PDF-fil (533 KB) - Finanstilsynet

virksomhed. I dette afsnit fremhæves enkelte indsatsområder, der i 1999 har
suppleret Finanstilsynets almindelige inspektionsvirksomhed.
Finanstilsynet gennemførte i 1999 en tværgående undersøgelse i en række
større pengeinstitutter af deres anvendelse af kreditderivater, scoremodeller,
interne kreditmodeller og kreditporteføljemodeller.
Kreditderivater kan benyttes til at afdække kreditrisikoen på et engagement
med en kunde eller til at påtage sig en kreditrisiko (mod betaling).
Undersøgelser af markedet for kreditderivater viser, at der indtil videre er
tale om et lille specialområde; markedet ser imidlertid ud til at være voksende.
I en række lande, hvor anvendelse af kreditderivater er forholdsvis
udbredt, har tilsynsmyndighederne udformet retningslinier på området.
Spørgsmålet drøftes endvidere i Basel-komiteen og i EU i forbindelse med
revurdering af reglerne for kapitaldækning.
Også brugen af scoremodeller er stigende både i Danmark og internationalt.
Ideen med scoremodeller er at identificere de faktorer, der adskiller gode
lån fra dårlige lån. Ud over anvendelse som låneansøgningsværktøj kan
scoremodeller bl.a. også anvendes til at foretage en løbende bonitetsvurdering
og styring af instituttets kreditrisici. Interne kreditmodeller eller kreditporteføljemodeller
anvendes i stigende omfang til at opgøre kreditrisikoen
på et statistisk grundlag ud fra historiske data over kundernes kreditbonitet.
Det har imidlertid vist sig vanskeligere end først antaget at opstille kreditmodeller,
idet det fornødne datagrundlag over udviklingen i kreditbonitet
m.v. sjældent findes. Udbredelse af kreditmodeller er størst i USA, og selv
der har man ingen porteføljemodeller, der dækker samtlige kreditter.
På realkreditområdet har Finanstilsynet i 1999 gennemført en tværgående
undersøgelse af realkreditinstitutternes långivning til erhvervsejendomme:
privat beboelse til udlejning, kontor- og forretningsejendomme samt industri-
og håndværksejendomme. Det er Finanstilsynets opfattelse, at realkreditinstitutterne
generelt værdiansætter de ejendomme (panter), der danner
baggrund for udmålingen af realkreditlån, helt op til den handelsværdi, som
er den maksimale tilladte værdi i henhold til bekendtgørelse om realkreditinstitutters
værdiansættelse og låneudmåling.
På området for livsforsikring og pension undersøgte Finanstilsynet i 1999
overholdelsen af bestemmelserne om registrerede aktiver i lov om forsikringsvirksomhed
i en række livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.