Pædagogers kompetenceprofil - Børne- og Kulturchefforeningen

More documents

Recommendations

Info

Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004 vejer og analyserer gennemførte aktiviteter og handlinger med henblik på at blive klogere. Kravet til pædagogens refleksionsevne er her at kunne vurdere sammenhængen mellem intention, handling og resultat som en forudsætning for at blive mere bevidst om handlingen, dets indhold og proces samt at bearbejde opnåede erfaringer og derigennem kvalificere sin pædagogiske praksis. At kunne fungere på dette praksisniveau er en forudsætning for faglig fornyelse og udvikling. 3. Kommunikation om og udvikling af pædagogisk arbejde såvel monofagligt som tværfagligt. Dette praksisniveau kobler sig til faget og det pædagogiske område generelt og på et metaniveau relateret til samfundsmæssige, historiske og kulturelle forhold. Her reflekterer pædagogen sammen med kollegaer og/eller andre fagpersoner over faglige problemfelter – en faglig diskurs med henblik på at afklare og om muligt forbedre præmisserne for fagligheden. Her stilles systematiske spørgsmål og formidles systematiske svar, her udveksles ræsonnementer og argumenter med henblik på videnskabelig drøftelse af grundlæggende problemer. Dette kompetenceniveau er en forudsætning for, at det pædagogiske personale alene eller sammen med andre faggrupper kan dokumentere, konstruere og udvikle praksisteori og metoder med henblik på at sikre fælles faglig forståelse og udvikling. Diskursen skal dels bruges til afklaring af, hvilke mål og hvilken kurs den pædagogiske praksis fremover skal følge, dels til kommunikation udadtil om den pædagogiske praksis og dets særkende, dels til at deltage i offentlige debatter om pædagogisk faglighed og praksis. At deltage i diskursen kræver argumentationsevne og teoretiske begrebslige kundskaber at argumentere med. Endelig er det her, at den enkeltes evne til abstraktion, generalisering og formulering skal stå sin prøve. Som det allerede er antydet, kræver pædagogens overordnede kompetence til at agere og reflektere på forskellige niveauer en række grundkompetencer, som vil blive uddybet i nedenstående. 4.4. Social- og kommunikativ kompetence Det meste pædagogiske arbejde – på alle niveauer (se afs. 6.2.) - foregår i kollegiale teams eller grupper med udgangspunkt i en fælles pædagogisk profil. Dette forudsætter, at pædagoger kan samarbejde med og indgå i kollegiale teams. Men i pædagogens sociale og kommunikative kompetencer ligger også, at pædagogen skal kunne agere i et felt, hvor der ikke altid er harmoni og enighed omkring mål, midler og metoder. Det være sig mellem kolleger, i forhold til barn/bruger, i forhold til forældre og pårørende, i forhold til sociale myndigheder eller i forhold til det politiske system. Samarbejde er en fundamental del af pædagogens arbejde. Et konstruktivt samarbejde, hvor også konflikter håndteres og bruges konstruktivt, er afgørende for både barnets/brugerens velfærd, for fagligheden og for pædagogens psykiske arbejdsmiljø. Derfor skal pædagoger have kompetencer til at løse, håndtere og bruge konflikter konstruktivt. Dette gøres på baggrund af deres viden om konflikthåndteringsmetoder, samarbejdsformer, gruppedynamikken, arbejdspsykologi mv. I forhold til forældre, pårørende og naturligvis ikke mindst børnene/brugerne skal pædagogen mestre særlige kommunikative kompetencer såvel teoretisk, praktisk som metodisk, der sætter hende/ham i stand til at udveksle budskaber, meddelelser og synspunkter præcist målrettet modtageren og dennes sociale koder, sprog, og baggrund også - eller måske specielt - når det gælder svære samtaler. Meget pædagogisk arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde. Derfor skal pædagoger også kunne arbejde tværfagligt og bruge sit fagsprog i tværfaglige sammenhænge, samt have kendskab til andre faggruppers faglighed og fagsprog. Herudover arbejder pædagoger sammen med ufaglærte eller 12 af 18
Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004 PGU 9 -uddannede pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende, hvilket bl.a. indebærer, at pædagogen på samme tid skal kunne samarbejde med samt instruere, vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere og studerende til pædagogisk arbejde, etik og normer. Desuden skal pædagoger kunne samarbejde med myndigheder, forvaltninger og pårørende, hvilket også forudsætter betydelige sociale og kommunikative kompetencer og forudsætter en tilpasning af det pædagogiske fagsprog i forhold til modparten. Det pædagogiske tilbud danner - sammen med familien - den grundlæggende ramme, det grundlæggende fundament om barnets/brugerens liv, tilværelse og dagligdag. Derfor skal pædagogen også kunne identificere, når noget går skævt for barnet/brugeren og ikke er helt, som det skal være. Hun skal kunne handle fagligt og etisk forsvarligt i situationen. Det kræver dels indsigt i det enkelte barn/bruger og dettes/dennes livsvilkår, dels evnen til at analysere situationen ud fra erfaringer med og anerkendt viden om forskellige psykisk og socialt betingede problematikker. Ligeså vigtigt er det, at pædagogen kender og er bevidst om egne stærke og svage sider, grænserne for egen kompetence og vide, hvornår en opgave - fx omkring et enkelt barn eller en hel familie - skal koordineres med en kollega eller anden faggruppe med andre kompetencer. Fx skal pædagogen med sin faglige indsigt kunne vurdere, hvornår et barn/en bruger har behov for psykologisk behandling og vide, hvordan man hjælper barnet/brugeren til at få den nødvendige behandling. Dette kræver, at pædagogen har grundig indsigt, dels i kollegaers og andre relevante faggruppers kompetencer, og hvordan man kontakter og gør brug af disse, dels i Forvaltningslovens regler om indberetningspligt og tavshedspligt. Sidst, men ikke mindst, skal pædagogen kunne vejlede og rådgive forældre og pårørende. Således skal pædagogen kende og kunne påtage sig vejlederens specielle rolle og erkende den magtrelation, den er udtryk for. Dette kræver stærke kommunikative kompetencer samt viden om og mestring af vejlednings- og rådgivningsteknikker. Således skal pædagogen: • Kunne arbejde i kollegiale temas og have viden om teambuildingteknikker og gruppedynamikker. • Kunne samarbejde med, instruere, vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere og studerende. • Kunne arbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper. • Have viden om andre fag, deres fagsprog og fagetik. • Kunne samarbejde med forældre og pårørende. • Kunne anvende metoder til tværfagligt samarbejde. • Kunne kommunikere på mange niveauer, herunder mestre forskellige kommunikationsredskaber. • Have viden om og kunne anvende forskellige metoder til konflikthåndtering. • Kunne analysere problemer og ”skæve” situationer ud fra erfaringer med og anerkendt viden om forskellige psykisk og socialt betingede problematikker. • Kunne rådgive, vejlede herunder have kendskab til og kunne anvende forskellige vejlednings- teknikker. 9 Grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. 13 af 18
Page 1 and 2: Pædagogers kompetenceprofil - janu
Page 11: Pædagogers kompetenceprofil - janu

Pædagogers kompetenceprofil - Børne- og Kulturchefforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?