28.07.2013 Views

Jubilartale lørdag d. 20. juni 2009 ved rektor Vibeke Margrethe ...

Jubilartale lørdag d. 20. juni 2009 ved rektor Vibeke Margrethe ...

Jubilartale lørdag d. 20. juni 2009 ved rektor Vibeke Margrethe ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kære jubilarer.<br />

<strong>Jubilartale</strong> <strong>lørdag</strong> d. <strong>20.</strong> <strong>juni</strong> <strong>2009</strong><br />

<strong>ved</strong> <strong>rektor</strong> <strong>Vibeke</strong> <strong>Margrethe</strong> Hansen<br />

Jeg vil fortælle jer om Sorø Akademis Skole i dag, om hvad der foregår hernede, om<br />

eleverne, om undervisningen – kort sagt, hvordan her er at være i dag.<br />

Jeg vil starte med eleverne, for uden elever, ingen skole. Det er dem, vi er her for. De<br />

er vores eksistensberettigelse. Sidste gang vi talte eleverne – og det gør vi hvert år d.<br />

5. september, for efter elevtallet på denne dato får vi vores taxameterpenge til at drive<br />

skolen for – var der 510 elever i gymnasiet og 16 elever i 10. klasse, og af disse<br />

boede 138 i alt på vores kostskole. De 510 elever i gymnasiet er fordelt på 18 klasser;<br />

6 klasser på hver årgang af 1.g, 2.g og 3.g. Det giver en klassekvotient på 28,3 elev.<br />

Dét er nok anderledes end fra jeres dage, kan jeg tænke mig. Sorø Akademis Skole<br />

har en utrolig god søgning af elever, og jeg siger gerne, at vi har et rigtigt godt mix i<br />

vores elevgruppe. Ca. 1/3 af eleverne er kostelever, og de kommer jo alle vegne fra,<br />

fra forskellige egne af Danmark, nogle af dem med nogle års udenlandsk skolegang i<br />

bagagen, og samlet set med en meget forskelligartet social og familiær baggrund. Det<br />

er med til at give kostskolen og skolen udsyn og spændvidde. En anden 1/3 kommer<br />

fra Sorø by, går eller cykler i skole, er byens børn, der er med til at forankre Sorø<br />

Akademi som en meget betydningsfuld institution i byen. Andelen af unge fra Sorø<br />

by, der går i gymnasiet, gymnasiefrekvensen, som det hedder, er meget høj. Den kan<br />

måle sig med de bedste steder i landet. Den sidste 1/3 af skolens elever kommer fra<br />

oplandet, fra de omkringliggende mindre byer eller simpelthen fra landet. Nogle af<br />

dem skal ret tidligt op om morgenen for at komme med bussen til Sorø, og har lige så<br />

lang vej hjem igen og problemer, når det bliver sent, og bussen ikke går. Det er<br />

udtryk for karakterstyrke, stor vilje og målsikkerhed hos disse elever, når de vælger,<br />

at de vil til Sorø, og de vil have en uddannelse.<br />

Sorø Akademis Skoles elever er nogle dejlige unge mennesker, og det er et<br />

privilegium at få lov til at være deres <strong>rektor</strong>. Kan man tænke sig noget bedre end at<br />

have til opgave at sætte rammerne for at uddanne og danne unge. Jeg kan ikke. Og de<br />

er dygtige, vores elever. Sidste sommer fik studenterne fra Sorø Akademis Skole det<br />

højeste gennemsnit i hele Region Sjælland. Det præger skolen, at vi har så dedikerede<br />

elever. De indtager deres plads i 1.g, 30 i hver klasse, og med den før omtalte<br />

klassekvotient på 28,3 kan I se, at de bliver <strong>ved</strong>. Skolens elever har målbevidstheden<br />

og kan det lange, seje træk. Selvfølgelig er der nogle, der får problemer undervejs.<br />

Enkelte er kommet på den forkerte hylde fra starten og kan ikke magte de faglige<br />

krav. Nogle få løber ind i længevarende sygdom eller fysiske ulykker, der gør det<br />

svært for dem at gennemføre. Andre må gennemgå en personlig livskrise selv i denne<br />

Side 1 af 4


unge alder. Det kan være dødsfald eller skilsmisse i familien eller voldsomme<br />

hændelser i barndommen, der nu kommer op til overfladen og giver en identitetskrise<br />

i det unge liv. En fjerde type står næsten og skal klare sig selv, økonomisk og med<br />

alle slags prioriteringer, og for dem kan skolegangen også somme tider komme til at<br />

træde lidt i baggrunden. Og så er der selvfølgelig dem, der undervejs kommer til at<br />

tage for let på det hele. Måske var man en meget dygtig elev i folkeskolen, og man<br />

har kunnet begynde i gymnasiet og har kunnet følge med i starten uden at tage<br />

hænderne ret meget op af lommerne. Måske opdagede man ikke lige, at nu kører<br />

toget, og at der faktisk skal leveres et ret betragteligt stykke arbejde, hvis man vil<br />

med hele vejen igennem. – Alle de her nævnte typer af elever prøver vi at hjælpe<br />

bedst muligt. Det gør studievejlederne, og det gør deres <strong>rektor</strong>. Nogle skal have en<br />

hjælpende hånd; andre skal have et puf i ryggen og have læst teksten på væggen højt<br />

for sig. Sådan var det nok også før i tiden; men det store flertal skal bare have<br />

chancen. De skal bare have tilbuddet og mulighederne; så bliver de studenter højt og<br />

flot, ligesom med jer.<br />

Traditionerne på Sorø Akademis Skole bliver der ofte talt om. Vi siger om os selv, at<br />

vi er en traditionsrig skole, og det er vi. Traditionerne beror på skolens lange historie<br />

– ikke at alle skolens traditioner altid har været der, eller at de ikke forandres over år,<br />

eller at nogen ikke forgår, eller at der ikke kommer nye til. Lige gyldigt hvordan og<br />

hvor længe: traditionerne betyder meget, og det vil sikkert glæde jer, at jeg med stor<br />

sandhed kan sige, at traditionerne er meget vigtige for skolens elever, også den dag i<br />

dag. Skoleuniformen f.eks. Den er jo egentlig blevet afskaffet. Eller uniformspligten<br />

er det; men ikke desto mindre køber mere end halvdelen af skolens elever sig en blå<br />

blazer med skolens mærke på brystlommen. Den tager de på, når de har lyst. F.eks.<br />

om torsdagen. Hvem der lige har fundet på, at man skal have sin uniform på om<br />

torsdagen, <strong>ved</strong> jeg ikke; men på denne ugedag kan man se mange elever med<br />

uniform. Så bliver den også taget på, når et eller andet skal markeres. Når der foregår<br />

noget højtideligt. Marskallerne, der hjælper til <strong>ved</strong> de store baller, bærer uniform, og<br />

<strong>ved</strong> dimissionen kan man se en del uniformer. Uniformen er med til i det ydre at vise<br />

en samhørighed og et tilhørsforhold, som mange unge godt kan lide at have i dag.<br />

Den er med til at give identitet. Studenterhuen med Phønixrosetten, en unik<br />

studenterhue, ligeså. Kongeballet og Vandballet er to store, traditionsrige<br />

begivenheder, som også I kender. Selvom der er højt til loftet i Sorø, og forholdene er<br />

store, er vi tæt på at sprænge rammerne, når næsten 180 elever med næsten 2 forældre<br />

hver, plus marskaller, lærere og orkester er samlet til indmarch og engelsk vals i den<br />

flotte Festsal. Ingen kunne dog drømme om at lave om på det, så vi står tæt, og vi står<br />

sammen om traditionerne. Nogle af de bedste skolebegivenheder finder sted her i<br />

Sorø Klosterkirke. Juleafslutningen holder vi her og dimissionen også. Særligt<br />

dimissionen holder jeg meget af. Jeg <strong>ved</strong> godt, at det hed translokationen før i tiden,<br />

og hvornår det blev lavet om, er jeg ikke vidende om. Summa summarum er dog, at<br />

Side 2 af 4


dengang som nu er det en festdag uden lige. Skolens store flotte flag med Fugl<br />

Phønix vajer over Ho<strong>ved</strong>bygningen, og det lille Fugl Phønix flag er rejst på<br />

Rektorgårdens Forbygning. Det ser man kun på Holbergs fødselsdag og på<br />

dimissionsdagen, og det er med til at sætte en særlig stemning. Når studenterne<br />

kommer ind i kirken, og orglet bruser ”See the Conquering Hero Comes”, kan det<br />

ikke blive smukkere. Den dag venter 3.g’erne på med stor længsel. Den markerer<br />

kronen på værket og afslutningen af en hektisk uge med den sidste mundtlige<br />

eksamen, studenterfejring med familien og Bulesold aftenen før med sang og<br />

fornøjelse lige til midnat. Jo, jo. Vi holder traditionerne i hævd på Sorø Akademis<br />

Skole.<br />

Undervisning af høj faglig kvalitet er skolens mål, og undervisningen er selvsagt Alfa<br />

& Omega. Før i tiden var gymnasiet indrettet med linjer, f.eks. matematisk linje eller<br />

klassisk sproglig linje. Nu hedder det studieretninger, hvor der på forhånd er valgt 3<br />

bærende studieretningsfag, der skal tone den enkelte linje. Det kan være matematik,<br />

fysik, kemi eller engelsk, samfundsfag, geografi for nu at nævne de mest almindelige.<br />

Der kræves et noget større samarbejde mellem fagene nu end tidligere, og der er en<br />

række obligatoriske projektforløb og opgaver, hvor det decideret kræves, at flere fag<br />

deltager for at belyse en problemstilling fra flere fakulteter. I det hele taget<br />

samarbejdes der meget mere i gymnasiet nu, end man gjorde før. Den<br />

privatpraktiserende lærers tid er forbi, hvor undervisningen foregik bag en lukket dør.<br />

En del af undervisningen foregår som gruppearbejde, både i timerne og <strong>ved</strong><br />

opgaveskrivning. Om eftermiddagen har vi en velbesøgt lektiecafé i skolens kantine,<br />

og her fortsætter eleverne deres fælles opgaveløsning under vejledning af en lærer.<br />

Hvor foregår det alt sammen henne nu om dage, kunne I måske lide at vide. Ja,<br />

ligesom tidligere er der en evig trasken rundt mellem skolens bygninger i<br />

frikvartererne. Idrætsundervisningen foregår i Idrætshallen, der ligger nede <strong>ved</strong><br />

Vænget, og i den gamle gymnastiksal, samt naturligvis udenfor: på fodboldbanen bag<br />

<strong>ved</strong> Søgade, med løb i skoven rundt om Sorø Sø og ikke mindst med kano og kajak<br />

på selve søen. Som I måske <strong>ved</strong>, har Stiftelsen bygget et lille bådehus til os nede <strong>ved</strong><br />

badebroen, og der har vi kanoer nok til, at en hel klasse kan komme på søen samtidig.<br />

I Skjalm Hvide holder mediefag til med deres faglokaler. Film og tv hed det tidligere,<br />

ligesom det store multimedielokale også bruges til almindelig undervisning. I<br />

Ho<strong>ved</strong>bygningen undervises der primært i de humanistiske fag, sprog og matematik.<br />

De bedste klasselokaler har vi på 2. sal, hvor der i nogle af jeres tid var sovesale. De<br />

bedste er de, fordi de er de største, for I kan jo nok tænke jer, at de små klasselokaler<br />

på Stengangen har svært <strong>ved</strong> at rumme op til 30 elever. De er simpelthen bygget i en<br />

tid, hvor der kun var 10-15 disciple i klasserne. Nu står bordene på rækker helt tæt,<br />

helt op til katederet og <strong>ved</strong> siden af katederet. Det er meget trange forhold. I<br />

Avlsgården er der også undervisningslokaler. Musik holder til her, billedkunst gør<br />

det, og i østenden er der indrettet et datalokale. Længst mod øst går eleverne over til<br />

Side 3 af 4


den gamle naturfagsbygning, når de skal undervises i fysik, kemi og biologi.<br />

Museumsbygningen kender I den som; men museumspræget, der nok kan anes den<br />

dag i dag, vil snart være passé, kan jeg fortælle jer. I den kommende sommerferie<br />

lukkes naturfagsbygningen ned, og i hele det næste skoleår skal der foretages en<br />

gennemgribende istandsættelse. Jeg er sikker på, at det bliver rigtigt godt. Det er<br />

faktisk et meget flot hus med smukke vinduer og en god størrelse rum indvendig.<br />

Sådan en gammel bygning, sat smagfuldt i stand, kan blive virkelig imponerende. Og<br />

hvorfor skal det ske? Jo, det skal det, for at den gamle naturfagsbygning kan komme<br />

til at matche de to helt nye smukke bygninger, der netop er blevet rejst på hver side af<br />

den. Disse bygninger skyldes, som bekendt, en stor donation fra A.P. Møller og<br />

hustru Chastine McKinney Møllers fond til Almene Formål til at skabe et fremmeligt<br />

center i Danmark for talentarbejde og undervisning inden for de naturvidenskabelige<br />

fag. I den aflange bygning langs Priorgade kan gæstende talenter overnatte, og i den<br />

runde bygning mod syd er der et tiptop moderne og veludstyret Science-center. Det<br />

bliver bare så spændende at komme til at tage disse bygninger i brug til august, både<br />

for skolens elever og lærere, og for skolen som sådan på et mere overordnet plan, da<br />

det jo betyder, at vi nu har fået tillagt en ny ho<strong>ved</strong>opgave: nemlig at drive national<br />

talentpleje og indarbejde denne store opgave i skolens eksistens. Det er en stor<br />

begivenhed og en ganske betragtelig tilføjelse til den mission Sorø Akademis Skole<br />

er sat til at løse for Undervisningsministeriet. Det får os dog ikke til at ryste på<br />

hånden, og jeg tror, at I glædes med os over, at der sker denne fantastiske udvikling<br />

for den gamle skole.<br />

Nu har jeg fortalt jeg om, hvordan her er at være på Sorø Akademis Skole i dag. Om<br />

undervisningen og om eleverne. Ungdommen er her stadigvæk i Sorø. Sandt er det<br />

stadigvæk, at ”liflig er vor ungdoms vår”. ”Liflig”, ja ”liflig”. Sandt er det også, at<br />

når man er student fra Sorø Akademi ”<strong>ved</strong> man et sted, som man har elsket længe” og<br />

”sikkert aldrig dette sted man glemmer”. Det er en dejlig tid, ungdommens vår. Det er<br />

vigtige år, de unge år, og dér, hvor man opholdt sig i ungdommen, vil altid betyde<br />

ufatteligt meget. Derfor er jeg også sikker på, at I er glade for at gense det hele i dag.<br />

Og med Hubert Mallings ord fra Jubilæumskantaten kan vi om lidt sammen istemme:<br />

”Hus over huse. Du brede og tunge. Du gamle og grå. Du evigt så unge. Hverdag<br />

med små ting kan haste forbi. Som hjørnesten står du – vort Akademi”.<br />

Tillykke med, at I blev studenter fra Sorø Akademis Skole. Jeg håber, at I får en<br />

rigtig god dag hernede, og også at I ses igen en anden gang. Måske igen i Sorø. I skal<br />

i hvert fald være så hjerteligt velkomne.<br />

Side 4 af 4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!