Måleprogram på Rigshospitalet - Kildesamarbejdet

7 RESULTATER – RESISTENTE BAKTERIER I ROTTEFÆCES
Indfangning af rotter og indsamling af rottefæces er udført af Skadedyrslaboratoriet i
forbindelse med et igangværende projekt omkring rotters resistens over for rottegift
samt deres færden i kloaksystemerne. Dokumentation for indsamling af rotter og rottefæces
samt afrapportering af dette vil blive udført af Skadedyrslaboratoriet. Undersøgelsen
af resistente bakterier i rottefæces er gennemført af Rigshospitalets infektionshygiejniske
Enhed (IHE). Dokumentation for den anvendte metode og resultater er
tilgængelige ved Rigshospitalets IHE. I dette afsnit gives en kort præsentation af resultaterne
fra undersøgelsen af resistente bakterier i rottefæces.
Der blev undersøgt resistens hos stammer af Staphylococcus aureus, Enterococcus faecalis
og E. coli. Resultaterne er vist i tabel 7.1.
Tabel 7.1 Resultater fra resistensbestemmelse for Staphylococcus aureus, Enterococcus faecalis og
E. coli i rottefæces.
Bakterie Staphylococcus aureus Enterococcus faecalis E. coli
Antal stammer 93 168 119
Antal resistente stammer 3 (samme rotte) 0 0
Antal rottefæcesprøver 54 140 61
Tre af de i alt 93 undersøgte Staphylococcus aureus-stammer var resistente. Alle tre resistente
stammer blev fundet i den samme rotte. Rotten blev indfanget i en brønd ud for
Helgesensgade 7. Brønden har tilknytning til Rigshospitalets afledning via hovedledningen
på Blegdamsvej.
Ingen af de undersøgte enterokok- eller E. coli-stammer var resistente over for de udvalgte
antibiotika. Dog blev der i én rotte fundet E. coli med en MIC-værdi over for cefuroxim
på 12 mg/l, hvilket ifølge Rigshospitalets IHE ligger mellem følsom og resistent
(Intermediær).
Der blev ikke fundet resistens i andre af de undersøgte enterokok- eller E. coli-stammer.
Ifølge Skadedyrslaboratoriet kan det ikke ud fra denne undersøgelse udelukkes, at rotter,
der bevæger sig mellem hospitalets kloaknet og kældre/linnedrum, kan udgøre en risiko
for spredning af resistente bakterier /41/.
Årsagen til, at der ikke blev fundet resistente bakterier i flere rottefæcesprøver, er uafklaret.
En mulig faktor, der er blevet diskuteret med Rigshosptialets IHE, er, om de resistente
bakterier ikke kan overleve i rotternes tarmflora, men hurtigt udkonkurreres af de
følsomme bakterier. Resultaterne skal samtidig ses i sammenhæng med det begrænsede
antal rotter, der indgår i undersøgelsen. Kun to af rotterne blev indfanget direkte på
Rigshospitalets område, og det er derfor ikke muligt hverken at be- eller afkræfte, om
der er en sammenhæng mellem forekomst af resistente bakterier i spildevand fra Rigshospitalet
og i rotter.
54141_Rapport 30 DHI