KIRKEBLADET - Gudme-Brudager kirker

brudagerkirke.dk

KIRKEBLADET - Gudme-Brudager kirker

KIRKEBLADET

Gudme · Brudager

62. årg. Dec. - jan. 2009/10 1


Det er nok ikke gået upåagtet hen for

nogen, at politiet d. 13. august ryddede

Brorsons Kirke i København for en gruppe

irakere, der havde søgt asyl i kirken.

Her skal der hverken tales for eller imod

denne indgriben, men den rejser en række

spørgsmål om forholdet mellem stat og

kirke, det kunne være interessant at undersøge.

Historisk set har kirken været et fredhelligt

sted, men det var før reformationen,

da kirken havde sin egen domstol og også

skattemæssigt var et eget retsområde.

Denne forestilling om kirkerummet som

et asyl, hvor den verdslige magt ikke må

trænge ind, går helt tilbage til Det Gamle

Testamente og jødedommen, der omtaler

asylmulighed for mennesker, der søger

beskyttelse i et tempel, men det findes ikke

i Det Nye Testamente.

Alligevel fortsætter traditionen under kristendommen

og i den unge danske kirkes

historie.

Alle kender nok historien om Knud den

Hellige, der blev slået ihjel i Skt. Albani

Kirke i 1086. I samtiden var man overbeviste

om, at hans mordere ville ende i

helvede, ikke på grund af drabet, men fordi

det skete på et fredhelligt sted.

I middelalderen var de fleste mænd

bevæbnede, og med våbenhuset markeredes

et skel mellem helligt og profant. Her

efterlod man sine våben, og hvis der trods

alt skulle opstå slagsmål i kirkerummet, og

2

Religionsdebat

Brorsons Kirke

der blev udgydt blod, skulle hele kirken

genindvies, fordi det hellige rum var blevet

forurenet.

Det er snart 1000 år siden, men ideen om

kirken som et tilflugtssted er stadig levende

i mange menneskers bevidsthed. Her

kan man søge fred og ro, og der kan ikke

ske én noget ondt. Så sent som under 2.

verdenskrig skjulte præster jøder og andre,

der gik under jorden for den tyske besættelsesmagt

på kirkelofter og i præstegårde,

netop ud fra tanken om, at her gik der en

grænse.

Men den grænse er ikke fastsat ved lov.

I Danmark fik kirken sin første retsordning

med kirkeordinansen fra 1537 og begrebet

om kirkeasyl blev ikke indført i lovgivningen,

men selv om der ikke findes nogen

bestemmelse om asylret i loven, er der dog

regler, der påbyder, at kirken skal være

åben for alle i åbningstiden. Hvis der så er

mennesker, der ikke forlader kirken, er det

op til menighedsrådet at afgøre, hvad der

skal ske.

Her er ikke mange regler og fortilfælde

at støtte sig til. Men allerede under kejser

Theodosius 1. (347-95), dengang der var

fri asylret, blev der skelnet mellem om den

asylsøgende var uretfærdigt forfulgt eller

en simpel kriminel. Det var biskoppens

opgave at afgøre dette, og blev en asylsøgende

udleveret til myndighederne, kunne

denne betinge sig, at han ikke måtte dræbes

eller lemlæstes.

Her er det tydeligt, at et menighedsråd

i dagens Danmark kan komme til at stå i

et dilemma: hvor går grænsen mellem en

legitim og en forbryderisk benyttelse af

kirkeasylet?

Det må til enhver tid bero på et skøn,

hvor det ømtålelige begreb »samvittighed«

og »civil ulydighed« spiller en stor rolle.

Derfor kan tanken om kirkeasyl ikke fanges

ind i love og regler.

De danske biskopper har langt fra været

enige om Brorsons Kirke og politiets måde

at håndtere sagen på. Her følger et par

pluk:

Fyens Stift, biskop Kresten Drejergaard:

»Der er ingen mennesker i Danmark, som


skal kunne forbedre deres retsstilling ved at

besætte en kirke- eller for den sags skyld et

offentligt lokum. Det skal ikke kunne lade sig

gøre.«

Århus Stift, biskop Kjeld Holm:

»…. Det er et eklatant brud på almindelig

dansk adfærd. Den almindelige anstændighed

er blevet krænket«.

Viborg Stift, biskop Karsten Nissen:

» Det er beklageligt og betænkeligt og et brud

med hidtidig tradition….man har krænket

den fred, der bør være i et kirkerum«

Haderslev Stift, biskop Niels Henrik

Arendt:

»Det er ikke i sig selv en krænkelse af det

kirkelige rum, at politiet går ind i det for at

udføre deres arbejde…..det er ikke et rum,

som står udenfor retssamfundet«

Sy- og hyggeformiddage

Hanne Aune

Da jeg er på kursus det meste af januar

måned, mødes vi første gang efter jul

mandag den 1. februar kl. 10.00, hvor

Emma Bråmose Nielsen vil komme og

fortælle om sit spændende arbejde som

sygeplejerske i Kenya og Zimbabwe i

årene 1979-86.

Jeg serverer kaffe og bager lidt brød til

februarmødet. Tilmelding er derfor ønskelig,

men ikke nødvendig. Tlf. 62 25 12 78.

De følgende gange vil vi mødes på

mandagene: 1. marts og 29. marts (N.B.

datoen).

Vi begynder som sædvanligt kl. 10.00 og

er sammen et par timer. Jeg læser en eller

flere små historier, inden vi går hver til sit

omkring kl. 12.00.

Vi kan godt være flere i den fine konfirmandstue

i Sognehuset, så enhver skal

være meget velkommen til en hyggelig

formiddag.

Liselotte Kirkegaard

Nyt fra menighedsrådene

Gudme Menighedsråd har nu valgt den

Arkitekt som skal stå for den indvendige

restaurering af Gudme Kirke.

Det blev Steffen Pedersen fra

Havsteen-Mikkelsens Tegnestue – det

var også Steffen som var Arkitekt på

Sognehuset. Nu skal arkitekten så først

lave et projekt for renoveringen, som så

skal godkendes af menighedsråd og Stift

– så skal der udarbejdes en kontrakt,

som ligeledes skal godkendes.

Derefter kan vi gå i gang med at søge

fonde om penge, for der skal mange

penge til – rigtig mange penge.

Siden sidst har vi også fået at vide, at

orglet trænger til en hovedreparation,

det vil ske i forbindelse med renovering

af kirken, når den alligevel er lukket, det

vil den være mindst ½ år, når renoveringen

går i gang.

Når dette læses, har vi forhåbentlig

fået malet de østlige vinduer i præstegården

samt fældet de træer ved kirkegård

og sognehus, som ikke havde det så

godt, eller stod i vejen.

Snart skal vi i gang med programmet

for forårets aktiviteter – så har I nogle

ønsker for, hvad menighedsrådet kunne

lave, hører vi meget gerne om det.

Marie Madsen

Brudetæppe

Arkitekt Inge Poulsen har tilsendt os

to forslag til brudetæppe til Gudme

Kirke. I begge forslag tager Inge Poulsen

udgangspunkt i kirkens kalkmalerier

både med hensyn til farver og formsprog.

Menighedsrådet har fået forelagt de to

forslag og udvalgt sig det ene af dem, som

Inge Poulsen nu arbejder videre med,

sådan at syprocessen kan gå i gang.

Henvendelser vedr. brudetæppet bedes

rettet til menighedsrådets formand, Marie

Madsen.

Liselotte Kirkegaard

3


Glædelig jul

Så står den igen for døren, den gode

gamle jul!

For de fleste af os indebærer det en

lang række traditioner, der kan være

forskellige fra familie til familie, og

måske er der nogle, der blandt alle nisserne

og julepynten, anden og flæskestegen

har lyst til grave lidt tilbage i tiden,

til dengang, da julen var noget helt

andet.

For julen er jo ældre end kristendommen

og Jesus. Formodentlig har den sin

oprindelse i en hedensk midvinterfest,

hvor man holdt en ceremoni, der var

til ære for frugtbarhedsguden Frej. Man

var jo dengang i endnu højere grad end

i dag afhængig af en god høst, der skulle

sikre overlevelse for samfundet.

Man ofrede mad og drikkevarer ud

fra den tankegang, at mere avler mere.

Det var ikke guden, der fik det hele. Nej

menneskene deltog i måltidet, hvilket

nok kan bringe tankerne hen på vores

bugnende juleborde!

I 300-tallet blev julen overtaget af den

kristne kirke som en fest for Jesu fødsel,

og i 354 blev datoen d. 25. december

fastlagt. Det var praktisk, da det var den

dag vintersolhvervet var blevet fejret i

romerriget.

Men det er da juleaften d. 24. december?

Ja, men det er fordi det ved store

kirkefester var skik, at man vågede natten

før for at forberede sig åndeligt før

den tidlige messe julemorgen.

Der er måske ikke så meget åndelighed

i den måde vi fejrer julen på i dag,

men desto flere af de gamle hedenske

ritualer: maden, øllet, det stedsegrønne

træ, den rituelle rundgang, der efterligner

solens bane og alle lysene.

4

Og med lysene er vi tilbage i det, der

bør være julens egentlige omdrejningspunkt:

nemlig en fest i glæde over det

»verdens lys«, der kom ind i vores liv,

det lys, der skinner i mørket, og som

mørket ikke kan få bugt med.

Klokkeringning

Glædelig jul!

Hanne Aune

I forbindelse med diskussion om kirkeringning

i forbindelse med klimakonferencen

i København i december

måned har biskop Drejergaard

skrevet et brev til Stiftets præster

og menighedsråd.

Jeg synes, det er godt at få præciseret,

hvorfor vi egentligt ringer

med kirkens klokker, og hvornår vi

skal gøre det.

Skulle man derfor spørge: Hvem

ringer klokkerne for, må svaret

blive: for at bevæge os til samling

om Gud både på det indre og ydre

plan.

Men her er altså brevet i sin fulde

længde, sådan at alle kan få mulighed

he for at hente informationer om

kirkeklokkeringning: kir

22. oktober

2009. 20


Til Fyens Stifts præster og menighedsråd

I forbindelse med fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag den 2. april 2005

opfordrede jeg menighedsrådene i Odense til at ringe med byens kirkeklokker som

afslutning på det store festfyrværkeri, som Odense Kommune som en hyldest havde

iværksat på digterens fødselsdag. Det var faktisk en meget poetisk oplevelse at gå

hjem igennem byen til lyden af kirkeklokker efter at have oplevet det festlige og farverige

fyrværkeri.

Men det var en ulovlig klokkeringning, jeg havde opfordret til, hvilket først er gået op

for mig på det allerseneste. Denne forseelse må jeg herefter prøve at leve med.

Regler om klokkeringning findes i Kirkeministeriets »Vejledning om klokkeringning« fra

1993, hvor det fremgår, at alle ringninger er at betragte som liturgiske ringninger.

• Det gælder Morgen- og aftenringning, som er andagtsringninger

• Ringninger ved gudstjenester, som er sammenringninger

• Ringning om aftenen før store bededag, som er en bodsringning

• Kimning i forbindelse med højtid og fest.

Dertil kommer lokale ringeskikke i forbindelse med markering af særlige festdage samt

kirkelige handlinger.

Biskoppen kan efter forhandling med menighedsrådene tillade fravigelse af de gældende

ringeskikke, idet det er forudsætningen, at ringninger er liturgiske ringninger. Lokalt

påhviler det sognepræsten at føre tilsyn med ringningens forskriftsmæssige udførelse.

Som det fremgår af det vedhæftede svar fra kirkeministeren til Folketingets kirkeudvalg

er der ingen hjemmel til at iværksætte en klokkeringning, medmindre den er forbundet

med en gudstjeneste i den pågældende kirke. Hvis der skulle blive klaget over, at en

sådan særlig ringning finder sted, er der således ingen tvivl om, at klageren med det

nugældende regelsæt vil få medhold.

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 217 af 31. marts 1992 § 5 stk. 2 kan præster i folkekirken

bruge de kirker, de er ansat ved, til gudstjenester, kirkelige handlinger og

kirkelige møder. I sådanne forbindelser kan der ringes sammen med kirkens klokker.

Ringningen skal udføres med mindst 100 enkeltslag og ikke over tre minutter, jf.

Ritualbogen af 1992, s. 10. En ringning af dette omfang vil i øvrigt næppe kalde på

indsigelse fra arbejdstilsynets ergoterapeuter i de kirker, hvor der er manuel klokkeringning.

Under indtryk af de politiske klimaændringer, som vi åbenbart også må vænne os til,

bør man desuden overveje, om en klokkeringning er en ringning til samling eller til

splittelse.

Med venlig hilsen

5


Litteraturkredsen

Der læses mange gode bøger i litteraturkredsen.

Har du lyst til at deltage, skal du

blot henvende dig til sognepræst Liselotte

Kirkegaard, tlf. 6225 1278, eller pr. mail:

LIKI@km.dk.

Koncert i Brudager kirke

Tirsdag d. 15. december kl. 19.30

med koret Arise. Efter koncerten er

der hyggeligt samvær, med gløg mm. i

Brudager Forsamlingshus.

Om Arise - Arise øver hver tirsdag i

Stenstrup Kirke og koret er åbent for alle

der kan synge og har lyst til at være med.

Repertoiret er både nyere funky gospel,

ballader og gamle travere. Korøvelserne

er hyggelige og humoristiske, men der bliver

også arbejdet med at bruge stemmen

rigtigt og kunne klappe og synge frit.

Gæstelærere - Vi prøver på mindst een

gang om året at invitere gæstelærere på

besøg som kan udvikle koret.

Solister - Lige nu har vi et kor med

mange gode stemmer, men vi kan godt

bruge flere med solistiske evner udover

korarfaring!

Dirigent - Koret ledes af Christina Funch

Mellgren, uddannet rytmisk pianist i 1997.

Tidl. musikkonsulent 3 år i Metodistkirken

i Odense. Har også beskæftiget sig med

ny rytmisk kirkemusik og jazz. Til dagligt

organist i Stenstrup og Lunde Kirker.

Pianist - Peter Skumme, er aktiv både

som musiker og underviser i Svendborgs

musikliv. Derudover formand for spillestedet

Giant Steps samt pianist i orkestret

Jakadaba, Svendborgs Stadsensemble.

6

Vel mødt - Brudager Menighedsråd

Jul i Gudme Kirke

Igen i år vil vi synge julen ind. Det sker

torsdag d. 17. december kl. 16.30.

Vi starter i kirken og går derefter over i

Sognehuset, hvor der vil være kaffe, gløgg

og æbleskiver.

I år er det Egernkoret, der synger julens

dejlige sange og salmer. Desuden medvirker

kirkesanger Lizette Solvig Hansen.

Lizette vil, udover at synge til for fællessangen,

også synge solo.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag

- det er både for børn og voksne!

Lidt om Egernkoret

Koret har eksisteret i 26 år, og der er stadig

to med, som har været med fra starten.

Koret består af 18 sangglade damer og

to herrer – alle i den modne alder.

Korets leder er Gudme Kirkes organist,

Margrethe Hune.

Gud ske tak og lov!

Tegningerne er fremstillet af Emma Kjær

Vilhelmsen.

Sådan begynder en af B.S. Ingemanns morgensalmer,

som nu er blevet fundet værdig

til at være en del af vores autoriserede

salmebog 2002.


1. Gud ske tak og lov!

Vi så dejlig sov;

Barnet lå med varme kind på puden.

Nu som fuglen frisk!

Rask som havets fisk!

Morgensolen titter gennem ruden

2. Med hin glans fra sky

kom der lys i by,

kom der glimt af sol i alle sjæle.

Alle haner gol,

hilsed glad Guds sol;

alle vævre tunger små fik mæle.

3. Ej den mindste mus

savner tag og hus,

fattigst spurveunge har sin rede!

Ej den mindste fugl

savner ly og skjul;

vi skal heller ej om fristed lede.

4. Lystig hanen gol

hilsed glad Guds sol,

for hver sjæl er lys og lyst oprundet.

Nu som fuglen frisk!

Rask som havets fisk!

Vi har kærlighedsasylet fundet.

B.S. Ingemann

Gud ske tak og lov har man lyst til at

sige til den beslutning, for salmen rummer

rigtigt mange dejlige billeder, som taler til

både børn og voksne.

Jeg har da også sunget den adskillige

gange med konfirmanderne, som kan

den stort set udenad. Konfirmanderne

har også omsat salmen og dens billedsprogsprog

til en lille tegneserie. Den bedste

ville blive bragt i kirkebladet, lovede

jeg konfirmanderne. Og den bedste er

– efter min mening – den lille billedserie,

der er klar og enkelt i sin streg, og som på

en god måde illustrerer, hvad »kærlighedsasylet«

(v.4) er for en størrelse.

Døbte

Gudme Kirke

Sascha Sandberg

Sognevej 49, 5883 Oure. Døbt 2. august.

Nicolaj Bay Madsen

Teglværksvej 57, 5884 Gudme.

Døbt 30. august.

Brudager Kirke

Alexander Hansen Møllebæk

Brudager Bygade 9, Brudager, 5882 Vejstrup.

Døbt 20. september.

Viede

Gudme Kirke

Jeanne Clausen og Morten Duerlund

Hansen blev viede 29. august.

Susanne Holmegaard og Henrik Wulff

Christensen blev viede 26. september.

Brudager Kirke

Mads Aulby og Anne Kristine Mather

blev viede 5. september.

Bisatte og begravede

Gudme Kirke

Herdis Pedersen

Stationsvej 21, 5884 Gudme. Bisat fra

Svendborg Kirkegårdskapel 21. september.

Else Maden

Strandstien 1, Lundeborg, 5874 Hesselager.

Begravet på Gudme Kirkegård 2. oktober.

Brudager Kirke

Jenny Katrine Hansen

Kærvej 8, Lejlighed 15, 5881 Skårup.

Bisat fra Brudager Kirke 10. august.

Aase Gurli Schjødt Nielsen

Strandstien 1, Lundeborg, 5874 Hesselager.

Begravet på Brudager Kirkegård 5. oktober.

7


Gudstjenester

December Gudme Brudager

Søndag 20. 4.s.i advent 11.30 ✶ –

Torsdag 24. juleaften 16.15 15.00

Fredag 25. juledag 9.30 11.00

Lørdag 26. 2. juledag 9.30 –

Søndag 27. julesøndag 11.00 9.30

2010 januar

Fredag 1. nytårsdag 16.00 14.00

Søndag 3. h.3.k.s. 9.30 11.00

Søndag 10. 1.s.e.h. 3. k. 11.30 ✶ –

Søndag 17. 2.s.e.h. 3. k. 8.30 ✶ 11.30 ✶

Søndag 24. 3.s.e.h. 3. k. 11.30 ✶ –

Søndag 31. septuagesima 9.30 11.00

Februar

Søndag 7. seksagesima 11.00 9.30

Søndag 14. fastelavn 19.00 ✪ 9.30

Søndag 21. 1.s.i fasten 9.30 11.00

Søndag 28. 2.s.i fasten 11.00 9.30

Marts

Søndag 7. 3.s.i fasten 11.30 ✶ –

Søndag 14. midfaste 9.30 11.00

Søndag 21. Mariæ Bebudelsesdag 11.00 9.30

✪ Ungdomsgudstjeneste ✶ Gudstjeneste ved Thomassen

Ferie og fridage m.v.

Jeg holder fri den 19.-20. december,

den 30. januar samt den 6.-7.

marts. Jeg er på kursus fra den 4.-29.

januar. Min ugentlige fridag er fredag.

Embedet passes af sognepræst

Annie Løvig Thomassen, Gudbjerg,

tlf. 62 25 12 38.

Redaktion

Kirkebladet redigeres af et udvalg

af menighedsrådsmedlemmer

be stående af Susanne Larsen,

Preben Vestergaard, Liselotte

Kirkegaard og Hanne Aune. Hanne

Aune er ansvarlig for dette nummer.

Indlæg til kirkebladet samt forslag til

emner modtages gerne.

Taxa

Der bevilges taxa til alle gudstjenester

i Gudme Kirke og til arrangementer

i Gudme Præstegård. Ønsker

man at benytte kirketaxaen, bedes

man ringe til Vester Skerninge

Bilerne på tlf. 62 24 20 48 senest kl.

12.00 dagen før gudstjenesten eller

arrangementet.

Gudme Kirke

Præst:

Liselotte Kirkegaard,

Kirkegade 19, 5884 Gudme

Tlf. 6225 1278, træffes bedst

man-tors-fredag kl. 9-10

samt tirsdag kl. 12.30-13.30

Graver:

Nina Kaae Larsen,

Boelsmosevej 17, 5883 Oure

Tlf. 2396 1540, Træffes mandag

10-12 og fredag 14-16. Tirsdag fri.

Kirkeværge:

Anne de Wolff

Tlf 6225 2220

Menighedsrådsformand:

Marie Madsen,

Husmands alléen 16, 5884 Gudme,

Tlf. 6228 1514

Brudager Kirke

Præst:

Fælles med Gudme

Graver:

Charlotte Greve

Tlf. 2447 2088, mandag fri.

Kirkeværge:

John Klostergaard,

Kirkegade 9, 5800 Nyborg

Tlf. 5323 4957

Menighedsrådsformand:

Knud Luther,

Vejstrupvej 1, Brudager,

Tlf. 6228 1616

www.brudagerkirke.dk

ISAGER 6221 3160

More magazines by this user
Similar magazines