November 2012 - Gudme-Brudager kirker

KIRKEBLADET
Gudme · Brudager
65. årg. sep. okt. nov. 2012 4

Når vi taler om denne periode, kaldes den ofte
”den mørke middelalder”, og det er ikke helt
uden grund. Men det var også en tid, hvor kristenlivet
blomstrede.
Livet blev betragtet som en pilgrimsvandring
frem mod det evige Jerusalem. Stat og
kirke tjente samme formål, men havde naturligvis
forskellige opgaver.
Der var kun én vej til himmelen, og den gik
omkring kirken: ”ingen frelse udenfor kirken”
lød det. Ville mennesker ikke selv forstå,
hvad der var bedst for dem, måtte de,
om nødvendigt, tvinges!
Kirken omsluttede hele menneskelivet: tog
sig af mennesket fra vugge til grav, vogter
statslivet, styrer videnskaben og kunsten og
tager sig af sociale opgaver. Dette helhedspræg
er nok det mest karakteristiske for højmiddelalderen.
Der er ikke vore dages kløft
mellem tro og viden og mellem kirke og stat.
Den måde kirken styrede mennesket gennem
livet var ved hjælp af sakramenterne.
Der var seks sakramenter for almindelige
mennesker, mens det syvende, ordinationen,
var forbeholdt præsterne.
Dåben var det første sakramente. Den skulle
foregå så hurtigt som muligt, så arvesynden
udslettedes og Guds nåde indplantedes i
sjælen. Men allerede i 7-års alderen skulle
det bekræftes gennem konfi rmationen, der
kun kunne foretages af biskoppen. Skulle
man komme til at synde alligevel, måtte synden
sones gennem bodens sakramente, der
2
Kristenliv
i middelalderen
tildeltes i skriftemålet. Skønt præstens absolution
friede for syndens skyld, var der også
straffe i form af bodsgerninger som bøn, faste
og almisse. Nadveren var en måde, hvorpå
den enkelte kunne styrkes til en videreførsel
af det guddommelige liv, og når døden
nærmede sig gav ”den sidste olie” forladelse
for tidligere begåede synder. Det sidste sakramente
var ægteskabet. Alle disse hellige
handlinger kunne kun udføres af en ordineret
præst, bortset fra en evt. nøddåb.
Udover sakramenterne, udførte kirken også
andre rituelle handlinger, der gjorde livet
helligt: velsignelse af marker og afgrøder,
indvielse af hus og ægteseng, stænkning af
vievand på kvæg og redskaber osv.
Man gik i fare overalt, og kun kirken kunne
hjælpe. Englenes bistand og helgeners forbøn,
blev også sikret gennem kirken og vigtigst
af alle disse var Jomfru Maria.
Også samfundslivets fremgang behøvede
kirkens bistand. Konger og kejsere blev salvet,
og kirkeretten stod over al verdslig ret.
Et kendt udtryk for det nære forhold mellem
stat og kirke ses i korstogene, hvor konger,
adelsmænd og almindelige småfolk, på kirkens
opfordring påtog sig kampen for at befri
det hellige land fra de vantro. Man må heller
ikke glemme den store betydning, kirken
havde for udviklingen af kunsten.
Kirkebyggeriet blomstrede. Og den dag i dag
kan vi se resultaterne i form af de store kate-

draler, men også vores mange overlevende e
middelalderkirker.
Selvom kirken altså var stærkt involve-
ret i det verdslige liv, var det dog mindre e
håndgribelige værdier, der var i centrum.
Munkene virkeliggjorde det fuldkomne e
liv, og dette kom hele menneskeheden til l
gode. Derfor gav man gaver og privilegier r
til klostrene, og mange ønskede at ende e
deres dage her og blive begravet under r
kirkegulvet. Naturligvis havde klosterlivet t
også sine mørke sider. Ofte forfaldt mora-
len, og livet levedes i sus og dus, men nye e
og strengere ordner opstod som svar på å
dette. De fl este kender sikkert til Frans af f
Assisi og mans tiggermunke.
I midten af det 14. århundrede hærgede pe-
sten i hele Europa. Livets forkrænkelighed
blev tydelig for enhver, og man blev opta-
get af at sikre sig et liv udover det korte og g
usikre jordeliv. Sakramenterne føltes ikke e
længere tilstrækkelige, man måtte selv v
gøre noget for at indlægge sig fortjeneste e
hos Gud. Messer blev læst, valfarter fl ore-
rede, helgener påkaldtes og afl adsbreve e
købtes. På den yderste dag måtte man ikke e
møde op med tomme hænder. Kun den ret-
færdige blev frelst, og hvem kunne leve op
til dtte krav?
Grunden var lagt til den fornyelse- refor-
mation- der måtte komme.
Hanne Aunee
Døbte, viede og døde
Brudager Kirke
Døbte
Ludvig Christian Harboe.
Galdbjerg Kohavevej 11,
5874 Hesselager.
Døbt 20. maj.
Magnus Jordt List.
Brudagergårdsvej 3, Brudager,
5882 Vejstrup.
Døbt 14. juli.
Gustav Toftegaard Bruhn.
Gryagervænget 13,
5884 Gudme.
Døbt 18. august.
Emilie Toftegaard Bruhn.
Gryagervænget 13,
5884 Gudme.
Døbt 18. august.
Viede
Vibeke Hjorth og
Niels Erik Elkjær Christensen
fik kirkens velsignelse af
deres ægteskab 19. maj.
Maria Bekke Pedersen og
Jesper Bech Eiersted blev
viede 18. august.
Begravede og bisatte i
Gudme og Brudager sogne
Steen Karsten Petersen.
Søvangen 31. 5884 Gudme.
Bisat fra Brudager Kirke 9. juli.
Freddy Peder Marquard.
Postvænget 22, 5884 Gudme.
Bisat fra Skårup Kirke 8. august.
Jenny Kristine Rosenfeldt.
Langgade 2, 5874 Hesselager.
Bisat fra Brudager Kirke 17. august.
3

Biskoppen på valg
Fyns Stift skal have ny biskop nu, hvor vores
nuværende, Kresten Drejergaard, har besluttet
at træde tilbage. Den nye, hvem det så
end måtte blive, skal vælges på demokratisk
vis, dvs. det er menighedsrådsmedlemmer og
præster (som også er menighedsrådsmedlemmer),
der kan stemme. Valgmenighedspræster
og valgmenighedens bestyrelsesmedlemmer
kan som en del af folkekirken også stemme.
Vi er kommet så langt i den demokratiske proces,
at der er 4 kandidater til posten. For at
kunne blive stillet op som bispekandidat, skal
man være teologisk kandidat og have samlet
sig minimum 75 og maksimum 150 stillere.
De 4 kandidater er (opstillet i alfabetisk orden):
Eva Tøjner Gøtke, Thomas Kingo i Odense
Kirsten Jørgensen, Kerteminde
Peter Lind, Middelfart og
Tine Lindhardt, Fredens Kirke i Odense.
Får ingen af de 4 kandidater 50 % af stemmerne
i 1. valgrunde, bliver der en 2. runde, hvor de
2 kandidater med fl est stemmer går videre, og
den, der så i 2. runde får fl est stemmer, bliver
biskop. Kirkeministeren indstiller vinderen til
kongelig udnævnelse.
En biskop kan sidde på sin post, indtil vedkommende
bliver 70 år. Biskopper er ikke åremålsansat,
og de skal ikke på valg efter f. eks.
4 år. Af fl ere grunde er det derfor ret vigtigt, at
den mest kompetente bliver valgt. Biskoppen
tegner ikke sådan i almindelig forstand kirken
på stiftsplan, men er dog ofte set med mediernes
øjne kirkens stemme og ansigt.
Hvad skal man mon så lægge vægt på, når der
nu skal vælges? Hvad laver en biskop, sådan at
man bør se på, om den pågældende bispekandidat
kan udfylde netop den rolle og varetage netop
de funktioner, som knytter sig til stillingen?
En biskop er chef for et stift. Over ham står
kirkeministeren, under ham stiftets provster
og præster og på nogle punkter også provstiudvalg
og menighedsråd. Dog kan lovlige
beslutninger ikke uden videre tilsidesættes.
Ved siden af ham står i juridiske spørgsmål
4
Stiftsøvrigheden, som består af biskoppen og
direktøren for den region, som Stiftet befi nder
sig i. Stiftsrådet er et demokratisk valgt råd,
som biskoppen må samarbejde med om nogle
spørgsmål og kan søge råd og vejledning hos
om andre. Som støtte på det juridiske plan og
til administration af en lang række opgaver har
biskoppen en stiftsadministration, som har biskoppen
som overhoved.
På det administrative område står biskoppen
ikke alene. Det gør han/hun heller ikke helt på
det teologske, idet man kan forvente en vis teologisk
meningsudveksling i Stiftsrådet og evt.
med provsterne. Når det er sagt, så må det dog
fremhæves, at biskoppen er teolog og gerne en
fremragende af slagsen – og forventes at udtale
sig som sådan i mange sammenhænge.
Nogle af de vigtigste funktioner er også knyttet
til den teologiske side.
En biskop har de teologiske kandidater, der
har fået embede i Stiftet, til en lille eksamen, bispeeksamen,
hvor hun/han tester den vordende
præst. Man kan jo godt blive cand. theol.
uden at have den rette lutherske teologi, som
er folkekirkens bekendelsesgrundlag. Biskoppen
skal kunne stå inde for sine præster, og
skulle der være en, der virkeligt er kommet ud
på et sidespor, kan han/hun nægte at ordinere
(altså præstevi) den pågældende. Ordination
er også en vigtig funktion for en biskop.
Og så vejleder biskoppen menighedsråd i forbindelse
med ansættelse af ny præst, idet man
må formode, at biskoppen har blik for, hvilken
præst, der passer bedst det pågældende sted,
og hvilken teologi og kvalifi kationer, ansøgerne
har.
Biskoppen har også tilsyn med præsterne.
De skal – naturligvis – passe deres arbejde
og holde sig inden for de rammer, der er såvel
teologisk som ansættelsesmæssigt. Skulle
menighedsrådsmedlemmer offentligt og vedvarende
forvilde sig ud i en anden tro end den
evangelisk- lutherske, er det også biskoppen,
som skal tage affære. Biskoppen er i øvrigt
klageinstans, når det gælder forretningsgange

Menighedsrådvalg
den 13. november 2012
Er du valgbar?
Der afholdes orienteringsmøde
lørdag den 15. september.
Kl. 14.00 er der
mulighed for at se ind
i Gudme Kirke for at se
nærmere på den store restaurering.
Dernæst byder menighedsrådet
på kaffe i Sognehuset.
Mødet slutter med en orientering
om menighedsrådsvalget.
Her er så lidt om reglerne
for at stille op til et menighedsråd.
Ønsker man at vide mere
kan man gå ind på:
www.menighedsraad.dk
Hvad Hvad skal skal man man mon mon så lægge lægge
vægt vægt på, på, når når der der nu nu skal skal vælges? vælges?
og og Hvad Hvad laver laver en en biskop biskop
i de demokratiske organer: provstiudvalg og
menighedsråd og i en række andre forhold.
Biskoppen forventes at have et godt kenskab
til ”sit” stift. Derfor er det også hende eller
ham, der fordeler præstestillingerne og altså
kan op- eller nedprioritere den pastorale bemanding
og evt. trække ressourcer ud nogle
steder til særpræstestillinger.
Jeg kunne nævne mange fl ere ting og gå langt
mere i detaljer. Til sidst vil jeg understrege vigtigheden
af, at en biskop har en velfunderet
teologi og stor teologisk viden, men også understrege,
at teologi ikke er meget værd, hvis
Susanne Larsen
vedkommende ikke kan formidle det hele til
sin samtid. Det gælder som præst og i særdeleshed
som biskop, der har stor berøringsfl ade
og megen bevågenhed fra mediernes side.
En biskop skal gerne kunne få budskabet ud
over rampen på prædikestol og i TV (og alle
de andre medier). En biskop skal kunne formulere
sig enkelt og klart i tale og skrift og have
en vis gennemslagskraft.
Hvem det så end bliver, vil vi naturligvis glæde
os til bispevielsen den 4. november (som også
plejer at blive sendt i TV).
Følgende kriterier skal opfyldes for, at dit kandidatur er gyldigt.
Du skal:
Liselotte Kirkegaard
• Være fyldt 18 år
• Være medlem af folkekirken
• Have dansk indfødsret eller haft fast bopæl i Danmark
uafbrudt et år forud for den 13. november
• Bo i sognet, eller have løst sognebånd til sognets præst
eller være indenpastoratfl ytter
• Ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne
• Ikke være stiller for listen eller kandidat på en anden liste
• Ikke være ansat af det menighedsråd, du er kandidat til, i
et job af mere end en måneds varighed eller være ansat i
mere end 8 timer/ugen.
Kravene for valgbarhed skal være opfyldt senest den 16. oktober
2012 kl. 19.00. Dog skal alderskravet og kravet om fast
bopæl i Danmark først være opfyldt på valgdagen.
5

6
”Kom-sammen”
Her i efteråret vil der den første mandag i
hver måned være en lille sammenkomst i
Sognehusets konfi rmandstue for alle, der
har lyst til at møde andre over en kop kaffe.
Vi begynder kl. 10.00 og slutter omkring kl.
12.00. Mødedatoerne er: 8. oktober og 5.
november. Vi aftaler indbyrdes, hvornår vi
skal holde vores årlige julefrokost i december
måned.
Liselotte Kirkegaard
Velkommen
- til det fremmede og til en anderledes dag
Søndag den 23. september kl. 10.00 i Gudme/
Brudager Menighedsråd.
Vi starter med Gudstjeneste i Brudager kirke
kl. 10.00 ved Jesper Hougaard Larsen, der er
præst for fl ygtninge og indvandrere i Odense.
Derefter vil der være buffet i Sognehuset Kirkegade
19, Gudme.
Amer Mansour vil dække op med salater af
både eksotiske og almindelig kendte grøntsager
og frugter.
Amer har desuden lovet at tage et udvalg af
de spændende frugter og grøntsager med, så
man kan se dem og høre om dem.
Efter frokosten vil pastor Hougaard Larsen
sammen med Saliha Marie Fettah fortælle
om livet i Vollsmose og det at være fremmed.
Kom og vær med til at smage på, og lytte til
det fremmede.
Marie Madsen
Månedens salme
Vi fortsætter med månedens salme – en som
regel nyere salme, som synges ved alle ordinære
gudstjenester i den pågældende måned.
Liselotte Kirkegaard
Foredag
Første foredrag i foredragsrækken om
”kunst i kirken, kirken i kunsten”
fi nder sted torsdag den 13. september
kl. 19.30 i Sognehuset i Gudme.
Foredraget holdes af kunsthistoriker Sidsel
F. Plathe, som arbejder med kalkmalerier og
er ansat på Nationalmuseet.
Træskomalerens værksted og samtidens
kalkmalerier i almindelighed.
Foredraget vil handle om Gudme kirkes
kalkmalerier i særdeleshed men også set på
baggrund af andre udsmykninger udført af
Træskomesterens værksted og andre "murermesterværksteder"
i samtiden.
Udsmykninger udført af Træskomesterens
værksted er specielt interessante efter at
der blev opdaget kalkmalerier i Kværndrup
kirke, hvor der er fundet en liturgisk sammenhæng
mellem indskrift og motiver, som
ikke tidligere er set i dette værksted.
Oplysninger om Sidsel F. Plathe:
Mag. art. i Kunsthistorie fra Københavns
Universitet 1989, ansat på Nationalmuseet,
Middelader og Renæssanceafdelingen som
museumsinspektør.
Foredrag nr. 2 fi nder sted den 25. oktober,
hvor der er foredrag i Oure kirke.
Det er Kristian Massey Møller, forfatter, foredragsholder
og valgmenighedspræst på
Stevns, som taler om troen i kunsten og illustrerer
det gennem en PowerPoint-fremvisning
af kunstværker fra Michelangelos ”Dommedag”
til Arne Haugen Sørensens opstandelseskunst.
Foredraget vil kredse om forholdet
mellem tro, liv og kærlighed.
Der er indlagt en pause i foredraget, hvor der
er mulighed for at nyde en forfriskning.
Forventet sluttidspunkt ca. 21. 30.
Der udgives en folder, hvor man vil kunne orientere
sig om foredragene - også om dem, som
fi nder sted i foråret. Folderen vil ligge i kirkerne,
på bibliotekerne og andre offentlige steder.
Liselotte Kirkegaard

Litteraturkreds
Vi læser rigtigt mange gode bøger i vores litteraturkreds,
hvor alle naturligvis er meget
velkomne.
Tirsdag den 2. oktober kaster vi os sammen
over Anne Lise Marstrand-Jørgensens 1. bog
om Hildegard af Bingen, som var en helt speciel
kvinde. Vi dykker ned i hendes univers
for at se, hvordan en kvinde kunne udfolde
sig i 1100-tallet.
Vi har mange gode diskussioner med udgangspunkt
i bøger, vi vælger at læse.
Liselotte Kirkegaard
Orienteringsmøde
Søndag den 16. september
Efter gudstjenesten kl. 10.00 i Brudager Kirke
vil der i sognehuset i Gudme være et møde,
hvor jeg orienterer om vinterens undervisning.
Konfi rmander og forældre modtager
en særskilt invitation ca. 1 uge før mødet.
Liselotte Kirkegaard
Kirkeministeriet
I de senere år er den administrative byrde for
menighedsrådene bare vokset og vokset. Især
den nye regnskabsmodel volder problemer,
den er langsommelig at læse. Det har en del
menighedsråd klaget til kirkeministeren over,
bl. a. Gudbjerg og Gudme. Gudme blev ringet
op af kirkeminister Manu Sareen som inviterede
til en snak over en kop kaffe.
Claus og jeg sagde: Ja tak. Kirkeministeren var
meget lyttende, og stillede mange spørgsmål.
På billedet er vi på vej ud fra Kirkeministeriet.
Marie Madsen
Alle Helgen
Brudager Kirke kl. 19.00
Alle Helgen er en særlig dag i kirken, derfor
har vi fået social og sundhedsass Helle
Lynge fra Vester Skerninge/Stenstrup til at
komme og synge.
Helle har grønlandske aner, hun akompagnerer
sig selv på guitar.
Kom og lyt til Helles smukke sange.
Advent
Marie Madsen
Brudager kirke kl. 19.00
Første søndag i advent byder på anderledes
korsang. Niels Koll - organist i Bregninge kirke
kommer med sit Madrigalkor bestående
af 6 mænd, de byder på helt anderledes sang,
end man er vant til. Det er spændende og
meget smukt - syntes jeg, men kom, lyt og
døm selv.
Marie Madsen
7

Gudstjenester
September
Brudager
Søndag 30. 17.s.e.trinitatis 11.30 (Thomassen)
Oktober
Søndag 7. 18.s.e. trinitatis 11.30 (Thomassen)
Søndag 14. 19.s.e. trinitatis 11.30 (Thomassen)
Søndag 21. 20.s.e. trinitatis 10.00
Søndag 28. 21.s.e. trinitatis 10.00
November
Søndag 4. Alle helgens s. 19.00
Søndag 11. 23.s.e. trinitatis 10.00
Søndag 18. 24.s.e. trinitatis 11.30 (Thomassen)
Søndag 25. 25.s.e. trinitatis 10.00
December
Søndag 2. 1.s.i advent 19.00 Se omtalen på side ?
Søndag 9. 2.s.i advent 10.00
Søndag Søndag 16. 3.s.i advent 10.00
Redaktion
Kirkebladet redigeres af et udvalg
af menighedsrådsmedlemmer
be stående af Susanne Larsen,
Preben Vestergaard, Liselotte
Kirkegaard og Hanne Aune.
Hanne Aune er ansvarlig for dette
nummer. Indlæg til kirkebladet samt
forslag til emner modtages gerne.
Taxa
Der bevilges taxa til alle gudstjenester
i Gudme Kirke og til arrangementer
i Gudme Præstegård.
Ønsker man at benytte kirketaxaen,
bedes man ringe til Vester
Skerninge Bilerne på tlf. 62 24 20
48 senest kl. 12.00 dagen før gudstjenesten
eller arrangementet.
Gudme Brudager
Kirke
Præst
for Gudme og Brudager kirker:
Liselotte Kirkegaard
Kirkegade 19, 5884 Gudme
Tlf. 6225 1278, træffes bedst
man. - ons. - tors. kl .9-10
Fredag fri
Kirkeværge
for Gudme og Brudager:
Knud Luther
Vejstrupvej 1, Brudager
Tlf. 6228 1616
Graver i Gudme:
Nina Kaae
Østervænget 10, 5883 Oure
Tlf. 2426 4059
Træffes mandag 10-12
samt tirsdag 14-16
Fredag fri
Graver i Brudager:
Charlotte Greve
Tlf. 2447 2088
Mandag fri
Menighedsrådsformand
i Gudme og Brudager:
Marie Madsen
Husmandsalleen 16,
5884 Gudme
Tlf. 6228 1514
www.brudagerkirke.dk
Ferie og fridage
Jeg holder fri den 24. september –
7. oktober, den 12. oktober –
16. oktober, den 17. - 18. november
og den 8. december.
Embedet passes af sognepræst
Annie Løvig Thomassen,
tlf. 6225 1238.
ISAGER 6221 3160