FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE ...

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET
MATERIALE
Findalen, Jeppe T.: ” Tyrkiet er frustreret over EU’s sløvhed og modvilje”. I: Politiken den
28.05.2008
Clausen, Bente: ”Det religiøse argument dominerer dansk EU-debat om Tyrkiet”. I: Kristeligt
Dagblad 19.01.2007
Findalen, Jeppe T.: ”Tyrkiet rykker et skridt nærmere EU”.
Se: http://politiken.dk/udland/article504707.ece?service=print
Foto: ”Muslimer i snak foran en reklame for tyrkisk internetfirma”, 15.10.2001

Findalen, Jeppe T.: ” Tyrkiet er frustreret over EU’s sløvhed og modvilje”. I: Politiken den 28.05.2008
Den tyrkiske befolkning har vendt sig imod EU. Landets regering er heller ikke længere helt så sikker på,
at den stadig vil være medlem.
En majdag sidder Ahmet Apltekin på en bænk i Kugula Park i centrum af den tyrkiske hovedstad, Ankara, og
skælder ud på Europa.
»Jeg tror ikke, EU vil noget godt med Tyrkiet«, siger han.
Foran den 54-årige mand løber en bred sti, hvor det unge moderne Tyrkiet går kapgang i jakkesæt. På
bænke langs med stien sidder det ældre Tyrkiet og drikker den lokale Cay-te og lytter på, mens en mand
spiller småmønter ned i sin hat med sin harmonika.
»Jeg elsker det her sted«, siger Apltekin og fortæller om den tyrkiske mentalitet og om de moderne,
veluddannede unge, som han selv hørte til engang. Dengang – for 10 år siden – var han en varm fortaler for
Europa, især da han arbejdede som kemiingeniør for den tyrkiske regering og en overgang var involveret i
arbejdet for at gøre Tyrkiet til medlem af EU. Nu er han pensioneret – og stærkt imod.
»Vi får ikke noget igen«
»Dengang kunne jeg godt lide ideen med EU, hvor medlemslandene kan få meget ud af at arbejde sammen.
Men nu er det gået op for mig, at EU blot vil ændre Tyrkiet og udnytte de stærke sider ved landet. Vi får
ikke noget igen«, siger han.
Ahmet Apltekin er langtfra den eneste af Tyrkiets 71 millioner indbyggere – primært muslimer – der
efterhånden tænker sådan. For nylig viste en rapport fra analyseinstituttet CSIS, at tyrkernes opbakning til
EU-medlemskabet er faldet drastisk, siden landet åbnede forhandlinger med unionen i 2005. Den skepsis er
gensidig: De seneste Eurobarometermålinger tyder på, at op mod to tredjedele af EU’s borgere er imod et
tyrkisk medlemskab.
Befolkningernes voksende skepsis over for hinanden afspejler en situation, hvor forhandlingerne mellem
EU og Tyrkiet skrider så langsomt frem, at de er tæt på at gå helt i stå. Efter et længere dødvande har
tyrkerne nu fået løfter om at åbne et par afsnit i forhandlingerne. Men det hårdt pressede regeringsparti
AKP frygter, hvad der vil ske, når Frankrig – et af de mest skeptiske lande – bliver EU-formand 1. juli.
Den tyrkiske regering satser stadig hårdt på forhandlingerne, men selv udenrigsminister og chefforhandler
Ali Babacan er begyndt at tvivle på, hvad det hele ender med:
»Det er frustrerende. Jeg så selvfølgelig helst, at vi kunne komme i gang med at forhandle om det hele«,
siger Babacan til Politiken.

I dag skal han endnu en gang forsvare udviklingen i Tyrkiet foran et skeptisk udenrigsudvalg i
Europaparlamentet, der for nylig kom med endnu en kritisk rapport om Tyrkiet.
Ali Babacan forklarer, at Tyrkiet – eftersom EU ikke vil give dem en dato – selv har sat sig som mål at leve
op til alle optagelseskriterierne i 2013. Samtidig understreger Babacan, at EU ikke skal tage for givet, at
Tyrkiet overhovedet vil med i EU:
»Den beslutning tager vi først, når vi en dag lever op til alle kriterierne. Det kan godt være, vi beslutter, at vi
slet ikke vil med i EU«.
Indtil videre forsøger den tyrkiske regering at arbejde videre med de demokratiske reformer af landet. Men
den politiske situation i Tyrkiet er turbulent, og regeringen bliver presset fra flere sider.
Erhvervslivet vil gerne med
Ilter Turan er professor ved Bilgi Universitet i Istanbul. Han frygter, at den langsommelige proces og
dalende opbakning kan få alvorlige konsekvenser:
»Det gør det svært for regeringen at argumentere for store reformer, når de ikke kan vise befolkningen
nogen positiv respons fra EU«, siger Turan.
Et sted, hvor man undrer sig over EU’s skepsis, er hos det tyrkiske industriforbund Tüsiad.
»Det vil være en stor gevinst for EU at få Tyrkiet med, ligesom det vil være godt for Tyrkiet. Ser man på de
lande, som allerede er optaget, er Tyrkiet langt foran på mange punkter«, siger organisationens
vicepræsident, Pekin Baran. Han henviser samtidig til, at den tyrkiske økonomi vokser dobbelt så hurtigt
som EU’s gennemsnit.
Tyrkiet søgte om at blive optaget i EF tilbage i 1987, men forhandlingerne blev først åbnet i 2005. Siden da
har tyrkerne gennemlevet en række politiske reformer – og ditto skandaler. Senest er der blevet lagt sag an
mod regeringspartiet AKP. Sagen bliver af flere omtalt som et juridisk statskup. Samtidig har Tyrkiet store
problemer med landets kurdiske mindretal og oprørsgruppen PKK.
På reformsiden har Tyrkiet for nylig ændret den omdiskuterede artikel 301 i straffeloven, som blev brugt til
at dømme nobelprisvinderen Orhan Pamuk for at kritisere Tyrkiets rolle i forhold til folkemordet i
Armenien. EU’s udvidelseskommissær, Olli Rehn, har rost ændringen, men samtidig gjort det klart, at EU
afventer, »hvordan lovændringen bliver implementeret, før vi kan se, om den sikrer ytringsfriheden«.
Udtalelsen rammer ned i Tyrkiets store problem: at EU vil se resultater, før man åbner forhandlingerne,
hvor en række af de store punkter er blokeret på grund af konflikten mellem Tyrkiet og Grækenland om
øen Cypern. Andre områder er blokeret af Frankrig, hvor præsident Nicolas Sarkozy åbent har tilkendegivet,
at han er imod Tyrkiet som EU-land. Frankrig og Østrig kræver desuden en folkeafstemning om Tyrkiets
medlemskab af unionen.
Netop den modstand er til stor skade for den tyrkiske tro på, at det med tiden vil lykkes at blive optaget i
EU, mener Ilter Turan:

»Det er et signal om, at EU ikke vil – eller kan – tage store skridt i forhandlingsprocessen. Det ville være til
at forstå, hvis der var en årsag til at bremse forhandlingerne, men det er der ikke noget, der tyder på, at der
er«.
Tyrkiets vej til EU
• 1963 Tyrkiet får associeringsaftale med EF
• 1987 Tyrkiet ansøger om medlemskab af EF.
• 1989 EF afviser Tyrkiets ansøgning.
• 1999 Tyrkiet får kandidatstatus på topmøde i Helsingfors.
• 2002 Tyrkiet bliver lovet »en dato for en dato« for optagelsen på topmødet i København.
• Oktober 2005 EU åbner officielt forhandlingerne med Tyrkiet.
• December 2006 EU blokerer 8 ud af i alt 35 kapitler i forhandlingerne med Tyrkiet, der ikke vil åbne sine
havne og lufthavne for trafik fra Cypern.
Forhindringer på vejen
Retssagen mod regeringspartiet AKP
Tyrkiets forfatningsdomstol har besluttet at behandle en sag mod regeringspartiet AKP, som ved det
seneste valg i 2007 fik 47 pct. af stemmerne.
I sagen, der er blevet rejst af den offentlige anklager og har støtte fra sekulære kræfter i landet, er AKP
anklaget for at føre »antiverdslige aktiviteter«. For eksempel når regeringen forsøger at fjerne forbuddet
mod at bære muslimsk hovedtørklæde ved universiteterne. Blandt de i alt 71 tiltalte er præsident Abdullah
Gül og premierminister Recep Tayyip Erdogan.
Artikel 301 For nylig ændrede den tyrkiske regering den omstridte artikel 301 i straffeloven. Den gjorde det
forbudt at fornærme »tyrkiskhed«, hvilket blandt andet blev brugt til at dømme nobelprisvinderen Orhan
Pamuk for i en bog at kritisere Tyrkiets rolle under det armenske folkemord 1915-16. Ændringen betyder, at
det nu i stedet er strafbart at fornærme »den tyrkiske nation«.
EU afventer nu, hvad ændringen betyder i praksis, mens tyrkerne peger på, at den nye formulering ligger på
linje med EU-landes lovgivninger.
Det kurdiske mindretal

Tyrkiet har et stort kurdisk mindretal – cirka en sjettedel – hvoraf de fleste bor i den østlige del af landet. I
1984 begyndte en væbnet konflikt mellem den tyrkiske stat og den kurdiske organisation PKK, der ønsker
en selvstændig kurdisk stat eller i hvert fald autonomi inden for det tyrkiske område.
Danmark blev for nylig involveret i sagen, da man tillod ROJ-TV, som den tyrkiske regering mener er PKK’s
talerør, at sende fra Danmark.

Clausen, Bente: ”Det religiøse argument dominerer dansk EU-debat om Tyrkiet”. I: Kristeligt Dagblad
19.01.2007
Debatten om Tyrkiets medlemskab af EU illustrerer, at religiøse argumenter i dag i stort omfang har sat
både dagsorden og præmisser for, hvad der diskuteres
Traditionelt har det været sådan, at en politisk debat var en politisk debat. Hvis for eksempel Tyrkiet
opfylder alle kriterier for, hvad der skal til for at blive optaget i EU - ja, så skal Tyrkiet optages.
Sådan er det ikke mere.
Det blev en række EU-statsoverhoveder temmelig opmærksomme på, da både befolkning, politikere og
medier i EU-landene introducerede "det religiøse argument" i spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU.
Den underliggende religiøse dagsorden for Tyrkiets optagelse i EU er også årsagen til, at Københavns
Universitet i disse dage afholder en konference om emnet. Sammen har universitetets satsningsområde
"Religion i det 21. århundrede" og Dansk Institut for Internationale Studier inviteret Tyrkiet-, politik- og
religionseksperter fra ind- og udland til at debattere "Tyrkiet og EU - Religionens rolle i den nuværende
politiske diskurs om Tyrkiets medlemskab af EU".
- Og det er jo dybest set underligt, når man tænker på, at Tyrkiets forfatning er mere sekulær end den
danske, siger cand.mag. i religionssociologi og informationsmedarbejder på Københavns Universitet Jakob
Ussing, som inden for faget har skrevet speciale, hvor han netop har undersøgt de religiøse argumenter og
danskernes holdning til Tyrkiets optagelse i EU.
- Det viste sig at være en følsom sag. De fleste danskere definerer jo ikke sig selv som særlig religiøse. Men
nu skulle de pludselig tage stilling til optagelsen af et land, hvor over 99 procent af befolkningen er
muslimer, siger Jakob Ussing.
Han understreger, at det religiøse argument ikke er "opfundet" i forbindelse med debatten om Tyrkiets
optagelse i EU. Det kom for alvor på banen som en del af den danske debat efter terrorangrebene på USA
11. september 2001. Men i forbindelse med terrorangrebene var der muslimer, som påstod, at det var
deres religion, der dikterede dem. I forbindelse med Tyrkiet-debatten - som stadig pågår - blev de politiskøkonomiske
debattører i EU-spørgsmål nærmest taget på sengen, fordi et andet og noget enklere emne
kom til at præge en stor del af dagsordenen.
Så meget, at en undersøgelse på Infomedia, som indeholder et stort antal mediers artikler, viser, at der
kommer væsentlig flere artikler om "Tyrkiet, EU og muslimsk" end "Tyrkiet, EU og økonomi". I perioden
april 2004 til januar 2005 er der 589 hit på det første og 306 på det andet.
Den gruppe af meningsdannere, der har haft størst succes med at sætte religion på dagsordenen i den
danske debat, kalder Jakob Ussing for "civilisationernes sammenstød". Gruppen er for EU, men mener ikke,
at Tyrkiet passer ind. Jakob Ussing placerer blandt andet Kristeligt Dagblads lederartikler om emnet i denne
gruppe.

- De passer meget på ikke at komme med egentligt islamofobiske indlæg i debatten. Men der er ingen tvivl
om, at islam er grunden til, at denne gruppe ikke mener, at Tyrkiet skal være EU-medlem.
Ifølge Jakob Ussing ser gruppen menneskerettighederne og sekularisme som en europæisk værdi,
udsprunget af kristendommen. Derfor anses Tyrkiet for umulig at forene med EU, fordi de netop mener, at
det er værdier rundet af kristendom og oplysningstiden.
- Man opstiller en "dem og os"-teori, som opstiller islam som et undertrykkende, udemokratisk modstykke
til den oplyste, kristne verden. Dermed overser man Tyrkiets sekulære forfatning, og man får gjort islam til
en farlig og uforanderlig religion, som aldrig vil kunne forenes med EU's værdier, siger han.
Det sidste argument er den noget mindre national-kristne gruppe af modstandere af Tyrkiets optagelse i EU
helt enige i - som det eneste lighedspunkt med "civilisationernes sammenstød"-gruppen. De nationalkristne
er modsat den første gruppe imod EU i al almindelighed og opfatter blandt andet
menneskerettighederne som et forsøg på at skabe en form for erstatningsreligion for kristendommen.
- Den gruppe, som blandt andet centreres omkring Dansk Folkepartis to præster, Søren Krarup og Jesper
Langballe, forsøger ikke at skjule sammenblandingen af religion og politik. Sammenhængen mellem det
kristne og det danske er et gode og en naturlighed.
Den national-kristne gruppe slår aldrig på Tyrkiets evne til at leve op til krav om overholdelse af
menneskerettigheder eller udvikling mod demokrati.
- For dem er EU ikke emnet. Det er derimod den kultur- og historieløshed, som efter deres opfattelse har
præget Danmark siden kulturradikalismens indtog. Og enkelte går så langt som at sige, at Danmark som
nationalstat vil være truet med et EU-medlemskab til Tyrkiet.
Den allermindste gruppe religiøse debattører er de kristne, som mener, at Tyrkiet bør optages i EU. I
gruppen af "Tyrkiet ind i EU"-tilhængere er de politisk-økonomiske debattører størst. Men selv de tvinges
ifølge Jakob Ussing ind i den underliggende religionsdebat - blandt andet tidligere udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen, som i sit forsvar for Tyrkiet taler om landets byzantinske arv, altså den kristne.
Og Berlingske Tidende, som også er på "Tyrkiet ind i EU-holdet" taler om, at tyrkerne gennem snart et
århundrede har skabt en stærk, sekulær stat.
Den kristne minoritetsgruppe af Tyrkiet-positive argumenterer for, at optagelsen af Tyrkiet i EU kan bidrage
til en demokratisering af Mellemøsten og til fred og stabilitet mellem den vestlige og den arabiske verden -
og mellem kristne og muslimer.
- Men debatten handler også om, hvilken gruppe der kommer til at skrive historien om islam i Europa. Og
her er optagelse af Tyrkiet eller ej en væsentlig faktor, siger Jakob Ussing.
Som tilføjer, at det religiøse argument i debatten om Tyrkiet ikke er blevet mindre siden hans undersøgelse
op til begyndelsen på dem i efteråret 2004, snarere tværtimod.

- Det religiøse argument er også blevet uomgængeligt i debatten. Og det handler ikke kun om Tyrkiet. Man
kan ikke længere med oplysningstid, fornuft eller lignende med succes argumentere religionen ud af den
offentlige debat. Se bare på Muhammed-krisen.

Findalen, Jeppe T.: ”Tyrkiet rykker et skridt nærmere EU”.
Se: http://politiken.dk/udland/article504707.ece?service=print
Det slovenske unionsformandskab vil åbne to yderligere kapitler i forhandlingerne om Tyrkiets optagelse,
der ellers har stået i stampe.
Tyrkiets 70 millioner primært muslimske indbyggere rykker nu et skridt nærmere den dag, hvor de måske
bliver EU-borgere.
Den 17. juni vil det slovenske formandskab åbne yderligere to kapitler i forhandlingerne med Tyrkiet.
Det siger den slovenske udenrigsminister, Dimitrij Rupel, efter et ministermøde mellem EU-formandskabet
og den tyrkiske AKP-ledede regering i Ankara.
»Vi åbner forhandlingerne under det slovenske formandskab. Der er ingen tvivl om, at Tyrkiet vil blive
medlem af EU før eller siden«, siger Rupel på et pressemøde i Ankara Palas foran en talstærk pressehorde.
Fransk modvilje under pres
Med forhandlinger på to nye politiske områder har Tyrkiet taget hul på 12 ud af de i alt 35 kapitler, som en
optagelse blandt EU’s 27 medlemslande kræver.
Åbningen fra EU kommer, kort før Frankrig, som er skeptisk over for Tyrkiets optagelse, skal overtage
posten som formand for EU.
Blandt andet har den franske præsident, Nicolas Sarkozy, taget afstand fra tanken om Tyrkiet som en del af
Europa.
Positiv EU-kommissær
EU’s udvidelseskommissionær Olli Rehn, der ligeledes deltog i mødet, »ser positivt på udviklingen i
Tyrkiet«.
Han vil dog ikke med sikkerhed slå fast, om Tyrkiet i sidste ende bliver optaget i unionen.
»Tyrkiet bliver først medlem, når de lever op til de kriterier (de såkaldte Københavnskriterier red.), EU har
for ansøgerlande«, fastslår Rehn, der tidligere har advaret mod et sammenbrud i forhandlingerne med
Tyrkiet.
Venter på resultater

Olli Rehn roser samtidig – på vegne af EU’s 27 medlemslande - Tyrkiet for, at landets parlament i sidste uge
ændrede den omstridte artikel 301, som gjorde det strafbart at fornærme »tyrkiskhed«.
Artiklen er blandt andet blevet brugt til at dømme nobelprisvinderen fra 2006, Orhan Pamuk, der i sin bog
’Sne’ kritiserede Tyrkiets rolle i forbindelse med det armenske folkemord i 1915-1916.
Ændringen af artikel 301 betyder, at det nu i stedet er blevet strafbart at fornærme »den tyrkiske nation«.
En formulering, som EU stadig ikke er helt tilfreds med:
»Det er ikke elegant i teorien, men nu afventer vi at se, hvordan det fungerer i praksis. Før det, kan vi ikke
sige noget endeligt om det«, siger kommissær Rehn.
Tyrkiet: Vi arbejder videre
Tyrkiets chefforhandler, udenrigsminister Ali Babacan, er glad for, at formandskabet vil gå videre med
forhandlingerne, der hidtil er gået langsomt.
»Vores regering vil fortsætte med at gennemføre endnu flere reformer«, siger Babacan, som understreger,
»at et tyrkisk medlemskab af EU er vigtigt både for Tyrkiet og for EU«.
Tyrkiet kan tidligst blive optaget efter 2013, hvor et nyt rammebudget for EU vil være på plads. Men siden
unionen har afvist at give Tyrkiet en endelig tidsfrist for optagelse, er det tvivlsomt, om tyrkerne bliver
medlemmer til den tid.