MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Magt kan forstås som de sproglige og fysiske handlinger, der bestemmer, hvad der er normalt.
I “Forvandlingen” har faderen magten, fordi han kan tale og handle med vold – han
udtaler domme over Gregor, f.eks. "han er syg", og jager ham med stok, støvlesnuder og
æbler. Gregor er derimod magtesløs, fordi hans sprog ikke anerkendes eller møder forståelse
fra moderen, faderen og søsteren, og fordi hans fysiske forcer (at kravle på vægge og løbe
stærkt) ikke kan konkurrere med faderens kraftfulde overgreb.
Undertrykkelse, manglende modstand eller frigørelse?
Man kan hævde, at Gregor ikke forsøger at gøre modstand mod faderens orden. Han siger
“nej tak” til at deltage i faderens normalitetskosmos, men han skaber ikke sin egen, nye
orden. Det er måske ikke, fordi hans evner ikke kan konkurrere med faderens, men fordi
han ikke vælger at bruge dem. Han kunne jo for eksempel have løbet ud af lejligheden –
have smadret vinduet med sin krop og krøbet ned af ydermuren og ud i verden. Således kan
man sige, at der altid er en bestemt slags magthavende orden, der dominerer (her faderens)
– og Gregor accepterer den i stedet for at gå til kamp ved at yde sin egen form for modstand.
I den henseende er der måske ikke tale om en “kamp” mellem normal og fremmed,
men om en hetz mod det fremmede – og det fremmedgjorte offers accept af sin egen henrettelse?
Gregors adfærd og kommunikationsmønster er – som skitseret i forrige afsnit – fremmed.
Han bliver med sin afvigelse sat i en afmægtig position af skyld over familiens ulykke. Han er
totalt umyndiggjort i familien. Han har ingen indflydelse, ingen mulighed for at tilbyde hjælp
eller dele sine tanker med nogen – han er udenfor. Omvendt gør Gregor ikke op med faderens
orden og indsætter sin egen ved f.eks. at gå til kamp eller flygte, men indvilliger i at
være den svage, accepterer sin rolle som outsider – i øjeblikke nyder han endda sin nye, fredelige
position fri for hverdagslige krav. Således er magtbalancen i “Forvandlingen” balancerende
mellem på den ene side faderens undertrykkelse og på den anden side Gregors
accept af og måske intention om at være den undertrykte og udstødte. Man kan således
diskutere, om Gregor er placeret som ulykkelig fremmed af faderen, om han på masochistisk
vis vælger at blive undertrykt uden at yde modstand, eller om han faktisk finder en frigørelse i
at stå udenfor?
3) Deutsches Wörterbuch von Jacob Grimm. 16 Bde. (in 32 Teilbänden). Leipzig: S. Hirzel 1854-1960.
Quellenverzeicchnis 1971. Opslag: Ungeziefer.
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
13