17.07.2013 Views

MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Forvandling til fortolkning

Af Cecilie Ullerup Schmidt

Et utal af døre

Et gennemgående motiv i Kafkas forfatterskab er døre og lange korridorer.

Karaktererne i Kafkas noveller og romaner støder på den

ene dør efter den anden, der hver især åbner ind mod en gang med

endnu flere døre. I romanen Slottet bevæger landmåleren Josef sig

rundt i en ukendt by, hvor han skal arbejde for en greve, han aldrig

kommer til at møde. I stedet stemmer han dørklokker og bevæger

sig ind og ud af byens snørklede hierarkier uden at finde frem til

hverken greve, slot eller arbejde. I romanen Processen sendes juristen

Josef K fra dør til dør i et uigennemskueligt, bureaukratisk system,

fordi han er anklaget af det offentlige system uden at vide hvorfor.

I novellen “Forvandlingen” vågner Gregor Samsa op i sin seng på sit værelse. Gregor er omgivet

af tre døre, han aftenen forinden har aflåst for at være i fred for familien. Men denne morgen

vågner han og ser, at hans menneskelemmer er forvandlet til et utal af små insektben, der

bestemt ikke kan bruges til at åbne døre med. Han må bruge sine kæber for – under voldsomme

smerter – at dreje nøglen rundt og åbne op til familien igen – blot for straks at blive gennet

tilbage i værelset af sin far. Som det fremgår, er det umuligt for Kafkas karakterer at

komme frem til målet og slippe væk fra det system, de er fanget i. De er altid på vej et sted

hen, altid fanget i labyrintiske systemer, altid i gang med at blive forvandlet til noget andet.

Kafka skrev om “Forvandlingen”, at den ikke måtte læses psykoanalytisk, dvs. som et faderopgør

og en fortrængt, ødipal længsel efter moderen. Ligeledes er det vigtigt at lægge mærke til,

at novellen ikke kun er en dyster og kritisk fortælling om en mand, der udstødes fra sin familie,

men også en humoristisk skildring af en udspekuleret søster, en magtgal fader, en hysterisk

moder, en sød ungdomsforelskelse i et billede af en pelsdame og ikke mindst en “realistisk”

forvandling fra menneske til dyr. Forvandlingen sker bare – tilsyneladende. Men det er en

absurd forvandling, som ikke har nogen troldmand eller tydelig gud som afsender.

Når man analyserer “Forvandlingen”, kan man ikke komme frem til en endelig og sikker konklusion

på, hvad novellen skal betyde. Men man kan åbne forskellige døre i sin fortolkning,

f.eks. kan man analysere motiver som familie, magt, fremmedgørelse, udstødelse, køn, religion

og arbejdsliv og få vidt forskellige fortolkningsmuligheder. Lad os nu afprøve nogle forskellige

døre...

MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!