havde
taget fejl ved et Vejkryds og
l

".-----" --------------------------
lien følgende Sommer gik ud af
Skolen og efter et Par Aars Kamp
fOl" Livet gik i en ti

ede sin Gaard med Myndighed. I
Huset herskede god. gammel Bon·
deskik, og jeg ser (01' mig Husets
Folk samlede om Aftensbordet,
naar Høstdagen var til Ende, langende
til det store Fad med Grød
med Mælk paa, hver med sin særlige
Træske. Da jeg val' Købstadbarn,
blev der budt mig en SøJvske,
men jeg bad om og fik saa
Træske som de andre. En stor FOl'··
del havde den i hvcl't Fald, nemlig
at man ikke risikcrcdc a.t hrænde
sig paa Skeen.
Gaardenc paa Rislingc ligger l'ct
tæt samlede i Byen, me