Efterspændt beton giver fleksibilitet Gennembrud for ... - Dansk Beton

gennembrud
Den første bygning med de nye facadeelementer står
færdig, og to spændende projekter i Århus og odense
er tæt på underskrift.
”Det virker som om, vi har ramt det rigtige. Ikke
mindst har entreprenørerne taget de nye facader til sig”,
siger direktør Gunnar Hansen fra Guldborgsund Elementfabrik,
der ligger i tingsted lidt nord for nykøbing F.
Det første færdige byggeri viser mulighederne. Behandlingshjemmet
Kokkedal på strandvejen nord for
København skulle have en tilbygning til blandt andet en
gymnastiksal, men det var umuligt at overholde energirammen
med det indendørs areal, som bygherren forventede.
Vægtykkelsen ville simpelthen blive for stor.
”Vi kunne derimod realisere lavenergibyggeri i klasse
1 med en vægtykkelse på bare 37 cm, og så gik det hele
op”, siger Gunnar Hansen.
Kun seks cm beton
De nye elementer består af en blot seks cm tyk betonplade,
der fungerer som varmeakkumulerende bagmur,
og en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den
nødvendige styrke.
Uden på betonpladen sidder først en polystyrenisolering,
dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige
overflade er glasfibernet-armeret puds, der gør facaden
tæt og uden synlige fugestreger. om ønsket kan andre
beklædninger anvendes.
Elementerne samles på sædvanlig vis med en armeret
fuge og understopning. En særlig detalje er et
specialudviklet falseelement, som reducerer linjetabet
omkring vinduer og døre til et rent nul.
Et facadeelement med en U-værdi på 0,12 – og dermed
velegnet til at realisere klasse 1 lavenergibyggeri
– har en tykkelse på 37 cm. til passivhuse kan faca-
Behandlingshjemmet Kokkedal har fået en stor udbygning med de nye
lavenergifacader. Det gav bedre plads inden døre, fordi vægtykkelsen
trods en meget lav U-værdi kun er 37 cm. Elementerne er uden
facadepuds, idet arkitekten ønskede en træbeklædning i stedet.
deelementerne leveres med en U-værdi på 0,09 og en
tykkelse på 47 cm.
stor CO 2-besparelse
Lavenergifacaderne har også fordele ud over den lavere
varmeregning og beskedne tykkelse i forhold til
U-værdien. Således har Gunnar Hansen regnet på den
Co 2-besparelse, der følger af, at elementerne kun vejer
cirka en tredjedel af sædvanlige betonelementer.
”Vi bruger mindre cement, fordi der er mindre beton
i elementerne. Vi bruger også mindre armering, og
der udledes mindre Co 2 ved fremstilling af den grafitpolystyren
isolering, som erstatter en del af den traditionelle
mineraluld. Endelig udleder transporten mindre
Co 2, fordi elementerne er meget lettere end sædvanlige
facadeelementer”, siger Gunnar Hansen, der har regnet
på Co 2-besparelsen ved at bruge de nye lavenergifacader
i stedet for de traditionelle.
Udgangspunktet er en årlig produktion på 300.000
m² betonfacader. Det svarer til produktionen i 2005,
som var et gennemsnitligt år.
”Sammenlagt ville vi kunne spare cirka 18.000 tons
Co 2 hvert år alene på nybyggeri ved at bruge lavenergifacader
i stedet for almindelige sandwichfacader”, siger
Gunnar Hansen, som tilføjer.
Hertil kommer de driftsmæssige besparelser gennem
hele bygningernes levetid ved at opføre bygningerne
som klasse 1 lavenergi i stedet for efter minimumskravene
i BR08. Her ville den årlige besparelse være 600 ton
Co 2 alene for de bygninger, der i 2005 blev opført med
betonfacade. Men en gennemsnitlig bygningslevetid på
50 år ville det give bygningerne en yderligere besparelse
på 30.000 tons Co 2.
jbn
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
19