Pædagogers kompetenceprofil - Børne- og Kulturchefforeningen

bkchefer.dk

Pædagogers kompetenceprofil - Børne- og Kulturchefforeningen

Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

Pædagogers

kompetenceprofil

Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet

bestående af repræsentanter fra:

Amtsrådsforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, BUPL, Daginstitutionernes

Landsorganisation, Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening, FOA, Foreningen

af danske døgninstitutioner for børn og unge, KL, Pædagogseminariernes

rektorforsamling, Pædagogseminariernes bestyrelsesforening, Undervisningsministeriet,

Socialministeriet og Socialpædagogernes landsforbund.

Semtember 2003 – januar 2004

1 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

Indhold

Pædagogers kompetenceprofil

1. Indledning ........................................................................................................................................3

2. Det pædagogiske arbejdsmarked .....................................................................................................4

2.1. Pædagoger i tal ..........................................................................................................................4

2.2. Hvor arbejder pædagoger – typer af arbejdspladser?................................................................5

2.3. Hvem arbejder pædagoger med?...............................................................................................5

3. Hvad er pædagogers opgave og ansvar?..........................................................................................7

4. Pædagogers kompetenceprofil .........................................................................................................9

4.1. Definition af kompetencebegrebet ............................................................................................9

4.2. Det pædagogiske arbejdes vilkår.............................................................................................10

4.3. Overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer............................11

4.4. Social- og kommunikativ kompetence....................................................................................12

4.5. Personlig og relationel kompetence ........................................................................................14

4.6. Faglig kompetence ..................................................................................................................14

4.7. Organisatorisk kompetence. ....................................................................................................16

4.8. Systemkompetence..................................................................................................................17

4.9. Udviklings- og læringskompetence.........................................................................................17

2 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

1. Indledning

7. april 2003 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut sin evaluering af pædagoguddannelsen 1 ,

som den har eksisteret siden 1992. Evalueringen indikerer, at pædagoguddannelsen i sin nuværende

form på nogle punkter bør forbedres og ændres radikalt, og det forventes da også, at uddannelsen vil

undergå en større revision.

Som professionsbacheloruddannelse har pædagoguddannelsen et direkte professionsorienteret sigte

2 . Hvis pædagoguddannelsen skal lægges om, skal ændringer have klare begrundelser, som primært

handler om de færdiguddannedes evne til at varetage pædagogiske funktioner på arbejdsmarkedet.

Det er arbejdsmarkedet, der er opdragsgiver i forhold til professionsuddannelserne, og som

derfor må give de nødvendige input til lovgiver, når pædagoguddannelserne skal ændres. Derfor vil

det alt andet lige vil være mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i professionens behov for uddannede

pædagoger, hvis man, som det forventes, vil reformere uddannelsen. Med udgangspunkt

heri nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe til beskrivelse af pædagogers kompetenceprofil.

Nærværende notat om pædagogers kompetenceprofil er således produktet af dette arbejde.

Notatet tager udgangspunkt i en beskrivelse af det pædagogiske arbejdsmarked og professionsområdet

bredt set, herunder faktuelle forhold, lovgivning, opgaver, funktioner, arbejdssteder samt målgrupper.

Som det vil fremgå, er der tale om et meget bredt og alsidigt arbejdsfelt. Formålet er dog

ikke at beskrive arbejdsområderne i detaljer, men derimod at give et generelt billede af det pædagogiske

arbejdsmarked, de opgaver og det ansvar, som varetages af pædagoger, som er beskæftiget

her, og som til slut munder ud i en kompetenceprofil, der beskriver, hvilke kompetencer det kræver

for at varetage dette arbejdet.

1 Danmarks Evalueringsinstitut (2003). Pædagoguddannelsen

2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor . BEK nr 113 af 19/02/2001

3 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

2. Det pædagogiske arbejdsmarked

Det pædagogiske arbejdsmarked er i dag meget bredt. Nedenstående beskrivelse skal tjene som illustration

af det meget forskelligartede og komplekse arbejdsmarked, som danske pædagoger færdes

og arbejder i.

2.1. Pædagoger i tal 3

Der er i dag ca. 76.400 uddannede pædagoger ansat i den (amts)kommunale sektor i Danmark i

klassiske pædagogjob (se nedenfor). De 76.400 pædagoger fordeler sig på ca.:

Pædagogisk personale indenfor normalområdet: ca: 55.000

(Daginstitutioner, fritidshjem, SFO’er, klubber, børnehaveklasser og dagplejen)

Pædagogisk personale indenfor specialområdet: ca: 26.500

(Børne- og ungeinstitutioner, børn og voksne med funktionsnedsættelser, social-

psykiatrien, familieplejere, misbrugere, hjemløse mv.) .

Hertil kommer et antal ansatte i den (amts)kommunale forvaltning (fx pædagogiske konsulenter,

SSP-konsulenter og hjemmevejledere), familieplejen, ældresektoren og en mindre gruppe i andre

sektorer. En stor gruppe pædagoger varetager ledelsesopgaver, bl.a. ca. 7.500 med direkte ledelsesfunktioner

samt ca. 9.000 med souschef/afdelingslederfuntioner.

Antallet af offentligt ansatte pædagoger har været konstant stigende de sidste 10 – 20 år. Fx beskæftigede

kommunerne i 1980 ca. halvt så mange pædagoger, som de gør i dag. Stigningen fortsatte i

90’erne, dog ikke proportionalt med den kraftige stigning i antallet af indskrevne børn 4 . Også medlemstallet

i de pædagogiske fagforbund taler sit tydelige sprog om udviklingen indenfor det pædagogiske

arbejdsmarked. Fx havde Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) i 1991 35.473

medlemmer i 2003 er medlemstallet steget til over 53.500, mens Socialpædagogernes Landsforbund

(SL) i 1991 havde 18.416 medlemmer stigende til knapt 32.300 i 2003. 5

De 76.400 pædagoger i den offentlige sektor arbejder med mere end 550.000 indskrevne børn og

unge i dagtilbud, ca. 8.000 børn og unge i særlige foranstaltninger (døgninstitutioner m.v.) og ca.

20.000 voksne.

Størstedelen af det pædagogiske personale er enten uddannet under den fælles pædagoguddannelse

fra 1992 eller under enten børnehave-, fritids- eller socialpædagoguddannelserne fra før 1992. Arbejdsmarkedet

for de tre grene af pædagogprofessionen er dog helt sammensmeltet.

Et mindre antal pædagoger har andre - typisk ældre - uddannelser som baggrund. Det gælder fx børneforsorgspædagoger,

statsautoriseret barneplejerske, omsorgsassistent ved åndssvageforsorgen eller

særforsorgen, omsorgspædagog, andre uddannelser suppleret med årskursus fra Socialpædagogisk

Højskole eller Årskursus fra Børne- og Ungdomsforsorgens Fortsættelsesseminarium. Herudover

tilbyder Diakonhøjskolen i Århus og Rudolf Steiner seminarierne pædagoguddannelser i privat

regi.

3

Kilde: Det fælles kommunale Løndatakontor. Oplysningerne er fra august 2003 og er baseret på antal personer på de

enkelte overenskomstområder og SL’s medlemsstatistik pr. juni 2003

4

Kilde: Notat af 30. april 2003 om økonomi og statistik på dagtilbudsområdet. Udarbejdet i fællesskab mellem BUPL,

PMF og KL

5

Kilde: De respektive forbunds medlemsafdelinger

4 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

2.2. Hvor arbejder pædagoger – typer af arbejdspladser?

Indenfor de sidste 10 år har den pædagogiske arbejdsplads udviklet sig betydeligt. Langt størsteparten

arbejder stadig i ”traditionelle” institutioner – fx vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger,

fritidshjem, døgninstitutioner for børn og unge m.v., mens en lang række nye arbejdspladser er

kommet til. Pædagoger arbejder i dag bl.a. i:

Daginstitutioner, dagpleje og skoleområdet:

• Vuggestuer

Børnehaver og skovbørnehaver

• Fritidshjem

• Integrerede institutioner

• Skolefritidsordninger

Børnehaveklasser

• Indskolingen

• Heldagsskoler

• Observationsskoler

• Specialskoler og specialklasser

• Fritids- og ungdomsklubber

• Dagplejen (dagplejeledere/tilsynsførende)

• Støttepædagoger

Kriminalitetsforebyggende arbejde:

• I boligkvarterer, på gaden og i belastede miljøer

• Kriminalforsorgen

• SSP-samarbejdet

• Sociale og pædagogiske projekter

5 af 18

Det socialpædagogiske område:

• Dagbehandlingstilbud

• Anbringelsessteder

• Familieinstitutioner

• Døgninstitutioner

• Dag- og døgninstitutioner for psykisk og

fysisk handicappede børn og unge.

• Aktivitets- og væresteder.

• Bosteder

• Opholdssteder

• Eget hjem (fx familiepleje)

Børne- og ungdomspsykriatriske hospitaler

• Brugerens hjem

Andet:

• Biblioteker

• Plejehjem

• I forvaltninger (fx hjemmevejledere, dagplejepædagog/

pædagogiske konsulenter,

ledere)

• Pædagogiske vikarbureauer

• Hospitaler

Langt den største del af arbejdet foregår i offentlige institutioner. Arbejdet kan være alenearbejde,

kollegialt samarbejde eller tværfagligt samarbejde eller kombinationer heraf. Mange pædagogers

opgaver omfatter herudover ledelsesopgaver.

2.3. Hvem arbejder pædagoger med?

- Målgrupper

Pædagoger arbejder med mennesker:

• I alle aldre – fra fødsel til død.

• I hele livsforløb eller i udvalgte dele af livsforløb (førskole, fritid m.v.)

• På forskellige funktionsniveauer – fra velfungerende børn, unge, voksne og ældre til mennesker,

der skal have hjælp til det meste såvel fysisk som psykisk.

• På vej ind i samfundet – den tidlige opdragelse, dannelse, udvikling, socialisering og læring for

børn og unge.

• På vej ud af samfundet – marginaliserede og udstødte.


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

• På kant med samfundet – begyndende kriminelle og voldsomt udadreagerende.

• Fra andre samfund og kulturer – etniske grupper eller enkeltpersoner med eller uden tilpasningsproblemer.

• Som ikke har fået den grundlæggende socialisering og tryghed.

• Både nationalt og internationalt.

Målgruppen er meget bred og ikke begrænset til mennesker i bestemte livsforløb eller bestemte

handicaps eller funktionshæmninger m.v. Det betyder bl.a., at pædagoger - for at varetage deres opgaver

og ansvar - skal kunne samarbejde med andre faggrupper (typisk folkeskolelærere, socialrådgivere,

psykologer, psykiatere, sygeplejersker og sundhedsplejersker) og instanser for at sikre

børn/brugere den optimale og sammenhængende pædagogiske indsats.

6 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

3. Hvad er pædagogers opgave og ansvar?

Som det fremgår af omstående beskrivelse af det pædagogiske arbejdsmarked, er der tale om et meget

bredt og alsidigt arbejdsfelt. Her vil det dog være at gå for vidt at beskrive de enkelte arbejdsområders

særegenhed og specifikke opgaver. Nedenstående generelle beskrivelse søger derfor at

dække hele arbejdsfeltet og er således et udtryk for pædagogers fælles grundlæggende opgaver og

ansvar.

For den overvejende del af pædagogerne indebærer deres jobfunktioner, at de skal opfylde de samfundsmæssige

opgaver, som overordnet er skitseret i Servicelovens formålsparagraffer – især formålsparagrafferne

8, 32, 67 og 73 og/eller folkeskoleloven – især §§ 1, 3, 4a, 11, 16, 17 og 20.

Pædagogers arbejdsplads danner - uanset målgruppen (børn, unge, voksne eller ældre – speciel eller

normal) - rammen om en væsentlig samfundsmæssig opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelses-

og livsmestringsopgave. Dette indebærer, at pædagogen har ansvar for at skabe et pædagogisk rum,

der er kendetegnet ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og omsorg, hvor barnet/brugeren

kan skabe egne positive erfaringer. Et sådant pædagogisk rum kan kun trives indenfor

rammerne af et godt fysisk og psykisk miljø for såvel pædagoger som børn/brugere. Pædagogen

har, sammen med den (amts)kommunale arbejdsgiver, et medansvar for at skabe og vedligeholde et

godt og bæredygtigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for både børn og voksne.

De samfundsmæssige forpligtelser, der knytter sig til det pædagogiske arbejde, varetages med afsæt

i de mål, værdier og intentioner, som samfundet bygger på. Opdragelses- og dannelsesopgaven i det

pædagogiske arbejde har afgørende betydning for børn/brugeres samfundsmæssige socialisering.

Pædagoger har således et ansvar for at sætte børn/brugere i stand til aktivt, ansvarligt og konstruktivt

at tage del i og forholde sig kritisk til samfundslivet såvel nationalt som globalt.

Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at

pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

emotionelle, sociale, kognitive, motoriske og sproglige udvikling og læring. Gennem sit arbejde

skal pædagogen etablere betingelserne for den enkeltes livskvalitet samt støtte, hjælpe og vejlede

barnet/brugeren frem mod det næste trin i livet, hvad end der er tale om børnehavebarnet, der skal i

skole, den unge, der skal vælge uddannelse eller den psykisk handicappede voksne, som skal ud og

bo for sig selv. Dermed bliver den samfundsmæssige side af det pædagogiske ansvar relateret til

den personligt-professionelle relation mellem pædagogen og barnet/brugeren.

Den pædagogiske opgave kræver således professionel intervention i barnets/brugerens liv, hvor pædagogen

skal være imødekommende, lydhør, responderende, reflekterende og agerende overfor barnets/brugerens

forventninger, behov, signaler, og udvikling. Således har pædagogen et ansvar for at

sikre, at børn/brugere har mulighed for at eksperimentere, undersøge, afprøve, lære og erfare via

aktiviteter og socialt samvær, ligesom det er pædagogens ansvar at skabe rum for og støtte

børns/brugeres fællesskaber, medindflydelse, flerkulturelle forståelse og etablering af relationer, og

det er pædagogens opgave selv at indgå i og sætte barnet/brugeren i stand til at skabe relationer og

fællesskaber.

Således tager den pædagogiske opgave udgangspunkt dels i gruppen, dels i det enkelte hele menneske,

dets betingelser, muligheder og omgivelser, hvilket også nødvendiggør et tæt samarbejde med

kollegaer, forældre, pårørende og andre faggrupper med relation til barnet/brugeren.

Forebyggelse og tidlig indsats er ligeledes en grundlæggende pædagogisk opgave, der sammen med

en evt. særlig pædagogisk indsats skal sikre, at børn/brugere med behov for særlig støtte får samme

7 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

udviklingsmuligheder som andre borgere. For voksne med sindslidelser eller sociale problemer betyder

det bl.a. også, at pædagogen skal medvirke til og acceptere, at de kan få et liv på egne betingelser.

Den pædagogiske opgave varetages med afsæt i den pædagogiske profession og dennes behov,

hvilket indebærer, at den professionelle pædagog skal kunne:

• Anvende det lovgrundlag (fx Serviceloven, Forvaltningsloven, Styrelsesloven, Folkeskoleloven

og Straffeloven), som sætter de overordnede rammer for det pædagogiske arbejde.

• Agere i det (amts)kommunale system, som de er en del af.

• Opstille mål, overveje og evaluere metoder og opstille handleplaner for den pædagogiske virksomhed

i respekt for det enkelte barn/den enkelte bruger. Det kan f.eks. være udarbejdelse af

pædagogiske læreplaner i dagtilbud, virksomhedsplaner og/eller individuelle handleplaner for

voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemer m.v.

• Indgå i professionelle relationer med børn/brugere, som tager hensyn til den enkeltes identitet

og forudsætninger.

• Planlægge og gennemføre aktiviteter, der får barnet/brugeren til at opleve den pædagogiske proces

som meningsfuld og engagerende.

• Tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, reflektere over, dokumentere og evaluere en pædagogisk

proces.

• Beskrive og begrunde mål og valg af metoder.

• Analysere og reflektere over sammenhængen mellem de pædagogiske mål og metoder og

den (egen og andres) pædagogiske praksis med henblik på eventuel forandret praksis.

• Vejlede og støtte forældre og pårørende i deres rolle over for barnet/brugeren.

• Arbejde i team samt samarbejde med andre, fx forældre, pårørende, andre faggrupper

og (amts)kommunalforvaltning.

Stat, (amts)kommune, forældre, pårørende og andre faggrupper stiller i stigende grad krav til, at

pædagoger skal begrunde deres mål, metoder, prioriteringer og handlinger. Derfor skal pædagoger

både i skrift og tale beskrive og kritisk reflektere over deres praksis og videreudvikle det fælles fagsprog,

indenfor hvilket pædagoger formulerer, det de kan, vil og gør.

Pædagogen varetager en væsentlig samfundsmæssig opgave, der bidrager til at vedligeholde og udvikle

velfærdssamfundet og servicere dets borgere. Bl.a. derfor skal pædagogen tage stilling til, deltage

aktivt i debatten om og udvikling af praksis i relation til samfundsmæssige forandringer og

deraf følgende ændrede forventninger og krav fra forældre, pårørende, (amt)kommune, samarbejdspartnere

m.fl. Vedligeholdelse og udvikling af den pædagogiske praksis, så den matcher samfundets

foranderlige behov, er afhængig af adgang og pligt til kontinuerlig kompetenceudvikling samt mulighed

for efter- og videreuddannelse og adgang til relevant forskningsbaseret viden.

8 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

4. Pædagogers kompetenceprofil

4.1. Definition af kompetencebegrebet

Vi er opmærksomme på, at der er mange definitioner på kompetence. I denne forbindelse har vi

valgt at lægge vægt på en kontekstafhængig forståelse af begrebet. D.v.s. vi i profilen udelukkende

taler om de kompetencer, der er behov for/nødvendige i relation til den arbejdsmæssige sammenhæng,

som pædagogen indgår i.

Vi har valgt at følge P.E. Ellströms definition på kompetence, hvor kompetence forstås som individets

potentielle handlingsberedskab i relation til en vis opgave, situation eller kontekst - her det pædagogiske

arbejde - og omfattet kundskaber, intellektuelle, manuelle og sociale færdigheder samt

holdninger og motivation 6 .

Kompetencer er et helhedsbegreb, der integrerer det, der skal til for at magte en given situation 7 og

handler således om at vide, at kunne, at ville og at gøre på det rigtige tidspunkt og på den mest hensigtsmæssige

måde.

At beskrive, hvad pædagoger skal kunne ud fra en kompetenceterminologi, adskiller sig fra tidligere

tiders beskrivelse af pædagoger ud fra kvalifikationstermer. Hvor kvalifikationer handler om viden

og færdigheder på givne faglige områder, som er tilegnet gennem undervisning, studier eller oplæring

i uddannelsesmæssige sammenhænge, betegner kompetencer evnen til at gøre det rigtige på det

rette tidspunkt. Perspektivet er således mere rettet mod forhold i arbejdsfeltet end mod forhold i en

given faglig disciplin.

Således udtrykker kompetenceprofilen pædagogens handlingsberedskab (de samlede kompetencer) i

relation det pædagogiske arbejde og ansvar.

Samlet er der tale dels om en overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer

i forskellige praksiskontekster, samt seks professionelle grundkompetence, hvoraf nogle indeholder

delkompetencer:

1. Social- og kommunikativ kompetence

2. Personlig og relationel kompetence

3. Faglig kompetence

- Teoretisk viden og metoder

- Professionskompetence

- Kulturel kompetence

- Musisk og kreativ kompetence

4. Organisatorisk kompetence

5. Systemkompetence

6. Udviklings- og læringskompetence

Grundkompetencer, der er begrundet dels i det pædagogiske arbejde, dels i vilkårene for pædagogisk

virksomhed (se næste afsnit), er grundlæggende de samme for hele arbejdsområdet, men bruges

forskelligt og kommer forskelligt til udtryk alt efter målgruppe og ansættelsessted. Samtidig bør

det understreges, at pædagogers kompetenceprofil skal afspejle kompleksiteten i arbejdet og er derfor

mangefacetteret og i kontinuerlig udvikling.

6

Ellström, P. - E. (1997). Det månsidiga yrkeskunnandet. I Ellström, P.-E: Kompetence, utbilding og lärande i arbejdslivet.

Publica, Stockholm.

7

Illeris, K (2003). Voksenuddannelse og voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg.

9 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

4.2. Det pædagogiske arbejdes vilkår

De grundlæggende vilkår for det pædagogiske arbejde konstituerer rammerne for pædagogers kompetenceprofil.

Centralt i alt pædagogisk arbejde står relationen til barnet/brugeren. Pædagogisk arbejde er et forhold

mellem pædagog og barn/bruger. De to poler i relationen (pædagogen og barn/bruger) konstituerer

og konstitueres af relationen. Derfor er personlige og relationelle kompetencer (se nedenfor)

helt afgørende i alt pædagogisk arbejde.

Pædagog Barn/bruger

Relationen er ikke blot en relation for relationens egen skyld. Relationen er genstand for et formål

og mål, begrundet i den pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelses- og

livsmestringsopgave, som det pædagogiske arbejde, dets handlinger (såvel planlagte som ikke planlagte)

og aktiviteter er rettet imod. Dette fordrer både faglig-, organisatorisk-, reflektorisk- og handlekompetencer

(se nedenfor). Disse gør pædagogen i stand til - målrettet her og nu samt over tid - at

planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter og processer baseret på den pædagogiske relation

for at opnå et fagligt begrundet mål.

Men det pædagogiske arbejde er ikke alenearbejde. Det er i høj grad afhængigt af og foregår i et

samarbejde med og relation til kollegaer, forældre, pårørende og andre faggrupper. Derfor skal pædagogen

besidde sociale- og kommunikative kompetencer (se nedenfor).

Som antydet lever relationen mellem pædagog og barn/bruger ikke sit eget isolerede liv og definerer

ikke alene pædagogens virke. De grundlæggende vilkår for arbejdet konstitueres i høj grad af samfundet,

det offentlige system, den politiske dagsorden, forældre, pårørende og andre faggrupper

samt naturligvis pædagogens egen moral, etik og faglighed. I dette krydspres skal pædagogen kunne

fungere, agere, forhandle og udvirke sin samfundsmæssige opgave.

Forældre og

Pårørende

Forældre og

Pårørende

Samfundet,

det offentlige system og

den politiske dagsorden

Ledelse

og

rammer

Barn/bruger

Pædagog Barn/bruger

10 af 18

Andre faggrupper

Andre faggrupper

Det pædagogiske arbejde er en samfundsmæssig betinget opgave. Således sætter de samfundsmæssige

behov, forandringer og skiftende politiske dagsordner sammen med det system, primært


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

(amts)kommunalt, som den pædagogiske arbejdsplads er en del af, rammerne for pædagogens arbejde,

dets indhold og status. Pædagogen skal på den ene side hjælpe og vejlede barnet/brugeren i

forhold til ”systemet” og på den anden side forvalte samfundets forventninger og krav til barnet/brugeren,

samt bidrage til at forbedre og udvikle rammer og vilkår for barnet/brugeren.

Det offentliges øgede forventning om og krav til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring, tværfagligt

samarbejde kan på den ene side bidrage til at kvalificere det pædagogiske arbejde. På den

anden side kræver det tid og ressourcer, der ofte går fra det direkte samvær med og relation til barnet/brugeren,

hvilket ikke altid er let foreneligt med forældre og pårørendes krav og ønske om så

meget samvær og pædagogisk opmærksomhed som muligt.

Hertil kommer andre faggruppers forskelligartede meninger og holdninger til, hvordan pædagogen

bør udføre og forvalte sin pædagogiske profession på en måde, så det understøtter deres arbejde

med barnet/brugeren bedst muligt.

Systemkompetencer (se nedenfor) dækker over det kompleks af kompetencer, der bl.a. sætter pædagogen

i stand til at agere i dette krydspres.

Herudover - og nok så vigtigt - sætter professionens selvforståelse, etik, moral og normer en ramme

for pædagogens arbejde og relation til børn/brugere, kollegaer og andre samarbejdspartnere.

4.3. Overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer

Den professionelle pædagog skal kunne agere ansvarligt både i her-og-nu praksissituationer med

barnet/brugeren og i praksissituationer, hvor pædagogen sammen med kollegaer og/eller andre faggrupper

skal planlægge, kommunikere og udvikle pædagogisk arbejde. En forudsætning herfor er,

at pædagogen mestrer flere kompetenceniveauer. Man kan tale om tre forskellige praksiskontekster,

hvor pædagogens professionelle kompetence til at agere og reflektere viser sig 8 :

1. Gennemførelse af pædagogiske handlinger..

Denne praksiskontekst handler om de relationer, det samspil og de handlinger, som pædagogen indgår

i i det direkte møde med barnet/brugeren, kollegaer og samarbejdspartnere - praktisk og færdighedsmæssigt.

Det karakteristiske for denne praksiskontekst og for kompetencen på dette niveau er

handletvangen. Pædagogen skal kunne handle i situationen i forhold til barnets/brugerens behov,

krav og ønsker på en hensigtsmæssig måde og uden alt for lang betænkningstid. Hun skal kunne

tænke over, hvad hun gør, mens hun gør det. Handlingerne kan være begrundet i intuition og ikke

sproglig viden, men bestemt også i ekspliciterbar, teoretisk og erfaringsmæssig kundskab, som danner

udgangspunkt for, hvilket potentiale hun har at reflektere med i handlingen. Her skal både mestres

knowing-in-action og refleksion-in-action.

2. Planlægning af og refleksion over pædagogisk arbejde.

I denne praksiskontekst, som er mindre præget af handletvang i forhold til børn/brugere, er planlægning

og organisering af og refleksion i forhold til fremtidige handlinger og aktiviteter på institutionen

i fokus. Pædagogen skal som grundlag for planlægning og refleksion kunne kvalificere sit

viden- og kundskabsgrundlag i forhold til konkrete situationer og forløb. Det indebærer bl.a. kompetencer

inden for kvalitative metoder til inddragelse af nødvendig kundskab om et pædagogisk

forhold. Her henhører også refleksion over gennemført praksis, hvor pædagogen retrospektivt over-

8 Inspireret af Dale (1998) og Helleshøj (2003)

11 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

vejer og analyserer gennemførte aktiviteter og handlinger med henblik på at blive klogere. Kravet

til pædagogens refleksionsevne er her at kunne vurdere sammenhængen mellem intention, handling

og resultat som en forudsætning for at blive mere bevidst om handlingen, dets indhold og proces

samt at bearbejde opnåede erfaringer og derigennem kvalificere sin pædagogiske praksis. At kunne

fungere på dette praksisniveau er en forudsætning for faglig fornyelse og udvikling.

3. Kommunikation om og udvikling af pædagogisk arbejde såvel monofagligt som tværfagligt.

Dette praksisniveau kobler sig til faget og det pædagogiske område generelt og på et metaniveau

relateret til samfundsmæssige, historiske og kulturelle forhold.

Her reflekterer pædagogen sammen med kollegaer og/eller andre fagpersoner over faglige problemfelter

– en faglig diskurs med henblik på at afklare og om muligt forbedre præmisserne for fagligheden.

Her stilles systematiske spørgsmål og formidles systematiske svar, her udveksles ræsonnementer

og argumenter med henblik på videnskabelig drøftelse af grundlæggende problemer.

Dette kompetenceniveau er en forudsætning for, at det pædagogiske personale alene eller sammen

med andre faggrupper kan dokumentere, konstruere og udvikle praksisteori og metoder med henblik

på at sikre fælles faglig forståelse og udvikling. Diskursen skal dels bruges til afklaring af, hvilke

mål og hvilken kurs den pædagogiske praksis fremover skal følge, dels til kommunikation udadtil

om den pædagogiske praksis og dets særkende, dels til at deltage i offentlige debatter om pædagogisk

faglighed og praksis. At deltage i diskursen kræver argumentationsevne og teoretiske begrebslige

kundskaber at argumentere med. Endelig er det her, at den enkeltes evne til abstraktion, generalisering

og formulering skal stå sin prøve.

Som det allerede er antydet, kræver pædagogens overordnede kompetence til at agere og reflektere

på forskellige niveauer en række grundkompetencer, som vil blive uddybet i nedenstående.

4.4. Social- og kommunikativ kompetence

Det meste pædagogiske arbejde – på alle niveauer (se afs. 6.2.) - foregår i kollegiale teams eller

grupper med udgangspunkt i en fælles pædagogisk profil. Dette forudsætter, at pædagoger kan samarbejde

med og indgå i kollegiale teams. Men i pædagogens sociale og kommunikative kompetencer

ligger også, at pædagogen skal kunne agere i et felt, hvor der ikke altid er harmoni og enighed

omkring mål, midler og metoder. Det være sig mellem kolleger, i forhold til barn/bruger, i forhold

til forældre og pårørende, i forhold til sociale myndigheder eller i forhold til det politiske system.

Samarbejde er en fundamental del af pædagogens arbejde. Et konstruktivt samarbejde, hvor og

konflikter håndteres og bruges konstruktivt, er afgørende for både barnets/brugerens velfærd, for

fagligheden og for pædagogens psykiske arbejdsmiljø. Derfor skal pædagoger have kompetencer til

at løse, håndtere og bruge konflikter konstruktivt. Dette gøres på baggrund af deres viden om konflikthåndteringsmetoder,

samarbejdsformer, gruppedynamikken, arbejdspsykologi mv.

I forhold til forældre, pårørende og naturligvis ikke mindst børnene/brugerne skal pædagogen mestre

særlige kommunikative kompetencer såvel teoretisk, praktisk som metodisk, der sætter hende/ham

i stand til at udveksle budskaber, meddelelser og synspunkter præcist målrettet modtageren

og dennes sociale koder, sprog, og baggrund også - eller måske specielt - når det gælder svære samtaler.

Meget pædagogisk arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde. Derfor skal pædagoger også kunne

arbejde tværfagligt og bruge sit fagsprog i tværfaglige sammenhænge, samt have kendskab til andre

faggruppers faglighed og fagsprog. Herudover arbejder pædagoger sammen med ufaglærte eller

12 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

PGU 9 -uddannede pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende, hvilket bl.a. indebærer, at pædagogen

på samme tid skal kunne samarbejde med samt instruere, vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere

og studerende til pædagogisk arbejde, etik og normer. Desuden skal pædagoger kunne

samarbejde med myndigheder, forvaltninger og pårørende, hvilket også forudsætter betydelige sociale

og kommunikative kompetencer og forudsætter en tilpasning af det pædagogiske fagsprog i forhold

til modparten.

Det pædagogiske tilbud danner - sammen med familien - den grundlæggende ramme, det grundlæggende

fundament om barnets/brugerens liv, tilværelse og dagligdag. Derfor skal pædagogen og

kunne identificere, når noget går skævt for barnet/brugeren og ikke er helt, som det skal være. Hun

skal kunne handle fagligt og etisk forsvarligt i situationen. Det kræver dels indsigt i det enkelte

barn/bruger og dettes/dennes livsvilkår, dels evnen til at analysere situationen ud fra erfaringer med

og anerkendt viden om forskellige psykisk og socialt betingede problematikker.

Ligeså vigtigt er det, at pædagogen kender og er bevidst om egne stærke og svage sider, grænserne

for egen kompetence og vide, hvornår en opgave - fx omkring et enkelt barn eller en hel familie -

skal koordineres med en kollega eller anden faggruppe med andre kompetencer. Fx skal pædagogen

med sin faglige indsigt kunne vurdere, hvornår et barn/en bruger har behov for psykologisk behandling

og vide, hvordan man hjælper barnet/brugeren til at få den nødvendige behandling.

Dette kræver, at pædagogen har grundig indsigt, dels i kollegaers og andre relevante faggruppers

kompetencer, og hvordan man kontakter og gør brug af disse, dels i Forvaltningslovens regler om

indberetningspligt og tavshedspligt.

Sidst, men ikke mindst, skal pædagogen kunne vejlede og rådgive forældre og pårørende. Således

skal pædagogen kende og kunne påtage sig vejlederens specielle rolle og erkende den magtrelation,

den er udtryk for. Dette kræver stærke kommunikative kompetencer samt viden om og mestring af

vejlednings- og rådgivningsteknikker.

Således skal pædagogen:

• Kunne arbejde i kollegiale temas og have viden om teambuildingteknikker og gruppedynamikker.

• Kunne samarbejde med, instruere, vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere og studerende.

• Kunne arbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper.

• Have viden om andre fag, deres fagsprog og fagetik.

• Kunne samarbejde med forældre og pårørende.

• Kunne anvende metoder til tværfagligt samarbejde.

• Kunne kommunikere på mange niveauer, herunder mestre forskellige kommunikationsredskaber.

• Have viden om og kunne anvende forskellige metoder til konflikthåndtering.

• Kunne analysere problemer og ”skæve” situationer ud fra erfaringer med og anerkendt viden om

forskellige psykisk og socialt betingede problematikker.

• Kunne rådgive, vejlede herunder have kendskab til og kunne anvende forskellige vejlednings-

teknikker.

9 Grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v.

13 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

4.5. Personlig og relationel kompetence

Det personlige har gennem de senere år fået en langt mere central placering i arbejdslivet generelt.

Personlige kompetencer, som fx engagement, motivation, holdninger og at have hjertet med efterspørges

af ledere og ”brugere”. Men for pædagogen, som ”arbejder med mennesker”, får spørgsmålet

om den personlige involvering i arbejdet endnu et aspekt, nemlig den personlige relation til

barnet/brugeren, hvor pædagogens menneskesyn, baggrund, moral og etik sættes i spil og udtrykkes.

Den personlige side af professionalismen handler om at kunne arbejde professionelt med relationer.

Det er instrumentet, som skaber kontakten til barnet/brugeren, den følsomme registrering af den,

tolkningen af den, bearbejdningen af den og ændringen af den. Det er denne kontakt, der afsætter

vigtige fingeraftryk, som gør, at pædagogen har noget at gøre med barnet/brugeren, og som overhovedet

sætter ham/hende i stand til at intervenere i barnets/brugerens liv.

Men relationen er ikke symmetrisk. Pædagogen skal kunne forholde sig personligt og professionelt

til ethvert barn/bruger, hvorimod barnet/brugeren ikke på samme måde er forpligtet til at forholde

sig til pædagogen. Det er samtidig en magtrelation, der kan være ødelæggende, hvis den ikke bruges

konstruktivt. Ikke mindst derfor skal pædagogen være bevidst om sit grundlæggende menneskesyn,

egne normer og værdier.

At involvere sig professionelt med sin personlighed kræver en stor grad af rummelighed, en høj

grad af professionelt fokus på barnets/brugerens behov, en faglig etik og moral og sidst, men ikke

mindst evnen til at kunne skille private relationer fra de professionelle. Af pædagogen kræver det

endvidere en høj grad af empati, samvittighedsfuldhed, etiske overvejelser, udadvendthed, imødekommenhed

og ansvarsfuldhed samt en høj grad af faglig indsigt.

4.6. Faglig kompetence

Den faglige kompetence danner sammen med den personlige og relationelle kompetence samt den

organisatoriske kompetence (se nedenfor) grundlaget for, at det daglige pædagogiske arbejde fungerer

og udføres på en faglig og etisk forsvarlig måde.

Teoretisk viden og metoder

Pædagogik er i dag ikke en veludviklet og sammenhængende teori med et entydigt og selvstændigt

begrebsapparat. Der er snarere tale om en blanding af normative og deskriptive elementer kombineret

med elementer fra psykologi, sociologi, antropologi m.v. Ikke desto mindre indebærer pædagogisk

arbejde pædagogers ekspertise og faglighed, teoretisk og praktisk viden, metoder og redskaber.

Pædagogik som faglig og videnskabelig disciplin danner videngrundlaget for at kunne tilrettelægge

institutionelle pædagogiske betingelser for børn/brugers livsmestring, udvikling, dannelse, læring

og opdragelse. Disse grundlægges dels på pædagoguddannelsen samt suppleres løbende. Pædagoger

skal således:

• være bekendte med de almindeligt grundlæggende, anerkendte og fremherskende pædagogiske

teorier på henholdsvis normal og specialområdet,

• kunne opsøge og tilegne sig - til enhver tid – adækvate og relevante pædagogiske, psykologiske,

sociologiske, antropologiske mv. teorier og metoder og inddrage dem i arbejdet,

• kunne begrunde sine handlinger og aktiviteter ud fra anerkendte teorier og metoder,

• kunne medvirke til at generere viden ud fra anerkendte beskrivelser, refleksion over og erfaringer

fra pædagogisk arbejde.

14 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

Teorier er dog ikke i sig selv foreskrivende for det pædagogiske arbejde. Overgangen fra teori til

praksis foregår via en pædagogisk analyse af en given pædagogisk situation, hvor pædagogen skal

være i stand til at redegøre for valget af såvel analysemetoder som handling. Efterfølgende skal

pædagogen kunne afveje og vurdere relevante pædagogiske metoder i forhold til de opstillede mål,

samt redegøre for sit endelige valg af metoder. En sådan afvejning og vurdering af metoder er ikke

udelukkende af ”teknisk” art eller begrundet ud fra tidligere erfaringer og resultater, den skal og

kunne vurderes og begrundes ud fra et etisk grundlag og grundlæggende menneskerettigheder.

Pædagogers faglige kompetence knytter sig imidlertid ikke alene til pædagogik som faglig og videnskabelig

disciplin, jf. ovenfor, men også til en række andre fagområder med rod i videnskabelige,

håndværksmæssige og kunstneriske traditioner. Som nævnt i afsnit 3 skal pædagogen understøtte

barnets/brugerens udvikling og læring, hvilket ofte sker gennem målrettede aktiviteter, der indgår

i den pædagogiske relation, jf. afsnit 4.2. Pædagoger må derfor have stiftet bekendskab med forskellige

faglige decipliner inden for områder, sådanne aktiviteter knytter sig til og evt. have særlig

kompetence i forhold til nogle af disse. Det er vigtigt, at pædagogen, hvor det er påkrævet, ønskeligt

eller hensigtsmæssigt at benytte sig af fx bevægelsesaktiviteter, har faglige forudsætninger inden for

dette fagområde.

Det er således i mange sammenhænge nødvendigt, at pædagoger har faglig kompetence indenfor fx

sprogudvikling, motorik, kulturformidling, kreativitet og inden for det naturfaglige område. Det er

næppe muligt at udpege bestemte fagområder, hvori alle pædagoger skal have en sådan faglig kompetence,

idet det er den konkrete arbejdsmæssige kontekst, der afgør, hvilke kompetencer, der vil

være relevante. Men pædagogens kompetenceprofil bør rumme faglig kompetence inden for i det

mindste et par af de områder, der kan danne baggrund for pædagogiske aktiviteter.

Både fra myndigheders og offentlighedens side kræves der i dag større og større dokumentation af

det pædagogiske arbejde, dets metoder og nytteværdien heraf. Derfor skal pædagogen være i stand

til at dokumentere, analysere og beskrive pædagogiske aktiviteter, valg af teori, metode og praksis i

såvel skrift som tale, hvilket kræver metoder hertil. Desuden skal pædagogen kunne evaluere aktiviteter,

processer og pædagogiske metoder. I forbindelse med evaluering skal pædagogen kunne afveje

og vurdere forskellige evalueringsmetoder.

Professionskompetence

Udover teoretisk og praktisk viden samt metoder er den pædagogiske faglighed endvidere betinget

af professionens selvforståelse, normer, etik og moral. Dette indebærer et sæt af professionskompetencer,

som er nødvendige for udøvelsen af pædagogfaget. Pædagogens professionskompetence

handler bl.a. om, at:

• deltage i skabelsen af og mestre professionens sprog og begreber,

• kunne internalisere og påvirke fagets etik og moral,

• kunne indgå i debatter samt udformning af dokumenter, aftaler o. lign. med afsæt i den pædagogiske

profession.

• have kendskab til tilgrænsende professioners sprog, begreber og etiske grundlag,

Kulturel kompetence

Pædagogens faglighed indebærer endvidere kulturelle kompetencer. Disse er viden om og forståelse

og rummelighed overfor forskellige kulturer og kulturelle værdier. Pædagogen skal kunne sætte sin

kulturelle kompetence i spil i sit samvær med børnene/brugerne med hensyn til forståelse af det enkelte

menneskes værdier og bevæggrunde, for at kunne bidrage til udvikling af barnets/brugerens

kulturelle kompetence og med henblik på at viderebringe samfundsmæssige og kulturelle værdier til

barnet/brugeren.

15 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

Pædagogens kulturelle kompetence har altså flere dimensioner:

• En frugtbar relation til og samspil med barnet/brugeren, som er fundamentet i alt pædagogisk

arbejde, er betinget af, at pædagogen:

− ved og erkender, at kulturelle værdier er med til at forme og sætte rammen om barnets/ brugerens

tilgang til andre mennesker og måde at forholde sig til og begå sig i samfundet,

− har viden om eller kompetence til at tilegne sig viden om og forståelse for forskelligartede

kulturer og deres værdier.

• Pædagogen skal være bevidst om og kunne forholde sig til den kultur, som institutionen og den

pædagogiske praksis er indlejret i og bærer af. Dermed videregives de til barnet/brugeren som

en del af den pædagogiske opdragelses-, dannelses- og livsmestringsopgave.

Musisk og kreativ kompetence.

Pædagogen skal beherske udtryksformer og færdigheder inden for kreativitet, kunstnerisk udfoldelse,

bevægelse og musik, der kan være udviklende, aktiverende, igangsættende og/eller skabende og

som bringes i spil som en integreret del af det pædagogiske arbejde med det enkelte barn/den enkelte

bruger eller grupper af børn/brugere.

Pædagogens musiske og kreative kompetencer er værktøjer, der målrettet kan bruges som led i arbejdet

mod en pædagogisk målsætning. Fx kan drama indgå som en aktivitet i arbejdet med psykisk

eller motoriske udvikling og musik i arbejdet med den sansemotoriske udvikling. Således er pædagogens

musiske og kreative kompetencer et væsentligt redskab i udviklingen af barnets/brugerens

motoriske, sociale og sproglige udvikling.

Endvidere skal pædagogen kunne indgå i et samarbejde med barnet/brugeren om tilegnelse og udvikling

af dennes egne udtryksformer og udvidelse af musisk og kreativ horisont i en samfundsmæssig

kulturel kontekst.

4.7. Organisatorisk kompetence.

Pædagogens organisatoriske kompetencer handler om at administrere, lede og udvikle den pædagogiske

arbejdsplads og få organisationen og det pædagogiske arbejde, der foregår her, til at fungere -

planlagt og systematisk. Pædagogens faglige kompetence går hånd i hånd med hendes organisatoriske

kompetence. Denne rummer kvalifikationer til at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter

og processer samt til at kunne dokumentere og vurdere dem og de pædagogiske visioner,

mål og metoder.

Således skal pædagogen - indenfor den overordnede ramme - selvstændigt og i samarbejde med andre

kunne:

• Sætte mål for, tilrettelægge, strukturere og systematisere institutionens og det pædagogiske arbejdes

samlede pædagogiske praksis herunder de fagligt pædagogiske, fysiske og psykiske rammer.

• Sætte mål for, tilrettelægge, igangsætte, strukturere, gennemføre, koordinere og evaluere store

som små opgaver, pædagogiske aktiviteter, processer, projekter og udviklingsarbejder, hvad end

de er målrettet enkelte børn/brugere eller grupper.

• Tage ansvar for egne handlinger og beslutninger samt kunne begrunde dem med udgangspunkt i

hendes/hans faglighed og erfaring.

• Tilrette og gennemføre personlig såvel som kollektiv vejledning og rådgivning overfor forældre,

pårørende, kollegaer og andre faggrupper.

16 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

Ovenstående indebærer, at pædagogen skal kunne vurdere samt eksplicit - såvel skriftligt som

mundtligt - kunne begrunde, dokumentere og formidle sammenhængen mellem de pædagogiske visioner,

mål og metoder og den pædagogiske praksis.

Kernen i det pædagogiske arbejde, og dermed pædagogens kompetencer, er centreret omkring brugeren/barnet

og dennes/dettes behov. Men det pædagogiske arbejde indebærer også - i langt højere

grad end tidligere - administrative opgaver og deltagelse i møder 10 .

Således skal pædagogen:

• Have forståelse for, at pædagogisk arbejde også indebærer administrative opgaver og møder.

• Have kendskab til almindelige (almindelige for en pædagogisk institution) administrative rutiner.

• Kunne anvende PC-værktøjer (fx tekstbehandling, regneark og Internet) på brugerniveau.

• Planlægge, lede og gennemføre møder med kollegaer, forældre, pårørende og andre faggrupper

m.fl.

4.8. Systemkompetence

Som nævnt lever den pædagogiske arbejdsplads ikke blot sit eget isolerede liv, den er en samfundsmæssig

institutionalisering og dermed en del af en større organisation, som sætter de overordnede

rammer om den pædagogiske virksomhed.

Pædagogen skal have viden om og kunne forholde sig til og kunne agere i den kontekst, som den

pædagogiske arbejdsplads er en del af, og skal således:

• Have indgående kendskab til og kunne tilrettelægge arbejdet indenfor rammerne af de love, regler

og overenskomster, som udgør den overordnede ramme om pædagogens arbejde.

• Have kendskab til og med afsæt i sin egen profession kunne agere i den (amts)kommunale organisering,

herunder beslutnings- og kommandoveje.

• Have forståelse for organisationer og forvaltningssystemer, ledelse af disse systemer samt honorering

af de krav, der i dag og fremtiden stilles til det offentliges virksomheder i retning af dokumentation,

evaluering og kvalitetssikring.

• Have indgående indsigt i og kunne deltage som autoritativ fagperson i udformningen af dialogen

og forhandlingen om (amts)kommunale beslutninger, som udgør den lokale ramme om det

pædagogiske arbejde. Det kan f.eks. være (amts)kommunens børne- og ungepolitik, personalepolitik

og arbejdsmarkeds- og familiepolitik.

• Endvidere dækker systemkompetencer over, at pædagogen skal kunne agere i forhold til, at pædagogik

- som en overvejende offentlig foreteelse - også har offentlighedens store interesse og

bevågenhed. Således skal pædagogen også være i stand til at deltage i den løbende samfundsmæssige

debat om det pædagogiske arbejde og dets samfundsmæssige betydning.

4.9. Udviklings- og læringskompetence

Det pædagogiske arbejdes genstandsfelt, opgaver, udfordringer og problematikker forandres både i

karakter og omfang i takt med den samfundsmæssige udvikling og ændringer i politiske prioriteringer.

Hertil kommer et stigende krav om evaluering, dokumentation og effektivitet. Sideløbende for-

10

fx en undersøgelse foretaget for BUPL-København 2002 viser at ca. 50 % af en pædagogs arbejdsdag går med administrativt

arbejde og møder.

17 af 18


Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

skes der i og udvikles ny viden om det pædagogiske arbejde og dets karakter samt virkninger og

bivirkninger af anvendt praksis og metoder, som skal inddrages i udviklingen af praksis.

Alt dette kalder på et behov for løbende udvikling af nye løsninger og arbejdsmetoder og ikke

mindst en løbende og kontinuerligt udvikling af pædagogens kompetencer, således at hun til enhver

tid besidder de nødvendige kompetencer i forhold til (aktuelle) opgaver.

Pædagogen skal være forandringsparat og besidde et udviklingsberedskab, herunder:

• Kunne udvikle og forbedre sine faglige kompetencer og teoretiske ståsted via efter- og videreuddannelse,

kompetenceudvikling, udviklingsprojekter, kollegial supervision m.v.

• Være i stand til at opsøge og tilegne sig ny viden og færdigheder kontinuerligt samt at kunne

omsætte disse til praksis.

• At have viden om systematisk, strategisk og adækvat kompetenceudvikling samt kunne deltage i

tilrettelæggelsen af og indgå heri.

• At være i stand til at deltage i såvel uformelle som formelle læreprocesser.

• Alene og sammen med andre systematisk at kunne opsamle, dokumentere, generalisere og anvende

erfaringer i udførelsen og udviklingen af det pædagogiske arbejde (erfaringsbaseret udvikling).

• At være i stand til kritisk at reflektere over og evaluere eget arbejde alene eller sammen med

andre.

• At kunne inddrage undersøgelses-, udviklings- og forskningsresultater i udførelsen og udviklingen

af det pædagogiske arbejde og dets kundskabsgrundlag (kundskabsbaseret udvikling).

• At være i stand til at medvirke ved og deltage i undersøgelser og udviklingsaktiviteter i relation

til eget arbejde.

18 af 18

More magazines by this user
Similar magazines