Etik og Æstetik - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

Hensynet til den mellemmennesk elige struktur Fællesskab for stabilitet Fællesskab for fælles opgaver Individet som trussel til disse Individet som det unikke Individets frihed Retten mellem to hensyn 2.1 Retten som fællesskabets beskytter mod individet Det er dette mellemmenneskelige område som udgør gruppen. Ikke som noget konkret, men en abstrakte ide. Den er så skrøbelig som individernes vilje til at støtte den, men på samme vis meget stærk da individerne ikke er noget uden fællesskabet fordi mennesket først bliver menneske i mødet med det andet. 18 Fællesskabets vigtigste konsekvens er etableringen af en stabilitet, en tryghed for det enkelte individ. En tryghed i flerheden, ved at man skaber konsensus om nogle spilleregler hvor individet så lang tid han flytter sine brikker efter regler kan han forudsige udfaldet. Det er den en tillid til at tingene skal bestå, som gør, at det ikke er muligt at tillade, at andre individer i fællesskabet bryder reglerne. For så risikerer vi alle at miste det som vi de fælles fastsatte spilleregler gav mulighed for at bevare. Et andet mål er at have muligheden for at kunne skabe noget større end det enkelte individ selv vil kunne have skabt. Retten søger at beskytte disse to hensyn, for dens trussel er individer som ikke vil indordne sig. 2.2 Retten som individets beskytter mod fællesskabet Ethvert individ har sine egne ideer som i princippet er særegne og unikke, og han har derfor mulighed for at finde på nye løsninger til gamle problemer. Individets trussel er fællesskabets ensretning. Kant sagde vil det være formålsløst at snakke om ansvar for handlinger, hvis der ikke er frihed til at beslutte sine egne handlinger. Individet er nød til at være et selvstændigt individ og kan ikke smelte sammen med fællesskabet, da han herved ophører med at være individuel. På denne måde bliver retten til i spændingsfeltet mellem gruppens klaustrofobi og individets ensomhed. 18 Andreas Simonsen Liv og lov p. 100 6
Fællesskab og individ forudsætter hinanden Men kan ikke smelte sammen 3 Justicia 3.1 Individ og fællesskab. Samhørende men dog modstående idealer Det er beskrevet hvordan individet og gruppen er sammenlænkede. At gruppen forudsætter individer og individerne først bliver individer i mødet med »den anden«. Men det er vigtigt at de to begreber ikke er sammenfaldende. I det øjeblik vi gør noget til et fælles ansvar så bliver det fjernet fra individets personlige handlingssfære. Når samfundet skaber regler slipper individet for at tænke over hvad han selv synes vil være den mest hensigtsmæssige adfærd, faktisk kan han forbydes anden adfærd, og han mister derved noget af sin handlingsfrihed. Når vi kører i byen så kører vi halvtreds kilometer i timen. Vi kører ikke tredive eller halvfjerds, for vi er frataget ansvaret for at tænke på det. Det er godt på den måde, ta vi udnytter en erfaring i stedet for altid at starte på ny, og fordi vi herved befries til at tænke på andre, måske vigtigere, ting. Men i denne institutionalisering af adfærd er det værd at erindre Foucaults biomagten, hvor staten påtager sig ansvaret borgernes sundhed. Det er klart, at når borgere arbejder hårdt til frembringelse af samfundets velfærd, og de nedslides som halvtredsårige, så er der et ansvar fra samfundet. Men denne ansvarliggørelse fritager samtidigt individet noget af sin frihed. I takt med at vores viden om sociale betingelser udvides, lærer vi, hvordan vi skabes af faktorer i samfundet, som vi som individer ikke har kontrol over. Hvordan sociale betingelser og økonomiske konjunkturer kan gøre flittige mennesker fattige. Hvordan arbejdet for samfundet kan skade vores helbred. Samfundet trænger sig mere på. Først gav den borgerne et løft og et ansvarligt mindstekrav for en persons økonomi i form af et fattigvæsen. Senere trængte fællesskabet lidt tættere på i kraft af ansvaret for den biologiske sundhed ved den offentlige sygesikring. I vores velfærdsstat synes staten nu at påtage sig et ansvar for borgernes lykke, deres følelse af at leve en meningsfuld tilværelse. Borgere skal skaffes i arbejde, af den grund, at de skal have et job som kan give et tilhørsforhold, en følelse af deltagelse i samfundet. Det er kun logisk, at fællesskabet har et sådant ansvar, et tæt og direkte ansvar, for i alle forhold betinger vi hinanden, om vi vil det eller ej .. så hører vi sammen. Men vi må forstå at denne ansvarliggørelse stjæler fra individet. Den klaustrofobiske biomagt, vil gentages når AMU-centrene rykker ud med svejsekursus til alle deprimerede ledige. Rædselsscener af minibusser samler de frie sjæle op ved banegården og Enghave-plads for at 7
Page 1: Juristens hensyn til individet og t
Page 5 and 6: De to dele Abstrakt Traditionelt er
Page 7 and 8: Kontrakt for fred Den analytiske ju
Page 9: udgangspunkt: konkret sag De to hen
Page 14 and 15: Individ Gruppe Vilje Tillid Subjekt

Etik og Æstetik - RASMUSSEN / Data

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?