FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE ...

»Det er et signal om, at EU ikke vil – eller kan – tage store skridt i forhandlingsprocessen. Det ville være til
at forstå, hvis der var en årsag til at bremse forhandlingerne, men det er der ikke noget, der tyder på, at der
er«.
Tyrkiets vej til EU
• 1963 Tyrkiet får associeringsaftale med EF
• 1987 Tyrkiet ansøger om medlemskab af EF.
• 1989 EF afviser Tyrkiets ansøgning.
• 1999 Tyrkiet får kandidatstatus på topmøde i Helsingfors.
• 2002 Tyrkiet bliver lovet »en dato for en dato« for optagelsen på topmødet i København.
• Oktober 2005 EU åbner officielt forhandlingerne med Tyrkiet.
• December 2006 EU blokerer 8 ud af i alt 35 kapitler i forhandlingerne med Tyrkiet, der ikke vil åbne sine
havne og lufthavne for trafik fra Cypern.
Forhindringer på vejen
Retssagen mod regeringspartiet AKP
Tyrkiets forfatningsdomstol har besluttet at behandle en sag mod regeringspartiet AKP, som ved det
seneste valg i 2007 fik 47 pct. af stemmerne.
I sagen, der er blevet rejst af den offentlige anklager og har støtte fra sekulære kræfter i landet, er AKP
anklaget for at føre »antiverdslige aktiviteter«. For eksempel når regeringen forsøger at fjerne forbuddet
mod at bære muslimsk hovedtørklæde ved universiteterne. Blandt de i alt 71 tiltalte er præsident Abdullah
Gül og premierminister Recep Tayyip Erdogan.
Artikel 301 For nylig ændrede den tyrkiske regering den omstridte artikel 301 i straffeloven. Den gjorde det
forbudt at fornærme »tyrkiskhed«, hvilket blandt andet blev brugt til at dømme nobelprisvinderen Orhan
Pamuk for i en bog at kritisere Tyrkiets rolle under det armenske folkemord 1915-16. Ændringen betyder, at
det nu i stedet er strafbart at fornærme »den tyrkiske nation«.
EU afventer nu, hvad ændringen betyder i praksis, mens tyrkerne peger på, at den nye formulering ligger på
linje med EU-landes lovgivninger.
Det kurdiske mindretal