fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS 50,- ÅR 2009 

IPMONOPOLET 

tidsskrift for international politik 

TEMA: KRIGENS FOLKERET 

IPmonoPolet sætter I denne udgave 

fokus På krIgens folkeret 

tema 

“PrIvate sIkkerhedsfIrmaer I krIg” 

LASSE MAY OG FLEMMING HOTHER 

“om retten som et mIddel I moderne 

krIgsførelse” 

ANDERS HENRIKSEN 

udblIk 

dansk udvIklIngsPolItIk efter 2001 

– bIstand for de bedrestIllede? 

MIKELE DIAB 

sYnsPunkt 

IntervIew med kjeld rasmussen 

klIma: teknologI, etIk og sIkkerhed

REDAKTIONEN 

Chefredaktionen 

Liv Belling 

Emma Knudsen 

Tema 

Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen 

Anne-Kathrine Nielsen 

Jakob Schmidt 

Rikke Nørgaard 

Udblik 

Anne Kring 

Gustav Brade 

Signe Kring 

Monopolet 

Line Skytte 

Synspunkt 

Mikala Rasmussen 

IPmonopolet 

c/o Institut for Statskundskab (IfS) 

Øster Farimagsgade 5, 2 

1353 København K 

www.ipmonopolet.dk 

Email: ipmonopolet@gmail.com 

ISSN: 1903-5713 

ISSN: 1903-5721 (online udgave) 

IPmonopolet trykkes hos 

Det samfundsvidenskabelige fakultets trykkeri, 

ReproCenter 

IPmonopolet udgives med støtte fra: 

Institut for statskundskab, Københavns Universitet 

Boganmeldelse 

Mikala Rasmussen 

Fundraising og reklame 

Maja Blaabjerg 

Mikael Valsted Sørensen 

Layout 

Mia Stigsnæs 

Webdesign 

Martin Ehrensvärd 

Lancering 

Line Skytte 

IPMONOPPOLET NR 6 REDAKTIONEN

LEDER 

Kære læser af IPmonopolet. 

Vi har i denne 6. udgave af IPmonopolet valgt at fokusere på ”Krigens Folkeret”. 

Der er gennem de seneste årtier sket en markant udvikling indenfor international ret 

og Krigens regler. Denne udvikling er blandt andet kommet til udtryk ved oprettelsen 

af ICC, den internationale strafferetsdomstol i Haag. Fx har oprettelsen af krigstribunaler, 

som Cecilie Koefod redegør for i artiklen ”Internationale forbrydelse i nationale 

jurisdiktioner”, ændret internationale regler fra at gælde interstatslige forhold til 

også at berøre statsborgere. 

Det er dog de færreste bestemmelser indenfor international lov, der er klokkeklare 

og de fleste aspekter af international lovgivning er til diskussion når det gælder krigsførelse. 

Som i anden jura er der i international ret inkorporeret en række fortolkningsmuligheder 

og de mange ’gråzoner’ kræver, at de nuværende regler konstant 

sættes til debat, i takt med at nye hændelser finder sted internationalt. Derfor er 

debatten om juridisk fortolkning af international lovgivning også evigt aktuel. 

En anden problematik omhandler forholdet mellem forskellige aktørers roller. Ifølge 

jurist Anders Henriksens artikel ”Om retten som et middel i moderne krigsførelse” 

forsøger staterne at opnå legitimitet via legalitet. Oprettelsen af Guantanamo-basen 

er et godt eksempel herpå, hvilket Nina Lave skriver om i ”Guantanamo som juridisk 

legeplads”. Geneve-konventionen og USA’s egen lovgivning om habeas corpus, dvs. 

retten til at blive stillet for en dommer, blev suspenderet netop med henvisning til 

den amerikanske forfatnings mulighed derfor, ved at erklære undtagelsestilstand. En 

erklæring der langt fra er enighed om. 

Mens staterne kan udnytte rettens vage formuleringer til fortolkning efter behov, 

medfører forekomsten af private sikkerhedsfirmaer måske også en revurdering af 

international ret. I modsætning til statslige organer kan multinationale sikkerhedsfirmaer 

ikke sættes til ansvar på samme måde som statslige aktører, hvilket Flemming 

Hoter og Lasse May diskuterer konsekvenserne af. 

Foruden selve temaartiklerne, tager også boganmeldelsen udgangspunkt i temaet 

”Krigens Folkeret”, med en anmeldelse af bogen ”Legalization and World Politics” af 

orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl. 

Desuden byder Udblik bl.a. på en artikel om ”Diskurser i krisetider – Island, finanskrisen 

og EU” samt to forskellige vinkler på dansk udviklingsbistand, hvoraf den 

ene, ”Dansk udviklingsbistand eller 2001 – bistand for de bedrestillede”, sammenligner 

den danske og den norske udviklingspolitik og de konsekvenser politikken har 

for modtagerlandene. 

Temaet om Krigens Folkeret konkretiseres yderligere i Monopolet med en politisk 

debat om lukningen af Guantanamo-basen og Danmark rolle. Sidst, men ikke mindst 

varmer Synspunkt op til klimatopmødet i december og bringer et interview med 

Kjeld Rasmussen, lektor ved institut for geografi og geologi, om både de geografiske, 

teknologiske, sikkerhedspolitiske og etiske dimensioner af klimaudfordringen. 

Denne udgave er desuden startskuddet for IPmonopolet på tryk og det er vi rigtig 

stolte af at kunne præsentere. Det betyder også, at det nu er muligt at abonnere på 

IPmonopolet. Vi håber du vil nyde denne udgaves indhold samt nye lækre design, 

som vi gerne vi takke vores layouter Mia Stigsnæs for. Derudover vil vi også takke 

Martin Ehrensvard for vores nye flotte hjemmeside www.ipmonopolet.dk. Tjek den 

ud! 

Bedste hilsner, 

Liv Belling og Emma Knudsen 

Emma 

Knudsen 

IPMONOPPOLET NR 6 LEDER 

Stud. scient. pol. 

Københavns Universitet 

Funktion: Ansvarshavende 

redaktør 

Liv 

Belling 

Stud. scient. pol. 

Københavns Universitet 

Funktion: Ansvarshavende 

redaktør 

SIDE 3

IPMONOPOLET NR 6 SIDE 4

INDHOLD 

3 

6 

7 

10 

14 

18 

22 

26 

29 

30 

33 

38 

42 

45 

48 

51 

54 

58 

59 

62 

65 

LEDER 

TEMA INTRODUKTION 

Private sikkerhedsfirmaer i krig 

Internationale forbrydelser i nationale jurisdiktioner – Statsrepræsentanters 

immunitet for nationale domstole 

Om retten som et middel i moderne krigsførelse 

Guantanamo som en juridisk legeplads 

Information for Action: Disease Surveillance and the Biological Weapons 

Convention 

Judgment handed down in the case of Al-Haq v Secretary of State for Foreign and 

Commonwealth Affairs 

UDBLIK 

Vagtskifte i Moldova 

Dansk udviklingspolitik efter 2001 – bistand for de bedrestillede? 

Diskurser i krisetider – Island, finanskrisen & EU 

Demokrati i udvikling 

IPHORISONT 

MONOPOLET 

IPANMELDELSE 

SYNSPUNKT 

SIDEN SIDST 

Det er ikke bare gas! Gas som kilde til et sikkerhedspolitisk 

strategisk spil mellem Rusland og EU 

The Contest for Lebanon 

To skridt til højre og fem år frem - et øjebliksbillede af Europa-parlamentet efter 

valget 

IPMONOPOLET NR 6 INDHOLD SIDE 5

TEMA 

INTRODUKTION 

Temaredaktionen bringer i denne udgave af IPmonopolet en række 

spændende artikler samt en boganmeldelse under temaet ”Krigens folkeret” 

Folkeretten er ”De retlige regler i folkeretten, der særligt regulerer 

de krigsførendes adfærd under væb¬net konflikt”. 

Definitionen henviser til, at der er tale om internationale retsregler, som kan 

findes både i konventioner og sædvaneret. De finder ”særligt” anvendelse under 

væbnet konflikt, fordi de afviger fra, hvad der ellers er tilladt under fredsforhold, 

f.eks. i forhold til menneskeret¬tighederne. Reglerne finder anvendelse på adfærd, 

altså handlinger og undladelser, der primært vedrører beskyttelse af krigens ofre, 

f.eks. syge, sårede, krigsfanger og civile, samt de midler og metoder, som må tages 

i anvendelse i krigsførelsen. Reglernes subjek¬ter er de krigsførende, hvad enten 

der er tale om stater og deres væbnede styrker, eller ikke-statslige, organiserede 

væbnede organisationer, f.eks. Taliban. Der fordres dog et minimum af organisering, 

kommandoføring og evne til at gennemføre sammenhængende militære operationer. 

Reglernes anvendelse finder ligeligt anvendelse på alle krigsførende og 

er således uafhængig af, hvem der gav anledning til den væbnede konflikt, eller 

om der foreligger nogen politisk eller juridisk anerkendelse eller ej. 

Orlogskaptajn og Ph.D.-studerende Kenneth Øhlenschlæger Buhl, Dansk 

Institut for Militære Studier (DIMS). Læs Kenneths boganmeldelse af 

”Legalization and World Politics” på side 51. 

§ 

Krigen 

Folkeret 

IPMONOPPOLET NR 6 TEMA INTRODUKTION SIDE 6

Private 

sikkerhedsfirmaer i krig 

Der er dukket en ny aktør op på den moderne kampplads: 

det private militærfirma, eller PMF. Betegnelsen 

henviser til firmaer, som sælger ydelser, der støtter en 

militær indsats, eller direkte løser militære opgaver. 

Blandt typiske opgaver kan nævnes: Teknisk bistand, 

uddannelse af personel, støtte til planlægning af militære 

aktioner og i nogle tilfælde ak- 

tiv deltagelse. 

De mest alvorlige kontroverser opstår, 

når disse private firmaer hyres 

af stater til at deltage aktivt i statens 

militære operationer og løse 

opgaver, der tidligere blev løst af 

statens eget militære personel; en 

slags militær udlicitering om man 

vil. Et kendt eksempel fra medierne 

er beskyttelseshold i krigszoner. Små hold, typisk med 

militær baggrund og træning, som er bevæbnede som 

en militærenhed, men ansat af et privat firma til at 

beskytte diplomater, politikere eller andre, der har brug 

for særlig beskyttelse, når de bevæger sig rundt i en krigszone. 

I krigszonen, befinder der sig således en gruppe 

sværtbevæbnede civile, som hverken har en soldats ret- 

Af Lasse May og Flemming Hother 

Brugen af private militærfirmaer (PMF) har ændret sig markant med Irakkrigen. Således 

er USA’s brug af private militærfirmaer – mest kendt er firmaet Blackwater - steget fra 

10.000 i under Golfkrigen i 1991 til 100.000 i 2006. Det skaber et problem i forhold til den 

humanitære folkeret og Genevekonventionerne, der netop ikke kan rumme denne nye 

blanding af kombattanter og civile. 

fakta 

I 1991 i forbindelse med den 1. Golfkrig var der 

omkring 10.000 private sikkerhedsfolk i Irak, i 

2006 var der 100.000. Den amerikanske styrke i 

Irak var i 2006 på 140.000 mand. 

kilde: http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/12/04/AR2006120401311.html 

tigheder eller pligter; som ikke hører under et militært 

disciplinærsystem, og som ikke er under direkte statslig 

kontrol eller opsyn. Hvorfor vælges denne løsning så? 

Der er næppe nogle penge at spare, eftersom disse bevæbnede 

sikkerhedsvagter betales betydeligt bedre end 

soldater, der traditionelt løser den slags opgaver. Sva- 

I krigszonen befinder der sig således en 

gruppe sværtbevæbnede civile, der ikke 

har en soldats rettigheder eller pligter, der ikke 

hører under et militært disciplinærsystem, og som 

ikke er under direkte statslig kontrol eller opsyn. 

ret skal nok findes i de to udtryk “plausible deniability” 

og “mandskabsmangel”. De private sikkerhedsentreprenører 

tæller ikke med i statens officielle tropperegnskab, 

men influerer alligevel bundlinjen. Der er således 

en klar politisk fordel ved deres brug. 

Brugen af PMF’er skaber en række problemer, især i 

forhold til den Humanitære Folkeret, som regulerer adfærden 

i krig. De fire Genevekonventioner, der tilsammen 

danner fundamentet for krigens regler, skelner 

kun mellem to typer personer: kombattanter og civile. 

De to grupper har vidt forskellige pligter og rettigheder 

efter krigens love. Kombattanters vigtigste rettigheder 

er deres krav på krigsfangestatus og deres rettighed 

til at deltage direkte i kamphandlingerne. Disse to rettigheder 

går hånd i hånd. Soldater kan ikke straffes for 

de handlinger de udfører i krig, hvis disse ikke strider 

IPMONOPOLET NR 6 TEMA 

SIDE 7

mod krigens love. Soldater kan derfor ikke straffes, bare 

fordi de har slået fjendens soldater ihjel. De nyder fuld 

immunitet for alle lovlige krigshandlinger. Derimod kan 

de, hvis de bliver fanget, holdes som krigsfanger indtil 

krigen er slut. Civile nyder en anden særlig beskyttelse, 

idet de ikke må angribes direkte og så vidt muligt skal 

tillades evakuering fra kamppladser. Denne beskyttelse 

er betinget af, at de ikke deltager aktivt i kamphandlinger. 

Gør de dette alligevel, mister de deres beskyttelse, 

imens kampen står på. Både kombattanter og civile 

har en pligt til at overholde krigens regler og vil ellers 

kunne straffes for krigsforbrydelser. Kombattanter er 

defineret både i den tredje Genevekonvention fra 1949 

og i Tillægsprotokolen fra 1977. I tredje Genevekonvention 

defineres kombattanter som alle personer, der er 

med i de væbnede styrker, herunder militser, frivillige 

korps og organiserede mod- 

standsgrupper, såfremt modstandsgrupperne 

overholder 

fire krav. Kravene består i, 

at grupperne skal have en 

ansvarlig overordnet, at de 

skal have et let genkendeligt 

tegn, ar de skal bærer deres 

våben frit fremme samt at 

de skal overholde krigens regler. 

I Første Tillægsprotokol 

defineres kombattanter som 

alle grupper eller enheder, der er under en ansvarlig 

kommando, og har et effektivt disciplinærsystem internt 

i gruppen. De to definitionener er ikke helt den 

ens, men PMF’er vil under normale omstændigheder 

ikke falde i kombattant-kategorien, hverken i den tredje 

Geneve konvention eller i Første Tillægsprotokol. 

Private sikkerhedsfolk er således civile. Det medfører, 

at de ikke må deltage direkte i kamphandlinger, men de 

må dog godt bruge magt til at forsvare sig selv. Skulle de 

alligevel deltage i kamphandlinger, har de ikke immunitet 

overfor almindelige krigshandlinger såsom vold, 

drab og hærværk, og kan derfor retsforfølges for disse 

handlinger. Kombattanters ret til at deltage i kamphandlinger 

giver dem immunitet for almindelige krigshandlinger. 

Eftersom civile ikke nyder denne immunitet 

vil private sikkerhedsvagter hurtigt kunne komme i en 

situation, hvor de vil kunne retsforfølges for handlinger, 

som en soldat i hæren ikke vil kunne. Eksempelvis er 

USA begyndt at bruge civile til at flyve deres ubemandede 

fly (UAV). Dette udgør et reelt problem i forhold 

til disse regler. Disse UAV’er bruges til opklaring eller 

direkte angreb. Begge dele er aktiv deltagelse i forhold 

Risikoen er, at alt for mange lande bliver totalt 

afhængige af de ydelser, som PMF’erne leverer. 

For når vi først dertil, og man kunne mene, at vi var 

godt på vej, så kan det blive så godt som umuligt at 

føre bare nogenlunde kontrol med disse firmaer og de 

ydelser som de leverer. 

til krigens love, hvorfor det kræver kombattantstatus 

for at kunne udføre disse handlinger lovligt. Civile, der 

dræber kombattanter, uden at det er i selvforsvar, tager 

direkte del i kamphandlinger. De vil således principielt 

kunne retsforfølges for krigsforbrydelser. Derudover 

kategoriserer Genevekonventionerne visse handlinger 

som ”grave breaches”. I denne kategori 

befinder ulovlige drab som disse sig. Konventionerne 

pålægger alle lande at retsforfølge 

og straffe folk, der har begået disse 

særligt grove overtrædelser. Der er tale 

om universel jurisdiktion. Dette betyder at 

alle lande, inklusiv USA selv, er forpligtet 

til at straffe folk, der har begået denne 

slags forbrydelser. Hvis amerikanerne derimod 

havde brugt soldater fra deres eget 

luftvåben ville disse lovligt kunne deltage 

direkte i kamphandlinger. Dette skaber 

åbenlyse problemer både for USA, men så 

særligt også for de civile der er ansat til at 

flyve deres ubemandede fly. De vil kunne 

blive retsforfulgt for de handlinger, de har 

begået og vil kunne straffes både for drab 

og hærværk. 


SIDE 8

PMF’ere er kommet for at blive; der er for stor efterspørgsel 

efter deres ydelser til, at de skulle holde sig 

væk. Derfor ville man ikke komme langt med et forbud. 

Spørgsmålet er, hvordan man bedst skal håndtere den 

udfordring, som PMF’er udgør. En løsningsmodel, hvor 

staterne hver for sig laver national lovgivning, som regulerer 

disse firmaer synes ikke omfattende nok til at 

Kombattanters ret til at deltage i kamphandlinger 

giver dem immunitet for almindelige 

krigshandlinger. Eftersom civile ikke nyder denne 

immunitet vil private sikkerhedsvagter hurtigt kunne 

komme i en situation, hvor de vil kunne retsforfølges 

for handlinger, som en soldat i hæren ikke vil kunne. 

løse problemet. Disse firmaer er multinationale, og der 

er før set eksempler på, hvordan et firma er flyttet fra 

et land til et andet for at undgå restriktiv lovgivning. 

Løsningen synes i højere grad at ligge på et internationalt 

niveau. 

Man kunne skabe et internationalt organ, der kan 

kontrollere, at reglerne bliver overholdt og måske kan 

straffe firmaer, der ikke overholder reglerne. Problemet 

i dette vil være, at et sådant organ kun vil kunne være 

effektivt, såfremt der, på den internationale scene, er 

opbakning til organet. Det betyder, at der på den internationale 

scene, skal være en høj grad af enighed om 

organets rolle, samt om hvilke sanktionsmuligheder organet 

skal have. Der er selvsagt mange praktiske problemer 

i forbindelse med denne løsning. Mange indflydelsesrige 

lande bruger selv PMF, og vil derfor nok se 

en større fordel i, at problemet ikke bliver løst effektivt. 

Hvis ikke organet effektivt vil kunne gå ind og regulere 

området, er spørgsmålet, om et andet alternativ ikke 

burde bruges. En anden mulighed kunne være at lade 

en eksisterende 

organisation eller 

NGO tage sig af 

o v e r v å g n i n g e n 

af området. ICRC 

eller andre troværdige 

organisationer 

kunne måske være 

med til at regulere 

brugen af PMF’ere. Men denne løsningsmodel indeholder 

samme problem, som der generelt er i folkeretten: 

at der ikke en nogle sanktionsmuligheder. 

Endnu en mulighed kunne være, at få FN på banen, og 

så derigennem skabe regulering og et sanktionssystem. 

Det ville måske være lettere end at skulle skabe et helt 

nyt organ fra bunden til at varetage overvågningen af 

PMF’erne. Også denne løsning indeholder imidlertid 

en del problemer. På samme måde som første forslag, 

vil det kræve en helt hidtil uhørt enighed i FN, som 

der ikke er tradition for på føl- 

somme områder som magtanvendelse. 

Ingen af disse løsningsmodeller 

ligger således lige 

til højrebenet. Problemerne 

i forbindelse med dette område 

er store, og der er ikke 

nogle åbenbare løsninger. Dels 

fordi pengene er for store, og 

dels fordi der ikke rigtig er nogen 

vilje til at dæmme op for 

problemet. Men problemet 

skal løses og jo længere tid, der går, før end det bliver 

løst, jo sværere bliver det at løse. Risikoen er, at alt for 

mange lande bliver totalt afhængige af de ydelser, som 

PMF’erne leverer. For når vi først dertil, og man kunne 

mene, at vi var godt på vej, så kan det blive så godt som 

umuligt at føre bare nogenlunde kontrol med disse firmaer 

og de ydelser som de leverer. 

Lasse May og Flemming Hother læser begge jura på 

overbygningen på Københavns Universitet og er i øjeblikket 

i gang med deres speciale om PMF’ers folkeretslige 

status. 

Derudover 

har de 

begge haft 

flere fag 

omhandlendekrigens 

love 

og international 

ret. 

Flemming Hoter Lasse May 


SIDE 9

Internationale forbrydelser 

i nationale jurisdiktioner 

– Statsrepræsentanters immunitet for nationale domstole 

Folkeretten 

Folkeretten og særligt den humanitære folkeret har haft 

en utrolig udvikling siden 2. Verdenskrig. Folkeretten, 

der startede ud som lov mellem stater, vedrører nu 

også lov mellem stater og deres borgere og ikke mindst 

andre staters borgere. De internationale domstole som 

ICJ (International Court of Justice), ICC (International 

Criminal Court) og de forskellige krigstribunaler er af 

stor betydning i kampen for internationalt at straffe folkeretsbrud, 

men de har alle det tilfælles, at individer ikke 

kan bringe sager for domstolene, kun stater har denne 

ret. Dette begrænser i mange henseender individets 

rettigheder efter de fælles konventioner indgået under 

FN, eksempelvis, når det vedrører statsrepræsentanter, 

såsom statsoverhoveder mv., der begår forbrydelser 

mod deres eget folk. Derfor melder problemstillingen 

sig; kan statsrepræsentanter først straffes når landet 

selv eller en international domstol tager sagen op? Er 

Af Cecilie Kofoed 

Problemstillingen er klar og relevant; kan statsrepræsentanter først straffes når landet 

selv eller en international domstol tager sagen op? Og hvem har kompetence til at træffe 

afgørelsen om forfald af immunitet? Ba. Jur. Cecilie Kofoed skriver om folkeretten i forhold 

til statsrepræsentanters immunitet og diskuterer udviklingen indenfor både de nationale 

og internationale domstole, fra Eichmann sagen i 1960’erne til Arrest Warrent 

sagen i 2000. 

Jeg mener, at hensynet 

til at beskytte menneskerettighederne 

må veje tungere end hensynet 

til at bibeholde statsrepræsentanters 

immunitet ved nationale 

domstole 

der et problem i folkeretten, hvad angår retsforfølgning 

af statsrepræsentanter, der begår forbrydelser og i kraft 

af deres immunitet ikke møder konsekvens? I så fald, 

hvem har kompetence til at træffe afgørelse om frafald 

af deres immunitet, og hvem har herefter jurisdiktion til 

at dømme gerningsmændene? 

Jus cogens 

Der har i folkeretten udviklet sig en sædvane for, at visse 

internationale forbrydelser med individer som pligtsubjekter 

får status af jus cogens, dvs. at de anses for 

at være ufravigelige. Altså kan de ikke fraviges ved indgåelse 

af traktat eller andet, jf. Traktatretskonventionens 

art. 53. Der har endvidere udviklet sig en sædvane 

for, at stater har universel jurisdiktion ved forbrydelser 

af denne karakter og der 

derfor ikke behøver at 

være et link mellem staten 

og forbrydelsen for at 

retsforfølge forbryderen. 

Denne universelle jurisdiktion 

skal i tilfælde, 

hvor det drejer sig om 

statsrepræsentanter, vejes 

op med dennes immunitet. 

For bedst at skildre 

denne problemstilling vil 

jeg tage udgangspunkt i 

den historiske udvikling indenfor 

statsrepræsentant- 

Adolph Eichmann 

IPMONOPOLET NR 6 TEMA SIDE 10

ers immunitet og nationale domstoles jurisdiktion. To 

sager kan illustrere denne udvikling. Eichmann-sagen 

fra 1962 for de israelske domstole og Arrest Warrant– 

sagen fra 2002 for ICJ. 

Attorney-General of the Government 

of Israel v. Eichmann. Adolf 

Eichmann var under 2. Verdenskrig 

SS-Obersturmbannführer i det nazistiske 

styre og havde derved en 

del af ansvaret for gennemførelsen 

af jødeudryddelserne i koncentrationslejrene. 

Efter 2. Verdenskrig 

flygtede Eichmann til Argentina 

og undgik derved at blive stillet 

for Nüremberg tribunalet (Internationalt 

tribunal oprettet efter 2. 

Verdenskrig, der havde til formål 

at straffe krigsforbrydere). Indtil 

1960 opholdt Eichmann sig i Argentina 

under falsk navn, men israelske 

efterretningsagenter kidnappede 

i 1960 Eichmann og førte 

ham til Israel, hvor han blev stillet 

for domstolen i Jerusalem. Tiltalen 

lød blandt andet på folkedrab, forbrydelser 

mod menneskeheden og 

krigsforbrydelser; alle forbrydelser, 

der nu anses for at have status af jus cogens. Eichmann 

blev dømt til døden af domstolen i Jerusalem og dommen 

blev senere stadfæstet af den israelske Højesteret. 

Eichmann-sagen bruges stadig i dag som reference, 

når der i folkeretten skal diskuteres hvor langt nationale 

domstoles jurisdiktion rækker overfor fremmede 

statsrepræsentanters immunitet. 

Arrest Warrant of April 2000 (Democratic Republic of 

the Congo v. Belgium) (ICJ). Problemstillingen i denne 

sag begynder, da Belgien den 11. april 2000 udsteder 

en arrestordre mod Congos daværende udenrigsminister, 

Abdulaye Ndobasi Yerodia. Arrestordren udstedes 

på baggrund af ny belgisk lovgivning, der giver 

de belgiske domstole jurisdiktion over ethvert individ, 

der har begået internationale forbrydelser som folkedrab, 

forbrydelser mod menneskeheden etc. Tiltalen 

mod Yerodia lød på krigsforbrydelser samt forbrydelser 

mod menneskeheden. Denne tiltale kom på baggrund 

af nogle offentlige taler Yerodia afholdte inden sin tiltræden 

som udenrigsminister. Belgien bragte sagen 

mod Congo for ICJ i 2001.( Belgien udstedte en arrestordre 

fra deres egen domstol i 2000, dette mente Congo 

ikke de kunne, eftersom Yerodia havde immunitet, 

derfor anlagde Congo så sag for ICJ i 2001 og vandt.) 

Dommen er kontroversiel, idet ICJ gjorde det klart at 

udenrigsministre nyder fuld immunitet for handlinger 

begået inden embedsperioden. Endvidere slog ICJ fast, 

at universel jurisdiktion ingen indflydelse har på immu- 

Eichmann retssagen i Jerusalem 

nitetsreglerne. Dommen fra 2002 faldt altså til Congos 

fordel og Belgien måtte trække arrestordren tilbage. 

Afgørelsen har givet anledning til bred international 

kritik. 

Statsrepræsentanters immunitet 

Immunitetsbegrebet er udledt af begrebet om staters 

suverænitet, der bunder i alle staters suveræne ligeberettigelse. 

Suverænitets- og lighedsprincippet er 

nødvendige for at staterne kan opretholde gode relationer 

og undgå konflikter. Derfor nyder staternes 

repræsentanter også immunitet, fordi de er statens 

ansigt udadtil. Immuniteten tildeles altså ikke for at 

beskytte det enkelte individ, men for at beskytte statens 

interesser. Immunitetsreglerne kan begrænse, men 

ikke nødvendigvis udelukke statens udfoldelse af jurisdiktion 

på eget territorium overfor en fremmed stats 

repræsentant, der har ophold på statens territorium. 

Immunitet og jurisdiktion er altså ikke hinandens modsætninger. 

Statsrepræsentanters immunitet har ikke 

traktatgrundlag, men bunder på folkeretlig sædvane, 

hvilket giver anledning til langt større fortolkning. 

Kan man miste sin immunitet? 

Både Eichmann- og Arrest Warrant-sagen drejer sig 


SIDE 11

om nationale domstole, der forsøger at straffe fremmede 

staters statsrepræsentanter for internationale 

forbrydelser. Det har været omdiskuteret i den folkeretlige 

litteratur, hvorvidt internationale forbrydelser 

med individer som pligtsubjekt, såsom folkedrab, krigsforbrydelser 

osv. nogensinde kan anses for at være 

officielle handlinger, der sker i sammenhæng med 

statsrepræsentantens embede i staten. Debatten går 

altså på, at disse forbrydelser er af så grov karakter, at 

statsrepræsentanterne mister deres immunitet. Den israelske 

domstol tog det standpunkt, som også senere 

er blevet anerkendt af mange folkeretsteoretikere og 

blandt andre Amnesty International, at ”the international 

rule that head of state and 

government officials are not immune 

from criminal prosecution 

for crimes under international 

law applies to national courts as 

well as to international courts”. 

Altså har det været generelt 

anerkendt, at det var uden betydning 

hvilken domstol, der behandlede 

sagen og straffen kun 

blev bedømt udfra hvilken forbrydelse 

der var begået. Dette 

kan også ses i sager som den meget omtalte Pinochetsag. 

Derfor lagde det også op til debat, da ICJ med sin 

dom i Arrest Warrant-sagen indrømmede Yerodia fuld 

immunitet for internationale forbrydelser begået før 

sin embedsperiode. 

Individuel ansvarlighed 

Dette ligger langt fra Eichmann-dommen, hvor den israelske 

domstol fandt det uomstridt, at statsrepræsentanter, 

der begik forbrydelser af denne karakter ikke 

kunne nyde beskyttelse 

pga. immunitet, men 

at der måtte være individuel 

ansvarlighed. 

Derimod mente ICJ at 

hensynet til at beskytte 

statsrepræsentanters 

immunitet i det internationale 

samfund strækker 

sig så langt, at nationale 

domstole, selv i 

kraft af deres universelle 

jurisdiktion, ikke kan 

dømme, jf. præmis 59. 

Dermed er der en uoverensstemmelse 

mellem 

Folkeret 

Eichmann- dommen 

og Arrest Warrant-dommen, om hvorvidt individuel 

ansvarlighed for internationale forbrydelser af denne 

karakter kan sætte immunitet ud af kraft ved nationale 

domstole, som det kan ved internationale domstole. 

Hvem skal kunne fratage immuniteten? 

Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er størst 

fordel ved, at det kun er internationale domstole, der 

kan fratage immunitet, eller om det kunne være til 

større gavn for det internationale samfund at lade nationale 

domstole retsforfølge? På den ene side kan det 

anføres, at der er et hensyn at tage til det internationale 

retssamfund til at få gennemført en retsforfølgning af 

Der har i folkeretten udviklet sig en sædvane 

for, at visse internationale forbrydelser med 

individer som pligtsubjekter får status af jus 

cogens, dvs. at de anses for at være ufravigelige. 

Altså kan de ikke fraviges ved indgåelse af traktat 

eller andet, jf. Traktatretskonventionens art. 53 

disse forbrydere. Det skaber uro og krænker retsfølelsen, 

at statsrepræsentanter ikke i tilstrækkeligt omfang 

bliver retsforfulgt og straffet for deres overtrædelser. 

Selv med oprettelsen af den Internationale Straffedomstol, 

ICC i 2002, der har jurisdiktion til at dømme i 

disse sager og kompetence til at fratage al form for immunitet, 

virker det usandsynligt at de internationale 

domstole og tribunaler kan varetage denne opgave 

alene. Det kunne formentlig afhjælpes ved, at de nationale 

domstole bar en del af byrden. På den anden 

side, kan fratagelsen af immunitet ved nationale domstole 

munde ud i, at statsrepræsentanter, og dermed 

staten, ikke nyder den beskyttelse, de har ret til, fordi 

nationale domstole selv skal bestemme, hvornår der er 

tilstrækkelig formodning for, at pågældende har begået 

en international forbrydelse. Til dette synspunkt skal 

tilføjes, at statsrepræsentanter muligvis ikke vil få en 

ligeså retfærdig rettergang ved nationale domstole, 

som ved internationale domstole, da nationale dommere 

ikke nødvendigvis er uddannet tilstrækkeligt indenfor 

folkeretten og anvendelsen af internationale 

regler er forskellige i forskellige retssystemer. 

Menneskerettigheder må vejer tungest 

Ifølge min optik kan det fremføres mod ovenstående, 

at det måske kan have en præventiv effekt på 

statsrepræsentanter, at det gøres ”nemmere” at rets- 


SIDE 12

forfølge dem. Dette kunne være en passende afvejning 

mellem hensynet til beskyttelsen af statsrepræsentanters 

immunitet og hensynet til de ofre, der lider under 

for overgrebene og det efterfølgende ønske om straf. 

Jeg mener, at hensynet til at beskytte menneskerettighederne 

må veje tungere end hensynet til at bibeholde 

statsrepræsentanters immunitet ved nationale 

domstole. Dette bliver meget fornemt formuleret af den 

danske folkeretsteoretiker Ole Spiermann: ”Foretager 

en person som repræsentant for en stat en embedshandling 

i strid med en folkeretlig regel, efter hvilken 

personen selv – og ikke (kun) staten er pligtsubjekt... 

kan pågribelsen af personen og retsforfølgning ved en 

anden stats nationale domstole næppe som udgangspunkt 

imødegås med anbringender om immunitet. Individet 

som selvstændigt pligtsubjekt er andet og mere 

end repræsentant for en stat og nyder næppe godt af 

en immunitet alene indrømmet af hensyn til staten.” Af 

Spiermanns beskrivelse kommer den skepsis, der findes 

blandt mange folkeretsteoretikere, til udtryk. Denne 

skepsis imod at give en immunitet, der giver en form 

for straffrihed for nationale domstole går imod ICJ’s 

udtalelser i ArrestWarrantsagen. 

Det 

er to forskellige 

måder at 

afveje hensynet 

til beskyttelsen 

af den 

enkelte stats 

suverænitet 

og hensynet til 

international 

Abdulaye Ndobasi Yerodia 

beskyttelse af 

menneskerettigheder. 

Et system under udvikling 

Altså, må det kunne udledes af ovenstående beskrivelse 

af den folkeretlige udvikling af statsrepræsentanters 

immunitet, at der fortsat hersker en vis usikkerhed 

omkring nationale domstoles jurisdiktionskompetence. 

I Eichmann sagen mente domstolen, at det var uomtvisteligt, 

at en statsrepræsentant ikke kunne indrømmes 

immunitet for en international forbrydelse, da disse 

forbrydelser ikke kunne ses som handlinger begået på 

vegne af staten, men at der måtte være individuel ansvarlighed. 

Udviklingen siden 2. Verdenskrig har inden 

for dette område været stor, og det er set flere gange 

siden, at statsrepræsentanter er blevet dømt ved nationale 

domstole. Derfor skabte det netop også stor 

debat, da ICJ for første gang, i Arrest Warrant-sagen, 

tog stilling og på sin vis afviste den universelle jurisdiktion 

og nationale domstoles mulighed for at fratage immunitet. 

Ikke desto mindre, har ICJ’s udtalelser i Arrest 

Warrant-dommen ikke ændret på mange folkeretsteoretikeres 

synspunkt om, at internationale domstole ikke 

i tilstrækkeligt omfang kan dømme disse statsrepræsentanter 

for deres overtrædelser, og det derfor ville være 

mere fordelagtigt for det internationale samfund, hvis 

de nationale og internationale domstole delte byrden. 

Det må med tiden vise sig, hvilken retning udviklingen 

tager. 

Artikel af Cecilie Kofoed, 23 

år, ba.jur fra Københavns Universitet. 

Artiklen er skrevet på 

baggrund af bacheloropgave i 

folkeret; international strafforfølgning. 


SIDE 13

Om retten som et middel 

i moderne krigsførelse 

Væbnede styrker på slagmarken og militære strateger 

har det ofte ambivalent med krigens folkeret. På den ene 

side er det naturligvis rart for de kæmpende soldater at 

vide, at selv slagmarken er reguleret, og at der derfor – i 

teorien i hvert fald – er grænser for, hvilke grusomheder 

man kan blive mødt med af sin fjende. På samme måde 

er det rart for strateger at vide, at der findes visse rammer 

inden for hvilke enhver krig må forventes at blive 

udkæmpet. På den anden side kan krigens regler også 

til tider virke som en unødig begrænsning for både soldater 

og strateger. Retlige begrænsninger kan vanskeliggøre 

gennemførelsen af soldaternes taktiske operationer 

og gøre strategernes planlægning frustrerende. 

Hertil skal tilføjes den mere generelle indvending mod 

krigens regler: at der af åbenlyse årsager ikke altid er 

den store fokus på regler og procedurer, når kanonerne 

buldrer og livet står på spil. Det var ikke mindst af den 

grund, at den moderne strategis grundlægger Carl von 

Clausewitz i On War noterede sig, at betydningen af krigens 

regler var begrænset i krig 1 . 

Siden Clausewitz’ berømte værk er der imidlertid sket 

meget, og betydningen af krigens regler er steget betragteligt. 

Eller det er måske mere korrekt at sige, at det 

er opretholdelsen af en mere eller mindre korrekt forestilling 

om, at krigens regler efterleves, der er blevet 

vigtigere. I de seneste årtier har man nemlig kunnet se 

en udvikling i retning af, at forestillinger om ret og respekt 

for ret i sig selv er blevet et middel i krigsførelsen. 

Ret er med andre ord gået fra at være en mere eller 

mindre frustrerende biting til et helt nødvendigt element 

i moderne krig. I modsætning til på Clausewitz’ 

tid har nutidens kombattanter nemlig opdaget, at det 

Af Anders Henriksen 

Det har længe været den almindelige antagelse, at spørgsmål om ret og regler kun har 

begrænset betydning, når kanonerne buldrer under krig. For hvem går op i formaliteter, 

når livet står på spil? De seneste år har imidlertid ændret ved denne grundopfattelse, og 

det er i dag ikke forkert at påstå, at netop ret er blevet et af de allervigtigste våben i udkæmpelsen 

af det 21. århundredes konflikter. 

er muligt at vinde såvel taktiske som strategiske sejre 

ved hjælp af retlige argumenter. I amerikanske kredse 

benyttes begrebet lawfare som samlebetegnelse for ”a 

method of warfare where law is used as a means of realizing 

a military objective”. 2 En anden måde at anskue 

begrebet på, er ved at anse det som en strategi ”of using 

– or misusing – law as a substitute for traditional 

military means to achieve an operational victory”. 3 

http://www.lies.cvom/wp/images/powell_anthrax_jbc.jpg 

For at forstå hvordan brugen – eller misbrugen – af 

retlige argumenter kan have afgørende taktisk og strategisk 

betydning, er det nødvendigt at forstå forbindelsen 

mellem legalitet og folkelig opbakning til (fortsat) 

krigsdeltagelse. Legalitet i form af en forestilling om 

efterlevelse af krigens regler har stor betydning for legitimiteten 

af de fleste moderne krige. Altså, en krig ses 


SIDE 14

som legitim, hvis den er lovlig, og krigen føres i overensstemmelse 

med krigens regler. Grunden er den 

simple, at krigsdeltagelse for mange af de deltagende 

stater i høj grad er et spørgsmål om tilvalg – ikke om 

et absolut nødvendigt onde. Stater vælger at gå i krig i 

steder som det tidligere Jugoslavien, Afghanistan eller 

Legalitet i form af en fore-stilling om efterlevelse 

af krigens regler har stor betydning 

for legitimiteten af de fleste moderne krige 

Irak for at eksportere værdier eller bistå med at opbygge 

stabile samfund, men de kunne ligeså godt lade 

være i den forstand, at krigsdeltagelsen ikke har nogen 

fundamental indvirkning på disse staters umiddelbare 

sikkerhed. Netop af den grund er stater afhængige af 

legitimitet. Og legitimitet opnås i dag først og fremmest 

gennem legalitet – forestillingen om efterlevelse af regler. 

Så legalitet er altså ofte helt nødvendig for at få 

legitimitet. Og da ingen befolkning ønsker 

at være involveret i en krig – eller ønsker at 

fortsætte et engagement i en krig – uden 

legitimitet, er netop legitimitet også afgørende 

for opretholdelsen af en folkelig 

opbakning til krigsdeltagelse. Så uden legitimitet 

– ingen folkelig opbakning. Og 

folkelig opbakning er selvsagt afgørende 

for, at en stat kan opretholde en krigsdeltagelse. 

Intet illustrerer forbindelsen mellem 

legalitet, legitimitet og folkelig opbakning 

bedre end skandalen med fangemishandlinger 

i Abu Ghraib i Irak i 2004. Som 

Charles Dunlap rammende skriver, så var 

Abu Ghraib-skandalen det største nederlag 

for det amerikanske militær siden den 11. 

september 2001. Snarere end de mange 

angreb fra irakiske oprørere var det nemlig 

billederne af de ydmygede fanger i amerikansk 

varetægt, der skabte problemer for 

såvel de amerikanske styrker i Irak som for 

politikerne i Washington i tiden herefter. 4 

Det er på grund af forbindelsen mellem 

legalitet i form af en forestilling om efterlevelse 

af regler, legitimitet, folkelig opbakning og 

opretholdelsen af en krigsindsats, at en effektiv lawfare-strategi 

først og fremmest kan give god strategisk 

mening. Lawfare er nemlig rettet mod at cementere 

eller manipulere med en given forestilling om efterlevelse 

af krigens regler. For hvis man kan cementere 

eller manipulere med denne forestilling i den ene eller 

anden retning, kan man jo også påvirke legitimiteten 

af en krigsindsats, hvorved man igen kan påvirke den 

folkelige opbakning til krigen og i sidste ende også selve 

krigsengagementet. Hvis en krigsførende stat kan holde 

fast i en forestilling om, at den overholder krigens 

regler, kan den bidrage til at fastholde 

legitimiteten og dermed den folkelige 

opbakning til krigsindsatsen. Hvis 

statens modstander – med rette eller 

urette – omvendt kan skabe tvivl om, 

hvorvidt staten efterlever krigens regler, 

kan modstanderen selvsagt også 

svække statens legitimitet og dermed undergrave den 

folkelige opbakning. En effektiv lawfare-strategi kan 

herved opnå de samme strategiske mål, som traditionel 

krigsførelse kan. Men det er ikke kun på det strategiske 

niveau, at en effektiv lawfare-strategi kan gøre 

en forskel. Det samme gør sig gældende på det taktiske 

niveau. Alene frygten for modstanderens manipulation 

med befolkningens forestilling om efterlevelsen af kri- 

http://dancull.wordpress.com/2009/07/15/the-art-of-torture/ 

gens regler kan nemlig have betydning for de taktiske 

beslutninger, som en stat træffer i moderne krige. I Afghanistan 

er det således en kendt sag, at NATO ofte opgiver 

at gennemføre planlagte luftangreb af frygt for, at 

Taleban efterfølgende manipulerer med først og fremmest 

civile tabstal for at påvirke befolkningernes fores- 


SIDE 15

tilling om NATO’s efterlevelse af krigens regler i negativ 

retning. Luftangrebene opgives vel at mærke, selvom 

de ikke umiddelbart er uforenelige med krigens regler, 

der rent faktisk tillader angreb på militære mål, der koster 

civile mennesker livet, så længe de forventede mil- 

http://ispystrangers.files.wordpress.com/2009/07/gazabombing.jpg 

itære fordele ved at gennemføre angrebet overstiger 

de forventede civile tab. 5 En effektiv lawfare-strategi 

kan herved i praksis føre til, at NATO’s fjender kan gøre 

ellers lovlige militære mål immune over for luftangreb. 

Israel er ved flere lejligheder de senere år blevet konfronteret 

med modstandere, der har gjort brug af en 

effektiv lawfare-strategi. De israelske styrker oplevede 

således under kamphandlingerne mod Hizbollah i Libanon 

i sommeren 2006 og mod Hamas i Gaza i vinteren 

2008/09, at modstanderne forsøgte at manipulere med 

civile tabstal for at skabe en fores- 

tilling om, at Israel var ligeglade 

med krigens regler. Såvel Hizbollah 

som Hamas forsøgte ofte også 

– undertiden med succes – at gøre 

deres militære mål immune over 

for israelske angreb ved at placere 

dem blandt eller nær civile mål. Og 

begge modstandere forsøgte efter sigende endda ved 

flere lejligheder at fremprovokere israelske angreb, der 

ville koste mange civile mennesker livet, og som efterfølgende 

kunne benyttes i propagandaøjemed. Hvad 

enten formålet var at manipulere med civile tabstal, at 

gøre militære mål immune over for angreb fra luften 

eller at fremprovokere angreb, der kostede civile tab, 

vidnede det om en erkendelse og udnyttelse af det for- 

hold, at en mere eller mindre korrekt forestilling om en 

modstanders efterlevelse af krigens regler kan bruges 

militært. 

Man kan mene, hvad man vil om lawfare som element 

i moderne krig, men sikkert er det, 

at det er noget, som enhver krigsførende 

stat bør tage alvorligt og 

forsøge at indrette sig på. Ret og 

forestillinger herom nævnes da 

også eksplicit i den amerikanske 

hærs og marinekorps manual for 

oprørsbekæmpelse fra december 

2006 som et væsentligt element 

i bestræbelserne på at vinde befolkningernes 

berømte ’hearts and 

minds’. 6 Enhver stat, der er mål for 

en modstanders lawfare-strategi, 

bør naturligvis iværksætte sin egen 

strategi for at imødegå denne lawfare 

– en såkaldt counterlawfare 

strategy. En sådan strategi bør 

naturligvis have flere elementer. 

Et element bør være, at staten 

sørger for, at der er tilstrækkeligt 

med militærjurister tilknyttet de 

væbnede styrker på internationale operationer, der kan 

rådgive de militære beslutningstagere om lovligheden 

af planlagte operationer. Herved undgås (forhåbentligt), 

at de væbnede styrker overtræder krigens regler 

og herved giver modstanderen en vigtig lawfare-sejr. 

Et andet element bør være, at man udarbejder en klar 

mediestrategi, der kan imødegå modstanderens – ofte 

manipulerende – fremstillinger af faktuelle forhold, 

herunder lovligheden af gennemførte angreb. Til brug 

for en sådan mediestrategi kan det være nødvendigt at 

I amerikanske kredse benyttes betegnelsen 

lawfare som samlebetegnelse for ”a 

method of warfare where law is used as a means of 

realizing a military objective” 

’uddanne’ såvel journalister som den almindelige befolkning 

om indholdet af krigens regler. Endelig kunne 

man overveje at oprette deciderede efterforskningsenheder, 

der hurtigt og effektivt kan undersøge en konkret 

hændelse med det formål at offentliggøre en sags/ 

operations rette sammenhæng. De israelske styrker 

har allerede oprettet sådanne ’operational verification 

teams’. 7 Afslutningsvis skal det understreges, at law- 


SIDE 16

fare jo ikke kun er noget, som svagere parter i en krig 

kan bruge mod den stærke part, men også noget, som 

den stærke part kan benytte sig af. For på samme måde 

som den svage part kan svække legitimiteten af den 

stærke parts krigsindsats ved hjælp af lawfare, kan lawfare 

benyttes til at svække den svage parts legitimitet og 

herved også bidrage til at styrke den stærkes legitimitet. 

Ved at betone Talebans overtrædelser af krigens regler 

i Afghanistan – f.eks. halshugning af civile – kan de 

krigsførende stater i NATO med andre ord styrke deres 

egen legitimitet. Det taler for, at enhver krigsførende 

stat ikke blot bør have en counterlawfare-strategi, men 

også en egentlig lawfare-strategi. Såvel en strategi for 

lawfare som en counterlawfare-strategi kræver under 

alle omstændigheder, at 

man som krigsførende stat 

erkender, at ret og forestillinger 

om ret ofte indgår 

på lige fod med andre elementer 

i krig, og at ret og 

regler derfor ikke kun har 

etisk og moralsk betydning, 

men (nu) også strategisk 

og taktisk. Krigsførende 

stater skal med andre ord 

nå til den erkendelse, at brug af retlige argumenter – 

med en omskrivning af Clausewitz’ berømte ord – er 

”the continuation of war with legal means”. 

note 1: Carl von Clausewitz, On War, redigeret og oversat af Michael 

Howard & Peter Paret, Priniceton University Press (1989). 

note 2: Charles Dunlap, Lawfare; A Decisive Element of 21st-Century 

Conflicts?, Joint Forces Quarterly, issue 54, 3rd Quarter 2009, 

s. 35. 

note 3: Ibid. 

note 4: Dunlap s. 34. 

note 5: Se artikel 51, stk. 5, litra b) i Første Tillægsprotokol af 18. 

juni 1977 til Genéve-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende 

beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter. 

note 6: Se US Army – Marine Corps Counterinsurgency Field Manual 

(Field Manual 3-24), University of Chicago Press (2007). 

note 7: Dunlap s. 37. 

I de seneste årtier har man 

(…) kunnet se en udvikling 

i retning af, at forestillinger om ret 

og respekt for ret i sig selv er blevet 

et middel i krigsførelsen. 

Anders Henriksen er uddannet jurist fra Københavns 

Universitet, hvorfra han også i 2007 blev tildelt Ph.d.graden 

for en afhandling om den amerikanske krig mod 

terror. Udover sit arbejde på DIMS er Anders Henriksen 

ekstern lektor på kandidatuddannelsen 

på Jura på KU, hvor 

han underviser i “International 

Terrorism - Legal Challenges 

and National Security Law.” 

Anders Henriksen har senest 

forfattet bogen *Arven efter 

Bush*, der udkom i april 2009 

fra Gyldendals Forlag. 


SIDE 17

Guantanamo som en 

juridisk legeplads 

Fanger sendes til Guantanamo 

I kølvandet på USA’s krig mod terror i Afghanistan, 

erklærede USA’s daværende forsvarsminister Donald 

Rumsfeld i december 2001 at USA ville sende tilbageholdte 

formodede terrorister til den amerikanske militærbase 

Guantanamo på Cuba. Herefter implementerede 

Bushadministrationen flere juridiske tiltag, som 

var tilpasset den nye terror-krigskontekst, og som var 

gældende for de tilbageholdte på Guantanamo. Retten 

til Habeas Corpus i den amerikanske forfatning blev suspenderet, 

og i januar 2002 erklærede den amerikanske 

forsvarsminister Donald Rumsfeld, at de tilbageholdte 

på Guantanamo heller ikke var berettigede til status 

som krigsfanger under Genevekonvetionerne. I bekæmpelsen 

af terrorsikkerhedstruslen tog Bush-administrationen 

således ikke blot militære midler i brug, men 

benyttede sig i lige så høj grad af juridiske midler. Dette 

ledte med Barack Obamas tiltrædelse som præsident 

Af Nina Lave 

Guantanamo: En militærbase, et fængsel, et afhøringskabinet, et juridisk sort hul eller 

en torn i øjet på Fidel Castro? Kært barn har mange navne, og i ”krigen mod terror” har 

Guantanamobasen været genstand for kritik i forbindelse med Bush-administrationens 

håndtering af tilbageholdte på basen. For at forstå, hvorfor Bush-administrationen af 

flere menneskerettigheds-organisationer er blevet beskyldt for at handle i modstrid med 

gældende love, er man nødt til at kigge på, hvad der lå til grund for de juridiske tiltag som 

administrationen foretog. Derfor vil denne artikel afdække, hvordan Bush-administrationen 

forsøgte at legitimere dens brud med både amerikansk og international lovgivning 

i håndteringen af tilbageholdte på Guantanamo. 

Habeas Corpus 

Habeas Corpus er et grundlæggende 

retsprincip i den føderale amerikanske forfatning. 

Habeas Corpus giver individer, som 

tilbageholdes af den amerikanske regering, 

ret til at blive stillet for en dommer og få 

afgjort, hvorvidt deres tilbageholdelse hviler 

på et lovligt grundlag. 

i 2009 til spekulationer om, hvorvidt centrale aktører 

i Bush-administrationen ville blive retsforfulgt. Dette 

skete imidlertid ikke, i stedet beordrede Obama efter 

blot et par dage i præsidentstolen Guantanamobasen 

lukket inden for et år. 

USA i undtagelsestilstand 

Et af de mest omdiskuterede juridiske aspekter af de 

tilbageholdtes rettigheder på Guantanamo angik, hvorvidt 

de ville få stillet deres sag for en dommer, og blive 

dømt i civile amerikanske domstole. Om denne ret til 

Habeas Corpus står følgende skrevet i den amerikanske 

forfatning: 

“The privilege of the Writ of Habeas Corpus shall not be 

suspended, unless when in Cases of Rebellion or Invasion 

the public Safety may require it.” (Den Amerikanske 

Forfatning, Artikel 1, Stk. 9) 

IPMONOPOLET NR 6 UDBLIK 

SIDE 18

Retten til Habeas Corpus må således kun suspenderes 

når staten befinder sig i en national undtagelsestilstand, 

hvor sikkerheden kræver det. At staten USA befandt sig 

i en sådan tilstand, stod klart allerede tre dage efter terrorangrebene 

den 11. september 2001. Her erklærede 

præsident George W. Bush, at USA befandt sig i en national 

undtagelsestilstand og at terrorangrebene var 

en direkte krigserklæring mod USA. Der eksisterende 

således et juridisk fundament i den amerikanske forfatning, 

som blev benyttet til at legitimere suspendering 

af Habeas Corpus op til et år efter den erklærede undtagelsestilstand. 

Legitimeringen af suspenderingen af 

Habeas Corpus I december 2001 fastslog Bush-administrationen 

således, at de tilbageholdte på Guantanamo 

ikke var berettigede til at få indfriet en begæring om 

Habeas Corpus (Philpin et al., 2001: 1). Denne suspendering 

blev forsøgt legitimeret på to måder: 

1. For det første lød argumentationen, at en civil amerikansk 

domstol ikke havde domsmyndighed over området 

på Guantanamo. Dette skyldtes at Guantanamo Bay 

ikke er en del af USA’s suveræne territorium, eftersom 

USA lejer området af Cuba. Derfor havde de føderale 

amerikanske domstole ikke mulighed for at behandle 

en begæring om Habeas Corpus. Kort sagt: De tilbageholdte 

på Guantanamo ville ikke få en rettergang i civile 

amerikanske domstole, og ville derfor heller ikke blive 

dømt efter gældende amerikansk lovgivning. 

2. For det andet tog argumentationen for at suspendere 

Habeas Corpus udgangspunkt i sikkerhedsspørgsmålet 

og henviste således indirekte til den forfatningsmæssige 

hjemmel. Argumentet lød, at hvis den amerikanske 

regering i retten skulle forsvare grundlaget for en 

persons tilbageholdelse på Guantanamo, ville der 

komme oplysninger frem fra hemmelige, politiske efterretningssager. 

Oplysninger, som vel at mærke kun var 

forbeholdt den amerikanske regering, og dermed ville 

USA’s sikkerhed være i fare. I praksis betød en suspendering 

af Habeas Corpus således, at den amerikanske regering 

dels kunne tilbageholde fanger på Guantanamo 

på ubestemt tid, og derudover kunne USA’s militær selv 

foretage afhøringer af fangerne. 

Suspenderingen af Habeas Corpus kan imidlertid i første 

omgang karakteriseres som et legimiteret brud på eksisterende 

føderal lovgivning i kraft af hjemlen i forfatningen 

og den erklærede undtagelsestilstand. Således 

handlede Bush-administrationen inden for et år efter 

terrorangrebene ikke i strid med forfatningen. Suspenderingen 

blev 

i m i d l e r t i d 

o p r e t h o l d t 

indtil Bush i 

2006 gentog 

sin erklæring 

fra 2001 og 

igen fastslog, 

at USA befandt 

sig i en 

national undtagelsestilstand. Hvad der startede som et 

legitimt brud i 2001, udvikledes sig således til en forfatningsstridig 

politisk handling. 

Derimod hævdede Bush-administrationen, at præsidenten 

ifølge forfatningen som ”Commander in Chief” havde 

magtbeføjelserne til at suspendere international lov, hvis 

han fandt det nødvendigt. Dette var imidlertid snarere et fortolkningsspørgsmål, 

end et juridisk faktum. 

Nye love i en ny terrorkrigskontekst 

Det var imidlertid ikke kun USA’s egen lovgivning som 

Bush-administrationen brød med. Den internationale 

krigslovgivning i form af Genevekonventionerne blev 


SIDE 19

også både nyfortolket og suspenderet. I januar 2002 

erklærede Donald Rumsfeld, at de tilbageholdte på 

Guantanamo ikke var berettigede til status og behandling 

som krigsfanger under Genevekonventionernes 

artikel 3. Dette gjaldt både for de tilbageholdte som var 

formodede medlemmer af al Qaeda eller Taliban. Hvor 

al Qaeda blev defineret som en ikke-statslig international 

terrororganisation, blev Talibans militær defineret 

som ”ulovlige kombattanter”. Bush-administrationen 

hævdede således, at krigen mod terror havde medført 

et paradigmeskift i normal krigsførelse. Denne nye krig 

bestod af soldaterne på den ene side (USA og dets allierede) 

og terroristerne på den anden (den globale 

fjende). Argumentet lød, at Genevekonventionerne var 

For at modvirke at Guantanamobasen 

kunne opfattes som et ”juridisk sort hul”, 

fungerede basen således som en slags 

legeplads for jurister der havde frit spil til at udnyttede 

hullerne i den amerikanske forfatning. 

forældede og ude af stand til at imødekomme de behov, 

som krigen mod terror indeholdt. Derfor var det 

nødvendigt for Bush-administrationen, at udvikle sit 

eget separate lovapparat, der både var i overensstemmelse 

med principperne i Genevekonventionerne, og 

samtidig tilpasset den nye kontekst. I suspenderingen 

og nyfortolkningen af Genevekonventionerne havde 

Bush-administrationen imidlertid ikke lovmæssig hjemmel 

i den amerikanske forfatning. Der var ikke ligesom 

med Habeas Corpus, et solidt juridisk fundament i den 

amerikanske forfatning, som stadfæstede at det var 

lovligt at suspendere international lov i en undtagelsestilstand. 

Derimod hævdede Bush-administrationen, 

at præsidenten ifølge forfatningen som ”Commander in 

Chief” havde magtbeføjelserne til at suspendere inter- 

Genevekonventionerne 

Genevekonventionerne består af 4 konventioner, 

som udgør krigens love indenfor 

international ret og derfor er en del af 

folkeretten. Genevekonventionerne tillader 

bl.a. stater at tilbageholde kombattanter 

så længe en given fjendtlig konflikt varer. 

Tredje Genevekonvention indeholder et detaljeret 

sæt regler for, hvordan krigsfanger 

skal behandles af den modsatte part i den 

militære konflikt. 

national lov, hvis han fandt det nødvendigt. Dette var 

imidlertid snarere et fortolkningsspørgsmål, end et juridisk 

faktum. Manglen på hjemmel i international lov 

medførte, at den amerikanske forfatnings vage definition 

af præsidentens øgede magtbeføjelser, blev udnyttet 

til at legitimere suspenderingen af Genevekonventionerne. 

Genevekonventionerne som en trussel 

Bush-administrationens primære argument for at suspendere 

Genevekonventionerne var, at Genevekonventionerne 

i deres nuværende form var så vagt definerede, 

at USA’s militære personel havde svært ved at vide, 

hvorvidt det opfyldte dem i behandlingen af de tilbageholdte. 

Derfor eksisterede der en 

sandsynlighed for, at Genevekonventionerne 

kunne misbruges af 

de tilbageholdte på Guantanamo 

til senere anklager mod USA’s 

militær for krigsforbrydelser. Kort 

sagt, Genevekonventionerne udgjorde 

en trussel mod USA’s militær, 

og ved at fastslå at Genevekonventionerne 

ikke var gældende i krigen 

mod terror, blev militæret beskyttet mod fremtidige 

anklager. Bush-administrationen benyttede således en 

omvendt logik i forhold til Genevekonventionerne, som 

ikke havde været italesat før: Det var nødvendigt at suspendere 

og fortolke 

Genevekonventionerne, 

dog ikke for at 

beskytte de tilbageholdte 

på Guantanamo, 

men for at 

beskytte USA’s eget 

militær. De tilbageholdte 

ville derimod 

være ”beskyttede” 

under det nye lovapparat, 

som Bush-administrationen 

selv 

udformede som supplement 

til Genevekonventionerne. At italesætte selve 

Genevekonventionetionerne som udgørende en sikkerhedstrussel 

mod USA militære personel synes modstridende 

af flere grunde: For det første er Genevekonventionerne 

etableret med det formål at beskytte, og ikke 

true, de tilbageholdte individer i en konflikt. Konventionerne 

er således ikke lavet for at beskytte den part 

i konflikten, som tilbageholder kombattanter. For det 

andet kan man argumentere for, at denne italesættelse 

er et udtryk for at administrationen, i håndteringen af 


SIDE 20

tilbageholdte på Guantanamo, har planer om at bryde 

med principperne i Genevekonventionerne. Ellers kan 

en udførlig og detaljeret lov, som er udformet med det 

formål at beskytte tilbageholdte individer i en militær 

konflikt, næppe succesfuldt italesættes som en trussel. 

Solidt embedsmandsarbejde 

I forsøget på at legitimere bruddet med både amerikansk 

og international lovgivning, anvendte Bush-administrationen 

både juridiske og sikkerhedsmæssige argumenter. 

Hvor det sikkerhedsmæssige argument efter 

11. september 2001 var svært at argumentere imod, 

forholdt det sig anderledes med det juridiske. I begge 

brud var der således tale om et solidt embedsmandsarbejde, 

hvor de forskellige memorandums indeholdt 

en detaljeret og velargumenteret gennemgang af nødvendigheden 

i at sus- 

Suspenderingen blev imidlertid opretholdt indtil Bush 

i 2006 gentog sin erklæring fra 2001 og igen fastslog, 

at USA befandt sig i en national undtagelsestilstand. Hvad der 

startede som et legitimt brud i 2001, udvikledes sig således 

til en forfatningsstridig politisk handling. 

pendere gældende 

lovgivning. For at 

modvirke at Guantanamobasen 

kunne opfattes 

som et ”juridisk 

sort hul”, fungerede 

basen således som 

en slags legeplads 

for jurister der havde 

frit spil til at udnyttede hullerne i den amerikanske forfatning. 

En udnyttelse, der kun tjente to formål: At få 

Bush-administrationens ageren til at fremstå legitim, og 

øge militærets handlerum på Guantanamo. 

Nina Lave læser på overbygningen 

på Statskundskab 

på Københavns Universitet. 

Hun har skrevet sin artikel 

med udgangspunkt i sin 

bacheloropgave. 


SIDE 21

Information for Action: 

Disease Surveillance and the Biological 

Weapons Convention 

The Need for Disease Surveillance 

From the outset it may seem illogical for the more public 

health issue of disease surveillance to be discussed 

under the auspices of an international arms control and 

disarmament treaty. The World Health Organisation 

(WHO), World Organisation for Animal Health (OIE) and 

Food and Agriculture Organisation (FAO) are the global 

health coordinating authorities responsible for setting 

norms and standards and improving human and animal 

(and plant) health respectively; but a dialogue on 

surveillance, diagnostics, detection and containment 

at the Biological Weapons Convention (BWC) level em- 

phasises the need for transparent, interlinked global approaches 

to securing, monitoring, diagnosing, containing 

and responding to intentional or natural outbreaks. 

A number of outbreaks in the first decade of the 21st 

century such as SARS (2002-2003), H5N1 (avian influenza 

2004-2007), Foot and Mouth Disease (in 2001 and 

Af Cindy Vestergaard 

The 2009 Meeting of Experts from States Parties to the Biological Weapons Convention 

was held in Geneva from 24 to 28 August 2009. Titled “Information for Action,” the meeting 

brings experts together to advance understanding and promote capacity-building in 

the fields of disease surveillance, detection, diagnosis, and containment of infectious diseases. 

The challenge for this year’s talks is to truly deliver on the needs of States Parties 

in implementing treaty obligations. 

Enhancing capabilities for responding to 

a deliberate epidemic affecting humans, 

animals and plants requires raising levels of all 

states to better comply with WHO, OIE and FAO 

standards and guidelines. 

2007 in the UK), and H1N1 (‘swine flu’ 2009 outbreak in 

humans) underscore the need for global capacity building, 

real-time diagnostics, surveillance and response. 

As the ongoing H1N1 pandemic shows, the international 

surveillance network is functioning adequately and 

dedicated international efforts since SARS are working 

to enhance surveillance and communication. But cases 

are still underestimated and underreported in many 

countries because of limitations in country surveillance 

systems. Not all have the veterinary and health infrastructures 

to produce robust disease reporting data 

and thus information remains incomplete. Enhancing 

capabilities for responding to a deliber- 

ate epidemic affecting humans, animals 

and plants requires raising levels of all 

states to better comply with WHO, 

OIE and FAO standards and guidelines. 

It entails enacting domestic legislation, 

setting up effective organisations 

and agencies for disease surveillance, 

strengthening media and public health 

structures and response. 

Ends and means 

Reiterating that these outbreaks demonstrate how containment 

of an outbreak at the earliest opportunity and 

within the smallest geographic area require the least resources, 

delegates in Geneva stressed that international 

efforts should be directed towards early detection, diagnosis, 

outbreak identification and response. Training 


and education were also noted as essential. To ensure 

sustainable capacity, training has to go beyond the instructional 

level on how to use equipment to providing 

lasting health and societal benefits through access to 

higher education and regional networks of experts. The 

Kumasi Centre of Collaborative Research in Tropical 

Medicine (KCCR) illustrates such a layered approach. A 

joint venture between Germany and Ghana, the KCCR is 

committed to establishing a first class research institution 

in tropical medicine in Ghana, combining research 

with access to Hamburg University postgraduate programmes 

and sponsorship for two PhD students. Canada 

similarly has assisted with the 

establishment of the Biosafety 

Association for Central Asia and 

Caucasus to promote biosecurity 

and biosafety in the region and 

provide a forum for sharing best 

practices. Formed in 2008, the 

newly-created professional association 

held its first conference 

this year to address biosafety and 

biosecurity practices, guidelines, standards, regulations 

and challenges in Central Asia. Pre-conference training 

workshops were also offered in risk assessment, biosafety 

Level III facilities, biological safety cabinets and 

laboratory risks. 

The Not-So-New Process 

This Meeting of Experts (MX) is the second in the past 

five years on surveillance, detection, diagnosis and 

containment (delegates used the term ‘disease surveillance’ 

for shorthand). The 2003-2005 intersessional 

process similarly included discussion on disease surveil- 

www.javno.com/slike/slike_3/r1/g2009/m04/y201664237866031.jpg 

lance with a focus on capacity-enhancing to mitigate 

effects of alleged or suspicious outbreaks and strengthening/broadening 

institutional efforts for surveillance. 

The discussions from the two intersessional meetings 

reveal the need to strengthen capability and capacity 

in developing countries and to develop internationally 

agreed protocols for the rapid sharing of information. 

The main difference between the two MXs is the recent 

meeting’s attention to those States Parties that need 

assistance, identifying their requirements and requests 

for enhancing capacity to those that can provide assistance 

in identified areas. 

Despite the BWC being the first international 

treaty to ban an entire category of weapons, 

it lacks the institutional and financial support that 

accompanies its chemical and nuclear weapons’ 

treaty siblings.” 

Emerging from the unfortunate collapse of decadelong 

efforts by States Parties to add a verification 

mechanism or ‘Protocol’ to the BWC, at the 5th Review 

Conference in 2001, the “New Process” of the intersessional 

agenda failed to reconcile lingering anger and 

diplomatic tension over US opposition and (eventually 

successful) attempt to terminate the Protocol negotiation 

process. The first round of intersessionals did not 

lead to an agreed action plan for improving national 

implementation of the BWC at the 2006 Sixth Review 

Conference. While States Parties authorised the creation 

of an electronic system for confidence building 

measures (CBM) submission to be managed by 

the also newly created Implementation Support 

Unit (ISU), the 2006 Conference steered 

clear of the provocative issues of verifying compliance 

and addressing the growing number of 

opaque national biodefence programmes. Accordingly, 

follow-up in this second round of intersessionals 

is critical for substantive outcome 

at the Seventh Review Conference to be held 

in 2011. 

Partnering and Funding 

In ‘actioning’ capacity-enhancement and the 

information shared at the MX, the upcoming 

Meeting of States Parties (MSP) in December 

should further prepare the groundwork for the 

2011 Conference by proposing the ISU develop 

a database of countries and areas where ca- 


SIDE 23

pacity enhancements are needed and act as a facilitator 

for linking up states and organisations that can 

partner on capacity-building assistance. To date, there 

has been no institutional go-to-point for States Parties 

to request support for treaty implementation. The MX 

will go a long way in raising awareness amongst States 

Parties on what others are doing; but without an instrument 

for states to reconnect, the results of the intersessional 

process will be minimal. 

www.healthcare-packaging.com/images/ 

BioiStock_000006839373Small.jpg 

Funding is also critical. Year after intersessional year, 

for example, some low-income States Parties have 

been unable to attend simply because they do not have 

the resources to send delegates and experts to Geneva. 

Consequently, relevant experts in these countries 

miss out on the networks and information critical for 

building up national efforts and domestic surveillance 

systems. This year, twenty experts from nine countries 

were sponsored by Canada, the UK and U.S. to ensure 

broader participation. These three countries are part 

of the broader Group of Eight (G8) countries 1 which 

have been working to- 

gether and bilaterally 

with other countries on 

a variety of biological 

activities from biosafety 

and biosecurity upgrades, 

research projects 

to training and disease surveillance as per their 

commitments to the G8 Global Partnership Against 

the Spread of Weapons and Materials of Mass Destruction 

2 . Other States Parties also provide capacity 

building assistance. India notably both provides and 

receives capacity building assistance and currently has 

a pan-African assistance project. 

Denmark’s Expertise 

Denmark’s intervention at the intersessional meetings 

has been nominal to date. It is unfortunate as it is in 

the area of disease surveillance that Denmark truly can 

provide a specialized niche in building capacity internationally. 

Denmark’s Statens Serum Institute (SSI) for 

instance focuses on the monitoring, advising and educating 

the incidence, prevention and treatment of infectious 

diseases, diagnosis of infectious diseases, and 

preparedness against biological (terrorist) use. Currently 

working to link up the institute with microbiology 

laboratories and field sites across Denmark, SSI is 

establishing a shared national database for laboratories 

to directly input information into a common server. It is 

anticipated that the database will be fully operational 

by the end of 2009. Similarly, on the animal side, Denmark 

is especially known for its transparent process 

of full disclosure on animal disease outbreaks: within 

minutes or few hours of a confirmed case of disease, 

the information is posted on the website of the Danish 

Food and Veterinary Administration (FVST). It is this 

practical experience that smaller, low-income countries 

require to be able to meet the basic provisions set by 

the OIE, for example, where countries are expected 

to report disease outbreaks within 24 hours. Without 

laboratories, diagnostic tools, training and network systems 

however, these countries cannot meet these vital 

and basic provisions. 

A challenging task 

After 34 years, the Convention remains the foundation 

of international commitment to the principles and 

norms that biological science is to be used exclusively 

for peaceful purposes. Despite the BWC being the first 

international treaty to ban an entire category of weapons, 

it lacks the institutional and financial support that 

accompanies its chemical and nuclear weapons’ treaty 

...delegates in Geneva stressed that international 

efforts should be directed towards early detection, 

diagnosis, outbreak identification and response 

siblings. With 163 States Parties at different levels of 

implementation and no treaty compliance mechanism, 

the task for global action is challenging. Disease surveillance 

is paramount to well-functioning national and 

international preparedness and response to deliberate 

or natural outbreaks. An accessible database for States 

Parties is a fundamental first step for partnering while 

countries such as Denmark that have the practical ex- 


SIDE 24

pertise should join with those who already are partnering 

(or prepared to partner) in building up surveillance, 

diagnostics and containment capacity. Without it, the 

BWC will continue to be more like the ‘middle child’ 

of non-proliferation and disarmament. With action, 

true implementation of the treaty will move it beyond 

An accessible database for States Parties is a fundamental 

first step for partnering while countries such as Denmark 

that have the practical expertise should join with those who already 

are partnering (or prepared to partner) in building up surveillance, 

diagnostics and containment capacity 

the status of a paper tiger, resulting not only in a more 

global community approach to biological safety and security 

but also yielding all-around dividends for international 

public health. 

note 1: The G8 includes Canada, France, Germany, Italy, Japan, Russia, 

United Kingdom, and United States 

note 2: Launched in 2002, the G8 Global Partnership commits partner 

countries to support specific cooperation projects to address 

non-proliferation, disarmament, counter-terrorism and nuclear 

safety issues. For more information go to the Statement made by 

Leaders at the launch of the initiative: http://www.canadainternational.gc.ca/g8/summit-sommet/2002/global_partnership-partenariat_mondial.aspx?lang=eng 

Cindy Vestergaard is currently a PhD Candidate at DIIS, 

researching chemical, biological and nuclear weapons 

non-proliferation and disarmament. 

Previously, she 

held the post of Senior Policy 

Advisor in Canada’s Department 

of Foreign Affairs 

and International Trade 

where she worked for over 

six years on non-proliferation, 

arms control and disarmament 

policy and programme 

implementati. 


SIDE 25

Judgment handed down in the case of 

Al-Haq v Secretary of State for 

Foreign and Commonwealth Affairs 

Judgment handed down in the case of Al- 

Haq v Secretary of State for Foreign and 

Commonwealth Affairs 

AL-HAQ PRESS RELEASE 

FOR IMMEDIATE RELEASE 

29 JULY 2009 

REF.: 32.2009E 

Al-Haq is disappointed to inform you that the Divisional 

Court in the High Court of Justice of England and Wales 

has refused Al-Haq’s application for permission to seek 

judicial review of the UK Government’s actions in light 

of breaches of international law by Israel in the Occupied 

Palestinian Territory (OPT). 

Al-Haq’s written claim was submitted in February 2009, 

and its oral pleadings were argued before the Court by 

Af Wesam Ahmed, leder af Al Haq 

Al Haq er en uafhængig palæstinensisk menneskerettigheds organisation (NGO), der har hovedsæde i Ramallah 

på Vestbredden. Al Haq yder juridisk bistand til palæstinensere på Vestbredden i sager angående overtrædelse 

af menneskerettighederne. Al Haq, som betyder “loven” på arabisk blev etableret I 1979, for at beskytte og opbygge 

menneskerettigheder og love i De besatte palæstinensiske områder (OPT). Organisationen har en særlig 

rådgivende status hos UN Economic and Social Council (ECOSOC). 

Al Haq forsøger at overvåge både israelske og palæstinensiske overtrædelser af loven på Vest Bredden og i Gaza. 

Al Haq’s fremgangsmåde bygger hovedsagligt på field-work, hvoraf der skabes rapporter. Al Haq forsøger så at 

påvirke det internationale samfund via pressemeddelelser, som videresendes til internationale organisationer 

der i blandt EU og FN, hvorfor det er nødvendigt og essentielt for Al Haq at fremstille stærke legale argumenter i 

alle cases. 

Den 30. juli 2009 mødtes IPmonopolet med lederen af Al Haq Wesam Ahmed, i Ramallah på Vestbredden og fik 

følgende pressemeddelelse med. Pressemeddelelsen behandler en case vedrørende den britiske regerings vedtagelse 

om en lov, der omhandler handel med våben til Israel. Al Haq forsøger at påpege, hvordan denne lov om 

våbenhandel bryder menneskerettighederne. 

I og med at der er tale om en pressemeddelelse, er der selvfølgelig tale om en stærk retorik og der ligger en klar 

hensigt om appel bag. Vi finder det dog interessant at bringe artiklen som et indlæg i en debat. 

its team of barristers headed by Michael Fordham QC 

in June 2009. The claim was based on the legal obligations 

incumbent on the UK government in light of 

Israel’s breaches of three specific peremptory norms 

of international law: its continuing obstruction of the 

exercise of the right of the Palestinian people to selfdetermination; 

its unlawful acquisition of territory in 

the OPT, including by virtue of the construction of the 

Wall through the West Bank; and its persistent violation 

of intransgressible principles of international humanitarian 

law, most recently during “Operation Cast 

Lead” in the Gaza Strip. The claim presented 

both general and specific 

courses of action which should 

be adopted by the UK in order 

to uphold its obligations under 

international law, including with 

respect to its arms-related trade 

with Israel. Obligations arising for 


SIDE 26

States in relation to such breaches are encapsulated in 

the International law Commission’s Articles on State Responsibility 

and include the duty not to recognize, aid 

or assist the unlawful situation created by the breaches, 

as well as the duty to co-operate with other states 

Gaza 

to take all possible steps to bring the breaches to an 

end. These obligations are integral to the rules of state 

responsibility under the corpus of public international 

law and have been confirmed on numerous occasions 

by the International Court of Justice 

(ICJ), including in relation to the OPT 

in its 2004 Advisory Opinion on the 

Wall. Moreover, Al-Haq argued, with 

the force of several precedents, that 

such international obligations are automatically 

incorporated into the domestic 

law of England and Wales. 

In its judgment in this case, however, the Court’s two 

judges found against Al-Haq on grounds of both justifiability 

and standing. 

On the question of justifiability—that is, the jurisdiction 

of a court to deal with a given claim—the Divisional 

Court adopted an extremely narrow approach that 

misrepresented the arguments of the claim. The substance 

of the claim was concerned with the UK government’s 

compliance with its own international legal ob- 

Al Haq’s logo 

ligations, rather than, as Lord Justice Pill characterized 

it, “condemnation of Israel.” By shifting the focus away 

from the UK’s legal obligations, the Court allowed itself 

to characterize the case as relating to the UK’s diplo- 

matic policy in the context of an extraneous conflict, 

rather than a case examining the clearly defined legal 

obligations the UK has a duty to uphold. Such “matters 

of high policy,” Justice Cranston concluded, under common 

law jurisprudence “lie within the exclusive purview 

of the executive.” According to Justice Pill, by 

contrast, “there may, exceptionally, be situations in 

which the court will intervene in foreign policy issues,” 

but in his view this case is not one of them. 

As Al-Haq argued, the House of Lords’ decision in 

Kuwait Airways Corporation with Iraqi Airways Co 

demonstrated the power of the domestic courts to 

rule on violations of international law by foreign 

governments(in this precedent in the context of 

Iraq’s invasion and occupation of Kuwait). Both 

justices, however, agreed that “unlike Kuwait, this 

is not a case in which the breach of international 

law is plain and acknowledged.” With countless UN 

resolutions, reports of treaty bodies, human rights 

special mechanisms and fact-finding committees, 

and an Advisory Opinion from the ICJ all available, it is 

extremely difficult to contend that it is not “plain and 

acknowledged” that the Palestinian people has been 

denied its right to self-determination, that Israeli poli- 

Al-Haq will continue to keep you informed 

of any developments in the case, and will 

persist in seeking to uphold human rights and the 

rule of law in all available forums 

cies have resulted in the de facto annexation of East 

Jerusalem and other parts of the West Bank, or that 

Israel’s occupying forces often violate international humanitarian 

law. The Court plainly failed to acknowledge 

that these breaches were presented in the claim, and 

the judgment appears to reduce the claim’s scope to 

encompass only Operation Cast Lead, thus exempting 

itself from addressing the UK’s obligations as set out in, 

for example, the ICJ Advisory Opinion. Justice Cranston 

bluntly dismisses the Advisory Opinion as inapplicable 

to the case on the basis that 

it “is not directly applicable 

to Gaza.” Lord Justice Pill 

likewise declares that “the 

Wall Opinion considers different 

issues and there has been no authoritative judgment 

upon Operation Cast Lead as a starting point for 

the court’s consideration of whether to act.” 


SIDE 27

A similarly inexplicable stance taken in the judgment 

to support the finding that the case is not justifiable is 

the blind acceptance of the defendant’s position that 

“compelling the government to take a public position 

on the matters in the claim would risk hindering the 

United Kingdom’s engagement with peace efforts in 

the Middle East.” Again, Al-Haq reiterates that the matters 

in the claim pertain to the UK’s obligations under 

specific rules of international law, and moreover, that 

fulfilling those obligations and upholding international 

law are in fact essential, rather than detrimental, to the 

success of the Middle East peace process. 

On the question of standing—that is, whether the 

claimant is properly entitled to bring a given claim— 

both judges dispense of the issue in no more than two 

paragraphs. The test to be applied for standing is liberal 

but in this case Al-Haq is refused standing primarily 

on the basis that “no one in the United Kingdom has 

sought judicial review of United Kingdom foreign policy 

regarding Israel’s actions in Gaza” and that granting Al- 

Haq standing would mean that “any NGO, anywhere 

in the world, would have standing to bring a claim for 

judicial review”. This pronouncement is made without 

considering the issue at hand in its specificity, and despite 

the judgment having earlier noted that a claim to 

standing must be considered in the specific legal and 

factual context in which the claim arises. It is surprising 

that in a case which raises issues of public importance 

such as the UK’s compliance with obligations under 

International law (including obligations arising out of 

instransgressible principles of international humanitarian 

law), that the court has refused to accept that 

Al-Haq has sufficient standing. Al Haq, finances permitting, 

fully intends to appeal this disappointing and conservative 

ruling in which application of the relevant law 

has been sacrificed for the purposes of not intervening 

in “politics,”. Al-Haq 

expresses its sincere 

gratitude to its UK 

solicitors, Public Interest 

Lawyers, and 

its team of barristers 

for taking this 

case forward on a 

pro-bono basis, and 

to the Human Rights 

Legal Aid Fund for 

the financial contribution 

it provided. 

Al-Haq will continue to keep you informed of any developments 

in the case, and will persist in seeking to 

uphold human rights and the rule of law in all available 

forums. On a positive note, Al-Haq is pleased to 

report that the UK government did, after the claim was 

filed, order a review of all licenses for arms sales to Israel, 

and has recently placed an embargo on the export 

to Israel of certain weapons and machinery that were 

used during Operation Cast Lead. 


I sektionen Udblik finder du en række 

aktuelle indlæg skrevet af fagligt stærke 

skribenter, der besidder en specialiseret viden 

om vores aktuelle emne. 

UDBLIK 

UDBLIK 

SIDE 29

Vagtskifte i Moldova 

Parlamentsvalget den 29. juli var det andet i 2009. Der 

var uroligheder i forbindelse med valget i april, men nyvalget 

blev udskrevet fordi parlamentet ikke var i stand 

til at vælge en ny præsident, hvilket kræver 61 man- 

dater. Vladimir Voronin, lederen af det kommunistiske 

parti, kan ikke genvælges efter at have været valgt i to 

perioder, og det nye parlaments første opgave bliver 

derfor at vælge en ny præsident. Lykkedes det ikke, har 

Forfatningsdomstolen allerede annonceret at der vil 

blive udskrevet nyvalg igen – igen. 

På sin vis kan valget den 29. juli ses som endnu en sejr 

for demokratiet. Moldova har ikke blot igen holdt de 

mest frie og fair valg i hele SNG (sammenslutningen 

af eks-sovjetiske stater), men magten har nu endnu 

engang skiftet hænder efter kommunisterne har haft 

flertal siden valget i 2001. Enkelte moldovere har i private 

samtaler givet udtryk for, at det i virkeligheden ikke 

betyder så meget hvem, der har den politiske magt i 

hovedstaden Chisinau. Fattigt og klemt mellem øst og 

vest er det en nærliggende tese, at når demokratiet 

fungerer nogenlunde skyldes det, at ingen gruppe kan 

få afgørende fordele af statsmagten. 

Den nye regering står overfor en enorm opgave, hvor 

selv de bedste intentioner og politiske programmer 

vanskeligt lader sig realisere. Listen af problemer er 

Af Lars Johannsen 

Når det nyvalgte parlament i Moldova mødes den 28. august, er det begyndelsen på en 

ny epoke eller, om man vil, afslutningen på 8 år, hvor Moldovas Kommunistiske Parti har 

haft flertal i parlamentet. I den internationale presse har valget været hilst velkommen 

som et kursskifte. Et valg vundet af ’de vestligt orienterede’ partier, der nu har indgået en 

koalitionsaftale om dannelse af en ny regering. 

Fattigt og klemt mellem øst og vest er det en 

nærliggende tese, at når demokratiet fungerer 

nogenlunde skyldes det, at ingen gruppe kan få afgørende 

fordele af statsmagten 

lang i et land, hvor staten mangler grundlæggende kapacitet 

til at løse selv almindelige opgaver. Dertil kommer, 

at selvom de fire koalitionspartier fremlagde en 

fælles platform for Moldovas europæiske integration i 

valgkampen, er de internt delte 

om retning og tidshorisont. 

Europas fattigste land 

Moldova er Europas fattigste 

land. Den økonomiske genopbygning 

har, efter det frie fald i 

90’erne i kølvandet på selvstændighed 

og den efterfølgende borgerkrig med udbryderrepublikken 

Transnistrien, været svagt funderet. Økonomiske 

reformer har konstant været på dagsordenen, 

men det har været svært at få dem til at fungere. Selv 

såkaldte ’model privatiseringer’ blev en katastrofe. Ek- 

Den Tidligere præsident Vladimir Voronin ryster hånd med 

Jose Manuel Barroso 


SIDE 30

sempelvis førte privatiseringen af landbruget i 90’erne 

til små gårde med usammenhængende jordlodder, og 

med et ineffektivt marked for køb og salg af jord, har det 

været svært at få konsolideret landbruget i levedygtige 

enheder. I den aktuelle krise har staten, som kunne 

have afbødet virkningerne, få muligheder. Gælden er 

stor og skatteopkrævningen fungerer ikke. 

Moldoverne har længe selv taget konsekvensen. Op 

mod ¼ af befolkningen har søgt arbejde udenlands, enten 

legalt eller illegalt. Officielle tal er langt lavere, men 

i 2004 fik jeg en minister til at nikke ja til, at 800.000 

mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder har forladt 

landet. Rapporter fortæller om landsbyer, hvor der stort 

set kun er ældre og børn tilbage. Nogle estimater peger 

på, at begge forældrene for op mod 100.000 børn arbejder 

i udlandet. Enhver kan forstille sig, hvilken betydning 

det har, både politisk og socialt, når et land oplever 

en sådan masseemigration. Politisk har det længe 

været fremført at kommunisternes store succes ved 

de sidste valg i høj grad skyldes emigrationen, for de 

tilbageblivende er i høj grad afhængige af de offentlige 

ydelser, og de som er emigreret og derfor ikke deltager 

i valgene, ville måske have stemt på de mere europæisk 

orienterede partier. Socialt er det en ulykke, ikke bare 

for børnene, men også for de ældre der har behov for 

pleje i storfamilierne. Til gengæld er det de penge emigranterne 

sender hjem, som holder landet økonomisk 

flydende. Med en andel der svarer til cirka 1/3 af BNP er 

aktiviteten foran Western Unions kontorer stor. 

Politisk splittelse og den svage stat 

En hurtig læsning af valgresultatet den 29. juli overdriver 

både kommunisternes nederlag og oppositionens evne 

til at sætte en ny dagorden. For det første er det Kommunistiske 

Parti stadig det største og bedst organiserede 

parti i et land, hvor partier ellers synes at dukke op for 

en kortere bemærkning. For det andet var det Marian 

Parlamentsvalg i Moldova (antal mandater) 

Lupu, der først brød med kommunisterne i juni, som 

sikrede oppositionen sejren med sine 13 mandater til 

Moldovas Demokratiske Parti. Er MDP en loyal allieret 

forud for det politiske spil om valget af en ny præsident? 

MDP kan jo alene med sine 13 mandater være tungen 

på vægtskålen. 

For det tredje er 

partierne ikke 

helt samlet bag 

en alternativ 

politik. 

De stod alle bag 

et fælles manifest 

forud for 

valget, der ser 

en tilnærmelse 

til EU og Nato 

som værende 

vigtige for stabilisering 

af 

økonomien og 

den demokrat- 

2001 2005 2009* 2009** 

Moldovas Kommunistiske Parti (MKP) 71 56 60 48 

Det Liberale Parti (LP) 15 15 

Moldovas Liberale Parti (MLP) 15 18 

Moldovas Demokratiske Parti (MDP) 0 13 

Vores Moldova (VD) 34 11 7 

Kristlig Demokratisk Parti (KDP) 11 11 0 0 

Braghis Alliance (BA) 19 

I alt 101 101 101 101 

*april, **juli 

Kort over Moldova, Bemærk 

Transnitrien i østdelen af landet. 

iske udvikling. Der er nogle forskelle idet MDP ser en 

EU tilnærmelse som et langsigtet mål, mens de øvrige 

vil tage hurtigere skridt. Derudover er der blandt de 

liberale partier en grundlæggende konflikt om landets 

eksistens, der rækker tilbage til splittelsen af Folkefronten, 

som kæmpede for uafhængighed af Sovjetunionen. 

Den ene fløj ønsker en reintegration med Rumænien, 

som Moldova havde været en del af før 2. verdenskrig 

under navnet Bessarabien. Den anden fløj ønsker et 

uafhængigt Moldova. Hvorvidt skismaet har bidraget til 

at fastlåse konflikten med udbryderne i den autoritære 

Transnister republik skal ikke diskuteres her, men Vladimir 

Voronin spillede dygtigt på det op mod valget med 

beskyldninger om at det var Rumænien, der stod bag 

urolighederne efter valget i april. På kort sigt behøver 

spørgsmålet om Rumænien 

ikke dele de liberale, idet en 

tilnærmelse til Rumænien 

også er en tilnærmelse til 

EU, men det understreger 

at den udenrigspolitiske 

kurs er mere flydende end 

som så. 

Skulle den nye regering 

overvinde de interne 

politiske splittelser, søge 

tilnærmelse til EU og igangsætte 

økonomiske og 


SIDE 31

administrative reformer, er der lang vej igen. For selv 

de bedste intentioner og politiske programmer kan 

komme til kort. Staten er simpelthen svag. Korruption 

er udbredt, og netværk og nepotisme er nøgleord. Det 

er den politiske og administrative elite selv klar over. I 

en undersøgelse gennemført i 2004 af DEMSTAR programmet 

ved Institut for Statskundskab, Århus Universitet, 

fandt næsten 2/3 dele af 79 adspurgte ministre 

og embedsmænd i præsidentadministrationen, at embedsmændene 

havde været bedre til at implementere 

under kommunismen, og flertallet af ministre sloges 

også med en række implementeringsproblemer. En- 

Staten er simpelthen svag. Korruption er 

udbredt, og netværk og nepotisme er nøgleord. 

delig gav ministrene udtryk for at misbrug af offentlige 

embede var endog særdeles almindeligt, hvilket de 

ikke bare tilskrev de klassiske korruptionsforklaringer 

som manglende løn og dårlig moral, men også den 

moldoviske kultur for netværksnepotisme – også kaldet 

cumatrism. Cumatrism er både en parallel og en 

uformel organisering af samfundet, hvor man deltager i 

overlappende netværk af ’comadras’. Netværkene giver 

en uafhængig organisering og pluralisering af samfundet, 

men det sikrer ikke kvaliteten i den offentlige sektor, 

når ansættelser foregår på basis af netværkstilknytning 

i stedet for merit. Moldova er ikke en ’failed state’ 

og det lykkedes eksempelvis de baltiske lande på kort 

tid at reformere både stat, økonomi og samfund. Det 

vil dog være vanskeligt at forstille sig at Moldova kunne 

kopiere det baltiske mirakel. Forskellen er ikke kun, at 

Moldovas økonomiske udgangspunkt er ringere, staten 

Den svage stat: Implementeringsproblemer 

og korruption 

- Andel som erklærer sig stærkt enig eller enig i at 

embedsmænd var bedre til at implementere under 

kommunismen 64,9% 

- Andel af ministre der har oplevet mere end 3 

typer af implementer ingsproblemer (af 8 mulige 

typer) 64,2% 

- Andel som erklærer sig stærkt enig eller enig i at 

misbrug af offentligt embede er almindeligt 88,5% 

- Andel som anser ’cumatrism’ som årsag til 

korruption (kun ministeri er) 92,9% 

Kilde: Johannsen, Lars, with Hanne Jensen and Jørgen Møller, in collaboration 

with The Center for Sociological, Politological and Psychological Analysis and Investigations 

(CIVIS) (2004), ‘State of the State in Moldova,’ DEMSTAR Research 

Report no. 24. Aarhus: Department of Political Science 

dårligere fungerende og den politiske elite, i modsætning 

til Baltikum, splittet om projektet. Moldova skal 

også navigere i et storpolitisk farvand, der efter Ruslands 

genkomst på den internationale scene er endog 

særdeles vanskeligt. 

Politik som sædvanlig? 

Hvis EU er magnet for fattige og svage demokratier, 

er Rusland modpolen. Rusland leverer mere end 90 

procent af Moldovas energi og er militært tilstede i 

Transnistrien. Samtidigt har Moskva lovet økonomiske 

støtte for at afbøde finanskrisens virkninger. Moldova 

er derfor ikke bare 

økonomisk afhængig af 

Rusland, men kan også 

kun få løst problemerne 

i forhold til Transnistrien 

på Moskvas betingelser. I det omfang den nye regerings 

initiativer udfordrer Moskva, vil presset blive øget. 

Ruslands invasion i Georgien viser klart og tydeligt, at 

Rusland ikke holder sig tilbage fra at benytte militære 

midler og spille ’det etniske kort’. For Moldova er det 

en konstant trussel, så længe der ikke er fundet en 

holdbar løsning i forhold til Transnistrien. Også derfor 

ønsker de liberale garantier og eventuelt medlemskab 

af Nato. Klemt i ’ingenmandsland’ mellem Rusland og 

EU giver de mere vestligt orienterede parties valgsejr 

ny energi til de, der ønsker et mere aktivistisk EU. Et EU, 

der ikke bare vedkender sig sin rolle som magnet, men i 

højere grad aktivt støtter reformkræfterne. Ikke bare et 

naboskabsprogram, men en reel politisk erklæring om 

muligt medlemskab til Moldova og ikke mindst Ukraine. 

Det er der imidlertid ikke udsigt til, hverken på kort eller 

mellemlangt sigt, hvorfor regeringen i Chisinau må gå 

balancegang og søge at få reformerne til at 

fungere. 

Lars Johannsen er Phd. Lektor ved Institut 

for Statskundskab på Århus Universitet. Lars 

Johannsen interesserer sig for den politiske 

og økonomiske udvikling i de baltiske lande, 

korruption og statsbygning og statskapacitet. 

Iblandt hans seneste publikationer er 

bogen “After the Wall: Political Development 

Trajectories in Selected Post-Communist 

Countries” (red. med K. H. Pedersen), samt 

artiklerne “When nation building is at odds 

with economic reform and EU membership”, 

“Korruption: et forbigående eller permanent 

fænomen? Et studie af korruption i postkommunistiske 

lande” og meget mere. 


SIDE 32

Dansk udviklingspolitik efter 2001 

– bistand for de bedrestillede? 

Udviklingen indenfor dansk udviklingsbistand efter 

2001 er blevet beskrevet som en ”bemærkelsesværdig 

undtagelse” når der sammenlignes med trenden i 

andre OECD lande. Rent konkret er dansk udviklingsbistand 

blevet reduceret med 21 pct. efter tiltrædelsen af 

2001-regeringen. Derudover er den danske udviklingspolitik 

blevet mere resultatorienteret, og baseres i 

højere grad på en økonomisk liberalistisk tilgang, hvilket 

har store konsekvenser for de mindst udviklede lande. 

Baggrunden for regeringens ændrede bistandspolitik 

synes at være et større krav fra den danske befolkning 

om legitimering af bistandsydelsen. Resultatet er, at 

Af Mikele Diab 

Regeringsskiftet i 2001 medførte et fald i den danske udviklingsbistand med 21 procent. 

Samtidig blev både mål og midler for den danske indsats ændret imod en mere liberalistisk 

økonomisk tilgang der bl.a. fokuserer på effektivisering, bilateral handel og udvælgelseskriterier. 

I samme periode er Norges bistand fordoblet og begreber som innovation 

og økonomisk merkantilistisk tankegang kom i centrum. Konsekvenserne af de to 

forskellige tilgange til udviklingsbistand ses tydeligt i modtagerlandene. Artiklen stiller 

derfor spørgsmålet om, hvorvidt og hvorfor, dansk udviklingsbistand har udviklet sig fra 

humanitær udviklingsbistand til kun at være bistand for de bedrestillede? 

kilde: www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/291340 

bistanden tenderer til at blive tildelt befolkningsgrupper, 

der allerede har tilgang til de grundlæggende ressourcer, 

der er nødvendige for udvikling, så som mad, 

medicin og infrastruktur. I samme periode som dansk 

udviklingsbistand bliver reduceret, stiger den gennemsnitlige 

bistand fra OECD landene med 27 pct. I Norge 

bliver andelen af udviklingsbistand i reelle termer fordoblet 

mellem 2001-2007, og Norge følger dermed 

OECD trenden. Således er der, som følge 

af de danske nedskæringer efter 2001, set 

en divergens i udviklingspolitikken i Norge 

og Danmark. Ved at sammenholde norsk 

og dansk udviklingspolitik, er det muligt 

at vurdere baggrunden for, og omfanget 

af, ændringerne i Danmark. Forskellen 

mellem den danske og norske tilgang kan 

ummidelbart synes af nuancemæssig karakter, 

idet begge lande donerer en væsentlig 

højere andel af BNI i udviklingsbistand 

end gennemsnittet for OECD landene. Men 

selv nuanceforskelle har betydning for udviklingsbistandens 

effekt i modtagerlandene. 

Det er derfor spændende at sammenligne 

de to udviklingspolitikker, der ellers 

grundlæggende er meget ens. Opbakning 

bag udviklingsbistanden. Gorm Rye Olsen, leder for 

“Institut for Samfund og Globalisering” ved Roskilde 

Universitetscenter (RUC) hævder, at de traditionelle 

undersøgelser, der angiver stor folkelig opbakning bag 


SIDE 33

den danske udviklingspolitik, viser et usandt billede af 

befolkningens holdning til udviklingspolitikken. For det 

første er danskernes holdninger til udviklingspolitikken 

inkonsistente – danskerne prioriterer udviklingsbistand 

langt under andre politikområder ved valg. For det andet 

udtrykker undersøgelserne sandsynligvis et ønske 

om politisk korrekthed. Derudover udviser de politiske 

partier i Danmark ifølge Olsen heller ikke stort engagement 

for udviklingspolitikken. Selv partierne til venstre, 

der traditionelt er fortalere for udviklingsbistanden, viser 

i dag indifferens overfor området. Samlet forholder 

den danske befolkning som helhed sig altså ligegyldig 

…der kan effektiviseres i modtagerlandene gennem 

truslen om, at modtagerlandene mister rettighederne 

til udviklingsbistand, hvis de ikke 

fyldestgørende dokumenterer resultaterne. Her opstår et 

nyt trade-off i udviklingspolitikken, mellem kontrol over 

resultaterne og modtagerlandets ejerskabsfornemmelse 

overfor udviklingsbistanden. 

overfor udviklingspolitikken. Gorm Rye Olsens påståede 

ligegyldighed står i kontrast til Olav Stokkes beskrivelse 

af befolkningens og politikernes holdninger i Norge. 

Stokke, der er seniorforsker ved Norwegian Institute of 

International Affairs (NUPI) hævder, at den norske udviklingspolitik 

modtager stor folkelig 

opbakning. I slutningen af 90’erne 

støttede således 90 pct. af befolkningen 

op om udviklingspolitikken. Ifølge 

Stokke er baggrunden for den norske 

opbakning, at udviklingspolitikken 

traditionelt har været et populært 

emne på den politiske agenda. Særligt 

har debatten omkring udviklingsbistandens 

bundethed opnået meget 

opmærksomhed, og bliver beskrevet 

i en altruisme-egoisme akse. Problematikkerne 

omkring udviklingspolitikken 

har derimod været fraværende 

i den danske offentlige debat, fordi 

udviklingsbistand i høj grad er blevet 

anskuet som et apolitisk område 

- hvilket i sidste ende har ført til manglende 

interesse og viden blandt befolkningen. 

Legitimering af udviklingspolitikken 

Befolkningens opbakning til udviklingspolitikken er betydningsfuld 

fordi det kan antages, at en udviklingspolitik 

der ikke opnår stor opbakning, i højere grad må legitimeres 

af regeringen. Derfor ses der i Danmark en stærkere 

indsats for at overbevise den danske befolkning om 

udviklingsbistandens berettigelse, end hvad tilfældet er 

i Norge. En betydelig forskel mellem dansk og norsk udviklingspolitik 

ligger således i ønsket om at opnå støtte 

til udviklingsbistandspolitikken. Dette ses særligt ved 

to elementer af politikken. For det første er den danske 

regering i højere grad end den norske, afhængig 

af at dokumentere 

udviklingsbistandens 

resultater. Den resultatbaserede 

tilgang 

kan ses som resultat 

af den øgede mistro 

blandt befolkningen 

til udviklingsbistandens 

effekt. For det 

andet fremlægges 

udviklingsbistanden 

som et værktøj der 

gavner både udviklingslandene 

og Danmark, gennem dannelsen af et 

fælles marked for handel. Begge disse elementer af 

udviklingspolitikken har konsekvenser for bistandens 

effekt i udviklingslandene. 

kilde: www.information.dk/162718 


SIDE 34

Resultatorientering og innovation 

Den danske resultatbaserede tilgang giver incitamenter 

til at udnytte bistanden mere effektivt på flere niveauer. 

For det første kan der ske effektiviseringer på administrationsniveau, 

ved at medarbejderne i Danida i højere 

grad bliver bevidste om en effektiv allokering af ressourcerne. 

Dette skaber et ”trade-off” mellem resultatorientering 

og innovation. Eftersom effekten af nye 

projekter skal dokumenteres før de tildeles ressourcer, 

er der tendens til, at innovationen i systemet reduceres. 

Den resultatbaserede danske tilgang fokuserer altså i 

denne sammenhæng på kontrol frem for innovation. 

Resultatorientering og ejerskabsfornemmelse For det 

andet kan der effektiviseres i modtagerlandene gennem 

truslen om, at modtagerlandene mister rettighederne 

til udviklingsbistand, hvis de ikke fyldestgørende 

Den danske tilgang hænger sammen med en 

opblomstring af liberalistiske udviklings-økonomiske 

teorier i 90’erne, der var optimistiske 

overfor handelsglobaliseringens indvirkning på udviklingslandene. 

Denne tilgang 

er også i overensstemmelse 

med den danske regerings 

økonomiske ideologi 

dokumenterer resultaterne. Her opstår et nyt 

trade-off i udviklingspolitikken, mellem kontrol 

over resultaterne og modtagerlandets ejerskabsfornemmelse 

overfor udviklingsbistanden. 

Formålet med at promovere ejerskabsfornemmelsen 

er, at modtagerlandene i højere grad 

tager ansvar for anvendelsen af udviklingsressourcerne. 

Den danske regering forsøger i andre sammenhænge 

at øge modtagerlandenes ejerskabsfornemmelse – 

blandt andet gennem at beskrive udviklingslandene 

som ”programsamarbejdslande” og ”partnerlande”. I 

modstrid hertil udtrykker den resultatbaserede tilgang 

til udviklingsbistanden, at modtagerlandene ikke kan 

påvirke forvaltningen af ressourcerne. Dette fratager 

modtagerlandene noget af den ejerskabsfornemmelse, 

som regeringen ønsker at fremme. 

Bistand der tages for givet 

Den norske udviklingsstrategi bliver, i modsætning 

til den danske, rost af OECD for at være en innovativ 

tilgang. Alligevel findes der også ulemper ved den mindre 

resultatbaserede norske tilgang. Færre krav om 

specifikation til anvendelsen af udviklingsbistanden kan 

på den ene side give øget ansvarsfornemmelse, fordi 

udviklingslandene opnår mere indflydelse. På den anden 

side kan for få krav til resultater også føre til manglende 

ejerskabsfornemmelse og ansvarsfølelse overfor 

ressourcerne, idet bistanden risikere at blive taget for 

givet. Dette kan i sidste ende føre til, at modtagerlandet 

undgår at implementere de reformer der skal til for at 

opnå uafhængighed fra udviklingsbistanden. Overordnet 

set er kontrol af udviklingsbistanden nødvendig for 

at sikre effektivitet. Fra et økonomisk perspektiv er kontrol 

den eneste måde at sikre, at udviklingsressourcerne 

anvendes optimalt. Problemet opstår fordi forudsætningerne 

for en effektiv udnyttelse af ressourcer varierer 

udviklingslandene imellem. Derfor er det problematisk 

at opstille krav om at ressourcerne anvendes 

økonomisk optimalt, fordi 

dette vil tendere til at tilgodese 

de marginalt rigere 

lande, hvor basiselementer 

så som f.eks. infrastruktur 

allerede er etableret. 

kilde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/ulandsbistanden-og-holdningerne 

Økonomisk liberalistisk udviklingspolitik 

Det andet element af udviklingspolitikken rettet mod 

at opnå en øget opbakning, omhandler regeringens 

øgede fokus på handel og markedsliberalisering. Ifølge 

regeringen, vil handel og markedsliberalisering ikke blot 

hjælpe udviklingslandene, men også være til gavn for 

Danmark, når der i fremtiden opstår et stort afrikansk 

marked. Formålet med dansk bistand synes i denne 

sammenhæng at være en tilrettelæggelse af handelsforholdene 

i modtagerlandene, således at de bliver 

mere interessante for udenlandske investorer. 

Den danske tilgang hænger sammen med en opblomstring 

af liberalistiske udviklingsøkonomiske teorier 

i 90’erne, der var optimistiske overfor handelsglobaliseringens 

indvirkning på udviklingslandene. Denne 


SIDE 35

tilgang er også i overensstemmelse med den danske 

regerings økonomiske ideologi. I de danske udviklingsbistandsstrategier 

reflekteres tilgangen ved, at der 

henvises til ”foregangslandene” i Asien – de såkaldte 

asiatiske ”tigerøkonomier”. Indenfor udviklingsøkonomiske 

teorier kan den danske tilgang beskrives som 

økonomisk liberalisme Ifølge økonomiske liberalister 

er en åben økonomi, fri for politisk indblanding, en forudsætning 

for, at udviklingslandene kan tiltrække investeringer, 

og dermed opnå vedvarende økonomisk 

vækst. Teorien forfægter, at økonomiske investeringer 

vil skabe en ”trickle down effekt” i samfundet. 

Dermed vil også de svageste i samfundet indirekte påvirkes 

af pengestrømmen. I løbet af 90’erne promoverede 

blandt andet IMF og Verdensbanken den økonomisk 

liberalistiske tilgang, og Verdensbanken fremhævede 

sågar også de asiatiske tigerlande som et eksempel på, 

at tilgangen var lykkedes. Historien 

har desværre været en anden for 

de afrikanske lande, og i slutningen 

af 90’erne blev det klart, at ”trickle 

down” effekten ikke ville opstå. De 

økonomiske liberalisters reaktion 

på at ”trickle down” effekten mislykkedes 

var at opstille kriterier for, 

hvornår handelsliberaliseringens 

resultater kunne forventes. Blandt 

disse kriterier er god regeringsførelse, 

demokrati og ligestilling. 1 

I overensstemmelse hermed opstiller 

dansk udviklingspolitik ti kriterier 

for hvornår udviklingslandene 

kan modtage generel budgetstøtte. 

Problemet med at opstille udvælgelseskriterier 

er, at de lande hvor 

der allerede eksisterer bevidsthed 

omkring emnerne favoriseres. I lighed med den resultatorienterede 

tilgang er konsekvenserne af udvælgels- 

eskriterierne altså, at de bedrestillede lande prioriteres. 

Igen bliver de udviklingslande, hvor befolkningen lever 

under endnu vanskeligere forhold, ikke hjulpet. Derfor 

bliver kriterierne også kritiseret af OECD. 

Økonomisk merkantislistisk udviklingspolitik 

Nogle teoretikere mistede troen på den økonomiske 

liberalisme da det blev klart, at ”trickle down” effekten 

ikke ville opstå, og flyttede derefter fokus til den merkantilistiske 

udviklingsøkonomiske tilgang. Ifølge den merkantilistiske 

tilgang 

fungerer det internationale 

marked ikke 

optimalt, og staten 

bør derfor kunne indkræve 

skatter og 

afgifter af import- og 

eksportvarer, for at 

støtte den nationale 

økonomi. I overensstemmelse 

med 

den merkantilistiske 

tilgang, fremhæver 

den norske regering en alternativ version af den økonomiske 

udvikling i de asiatiske tigerlande. Det vurderes at 

hovedårsagen til den høje vækstrate er, at landene bevarede 

en semi-åben økonomi, og dermed beskyttede 

sine nationale industrier. I tråd med dette fremhæver 

norske udviklingsbistandsstrategier, at netop liberaliseringen 

var årsagen til den økonomiske krise i Øst 

Problemet med at opstille udvælgelseskriterier er, 

at de lande hvor der allerede eksisterer bevidsthed 

omkring emnerne favoriseres. I lighed med den 

resultatorienterede tilgang er konsekvenserne af udvælgelseskriterierne 

altså, at de bedrestillede lande prioriteres. 

Igen bliver de udviklingslande, hvor befolkningen lever 

under endnu vanskeligere forhold, ikke hjulpet 

kilde: politiken.dk/udland/article360937.ece 

Asien i 1997. Den økonomiske tilgang Norge promoverer 

overfor udviklingslandene ligner dermed mere den 


SIDE 36

merkantilistiske teori, der også er i overensstemmelse 

med den mindre økonomisk liberale politik som den 

rød-grønne regering fører. Dette har betydning for, hvordan 

Norge allokerer udviklingsbistandsressourcerne. 

Handelspromovering anskues eksempelvis ikke som en 

fyldestgørende strategi for de fleste udviklingslande, til 

trods for at handel anerkendes som et vigtigt redskab 

til at sikre varig vækst. Baggrunden for dette er, at de 

udviklingslande hvor behovet for udviklingsbistand er 

størst, er samtidig de lande hvor grundlaget for handel 

er mindst. Handelspromoverende tiltag er her nyttesløse, 

idet grundlæggende behov så som mad og 

medicin ikke dækkes. Derfor fokuserer Norge i højere 

grad på humanitær udviklingsbistand 

Bistand for de bedrestillede 

Hovedforskellen mellem konsekvenserne af dansk og 

norsk udviklingspolitik er altså, at der i Danmark er en 

stigende tendens til at fokusere på de allerede relativt 

veletablerede lande. Dette sker for det første ved at 

kræve resultater af udviklingslandene som de rigere 

lande er bedre stillede til at gennemføre. For det andet 

sker det ved et øget fokus på handel som basis for 

udvikling. De fattigste lande, hvor handelstiltag er nyttesløse, 

grundet mangel på mad og medicin, bliver ikke 

længere prioriteret. tSammenligningens resultater kan 

ikke generaliseres udover Norge og Danmark, men har 

relevans for politikere og embedsmænd der udformer 

udviklingspolitikken i de omtalte lande. Resultaterne 

udfordrer de underliggende argumenter bag udviklingspolitikken 

og giver incitament til en revurdering af 

dens udformning. Kun gennem konstant revurdering af 

udviklingsbistanden er det muligt at opnå en udformning 

der tilgodeser modtagerlandene, frem for national 

politik. 

note 1: Ét forum for økonomisk udvikling under G7 landene, The 

Financial Stability Forum (FCF), havde i slutningen af 90’erne opstillet 

71 forudsætninger for at handelsliberaliseringen ville opnå en 

”trickle down” effekt. 

Mikele Diab har tidligere læst 

russisk på Københavns Universitet 

og læser nu på kandidaten 

på Statskundskab 

på Københavns Universitet. 

Hendes artikel tager udgangspunkt 

i hendes bacheloropgave 

IPMONOPOLET NR 6 UDBLIK SIDE 37

Diskurser i krisetider – Island, 

finanskrisen & EU 

Metodisk fremgangsmåde 

Med udgangspunkt i Lene Hansens poststrukturalistiske 

diskursanalyse, som den kommer til udtryk i bogen Security 

as Practice (2006), har vi i vores bachelorprojekt 

analyseret, hvilken indflydelse finanskrisen har haft på 

den islandske diskurs om EU. Metoden har overordnet 

været den, at vi på baggrund af officielle 

regeringsdokumenter såvel som mediernes 

dækning af Islands forhold til 

EU har identificeret en række nøgleord 

eller såkaldte ’tegn’, som har 

været omdrejningspunkter i den 

politiske diskurs om EU. I poststrukturalistisk 

diskursanalyse er 

en central erkendelse, at politisk 

identitetskonstruktion og 

stabilisering af en bestemt 

identitet foregår ved henholdsvis 

sammenkobling og 

differentiering af tegn. Identitet 

konstrueres bl.a. igennem 

en række tegn, som er enten 

positivt eller negativt koblet til 

andre tegn. Et klassisk eksempel 

er feminismens påpegning af, 

at kvinden diskursivt konstrueres 

som en modsætning til manden, 

Af Emilie Kromann-Andersen og Andreas Baumann 

Som det eneste land i Norden har Island aldrig haft en folkeafstemning om medlemskab 

af EU, og i mange år er det blevet opfattet som nærmest landsfjendtligt at diskutere 

emnet. Opfattelsen har været den, at Island har klaret sig aldeles glimrende både økonomisk 

og handelsmæssigt, selvom den lille, isolerede vulkanø kan synes noget afsondret 

fra omverdenen. Ifølge den hidtidige herskende politiske diskurs på Island, har landet 

netop ved at stå uden for fællesskaber som EU klaret sig langt bedre end de fleste EUlande. 

Seriøse overvejelser om et EU-medlemskab har derfor aldrig rigtig været på den 

politiske agenda. Sådan var det – i hvert fald lige indtil efteråret 2008 hvor den finansielle 

krise brød ud og ramte Island specielt hårdt. 

og at værdier koblet til manden differentieres fra kvindens 

værdier. Denne metode har vi overført til vores 

case om Island og EU med henblik på at analysere, hvordan 

identitet konstrueres i den politiske diskurs. Vi har 

identificeret specifikke ’net af tegn’, der via sammenkobling 

og differentiering viser en ændring i den 

politiske identitetskonstruktion og diskurs 

før og efter finanskrisen. 

Det islandske våbenskjolder prydet med 

nationalromantisme og styrke 

Diskursen før finanskrisen 

I vores analyse af de officielle 

islandske dokumenter og af 

mediedækningen i landet 

fremgår det meget tydeligt, 

hvordan italesættelsen af 

EU har forandret sig, da finanskrisen 

ramte landet. Den 

politiske diskurs inden finanskrisen 

var gennemgående 

præget af dels et fokus på 

Islands selvstændighed 

som værende en ubestridelig 

grundpille i landets politiske 

kultur, og dels et fokus 

på Islands økonomiske 

vækst samt landets formidable 

udnyttelse af globaliserin- 


SIDE 38

gen. Samtidig blev EU karakteriseret i landets diskurs 

ved bl.a. lav vækst samt dårlig udnyttelse af globaliseringen 

og dermed differentieret fra Island. 

Selvstændighed 

Islands hidtidige regeringsparti, det borgerlige 

Selvstændighedspartiet, har historisk været det dominerende 

parti i landet. Som partinavnet måske kan af- 

Den islandske udenrisminister, Ossur Skarphedinsson (venstre) overrækker Islands 

ansøgning om EU-medlemskab til den Svenske Udenrigsminister, Carl Bildt ved en 

ceremony Stockholm juli 2009. 

sløre, er selvstændighed, selv her over 60 år efter landets 

selvstændighed fra Danmark, et vigtigt element 

i den islandske politiske identitet og debat. Selvstændighedspartiet 

har før finanskrisen med en taktfast 

argumentation om suverænitet klart udelukket EUmedlemskab 

fra den politiske agenda. Partiets tidligere 

formand og regeringsleder 

fra 1991-2004, Davíð Oddsson, 

udtrykte således i sin 

nytårstale i 2001, at det på 

samme måde som da Danmark 

herskede over landet, 

ville være usundt for Island 

at være afhængig af EU. 

Diskursen om selvstændighed 

og suverænitet har 

været så vellykket, at de andre islandske partier også 

har afvist EU-medlemskab - bortset fra nogle socialdemokrater, 

som dog er blevet totalt overtrumfet i 

deres spredte forsøg på at sætte emnet til debat. 

Globaliseringen 

I den politiske diskurs før finanskrisen var et af de tungt- 

vejende argumenter imod EU-medlemskab fænomenet 

globaliseringen. Ved at stå uden for EU har Island bedst 

muligt formået at udnytte globaliseringens muligheder. 

Det mindre forpligtende samarbejde gennem EØS (Europæisk 

Økonomisk Samarbejdsområde), som også 

Norge er medlem af, har ikke bundet Islands økonomi 

til Euroen, hvilket ifølge den hidtidige diskurs har sikret 

en økonomisk dynamik, som er gavnligt for et lille og 

afsidesliggende land. Et citat fra landets 

tidligere statsminister illustrerer 

den herskende diskurs – herunder 

tilfredsheden med Islands økonomiske 

succes: 

”[...]the decision to remain outside 

the EU has not caused economic 

problems of any kind. On the contrary, 

Iceland has sustained impressive 

GDP growth ever since 1995 

[...] Such growth figures leave no 

doubt about how difficult it would 

be for Iceland to take part in European 

Monetary Union.” (Oddsson, 

27.04.04). 

Hvor Island i den politiske diskurs 

før finanskrisen blev forbundet med 

nøgleord som dynamik, økonomisk 

vækst, suverænitet og åbenhed 

overfor globaliseringen, blev EU forbundet med modsætningerne: 

træghed, lav vækst, manglende national 

suverænitet og lukkethed overfor globaliseringen. 

Udover disse økonomiske nøgleord har vi identificeret 

nogle kulturelle omdrejningspunkter, hvormed Islands 

identitet blev modstillet EU. Her var det bl.a. Islands 

Den politiske diskurs inden finanskrisen var 

præget af et fokus på Islands selvstændighed 

og […] økonomiske vækst […] Samtidig blev 

EU karakteriseret ved bl.a. lav vækst og dårlig udnyttelse 

af globaliseringen 

nordiske slægtskab, Islands særlige tilknytning til USA og 

et fokus på det velfungerende islandske demokrati, der 

blev differentieret fra EU. Overordnet er EU-medlemskab 

både via økonomiske og kulturelle identitetskonstruktioner 

blevet fremstillet som illegitimt og som et 

irrelevant diskussionsemne. Mest af alt er det globaliseringen, 

der er blevet tillagt afgørende betydning for 


SIDE 39

Islands økonomiske succes, og det har samtidig også 

været det afgørende argument imod EU-medlemskab. 

”The chief advantage of a small economy in the global 

context is its flexibility and responsiveness. I am convinced 

that Icelandic membership of the EU would 

diminish this quality and reduce its ability to respond 

quickly when the need arises.” (Oddsson,, 27.04.04). 

Diskursen efter finanskrisen 

Analysen af den islandske politiske diskurs efter finanskrisen 

viste et meget klart mønster af, at der var sket 

markante diskursive ændringer i konstruktionen af Island 

og EU. Fra nærmest at være et tabu blev EU-medlemskab 

efter finanskrisen fremstillet som værende ikke bare 

et centralt debatemne, men også ligefrem som Islands 

redning fra finanskrisen. Den hidtidige islandske identitet, 

som byggede på en dynamisk og velfungerende 

økonomi, blev destabiliseret i kraft af landets økonomiske 

problemer, der opstod i kølvandet på finanskrisen. 

Hvor globaliseringen før var en positiv mulighed for 

Island, blev dette nøgleord efter finanskrisen i stedet 

koblet til landets pludselige økonomiske problemer. I 

en tale til nationen omtalte 

daværende premierminister 

Geir Haarde således den 

finansielle krise som ’den 

globale krise’, og globaliseringen 

ændrede dermed 

diskursiv betydning fra en ven til en truende fjende. Da 

globaliseringen før krisen var et centralt nøgleord i Islands 

differentiering overfor EU, havde den diskursive 

ændring af globaliseringen også indflydelse på, hvordan 

EU blev italesat efter krisen. I takt med krisen blev EU 

mere og mere positivt fremhævet i den Islandske debat 

på grund af institutionens økonomiske stabilitet og 

sikkerhed, hvorimod Island blev karakteriseret som en 

ustabil og usikker 

økonomi forårsaget 

af globaliseringen. 

Hvor nøgleordet 

dynamik før blev 

koblet positivt til 

Island og modstillet 

trægheden hos EU, skiftede forholdet fortegn således, 

at dynamik blev til ustabilitet, og trægheden i EU’s 

økonomi blev til stabilitet. Hvor EU før krisen truede 

Islands selvstændighed, der jo var noget af det mest 

essentielle i landets identitetskonstruktion, blev opfattelsen 

af EU med finanskrisen ændret fra at være en 

trussel til at være en redningsløsning for Island – og 

dermed for landets selvstændighed. 

Hvor globaliseringen før var en positiv mulighed for 

Island, blev dette nøgleord efter finanskrisen i stedet 

koblet til landets pludselige økonomiske problemer 

Den største islandske bank, Kaupþing’s hovedkvarter i Reykjavik 

Politisk skift 

Specielt de islandske socialdemokrater lancerede i 

kølvandet på finanskrisen EU-medlemskab som en 

mulig redning for Island. De var de eneste, som også 

før krisen argumenterede for EU-medlemskab, men 

først efter krisen fik socialdemokraterne opbakning til 

Fra nærmest at være et tabu blev EU-medlemskab 

efter finanskrisen fremstillet som 

værende ikke bare et centralt debatemne, men også 

ligefrem som 

Islands redning 

fra finanskrisen 


deres synspunkter og 

fik omvendt den hidtidige 

dominerende 

modstand mod EU hos 

den islandske politiske 

elite. Selvom socialdemokraterne 

faktisk 

sad i en samlingsregering 

med Selvstæn- 

SIDE 40

dighedspartiet, da krisen ramte Island i efteråret 2008, 

kritiserede de meget kraftigt de borgerlige regeringsmakkere 

for at være skyld i krisen – dels på grund af 

en alt for liberal priva- 

tiseringspolitik overfor 

landets banker og dels 

for ikke at have søgt et 

tættere økonomisk samarbejde 

med EU. Finanskrisen 

klargjorde, at 

det ellers velfungerende 

Island også kan blive 

ramt af globaliseringens 

negative sider, hvilket betød at en vigtig grundpille i den 

EU-skeptiske argumentation blev rystet. 

Til at forklare dette skift i den politiske diskurs har vi 

i opgaven anvendt Martin Marcussens model Den ideationelle 

cyklus (2000). Af modellen fremgår det, at eksterne 

chok kan være medvirkende til at destabilisere 

den herskende diskurs i et samfund. I vores case kan 

finanskrisen karakteriseres som et eksternt chok, der 

har skabt et politisk handlingsrum, hvor det var muligt 

for socialdemokraterne at introducere nye ideer 

og dermed ændre diskursen om EU. En konklusion i 

opgaven er derfor, at finanskrisen har været anvendt 

i den islandske politiske debat til dels at introducere 

medlemskab af EU som et essentielt punkt på den politiske 

agenda og dels til at destabilisere den herskende 

politiske orden og diskurs. 

Krise som katalysator 

I dag har Island ikke blot valgt en ny og mere EU-positiv 

regering, landet har allerede sendt sin ansøgning om 

EU-medlemskab af sted til Bruxelles, selvom dette var 

helt utænkeligt for blot et par år siden. Medlemskabet 

er nok ikke en mirakelkur for Island, og landet vil sikkert 

lide under økonomiske problemer mange år endnu. 

Men under alle omstændigheder har krisen skabt rum 

for en ny politisk diskurs, og krisen er således ikke helt 

gået til spilde, i hvert fald ikke hvis man er islandsk EUtilhænger. 

Kriser er godt for noget. På samme måde har 

Barack Obamas stabschef, Rahm Emanuel, omtalt mulighederne 

ved kriser: 

“You never want a serious crisis to go to waste. And 

what I mean by that is an opportunity to do things that 

you think you could not do before […]” (Rahm Emanuel, 

19.11.08) 

Kriser kan altså skabe momentum for nye ideer, diskurser 

samt polititikker og være med til at sætte fokus 

på spørgsmål og forhold, der førhen ikke har været på 

dagsordenen. Interessant er det, at der sandsynligvis 

ikke havde været samme skift i den islandske diskurs 

om EU, hvis finanskrisen ikke havde været en realitet. 

Hvor nøgleordet dynamik før blev koblet positivt 

til Island og modstillet trægheden hos EU, 

skiftede forholdet fortegn således, at dynamik 

blev til ustabilitet, og trægheden i EU’s økonomi blev til 

stabilitet 

Et godt stykke tid inden finanskrisen havde en islandsk 

journalist gjort sig denne iagttagelse: 

”Der skal sandsynligvis en eller anden form for katastrofe 

eller krise til, for at Island vil søge om medlemskab af 

den europæiske union […]” (Analysnorden, 25.04.07). 

Emilie Kromann-Andersen og Andreas Baumann studerer 

begge statskundskab ved Københavns Universitet. I 

foråret skrev de bacheloropgave om politiske diskurser. 

Denne artikel giver et indblik i hovedpointerne i opgaven, 

som mere specifikt 

undersøger den 

islandske politiske 

italesættelse af EU 

henholdsvis før og 

efter finanskrisen, og 

altså hvordan kriser 

kan ændre en dominerende 

diskurs. 


SIDE 41

Demokrati i udvikling 

Helt fra landet fik sin selvstændighed i 1971, er Bangladesh 

af eksperter blevet henvist til ligaen af lande med 

mange udviklingsmæssige problemer. I dag har landet 

eksisteret i snart 40 år og er – på trods af fremgang på 

en række udviklingsparametre, som udenlandske investeringer 

og økonomisk vækst – fortsat et af verdens fattigste 

lande. Den demokratiske udvikling har gang på 

gang måtte vige for militærdiktaturer – senest i 2007 for 

en militært støttet overgangsregering, som først trådte 

tilbage med parlamentsvalget i december 2008. Og 

samtidig med at det internationale samfund promoverer 

demokrati og menneskerettigheder, er det tydeligt 

at skiftende regeringer – uanset gra-den af deres militære 

opbakning – i større eller mindre grad har brudt 

med, hvad vi i Vesten og i Danmark vil betragte som 

god demokratisk praksis. Bistanden fra såvel multi- som 

Af Kathrine Jensen 

Dansk udviklingsbistand er bygget på principper om god regeringsførelse og demokratifremme. 

Men når fattigdom og korruption er hverdagsfænomener, og regeringer 

sjældent lever op til vestlige demokratiforskeres opfattelse af god regeringsførelse, er 

spørgsmålet, i hvilken grad demokrati og udvikling overhovedet går hånd i hånd. Hvilke 

konsekvenser har det, når det internationale samfund vælger at give udviklingsbistand 

med demokratisk udvikling som betingelse? Bangladesh er et godt eksempel på, hvor 

kompleks sammenhængen mellem demokrati og udvikling er. 

bilaterale dono-rer gives, ligesom i resten af udviklingsverdenen, 

i højere og højere grad som budgetstøtte 

direkte til den bangladeshiske regering. Denne linje kan 

i vid udstrækning ses som en del af den harmonise-ring 

og effektivisering af udviklingsbistanden, som mere end 

100 lande skrev under på med Paris-Deklaration i 2005 1 . 

Udover at donorer i højere grad skal harmonisere deres 

strategier og bistands-indsatser, lægger deklarationen 

op til at tilpasse udviklingsbistanden til regeringsstrategier 

i modta-gerlandene. Det betyder et øget pres på 

krav om demokrati og god regeringsførelse, idet disse 

fakto-rer i endnu højere grad end før bliver afgørende 

for bistandens succes. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne 

af en sådan linje vil være, når en lang række 

af de lande, som har brug for udviklingsbi-stand måske 

netop har det, fordi demokrati og regeringsførelse halter 

efter udviklingen. 

Udviklingsbetingelse: Demokrati 

Den danske udviklingsbistand gives i dag blandt 

andet på betingelse af demokratisk regeringsførel-se. 

Det er en logisk konsekvens af at ville give 

bistand via regeringsinstitutioner, hvis man vil 

und-gå, at de danske skattekroner havner i lommerne 

på korrupte politikere og embedsmænd. 

Det er imidlertid fattigdomsbekæmpelse og ikke 

demokrati, som er det overordnede mål for 

udviklingsbi-stand. Betyder det, at vi mener, at 

der er en sammenhæng mellem demokratisk 

styre og fattigdoms-bekæmpelse? Og hvad vil 

det sige, at et styre eller land er demokratisk? I 

praksis kan det let blive svært at prioritere hvilke 

lande, som skal have bistand, hvis demokrati 


med sin abstrakte natur bliver brugt som en af betingelserne 

for donation. Danmark giver i dag bilateral 

bistand til kun 16 ud-valgte programsamarbejdslande – 

det vil sige lande, som har indgået et partnerskab med 

Danmark om udviklingsbistand fra Danida. Dermed er 

listen over lande relativt prioriteret, og man er nødt til 

at have et parameter for hvilke lande, der skal støttes. 

Der er selvsagt masser af andre lande, som kunne have 

brug for støtten. Men hvordan måles demokrati i verdens 

udviklingslande, og hvornår er det godt nok til, 

at vi vil give udviklingsbistand – og dermed risikere at 

blåstemple eventuelle 

mangler og 

problemer? Og 

kan vi forvente, 

at demokratisk 

udvikling og succesfuldfattigdomsbe-kæmpelse 

følges ad 

hånd i hånd? 

Et land under udvikling 

I Bangladesh er andelen af befolkningen, som lever i 

fattigdom – det vil sige, at man lever for under 1USD 

om dagen - faldet drastisk de sidste 20 år, mere nøjagtigt 

fra 57 pct. i 1991 til 40 pct. i 2005. Dermed lever 

hver anden bangladesher eller ca. 60 mio. mennesker 

fortsat i fattigdom. Mange ud-viklingsprojekter 

er – som i andre udviklingslande – langsommelige 

at implementere pga. en meget høj grad af 

bureaukrati. Samtidig har landet længe ligget 

i bunden af Transparency Internationals liste 

over korruptionsplagede lande og lå i 2008 fortsat 

langt nede som nummer 147 ud af de 180 

lande, som i alt figurerede på listen 2 .Ser vi på 

den demokratiske udvikling er billedet broget. 

Skiftende regeringer har været anklaget for 

korruption, og under overgangsregeringen fra 

januar 2007 til december 2008 blev lederne fra 

begge de to store politiske partier sat i husarrest 

på grund af korruptionsanklager. De har 

skiftevis været præmiereministre op gennem 

1990’erne og frem til i dag, og efter at korruptionsanklagerne 

imod ham blev droppet, sidder 

den ene nu igen på magten, En opdeling af 

domstole fra parlament og re-gering skete først 

under overgangsregeringen i 2008 og er fortsat 

under implementering. 

Vestens demokrati i Indiens baghave 

Parlamentsvalget i december 2008 blev af in- 

ternatonale observatører erklæret et af de mest 

demo-kratiske i Bangladesh’ historie, og samtlige rapporter 

har efterfølgende slået fast, at alting selv efter 

internationale standarder forløb eksemplarisk. Den 

bangladeshiske befolkning har altså på vestlig og helt 

demokratisk vis valgt sine repræsentanter i parlamentet 

og den nuværende regering. Det gjorde de også før 

overgangsregeringen, selvom disse valg var knapt så eksemplariske 

og blev ef-terfulgt af anklager om valgsnyd 

fra den tabende part. Op til et parlamentsvalg i 2007 

førte den op-hedede politiske stemning til så megen 

uro, at militæret greb ind og indsatte en overgangsregering, 

der skulle lede landet frem mod et nyt parlamentsvalg. 

Overgangsregeringen endte med at sidde i 

næsten to år i et forsøg på at bekæmpe korruption og 

sikre, at det næste parlamentsvalg forløb fuld-stændigt 

demokratisk, hvilket som sagt lykkedes. Undervejs blev 

overgangsregeringen rost for sit opgør med tidligere 

tiders menneskerettigheds- og korruptionsproblemer, 

men også kritiseret af blandt andet Amnesty International 

for at beholde magten for længe og for den juridiske 

undtagel-sestilstand, som den indførte. Lokale 

menneskerettighedsorganisationer beskyldte ligeledes 

over-gangsregeringen for at se igennem fingre med 

politiske anholdelser og endog tortur og drab. Nu 

er demokratiet så tilbage i Bangladesh – i form af en 

demokratisk valgt regering, men med en tidligere korruptionsanklaget 

leder i spidsen. Om Bangladesh er 

Fakta om Bangladesh 

Bangladesh ligger i Sydasien med grænser til Indien og 

Burma og har kysstrækning ud mod Den Bengalske Bugt på 

hele sydkysten. 

Hovedstad: Dhaka (ca. 12 mio. indbyggere i 2009) 

Indbyggertal: 151 mio. i 2009 

Areal: 144.000 km3 

Befolkningstilvækst: 1,8 pct. pr. år i 2008 

bnP pr. capita: 554 USD (2008). 

Andel af befolkning, der lever for under 1 usd om dagen: 

40 pct. 

Religion: 89,7 pct. muslimer, 9,2 pct. hinduer, 1,1 pct. kristne 

og buddhister (herunder oprindelige folk) 

sprog: Bangladeshisk (officielt sprog som tales af næsten 

alle) samt en række andre sprog, der tales af de oprindelige 

befolkningsgrupper og diverse minoriteter. 

Selvstændighed: Fra det britiske imperium med oprettelsen 

af Indien og Pakistan i 1947 og fra Pa-kistan med befrielseskrigen 

i 1971, hvor Bangladesh blev udråbt som selvstændig 

stat. 

Kilde: Udenrigsministeriets landefakta om Bangladesh på www.um.dk 


SIDE 43

eller ikke er demokratisk i en absolut for-stand må vist 

være op til individuel bedømmelse. 

Hvad kommer først -demokratiet 

eller udviklingen? 

Som en ud af tre bistandsprogrammer i Bangladesh har 

Danmark valgt at støtte demokratifremme i form af god 

regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder 3 . 

Dermed støttes fattigdomsbe-kæmpelse - i form af sektorprogrammer 

på hhv. vand- og sanitetsområdet og i 

landbruget - sidelø-bende med støtte til en demokratisk 

udvikling. Nogle udviklingsteoretikere ville argumentere 

for, at udvikling i form af forbedrede leveforhold for de 

fattige, er en forudsætning for demokrati. Det er til en 

vis grad det, den indiske økonom og filosof Amartya Sen 

skrev i 1999 i ”Development as Freedom” 4 , som senere 

gav ham en Nobelpris. Sen argumenterer for, at 

social udvikling – eller human development - skaber frihed, 

som så skaber udvikling. Hvis det er tilfældet, giver 

mini-mumskrav om demokratiske institutioner eller 

regeringer kun relativt lidt mening som betingelse for 

at hjælpe udviklingslande med at skabe netop denne 

udvikling. Måske starter vi det forkerte sted? 

Andre ville argumentere for, at demokrati er en forudsætning 

for, at goder fordeles ligeligt, og at regeringer 

bliver holdt ansvarlige overfor deres befolkning. I så 

fald kan man godt bruge demokrati som målestok for, 

hvorvidt der skal gives udviklingsbistand. Man kunne 

også vælge udelukkende at støtte demokratiske bevægelser 

og forandringer af udemokratiske institutioner 

med begrænsede midlre, indtil en vis grad af demokrati 

var opnået, hvorefter man kunne begynde med yderligere 

bistand. Eller man kunne vælge at kanalisere penge 

udenom korrupte regeringer og dermed støtte nogle af 

verdens allerfattigste befolkninger, som netop befinder 

sig i absolut udemokratiske regi-mer. Disse befolkninger 

er i dag afskåret fra at modtage bilateral bistand fra 

lande som Danmark. Er strategien om, at 

udviklingsbistand skal gives gennem regeringer, 

sådan som det internationale samfund 

i dag prædiker om, og gør alt hvad det 

kan for at efterleve, med til at forstærke et 

pres for de-mokrati som betingelse for udviklingsbistand 

– en strategi som i praksis 

betyder, at netop den del af verdens befolkning, 

som har mest brug for bistand fra 

rige lande i Vesten, bliver ekskluderet fra 

at modtage udviklingsbistand? En ting er 

strategier vedtaget på store topmøder eller 

nedskrevne i em-beds- og regeringslokaler 

i Vestens hovedstæder. Noget andet er den 

udvikling, vi skaber i de lande, hvor vores 

bistandskroner ender – eller der hvor de 

ikke ender. 

note 1: Se mere og download deklarationen på www. Aidharmonization.org 

note 2: Se Transparency Internationals, CPI (Corruption Perceptions 

Index) på www.transparency.org 

note 3: Se ”Bangladesh-Denmark Partnership – Strategy for Development 

Cooperation 2005-2009”, Udenrigsministeriet Danida, 

2005 

note 4: Amartya Sen: ”Development as Freedom”, 1999, Oxford 

University Press, New York.. 

Kathrine Jensen er studerende 

på Roskilde Universitetscenter, 

hvor hun 

studerer socialvidenskab 

og internationale udviklingsstudier. 

Hun var i 

efteråret 2008 i praktik ved 

den danske ambassade i 

Dhaka, Bangladesh, og er 

netop vendt tilbage for at bo 

i Dhaka det kommende år. 


IPhorisont 

IPhorisont er IPmonopolets nyeste tillæg og vil hver gang bidrage med 

”en eksperts vue ud over IPhorisonten”. 

Et større og østligere Mellemøsten 

Siden koldkrigsafslutningen er ’Mellemøsten’ i stigende grad blevet den centrale, 

regionale udfordring i vestlige sikkerhedsovervejelser. I samme tidsrum er regionen 

tilmed blevet ’større’, og det sikkerhedspolitiske tyngdepunkt er blevet 

forskudt mod øst. 

Opfattelser af Mellemøsten 

De fleste har en idé om, hvad ’Mellemøsten’ er i store 

træk. Definitionerne på og afgrænsningerne af regionen 

baseres typisk på en blanding af geografiske, sproglige 

og kulturelle forhold, eller på den konventionelle, 

geografiske afgrænsning. I politisk tale har det imidlertid 

varieret, hvilke lande, der omfattes af begrebet, 

og opfattelsen heraf har ændret sig over tid. Historisk 

set stammer begrebet ’Mellemøsten’ fra The British 

India Office i 1850’erne. Baggrunden var rivaliseringen 

mellem Storbritannien og Rusland om indflydelse i Persien 

(Beaumont et. al., 1988). I den engelsk-sprogede 

verden blev udtrykket udbredt omkring 1900 i forhold 

til forsvaret af Indien (Wagstaff 1985). 

I denne udgave med birthe hansen 

Birthe Hansen er lektor og forsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 

Hendes primære forskningsfelt er Mellemøsten og hun har siden 2004 været co-leder på et 

forskningsprojekt om forandringer i regionen. Hun har været medlem af Forsvarskommission 

og har flere gange været gæsteforsker ved forskellige universiteter, heriblandt ved London 

School of Economics og King’s College i London. 

Af Birthe Hansen 

Fra 1939 og i forbindelse med Anden Verdenskrig blev 

begrebet for alvor udbredt og omfattede et område 

beliggende mellem det fjerne østen (Kina) og det nære 

østen (Balkan). Betegnelsen omfattede nu et område, 

der var større end hidtil: ”There came the fait accompli 

by which a miliary province stretching from Iran 

to Tripolitania was created and named ’Middle East’” 

(Fisher: 1978: 1). Tripolitania udgør en del af det moderne 

Libyen. Mellemøsten blev dermed ’udvidet’ fra 

tyngdepunktet omkring Den Persiske Bugt til også at 

rumme de nuværende fredsproces-lande og dele af 

Nordafrika. Da Anden Verdenskrig sluttede, kom der nye 

stormagter på banen, og Mellemøsten blev med tiden 

IPMONOPOLET NR 6 IPHORISONT 

SIDE 45

inkluderet i supermagtsrivaliseringen. I den politiske 

diskurs omfattede Mellemøsten omfattede de nordlige 

Golf-lande, den arabiske Halvø og de senere fredsproces-lande. 

Nordafrika var nogle gange omfattet, andre 

gange skilt ud som ’Mellemøsten og Nordafrika’. I den 

unipolære verdensorden er der nye forudsætninger 

I den unipolære verdensorden er der nye forudsætninger 

for den dominerende, politiske opfattelse 

af regionen. F.eks. passer den geografiske 

afgrænsning ikke med de politiske udfordringer. 

for den dominerende, politiske opfattelse af regionen. 

F.eks. passer den geografiske afgrænsning ikke med de 

politiske udfordringer, søvejen til Indien er ikke længere 

øverst på dagsordenen, og også sammenblandingen 

af sprog, islam, kultur og geografi skygger for den sikkerhedspolitiske 

realitet: at et bælte af stater fra Marokko 

i vest til Pakistan i øst udgør relativt ensartede 

politiske udfordringer i dag. Aktuelt set er det derfor 

de politiske ligheder, der nu er interessante i et sikkerhedsperspektiv. 

Efter koldkrigsafslutningen kom disse 

udfordringer da også på dagsordenen i debatter om og 

undersøgelser af, hvorfor globaliseringen var gået uden 

om regionen, og hvorfor regionen ikke havde fået del 

i den store post-koldkrigs-demokrati-bølge (se f.eks. 

Henry & Springborg 2001). Fra 2004 har USA italesat 

regionen som ’the broader Middle East’ og ’the greater 

Middle East’. ’Forstørrelserne’ henviser til geografisk 

forbundne lande, der trænger til politisk og økonomisk 

liberalisering. USA signalerer dermed, at man nu be- 

tragter regionen som 

større, og at man politisk 

fokuserer på de 

interne, politiske fællestræk 

som markøren 

og som baggrund for 

sikkerhedspolitisk udfordringer 

– frem for 

som hidtil ekstern 

konkurrence. Udtrykket 

og begrebet ’Stor-Mellemøsten’ bruges i stigende 

grad. Frankrig har dog officielt søgt at fastholde Nordafrika 

som noget særligt på grund Frankrigs særlige forhold 

til disse lande. Det enkle i denne sammenhæng er 

imidlertid at se Nordafrika som underbegreb, der kan 

være nyttigt i visse sammenhænge. Uanset, hvor stort 

man anser Mellemøsten for at være, er det til specifikke 

formål nyttigt at have underbegreber, da regionen 

består af stater og grupper, der trods dominerende 

fællestræk også er yderst forskellige. 

Politiske fællestræk som kriterium 

De amerikanske betragtninger om problemerne i regionen 

ligger imidlertid helt i forlængelse af større undersøgelser 

af, hvad der 

er gået galt i (Stor-)Mellemøsten. 

Clement Henry 

og Robert Springborg 

(2001) har vist, hvordan 

’defensive’ politiske 

ledere i regionen har 

søgt at modgå globaliseringen 

og dens effekter 

for at bevare deres autoritære regimer, og hvordan 

økonomierne – under indflydelse af de politiske 

styreformer – ikke har kunnet udnytte globaliseringens 

fordele, men tværtimod er sakket agterud på baggrund 

af den aktuelle verdensorden konkurrencevilkår. Denne 

beskrivelse dækker ikke alle stater i regionen, især ikke 

Israel og Tyrkiet, men det overvældende flertal: de arabiske 

lande. For de arabiske landes vedkommende er 

der dog også variationer. De små Golf-stater har vist sig 

at kunne klare de nye økonomiske vilkår bedre end de 

øvrige. 

Stor-Mellemøsten har imidlertid, med de nævnte undtagelser, 

en række politiske fællestræk: mangel på 

demokrati og begrænset markedsorientering. Konsekvenserne 

af dette er politisk utilfredshed, mangel 

på fremgang og skuffede forventninger. Problemerne 

forstærkes af, at globaliseringen bringer forventninger 

Stor-Mellemøsten har imidlertid, med de nævnte 

undtagelser, en række politiske fællestræk: mangel 

på demokrati og begrænset markedsorientering. 

Konsekvenserne af dette er politisk utilfredshed, mangel 

på fremgang og skuffede forventninger. 

og information til landene. Desuden betyder det manglende 

demokrati, at landene unddrager sig læreprocesser 

og opbygning af problemløsningskapacitet, 

hvilket giver grobund for ustabilitet, ikke mindst i de 

folkerige stater. Endelig befinder en række af staterne 

sig i politisk konflikt med enten naboer og/eller USA. 

Stor-Mellemøsten beskriver således et område med 

stort konfliktpotentiale. I Afrika syd for Sahara er det 

IPMONOPOLET NR 6 IPHORISONT SIDE 46

heller ikke gået så godt siden koldkrigsafslutningen. Der 

er imidlertid to forskelle, der forklarer hvorfor det sikkerhedspolitiske 

fokus er endt i Stor-Mellemøsten. For 

det første har (en stor del af) de mellemøstlige stater 

haft større relativ tilbagegang end de afrikanske. For det 

andet er Stor-Mellemøsten er et mere konflikt-præget, 

olierigt og strategisk vigtigt område, hvor der er terrortrusler 

og risiko for atom-spredning. I regionen har der 

især siden 2001 været ansatser til demokratisering, og i 

Irak og Afghanistan er der blevet indført demokrati efter 

invasionerne. I Iran er det gået både frem og tilbage. 

Der er demokratiske potentialer, iværksætter og unge, 

der ser anderledes på globaliseringen end den traditionelle 

elite. Iran har dog oplevet tilbageslag, senest ved 

præsidentvalget i juni 2009. Her kom både tilbageslag 

og utilfredsheden hermed frem i lyset. 

Tyngdepunktet er rykket mod øst 

I perioden efter Anden Verdenskrig var det sikkerhedspolitiske 

tyngdepunkt i Mellemøsten centreret om 

den arabisk-israelske konflikt. Den kom i stigende grad 

til at indgå i supermagtsrivaliseringen indtil det blev ’for 

farligt’ at føre konventionel krig. 1973-krigen blev den 

sidste egentlige arabisk-israelske krig i perioden. Andre 

konflikter (Libanon 1982 og Irak-Iran-krigen 1980-88) 

udspillede sig, men det arabisk-israelske forhold blev 

over en periode efter 1967 låst fast og frosset inde i 

en fredsproces. Efter nederlaget i 1973-krigen skiftede 

Egypten alliance fra Sovjetunionen til USA, og en fred 

med Israel blev indgået i 1979. Iraks invasion af Kuwait 

i 1990 førte den politiske interesse mod de nordlige 

Golfstater. Siden er dette fokus blevet manifest. 

Magtopgørene i Afghanistan og Irak har fremhævet de 

politiske skillelinjer mellem ’det gamle’ og ’det nye’, og 

uroen i Pakistan de senere år – der spiller sammen med 

situationen i Afghanistan, har tiltrukket sig den sikkerhedspolitiske 

interesse. Der er tale om folkerige stater, 

og i Pakistans tilfælde oven i købet en atombevæbnet 

stat. Egypten har også problemer, og kunne meget vel 

blive en del af det sikkerhedspolitiske fokus. Indtil videre 

er den politiske udvikling i Egypten imidlertid foregået 

nogenlunde roligt, trods store politiske, økonomiske og 

sociale problemer. Også Iran er en mulig kandidat og 

søger tilmed at krydse atomvåben-tærsklen. I praktisk 

politik betyder den arabisk-israelsk-palæstinensiske 

konflikt derfor mindre i forhold til de øvrige udviklinger 

og udfordringer, end den gjorde under Den Kolde Krig. 

Den binder imidlertid stadig stor opmærksomhed, 

og den har en stærk symbolsk betydning. Præsident 

Obama gjorde da også klart, kort efter sin tiltræden, at 

han ville prioritere at få genoplivet fredsprocessen. 

Større, østligere og mere bevægelig 

At Mellemøsten er blevet til Stor-Mellemøsten og det 

sikkerhedspolitiske tyngdepunkt rykket mod øst, siger 

en hel del om den aktuelle verdensordens konkurrencebetingelser. 

De arabiske stater, der har klaret sig dårligt, 

er de mest autoritære. Derudover er store stater 

i regionen med et vist mål af demokrati i kombination 

med svag statslig kapacitet stærkt udsatte. Overgangsprocesserne 

er vanskelige, da tidssvarende magtstrukturer 

ikke er på plads endnu eller så robuste som de 

autoritære strukturer, og samtidig foregår der voldsomme 

magtkampe mellem de, der ønsker det nye, og de, 

der ønsker at bevare 

I praktisk politik betyder den arabisk-israelskpalæstinensiske 

konflikt derfor mindre i forhold 

til de øvrige udviklinger og udfordringer, end den 

gjorde under Den Kolde Krig. Den binder imidlertid stadig 

stor opmærksomhed. 

de traditionelle samfundsorganiseringer 

og livsformer. På den 

måde kan man sige, 

at mellemøstlig indenrigspolitik 

er blevet 

mere bevægelig, og at 

det er de kommende 

års store udfordring, 

hvor de mellemøstlige samfund så bevæger sig hen: 

mod demokrati og marked, mod voldsomme interne 

magtopgør, og/eller mod – formodentlig midlertidige 

– stramninger i de i forvejen autoritære forhold. Dette 

vil formentlig bidrage til, hvordan man opfatter ’Mellemøsten’ 

i den næste generation. 

Litteratur 

Beaumont, Peter, G.H. Blake, and J.M. Wagstaff (1988): The Middle 

East. A Geographical Study. London: David Fulton Publishers, 2nd 

Edition. 

Fisher, W. B. (1978): The Middle East. A Physical, Social, and Regional 

Geography. London: Methuen & Co, LTD, 7th Edition. 

Henry, Clement N, and Robert Springborg (2001): Globalization and 

the Politics of Development in the Middle East. Cambridge: Cambridge 

University Press. 

Wagstaff, J.M. (1985/2001): The Evolution of Middle Eastern Landscapes. 

An Outline to A.D. 1840. London and Sydney: Croom Helm. 

IPMONOPOLET NR 6 IPHORISONT SIDE 47

M 

ONOPOLET 

I DENNE UDGAVE SÆTTER MONOPOLET FOKUS PÅ: 

Guantánamo - Hvad betyder 

en lukning af basen? 

USA´s præsident Barack Obama har bebudet en lukning af den omstridte Guantánamobase 

inden januar 2010. Men hvad betyder en lukning af basen? – og hvad skal der 

ske med de indsatte på basen? I denne udgave af Monopolet giver udenrigsordfører 

for Socialdemokraterne, Jeppe Kofoed og udenrigsordfører for 

Enhedslisten, Frank Aaen deres bud på konsekvenserne af 

en lukning af basen. 

Frank Aaen, MF (EL) 

Medlem af folketinget, 2005 

Uddannet som cand.samf. fra 

Aalborg Universitetscenter i 1985. 

Jeppe Kofoed, MF (S) 

Medlem af folketinget, 1998 

MPA, Harvard University 

IPMONOPOLET NR 6 MONOPOLET 

SIDE 48

M 

ONOPOLET 

1. Lukningen af Guantánamo-basen har vist sig langt sværere end ventet – hvorfor er det nødvendigt 

at lukke basen? Skaber en lukning i øjeblikket ikke flere problemer end det løser? 

FA: Nej, en lukning vil udelukke at folk bare bliver 

siddende. Og det vil være symbolsk vigtigt, men dog 

ikke løse alle problemer. Derfor skal vi fortsat arbejde 

aktivt mod eksistensen af hemmelige fængsler, hvor 

folk er spærret inde uden dom. 

JK: Guantánamo-basens tidsubestemte tilbageholdelse 

af fanger i krigen mod terror en i strid med folkeretten, 

og et klart eksempel på Bush-regeringens 

katastrofale politik. En politik, hvor de demokratiske 

landes retsprincipper blev ofret, og terroristerne fik 

en ufortjent sejr. Derudover er fanger blevet totureret 

og mishandlet – ved f.eks. waterboarding – og 

nægtet fundamentale rettigheder. Guantanamo står 

derfor også som et symbol på Bush-regeringens 

overgreb på fundamentale menneskeretlige værdier, 

og må også derfor lukkes. 

Tidsubestemt tilbageholdelse af fanger skaber 

selvfølgelig problemer med, hvad man skal gøre med 

dem. Specielt når fangerne ikke stilles for en domstol 

og dømmes, hvis de er skyldige, eller frifindes, hvis 

de er uskyldige. 

Obama-regeringen var nødt til at rydde op i det rod 

som Bush-regeringen havde skabt. Og genskabe 

USA s omdømme som en magt, der også er en 

demokratisk retsstat og som respekterer menneskerettighederne 

– også i kampen mod terrorismen. 

2. Hvis basen i stedet begyndte at leve op til menneskerettighedskriterierne, kunne det så ikke være en 

løsning frem for at lukke basen? 

FA: Jeg tror ikke, at det er muligt at gøre Guantánamo 

til et symbol for menneskerettighederne (måske 

nærmere et museum for overtrædelse). Det afgørende 

er, at ingen skal fængsles uden dom. Og er 

der fældet en dom, er det almindelige fængsler der 

skal anvendes. 

JK: Selvfølgelig er det godt, hvis fangerne var blevet 

behandlet i overensstemmelse med menneskerettighederne 

(hvilket som bekendt ikke er sket). Imidlertid 

fjerner det ikke behovet for at stille dem for en 

domstol og få afklaret skyld eller uskyld. 

Det er en afgørende forskel mellem en dikataturstat 

og retsstat, at man ikke uden dom tidsubestemt 

kan fængsle mennesker. Bush-regeringen forsøgte 

at omgå dette ved at placere fanger udenfor USA’s 

territoriale jurisdiktion (på Guantanamo-basen). Imidlertid, 

fritager det ikke en demokratisk retsstat at 

overholde helt fundamentale værdier, blot fordi man 

agerer udenfor ens territorium. Fangerne var (og er) 

uanset, hvordan man vender og drejer det i USA’s 

varetægt. 

IPMONOPOLET NR 6 MONOPOLET 

SIDE 49

MONOPOLET 

3. Hvis lukningen bliver en realitet, hvad skal der i så fald ske med de tilbageblivende fanger på basen? 

– er Danmark forpligtet til at modtage fanger fra Guantánamo? 

FA: Danmark er ikke forpligtet, men vi bør tage imod 

fanger (men selvfølgelig ikke bare sætte dem i et 

dansk fængsel uden dom). 

JK: De skal stilles for den domstol og dømmes, 

hvis de er skyldige. I fald de ikke er skyldige, skal 

de repatrieres til deres hjemlande (hvis det er sikkert 

og forsvarligt). Alternativt – efter min opfattelse 

– til USA, der har ansvaret for fangernes situation. 

Et land som USA med 300 mio. mennesker har også 

alle muligheder for at vise et andet ansigt – end bag 

gitteret i Guantanamo-basen. 

4. Vil et dansk nej til modtagelse af fanger fra Guantánamo have nogen betydning for forholdet mellem 

Danmark og USA? 

FA: Jeg tror et ja vil kunne forbedre forholdet til 

Obama fordi det støtter hans politik, men det er ikke 

afgørende for forholdet. 

JK: Nej, Danmark er relativt en af de allerstørste 

bidragsydere til stabiliseringen af Afghanistan – både 

hvad angår den militære og civile side. Imidlertid 

kunne det efter min opfattelse være på sin plads, 

hvis EU påtog sig opgaven at koordinere modtagelse 

af nogen af de fanger som USA – af den ene eller 

anden grund – ikke ser sig i stand til at modtage. 

5. Under krigen i Irak og Afghanistan har Danmark trods menneskerettighedsovertrædelserne på 

Guantánamo-basen fortsat dannet koalition med USA – burde Danmark ikke krævet basen lukket hvis 

samarbejdet skulle fortsætte? 

FA: Jo, det burde vi! 

JK: Danmark skulle aldrig have støttet og have deltaget 

i Bush/Cheneys Irak-krig. Og Fogh-regeringen 

skulle klart have sagt fra overfor Bush-regeringens 

tilsidesættelse af folkeretten og retssamfundets principper 

i kampen mod terrorismen. Og ja, Danmark 

skulle aldrig have samarbejdet med USA om udlevering 

af fanger, hvis man vidste, at der blev brugt tortur 

og menneskerettigheder/folkeretten blev tilsidesat. 

IPMONOPOLET NR 6 MONOPOLET SIDE 50

IPanmeldelse 

International ret kan ikke forstås isoleret fra politik, 

og omvendt påvirker international ret den internationale 

politiske proces og dens resultater. Det er 

den grundlæggende præmis i bogen ”Legalization and 

World Politics” redigeret af Judith Goldstein, Miles 

Kahler, Robert O. Keohane, and Anne-Marie Slaughter. 

Fremstillingen bygger på en model for legalisering i internationale 

relationer, der præsenteres i bogens kapitel 

2, samt eksempler på, hvordan modellen kan anvendes. 

Bogen er et eksempel på den tværfaglige forskning 

mellem disciplinerne international ret inden for jura og 

international politik inden for statskundskab. Det er en 

tradition, der har været dyrket i USA, men hidtil har 

været ukendt i den hjemlige tradition. Det er i den forbindelse 

tankevækkende, at selv klassiske realister som 

Morgenthau var af den opfattelse, at international ret 

påvirkede international politik. 

Imellem jura og politik 

Før jeg behandler Legalization and World Politics mere 

indgående, vil det være hensigtsmæssigt for forståelsen 

hvorfor InternatIonal ret 

betYder noget? 

En anmeldelse af 

“Legalization and World 

Politics” 

fra 2001 af Judith Goldstein, Miles Kahler, Robert 

O. Keohane, and Anne-Marie Slaughter. 

Af Kenneth Øhlenschlæger Buhl 

af emnet først at gennemgå de mere generelle aspekter 

vedrørende den tværfaglige tilgang til jura og politik. 

For juristen udgør den politologiske teori et ”prisme”, 

hvorigennem retten kan anskues på, og som kan skabe 

en bedre forståelse af juraens funktion og virkning. 

Formålet kan bl.a. være at påvise bedre retlige løsninger, 

der tager højde for politiske faktorer. Politologien 

kan således opstille teorier om rettens funktion set 

uden for retsvidenskabens eget system, altså f.eks. til 

at navigere i forståelsen af juraens funktion i forholdet 

mellem stater, mens jurisprudensen, den egentlige 

retsvidenskab, handler om at navigere inden for retten 

som et lukket system. 

Legalization and World Politics skal ses i lyset af den 

øgede legalisering af internationale relationer, altså 

hvordan relationerne mellem stater i stigende grad sker 

gennem international lovgivning. Det har bl.a. inden 

for den politologiske disciplin internationale relationer 

(IR)/international politik (IP) givet anledning til en 

forøget interesse for international ret (IL). Den tværdisciplinlære 

tilgang kan f.eks. fortælle politologen noget 

IPMONOPOLET NR 6 IPANMELDELSE SIDE 51

IPanmeldelse 

om, hvordan international ret kan anvendes til påvirke 

adfærden i forholdet mellem stater. Som eksempel på 

legalisering i internationale relationer kan nævnes den 

internationale frihandel under WTO - eller mere regionalt 

i North American Free Trade Agreement (NAFTA), 

som behandles i bogen. 

International ret som institution 

Forfatternes tilgang til emnet bygger på en institutionalistisk 

tilgang til internationale relationer, hvor institutioner 

opfattes som et begreb. Fra et generelt historisk 

perspektiv har politologisk teori om institutionalisme 

sit udspring i dannelsen af internationale organisationer 

efter 2. verdenskrig. Det har udviklet sig siden da 

mht. form og indhold, bl.a. under betegnelsen ”regimeteori”. 

I bogen anvender forfatterne følgende definition 

af internationale institutioner fremsat af Mearshheimer: 

“Et regelsæt, som stipulerer, hvordan stater samarbejder 

og konkurrerer indbyrdes.” 

Det bemærkes, at international ret udgør i sig selv en institution, 

men at ”regelsæt” må her ikke forveksles med 

lovregler. Generelt omhandler politologiske teorier normative 

adfærdsmønstre, der beskriver, hvordan stater 

interagerer. Hvis den normative adfærd udvikler sig til 

at være udtrykt gennem juridiske forpligtelser eller rettigheder, 

altså får karakter af retsregler, er det et udtryk 

for at institutionen er blevet legaliseret. Fordelen ved 

en institutionalistisk tilgang, som anvendes i bogen, er, 

at det er åbent, hvad der underliggende styrer selve re- 

Hvis den normative adfærd udvikler sig til 

at være udtrykt gennem juridiske forpligtelser 

eller rettigheder, altså får karakter 

af retsregler, er det et udtryk for at institutionen er 

blevet legaliseret 

gelsættet. Det underliggende styrende for regelsæt kan 

således baseres på f.eks. realisme eller engelsk skole 

teori. Dertil kommer, at institutionalisme kan være 

et bedre redskab til at forklare forandringer i internationale 

relationer. Ulempen er tilsvarende, at den anvendte 

model i sig selv ikke fortæller meget om rettens 

funktion; den kræver ”noget mere” tilsat, og skal først 

og fremmest opfattes som en rammemodel for videre 

analyse. Der kan vælges flere tilgange: Legalization and 

World Politics lægger således op til en grundlæggende 

fler-dimensional analysemodel, der er meget åben i 

forhold til det styrende regelsæt, men som særligt er 

tilpasset international ret som institution. 

Analysemodel af international legalisering 

Bogens grundlæggende analysemodel anvender tre 

variable til at beskrive legaliseringen af et bestemt område 

eller institution: forpligtelse, præcision og delegation. 

Objektet for legalisering har formelt karakter af 

en international aftale med forskellig juridisk form, indhold 

og forankring, f.eks. en trakat, en erklæring eller 

en ”exchange-of-letters”. Hver af de variable kan gradueres 

mellem ”høj”, ”middel” eller ”lav”. Hvis et område 

ligger i den høje ende inde for alle tre variable, er der i 

juridisk terminologi tale om ”hard law”, mens ”soft law” 

vil ligge lavt på en eller flere parametre. Forpligtelse 

omhandler således i hvilken grad, parterne inden for et 

bestemt område har forpligtet sig. Den højeste grad af 

forpligtelse er således en konvention eller traktat, der 

er ratificeret og trådt i kraft. I den anden ende af skalaen 

ligger en ikke-bindende politisk hensigtserklæring. 

Der kan ikke heraf på forhånd siges noget om, i hvilken 

grad de involverede stater vil overholde indholdet af 

”aftalen”. Det kan dels afhænge af de andre parametre, 

samt hvad der ellers motiverer staterne til at overholde 

aftalen. Det er her, at andre politologiske teorier kan 

spille med ind. Dette emne behandles i bogen af Kenneth 

W. Abbott og Duncan Snidal. De viser ved hjælp 

af analysemodellen, hvordan 

stater bevidst anvender legalisering 

som en strategi i forfølgelsen 

af deres nationale interesser, og 

hvorfor det nogle gange kan være 

en fordel at anvende soft law i stedet 

for det mere forpligtende hard 

law. Præcisions-variablen omhandler, 

hvor præcist forpligtelser er 

beskrevet. En høj grad af præcision 

vil ikke overlade meget til fortolkning, mens en lav grad 

alene vil henholde sig til generelle principper. Stater vil 

således ikke være tilbageholdende over en høj grad af 

forpligtelse, hvis det sker på bekostning af en lav grad 

af præcision, idet det fortsat vil give dem et bredt spillerum 

at agere inden for. Som eksempel fra min egen 

IPMONOPOLET NR 6 IPANMELDELSE 

SIDE 52

IPanmeldelse 

forskning kan nævnes den humanitære folkerets regler 

for krigsførelse, der som udgangspunkt alene finder anvendelse 

under en væbnet konflikt. Men ”væbnet konflikt” 

er slet ikke defineret i de tilhørende konventioner, 

og staterne har derfor en vis frihed til selv at fastslå, 

om der foreligger en 

væbnet konflikt eller ej. 

Omvendt kan en mindre 

forpligtende ”code 

of conduct” være mere 

detaljeret og dermed 

indeholde mindre handlefrihed 

for staterne. 

Adfærd, der afviger herfra, 

kan være lige så belastende som brud på traktater. 

Delegeringsvariablen omhandler, i hvilken grad kompetencer 

er delegeret til andre organisationer. Udgangspunktet 

i internationale aftaler er, at de tiltrædende 

stater af sig selv loyalt skal opfylde deres forpligtelser. 

I europæisk sammenhæng er der f.eks. EU, hvor der er 

der tale om en traktat, som i høj grad er forpligtende, 

hvor der som regel er en høj grad af præcision, især i 

den underliggende lovgivning (tænk blot på de krumme 

agurker) og især har en høj grad af delegering til f.eks. 

Kommissionen, EU Domstolen og EU Parlamentet. 

Et andet eksempel er den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 

som således har fået tillagt judiciel 

kompetence i forhold til den Europæiske Menneskerettigheds-konvention 

(EMRK). Formentlig er netop 

delegationsvariablen den mest signifikante i forhold til 

legalisering, fordi den har fællestræk med de centrale 

strukturer, der kendetegner et nationalt retssystem, 

men som udgangspunkt er fraværende i det anarkiske 

internationale system af suveræne stater. 

Anvendelsesmuligheder – effektiviteten af en 

kommende klimaaftale 

Ud over den grundlæggende analysemodel beskriver 

forskellige forfattere i essays, hvordan den kan anvendes 

til at beskrive legaliseringen inden for forskellige 

områder og temaer. F.eks. beskriver Ellen L. Lutz og 

Kathryn Sikkink, hvordan øget legalisering inden for alle 

tre parametre har påvirket menneskerettighedssituationen 

i Latinamerika. Sammenlagt er ”Legalization 

and World Politics” et værk, som bygger på forfatternes 

tværdisciplinære arbejde med emnet gennem flere år. 

Deres analysemodel er generisk, fleksibel, og frem for 

alt let at anvende, når den blot tilpasses efter omstæn- 

dighederne. Den kan derfor varmhjertet anbefales til 

både studerende og kandidater, der ønsker at opnå en 

større indsigt i henholdsvis international ret og internationale 

relationer gennem tværfaglige studier. 

Stater vil således ikke være tilbageholdende over 

en høj grad af forpligtelse, hvis det sker på bekostning 

af en lav grad af præcision, idet det fortsat 

vil give dem et bredt spillerum at agere indenfor 

I et videre perspektiv forekommer det tankevækkende, 

at der i forbindelse med det opkommende klimatopmøde 

i København tales meget om indholdet af en aftale, 

herunder hvor forpligtende den skal være, men 

overhovedet ikke noget om de strukturer eller institutioner, 

som en aftale i givet fald skal indlejres i! Følges 

forfatternes tankegang kan selv en meget vidtgående, 

forpligtende og detaljeret aftale vise at være ineffektiv, 

hvis der f.eks. ikke indbygges uafhængige mekanismer 

til at overvåge implementeringen og gennemførelsen. 

Således kan en på papiret mindre ambitiøs aftale 

vise sig at være mere effektiv, hvis der f.eks. i FN regi 

etableres en organisation, som tillægges hensigtsmæssige 

kompetencer. 

Kenneth Øhlenschlæger Buhl 

er orlogskaptajn og Ph.D.-studerende 

ved Dansk Institut 

for Militære Studier (DIMS) 

IPMONOPOLET NR 6 IPANMELDELSE 

SIDE 53

YNSPUNKT 

SInterview med Kjeld Rasmussen, lektor ved Institut for 

Geografi og Geologi ved Københavns Universitet. 

Klima: teknologi, etik og sikkerhed 

Det højaktuelle klimaspørgsmål bliver her underkastet storpolitiske overvejelser 

fra en geografs perspektiv. Klimaforandringerne skaber især udfordringer for de 

landbrugsafhængige u-lande, men i fremtidsudsigterne for tilpasningen findes 

også nye muligheder for udvikling. De industrialiserede lande må ud fra et etisk 

synspunkt påtage sig de økonomiske omkostninger og for alles skyld accelerere 

reduktionen af CO2-udslip. Men på trods af det sikkerhedspolitiske aspekt – hvem 

kan tvinge de mest magtfulde lande til det? 

Kjeld Rasmussen er lektor 

ved Institut for Geografi 

og Geologi ved Københavns 

Universitet. Han 

har et bredt kendskab 

til klimaforandringerne 

og har forsket i konsekvenserne 

af disse bl.a. 

på Salomonøerne under 

en Galathea-ekspedition 

og i Sahel-området. Derudover 

er han ansat ved Centre for Advanced Security 

Theory (CAST) som Ass. Professor. 

Teknologiske muligheder og børnehavementalitet 

Hvilke langsigtede klimaforandringer anser du som 

de vigtigste, og hvad er konsekvenserne af dem? 

Interview af Mikala Rasmussen 

KR: Det er jo et svært spørgsmål. For det første 

er det interessante ved klimaforandringerne som 

videnskabeligt problem, det, du selv siger, netop, 

at det har en mere langsigtet karakter end meget 

af det, man i øvrigt beskæftiger sig med. Og her 

taler vi om, at den forøgelse af drivhusgaskoncentrationerne 

i atmosfæren, som allerede er sket, 

vil føre til konsekvenser langt ud i fremtiden, for 

eksempel for havspejlet. Der vil gå hundrede år, 

inden havspejlet har indstillet sig i ligevægt med 

de temperaturstigninger som er en konsekvens af 

hvad vi allerede har gjort ved atmosfæren. For ikke 

at tale om, hvad vi er på vej til at gøre fremover. 

Det gør det jo til et meget svært spørgsmål, også 

set fra et politologisk synspunkt. Hvordan reagerer 

et samfund på noget, som samfundets nuværende 

indbyggere ikke selv kommer til at opleve? Vi plejer 

at diskutere, at politikeres tidshorisont kun går 

til næste valg. Og her taler vi så om noget, der rækker 

hundrede år ud i fremtiden. Hvis vi tager nogle 

IPMONOPOLET NR 6 SYNSPUNKT SIDE 54

SYNSPUNKT 

af de store effekter, så kan man sige, at en meget 

væsentlig del af verdens befolkning lever inden for 

få meter over det nuværende havniveau. Og på en 

tidsskala, der løber over flere hundrede år, må vi 

altså forvente, at størstedelen af verdens befolkning 

må flytte fra der, hvor de bor nu. Det gælder 

alle de store floddeltaer, alle de tætbefolkede kystområder. 

Jeg kender ikke tallet præcist, men det er 

en relativ stor del af verdens befolkning. Selvfølgelig 

har vi lang tid til at tilpasse os til det, men der 

er altså også nogle store udfordringer. Også fordi 

en meget stor del af verdens fødevareproduktion 

finder sted præcis i de områder, som bliver oversvømmet. 

Med mindre vi vælger højteknologiske 

løsninger, såsom ekstremt store dæmningsbyggerier 

og digebyggerier, som vi slet ikke kan forestille 

os i dag. 

En helt anden kategori er effekterne på biologisk 

diversitet. Det er ikke noget, jeg har særlig forstand 

på, men jeg lytter til, hvad biologerne siger. Der er 

nogle biologer, der hævder, at det her bliver en af 

den lille håndfuld af store episoder i hele klodens 

historie – og her taler vi pludselig mange hundrede 

millioner år – hvor et meget stort antal af de eksisterende 

arter forsvinder. Og det er jo noget, der 

virkelig kan få ens fantasi i spil, vi er vant til at se 

film om dinosaurernes uddøen. Vi er i færd med 

at gennemføre en operation på vores egen klode, 

der inden for en meget kortere tidsskala medfører 

en tilsvarende uddøen af arter, som den man oplevede 

i de perioder, hvor der virkelig skete noget af 

den ene eller den anden grund, men gennem millioner 

af år. Det er jo ikke lige så meget klimaændringernes 

størrelse, som det er den hastighed, 

hvormed det foregår, som gør, at evolutionen ikke 

kan følge med. Derfor er der en masse arter, der 

ikke kan klare sig. Det er jo tankevækkende. 

Udover de her højteknologiske muligheder vi har, 

hvad kan vi ellers gøre for at gå præventivt til 

værks? Indtil videre virker det som om, at vi oplever 

konsekvenser før handling? 

KR: Konsekvenserne er der jo allerede. Hvis man 

læser i IPCC-rapporten (Intergovernmental Panel 

on Climate Change, red.), så vil man se, at de konstaterer 

med stor sikkerhed, at klimaændringerne 

allerede har indfundet sig. Man kan diskutere, hvor 

alvorlige de er lige nu for mennesker og for andre 

arter osv. – men de er der jo! Og det er klart, det 

har ikke medført nogen væsentlig handling endnu. 

På det punkt kan man sige, at en som Lomborg 

peger på et reelt problem, nemlig at Kyoto – som 

vi snakker så meget om og gør et stort nummer ud 

af – næsten ikke har medført nogen målbar reduktioner 

i CO2-udslippet, det er i hvert fald meget 

lidt. Vi har ikke noget at prale af, med hensyn til 

hvad vi hidtil har været i stand til at stille op. 

Har vi overhovedet mulighed for at gå præventivt 

til værks? 

Der er ikke nogen som helst tvivl om, at der er glimrende 

muligheder for at gøre noget ved det. Også 

uden at gribe til meget fantasifulde virkemidler. 

Selv hvis vi holder os til ting, der er meget tæt på 

den teknologi, som vi kunne gøre brugbar og billig i 

løbet af kort tid. Det kræver bare politisk vilje bredt 

på hele kloden, global enighed. Det store problem 

lige nu er jo netop global enighed. I øjeblikket op til 

COP15 er det tydeligt, at alle stiller som betingelse 

for selv at gøre noget, at de andre også gør noget. 

Altså det er helt nede på børnehaveniveau. Men 

sådan er det jo med politiske forhandlinger. Det er 

det, der bremser i øjeblikket. Teknologisk er der 

masser af muligheder. 

Først og fremmest drejer det sig om at omstille 

vores energisystem. Det er de fossile brændstoffer, 

der pt. er de store syndere – de er ikke de eneste, 

de er de største. Det er klart, at der findes tonsvis 

af energiteknologier. De leverer i dag kilowatttimer 

til en højere pris end fossil energi gør, og derfor udnytter 

vi dem kun i begrænset omfang. Men de er 

kendt. Der er ingen som helst problemer med at 

pege på teknologiske løsninger, det er det at blive 

enige om det, og det er økonomien i det. Vi må se 

i øjnene, at det faktisk koster noget. 

Klima-etik og finansiering af u-landenes 

klimatilpasning 

Der er mange der taler om, at u-landene har ret 

til at udvikle sig, ligesom i-landene har gjort. Men 

er der nogen muligheder for udvikling, som er 

bæredygtig i u-landene? 


SYNSPUNKT 

KR: Ja. Det etisk indlysende er vel, at når vi har 

opnået den rigdom, vi har – bl.a. gennem en 

meget udstrakt anvendelse af fossil energi og derved 

skabt det her problem – så skal vi ikke alene 

selv omstilles, vi skal også sørge for at finansiere, 

at u-landene ikke skal gennem en fase med tung 

industrialisering baseret på fossil energi, men skal 

springe direkte ud i anvendelse af vedvarende energi. 

Det vil være dyrere, og det hviler naturligvis 

tungere på dem, fordi de har dårligere råd, end vi 

har. Derfor er der set fra et etisk synspunkt ingen 

tvivl om, at det er vores ansvar at sørge for, at det 

sker. En del af løsningen er at finde en model hvor 

i-landene effektivt finansierer, at u-landene undgår 

at skulle gennemgå udviklingen hen mod meget 

stærk fossilenergibenyttelse. 

Men er u-landene ikke også i risikozonen i forhold 

til klimaforandringerne? 

KR: Jo, men det er den anden side af sagen. Ikke 

alene skal vi betale for, at u-landene undgår at 

gennemgå denne her type af industriel udvikling 

baseret på fossil energi, som vi har været igennem. 

Vi skal også bidrage til at finansiere deres tilpasning 

til de klimaændringer, som er i gang og som vil 

komme, og som primært skyldes vores emission 

af drivhusgasser. Det drejer sig om at betale vores 

egen omstilling, deres omstilling plus kompensere 

for de tab, som de lider på grund af vores historiske 

emission. Det taler man også meget om i relation 

til COP15. Der skal udvikles finansielle virkemidler, 

som gør det muligt for u-landene at få kompenseret 

for deres tab og få tilpasset sig de klimaændringer, 

som er på vej, og som allerede er kommet. 

Med hensyn til ressourceudnyttelse i u-landene, 

hvilke konkrete tiltag kunne man bruge der? 

KR: Man skal passe på med at generalisere omkring 

u-lande. Der er stor forskel på, skal vi sige, 

Brasilien, som er måske ved at miste sin status som 

u-land, i det ene ende af spektret til Burkina Faso 

eller Mozambique i den anden ende. Den forskel er 

jo større end forskellen på os og Brasilien. Så man 

skal ikke se dem som en homogen gruppe. Men 

mange af de fattigere u-lande er primært landbrugslande. 

Det vil sige, at de dels er hårdere ramt 

af klimaændringerne. Hvis der er mærkbare effekter 

af klimaforandringerne i deres region, så er de 

selvfølgelig hårdt ramt, fordi det er en klimaafhængig 

sektor, som udgør en større del af deres bruttonationalprodukt, 

end det gør af vores. 

På den anden side er en rent teknisk løsning jo at udnytte 

fotosyntese som basis for energiproduktion. 

Mange af disse lande har en komparativ fordel, fordi 

de ligger i troperne og har en stor solnedstråling 

osv., så i princippet har de muligheder for at blive 

konkurrencedygtige på for eksempel biobrændstofområdet. 

Det er klart nogle muligheder, som skal 

udnyttes, og som vi må hjælpe dem med at udnytte. 

Både til at dække deres eget forbrug, men også 

til eksportformål. 

Der har været nogle meget store diskussioner om 

det specielt sidste år, fordi man hurtigt kommer ud 

i et problem med konkurrence mellem fødevareafgrøder 

og energiafgrøder. Man har også set en 

anden type problemer, hvor u-landene mere eller 

mindre frivilligt stiller store områder til rådighed 

for europæiske, asiatiske eller amerikanske firmaer, 

som vil producere energiafgrøder. Dermed 

bringer de måske deres egen fødevaresikkerhed i 

fare. Der er mange problematiske ting omkring det 

her. Grundlæggende er der et potentiale i, at u-landene 

vil kunne producere biofuels og blive rige på 

det, eller rigere på det. Og samtidigt oven i købet få 

egne energiressourcer til rådighed. Det er så et element, 

hvor u-landene har mulighed for at udnytte 

det til egen fordel. 

Ville det så ikke i højere grad sætte fokus på stordrift 

i de her u-lande? 

KR: Det er der ingen, der siger. Men det er jo det, 

der sker i øjeblikket. Store firmaer udefra går ind, 

ser mulighederne og udnytter dem. Jeg synes ikke, 

at det kan udelukkes, at man også kan forestille sig 

modeller, hvor man baserer det på små bønder. 

Men det er klart at uddannelsesniveauet osv. gør, 

at der er lang vej, før små bønder i Afrika bliver effektive 

producenter til verdensmarkedet. Udviklingen, 

der er i gang i øjeblikket, fik priserne på alle 

landbrugsprodukter til at gå kraftigt op – i hvert 

fald sidste år. Når man læser i aviserne lyder det 

som om, at u-landene har et kæmpe problem med 

det. Det har nogle u-lande også, specielt nogle be- 


SYNSPUNKT 

folkningsgrupper i u-landene. Men generelt har et 

af de største problemer for de landbrugsbaserede 

u-lande været, at landbrugspriserne har været lave 

og faldende gennem hundrede år. Realpriserne på 

landbrugsprodukterne er faldet og faldet og faldet. 

Det gør det svært som u-land at udvikle sig, når ens 

hovedprodukt står stadig dårligere rent prismæssigt. 

Det udgør faktisk en mulighed, at priserne stiger. 

Det kan også gøre det rentabelt for småbønder 

at udvikle landbruget og bruge mere input og 

teknik osv. Jeg synes ikke, det er håbløst, jeg synes 

bestemt, der er muligheder også baseret på små 

farmers. Sammen med Risø og et konsulentfirma 

har Institut for Geografi og Geologi et projekt undervejs 

i Mali, hvor vi skal kigge på småbønders 

mulighed for at dyrke biobrændselsafgrøder, både 

til lokal anvendelse, til national anvendelse og til 

eksportformål. Mali har en klar politik om, at det 

skal være organiseret omkring småbønder, at det 

ikke skal være store firmaer, der kører det. Jeg kan 

selvfølgelig ikke sige, om det kommer til at virke i 

den lange ende, men det er da en mulighed. 

Sikkerhedsliggørelse uden konsekvens 

Nu lagde du ud med at sige, at politikere altid forholder 

sig til det næste valg, og miljø er jo virkelig 

blevet et af de emner, som kan betyde noget i forhold 

til at blive valgt. 

KR: Ja, det har vi jo set i Danmark. 

Men globalt set har i-landene størst magt både 

økonomisk og militært, så når klima går hen og 

bliver et high politic-område, er det vel netop ilandene, 

der kan slippe af sted med at sætte krav 

til u-landene? 

KR: Det er en meget interessant situation, fordi det 

går hen og bliver sikkerhedspolitik. Jeg er med i et 

projekt sammen med Ole Wæver, som handler om 

climate changes og security (CAST, red.). Sådan som 

security-begrebet har været dyrket i international 

politik har meget med militær magt at gøre, men 

der findes jo andre forståelser af, hvad sikkerhed 

er. Lad os bare tage udgangspunkt i den traditionelle 

sikkerhedspolitikopfattelse. Ved at gøre det 

til et sikkerhedsspørgsmål, hæver man det op over 

almindelig dagligdags småpolitik. Men vi er i den 

situation, at den største synder på området og den, 

som der skulle gribes ind over for, samtidigt er den 

eneste magt på jorden, der har en militær styrke til 

at gøre noget som helst på global skala. Det er jo 

en interessant situation. Hvis vi diskuterer mange 

andre sikkerhedspolitiske emner, såsom spredning 

af atomvåben for at tage Nordkorea og Iran, så er 

det jo muligt for USA at smadre alle atomanlæg i 

Nordkorea og Iran på en dag ved hjælp af de magtmidler, 

de har – og henvise til, at det er sikkerhedspolitisk 

nødvendigt. Men hvem vil forhindre amerikanerne 

i at køre i deres store firehjulstrækkere, 

fordi de er med til at forsage, at ø-stater forsvinder 

fra jordens overflade? Vi er i en situation, hvor vi 

nok gør det til sikkerhedspolitik, men jeg kan ikke 

rigtigt se, at der er nogle gevinster. Vi har intet FN, 

som man kan forestille sig gribe ind over for den 

største synder af dem alle: USA. Jeg kan ikke rigtigt 

se, hvor det er på vej hen. Et interessant stykke sikkerhedspolitik, 

sandelig. 


SIDEN 

SIDST 

IPupdate 

Her kan du læse de artikler der siden sidste 

udgave har været IPupdates på vores hjemmeside 

www.ipmonopolet.dk. Artiklerne giver en 

update samt nye perspektiver på nogle af de 

internationale problesmtillinger som forrige 

udgave bidrog med. 

SIDEN SIDST 

IPMONOPOLET NR 6 IPUPDATE SIDE 58

Det er ikke bare gas! 

Gas som kilde til et sikkerhedspolitisk 

strategisk spil mellem Rusland og EU 

En gensidig afhængighedsrelation 

Gas er ikke bare gas. Gas er en naturressource, et knapt 

gode. Gas er en handelsvare, der er kilde til omkostninger 

for dem der ikke har det, og en indtægtskilde for 

dem, der har. Gas er af geopolitisk betydning, idet det 

er bundet til transport via rørledninger. Som konsekvens 

af alle dens betydninger, kan gas bruges som et politisk 

instrument. På gasområdet eksisterer der en gensidig 

afhængighedsrelation mellem Rusland og EU-landene: 

mellem henholdsvis en stor europæisk efterspørgsmål 

efter energi og et væsentligt russisk behov for indtægter 

fra salget af energi. 

EU’s afhængighed af Rusland 

EU-landene importerer 42 % af unionens samlede gasforbrug 

fra Rusland. Med næsten halvdelen af den samlede 

gasimport til EU, har Rusland således en stor markedsandel 

på det europæiske gasmarked, hvilket bringer 

landet i en umiddelbar stærk forhandlingsposition. Dette 

forstærkes af EU-landenes stigende afhængighed af energiimport. 

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, 

og de hjemlige energikilder, såsom vedvarende energi, 

ikke udbygges, vil EU’s samlede gasimportafhængighed 

stige til 81 % over de næste 25 år mod ca. 50 % i dag. 

Med etableringen af Nord Stream-rørledningen fra Rusland 

til Tyskland, ventes gasimporten fra Rusland fortsat 

Af Malene Baunsgaard og Ida Agnete Balslev 

Denne artikel vil undersøge den særlige interdependensrelation, der eksisterer mellem 

EU-landene og Rusland på energiområdet, og hvorledes Rusland i denne relation har 

kunnet bruge sine gasressourcer som et politisk instrument over for EU-landene. Artiklen 

kommer i forlængelse af IPmonoplets seneste Ruslandstemanummer og emnet 

er særligt aktuelt bl.a. i forbindelse med den seneste gaskrise i januar 2009 samt den 

igangværende konstruktion af gasrørledningen Nord Stream fra Rusland til Tyskland, 

bl.a. gennem Danmarks egen baghave, Østersøen. 

i mange år endnu at udgøre en væsentlig del af den europæiske 

gasimport. Dette forstærkes af, at EU ikke har 

mange andre mulige leverandører af gas end Rusland. 

Ruslands afhængighed af EU 

Omvendt er Rusland også afhængig af EU. Langt størstedelen 

af den russiske gas føres til EU-landene, der som 

nævnt har et stort og stigende gasbehov samt er villige 

til at betale en høj energipris for gasleverancerne. 

Opretholdelsen og udviklingen af Ruslands økonomi 

afhænger i dag i høj grad af indtægterne fra energisalget 

til de europæiske lande. Ruslands behov for tilførsel 

af vestlig kapital er fortsat stigende. Der er brug for 

investeringer og ekspertise – dels for at opretholde og 

udvide outputtet i den russiske energisektor, dels til at 

modernisere resten af økonomien, så den ikke er så enstrenget 

fokuseret på energi. Energi som den altovervejende 

indtægtskilde gør den russiske økonomi meget 

modtagelig over for eksterne påvirkninger, såsom prisstigninger 

og prisfald. Dette indebar ikke et problem 

for den russiske økonomi, da energipriserne var på sit 

højeste. Grundet Kremls kontrol med den russiske energisektor, 

herunder det store energiselskab Gazprom, ryger 

en stor del af indtægterne fra prisstigninger på energi 

lige lukt ned i statskassen. Stigende økonomisk magt kan 

dermed transformeres til stigende politisk magt. Dog kan 


det også være risikabelt at satse på energi som primær 

indtægtskilde. Den globale finanskrise og de seneste fald 

på energipriser har ramt 

den russiske økonomi 

hårdt. Økonomiens 

vækst, der ellers har 

været stabil siden krisen 

i 1999, er nu vendt. 

I bare første kvartal af 

2009 er Ruslands BNP 

vurderet til at være faldet 

helt op til 9,5 %. 

Rusland er således i høj 

grad afhængig af et godt 

handelsforhold til de europæiske 

lande, der kan 

hjælpe landet til at få 

stabiliseret økonomien 

igen. 

Et strategisk spil 

De seneste år har vi været vidne til forskellige episoder 

på det energipolitiske område. Disse hændelser kan på 

forskellig vis tolkes som udtryk for, at Rusland bruger 

sine gasressourcer som et udenrigspolitisk instrument, 

en slags ”stok” og ”gulerod”. Nord Stream-rørledningen, 

der blev forhandlet på plads i 2005 mellem Rusland og 

Tyskland, kan argumenteres for at være et strategisk udspil 

fra Rusland for at få mere kontrol over det europæiske 

energimarked. Projektet er fra flere sider blevet kritiseret 

for at være et ”politiseret projekt”, i betydningen, at Rusland 

søger at opnå indflydelse over både gaseksport til 

og -distribuering i EU. Flere af de Rusland-kritiske lande 

i EU, som især er tidligere Sovjet-stater (fx Polen og de 

baltiske lande), frygter, at Nord Stream-rørledningen 

vil være en strategisk mulighed for Rusland til at bruge 

sine gasressourcer til at ”belønne” de Rusland-venlige 

EU-lande med fordelagtige bilaterale aftaler og ”straffe” 

de Rusland-kritiske lande ved at holde dem uden for indgåelse 

af favorable aftaler. På denne måde kan Rusland 

spille de internt uenige EU-lande ud mod hinanden – et 

RUSLANDS GASRESSOURCER 

Rusland besidder verdens største gasressourcer, og er i 

forlængelse heraf verdens største gaseksportør 

80 % af den europæiske gasimport fra Rusland går via 

Ukraine. BTE gasrørledningen er den eneste gasrørledning, 

der fører gas direkte fra Centralasien til EU og som ikke kontrolleres 

af Rusland via Gazprom Nord Stream-forbindelsen 

forventes at være færdig konstrueret i 2011 og ejerskabsforholdet 

er således, at den russiske energivirksomhed 

Gazprom ejer 51 % af aktierne. 

eksempel på en effektiv ”divide-and-rule strategi”. 

Et andet udtryk for Ruslands 

strategiske brug af 

gas findes i 2006-gaskrisen 

mellem Rusland og 

Ukraine. Officielt fra russisk 

side, var baggrunden 

for gaskrisen, at Rusland 

og Ukraine havde aftalt at 

hæve Ukraines pris for gas 

til markedspriser (EU-priser); 

en pris som Ukraine 

ikke kunne betale. Under 

krisen skulle Ukraine fortsat 

lade EU-landenes gas 

passere uberørt gennem 

Kilde: Eurostat, 2009 landet, således at EU ikke 

ville blive påvirket af lukningen 

af de ukrainske gashaner. Fra den 1.-3. Januar oplevede 

flere EU-lande imidlertid fald i gasleverancerne. 

Forklaringen var todelt; ifølge Ukraine fik de ikke tilsendt 

tilstrækkelig gas fra Rusland, hvorimod Rusland udtalte, 

at Ukraine stjal gassen tiltænkt EU. Krisen kan både have 

været økonomisk som politisk motiveret: Økonomisk; 

Rusland har ønsket at øge Ukraines gaspris til EU-priser. 

Politisk; den pro-vestlige kandidat Viktor Yushenko var 

netop blevet valgt til landets nye præsident, bl.a. med 

et ønske om at gøre landet mere uafhængigt af Rusland 

”Hvis den nuværende udvikling 

fortsætter, og de hjemlige energikilder, 

såsom vedvarende energi, ikke udbygges, 

vil EU’s samlede gasimportafhængighed 

stige til 81 % over de 

næste 25 år mod ca. 50 % i dag.” 

samt at føre landet tættere på EU og NATO. Endeligt 

kan gaskrisen tolkes som en form for magtdemonstration 

over for EU for at tydeliggøre EU-landenes afhængighed 

af Rusland og således fungere som en påmindelse 

om Ruslands magtkapabiliteter og potentiale som 

regional energistormagt. Trods det bagvedliggende motiv 

må det kunne konkluderes, at gaskrisen i høj grad var 

udtryk for, at Rusland bruger sine gasressourcer som et 

udenrigspolitisk instrument til at opnå givne mål. Efter 

gaskrisen drog EU-landende den konklusion, at EU’s energisikkerhed 

ikke længere kunne tages for givet. Derfor 

forsøgte EU-Kommissionen i foråret 2006, umiddelbart 


efter den første gaskrise, at komme med et bud på en 

forbedring af den europæiske energisikkerhed. Dette 

skete i grønbogen, “Towards a European strategy for the 

security of energy supply”, som bl.a. lagde vægt på nødvendigheden 

af at diversificere den europæiske energi 

(energileverandører som -kilder), samt af at nå frem til 

en fælles energipolitik. Begge disse prioriteringer kunne, 

hvis gennemført, medføre væsentlige begrænsninger 

for Ruslands muligheder for at få adgang til samt kontrol 

over det europæiske energimarked. I 2007 dannede 

Grønbogen grundlag for en fælles europæisk energiaftale, 

men der har været betydelige udfordringer forbundet 

med realiseringen af dens principper. En række af 

de europæiske lande ønsker ikke at acceptere aftalens 

kriterier, herunder at energimarkedet skal liberaliseres 

og at der skal indføres strengere regler for indgåelse af 

bilaterale aftaler med eksterne partnere. Særlig stor uenighed 

eksisterer der på sidstnævnte område, idet nogle 

lande i EU foretrækker at sikre egne energileverancer bilateralt, 

som fx Nord Stream aftalen er udtryk for, hvor 

andre lande i EU ønsker en fælles (Rusland-kritisk) energipolitisk 

tilgang. Endeligt foregik det seneste strategiske 

udspil på energiområdet denne vinter. Over nytåret 

2008/2009 lukkede Rusland atter hanerne til Ukraine, på 

samme vis som under gaskrisen 2006. Denne krise kan 

ligesom 2006-krisen være affødt af den russisk-ukrainske 

stridighed omkring Ukraines gæld til Gazprom, samtidig 

med at Rusland kan have ønsket at bruge Ukraine til at 

statuere et eksempel overfor EU. 

Tolkningerne har således også denne gang været mangfoldige, 

men tilbage står den begyndende bredt anerkendte 

konklusion, at Rusland bruger sine naturressourcer 

strategisk over for eksterne aktører til at opnå givne 

økonomiske som politiske mål. Interessant bliver det at 

observere, hvorledes de europæiske stater vil agere efter 

denne samt potentielle fremtidige gaskriser. 

Hvad vil konsekvenserne blive af hyppig brug af gasressourcerne 

som politisk virkemiddel? Den første gaskrise 

medførte en heftig energipolitisk debat i EU samt øget 

opmærksomhed på behovet for at mindske afhæn- 

GAS - LNG 

Gas er af en særlig karakter, der gør den svær transporterbar. 

Derfor er gas ikke ligesom olie egnet til opbevaring i 

tanke og salg på et globalt spotmarked, men transporteres 

via rørledninger. På nuværende tidspunkt eksperimenterer 

man med at omdanne gas til det såkaldte ”Liqufied Natural 

Gas” (LNG), hvorved gas kan transporteres i tanke ligesom 

olie og derved eksporteres til flere lande. Når LNG bliver 

gennemført, vil Rusland kunne sælge gas til fx Asien og 

USA. 

gigheden af Rusland. Rusland formåede at afværge 

denne reaktion ved aktivt at søge at istandsætte bilaterale 

aftaler med udvalgte europæiske lande (her tænkes 

på South Stream-aftalen, se faktaboks), således at en ekstern 

energipolitisk aftale i EU på daværende tidspunkt 

blev umuliggjort. Men disse modtræk er dyre og Rusland 

vil ikke kunne blive ved med at tilbyde sådanne ”gulerødder” 

i form af fordelagtige rørlednings- og prisaftaler. 

Endvidere risikerer Rusland ved brug af negative sanktioner 

(gaskriserne), at fremprovokere en integrerende 

dynamik i EU, også kaldet ”the rally around the flag effect”. 

En sådan samling kan virke katalyserende for en 

energipolitisk aftale på energiområdet og dermed muliggøre 

betydelige fremtidige begrænsninger for Rusland 

ift. at bruge gassen som et politisk instrument over for i 

hvert fald EU-landene. I forhold til interdependensrelation 

mellem Rusland og EU-landene på energiområdet 

tyder det på, at hvor EU’s største udfordring er skabelsen 

af en intern konsensus på energiområdet, er Ruslands 

væsentligste udfordringer af økonomisk art, nemlig afhængigheden 

af eksport-indtægter. Det kunne derfor 

umiddelbart tyde på, at Ruslands begrænsninger er betydeligst 

og at landet derfor står svagest i relationen med 

EU. Qua Kremls strategiske brug af gas som et udenrigspolitisk 

instrument over for EU, har Rusland imidlertid 

formået at overkomme en potentiel asymmetrisk interdependensrelation, 

da brugen af divide-and-rule strategien 

tyder på at have været yderst effektiv. 

Note 1: 

Nord Stream-konsotiets hjemmeside: 

www.nordstream.com/fileadmin/Dokumente/Images/5__Maps/ 

Map_Additional_Transport_Capacities/Nord_Stream_Additional_ 

Transport_Capacities_Needed_eng.jpg). 

Malene Baunsgaard, ba.scient.pol, 6. Semester ved 

Københavns Universitet. Ida Agnete Balslev, ba.scient. 

soc, hovedfag i samfundsfag og sidefag i historie. 6. Semester 

ved Københavns Universitet. Artiklen er skrevet 

på baggrund af deres fælles bacheoloropgave ”Det er 

ikke bare gas – en 

analyse af Ruslands 

brug af gas som et 

udenrigspolitisk instrument 

overfor EU’s 

medlemslande” ved 

Institut for Statskundskab, 

KU, 2009. 


The Contest for Lebanon 

The recent elections in Lebanon serve as a unique venue 

for the political and ideological contradictions of a region 

at the crossroads of potential progress toward peace 

and reform or the renewal of a catastrophic cycle of violence 

and reaction. Generally, the permanence of authoritarian 

governance and economic stagnation in the 

Middle East has coincided with the erosion of the state 

and citizenship as a result of resurgent 

notions of sectarian, tribal, and 

religious affiliations. The diverse 

and fractious Lebanese sectarian 

system of representation afforded 

Af Noah Browning and Tore Rørbæk 

A conventional analysis of the March 14 coalition’s victory in Lebanon’s landmark June 

7 poll would perceive a legitimization of the status quo and a triumph of Western political 

and military priorities, along with a defeat for a Hezbollah-led Iranian-backed opposition. 

However, actors’ interests in overlapping domestic, regional, and international 

levels complicate and contradict this picture of a distinct bipolar confrontation. 

“Even the broader regional environment 

defies the notion of a definitive split along 

sectarian or ideological lines. The notion 

of an Iranian-dominated 

“Shi’ite crescent” 

spreading militancy and 

Sunni-Shi’ite conflict 

across the Middle East 

has grossly oversimplified 

the exacerbation of 

national rivalries following 

the U.S. occupation 

of Iraq.“ 

the elections a degree of transparency and contestability 

wholly absent in the broader region. At the same 

time, the formalization of participation in government 

along confessional lines has ensured the susceptibility 

of domestic actors and identities to certain foreign ideological 

agendas. Therefore, the sectarian organization of 

democratic competition has resulted in obvious relationships 

between Lebanese parties and outside pow- 

ers, as in the much-discussed cases of Saudi Arabia 

and the Sunni Future Movement or Iran and Shi’ite 

Hezbollah. Outwardly, the June 7 race witnessed 

the contest of two broad coalitions in which international 

affiliations are perceptible. The March 14 


group, including the Future Movement, has enjoyed the 

consistent diplomatic, military, and economic support of 

Western and select Sunni Arab governments during its 

governance of Lebanon following the U.S.-dubbed “Cedar 

Revolution” and the parliamentary elections in 2005. 

The defeated March 8 opposition group, in parallel to 

the Sunnis’ near-universal support of the Future Movement, 

encompasses almost all of Lebanon’s Shi’ites under 

the Amal and Hezbollah parties, and its constituents 

received support – ranging from rhetorical to military – 

from Syria and Iran. In reality, both competing alliances 

were multi-sectarian and depended substantially on the 

division in the Maronite Christian community between 

traditionally March 14-aligned parties and General Michel 

Aoun’s Free Patriotic Movement, a crucial symbolic 

and electoral pillar for March 8. Long-established mechanisms 

of confessional and familial patronage coalesced 

in the 2009 poll with often contentious political bargains 

within the two coalitions over electoral lists and spoils. 

So while international circumstances undoubtedly overarch 

and influence domestic dynamics, the complexity 

the Lebanese scene definitely precludes outright dictation 

of priorities by outside powers. 

Even the broader regional environment defies the notion 

of a definitive split along sectarian or ideological lines. 

The notion of an Iranian-dominated “Shi’ite crescent” 

spreading militancy and Sunni-Shi’ite conflict across the 

Middle East has grossly oversimplified the exacerbation 

of national rivalries following the U.S. occupation of 

Iraq. Electoral success for March 14 coincides with, and 

may facilitate, detente within the fractured regional order. 

New conciliatory rhetoric from Washington vis-à-vis 

Iran, Syria, and Hamas follows the recent easing of inter- 

Arab recriminations, as in the almost total breakdown 

in Saudi-Syrian relations after the latter was widely accused 

of the assassination of Sunni Lebanese former 

Prime Minister Rafiq Hariri in 2005. The fresh tone of 

the Obama administration and the progress of regional 

rapprochement may moderate the fierce, if unsubstantial, 

political support offered by the Bush administration 

to the March 14 group and so-called “moderate” Arab 

allies in the face of a sensationalized Iranian-led regional 

conflict axis. Such a bipolar formula would regard Hezbollah 

as the elections’ decisive loser and Israel, as the 

Islamist group’s traditional adversary, a 

winner by default. This understanding 

seems to go hand in hand with the pronouncements 

of both Israel and Hezbollah, 

with the former stating that it would 

perceive Lebanon as a “terror state” in 

the event of an opposition win, and Hezbollah 

Secretary General Hassan Nasrallah 

characterizing the poll, at least in 

part, as a referendum on the legitimacy 

of the movement’s arms and resistance 

project. Rhetorical drama peaked in the 

week preceding the poll, as Israel engaged 

in week-long military maneuvers 

along its Northern border, to which Nasrallah 

responded with a series of fiery 

televised speeches asserting Hezbollah’s 

ability to repel any military action. 

But seen in the light of the complexities in which these 

actors are forced to operate, there is no reason to think 

that Hezbollah regrets its defeat, nor that Israel is necessarily 

relieved. The March 14 victory may obstruct Is- 

“…seen in the light of the complexities 

in which these actors are forced 

to operate, there is no reason to think 

that Hezbollah regrets its defeat, nor 

that Israel is necessarily relieved. 

The March 14 victory may obstruct 

Israel’s ability to securitize its immediate 

environment and thus possibly 

reducing the mounting diplomatic 

pressure imposed by the Obama administration.“ 

rael’s ability to securitize its immediate environment and 


thus possibly reducing the mounting diplomatic pressure 

imposed by the Obama administration. The most 

opportune circumstances for a continuation of Israel’s 

settlement-expansion and a continued undermining of 

the American favored two-state solution are the continuation 

of tensions with its Arab neighbors.In addition, the 

“terror state” discourse would have gained ground and 

empowered the general picture of an Israel surrounded 

by growing radicalism and hostile anti-Semitism, rendering 

the idea of peace negotiations untimely and inadvisable. 

Were cross-border hostilities to deteriorate 

into warfare, Israeli targeting of state and military institutions 

of a March 14-led Lebanese government would 

likely meet with intense American and international objections, 

whereas a so-called “terror state” has a harder 

time achieving the sympathy of the international community. 

In understanding Hezbollah’s role and aims in 

Lebanon, the significance of parliament must not be 

overemphasized; the actual balance 

of power is only partially reflected by 

the distribution of seats and formal 

party programs. In the current environment, 

governance and decisionmaking 

is unconditionally tied to the 

imperative of political consensus on 

vital decisions, such as electoral law 

and Hezbollah’s weapons. Hezbollah’s 

armed takeover of Beirut in 

May 2008 occurred in reaction to 

the majority-based decision against 

its vital communication network. 

While the parliamentary system may 

provide the majority with the official 

means to act, the arms of Hezbollah 

and its allies serve as a practical 

veto, as the events of last May clearly 

demonstrated. Hezbollah’s ability 

to sustain its current autonomy and act as an opposition 

party within government parallel with its activities as an 

armed Islamist Movement outside of parliament would 

have been deeply compromised by an election win. Had 

the opposition coalition won a majority, Hezbollah’s 

decision-making would have been subject to the interests 

of its Christian parliamentary partners, whose seats 

stood to outnumber Shi’ite Hezbollah and Amal. Hezbollah 

could have been forced to accept decisions running 

counter to their interests and even accept Michel 

Aoun’s potential candidacy for the presidency. Aoun’s 

poor showing precluded a victory in which a March 8 

government might have faced immediate hardship in 

the form of reduced economic support from the U.S. and 

Gulf countries and questions on the status of Hezbollah’s 

arms. Also, Hezbollah would have been hard-pressed to 

reconcile its identity as an armed Islamic resistance and 

social organization of Lebanon’s Shi’ites with the logic 

of national governance and accommodation with rival 

parties. In this light, Nasrallah’s recent divisive speeches 

– likely undercutting Aoun’s support in the Christian 

community – in which he declared the May 2008 events 

as “glorious,” seem more calculated than accidental. 

Therefore, contrary to the established representation of 

a manifest confrontation between two competing axes 

prescribing actors with fixed interests and reflecting an 

obvious divide requiring winners and losers, the actual 

complexity of Lebanese and regional dynamics leads central 

actors to act and express intentions in ways that transcend 

a dualistic interpretation of the Lebanese electoral 

contest. 

Noah Browning is a candidate for a Masters in Arab 

and Middle East Studies at the American University of 

Beirut. He received a Bachelor’s degree in Middle East 

Studies from Columbia University and currently assists 

in research at the Carnegie Endowment for International 

Peace Middle East Center in Beirut. 

Tore Rørbæk holds a BA in Political Science from the University 

of Copenhagen and has pursued studies at the 

American University of Beirut. 


50 

To skridt til højre og fem år frem 

- et øjebliksbillede af Europa-parlamentet efter valget 

Den 7. juni i år blev der holdt politisk flyttedag i EU. 

Flyttedagen, der er fast inventar hvert femte år, blev 

foranstaltet på baggrund af en rekordlav valgdeltagelse. 

Kun 43 % af vælgerne følte sig forpligtede til 

at give deres besyv med, da Europa-Parlamentets 

(herefter: Parlamentet) nye sammensætning skulle 

bestemmes. En valgdeltagelse der er næsten 20 

procentpoint lavere end ved det første direkte valg til 

Parlamentet i 1979. 736 europæiske parlamentarikere 

opnåede tilstrækkelig folkelig opbakning til enten at 

bibeholde deres taburet i Espace Léopold eller forsøge 

lykken som folkevalgt i EU-regi for første gang. Faktisk 

er 49,8 % af alle de valgte kandidater nyvalgte, hvilket 

er udtryk for den hidtil største udskiftning i Parlamen- 

Af Jens Clausen 

Med europaparlamentsvalget d. 7. juni er posen blevet rystet i Bruxelles. Nye parlamentarikere 

er kommet til, andre er blevet belønnet med endnu en periode. Med de 

borgerliges fornuftige valg og socialdemokraternes forfærdelige ditto er magtbalancen 

blevet rykket. Samtidig markerer valget en massiv sejr for højrenationale partier tværs 

over det gamle kontinent, mens også de grønne har opnået fremgang. Hvordan disse 

resultater reelt udmønter sig i den praktiske politik er imidlertid svært at spå om på 

nuværende tidspunkt. 

Valgdeltagelse: 

% 

61,99 58,98 58,41 56,67 

49,51 45,47 

år 

1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009 

Kilde: www.elections2009.eu 

43 

tet. Antallet af parlamentarikere blev i samme ombæring 

nedsat fra 785 til 736. 

Midt i en turbulent tid 

Valget var på mange måder et interessant pejlemærke. 

Siden sidste valg i 2004 har der været store begivenheder 

både internt i EU og globalt set. Den stort 

anlagte forfatningstraktat blev forkastet i 2005 efter 

gedigne vælgerlussinger fra både det franske og hollandske 

folk. I 2007 blev afløseren så fremsat i form 

af Lissabon-traktaten – for blot at blive forkastet nok 

engang. Denne gang med irerne som de formastelige 

under lederskab af bl.a. mangemillionæren Declan 

Ganley og hans ambitiøse parti Libertas. 

EU’s forfatningsmæssige uenigheder er 

imidlertid blegnet, eller i hvert fald blevet nedprioriteret, 

gennem det sidste års tid. Verden over er 

man nu under indflydelse af en allestedsnærværende 

økonomisk krise, der har betydet massearbejdsløshed, 

utallige konkurser og et deraf afledt pres på beslutningstagerne 

for at handle. Krisen er i høj grad blevet 

besvaret af isolerede nationale initiativer, der i flere 

tilfælde endda har haft en undergravende virkning på 

andre landes forsøg på at undslå sig krisen. Man har 

i EU forsøgt at samordne planerne, men disse forsøg 

har i al væsentlighed været frugtesløse. De respektive 

EU-landes tilgang til krisen har sin tydelige ækvivalent 

i vælgernes adfærd til parlamentsvalget. I flere lande 

har dagsordenen været fyldt med indenrigspolitiske 


spørgsmål, og disse spørgsmål har givetvis også været 

baggrunden for en del vælgeres kryds på stemmesedlen. 

Grøn fremgang, konservativ dominans 

Valget har medført nye styrkeforhold i Parlamentet. 

Der er sket en højredrejning, hvor både kandidater fra 

den yderste højrefløj og mere moderate konservative 

har haft et godt tag i vælgerne. 

Situationen i Parlamentet efter valget er nu den, at 

den konservative gruppe EPP sidder på over en tredjedel 

af pladserne (265 ud af 736). Det betyder, at det 

praktisk talt vil være umuligt at skabe flertal uden om 

den konservative lejr. I sager, hvor der kan forventes 

fælles fodslag mellem EPP, den liberale ALDE-gruppe 

(hvor Venstre sidder) og den nye konservative og EUskeptiske 

gruppe ECR, er der nu et gedigent flertal. 

Dette vil især få stor betydning på områder som det 

indre marked, hvor de liberale og de konservative traditionelt 

er enige langt hen ad vejen. 

Dette betyder samtidig også, at det kan vise sig ganske 

problematisk at opnå flertal for grønne initiativer. Margrete 

Auken har godt nok udtalt, at den grønne gruppe 

er styrket, men socialdemokraternes forfærdelige valg 

indsnævrer manøvremulighederne betragteligt. Den 

grønne gruppes fremgang fra 43 til 55 mandater er 

imponerende, men selv ikke i samarbejde med både 

socialdemokraterne, venstrefløjsgruppen og eventuelt 

den liberale ALDE-gruppe kan det nødvendige flertal 

på 369 nås. Den rød-grønne miljøalliances svækkelse 

i Parlamentet kan således tænkes at tippe magtbalancen 

mod mere erhvervsvenlig politik og mindre fokus 

på de miljømæssige konsekvenser – i den økonomiske 

krises hellige navn. Det kan især få betydning for det 

forestående klimatopmøde i København. 

Højreorienterede EU-kritikere på spring 

Når man snakker politik på europæisk niveau, giver 

det intuitivt god mening også at se på styrkeforholdet 

mellem fortalerne for henholdsvis mere og mindre 

integration. Hvor den traditionelle politiske skala viser 

en bevægelse mod højre, mod en stærkere konservativ/borgerlig 

blok, er der stort set status quo på det 

integrationsmæssige spektrum. Ind er kommet flere, 

især højreorienterede, EU-kritikere, men samtidig har 

føderalisterne også fået forstærkning. De nye grupper 

og de nedlagte grupper til trods, er magtbalancen altså 

stort set uændret på dette punkt. Tendensen er dog, at 

kritikerne nu i højere grad har et nationalistisk udgangspunkt, 

hvorfor udskiftningen godt kan ende med at få 

en betydning alligevel. 

Netop fremgangen til den yderste højrefløj har været 

et af de store samtaleemner i kølvandet på valget. I 

Storbritannien har British National Party fået to kandidater 

valgt ind; begge har forbindelse til den nazistiske 

bevægelse og partiet har med ekstreme holdninger til 

bl.a. korporlig afstraffelse, voldtægt og Holocaust skabt 

massiv furore på de britiske øer. I Italien har det indvandrerfjendske 

Lega Nord opnået 9 mandater. Bl.a. 

er den berygtede Mario Borghezio blevet valgt ind. 

Borghezio er tidligere blevet straffet for at have tændt 

ild til nogle sovende immigranters ejendele og for at 

have banket et marokkansk barn. I Østrig stormede 

Jörg Haiders gamle Frihedsparti frem, mens Geert 

Wilders islamfjendtlige parti af samme navn fik en 

jordskredssejr i Holland. Hele 17 % af vælgerne stemte 

på Frihedspartiet, hvilket gjorde det til Hollands næststørste 

parti, blot 3 procentpoint efter regeringspartiet 

Kristendemokraterne med premierminister Jan-Peter 

Balkenende som formand. 

Messerschmidts nye gruppe 

En del af de højrenationale har samlet sig i den nye 

EFD-gruppe, der er opstået i asken fra den EU-kritiske 

IND/DEM-gruppe. Her sidder også Dansk Folkepartis 

Morten Messerschmidt og Anna Rosbach. De 

har prominent selskab af bl.a. førnævnte Borghezio 

og hans partifæller fra Lega Nord samt det britiske 

uafhængighedsparti Ukip. Det storsatsende Libertasparti, 

der blev annonceret som en kommende pan-europæisk 

magtfaktor af bagmanden Declan Ganley, har 

også sin eneste repræsentant i denne gruppe. Nemlig 

Philippe de Villiers fra det franske nationalistparti 

Mouvement pour la France, der indvilligede i at stille 

op under Libertas’ banner. Ganley selv formåede ikke 

engang at opnå et mandat i Irland. 

Hvor forgængeren i skikkelse af IND/DEM-gruppen var 

en noget broget forsamling med eksempelvis danske 

EPP (de konservative) 

S&D (socialdemokraterne) 

ALDE (de liberale) 

de grønne 

ECR (konservative EU-skeptikere) 

GUE/NGL (venstrefløjsgruppen) 

EFD (højrenationale og EU-kritikere) 

Partiløse 

265 

184 

84 

55 

54 

35 

32 

27 

Kilde: www.elections2009.eu 


og svenske centrum-venstre EU-skeptikere og græske 

nationalister, er den nye EFD-gruppe væsentligt mere 

homogen. De fleste medlemmer er højrenationale og 

kan formentlig tænkes at stemme primært i samklang 

med den borgerlige lejr. Det er imidlertid et åbent 

spørgsmål, hvordan EFD’s indflydelse på magtbalancen 

reelt bliver, idet gruppen givetvis vil stille sine medlemmer 

meget frit – modsat de andre store grupper, hvor 

der forventes en høj grad af partidisciplin. 

Partiløs i dag, men måske ikke imorgen 

På nuværende tidspunkt er der hele 27 partiløse 

MEP’er, og disse tæller først og fremmest en stor del 

af de mest ekstreme højreorienterede politikere. Bl.a. 

har British National Party, det flamske separatistparti 

Vlaams Belang og franske Front National endnu ikke 

opnået plads i nogen gruppe. Ligesom Wilders Frihedsparti 

bliver disse partier i høj grad opfattet som 

personae non gratae i det parlamentariske miljø i 

Bruxelles. Front National er i øvrigt repræsenteret af 

den tidligere franske præsidentkandidat Jean-Marie Le 

Pen, der i 2002 chokerede store del af Europa ved få 

flere flere stemmer end socialisternes kandidat Lionel 

Jospin, før han i anden runde tabte til den siddende 

præsident Jacques Chirac. En vigtig grund til det høje 

antal gruppeløse parlamentarikere er Parlamentets 

nye og strammere regler om oprettelse af parlamentariske 

grupper. Kravet er nu minimum 25 MEP’er 

fra syv forskellige medlemslande. Det efterlader de 

gruppeløse i noget af et magtmæssigt vakuum, idet 

betingelsen for at opnå adgang til taletid, personale, 

partitilskud og foreslå debatter er betinget af et gruppemedlemskab. 

Der er imidlertid løbende forhandlinger 

i gang mellem forskellige MEP’er og grupper. 

Det er altså på ingen måde sikkert, at det politiske 

landskab er lige så fragmenteret om et par måneder. 

Folkeafstemning i Irland bestemmer 

Parlamentets magt 

Europa-parlamentets nuværende 736 medlemmer kan 

blive til 754 medlemmer, hvis Lissabon-traktaten bliver 

endeligt ratificeret i alle EU-lande. Det er vælgernes 

dom fra det just overståede valg, der bliver bestemmende 

for, hvilke 18 kandidater, der i så fald træder 

ind. Lissabon-traktaten betyder imidlertid ikke kun en 

ændring i antallet af MEP’er. Også Parlamentets magt 

undergår en forandring, idet flere områder overgår til 

den såkaldte fælles beslutningsprocedure, hvor Parlamentet 

er medlovgiver sammen med Rådet. Hvorvidt 

Lissabon-traktaten ender med at blive vedtaget, af- 

hænger dog først og fremmest af Irland og den snarlige 

folkeafstemning i oktober. Godt nok mangler både 

Polen og Tyskland også at ratificere traktaten, men det 

betragtes i højere grad som formaliteter. En ting er i 

hvert fald sikkert: Alle parlamentarikerne, uanset politisk 

kulør, bliver påvirket af den nye traktat, hvis den 

går igennem. Denne udsigt mødes med enten gru eller 

glæde i Bruxelles, alt efter hvem man spørger. 

Det nye parlament foran ilddåb 

Efter en lang valgkamp er flyttebilerne fra hele Europa 

endelig parkeret i Bruxelles. Med sig har de bragt 

politikere, der nu udgør et Europa-parlament, hvor 

den borgerlige fløj står stærkt, socialdemokraterne er 

svækkede, de grønne og den yderste højrefløj er gået 

frem, mens en helt ny gruppe af EU-kritiske konservative 

er opstået. Både nye og gamle parlamentarikere 

får noget af en ilddåb med udsigt til et travlt efterår, 

hvor man bl.a. skal behandle den omfattende Telecompakke, 

der har splittet Parlamentet i en disput om 

forholdet mellem borgerrettigheder og ophavsrettigheder. 

Hvor stor indflydelse den nye sammensætning reelt 

får på den førte politik, er stadig relativt svært at svare 

på, da samarbejdsmønstrene stadig forekommer noget 

diffuse – især når det kommer til de nye grupper. 

Spændende bliver det i hvert fald. 

Jens Clausen er 23 år og har en 

bachelorgrad i statskundskab. 

De sidste fire år har han arbejdet 

med europæisk politik på 

flere niveauer, og som en del 

af sin kandidatuddannelse skal 

han det næste halve år i praktik 

hos NGO’en Corporate Europe 

Obtservatory i Bruxelles. 


og 150kr for studernede 

IPMONOPOLET NR 6 ANNONCER 

SIDE 68

IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69

IPMONOPOLET 

tidsskrift for international politik

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?