Etik og Æstetik - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

Retfærdigheds følelsen som overordnet og styrende for loven Retfærdighed som iboende naturen Retfærdighed som menneskeligt begær Karakteristika: Den indre følelse set bedre og mere levedygtig økonomi. 11 Teorien kunne opfattes som en utilitarisme som endeligt har fundet en brugbar målestok til måling af lykke. 1.2 Retfærdighed som teori Andre jurister ser anderledes på retten, at den er mere end blot et instrument til samfundsstyring. At juraen har sit udspring i en følelse af retfærdighed som er iboende mennesket, en følelse som findes i denne verden før loven, og som vi nu ved lovgivning forsøger at formulere i sprog. »Laws apportion responsibility, create rights and duties, and provide rules for conduct and social ordering. Law is always, to some extent and to some degree, unjust. At the same time, our notion of justice can only be articulated and enforced trough human laws and conventions. We may have a notion of justice that always escapes law and convention, but the only tools we have to express and enforce our idea are human laws and human conventions. Our conception of the just relies for its articulation and enforcement on the imperfect laws, conventions and cultural norms from which it must always be distinguished.« 12 »From this point of view, justice would be the experience that we are not able to experience« 13 Naturretsfilosoffer mener, at naturen har en orden som giver denne retfærdighedsfølelse. På samme måde som H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen og mente den var en del af naturens ånd, mente jurister at retfærdighed var noget som på forhånd var givet ude i naturen, og det er vores opgave at finde den og udtrykke den sprogligt i retten. En vedtaget lov kunne dermed godt være forkert ved at den gik imod hvad der blev opfattet som den eksisterende retfærdighed. En anden måde at opfatte retten som værende mere end blot pragmatisk samfundsregulering, er ved at anskue den som et begær14. Et begær efter at være sammen som mennesker. Som et venskab, hvor lovene udtrykker dette ønske om sammenhørighed. Denne venskabets retslære kunne også opfattes som en form for kontaktsteori, men ikke baseret på konflikt mellem de frie individer som Hobbes udtrykte det, men i stedet et bånd mellem mennesker baseret på kærlighed15. Hvad enten man kigger på retten som »en funktion for menneskelig adfærd« eller baseret på en »teori om retfærdighed«, så udtrykker retten en etik, en vilje som er transcendent for individet. Den ene benævnes pligtetik og den 11 Richard Posner »The Economics of Justice« og andre bøger af denne nulevende jurist og dommer er gode eksempler herpå. Han blev fornyeligt udnævnt som mægler i konkurrencesagen mellem Microsoft og den amerikanske forbundsregering. 12 Balkin, »Being just with deconstruction«, side 16. 13 Derrida p. 971 14 ?Larnacar? 15 Ljungstrøm, English summary 4
udgangspunkt: konkret sag De to hensyn Eksempel1 Eksempel2 anden lykkeetik. 16 Pligtetik fordi mennesket supprimerer sin egen umiddelbare nydelse for at handle ud af en pligtbaseret nødvendighed. 17 Og lykkeetik fordi mennesket her forsøger at lytte til den indre følelse af hvad som ville glæde, et indre begær, som kan findes (eller næsten findes), men at lytte til det indre i personen, og bruge denne som en overordnet retningslinje som går forud for alt andet. 2 Vægtskålene Det praktiske juridiske arbejde tager sit udgangspunkt i den konkrete sag, hvor opgaven lyder på at vurdere dennes elementer for at nå til en beslutning om afgørelse. Sagens bestanddele kan henføres til et hensyn til individet og et hensyn til gruppen, og derfra videre til uenighedens egentlige baggrund, som er skismaet mellem lykkeetik og pligtetik. Analyse metoden giver ikke et svar på hvad som måtte være løsningen på en retstvist, men måske skabe en ny indgangsvinkel til en lov konflikt. For eksempel en sag om tyveri. Dette er en sag som angår fællesskabet, som al anden strafferet. Det gør den fordi vi ud over den konkrete sag ønsker, at beskytte samfundet mod den uorden der ligger i, at enkelt individer går og stjæler fra hinanden, og fordi vi vil skabe en tillid at tingene består. Hvorimod der vil være konkret individuelle elementer som eksempelvis tyvens motiver som taler til fordel for en mildere straf. Selv et område som er rent privatretligt som en købsaftale mellem to parter, vil i tilfælde af tvist få et element af fællesskabs interesse. Skulle aftalen ende for retten, så vil sagen kunne forstås på den måde, at aftalen har et hensyn til, at individet ikke kan bindes mere end hvad han oprindeligt havde evne til at forudse og dermed havde vilje til at opfylde, og på den anden side den tillid man må kunne forvente til en indgået aftale. En tillid som fra samfundets side ikke mønter sig på den konkrete aftale, men på det abstrakte om aftalers gyldighed. Ofte vil det ikke være muligt at henføre de to parter til hver sin vægtskål. Det er de enkelte elementer i sagen som efter opsplitning vil kunne klarlægges som værende et hensyn til individet og hensynet til gruppen. Fortsæt venligst. 16 En etik model på baggrund af Peter Thielst’ bog. 17 Man kan forsøge at gøre retten helt fri for etiske overvejelser som Ross gjorde, men i det hierarkiske lovsystem vil der altid være en øverste lov som ikke har nogen hjemmel i en højere lov og dermed bliver denne moderlov et menneskeskabt valg, og alle dens udledte love bliver efterlevet i en følelse pligt mod dette juridiske system. 5
Page 1: Juristens hensyn til individet og t
Page 5 and 6: De to dele Abstrakt Traditionelt er
Page 7: Kontrakt for fred Den analytiske ju
Page 11 and 12: Fællesskab og individ forudsætter
Page 14 and 15: Individ Gruppe Vilje Tillid Subjekt

Etik og Æstetik - RASMUSSEN / Data

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?