Verdensrummet - small.pdf

Månesalen
Det himmellegeme vi kender bedst – udover Jorden – er naturligvis
vores nærmeste nabo Månen. Men vores måne er kun
én ud af mange i solsystemet. Nogle af planeterne har faktisk
en hel sværm af dem. Jupiter har således ikke mindre end 63
måner og Saturn 60. En måne er defineret som et legeme der
kredser om en planet. Det sker fordi, planetens tyngdefelt er
kraftigt nok til at holde en måne i kredsløb. Det mindste himmellegeme,
der har en måne, er dog ikke en planet, men en af
asteroiderne.
Illustration: Joakim Engel Foto: NASA
Måneudstilling:
Præcis som planeterne er månerne også vidt forskellige. I salen
med månerne kan publikum komme tæt på et udvalg af de
mange måner, der findes i solsystmet. Det er modeller af nogle
af de mest spændende måner, skabt i forskellige materialer,
der understreger de forskellige måners egenart. De kuglerunde
glober minder om store ædelsten i bakken hos en juvelér eller
om mærkelige ensartede skulpturer på et kunstmuseum.
Jupiters måne Europa
Europa er den mindste af Jupiters fire store klassiske måner,
men af meget stor interesse. Det har nemlig vist sig at der er
et 100 km dybt ocean under Europas isdækkede overflade. Da
vand er en vigtig forudsætning for livets opståen, er spørgsmålet
om der kunne være livsformer dybt under Europas overflade.
Fotos af Europas overflade viser store stykker is, der tydeligvis
er brudt op og har flydt rundt mellem hinanden, som vi kender
det fra is i polare områder.
Jupiters måne Io
Io er det mest vulkansk aktive legeme i hele solsystemet. De
voldsomme vulkanske aktiviteter kan til tider skaber lavafontæner
der er flere hundrede kilometer høje og kan ses ude fra
rummet. Men Io har også andre dramatiske landskabsformer
som for eksempel 16 km høje bjerge og indsynkningskratere på
et par kilometers dybde og flere hundrede kilometer i diameter.
Man har lokaliseret 61 aktive vulkanske områder på Io indtil
videre. Mellem vulkanerne og bjergene findes søer af smeltet
svovl. Det er svovlet og svovlforbindelser der giver Io dens
smukke spraglede farver i gult, sort, rødt og hvidt.
Saturns måne Iapetus
Galileo Galilei (1564-1642)
Galileo Galilei var en italiensk fysiker, matematiker, astronom
og filosof. Han begyndte at læse medicin som 17-årig men
sporede sig hurtigt ind i en matematisk retning. Han tog aldrig
den endelige eksamen, men endte alligevel i et vellønnet
professorat i Padova, hvor han de følgende 18 år forelæste over
geometri, mekanik og astronomi. Han fabrikerede og solgte
også videnskabelige instrumenter og er sidenhen blevet berømt
for at have forbedret og raffineret kikkerten, som blev opfundet
i Holland i 1609. Faktisk fik han eneret til at fremstille disse
kikkerter til militært brug. Selv brugte han kikkerten til astronomiske
observationer og opdagede derved bl.a. Månens bjerge
og Jupiters fire største måner. En temmelig imponerende bedrift
i betragtning af datidens optiske kvalitet og kun 20 ganges
forstørrelse.
Han var desuden meget optaget af udviklingen af videnskabelige
metoder og eksperimentalfysik og er specielt kendt som
ophavsmanden til faldloven – loven om legemers fald.
Ud fra observationer af Venus’ faser konkluderede han at planeten
måtte have en cirkelbane omkring solen og ikke omkring
Jorden. Han blev derved fortaler for Kopernikus’ heliocentriske
model. Dette medførte i sidste ende at han måtte tilbringe
resten af sit liv i husarrest, fordi den katolske kirke mente at det
var en kættersk teori.
Alle sandheder er lette at forstå, når først de er opdaget; problemet
er at opdage dem. - Galileo Galilei
22 | UDSTILLINGEN VERDENSRUMMET UDSTILLINGEN VERDENSRUMMET | 23
Foto: NASA
Foto: NASA
Galileis tegninger
af Månens faser
som han så det
gennem et teleskop
i 1610.