Alert Diver - DAN Europe

undersøgelse på US Navy mandskab under Den
Anden Verdenskrig (Behnke et al., 1942) og blev
senere afpudset, så den blev nemmere at bruge
(Katch et al., 1967). Dykkere bør anerkende dr.
Albert Behnke som en af fædrene til moderne
dykkerfysiologi og dykkermedicin. Det siges, at
han udviklede den hydrostatiske vejemetode efter
at være blevet frustreret over, at hans dykkere,
der var i en meget fin form, blev betegnede som
overvægtige efter den tids standardvurderinger.
Hydrodensitometri støtter sig også til denne
todelte model (fedtholdig masse og fedtfri
masse). Procentdelen af hver del anslås igen fra
kroppens gennemsnitstæthed. Destilleret vand er
standardreferencen for tæthed (beskrevet som
”specifik vægtfylde”, vægt per masseenhed) med
en værdi af 1.000 g/cm3.
Fedt har en specifik vægtfylde på ca. 0,9
g/cm3 og muskulatur på ca. 1,1 g/cm3.
Den største vanskelighed ved at beregne
gennemsnitstætheden af kroppen på det enkelte
menneske, når det nedsænkes i ferskvand, er den
usikkerhed, som forårsages af den luft, der er i
åndedrætsorganer og i fordøjelseskanalen. Denne
fejlkilde reduceres typisk ved at personen ånder
så megen luft ud som muligt, før de indtager en
afslappet stilling i en vægt, der er placeret under
vand. Det resterende rumfang af luft i lungerne
kan udregnes ved en uafhængig prøve, som kan
korrigere for opdriften af denne luft (Wilmore et al.,
1980). Den i fordøjelseskanalen tilbageværende
luft anses for at være af ringe volumen og det
bliver der vilkårligt korrigeret for. Variationer i
vands tæthed er også afhængig af temperaturen,
men det bliver der også korrigeret for.
Selv med de forskellige begrænsninger og
nødvendige beregninger er hydrodensiometri
almindelig accepteret som standardreference
til vurdering af kroppens sammensætning og
er særlig anvendelig, når nye procedurer skal
vurderes. Den væsentligste begrænsning ved
denne metode er, at de, der skal undersøges, skal
DIVING MEDICINE
føle sig så godt tilpas, at de kan forblive afslappede
med lungerne tømte mens de har hovederne helt
under vand. Der er udviklet alternative metoder,
som eliminerer behovet for at puste ud, men de er
ikke brugt ret meget.
Air Displacement Plethysmografi
En metode, der kan udføres på land og som ligner
hydrodensitometrimetoden, er i de seneste år
blevet populær. Air Displacement Plethysmografi
(ADP) bruges i et apparatur, kaldet en Bod Pod
(Life Measurements Instruments), Concord, Calif.,
som eliminerer behovet for nedsænkning i vand
og tømning af lungerne for luft for at bestemme
gennemsnitstætheden I kroppen.
Her er en beskrivelse af, hvordan den virker:
Personen sidder i hvilestilling i et lille tørt, kammer
med en indbygget computer, som nøjagtigt
måler hans eller hendes masse og
rumfang. Hele kroppens tæthed
beregnes af computeren og både
den fedtfri og den fedtholdige masse
beregnes som ved de hydrostatiske
målinger. Der er forskelle mellem de
hydrostatiske og ADP målinger i de
forskellige grupper, og der kan være
store individuelle forskelle (Collins
et al., 2004), Men ADP har en
fordel ved, at den er nemmere
at udføre. Dette gælder især for
mennesker, der har vanskeligt
ved at slappe af under vandet
efter at have tømt lungerne for luft.
De, der lider af klaustrofobi kan nok
også føle det som en udfordring.
Bioelektrisk Impedans
Bioelektrisk Impedans (BIA) er
utvivlsomt den behageligste
metode til at bestemme
kroppens sammensætning.
Måleinstrumentet ligner en badevægt
eller en lille hård kasse med to håndtag. Ideen
23 /