Pædagogers kompetenceprofil - Børne- og Kulturchefforeningen
Pædagogers kompetenceprofil - Børne- og Kulturchefforeningen
Pædagogers kompetenceprofil - Børne- og Kulturchefforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong><br />
<strong>kompetenceprofil</strong><br />
Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet<br />
bestående af repræsentanter fra:<br />
Amtsrådsforeningen, <strong>Børne</strong>- <strong>og</strong> kulturchefforeningen, BUPL, Daginstitutionernes<br />
Landsorganisation, Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening, FOA, Foreningen<br />
af danske døgninstitutioner for børn <strong>og</strong> unge, KL, Pædag<strong>og</strong>seminariernes<br />
rektorforsamling, Pædag<strong>og</strong>seminariernes bestyrelsesforening, Undervisningsministeriet,<br />
Socialministeriet <strong>og</strong> Socialpædag<strong>og</strong>ernes landsforbund.<br />
Semtember 2003 – januar 2004<br />
1 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
Indhold<br />
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong><br />
1. Indledning ........................................................................................................................................3<br />
2. Det pædag<strong>og</strong>iske arbejdsmarked .....................................................................................................4<br />
2.1. Pædag<strong>og</strong>er i tal ..........................................................................................................................4<br />
2.2. Hvor arbejder pædag<strong>og</strong>er – typer af arbejdspladser?................................................................5<br />
2.3. Hvem arbejder pædag<strong>og</strong>er med?...............................................................................................5<br />
3. Hvad er pædag<strong>og</strong>ers opgave <strong>og</strong> ansvar?..........................................................................................7<br />
4. <strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> .........................................................................................................9<br />
4.1. Definition af kompetencebegrebet ............................................................................................9<br />
4.2. Det pædag<strong>og</strong>iske arbejdes vilkår.............................................................................................10<br />
4.3. Overordnet kompetence til at handle <strong>og</strong> reflektere på forskellige niveauer............................11<br />
4.4. Social- <strong>og</strong> kommunikativ kompetence....................................................................................12<br />
4.5. Personlig <strong>og</strong> relationel kompetence ........................................................................................14<br />
4.6. Faglig kompetence ..................................................................................................................14<br />
4.7. Organisatorisk kompetence. ....................................................................................................16<br />
4.8. Systemkompetence..................................................................................................................17<br />
4.9. Udviklings- <strong>og</strong> læringskompetence.........................................................................................17<br />
2 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
1. Indledning<br />
7. april 2003 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut sin evaluering af pædag<strong>og</strong>uddannelsen 1 ,<br />
som den har eksisteret siden 1992. Evalueringen indikerer, at pædag<strong>og</strong>uddannelsen i sin nuværende<br />
form på n<strong>og</strong>le punkter bør forbedres <strong>og</strong> ændres radikalt, <strong>og</strong> det forventes da <strong>og</strong>så, at uddannelsen vil<br />
undergå en større revision.<br />
Som professionsbacheloruddannelse har pædag<strong>og</strong>uddannelsen et direkte professionsorienteret sigte<br />
2 . Hvis pædag<strong>og</strong>uddannelsen skal lægges om, skal ændringer have klare begrundelser, som primært<br />
handler om de færdiguddannedes evne til at varetage pædag<strong>og</strong>iske funktioner på arbejdsmarkedet.<br />
Det er arbejdsmarkedet, der er opdragsgiver i forhold til professionsuddannelserne, <strong>og</strong> som<br />
derfor må give de nødvendige input til lovgiver, når pædag<strong>og</strong>uddannelserne skal ændres. Derfor vil<br />
det alt andet lige vil være mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i professionens behov for uddannede<br />
pædag<strong>og</strong>er, hvis man, som det forventes, vil reformere uddannelsen. Med udgangspunkt<br />
heri nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe til beskrivelse af pædag<strong>og</strong>ers <strong>kompetenceprofil</strong>.<br />
Nærværende notat om pædag<strong>og</strong>ers <strong>kompetenceprofil</strong> er således produktet af dette arbejde.<br />
Notatet tager udgangspunkt i en beskrivelse af det pædag<strong>og</strong>iske arbejdsmarked <strong>og</strong> professionsområdet<br />
bredt set, herunder faktuelle forhold, lovgivning, opgaver, funktioner, arbejdssteder samt målgrupper.<br />
Som det vil fremgå, er der tale om et meget bredt <strong>og</strong> alsidigt arbejdsfelt. Formålet er d<strong>og</strong><br />
ikke at beskrive arbejdsområderne i detaljer, men derimod at give et generelt billede af det pædag<strong>og</strong>iske<br />
arbejdsmarked, de opgaver <strong>og</strong> det ansvar, som varetages af pædag<strong>og</strong>er, som er beskæftiget<br />
her, <strong>og</strong> som til slut munder ud i en <strong>kompetenceprofil</strong>, der beskriver, hvilke kompetencer det kræver<br />
for at varetage dette arbejdet.<br />
1 Danmarks Evalueringsinstitut (2003). Pædag<strong>og</strong>uddannelsen<br />
2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor . BEK nr 113 af 19/02/2001<br />
3 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
2. Det pædag<strong>og</strong>iske arbejdsmarked<br />
Det pædag<strong>og</strong>iske arbejdsmarked er i dag meget bredt. Nedenstående beskrivelse skal tjene som illustration<br />
af det meget forskelligartede <strong>og</strong> komplekse arbejdsmarked, som danske pædag<strong>og</strong>er færdes<br />
<strong>og</strong> arbejder i.<br />
2.1. Pædag<strong>og</strong>er i tal 3<br />
Der er i dag ca. 76.400 uddannede pædag<strong>og</strong>er ansat i den (amts)kommunale sektor i Danmark i<br />
klassiske pædag<strong>og</strong>job (se nedenfor). De 76.400 pædag<strong>og</strong>er fordeler sig på ca.:<br />
Pædag<strong>og</strong>isk personale indenfor normalområdet: ca: 55.000<br />
(Daginstitutioner, fritidshjem, SFO’er, klubber, børnehaveklasser <strong>og</strong> dagplejen)<br />
Pædag<strong>og</strong>isk personale indenfor specialområdet: ca: 26.500<br />
(<strong>Børne</strong>- <strong>og</strong> ungeinstitutioner, børn <strong>og</strong> voksne med funktionsnedsættelser, social-<br />
psykiatrien, familieplejere, misbrugere, hjemløse mv.) .<br />
Hertil kommer et antal ansatte i den (amts)kommunale forvaltning (fx pædag<strong>og</strong>iske konsulenter,<br />
SSP-konsulenter <strong>og</strong> hjemmevejledere), familieplejen, ældresektoren <strong>og</strong> en mindre gruppe i andre<br />
sektorer. En stor gruppe pædag<strong>og</strong>er varetager ledelsesopgaver, bl.a. ca. 7.500 med direkte ledelsesfunktioner<br />
samt ca. 9.000 med souschef/afdelingslederfuntioner.<br />
Antallet af offentligt ansatte pædag<strong>og</strong>er har været konstant stigende de sidste 10 – 20 år. Fx beskæftigede<br />
kommunerne i 1980 ca. halvt så mange pædag<strong>og</strong>er, som de gør i dag. Stigningen fortsatte i<br />
90’erne, d<strong>og</strong> ikke proportionalt med den kraftige stigning i antallet af indskrevne børn 4 . Også medlemstallet<br />
i de pædag<strong>og</strong>iske fagforbund taler sit tydelige spr<strong>og</strong> om udviklingen indenfor det pædag<strong>og</strong>iske<br />
arbejdsmarked. Fx havde Forbundet for pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> klubfolk (BUPL) i 1991 35.473<br />
medlemmer i 2003 er medlemstallet steget til over 53.500, mens Socialpædag<strong>og</strong>ernes Landsforbund<br />
(SL) i 1991 havde 18.416 medlemmer stigende til knapt 32.300 i 2003. 5<br />
De 76.400 pædag<strong>og</strong>er i den offentlige sektor arbejder med mere end 550.000 indskrevne børn <strong>og</strong><br />
unge i dagtilbud, ca. 8.000 børn <strong>og</strong> unge i særlige foranstaltninger (døgninstitutioner m.v.) <strong>og</strong> ca.<br />
20.000 voksne.<br />
Størstedelen af det pædag<strong>og</strong>iske personale er enten uddannet under den fælles pædag<strong>og</strong>uddannelse<br />
fra 1992 eller under enten børnehave-, fritids- eller socialpædag<strong>og</strong>uddannelserne fra før 1992. Arbejdsmarkedet<br />
for de tre grene af pædag<strong>og</strong>professionen er d<strong>og</strong> helt sammensmeltet.<br />
Et mindre antal pædag<strong>og</strong>er har andre - typisk ældre - uddannelser som baggrund. Det gælder fx børneforsorgspædag<strong>og</strong>er,<br />
statsautoriseret barneplejerske, omsorgsassistent ved åndssvageforsorgen eller<br />
særforsorgen, omsorgspædag<strong>og</strong>, andre uddannelser suppleret med årskursus fra Socialpædag<strong>og</strong>isk<br />
Højskole eller Årskursus fra <strong>Børne</strong>- <strong>og</strong> Ungdomsforsorgens Fortsættelsesseminarium. Herudover<br />
tilbyder Diakonhøjskolen i Århus <strong>og</strong> Rudolf Steiner seminarierne pædag<strong>og</strong>uddannelser i privat<br />
regi.<br />
3<br />
Kilde: Det fælles kommunale Løndatakontor. Oplysningerne er fra august 2003 <strong>og</strong> er baseret på antal personer på de<br />
enkelte overenskomstområder <strong>og</strong> SL’s medlemsstatistik pr. juni 2003<br />
4<br />
Kilde: Notat af 30. april 2003 om økonomi <strong>og</strong> statistik på dagtilbudsområdet. Udarbejdet i fællesskab mellem BUPL,<br />
PMF <strong>og</strong> KL<br />
5<br />
Kilde: De respektive forbunds medlemsafdelinger<br />
4 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
2.2. Hvor arbejder pædag<strong>og</strong>er – typer af arbejdspladser?<br />
Indenfor de sidste 10 år har den pædag<strong>og</strong>iske arbejdsplads udviklet sig betydeligt. Langt størsteparten<br />
arbejder stadig i ”traditionelle” institutioner – fx vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger,<br />
fritidshjem, døgninstitutioner for børn <strong>og</strong> unge m.v., mens en lang række nye arbejdspladser er<br />
kommet til. Pædag<strong>og</strong>er arbejder i dag bl.a. i:<br />
Daginstitutioner, dagpleje <strong>og</strong> skoleområdet:<br />
• Vuggestuer<br />
• <strong>Børne</strong>haver <strong>og</strong> skovbørnehaver<br />
• Fritidshjem<br />
• Integrerede institutioner<br />
• Skolefritidsordninger<br />
• <strong>Børne</strong>haveklasser<br />
• Indskolingen<br />
• Heldagsskoler<br />
• Observationsskoler<br />
• Specialskoler <strong>og</strong> specialklasser<br />
• Fritids- <strong>og</strong> ungdomsklubber<br />
• Dagplejen (dagplejeledere/tilsynsførende)<br />
• Støttepædag<strong>og</strong>er<br />
Kriminalitetsforebyggende arbejde:<br />
• I boligkvarterer, på gaden <strong>og</strong> i belastede miljøer<br />
• Kriminalforsorgen<br />
• SSP-samarbejdet<br />
• Sociale <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske projekter<br />
5 af 18<br />
Det socialpædag<strong>og</strong>iske område:<br />
• Dagbehandlingstilbud<br />
• Anbringelsessteder<br />
• Familieinstitutioner<br />
• Døgninstitutioner<br />
• Dag- <strong>og</strong> døgninstitutioner for psykisk <strong>og</strong><br />
fysisk handicappede børn <strong>og</strong> unge.<br />
• Aktivitets- <strong>og</strong> væresteder.<br />
• Bosteder<br />
• Opholdssteder<br />
• Eget hjem (fx familiepleje)<br />
• <strong>Børne</strong>- <strong>og</strong> ungdomspsykriatriske hospitaler<br />
• Brugerens hjem<br />
Andet:<br />
• Biblioteker<br />
• Plejehjem<br />
• I forvaltninger (fx hjemmevejledere, dagplejepædag<strong>og</strong>/<br />
pædag<strong>og</strong>iske konsulenter,<br />
ledere)<br />
• Pædag<strong>og</strong>iske vikarbureauer<br />
• Hospitaler<br />
Langt den største del af arbejdet foregår i offentlige institutioner. Arbejdet kan være alenearbejde,<br />
kollegialt samarbejde eller tværfagligt samarbejde eller kombinationer heraf. Mange pædag<strong>og</strong>ers<br />
opgaver omfatter herudover ledelsesopgaver.<br />
2.3. Hvem arbejder pædag<strong>og</strong>er med?<br />
- Målgrupper<br />
Pædag<strong>og</strong>er arbejder med mennesker:<br />
• I alle aldre – fra fødsel til død.<br />
• I hele livsforløb eller i udvalgte dele af livsforløb (førskole, fritid m.v.)<br />
• På forskellige funktionsniveauer – fra velfungerende børn, unge, voksne <strong>og</strong> ældre til mennesker,<br />
der skal have hjælp til det meste såvel fysisk som psykisk.<br />
• På vej ind i samfundet – den tidlige opdragelse, dannelse, udvikling, socialisering <strong>og</strong> læring for<br />
børn <strong>og</strong> unge.<br />
• På vej ud af samfundet – marginaliserede <strong>og</strong> udstødte.
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
• På kant med samfundet – begyndende kriminelle <strong>og</strong> voldsomt udadreagerende.<br />
• Fra andre samfund <strong>og</strong> kulturer – etniske grupper eller enkeltpersoner med eller uden tilpasningsproblemer.<br />
• Som ikke har fået den grundlæggende socialisering <strong>og</strong> tryghed.<br />
• Både nationalt <strong>og</strong> internationalt.<br />
Målgruppen er meget bred <strong>og</strong> ikke begrænset til mennesker i bestemte livsforløb eller bestemte<br />
handicaps eller funktionshæmninger m.v. Det betyder bl.a., at pædag<strong>og</strong>er - for at varetage deres opgaver<br />
<strong>og</strong> ansvar - skal kunne samarbejde med andre faggrupper (typisk folkeskolelærere, socialrådgivere,<br />
psykol<strong>og</strong>er, psykiatere, sygeplejersker <strong>og</strong> sundhedsplejersker) <strong>og</strong> instanser for at sikre<br />
børn/brugere den optimale <strong>og</strong> sammenhængende pædag<strong>og</strong>iske indsats.<br />
6 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
3. Hvad er pædag<strong>og</strong>ers opgave <strong>og</strong> ansvar?<br />
Som det fremgår af omstående beskrivelse af det pædag<strong>og</strong>iske arbejdsmarked, er der tale om et meget<br />
bredt <strong>og</strong> alsidigt arbejdsfelt. Her vil det d<strong>og</strong> være at gå for vidt at beskrive de enkelte arbejdsområders<br />
særegenhed <strong>og</strong> specifikke opgaver. Nedenstående generelle beskrivelse søger derfor at<br />
dække hele arbejdsfeltet <strong>og</strong> er således et udtryk for pædag<strong>og</strong>ers fælles grundlæggende opgaver <strong>og</strong><br />
ansvar.<br />
For den overvejende del af pædag<strong>og</strong>erne indebærer deres jobfunktioner, at de skal opfylde de samfundsmæssige<br />
opgaver, som overordnet er skitseret i Servicelovens formålsparagraffer – især formålsparagrafferne<br />
8, 32, 67 <strong>og</strong> 73 <strong>og</strong>/eller folkeskoleloven – især §§ 1, 3, 4a, 11, 16, 17 <strong>og</strong> 20.<br />
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> arbejdsplads danner - uanset målgruppen (børn, unge, voksne eller ældre – speciel eller<br />
normal) - rammen om en væsentlig samfundsmæssig opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelses-<br />
<strong>og</strong> livsmestringsopgave. Dette indebærer, at pædag<strong>og</strong>en har ansvar for at skabe et pædag<strong>og</strong>isk rum,<br />
der er kendetegnet ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed <strong>og</strong> omsorg, hvor barnet/brugeren<br />
kan skabe egne positive erfaringer. Et sådant pædag<strong>og</strong>isk rum kan kun trives indenfor<br />
rammerne af et godt fysisk <strong>og</strong> psykisk miljø for såvel pædag<strong>og</strong>er som børn/brugere. Pædag<strong>og</strong>en<br />
har, sammen med den (amts)kommunale arbejdsgiver, et medansvar for at skabe <strong>og</strong> vedligeholde et<br />
godt <strong>og</strong> bæredygtigt fysisk <strong>og</strong> psykisk arbejdsmiljø for både børn <strong>og</strong> voksne.<br />
De samfundsmæssige forpligtelser, der knytter sig til det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, varetages med afsæt<br />
i de mål, værdier <strong>og</strong> intentioner, som samfundet bygger på. Opdragelses- <strong>og</strong> dannelsesopgaven i det<br />
pædag<strong>og</strong>iske arbejde har afgørende betydning for børn/brugeres samfundsmæssige socialisering.<br />
Pædag<strong>og</strong>er har således et ansvar for at sætte børn/brugere i stand til aktivt, ansvarligt <strong>og</strong> konstruktivt<br />
at tage del i <strong>og</strong> forholde sig kritisk til samfundslivet såvel nationalt som globalt.<br />
Den samlede pædag<strong>og</strong>iske opdragelses-, udviklings-, lærings- <strong>og</strong> dannelsesopgave indebærer, at<br />
pædag<strong>og</strong>en selvstændigt <strong>og</strong> i samarbejde med andre skal understøtte <strong>og</strong> stimulere barnets/brugerens<br />
emotionelle, sociale, k<strong>og</strong>nitive, motoriske <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige udvikling <strong>og</strong> læring. Gennem sit arbejde<br />
skal pædag<strong>og</strong>en etablere betingelserne for den enkeltes livskvalitet samt støtte, hjælpe <strong>og</strong> vejlede<br />
barnet/brugeren frem mod det næste trin i livet, hvad end der er tale om børnehavebarnet, der skal i<br />
skole, den unge, der skal vælge uddannelse eller den psykisk handicappede voksne, som skal ud <strong>og</strong><br />
bo for sig selv. Dermed bliver den samfundsmæssige side af det pædag<strong>og</strong>iske ansvar relateret til<br />
den personligt-professionelle relation mellem pædag<strong>og</strong>en <strong>og</strong> barnet/brugeren.<br />
Den pædag<strong>og</strong>iske opgave kræver således professionel intervention i barnets/brugerens liv, hvor pædag<strong>og</strong>en<br />
skal være imødekommende, lydhør, responderende, reflekterende <strong>og</strong> agerende overfor barnets/brugerens<br />
forventninger, behov, signaler, <strong>og</strong> udvikling. Således har pædag<strong>og</strong>en et ansvar for at<br />
sikre, at børn/brugere har mulighed for at eksperimentere, undersøge, afprøve, lære <strong>og</strong> erfare via<br />
aktiviteter <strong>og</strong> socialt samvær, ligesom det er pædag<strong>og</strong>ens ansvar at skabe rum for <strong>og</strong> støtte<br />
børns/brugeres fællesskaber, medindflydelse, flerkulturelle forståelse <strong>og</strong> etablering af relationer, <strong>og</strong><br />
det er pædag<strong>og</strong>ens opgave selv at indgå i <strong>og</strong> sætte barnet/brugeren i stand til at skabe relationer <strong>og</strong><br />
fællesskaber.<br />
Således tager den pædag<strong>og</strong>iske opgave udgangspunkt dels i gruppen, dels i det enkelte hele menneske,<br />
dets betingelser, muligheder <strong>og</strong> omgivelser, hvilket <strong>og</strong>så nødvendiggør et tæt samarbejde med<br />
kollegaer, forældre, pårørende <strong>og</strong> andre faggrupper med relation til barnet/brugeren.<br />
Forebyggelse <strong>og</strong> tidlig indsats er ligeledes en grundlæggende pædag<strong>og</strong>isk opgave, der sammen med<br />
en evt. særlig pædag<strong>og</strong>isk indsats skal sikre, at børn/brugere med behov for særlig støtte får samme<br />
7 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
udviklingsmuligheder som andre borgere. For voksne med sindslidelser eller sociale problemer betyder<br />
det bl.a. <strong>og</strong>så, at pædag<strong>og</strong>en skal medvirke til <strong>og</strong> acceptere, at de kan få et liv på egne betingelser.<br />
Den pædag<strong>og</strong>iske opgave varetages med afsæt i den pædag<strong>og</strong>iske profession <strong>og</strong> dennes behov,<br />
hvilket indebærer, at den professionelle pædag<strong>og</strong> skal kunne:<br />
• Anvende det lovgrundlag (fx Serviceloven, Forvaltningsloven, Styrelsesloven, Folkeskoleloven<br />
<strong>og</strong> Straffeloven), som sætter de overordnede rammer for det pædag<strong>og</strong>iske arbejde.<br />
• Agere i det (amts)kommunale system, som de er en del af.<br />
• Opstille mål, overveje <strong>og</strong> evaluere metoder <strong>og</strong> opstille handleplaner for den pædag<strong>og</strong>iske virksomhed<br />
i respekt for det enkelte barn/den enkelte bruger. Det kan f.eks. være udarbejdelse af<br />
pædag<strong>og</strong>iske læreplaner i dagtilbud, virksomhedsplaner <strong>og</strong>/eller individuelle handleplaner for<br />
voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemer m.v.<br />
• Indgå i professionelle relationer med børn/brugere, som tager hensyn til den enkeltes identitet<br />
<strong>og</strong> forudsætninger.<br />
• Planlægge <strong>og</strong> gennemføre aktiviteter, der får barnet/brugeren til at opleve den pædag<strong>og</strong>iske proces<br />
som meningsfuld <strong>og</strong> engagerende.<br />
• Tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, reflektere over, dokumentere <strong>og</strong> evaluere en pædag<strong>og</strong>isk<br />
proces.<br />
• Beskrive <strong>og</strong> begrunde mål <strong>og</strong> valg af metoder.<br />
• Analysere <strong>og</strong> reflektere over sammenhængen mellem de pædag<strong>og</strong>iske mål <strong>og</strong> metoder <strong>og</strong><br />
den (egen <strong>og</strong> andres) pædag<strong>og</strong>iske praksis med henblik på eventuel forandret praksis.<br />
• Vejlede <strong>og</strong> støtte forældre <strong>og</strong> pårørende i deres rolle over for barnet/brugeren.<br />
• Arbejde i team samt samarbejde med andre, fx forældre, pårørende, andre faggrupper<br />
<strong>og</strong> (amts)kommunalforvaltning.<br />
Stat, (amts)kommune, forældre, pårørende <strong>og</strong> andre faggrupper stiller i stigende grad krav til, at<br />
pædag<strong>og</strong>er skal begrunde deres mål, metoder, prioriteringer <strong>og</strong> handlinger. Derfor skal pædag<strong>og</strong>er<br />
både i skrift <strong>og</strong> tale beskrive <strong>og</strong> kritisk reflektere over deres praksis <strong>og</strong> videreudvikle det fælles fagspr<strong>og</strong>,<br />
indenfor hvilket pædag<strong>og</strong>er formulerer, det de kan, vil <strong>og</strong> gør.<br />
Pædag<strong>og</strong>en varetager en væsentlig samfundsmæssig opgave, der bidrager til at vedligeholde <strong>og</strong> udvikle<br />
velfærdssamfundet <strong>og</strong> servicere dets borgere. Bl.a. derfor skal pædag<strong>og</strong>en tage stilling til, deltage<br />
aktivt i debatten om <strong>og</strong> udvikling af praksis i relation til samfundsmæssige forandringer <strong>og</strong><br />
deraf følgende ændrede forventninger <strong>og</strong> krav fra forældre, pårørende, (amt)kommune, samarbejdspartnere<br />
m.fl. Vedligeholdelse <strong>og</strong> udvikling af den pædag<strong>og</strong>iske praksis, så den matcher samfundets<br />
foranderlige behov, er afhængig af adgang <strong>og</strong> pligt til kontinuerlig kompetenceudvikling samt mulighed<br />
for efter- <strong>og</strong> videreuddannelse <strong>og</strong> adgang til relevant forskningsbaseret viden.<br />
8 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
4. <strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong><br />
4.1. Definition af kompetencebegrebet<br />
Vi er opmærksomme på, at der er mange definitioner på kompetence. I denne forbindelse har vi<br />
valgt at lægge vægt på en kontekstafhængig forståelse af begrebet. D.v.s. vi i profilen udelukkende<br />
taler om de kompetencer, der er behov for/nødvendige i relation til den arbejdsmæssige sammenhæng,<br />
som pædag<strong>og</strong>en indgår i.<br />
Vi har valgt at følge P.E. Ellströms definition på kompetence, hvor kompetence forstås som individets<br />
potentielle handlingsberedskab i relation til en vis opgave, situation eller kontekst - her det pædag<strong>og</strong>iske<br />
arbejde - <strong>og</strong> omfattet kundskaber, intellektuelle, manuelle <strong>og</strong> sociale færdigheder samt<br />
holdninger <strong>og</strong> motivation 6 .<br />
Kompetencer er et helhedsbegreb, der integrerer det, der skal til for at magte en given situation 7 <strong>og</strong><br />
handler således om at vide, at kunne, at ville <strong>og</strong> at gøre på det rigtige tidspunkt <strong>og</strong> på den mest hensigtsmæssige<br />
måde.<br />
At beskrive, hvad pædag<strong>og</strong>er skal kunne ud fra en kompetenceterminol<strong>og</strong>i, adskiller sig fra tidligere<br />
tiders beskrivelse af pædag<strong>og</strong>er ud fra kvalifikationstermer. Hvor kvalifikationer handler om viden<br />
<strong>og</strong> færdigheder på givne faglige områder, som er tilegnet gennem undervisning, studier eller oplæring<br />
i uddannelsesmæssige sammenhænge, betegner kompetencer evnen til at gøre det rigtige på det<br />
rette tidspunkt. Perspektivet er således mere rettet mod forhold i arbejdsfeltet end mod forhold i en<br />
given faglig disciplin.<br />
Således udtrykker <strong>kompetenceprofil</strong>en pædag<strong>og</strong>ens handlingsberedskab (de samlede kompetencer) i<br />
relation det pædag<strong>og</strong>iske arbejde <strong>og</strong> ansvar.<br />
Samlet er der tale dels om en overordnet kompetence til at handle <strong>og</strong> reflektere på forskellige niveauer<br />
i forskellige praksiskontekster, samt seks professionelle grundkompetence, hvoraf n<strong>og</strong>le indeholder<br />
delkompetencer:<br />
1. Social- <strong>og</strong> kommunikativ kompetence<br />
2. Personlig <strong>og</strong> relationel kompetence<br />
3. Faglig kompetence<br />
- Teoretisk viden <strong>og</strong> metoder<br />
- Professionskompetence<br />
- Kulturel kompetence<br />
- Musisk <strong>og</strong> kreativ kompetence<br />
4. Organisatorisk kompetence<br />
5. Systemkompetence<br />
6. Udviklings- <strong>og</strong> læringskompetence<br />
Grundkompetencer, der er begrundet dels i det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, dels i vilkårene for pædag<strong>og</strong>isk<br />
virksomhed (se næste afsnit), er grundlæggende de samme for hele arbejdsområdet, men bruges<br />
forskelligt <strong>og</strong> kommer forskelligt til udtryk alt efter målgruppe <strong>og</strong> ansættelsessted. Samtidig bør<br />
det understreges, at pædag<strong>og</strong>ers <strong>kompetenceprofil</strong> skal afspejle kompleksiteten i arbejdet <strong>og</strong> er derfor<br />
mangefacetteret <strong>og</strong> i kontinuerlig udvikling.<br />
6<br />
Ellström, P. - E. (1997). Det månsidiga yrkeskunnandet. I Ellström, P.-E: Kompetence, utbilding <strong>og</strong> lärande i arbejdslivet.<br />
Publica, Stockholm.<br />
7<br />
Illeris, K (2003). Voksenuddannelse <strong>og</strong> voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg.<br />
9 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
4.2. Det pædag<strong>og</strong>iske arbejdes vilkår<br />
De grundlæggende vilkår for det pædag<strong>og</strong>iske arbejde konstituerer rammerne for pædag<strong>og</strong>ers <strong>kompetenceprofil</strong>.<br />
Centralt i alt pædag<strong>og</strong>isk arbejde står relationen til barnet/brugeren. Pædag<strong>og</strong>isk arbejde er et forhold<br />
mellem pædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> barn/bruger. De to poler i relationen (pædag<strong>og</strong>en <strong>og</strong> barn/bruger) konstituerer<br />
<strong>og</strong> konstitueres af relationen. Derfor er personlige <strong>og</strong> relationelle kompetencer (se nedenfor)<br />
helt afgørende i alt pædag<strong>og</strong>isk arbejde.<br />
Pædag<strong>og</strong> Barn/bruger<br />
Relationen er ikke blot en relation for relationens egen skyld. Relationen er genstand for et formål<br />
<strong>og</strong> mål, begrundet i den pædag<strong>og</strong>iske opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelses- <strong>og</strong><br />
livsmestringsopgave, som det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, dets handlinger (såvel planlagte som ikke planlagte)<br />
<strong>og</strong> aktiviteter er rettet imod. Dette fordrer både faglig-, organisatorisk-, reflektorisk- <strong>og</strong> handlekompetencer<br />
(se nedenfor). Disse gør pædag<strong>og</strong>en i stand til - målrettet her <strong>og</strong> nu samt over tid - at<br />
planlægge <strong>og</strong> gennemføre pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter <strong>og</strong> processer baseret på den pædag<strong>og</strong>iske relation<br />
for at opnå et fagligt begrundet mål.<br />
Men det pædag<strong>og</strong>iske arbejde er ikke alenearbejde. Det er i høj grad afhængigt af <strong>og</strong> foregår i et<br />
samarbejde med <strong>og</strong> relation til kollegaer, forældre, pårørende <strong>og</strong> andre faggrupper. Derfor skal pædag<strong>og</strong>en<br />
besidde sociale- <strong>og</strong> kommunikative kompetencer (se nedenfor).<br />
Som antydet lever relationen mellem pædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> barn/bruger ikke sit eget isolerede liv <strong>og</strong> definerer<br />
ikke alene pædag<strong>og</strong>ens virke. De grundlæggende vilkår for arbejdet konstitueres i høj grad af samfundet,<br />
det offentlige system, den politiske dagsorden, forældre, pårørende <strong>og</strong> andre faggrupper<br />
samt naturligvis pædag<strong>og</strong>ens egen moral, etik <strong>og</strong> faglighed. I dette krydspres skal pædag<strong>og</strong>en kunne<br />
fungere, agere, forhandle <strong>og</strong> udvirke sin samfundsmæssige opgave.<br />
Forældre <strong>og</strong><br />
Pårørende<br />
Forældre <strong>og</strong><br />
Pårørende<br />
Samfundet,<br />
det offentlige system <strong>og</strong><br />
den politiske dagsorden<br />
Ledelse<br />
<strong>og</strong><br />
rammer<br />
Barn/bruger<br />
Pædag<strong>og</strong> Barn/bruger<br />
10 af 18<br />
Andre faggrupper<br />
Andre faggrupper<br />
Det pædag<strong>og</strong>iske arbejde er en samfundsmæssig betinget opgave. Således sætter de samfundsmæssige<br />
behov, forandringer <strong>og</strong> skiftende politiske dagsordner sammen med det system, primært
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
(amts)kommunalt, som den pædag<strong>og</strong>iske arbejdsplads er en del af, rammerne for pædag<strong>og</strong>ens arbejde,<br />
dets indhold <strong>og</strong> status. Pædag<strong>og</strong>en skal på den ene side hjælpe <strong>og</strong> vejlede barnet/brugeren i<br />
forhold til ”systemet” <strong>og</strong> på den anden side forvalte samfundets forventninger <strong>og</strong> krav til barnet/brugeren,<br />
samt bidrage til at forbedre <strong>og</strong> udvikle rammer <strong>og</strong> vilkår for barnet/brugeren.<br />
Det offentliges øgede forventning om <strong>og</strong> krav til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring, tværfagligt<br />
samarbejde kan på den ene side bidrage til at kvalificere det pædag<strong>og</strong>iske arbejde. På den<br />
anden side kræver det tid <strong>og</strong> ressourcer, der ofte går fra det direkte samvær med <strong>og</strong> relation til barnet/brugeren,<br />
hvilket ikke altid er let foreneligt med forældre <strong>og</strong> pårørendes krav <strong>og</strong> ønske om så<br />
meget samvær <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk opmærksomhed som muligt.<br />
Hertil kommer andre faggruppers forskelligartede meninger <strong>og</strong> holdninger til, hvordan pædag<strong>og</strong>en<br />
bør udføre <strong>og</strong> forvalte sin pædag<strong>og</strong>iske profession på en måde, så det understøtter deres arbejde<br />
med barnet/brugeren bedst muligt.<br />
Systemkompetencer (se nedenfor) dækker over det kompleks af kompetencer, der bl.a. sætter pædag<strong>og</strong>en<br />
i stand til at agere i dette krydspres.<br />
Herudover - <strong>og</strong> nok så vigtigt - sætter professionens selvforståelse, etik, moral <strong>og</strong> normer en ramme<br />
for pædag<strong>og</strong>ens arbejde <strong>og</strong> relation til børn/brugere, kollegaer <strong>og</strong> andre samarbejdspartnere.<br />
4.3. Overordnet kompetence til at handle <strong>og</strong> reflektere på forskellige niveauer<br />
Den professionelle pædag<strong>og</strong> skal kunne agere ansvarligt både i her-<strong>og</strong>-nu praksissituationer med<br />
barnet/brugeren <strong>og</strong> i praksissituationer, hvor pædag<strong>og</strong>en sammen med kollegaer <strong>og</strong>/eller andre faggrupper<br />
skal planlægge, kommunikere <strong>og</strong> udvikle pædag<strong>og</strong>isk arbejde. En forudsætning herfor er,<br />
at pædag<strong>og</strong>en mestrer flere kompetenceniveauer. Man kan tale om tre forskellige praksiskontekster,<br />
hvor pædag<strong>og</strong>ens professionelle kompetence til at agere <strong>og</strong> reflektere viser sig 8 :<br />
1. Gennemførelse af pædag<strong>og</strong>iske handlinger..<br />
Denne praksiskontekst handler om de relationer, det samspil <strong>og</strong> de handlinger, som pædag<strong>og</strong>en indgår<br />
i i det direkte møde med barnet/brugeren, kollegaer <strong>og</strong> samarbejdspartnere - praktisk <strong>og</strong> færdighedsmæssigt.<br />
Det karakteristiske for denne praksiskontekst <strong>og</strong> for kompetencen på dette niveau er<br />
handletvangen. Pædag<strong>og</strong>en skal kunne handle i situationen i forhold til barnets/brugerens behov,<br />
krav <strong>og</strong> ønsker på en hensigtsmæssig måde <strong>og</strong> uden alt for lang betænkningstid. Hun skal kunne<br />
tænke over, hvad hun gør, mens hun gør det. Handlingerne kan være begrundet i intuition <strong>og</strong> ikke<br />
spr<strong>og</strong>lig viden, men bestemt <strong>og</strong>så i ekspliciterbar, teoretisk <strong>og</strong> erfaringsmæssig kundskab, som danner<br />
udgangspunkt for, hvilket potentiale hun har at reflektere med i handlingen. Her skal både mestres<br />
knowing-in-action <strong>og</strong> refleksion-in-action.<br />
2. Planlægning af <strong>og</strong> refleksion over pædag<strong>og</strong>isk arbejde.<br />
I denne praksiskontekst, som er mindre præget af handletvang i forhold til børn/brugere, er planlægning<br />
<strong>og</strong> organisering af <strong>og</strong> refleksion i forhold til fremtidige handlinger <strong>og</strong> aktiviteter på institutionen<br />
i fokus. Pædag<strong>og</strong>en skal som grundlag for planlægning <strong>og</strong> refleksion kunne kvalificere sit<br />
viden- <strong>og</strong> kundskabsgrundlag i forhold til konkrete situationer <strong>og</strong> forløb. Det indebærer bl.a. kompetencer<br />
inden for kvalitative metoder til inddragelse af nødvendig kundskab om et pædag<strong>og</strong>isk<br />
forhold. Her henhører <strong>og</strong>så refleksion over gennemført praksis, hvor pædag<strong>og</strong>en retrospektivt over-<br />
8 Inspireret af Dale (1998) <strong>og</strong> Helleshøj (2003)<br />
11 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
vejer <strong>og</strong> analyserer gennemførte aktiviteter <strong>og</strong> handlinger med henblik på at blive kl<strong>og</strong>ere. Kravet<br />
til pædag<strong>og</strong>ens refleksionsevne er her at kunne vurdere sammenhængen mellem intention, handling<br />
<strong>og</strong> resultat som en forudsætning for at blive mere bevidst om handlingen, dets indhold <strong>og</strong> proces<br />
samt at bearbejde opnåede erfaringer <strong>og</strong> derigennem kvalificere sin pædag<strong>og</strong>iske praksis. At kunne<br />
fungere på dette praksisniveau er en forudsætning for faglig fornyelse <strong>og</strong> udvikling.<br />
3. Kommunikation om <strong>og</strong> udvikling af pædag<strong>og</strong>isk arbejde såvel monofagligt som tværfagligt.<br />
Dette praksisniveau kobler sig til faget <strong>og</strong> det pædag<strong>og</strong>iske område generelt <strong>og</strong> på et metaniveau<br />
relateret til samfundsmæssige, historiske <strong>og</strong> kulturelle forhold.<br />
Her reflekterer pædag<strong>og</strong>en sammen med kollegaer <strong>og</strong>/eller andre fagpersoner over faglige problemfelter<br />
– en faglig diskurs med henblik på at afklare <strong>og</strong> om muligt forbedre præmisserne for fagligheden.<br />
Her stilles systematiske spørgsmål <strong>og</strong> formidles systematiske svar, her udveksles ræsonnementer<br />
<strong>og</strong> argumenter med henblik på videnskabelig drøftelse af grundlæggende problemer.<br />
Dette kompetenceniveau er en forudsætning for, at det pædag<strong>og</strong>iske personale alene eller sammen<br />
med andre faggrupper kan dokumentere, konstruere <strong>og</strong> udvikle praksisteori <strong>og</strong> metoder med henblik<br />
på at sikre fælles faglig forståelse <strong>og</strong> udvikling. Diskursen skal dels bruges til afklaring af, hvilke<br />
mål <strong>og</strong> hvilken kurs den pædag<strong>og</strong>iske praksis fremover skal følge, dels til kommunikation udadtil<br />
om den pædag<strong>og</strong>iske praksis <strong>og</strong> dets særkende, dels til at deltage i offentlige debatter om pædag<strong>og</strong>isk<br />
faglighed <strong>og</strong> praksis. At deltage i diskursen kræver argumentationsevne <strong>og</strong> teoretiske begrebslige<br />
kundskaber at argumentere med. Endelig er det her, at den enkeltes evne til abstraktion, generalisering<br />
<strong>og</strong> formulering skal stå sin prøve.<br />
Som det allerede er antydet, kræver pædag<strong>og</strong>ens overordnede kompetence til at agere <strong>og</strong> reflektere<br />
på forskellige niveauer en række grundkompetencer, som vil blive uddybet i nedenstående.<br />
4.4. Social- <strong>og</strong> kommunikativ kompetence<br />
Det meste pædag<strong>og</strong>iske arbejde – på alle niveauer (se afs. 6.2.) - foregår i kollegiale teams eller<br />
grupper med udgangspunkt i en fælles pædag<strong>og</strong>isk profil. Dette forudsætter, at pædag<strong>og</strong>er kan samarbejde<br />
med <strong>og</strong> indgå i kollegiale teams. Men i pædag<strong>og</strong>ens sociale <strong>og</strong> kommunikative kompetencer<br />
ligger <strong>og</strong>så, at pædag<strong>og</strong>en skal kunne agere i et felt, hvor der ikke altid er harmoni <strong>og</strong> enighed<br />
omkring mål, midler <strong>og</strong> metoder. Det være sig mellem kolleger, i forhold til barn/bruger, i forhold<br />
til forældre <strong>og</strong> pårørende, i forhold til sociale myndigheder eller i forhold til det politiske system.<br />
Samarbejde er en fundamental del af pædag<strong>og</strong>ens arbejde. Et konstruktivt samarbejde, hvor <strong>og</strong>så<br />
konflikter håndteres <strong>og</strong> bruges konstruktivt, er afgørende for både barnets/brugerens velfærd, for<br />
fagligheden <strong>og</strong> for pædag<strong>og</strong>ens psykiske arbejdsmiljø. Derfor skal pædag<strong>og</strong>er have kompetencer til<br />
at løse, håndtere <strong>og</strong> bruge konflikter konstruktivt. Dette gøres på baggrund af deres viden om konflikthåndteringsmetoder,<br />
samarbejdsformer, gruppedynamikken, arbejdspsykol<strong>og</strong>i mv.<br />
I forhold til forældre, pårørende <strong>og</strong> naturligvis ikke mindst børnene/brugerne skal pædag<strong>og</strong>en mestre<br />
særlige kommunikative kompetencer såvel teoretisk, praktisk som metodisk, der sætter hende/ham<br />
i stand til at udveksle budskaber, meddelelser <strong>og</strong> synspunkter præcist målrettet modtageren<br />
<strong>og</strong> dennes sociale koder, spr<strong>og</strong>, <strong>og</strong> baggrund <strong>og</strong>så - eller måske specielt - når det gælder svære samtaler.<br />
Meget pædag<strong>og</strong>isk arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde. Derfor skal pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong>så kunne<br />
arbejde tværfagligt <strong>og</strong> bruge sit fagspr<strong>og</strong> i tværfaglige sammenhænge, samt have kendskab til andre<br />
faggruppers faglighed <strong>og</strong> fagspr<strong>og</strong>. Herudover arbejder pædag<strong>og</strong>er sammen med ufaglærte eller<br />
12 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
PGU 9 -uddannede pædag<strong>og</strong>medhjælpere <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>studerende, hvilket bl.a. indebærer, at pædag<strong>og</strong>en<br />
på samme tid skal kunne samarbejde med samt instruere, vejlede <strong>og</strong> inspirere pædag<strong>og</strong>medhjælpere<br />
<strong>og</strong> studerende til pædag<strong>og</strong>isk arbejde, etik <strong>og</strong> normer. Desuden skal pædag<strong>og</strong>er kunne<br />
samarbejde med myndigheder, forvaltninger <strong>og</strong> pårørende, hvilket <strong>og</strong>så forudsætter betydelige sociale<br />
<strong>og</strong> kommunikative kompetencer <strong>og</strong> forudsætter en tilpasning af det pædag<strong>og</strong>iske fagspr<strong>og</strong> i forhold<br />
til modparten.<br />
Det pædag<strong>og</strong>iske tilbud danner - sammen med familien - den grundlæggende ramme, det grundlæggende<br />
fundament om barnets/brugerens liv, tilværelse <strong>og</strong> dagligdag. Derfor skal pædag<strong>og</strong>en <strong>og</strong>så<br />
kunne identificere, når n<strong>og</strong>et går skævt for barnet/brugeren <strong>og</strong> ikke er helt, som det skal være. Hun<br />
skal kunne handle fagligt <strong>og</strong> etisk forsvarligt i situationen. Det kræver dels indsigt i det enkelte<br />
barn/bruger <strong>og</strong> dettes/dennes livsvilkår, dels evnen til at analysere situationen ud fra erfaringer med<br />
<strong>og</strong> anerkendt viden om forskellige psykisk <strong>og</strong> socialt betingede problematikker.<br />
Ligeså vigtigt er det, at pædag<strong>og</strong>en kender <strong>og</strong> er bevidst om egne stærke <strong>og</strong> svage sider, grænserne<br />
for egen kompetence <strong>og</strong> vide, hvornår en opgave - fx omkring et enkelt barn eller en hel familie -<br />
skal koordineres med en kollega eller anden faggruppe med andre kompetencer. Fx skal pædag<strong>og</strong>en<br />
med sin faglige indsigt kunne vurdere, hvornår et barn/en bruger har behov for psykol<strong>og</strong>isk behandling<br />
<strong>og</strong> vide, hvordan man hjælper barnet/brugeren til at få den nødvendige behandling.<br />
Dette kræver, at pædag<strong>og</strong>en har grundig indsigt, dels i kollegaers <strong>og</strong> andre relevante faggruppers<br />
kompetencer, <strong>og</strong> hvordan man kontakter <strong>og</strong> gør brug af disse, dels i Forvaltningslovens regler om<br />
indberetningspligt <strong>og</strong> tavshedspligt.<br />
Sidst, men ikke mindst, skal pædag<strong>og</strong>en kunne vejlede <strong>og</strong> rådgive forældre <strong>og</strong> pårørende. Således<br />
skal pædag<strong>og</strong>en kende <strong>og</strong> kunne påtage sig vejlederens specielle rolle <strong>og</strong> erkende den magtrelation,<br />
den er udtryk for. Dette kræver stærke kommunikative kompetencer samt viden om <strong>og</strong> mestring af<br />
vejlednings- <strong>og</strong> rådgivningsteknikker.<br />
Således skal pædag<strong>og</strong>en:<br />
• Kunne arbejde i kollegiale temas <strong>og</strong> have viden om teambuildingteknikker <strong>og</strong> gruppedynamikker.<br />
• Kunne samarbejde med, instruere, vejlede <strong>og</strong> inspirere pædag<strong>og</strong>medhjælpere <strong>og</strong> studerende.<br />
• Kunne arbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper.<br />
• Have viden om andre fag, deres fagspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> fagetik.<br />
• Kunne samarbejde med forældre <strong>og</strong> pårørende.<br />
• Kunne anvende metoder til tværfagligt samarbejde.<br />
• Kunne kommunikere på mange niveauer, herunder mestre forskellige kommunikationsredskaber.<br />
• Have viden om <strong>og</strong> kunne anvende forskellige metoder til konflikthåndtering.<br />
• Kunne analysere problemer <strong>og</strong> ”skæve” situationer ud fra erfaringer med <strong>og</strong> anerkendt viden om<br />
forskellige psykisk <strong>og</strong> socialt betingede problematikker.<br />
• Kunne rådgive, vejlede herunder have kendskab til <strong>og</strong> kunne anvende forskellige vejlednings-<br />
teknikker.<br />
9 Grundlæggende pædag<strong>og</strong>iske uddannelse til pædag<strong>og</strong>medhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v.<br />
13 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
4.5. Personlig <strong>og</strong> relationel kompetence<br />
Det personlige har gennem de senere år fået en langt mere central placering i arbejdslivet generelt.<br />
Personlige kompetencer, som fx engagement, motivation, holdninger <strong>og</strong> at have hjertet med efterspørges<br />
af ledere <strong>og</strong> ”brugere”. Men for pædag<strong>og</strong>en, som ”arbejder med mennesker”, får spørgsmålet<br />
om den personlige involvering i arbejdet endnu et aspekt, nemlig den personlige relation til<br />
barnet/brugeren, hvor pædag<strong>og</strong>ens menneskesyn, baggrund, moral <strong>og</strong> etik sættes i spil <strong>og</strong> udtrykkes.<br />
Den personlige side af professionalismen handler om at kunne arbejde professionelt med relationer.<br />
Det er instrumentet, som skaber kontakten til barnet/brugeren, den følsomme registrering af den,<br />
tolkningen af den, bearbejdningen af den <strong>og</strong> ændringen af den. Det er denne kontakt, der afsætter<br />
vigtige fingeraftryk, som gør, at pædag<strong>og</strong>en har n<strong>og</strong>et at gøre med barnet/brugeren, <strong>og</strong> som overhovedet<br />
sætter ham/hende i stand til at intervenere i barnets/brugerens liv.<br />
Men relationen er ikke symmetrisk. Pædag<strong>og</strong>en skal kunne forholde sig personligt <strong>og</strong> professionelt<br />
til ethvert barn/bruger, hvorimod barnet/brugeren ikke på samme måde er forpligtet til at forholde<br />
sig til pædag<strong>og</strong>en. Det er samtidig en magtrelation, der kan være ødelæggende, hvis den ikke bruges<br />
konstruktivt. Ikke mindst derfor skal pædag<strong>og</strong>en være bevidst om sit grundlæggende menneskesyn,<br />
egne normer <strong>og</strong> værdier.<br />
At involvere sig professionelt med sin personlighed kræver en stor grad af rummelighed, en høj<br />
grad af professionelt fokus på barnets/brugerens behov, en faglig etik <strong>og</strong> moral <strong>og</strong> sidst, men ikke<br />
mindst evnen til at kunne skille private relationer fra de professionelle. Af pædag<strong>og</strong>en kræver det<br />
endvidere en høj grad af empati, samvittighedsfuldhed, etiske overvejelser, udadvendthed, imødekommenhed<br />
<strong>og</strong> ansvarsfuldhed samt en høj grad af faglig indsigt.<br />
4.6. Faglig kompetence<br />
Den faglige kompetence danner sammen med den personlige <strong>og</strong> relationelle kompetence samt den<br />
organisatoriske kompetence (se nedenfor) grundlaget for, at det daglige pædag<strong>og</strong>iske arbejde fungerer<br />
<strong>og</strong> udføres på en faglig <strong>og</strong> etisk forsvarlig måde.<br />
Teoretisk viden <strong>og</strong> metoder<br />
Pædag<strong>og</strong>ik er i dag ikke en veludviklet <strong>og</strong> sammenhængende teori med et entydigt <strong>og</strong> selvstændigt<br />
begrebsapparat. Der er snarere tale om en blanding af normative <strong>og</strong> deskriptive elementer kombineret<br />
med elementer fra psykol<strong>og</strong>i, sociol<strong>og</strong>i, antropol<strong>og</strong>i m.v. Ikke desto mindre indebærer pædag<strong>og</strong>isk<br />
arbejde pædag<strong>og</strong>ers ekspertise <strong>og</strong> faglighed, teoretisk <strong>og</strong> praktisk viden, metoder <strong>og</strong> redskaber.<br />
Pædag<strong>og</strong>ik som faglig <strong>og</strong> videnskabelig disciplin danner videngrundlaget for at kunne tilrettelægge<br />
institutionelle pædag<strong>og</strong>iske betingelser for børn/brugers livsmestring, udvikling, dannelse, læring<br />
<strong>og</strong> opdragelse. Disse grundlægges dels på pædag<strong>og</strong>uddannelsen samt suppleres løbende. Pædag<strong>og</strong>er<br />
skal således:<br />
• være bekendte med de almindeligt grundlæggende, anerkendte <strong>og</strong> fremherskende pædag<strong>og</strong>iske<br />
teorier på henholdsvis normal <strong>og</strong> specialområdet,<br />
• kunne opsøge <strong>og</strong> tilegne sig - til enhver tid – adækvate <strong>og</strong> relevante pædag<strong>og</strong>iske, psykol<strong>og</strong>iske,<br />
sociol<strong>og</strong>iske, antropol<strong>og</strong>iske mv. teorier <strong>og</strong> metoder <strong>og</strong> inddrage dem i arbejdet,<br />
• kunne begrunde sine handlinger <strong>og</strong> aktiviteter ud fra anerkendte teorier <strong>og</strong> metoder,<br />
• kunne medvirke til at generere viden ud fra anerkendte beskrivelser, refleksion over <strong>og</strong> erfaringer<br />
fra pædag<strong>og</strong>isk arbejde.<br />
14 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
Teorier er d<strong>og</strong> ikke i sig selv foreskrivende for det pædag<strong>og</strong>iske arbejde. Overgangen fra teori til<br />
praksis foregår via en pædag<strong>og</strong>isk analyse af en given pædag<strong>og</strong>isk situation, hvor pædag<strong>og</strong>en skal<br />
være i stand til at redegøre for valget af såvel analysemetoder som handling. Efterfølgende skal<br />
pædag<strong>og</strong>en kunne afveje <strong>og</strong> vurdere relevante pædag<strong>og</strong>iske metoder i forhold til de opstillede mål,<br />
samt redegøre for sit endelige valg af metoder. En sådan afvejning <strong>og</strong> vurdering af metoder er ikke<br />
udelukkende af ”teknisk” art eller begrundet ud fra tidligere erfaringer <strong>og</strong> resultater, den skal <strong>og</strong>så<br />
kunne vurderes <strong>og</strong> begrundes ud fra et etisk grundlag <strong>og</strong> grundlæggende menneskerettigheder.<br />
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> faglige kompetence knytter sig imidlertid ikke alene til pædag<strong>og</strong>ik som faglig <strong>og</strong> videnskabelig<br />
disciplin, jf. ovenfor, men <strong>og</strong>så til en række andre fagområder med rod i videnskabelige,<br />
håndværksmæssige <strong>og</strong> kunstneriske traditioner. Som nævnt i afsnit 3 skal pædag<strong>og</strong>en understøtte<br />
barnets/brugerens udvikling <strong>og</strong> læring, hvilket ofte sker gennem målrettede aktiviteter, der indgår<br />
i den pædag<strong>og</strong>iske relation, jf. afsnit 4.2. Pædag<strong>og</strong>er må derfor have stiftet bekendskab med forskellige<br />
faglige decipliner inden for områder, sådanne aktiviteter knytter sig til <strong>og</strong> evt. have særlig<br />
kompetence i forhold til n<strong>og</strong>le af disse. Det er vigtigt, at pædag<strong>og</strong>en, hvor det er påkrævet, ønskeligt<br />
eller hensigtsmæssigt at benytte sig af fx bevægelsesaktiviteter, har faglige forudsætninger inden for<br />
dette fagområde.<br />
Det er således i mange sammenhænge nødvendigt, at pædag<strong>og</strong>er har faglig kompetence indenfor fx<br />
spr<strong>og</strong>udvikling, motorik, kulturformidling, kreativitet <strong>og</strong> inden for det naturfaglige område. Det er<br />
næppe muligt at udpege bestemte fagområder, hvori alle pædag<strong>og</strong>er skal have en sådan faglig kompetence,<br />
idet det er den konkrete arbejdsmæssige kontekst, der afgør, hvilke kompetencer, der vil<br />
være relevante. Men pædag<strong>og</strong>ens <strong>kompetenceprofil</strong> bør rumme faglig kompetence inden for i det<br />
mindste et par af de områder, der kan danne baggrund for pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter.<br />
Både fra myndigheders <strong>og</strong> offentlighedens side kræves der i dag større <strong>og</strong> større dokumentation af<br />
det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, dets metoder <strong>og</strong> nytteværdien heraf. Derfor skal pædag<strong>og</strong>en være i stand<br />
til at dokumentere, analysere <strong>og</strong> beskrive pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter, valg af teori, metode <strong>og</strong> praksis i<br />
såvel skrift som tale, hvilket kræver metoder hertil. Desuden skal pædag<strong>og</strong>en kunne evaluere aktiviteter,<br />
processer <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske metoder. I forbindelse med evaluering skal pædag<strong>og</strong>en kunne afveje<br />
<strong>og</strong> vurdere forskellige evalueringsmetoder.<br />
Professionskompetence<br />
Udover teoretisk <strong>og</strong> praktisk viden samt metoder er den pædag<strong>og</strong>iske faglighed endvidere betinget<br />
af professionens selvforståelse, normer, etik <strong>og</strong> moral. Dette indebærer et sæt af professionskompetencer,<br />
som er nødvendige for udøvelsen af pædag<strong>og</strong>faget. Pædag<strong>og</strong>ens professionskompetence<br />
handler bl.a. om, at:<br />
• deltage i skabelsen af <strong>og</strong> mestre professionens spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> begreber,<br />
• kunne internalisere <strong>og</strong> påvirke fagets etik <strong>og</strong> moral,<br />
• kunne indgå i debatter samt udformning af dokumenter, aftaler o. lign. med afsæt i den pædag<strong>og</strong>iske<br />
profession.<br />
• have kendskab til tilgrænsende professioners spr<strong>og</strong>, begreber <strong>og</strong> etiske grundlag,<br />
Kulturel kompetence<br />
Pædag<strong>og</strong>ens faglighed indebærer endvidere kulturelle kompetencer. Disse er viden om <strong>og</strong> forståelse<br />
<strong>og</strong> rummelighed overfor forskellige kulturer <strong>og</strong> kulturelle værdier. Pædag<strong>og</strong>en skal kunne sætte sin<br />
kulturelle kompetence i spil i sit samvær med børnene/brugerne med hensyn til forståelse af det enkelte<br />
menneskes værdier <strong>og</strong> bevæggrunde, for at kunne bidrage til udvikling af barnets/brugerens<br />
kulturelle kompetence <strong>og</strong> med henblik på at viderebringe samfundsmæssige <strong>og</strong> kulturelle værdier til<br />
barnet/brugeren.<br />
15 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
Pædag<strong>og</strong>ens kulturelle kompetence har altså flere dimensioner:<br />
• En frugtbar relation til <strong>og</strong> samspil med barnet/brugeren, som er fundamentet i alt pædag<strong>og</strong>isk<br />
arbejde, er betinget af, at pædag<strong>og</strong>en:<br />
− ved <strong>og</strong> erkender, at kulturelle værdier er med til at forme <strong>og</strong> sætte rammen om barnets/ brugerens<br />
tilgang til andre mennesker <strong>og</strong> måde at forholde sig til <strong>og</strong> begå sig i samfundet,<br />
− har viden om eller kompetence til at tilegne sig viden om <strong>og</strong> forståelse for forskelligartede<br />
kulturer <strong>og</strong> deres værdier.<br />
• Pædag<strong>og</strong>en skal være bevidst om <strong>og</strong> kunne forholde sig til den kultur, som institutionen <strong>og</strong> den<br />
pædag<strong>og</strong>iske praksis er indlejret i <strong>og</strong> bærer af. Dermed videregives de til barnet/brugeren som<br />
en del af den pædag<strong>og</strong>iske opdragelses-, dannelses- <strong>og</strong> livsmestringsopgave.<br />
Musisk <strong>og</strong> kreativ kompetence.<br />
Pædag<strong>og</strong>en skal beherske udtryksformer <strong>og</strong> færdigheder inden for kreativitet, kunstnerisk udfoldelse,<br />
bevægelse <strong>og</strong> musik, der kan være udviklende, aktiverende, igangsættende <strong>og</strong>/eller skabende <strong>og</strong><br />
som bringes i spil som en integreret del af det pædag<strong>og</strong>iske arbejde med det enkelte barn/den enkelte<br />
bruger eller grupper af børn/brugere.<br />
Pædag<strong>og</strong>ens musiske <strong>og</strong> kreative kompetencer er værktøjer, der målrettet kan bruges som led i arbejdet<br />
mod en pædag<strong>og</strong>isk målsætning. Fx kan drama indgå som en aktivitet i arbejdet med psykisk<br />
eller motoriske udvikling <strong>og</strong> musik i arbejdet med den sansemotoriske udvikling. Således er pædag<strong>og</strong>ens<br />
musiske <strong>og</strong> kreative kompetencer et væsentligt redskab i udviklingen af barnets/brugerens<br />
motoriske, sociale <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige udvikling.<br />
Endvidere skal pædag<strong>og</strong>en kunne indgå i et samarbejde med barnet/brugeren om tilegnelse <strong>og</strong> udvikling<br />
af dennes egne udtryksformer <strong>og</strong> udvidelse af musisk <strong>og</strong> kreativ horisont i en samfundsmæssig<br />
kulturel kontekst.<br />
4.7. Organisatorisk kompetence.<br />
Pædag<strong>og</strong>ens organisatoriske kompetencer handler om at administrere, lede <strong>og</strong> udvikle den pædag<strong>og</strong>iske<br />
arbejdsplads <strong>og</strong> få organisationen <strong>og</strong> det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, der foregår her, til at fungere -<br />
planlagt <strong>og</strong> systematisk. Pædag<strong>og</strong>ens faglige kompetence går hånd i hånd med hendes organisatoriske<br />
kompetence. Denne rummer kvalifikationer til at tilrettelægge <strong>og</strong> gennemføre pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter<br />
<strong>og</strong> processer samt til at kunne dokumentere <strong>og</strong> vurdere dem <strong>og</strong> de pædag<strong>og</strong>iske visioner,<br />
mål <strong>og</strong> metoder.<br />
Således skal pædag<strong>og</strong>en - indenfor den overordnede ramme - selvstændigt <strong>og</strong> i samarbejde med andre<br />
kunne:<br />
• Sætte mål for, tilrettelægge, strukturere <strong>og</strong> systematisere institutionens <strong>og</strong> det pædag<strong>og</strong>iske arbejdes<br />
samlede pædag<strong>og</strong>iske praksis herunder de fagligt pædag<strong>og</strong>iske, fysiske <strong>og</strong> psykiske rammer.<br />
• Sætte mål for, tilrettelægge, igangsætte, strukturere, gennemføre, koordinere <strong>og</strong> evaluere store<br />
som små opgaver, pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter, processer, projekter <strong>og</strong> udviklingsarbejder, hvad end<br />
de er målrettet enkelte børn/brugere eller grupper.<br />
• Tage ansvar for egne handlinger <strong>og</strong> beslutninger samt kunne begrunde dem med udgangspunkt i<br />
hendes/hans faglighed <strong>og</strong> erfaring.<br />
• Tilrette <strong>og</strong> gennemføre personlig såvel som kollektiv vejledning <strong>og</strong> rådgivning overfor forældre,<br />
pårørende, kollegaer <strong>og</strong> andre faggrupper.<br />
16 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
Ovenstående indebærer, at pædag<strong>og</strong>en skal kunne vurdere samt eksplicit - såvel skriftligt som<br />
mundtligt - kunne begrunde, dokumentere <strong>og</strong> formidle sammenhængen mellem de pædag<strong>og</strong>iske visioner,<br />
mål <strong>og</strong> metoder <strong>og</strong> den pædag<strong>og</strong>iske praksis.<br />
Kernen i det pædag<strong>og</strong>iske arbejde, <strong>og</strong> dermed pædag<strong>og</strong>ens kompetencer, er centreret omkring brugeren/barnet<br />
<strong>og</strong> dennes/dettes behov. Men det pædag<strong>og</strong>iske arbejde indebærer <strong>og</strong>så - i langt højere<br />
grad end tidligere - administrative opgaver <strong>og</strong> deltagelse i møder 10 .<br />
Således skal pædag<strong>og</strong>en:<br />
• Have forståelse for, at pædag<strong>og</strong>isk arbejde <strong>og</strong>så indebærer administrative opgaver <strong>og</strong> møder.<br />
• Have kendskab til almindelige (almindelige for en pædag<strong>og</strong>isk institution) administrative rutiner.<br />
• Kunne anvende PC-værktøjer (fx tekstbehandling, regneark <strong>og</strong> Internet) på brugerniveau.<br />
• Planlægge, lede <strong>og</strong> gennemføre møder med kollegaer, forældre, pårørende <strong>og</strong> andre faggrupper<br />
m.fl.<br />
4.8. Systemkompetence<br />
Som nævnt lever den pædag<strong>og</strong>iske arbejdsplads ikke blot sit eget isolerede liv, den er en samfundsmæssig<br />
institutionalisering <strong>og</strong> dermed en del af en større organisation, som sætter de overordnede<br />
rammer om den pædag<strong>og</strong>iske virksomhed.<br />
Pædag<strong>og</strong>en skal have viden om <strong>og</strong> kunne forholde sig til <strong>og</strong> kunne agere i den kontekst, som den<br />
pædag<strong>og</strong>iske arbejdsplads er en del af, <strong>og</strong> skal således:<br />
• Have indgående kendskab til <strong>og</strong> kunne tilrettelægge arbejdet indenfor rammerne af de love, regler<br />
<strong>og</strong> overenskomster, som udgør den overordnede ramme om pædag<strong>og</strong>ens arbejde.<br />
• Have kendskab til <strong>og</strong> med afsæt i sin egen profession kunne agere i den (amts)kommunale organisering,<br />
herunder beslutnings- <strong>og</strong> kommandoveje.<br />
• Have forståelse for organisationer <strong>og</strong> forvaltningssystemer, ledelse af disse systemer samt honorering<br />
af de krav, der i dag <strong>og</strong> fremtiden stilles til det offentliges virksomheder i retning af dokumentation,<br />
evaluering <strong>og</strong> kvalitetssikring.<br />
• Have indgående indsigt i <strong>og</strong> kunne deltage som autoritativ fagperson i udformningen af dial<strong>og</strong>en<br />
<strong>og</strong> forhandlingen om (amts)kommunale beslutninger, som udgør den lokale ramme om det<br />
pædag<strong>og</strong>iske arbejde. Det kan f.eks. være (amts)kommunens børne- <strong>og</strong> ungepolitik, personalepolitik<br />
<strong>og</strong> arbejdsmarkeds- <strong>og</strong> familiepolitik.<br />
• Endvidere dækker systemkompetencer over, at pædag<strong>og</strong>en skal kunne agere i forhold til, at pædag<strong>og</strong>ik<br />
- som en overvejende offentlig foreteelse - <strong>og</strong>så har offentlighedens store interesse <strong>og</strong><br />
bevågenhed. Således skal pædag<strong>og</strong>en <strong>og</strong>så være i stand til at deltage i den løbende samfundsmæssige<br />
debat om det pædag<strong>og</strong>iske arbejde <strong>og</strong> dets samfundsmæssige betydning.<br />
4.9. Udviklings- <strong>og</strong> læringskompetence<br />
Det pædag<strong>og</strong>iske arbejdes genstandsfelt, opgaver, udfordringer <strong>og</strong> problematikker forandres både i<br />
karakter <strong>og</strong> omfang i takt med den samfundsmæssige udvikling <strong>og</strong> ændringer i politiske prioriteringer.<br />
Hertil kommer et stigende krav om evaluering, dokumentation <strong>og</strong> effektivitet. Sideløbende for-<br />
10<br />
fx en undersøgelse foretaget for BUPL-København 2002 viser at ca. 50 % af en pædag<strong>og</strong>s arbejdsdag går med administrativt<br />
arbejde <strong>og</strong> møder.<br />
17 af 18
<strong>Pædag<strong>og</strong>ers</strong> <strong>kompetenceprofil</strong> - januar 2004<br />
skes der i <strong>og</strong> udvikles ny viden om det pædag<strong>og</strong>iske arbejde <strong>og</strong> dets karakter samt virkninger <strong>og</strong><br />
bivirkninger af anvendt praksis <strong>og</strong> metoder, som skal inddrages i udviklingen af praksis.<br />
Alt dette kalder på et behov for løbende udvikling af nye løsninger <strong>og</strong> arbejdsmetoder <strong>og</strong> ikke<br />
mindst en løbende <strong>og</strong> kontinuerligt udvikling af pædag<strong>og</strong>ens kompetencer, således at hun til enhver<br />
tid besidder de nødvendige kompetencer i forhold til (aktuelle) opgaver.<br />
Pædag<strong>og</strong>en skal være forandringsparat <strong>og</strong> besidde et udviklingsberedskab, herunder:<br />
• Kunne udvikle <strong>og</strong> forbedre sine faglige kompetencer <strong>og</strong> teoretiske ståsted via efter- <strong>og</strong> videreuddannelse,<br />
kompetenceudvikling, udviklingsprojekter, kollegial supervision m.v.<br />
• Være i stand til at opsøge <strong>og</strong> tilegne sig ny viden <strong>og</strong> færdigheder kontinuerligt samt at kunne<br />
omsætte disse til praksis.<br />
• At have viden om systematisk, strategisk <strong>og</strong> adækvat kompetenceudvikling samt kunne deltage i<br />
tilrettelæggelsen af <strong>og</strong> indgå heri.<br />
• At være i stand til at deltage i såvel uformelle som formelle læreprocesser.<br />
• Alene <strong>og</strong> sammen med andre systematisk at kunne opsamle, dokumentere, generalisere <strong>og</strong> anvende<br />
erfaringer i udførelsen <strong>og</strong> udviklingen af det pædag<strong>og</strong>iske arbejde (erfaringsbaseret udvikling).<br />
• At være i stand til kritisk at reflektere over <strong>og</strong> evaluere eget arbejde alene eller sammen med<br />
andre.<br />
• At kunne inddrage undersøgelses-, udviklings- <strong>og</strong> forskningsresultater i udførelsen <strong>og</strong> udviklingen<br />
af det pædag<strong>og</strong>iske arbejde <strong>og</strong> dets kundskabsgrundlag (kundskabsbaseret udvikling).<br />
• At være i stand til at medvirke ved <strong>og</strong> deltage i undersøgelser <strong>og</strong> udviklingsaktiviteter i relation<br />
til eget arbejde.<br />
18 af 18