Ledelse i internationale missioner. - Forsvarsakademiet

3. LEDELSESTEKNOLOGIEN DeMars
UKLASSIFICERET
3.1. Baggrund for DeMars.
Den danske stat indførte i 1980’erne mål- og rammestyring. Det medførte skærpede krav
til rapportering og dokumentation. Statens tilsynsmyndigheder, primært Finansministeriet
og Rigsrevisionen pressede derfor den offentlige sektor til at fokusere på øget
effektivisering, en tankegang som blev kendt under begrebet New Public Management 47 .
På lige fod med den private sektor, skulle offentlige myndigheder i højere grad kunne
dokumentere for bevillingernes anvendelse. Med andre ord ville politikerne vide hvad de
fik for deres penge, et spørgsmål som forsvaret havde svært ved at svare på. Da man i
1991 fra politisk side anmodede om et overslag på hvad det ville koste at deltage med en
fregat i Golfkrigen 48 , var svarene mange, og meget forskellige. Grunden var ikke
manglende vilje – men evne. Forsvaret havde ganske enkelt ikke værktøjet til at lave en
sådan udregning. Allerede året efter, i 2002, havde forsvaret en sag omkring
budgetoverskridelser i mange millioners klassen på grund af manglende lønsumsstyring.
Denne manglende evne udstilledes yderligere i 1994 og 1995, hvor Rigsrevisionen i to
beretninger 49 kritiserede forsvaret for manglende økonomisk styring, og eftersøgte
effektivitets- og omkostningsmålinger. Det afledte et behov for et system til at prisfastsætte
og dokumentere ressourceforbrug og serviceydelser, altså et Enterprise Ressource
Planning 50 system. Det praktiske svar, blev et it-baseret styringsredskab, som blev kaldt
Dansk Forsvars Management og Ressourcestyringssystem, eller i daglig tale, DeMars.
Systemet blev indført 1996, og DeMars er den hidtil største danske offentlige itinvestering.
Der er tale om et koncernfælles administrativt system, som dækker
forvaltningsområderne personel, materiel, økonomi og etablissement. DeMars består i dag
af en række moduler fordelt på forvaltningsområderne 51 . DeMars er et styringskoncept,
som skal tilsikre at forsvaret kan drives som en virksomhed, hvor ressourcestyringen
specificeres helt ned til brugeren – eller til det som man i forsvaret kalder ”ude i den skarpe
ende”. Det er således hensigten, at alt forbrug, på alle niveauer i organisationen
registreres i DeMars. Tankegangen er altså, at et hvert forbrug, et hvilket som helst sted i
organisationen, skal registreres i DeMars. En forbrugt liter brændstof, eller en feltration på
en øvelse, alt skal registreres og som sådan kunne ses i DeMars – det er tanken.
Principielt kan det således udregnes hvad det koster at uddanne en værnepligtig i en helt
specifik funktion, eller hvad det koster at gennemføre et kursus- eller skoleforløb.
Systemet kan bruges både vertikalt og horisontalt. Forsatte myndigheder kan således
bruge registreringerne til at foretage benchmarking, og således se hvilke enheder, og
dermed også chefer, som leverer det bedste resultat i forhold til omkostningsforbruget.
Brugerne kan på det horisontale niveau lave komparative undersøgelser og videndele hen
mod mere optimale løsninger. Hele forudsætningen for at systemet kan levere valide data,
er baseret på en præcis og konstant aktuel dataregistrering. Det er et omfattende arbejde,
47
New Public Management er en global management filosofi som i 1980’erne blev brugt til at modernisere
den offentlige sektor, med en hypotese, om en mere markeds orienteret tilgang ville medføre en bedre
udnyttelse af ressourcerne.
48
Den danske fregat Olfert Fischer blev sendt til den Persiske Golf og deltog i den 1. Golfkrig
49
Rigsrevisionen 1994 og 1995.
50
Enterprise Ressource Planning er en betegnelse for et system som forsøger at integrere alle data og
processer i en organisation, typisk i et fælles it-baseret system.
51
Økonomiområdet: Finansregnskab, Internt regnskab, kasseregnskab, Virksomhedskontrol og
Investeringsstyring. Materielområdet: Salg og distribution, Materielstyring, Produktion, Kvalitetsstyring og
Vedligeholdelse. Personaleområdet: Personale. Øvrige: Brancheløsninger, Work flow og projektstyring.
UKLASSIFICERET
20