November 2012 - Gudme-Brudager kirker
November 2012 - Gudme-Brudager kirker
November 2012 - Gudme-Brudager kirker
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KIRKEBLADET<br />
<strong>Gudme</strong> · <strong>Brudager</strong><br />
65. årg. sep. okt. nov. <strong>2012</strong> 4
Når vi taler om denne periode, kaldes den ofte<br />
”den mørke middelalder”, og det er ikke helt<br />
uden grund. Men det var også en tid, hvor kristenlivet<br />
blomstrede.<br />
Livet blev betragtet som en pilgrimsvandring<br />
frem mod det evige Jerusalem. Stat og<br />
kirke tjente samme formål, men havde naturligvis<br />
forskellige opgaver.<br />
Der var kun én vej til himmelen, og den gik<br />
omkring kirken: ”ingen frelse udenfor kirken”<br />
lød det. Ville mennesker ikke selv forstå,<br />
hvad der var bedst for dem, måtte de,<br />
om nødvendigt, tvinges!<br />
Kirken omsluttede hele menneskelivet: tog<br />
sig af mennesket fra vugge til grav, vogter<br />
statslivet, styrer videnskaben og kunsten og<br />
tager sig af sociale opgaver. Dette helhedspræg<br />
er nok det mest karakteristiske for højmiddelalderen.<br />
Der er ikke vore dages kløft<br />
mellem tro og viden og mellem kirke og stat.<br />
Den måde kirken styrede mennesket gennem<br />
livet var ved hjælp af sakramenterne.<br />
Der var seks sakramenter for almindelige<br />
mennesker, mens det syvende, ordinationen,<br />
var forbeholdt præsterne.<br />
Dåben var det første sakramente. Den skulle<br />
foregå så hurtigt som muligt, så arvesynden<br />
udslettedes og Guds nåde indplantedes i<br />
sjælen. Men allerede i 7-års alderen skulle<br />
det bekræftes gennem konfi rmationen, der<br />
kun kunne foretages af biskoppen. Skulle<br />
man komme til at synde alligevel, måtte synden<br />
sones gennem bodens sakramente, der<br />
2<br />
Kristenliv<br />
i middelalderen<br />
tildeltes i skriftemålet. Skønt præstens absolution<br />
friede for syndens skyld, var der også<br />
straffe i form af bodsgerninger som bøn, faste<br />
og almisse. Nadveren var en måde, hvorpå<br />
den enkelte kunne styrkes til en videreførsel<br />
af det guddommelige liv, og når døden<br />
nærmede sig gav ”den sidste olie” forladelse<br />
for tidligere begåede synder. Det sidste sakramente<br />
var ægteskabet. Alle disse hellige<br />
handlinger kunne kun udføres af en ordineret<br />
præst, bortset fra en evt. nøddåb.<br />
Udover sakramenterne, udførte kirken også<br />
andre rituelle handlinger, der gjorde livet<br />
helligt: velsignelse af marker og afgrøder,<br />
indvielse af hus og ægteseng, stænkning af<br />
vievand på kvæg og redskaber osv.<br />
Man gik i fare overalt, og kun kirken kunne<br />
hjælpe. Englenes bistand og helgeners forbøn,<br />
blev også sikret gennem kirken og vigtigst<br />
af alle disse var Jomfru Maria.<br />
Også samfundslivets fremgang behøvede<br />
kirkens bistand. Konger og kejsere blev salvet,<br />
og <strong>kirker</strong>etten stod over al verdslig ret.<br />
Et kendt udtryk for det nære forhold mellem<br />
stat og kirke ses i korstogene, hvor konger,<br />
adelsmænd og almindelige småfolk, på kirkens<br />
opfordring påtog sig kampen for at befri<br />
det hellige land fra de vantro. Man må heller<br />
ikke glemme den store betydning, kirken<br />
havde for udviklingen af kunsten.<br />
Kirkebyggeriet blomstrede. Og den dag i dag<br />
kan vi se resultaterne i form af de store kate-
draler, men også vores mange overlevende e<br />
middelalder<strong>kirker</strong>.<br />
Selvom kirken altså var stærkt involve-<br />
ret i det verdslige liv, var det dog mindre e<br />
håndgribelige værdier, der var i centrum.<br />
Munkene virkeliggjorde det fuldkomne e<br />
liv, og dette kom hele menneskeheden til l<br />
gode. Derfor gav man gaver og privilegier r<br />
til klostrene, og mange ønskede at ende e<br />
deres dage her og blive begravet under r<br />
kirkegulvet. Naturligvis havde klosterlivet t<br />
også sine mørke sider. Ofte forfaldt mora-<br />
len, og livet levedes i sus og dus, men nye e<br />
og strengere ordner opstod som svar på å<br />
dette. De fl este kender sikkert til Frans af f<br />
Assisi og mans tiggermunke.<br />
I midten af det 14. århundrede hærgede pe-<br />
sten i hele Europa. Livets forkrænkelighed<br />
blev tydelig for enhver, og man blev opta-<br />
get af at sikre sig et liv udover det korte og g<br />
usikre jordeliv. Sakramenterne føltes ikke e<br />
længere tilstrækkelige, man måtte selv v<br />
gøre noget for at indlægge sig fortjeneste e<br />
hos Gud. Messer blev læst, valfarter fl ore-<br />
rede, helgener påkaldtes og afl adsbreve e<br />
købtes. På den yderste dag måtte man ikke e<br />
møde op med tomme hænder. Kun den ret-<br />
færdige blev frelst, og hvem kunne leve op<br />
til dtte krav?<br />
Grunden var lagt til den fornyelse- refor-<br />
mation- der måtte komme.<br />
Hanne Aunee<br />
Døbte, viede og døde<br />
<strong>Brudager</strong> Kirke<br />
Døbte<br />
Ludvig Christian Harboe.<br />
Galdbjerg Kohavevej 11,<br />
5874 Hesselager.<br />
Døbt 20. maj.<br />
Magnus Jordt List.<br />
<strong>Brudager</strong>gårdsvej 3, <strong>Brudager</strong>,<br />
5882 Vejstrup.<br />
Døbt 14. juli.<br />
Gustav Toftegaard Bruhn.<br />
Gryagervænget 13,<br />
5884 <strong>Gudme</strong>.<br />
Døbt 18. august.<br />
Emilie Toftegaard Bruhn.<br />
Gryagervænget 13,<br />
5884 <strong>Gudme</strong>.<br />
Døbt 18. august.<br />
Viede<br />
Vibeke Hjorth og<br />
Niels Erik Elkjær Christensen<br />
fik kirkens velsignelse af<br />
deres ægteskab 19. maj.<br />
Maria Bekke Pedersen og<br />
Jesper Bech Eiersted blev<br />
viede 18. august.<br />
Begravede og bisatte i<br />
<strong>Gudme</strong> og <strong>Brudager</strong> sogne<br />
Steen Karsten Petersen.<br />
Søvangen 31. 5884 <strong>Gudme</strong>.<br />
Bisat fra <strong>Brudager</strong> Kirke 9. juli.<br />
Freddy Peder Marquard.<br />
Postvænget 22, 5884 <strong>Gudme</strong>.<br />
Bisat fra Skårup Kirke 8. august.<br />
Jenny Kristine Rosenfeldt.<br />
Langgade 2, 5874 Hesselager.<br />
Bisat fra <strong>Brudager</strong> Kirke 17. august.<br />
3
Biskoppen på valg<br />
Fyns Stift skal have ny biskop nu, hvor vores<br />
nuværende, Kresten Drejergaard, har besluttet<br />
at træde tilbage. Den nye, hvem det så<br />
end måtte blive, skal vælges på demokratisk<br />
vis, dvs. det er menighedsrådsmedlemmer og<br />
præster (som også er menighedsrådsmedlemmer),<br />
der kan stemme. Valgmenighedspræster<br />
og valgmenighedens bestyrelsesmedlemmer<br />
kan som en del af folkekirken også stemme.<br />
Vi er kommet så langt i den demokratiske proces,<br />
at der er 4 kandidater til posten. For at<br />
kunne blive stillet op som bispekandidat, skal<br />
man være teologisk kandidat og have samlet<br />
sig minimum 75 og maksimum 150 stillere.<br />
De 4 kandidater er (opstillet i alfabetisk orden):<br />
Eva Tøjner Gøtke, Thomas Kingo i Odense<br />
Kirsten Jørgensen, Kerteminde<br />
Peter Lind, Middelfart og<br />
Tine Lindhardt, Fredens Kirke i Odense.<br />
Får ingen af de 4 kandidater 50 % af stemmerne<br />
i 1. valgrunde, bliver der en 2. runde, hvor de<br />
2 kandidater med fl est stemmer går videre, og<br />
den, der så i 2. runde får fl est stemmer, bliver<br />
biskop. Kirkeministeren indstiller vinderen til<br />
kongelig udnævnelse.<br />
En biskop kan sidde på sin post, indtil vedkommende<br />
bliver 70 år. Biskopper er ikke åremålsansat,<br />
og de skal ikke på valg efter f. eks.<br />
4 år. Af fl ere grunde er det derfor ret vigtigt, at<br />
den mest kompetente bliver valgt. Biskoppen<br />
tegner ikke sådan i almindelig forstand kirken<br />
på stiftsplan, men er dog ofte set med mediernes<br />
øjne kirkens stemme og ansigt.<br />
Hvad skal man mon så lægge vægt på, når der<br />
nu skal vælges? Hvad laver en biskop, sådan at<br />
man bør se på, om den pågældende bispekandidat<br />
kan udfylde netop den rolle og varetage netop<br />
de funktioner, som knytter sig til stillingen?<br />
En biskop er chef for et stift. Over ham står<br />
kirkeministeren, under ham stiftets provster<br />
og præster og på nogle punkter også provstiudvalg<br />
og menighedsråd. Dog kan lovlige<br />
beslutninger ikke uden videre tilsidesættes.<br />
Ved siden af ham står i juridiske spørgsmål<br />
4<br />
Stiftsøvrigheden, som består af biskoppen og<br />
direktøren for den region, som Stiftet befi nder<br />
sig i. Stiftsrådet er et demokratisk valgt råd,<br />
som biskoppen må samarbejde med om nogle<br />
spørgsmål og kan søge råd og vejledning hos<br />
om andre. Som støtte på det juridiske plan og<br />
til administration af en lang række opgaver har<br />
biskoppen en stiftsadministration, som har biskoppen<br />
som overhoved.<br />
På det administrative område står biskoppen<br />
ikke alene. Det gør han/hun heller ikke helt på<br />
det teologske, idet man kan forvente en vis teologisk<br />
meningsudveksling i Stiftsrådet og evt.<br />
med provsterne. Når det er sagt, så må det dog<br />
fremhæves, at biskoppen er teolog og gerne en<br />
fremragende af slagsen – og forventes at udtale<br />
sig som sådan i mange sammenhænge.<br />
Nogle af de vigtigste funktioner er også knyttet<br />
til den teologiske side.<br />
En biskop har de teologiske kandidater, der<br />
har fået embede i Stiftet, til en lille eksamen, bispeeksamen,<br />
hvor hun/han tester den vordende<br />
præst. Man kan jo godt blive cand. theol.<br />
uden at have den rette lutherske teologi, som<br />
er folkekirkens bekendelsesgrundlag. Biskoppen<br />
skal kunne stå inde for sine præster, og<br />
skulle der være en, der virkeligt er kommet ud<br />
på et sidespor, kan han/hun nægte at ordinere<br />
(altså præstevi) den pågældende. Ordination<br />
er også en vigtig funktion for en biskop.<br />
Og så vejleder biskoppen menighedsråd i forbindelse<br />
med ansættelse af ny præst, idet man<br />
må formode, at biskoppen har blik for, hvilken<br />
præst, der passer bedst det pågældende sted,<br />
og hvilken teologi og kvalifi kationer, ansøgerne<br />
har.<br />
Biskoppen har også tilsyn med præsterne.<br />
De skal – naturligvis – passe deres arbejde<br />
og holde sig inden for de rammer, der er såvel<br />
teologisk som ansættelsesmæssigt. Skulle<br />
menighedsrådsmedlemmer offentligt og vedvarende<br />
forvilde sig ud i en anden tro end den<br />
evangelisk- lutherske, er det også biskoppen,<br />
som skal tage affære. Biskoppen er i øvrigt<br />
klageinstans, når det gælder forretningsgange
Menighedsrådvalg<br />
den 13. november <strong>2012</strong><br />
Er du valgbar?<br />
Der afholdes orienteringsmøde<br />
lørdag den 15. september.<br />
Kl. 14.00 er der<br />
mulighed for at se ind<br />
i <strong>Gudme</strong> Kirke for at se<br />
nærmere på den store restaurering.<br />
Dernæst byder menighedsrådet<br />
på kaffe i Sognehuset.<br />
Mødet slutter med en orientering<br />
om menighedsrådsvalget.<br />
Her er så lidt om reglerne<br />
for at stille op til et menighedsråd.<br />
Ønsker man at vide mere<br />
kan man gå ind på:<br />
www.menighedsraad.dk<br />
Hvad Hvad skal skal man man mon mon så lægge lægge<br />
vægt vægt på, på, når når der der nu nu skal skal vælges? vælges?<br />
og og Hvad Hvad laver laver en en biskop biskop<br />
i de demokratiske organer: provstiudvalg og<br />
menighedsråd og i en række andre forhold.<br />
Biskoppen forventes at have et godt kenskab<br />
til ”sit” stift. Derfor er det også hende eller<br />
ham, der fordeler præstestillingerne og altså<br />
kan op- eller nedprioritere den pastorale bemanding<br />
og evt. trække ressourcer ud nogle<br />
steder til særpræstestillinger.<br />
Jeg kunne nævne mange fl ere ting og gå langt<br />
mere i detaljer. Til sidst vil jeg understrege vigtigheden<br />
af, at en biskop har en velfunderet<br />
teologi og stor teologisk viden, men også understrege,<br />
at teologi ikke er meget værd, hvis<br />
Susanne Larsen<br />
vedkommende ikke kan formidle det hele til<br />
sin samtid. Det gælder som præst og i særdeleshed<br />
som biskop, der har stor berøringsfl ade<br />
og megen bevågenhed fra mediernes side.<br />
En biskop skal gerne kunne få budskabet ud<br />
over rampen på prædikestol og i TV (og alle<br />
de andre medier). En biskop skal kunne formulere<br />
sig enkelt og klart i tale og skrift og have<br />
en vis gennemslagskraft.<br />
Hvem det så end bliver, vil vi naturligvis glæde<br />
os til bispevielsen den 4. november (som også<br />
plejer at blive sendt i TV).<br />
Følgende kriterier skal opfyldes for, at dit kandidatur er gyldigt.<br />
Du skal:<br />
Liselotte Kirkegaard<br />
• Være fyldt 18 år<br />
• Være medlem af folkekirken<br />
• Have dansk indfødsret eller haft fast bopæl i Danmark<br />
uafbrudt et år forud for den 13. november<br />
• Bo i sognet, eller have løst sognebånd til sognets præst<br />
eller være indenpastoratfl ytter<br />
• Ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige<br />
handleevne<br />
• Ikke være stiller for listen eller kandidat på en anden liste<br />
• Ikke være ansat af det menighedsråd, du er kandidat til, i<br />
et job af mere end en måneds varighed eller være ansat i<br />
mere end 8 timer/ugen.<br />
Kravene for valgbarhed skal være opfyldt senest den 16. oktober<br />
<strong>2012</strong> kl. 19.00. Dog skal alderskravet og kravet om fast<br />
bopæl i Danmark først være opfyldt på valgdagen.<br />
5
6<br />
”Kom-sammen”<br />
Her i efteråret vil der den første mandag i<br />
hver måned være en lille sammenkomst i<br />
Sognehusets konfi rmandstue for alle, der<br />
har lyst til at møde andre over en kop kaffe.<br />
Vi begynder kl. 10.00 og slutter omkring kl.<br />
12.00. Mødedatoerne er: 8. oktober og 5.<br />
november. Vi aftaler indbyrdes, hvornår vi<br />
skal holde vores årlige julefrokost i december<br />
måned.<br />
Liselotte Kirkegaard<br />
Velkommen<br />
- til det fremmede og til en anderledes dag<br />
Søndag den 23. september kl. 10.00 i <strong>Gudme</strong>/<br />
<strong>Brudager</strong> Menighedsråd.<br />
Vi starter med Gudstjeneste i <strong>Brudager</strong> kirke<br />
kl. 10.00 ved Jesper Hougaard Larsen, der er<br />
præst for fl ygtninge og indvandrere i Odense.<br />
Derefter vil der være buffet i Sognehuset Kirkegade<br />
19, <strong>Gudme</strong>.<br />
Amer Mansour vil dække op med salater af<br />
både eksotiske og almindelig kendte grøntsager<br />
og frugter.<br />
Amer har desuden lovet at tage et udvalg af<br />
de spændende frugter og grøntsager med, så<br />
man kan se dem og høre om dem.<br />
Efter frokosten vil pastor Hougaard Larsen<br />
sammen med Saliha Marie Fettah fortælle<br />
om livet i Vollsmose og det at være fremmed.<br />
Kom og vær med til at smage på, og lytte til<br />
det fremmede.<br />
Marie Madsen<br />
Månedens salme<br />
Vi fortsætter med månedens salme – en som<br />
regel nyere salme, som synges ved alle ordinære<br />
gudstjenester i den pågældende måned.<br />
Liselotte Kirkegaard<br />
Foredag<br />
Første foredrag i foredragsrækken om<br />
”kunst i kirken, kirken i kunsten”<br />
fi nder sted torsdag den 13. september<br />
kl. 19.30 i Sognehuset i <strong>Gudme</strong>.<br />
Foredraget holdes af kunsthistoriker Sidsel<br />
F. Plathe, som arbejder med kalkmalerier og<br />
er ansat på Nationalmuseet.<br />
Træskomalerens værksted og samtidens<br />
kalkmalerier i almindelighed.<br />
Foredraget vil handle om <strong>Gudme</strong> kirkes<br />
kalkmalerier i særdeleshed men også set på<br />
baggrund af andre udsmykninger udført af<br />
Træskomesterens værksted og andre "murermesterværksteder"<br />
i samtiden.<br />
Udsmykninger udført af Træskomesterens<br />
værksted er specielt interessante efter at<br />
der blev opdaget kalkmalerier i Kværndrup<br />
kirke, hvor der er fundet en liturgisk sammenhæng<br />
mellem indskrift og motiver, som<br />
ikke tidligere er set i dette værksted.<br />
Oplysninger om Sidsel F. Plathe:<br />
Mag. art. i Kunsthistorie fra Københavns<br />
Universitet 1989, ansat på Nationalmuseet,<br />
Middelader og Renæssanceafdelingen som<br />
museumsinspektør.<br />
Foredrag nr. 2 fi nder sted den 25. oktober,<br />
hvor der er foredrag i Oure kirke.<br />
Det er Kristian Massey Møller, forfatter, foredragsholder<br />
og valgmenighedspræst på<br />
Stevns, som taler om troen i kunsten og illustrerer<br />
det gennem en PowerPoint-fremvisning<br />
af kunstværker fra Michelangelos ”Dommedag”<br />
til Arne Haugen Sørensens opstandelseskunst.<br />
Foredraget vil kredse om forholdet<br />
mellem tro, liv og kærlighed.<br />
Der er indlagt en pause i foredraget, hvor der<br />
er mulighed for at nyde en forfriskning.<br />
Forventet sluttidspunkt ca. 21. 30.<br />
Der udgives en folder, hvor man vil kunne orientere<br />
sig om foredragene - også om dem, som<br />
fi nder sted i foråret. Folderen vil ligge i <strong>kirker</strong>ne,<br />
på bibliotekerne og andre offentlige steder.<br />
Liselotte Kirkegaard
Litteraturkreds<br />
Vi læser rigtigt mange gode bøger i vores litteraturkreds,<br />
hvor alle naturligvis er meget<br />
velkomne.<br />
Tirsdag den 2. oktober kaster vi os sammen<br />
over Anne Lise Marstrand-Jørgensens 1. bog<br />
om Hildegard af Bingen, som var en helt speciel<br />
kvinde. Vi dykker ned i hendes univers<br />
for at se, hvordan en kvinde kunne udfolde<br />
sig i 1100-tallet.<br />
Vi har mange gode diskussioner med udgangspunkt<br />
i bøger, vi vælger at læse.<br />
Liselotte Kirkegaard<br />
Orienteringsmøde<br />
Søndag den 16. september<br />
Efter gudstjenesten kl. 10.00 i <strong>Brudager</strong> Kirke<br />
vil der i sognehuset i <strong>Gudme</strong> være et møde,<br />
hvor jeg orienterer om vinterens undervisning.<br />
Konfi rmander og forældre modtager<br />
en særskilt invitation ca. 1 uge før mødet.<br />
Liselotte Kirkegaard<br />
Kirkeministeriet<br />
I de senere år er den administrative byrde for<br />
menighedsrådene bare vokset og vokset. Især<br />
den nye regnskabsmodel volder problemer,<br />
den er langsommelig at læse. Det har en del<br />
menighedsråd klaget til kirkeministeren over,<br />
bl. a. Gudbjerg og <strong>Gudme</strong>. <strong>Gudme</strong> blev ringet<br />
op af kirkeminister Manu Sareen som inviterede<br />
til en snak over en kop kaffe.<br />
Claus og jeg sagde: Ja tak. Kirkeministeren var<br />
meget lyttende, og stillede mange spørgsmål.<br />
På billedet er vi på vej ud fra Kirkeministeriet.<br />
Marie Madsen<br />
Alle Helgen<br />
<strong>Brudager</strong> Kirke kl. 19.00<br />
Alle Helgen er en særlig dag i kirken, derfor<br />
har vi fået social og sundhedsass Helle<br />
Lynge fra Vester Skerninge/Stenstrup til at<br />
komme og synge.<br />
Helle har grønlandske aner, hun akompagnerer<br />
sig selv på guitar.<br />
Kom og lyt til Helles smukke sange.<br />
Advent<br />
Marie Madsen<br />
<strong>Brudager</strong> kirke kl. 19.00<br />
Første søndag i advent byder på anderledes<br />
korsang. Niels Koll - organist i Bregninge kirke<br />
kommer med sit Madrigalkor bestående<br />
af 6 mænd, de byder på helt anderledes sang,<br />
end man er vant til. Det er spændende og<br />
meget smukt - syntes jeg, men kom, lyt og<br />
døm selv.<br />
Marie Madsen<br />
7
Gudstjenester<br />
September<br />
<strong>Brudager</strong><br />
Søndag 30. 17.s.e.trinitatis 11.30 (Thomassen)<br />
Oktober<br />
Søndag 7. 18.s.e. trinitatis 11.30 (Thomassen)<br />
Søndag 14. 19.s.e. trinitatis 11.30 (Thomassen)<br />
Søndag 21. 20.s.e. trinitatis 10.00<br />
Søndag 28. 21.s.e. trinitatis 10.00<br />
<strong>November</strong><br />
Søndag 4. Alle helgens s. 19.00<br />
Søndag 11. 23.s.e. trinitatis 10.00<br />
Søndag 18. 24.s.e. trinitatis 11.30 (Thomassen)<br />
Søndag 25. 25.s.e. trinitatis 10.00<br />
December<br />
Søndag 2. 1.s.i advent 19.00 Se omtalen på side ?<br />
Søndag 9. 2.s.i advent 10.00<br />
Søndag Søndag 16. 3.s.i advent 10.00<br />
Redaktion<br />
Kirkebladet redigeres af et udvalg<br />
af menighedsrådsmedlemmer<br />
be stående af Susanne Larsen,<br />
Preben Vestergaard, Liselotte<br />
Kirkegaard og Hanne Aune.<br />
Hanne Aune er ansvarlig for dette<br />
nummer. Indlæg til kirkebladet samt<br />
forslag til emner modtages gerne.<br />
Taxa<br />
Der bevilges taxa til alle gudstjenester<br />
i <strong>Gudme</strong> Kirke og til arrangementer<br />
i <strong>Gudme</strong> Præstegård.<br />
Ønsker man at benytte kirketaxaen,<br />
bedes man ringe til Vester<br />
Skerninge Bilerne på tlf. 62 24 20<br />
48 senest kl. 12.00 dagen før gudstjenesten<br />
eller arrangementet.<br />
<strong>Gudme</strong> <strong>Brudager</strong><br />
Kirke<br />
Præst<br />
for <strong>Gudme</strong> og <strong>Brudager</strong> <strong>kirker</strong>:<br />
Liselotte Kirkegaard<br />
Kirkegade 19, 5884 <strong>Gudme</strong><br />
Tlf. 6225 1278, træffes bedst<br />
man. - ons. - tors. kl .9-10<br />
Fredag fri<br />
Kirkeværge<br />
for <strong>Gudme</strong> og <strong>Brudager</strong>:<br />
Knud Luther<br />
Vejstrupvej 1, <strong>Brudager</strong><br />
Tlf. 6228 1616<br />
Graver i <strong>Gudme</strong>:<br />
Nina Kaae<br />
Østervænget 10, 5883 Oure<br />
Tlf. 2426 4059<br />
Træffes mandag 10-12<br />
samt tirsdag 14-16<br />
Fredag fri<br />
Graver i <strong>Brudager</strong>:<br />
Charlotte Greve<br />
Tlf. 2447 2088<br />
Mandag fri<br />
Menighedsrådsformand<br />
i <strong>Gudme</strong> og <strong>Brudager</strong>:<br />
Marie Madsen<br />
Husmandsalleen 16,<br />
5884 <strong>Gudme</strong><br />
Tlf. 6228 1514<br />
www.brudagerkirke.dk<br />
Ferie og fridage<br />
Jeg holder fri den 24. september –<br />
7. oktober, den 12. oktober –<br />
16. oktober, den 17. - 18. november<br />
og den 8. december.<br />
Embedet passes af sognepræst<br />
Annie Løvig Thomassen,<br />
tlf. 6225 1238.<br />
ISAGER 6221 3160