KIRKEBLADET - Gudme-Brudager kirker

KIRKEBLADET
Gudme · Brudager
62. årg. Dec. - jan. 2009/10 1

Det er nok ikke gået upåagtet hen for
nogen, at politiet d. 13. august ryddede
Brorsons Kirke i København for en gruppe
irakere, der havde søgt asyl i kirken.
Her skal der hverken tales for eller imod
denne indgriben, men den rejser en række
spørgsmål om forholdet mellem stat og
kirke, det kunne være interessant at undersøge.
Historisk set har kirken været et fredhelligt
sted, men det var før reformationen,
da kirken havde sin egen domstol og også
skattemæssigt var et eget retsområde.
Denne forestilling om kirkerummet som
et asyl, hvor den verdslige magt ikke må
trænge ind, går helt tilbage til Det Gamle
Testamente og jødedommen, der omtaler
asylmulighed for mennesker, der søger
beskyttelse i et tempel, men det findes ikke
i Det Nye Testamente.
Alligevel fortsætter traditionen under kristendommen
og i den unge danske kirkes
historie.
Alle kender nok historien om Knud den
Hellige, der blev slået ihjel i Skt. Albani
Kirke i 1086. I samtiden var man overbeviste
om, at hans mordere ville ende i
helvede, ikke på grund af drabet, men fordi
det skete på et fredhelligt sted.
I middelalderen var de fleste mænd
bevæbnede, og med våbenhuset markeredes
et skel mellem helligt og profant. Her
efterlod man sine våben, og hvis der trods
alt skulle opstå slagsmål i kirkerummet, og
2
Religionsdebat
Brorsons Kirke
der blev udgydt blod, skulle hele kirken
genindvies, fordi det hellige rum var blevet
forurenet.
Det er snart 1000 år siden, men ideen om
kirken som et tilflugtssted er stadig levende
i mange menneskers bevidsthed. Her
kan man søge fred og ro, og der kan ikke
ske én noget ondt. Så sent som under 2.
verdenskrig skjulte præster jøder og andre,
der gik under jorden for den tyske besættelsesmagt
på kirkelofter og i præstegårde,
netop ud fra tanken om, at her gik der en
grænse.
Men den grænse er ikke fastsat ved lov.
I Danmark fik kirken sin første retsordning
med kirkeordinansen fra 1537 og begrebet
om kirkeasyl blev ikke indført i lovgivningen,
men selv om der ikke findes nogen
bestemmelse om asylret i loven, er der dog
regler, der påbyder, at kirken skal være
åben for alle i åbningstiden. Hvis der så er
mennesker, der ikke forlader kirken, er det
op til menighedsrådet at afgøre, hvad der
skal ske.
Her er ikke mange regler og fortilfælde
at støtte sig til. Men allerede under kejser
Theodosius 1. (347-95), dengang der var
fri asylret, blev der skelnet mellem om den
asylsøgende var uretfærdigt forfulgt eller
en simpel kriminel. Det var biskoppens
opgave at afgøre dette, og blev en asylsøgende
udleveret til myndighederne, kunne
denne betinge sig, at han ikke måtte dræbes
eller lemlæstes.
Her er det tydeligt, at et menighedsråd
i dagens Danmark kan komme til at stå i
et dilemma: hvor går grænsen mellem en
legitim og en forbryderisk benyttelse af
kirkeasylet?
Det må til enhver tid bero på et skøn,
hvor det ømtålelige begreb »samvittighed«
og »civil ulydighed« spiller en stor rolle.
Derfor kan tanken om kirkeasyl ikke fanges
ind i love og regler.
De danske biskopper har langt fra været
enige om Brorsons Kirke og politiets måde
at håndtere sagen på. Her følger et par
pluk:
Fyens Stift, biskop Kresten Drejergaard:
»Der er ingen mennesker i Danmark, som

skal kunne forbedre deres retsstilling ved at
besætte en kirke- eller for den sags skyld et
offentligt lokum. Det skal ikke kunne lade sig
gøre.«
Århus Stift, biskop Kjeld Holm:
»…. Det er et eklatant brud på almindelig
dansk adfærd. Den almindelige anstændighed
er blevet krænket«.
Viborg Stift, biskop Karsten Nissen:
» Det er beklageligt og betænkeligt og et brud
med hidtidig tradition….man har krænket
den fred, der bør være i et kirkerum«
Haderslev Stift, biskop Niels Henrik
Arendt:
»Det er ikke i sig selv en krænkelse af det
kirkelige rum, at politiet går ind i det for at
udføre deres arbejde…..det er ikke et rum,
som står udenfor retssamfundet«
Sy- og hyggeformiddage
Hanne Aune
Da jeg er på kursus det meste af januar
måned, mødes vi første gang efter jul
mandag den 1. februar kl. 10.00, hvor
Emma Bråmose Nielsen vil komme og
fortælle om sit spændende arbejde som
sygeplejerske i Kenya og Zimbabwe i
årene 1979-86.
Jeg serverer kaffe og bager lidt brød til
februarmødet. Tilmelding er derfor ønskelig,
men ikke nødvendig. Tlf. 62 25 12 78.
De følgende gange vil vi mødes på
mandagene: 1. marts og 29. marts (N.B.
datoen).
Vi begynder som sædvanligt kl. 10.00 og
er sammen et par timer. Jeg læser en eller
flere små historier, inden vi går hver til sit
omkring kl. 12.00.
Vi kan godt være flere i den fine konfirmandstue
i Sognehuset, så enhver skal
være meget velkommen til en hyggelig
formiddag.
Liselotte Kirkegaard
Nyt fra menighedsrådene
Gudme Menighedsråd har nu valgt den
Arkitekt som skal stå for den indvendige
restaurering af Gudme Kirke.
Det blev Steffen Pedersen fra
Havsteen-Mikkelsens Tegnestue – det
var også Steffen som var Arkitekt på
Sognehuset. Nu skal arkitekten så først
lave et projekt for renoveringen, som så
skal godkendes af menighedsråd og Stift
– så skal der udarbejdes en kontrakt,
som ligeledes skal godkendes.
Derefter kan vi gå i gang med at søge
fonde om penge, for der skal mange
penge til – rigtig mange penge.
Siden sidst har vi også fået at vide, at
orglet trænger til en hovedreparation,
det vil ske i forbindelse med renovering
af kirken, når den alligevel er lukket, det
vil den være mindst ½ år, når renoveringen
går i gang.
Når dette læses, har vi forhåbentlig
fået malet de østlige vinduer i præstegården
samt fældet de træer ved kirkegård
og sognehus, som ikke havde det så
godt, eller stod i vejen.
Snart skal vi i gang med programmet
for forårets aktiviteter – så har I nogle
ønsker for, hvad menighedsrådet kunne
lave, hører vi meget gerne om det.
Marie Madsen
Brudetæppe
Arkitekt Inge Poulsen har tilsendt os
to forslag til brudetæppe til Gudme
Kirke. I begge forslag tager Inge Poulsen
udgangspunkt i kirkens kalkmalerier
både med hensyn til farver og formsprog.
Menighedsrådet har fået forelagt de to
forslag og udvalgt sig det ene af dem, som
Inge Poulsen nu arbejder videre med,
sådan at syprocessen kan gå i gang.
Henvendelser vedr. brudetæppet bedes
rettet til menighedsrådets formand, Marie
Madsen.
Liselotte Kirkegaard
3

Glædelig jul
Så står den igen for døren, den gode
gamle jul!
For de fleste af os indebærer det en
lang række traditioner, der kan være
forskellige fra familie til familie, og
måske er der nogle, der blandt alle nisserne
og julepynten, anden og flæskestegen
har lyst til grave lidt tilbage i tiden,
til dengang, da julen var noget helt
andet.
For julen er jo ældre end kristendommen
og Jesus. Formodentlig har den sin
oprindelse i en hedensk midvinterfest,
hvor man holdt en ceremoni, der var
til ære for frugtbarhedsguden Frej. Man
var jo dengang i endnu højere grad end
i dag afhængig af en god høst, der skulle
sikre overlevelse for samfundet.
Man ofrede mad og drikkevarer ud
fra den tankegang, at mere avler mere.
Det var ikke guden, der fik det hele. Nej
menneskene deltog i måltidet, hvilket
nok kan bringe tankerne hen på vores
bugnende juleborde!
I 300-tallet blev julen overtaget af den
kristne kirke som en fest for Jesu fødsel,
og i 354 blev datoen d. 25. december
fastlagt. Det var praktisk, da det var den
dag vintersolhvervet var blevet fejret i
romerriget.
Men det er da juleaften d. 24. december?
Ja, men det er fordi det ved store
kirkefester var skik, at man vågede natten
før for at forberede sig åndeligt før
den tidlige messe julemorgen.
Der er måske ikke så meget åndelighed
i den måde vi fejrer julen på i dag,
men desto flere af de gamle hedenske
ritualer: maden, øllet, det stedsegrønne
træ, den rituelle rundgang, der efterligner
solens bane og alle lysene.
4
Og med lysene er vi tilbage i det, der
bør være julens egentlige omdrejningspunkt:
nemlig en fest i glæde over det
»verdens lys«, der kom ind i vores liv,
det lys, der skinner i mørket, og som
mørket ikke kan få bugt med.
Klokkeringning
Glædelig jul!
Hanne Aune
I forbindelse med diskussion om kirkeringning
i forbindelse med klimakonferencen
i København i december
måned har biskop Drejergaard
skrevet et brev til Stiftets præster
og menighedsråd.
Jeg synes, det er godt at få præciseret,
hvorfor vi egentligt ringer
med kirkens klokker, og hvornår vi
skal gøre det.
Skulle man derfor spørge: Hvem
ringer klokkerne for, må svaret
blive: for at bevæge os til samling
om Gud både på det indre og ydre
plan.
Men her er altså brevet i sin fulde
længde, sådan at alle kan få mulighed
he for at hente informationer om
kirkeklokkeringning: kir
22. oktober
2009. 20

Til Fyens Stifts præster og menighedsråd
I forbindelse med fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag den 2. april 2005
opfordrede jeg menighedsrådene i Odense til at ringe med byens kirkeklokker som
afslutning på det store festfyrværkeri, som Odense Kommune som en hyldest havde
iværksat på digterens fødselsdag. Det var faktisk en meget poetisk oplevelse at gå
hjem igennem byen til lyden af kirkeklokker efter at have oplevet det festlige og farverige
fyrværkeri.
Men det var en ulovlig klokkeringning, jeg havde opfordret til, hvilket først er gået op
for mig på det allerseneste. Denne forseelse må jeg herefter prøve at leve med.
Regler om klokkeringning findes i Kirkeministeriets »Vejledning om klokkeringning« fra
1993, hvor det fremgår, at alle ringninger er at betragte som liturgiske ringninger.
• Det gælder Morgen- og aftenringning, som er andagtsringninger
• Ringninger ved gudstjenester, som er sammenringninger
• Ringning om aftenen før store bededag, som er en bodsringning
• Kimning i forbindelse med højtid og fest.
Dertil kommer lokale ringeskikke i forbindelse med markering af særlige festdage samt
kirkelige handlinger.
Biskoppen kan efter forhandling med menighedsrådene tillade fravigelse af de gældende
ringeskikke, idet det er forudsætningen, at ringninger er liturgiske ringninger. Lokalt
påhviler det sognepræsten at føre tilsyn med ringningens forskriftsmæssige udførelse.
Som det fremgår af det vedhæftede svar fra kirkeministeren til Folketingets kirkeudvalg
er der ingen hjemmel til at iværksætte en klokkeringning, medmindre den er forbundet
med en gudstjeneste i den pågældende kirke. Hvis der skulle blive klaget over, at en
sådan særlig ringning finder sted, er der således ingen tvivl om, at klageren med det
nugældende regelsæt vil få medhold.
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 217 af 31. marts 1992 § 5 stk. 2 kan præster i folkekirken
bruge de kirker, de er ansat ved, til gudstjenester, kirkelige handlinger og
kirkelige møder. I sådanne forbindelser kan der ringes sammen med kirkens klokker.
Ringningen skal udføres med mindst 100 enkeltslag og ikke over tre minutter, jf.
Ritualbogen af 1992, s. 10. En ringning af dette omfang vil i øvrigt næppe kalde på
indsigelse fra arbejdstilsynets ergoterapeuter i de kirker, hvor der er manuel klokkeringning.
Under indtryk af de politiske klimaændringer, som vi åbenbart også må vænne os til,
bør man desuden overveje, om en klokkeringning er en ringning til samling eller til
splittelse.
Med venlig hilsen
5

Litteraturkredsen
Der læses mange gode bøger i litteraturkredsen.
Har du lyst til at deltage, skal du
blot henvende dig til sognepræst Liselotte
Kirkegaard, tlf. 6225 1278, eller pr. mail:
LIKI@km.dk.
Koncert i Brudager kirke
Tirsdag d. 15. december kl. 19.30
med koret Arise. Efter koncerten er
der hyggeligt samvær, med gløg mm. i
Brudager Forsamlingshus.
Om Arise - Arise øver hver tirsdag i
Stenstrup Kirke og koret er åbent for alle
der kan synge og har lyst til at være med.
Repertoiret er både nyere funky gospel,
ballader og gamle travere. Korøvelserne
er hyggelige og humoristiske, men der bliver
også arbejdet med at bruge stemmen
rigtigt og kunne klappe og synge frit.
Gæstelærere - Vi prøver på mindst een
gang om året at invitere gæstelærere på
besøg som kan udvikle koret.
Solister - Lige nu har vi et kor med
mange gode stemmer, men vi kan godt
bruge flere med solistiske evner udover
korarfaring!
Dirigent - Koret ledes af Christina Funch
Mellgren, uddannet rytmisk pianist i 1997.
Tidl. musikkonsulent 3 år i Metodistkirken
i Odense. Har også beskæftiget sig med
ny rytmisk kirkemusik og jazz. Til dagligt
organist i Stenstrup og Lunde Kirker.
Pianist - Peter Skumme, er aktiv både
som musiker og underviser i Svendborgs
musikliv. Derudover formand for spillestedet
Giant Steps samt pianist i orkestret
Jakadaba, Svendborgs Stadsensemble.
6
Vel mødt - Brudager Menighedsråd
Jul i Gudme Kirke
Igen i år vil vi synge julen ind. Det sker
torsdag d. 17. december kl. 16.30.
Vi starter i kirken og går derefter over i
Sognehuset, hvor der vil være kaffe, gløgg
og æbleskiver.
I år er det Egernkoret, der synger julens
dejlige sange og salmer. Desuden medvirker
kirkesanger Lizette Solvig Hansen.
Lizette vil, udover at synge til for fællessangen,
også synge solo.
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag
- det er både for børn og voksne!
Lidt om Egernkoret
Koret har eksisteret i 26 år, og der er stadig
to med, som har været med fra starten.
Koret består af 18 sangglade damer og
to herrer – alle i den modne alder.
Korets leder er Gudme Kirkes organist,
Margrethe Hune.
Gud ske tak og lov!
Tegningerne er fremstillet af Emma Kjær
Vilhelmsen.
Sådan begynder en af B.S. Ingemanns morgensalmer,
som nu er blevet fundet værdig
til at være en del af vores autoriserede
salmebog 2002.

1. Gud ske tak og lov!
Vi så dejlig sov;
Barnet lå med varme kind på puden.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Morgensolen titter gennem ruden
2. Med hin glans fra sky
kom der lys i by,
kom der glimt af sol i alle sjæle.
Alle haner gol,
hilsed glad Guds sol;
alle vævre tunger små fik mæle.
3. Ej den mindste mus
savner tag og hus,
fattigst spurveunge har sin rede!
Ej den mindste fugl
savner ly og skjul;
vi skal heller ej om fristed lede.
4. Lystig hanen gol
hilsed glad Guds sol,
for hver sjæl er lys og lyst oprundet.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Vi har kærlighedsasylet fundet.
B.S. Ingemann
Gud ske tak og lov har man lyst til at
sige til den beslutning, for salmen rummer
rigtigt mange dejlige billeder, som taler til
både børn og voksne.
Jeg har da også sunget den adskillige
gange med konfirmanderne, som kan
den stort set udenad. Konfirmanderne
har også omsat salmen og dens billedsprogsprog
til en lille tegneserie. Den bedste
ville blive bragt i kirkebladet, lovede
jeg konfirmanderne. Og den bedste er
– efter min mening – den lille billedserie,
der er klar og enkelt i sin streg, og som på
en god måde illustrerer, hvad »kærlighedsasylet«
(v.4) er for en størrelse.
Døbte
Gudme Kirke
Sascha Sandberg
Sognevej 49, 5883 Oure. Døbt 2. august.
Nicolaj Bay Madsen
Teglværksvej 57, 5884 Gudme.
Døbt 30. august.
Brudager Kirke
Alexander Hansen Møllebæk
Brudager Bygade 9, Brudager, 5882 Vejstrup.
Døbt 20. september.
Viede
Gudme Kirke
Jeanne Clausen og Morten Duerlund
Hansen blev viede 29. august.
Susanne Holmegaard og Henrik Wulff
Christensen blev viede 26. september.
Brudager Kirke
Mads Aulby og Anne Kristine Mather
blev viede 5. september.
Bisatte og begravede
Gudme Kirke
Herdis Pedersen
Stationsvej 21, 5884 Gudme. Bisat fra
Svendborg Kirkegårdskapel 21. september.
Else Maden
Strandstien 1, Lundeborg, 5874 Hesselager.
Begravet på Gudme Kirkegård 2. oktober.
Brudager Kirke
Jenny Katrine Hansen
Kærvej 8, Lejlighed 15, 5881 Skårup.
Bisat fra Brudager Kirke 10. august.
Aase Gurli Schjødt Nielsen
Strandstien 1, Lundeborg, 5874 Hesselager.
Begravet på Brudager Kirkegård 5. oktober.
7

Gudstjenester
December Gudme Brudager
Søndag 20. 4.s.i advent 11.30 ✶ –
Torsdag 24. juleaften 16.15 15.00
Fredag 25. juledag 9.30 11.00
Lørdag 26. 2. juledag 9.30 –
Søndag 27. julesøndag 11.00 9.30
2010 januar
Fredag 1. nytårsdag 16.00 14.00
Søndag 3. h.3.k.s. 9.30 11.00
Søndag 10. 1.s.e.h. 3. k. 11.30 ✶ –
Søndag 17. 2.s.e.h. 3. k. 8.30 ✶ 11.30 ✶
Søndag 24. 3.s.e.h. 3. k. 11.30 ✶ –
Søndag 31. septuagesima 9.30 11.00
Februar
Søndag 7. seksagesima 11.00 9.30
Søndag 14. fastelavn 19.00 ✪ 9.30
Søndag 21. 1.s.i fasten 9.30 11.00
Søndag 28. 2.s.i fasten 11.00 9.30
Marts
Søndag 7. 3.s.i fasten 11.30 ✶ –
Søndag 14. midfaste 9.30 11.00
Søndag 21. Mariæ Bebudelsesdag 11.00 9.30
✪ Ungdomsgudstjeneste ✶ Gudstjeneste ved Thomassen
Ferie og fridage m.v.
Jeg holder fri den 19.-20. december,
den 30. januar samt den 6.-7.
marts. Jeg er på kursus fra den 4.-29.
januar. Min ugentlige fridag er fredag.
Embedet passes af sognepræst
Annie Løvig Thomassen, Gudbjerg,
tlf. 62 25 12 38.
Redaktion
Kirkebladet redigeres af et udvalg
af menighedsrådsmedlemmer
be stående af Susanne Larsen,
Preben Vestergaard, Liselotte
Kirkegaard og Hanne Aune. Hanne
Aune er ansvarlig for dette nummer.
Indlæg til kirkebladet samt forslag til
emner modtages gerne.
Taxa
Der bevilges taxa til alle gudstjenester
i Gudme Kirke og til arrangementer
i Gudme Præstegård. Ønsker
man at benytte kirketaxaen, bedes
man ringe til Vester Skerninge
Bilerne på tlf. 62 24 20 48 senest kl.
12.00 dagen før gudstjenesten eller
arrangementet.
Gudme Kirke
Præst:
Liselotte Kirkegaard,
Kirkegade 19, 5884 Gudme
Tlf. 6225 1278, træffes bedst
man-tors-fredag kl. 9-10
samt tirsdag kl. 12.30-13.30
Graver:
Nina Kaae Larsen,
Boelsmosevej 17, 5883 Oure
Tlf. 2396 1540, Træffes mandag
10-12 og fredag 14-16. Tirsdag fri.
Kirkeværge:
Anne de Wolff
Tlf 6225 2220
Menighedsrådsformand:
Marie Madsen,
Husmands alléen 16, 5884 Gudme,
Tlf. 6228 1514
Brudager Kirke
Præst:
Fælles med Gudme
Graver:
Charlotte Greve
Tlf. 2447 2088, mandag fri.
Kirkeværge:
John Klostergaard,
Kirkegade 9, 5800 Nyborg
Tlf. 5323 4957
Menighedsrådsformand:
Knud Luther,
Vejstrupvej 1, Brudager,
Tlf. 6228 1616
www.brudagerkirke.dk
ISAGER 6221 3160