Ledelse i internationale missioner. - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
undersøgelsesfeltet. Når man samlet set prøver at uddrage hvilken diskursive orden som
ligger til grund for udtalelserne, er det vigtigt at se i hvilken kontekst de er fremsat. Den
reelle effekt af udtalelserne er isoleret set ikke interessant, idet nogle af udtalelserne alene
fremgår af interviews. Omvendt er de fremsat i en kontekst hvor anonymitet har været et
parameter, og netop dette ses at forstærke analyse resultatet, da det styrker oprigtigheden
i udtalelserne. Andre udtalelser er fremsat i offentlige fora hvor talehandlingen kan have
reel indflydelse. Kombinationen, og ikke mindst den måde hvorpå udtalelserne
komplimenterer hinanden, vurderes samlet, at udgøre et tilstrækkeligt repræsentativt
materiale, til at fundere en diskursanalyse.
I forhold til opgavens teoretiske fundering, giver begrebet reliabilitet kun begrænset
relevans, idet konstruktivisme fokuserer på interaktive processer og ikke måler på
produktet.
1.5.5. Validitet.
Generelt handler validitet om hvorvidt den valgte metode undersøger det, den har til formål
at undersøge. Målingsvaliditeten er et udtryk for om vi måler det vi gerne vil. Den interne
validitet er et udtryk for om der er kausalitet i påstanden mens ekstern validitet siger noget
om i hvilken grad de fundne resultater kan gøres til genstand for en generalisering.
I den snævre forståelse er en kvalitativ undersøgelse ikke valid, med mindre den
udmønter sig i tal. I den bredere forstand handler validitet om hvorvidt en metode
undersøger det den har til formål at undersøge. I forhold til den udlægning, kan interviews
udgøre en gyldig undersøgelse. Gyldigheden af de anvendte interviews styrkes af, at de er
baseret på en videnskabelig undersøgelse med samme overordnede tema, og de
resterende interviews er lavet til opgaven. Det giver en stærk validitet. Opgaven baseres
altså på den brede udlægning. Den interne validitet styrkes af undersøgelsen inkluderer to
ledelsesteknologier, DeMars og Operativ Ledelse. Det vil styrke en påvisning af
sammenhæng mellem årsag og virkning – altså kausaliteten. Viser undersøgelsen ingen
påvirkning, vil kausaliteten omvendt virke forstærkende for resultatet. Selvom
diskursanalysen går ud på at distancere sig fra disse diskurser, og vise dem ”som de er”,
så findes der i teorikonstruktionen ikke noget håb om, at man kan komme ud af egne
diskurser og sige den rene sandhed. For i et konstruktivistisk perspektiv, er sandheden
altid selv en diskursiv konstruktion. For at minimere undersøgerens egen diskursive
påvirkning, anvendes en refleksiv tilgang. Refleksivitet er et udtryk for at undersøgeren
medtænker sin egen rolle og begrunder de undersøgelsesmæssige valg som foretages.
Angående den eksterne validitet, vil opgaven hvile på en analytisk generalisering, som er
et udtryk for at de uddragede slutninger, ikke kun siger noget om det enkelte tilfælde, men
kan applikeres over på andre lignende situationer. Metoden anvendes fx i forbindelse med
juridiske spørgsmål, hvor afgørelser danner præcedens for lignende sager.
1.6. Formalia.
Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Fakultet for Strategi og Militære
Operationers uddannelsesdirektiv for stabskursus 2007-2008 32 , samt
Forsvarskommandoens bestemmelser for dokumenters udformning 33 . I de tilfælde hvor
der er konstateret uoverensstemmelser mellem de givne retningslinier, har
32
Uddannelsesdirektiv for stabskursus, bilag 10, formalia for skriftlige arbejder og bilag 16, omhandlende
specialeproces.
33
FKOBST 305-1 2004-02, ”DOKUMENTERS UDFORMNING”
UKLASSIFICERET
16