fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

More documents

Recommendations

Info

Vagtskifte i Moldova Parlamentsvalget den 29. juli var det andet i 2009. Der var uroligheder i forbindelse med valget i april, men nyvalget blev udskrevet fordi parlamentet ikke var i stand til at vælge en ny præsident, hvilket kræver 61 mandater. Vladimir Voronin, lederen af det kommunistiske parti, kan ikke genvælges efter at have været valgt i to perioder, og det nye parlaments første opgave bliver derfor at vælge en ny præsident. Lykkedes det ikke, har Forfatningsdomstolen allerede annonceret at der vil blive udskrevet nyvalg igen – igen. På sin vis kan valget den 29. juli ses som endnu en sejr for demokratiet. Moldova har ikke blot igen holdt de mest frie og fair valg i hele SNG (sammenslutningen af eks-sovjetiske stater), men magten har nu endnu engang skiftet hænder efter kommunisterne har haft flertal siden valget i 2001. Enkelte moldovere har i private samtaler givet udtryk for, at det i virkeligheden ikke betyder så meget hvem, der har den politiske magt i hovedstaden Chisinau. Fattigt og klemt mellem øst og vest er det en nærliggende tese, at når demokratiet fungerer nogenlunde skyldes det, at ingen gruppe kan få afgørende fordele af statsmagten. Den nye regering står overfor en enorm opgave, hvor selv de bedste intentioner og politiske programmer vanskeligt lader sig realisere. Listen af problemer er Af Lars Johannsen Når det nyvalgte parlament i Moldova mødes den 28. august, er det begyndelsen på en ny epoke eller, om man vil, afslutningen på 8 år, hvor Moldovas Kommunistiske Parti har haft flertal i parlamentet. I den internationale presse har valget været hilst velkommen som et kursskifte. Et valg vundet af ’de vestligt orienterede’ partier, der nu har indgået en koalitionsaftale om dannelse af en ny regering. Fattigt og klemt mellem øst og vest er det en nærliggende tese, at når demokratiet fungerer nogenlunde skyldes det, at ingen gruppe kan få afgørende fordele af statsmagten lang i et land, hvor staten mangler grundlæggende kapacitet til at løse selv almindelige opgaver. Dertil kommer, at selvom de fire koalitionspartier fremlagde en fælles platform for Moldovas europæiske integration i valgkampen, er de internt delte om retning og tidshorisont. Europas fattigste land Moldova er Europas fattigste land. Den økonomiske genopbygning har, efter det frie fald i 90’erne i kølvandet på selvstændighed og den efterfølgende borgerkrig med udbryderrepublikken Transnistrien, været svagt funderet. Økonomiske reformer har konstant været på dagsordenen, men det har været svært at få dem til at fungere. Selv såkaldte ’model privatiseringer’ blev en katastrofe. Ek- Den Tidligere præsident Vladimir Voronin ryster hånd med Jose Manuel Barroso IPMONOPOLET NR 6 UDBLIK SIDE 30
sempelvis førte privatiseringen af landbruget i 90’erne til små gårde med usammenhængende jordlodder, og med et ineffektivt marked for køb og salg af jord, har det været svært at få konsolideret landbruget i levedygtige enheder. I den aktuelle krise har staten, som kunne have afbødet virkningerne, få muligheder. Gælden er stor og skatteopkrævningen fungerer ikke. Moldoverne har længe selv taget konsekvensen. Op mod ¼ af befolkningen har søgt arbejde udenlands, enten legalt eller illegalt. Officielle tal er langt lavere, men i 2004 fik jeg en minister til at nikke ja til, at 800.000 mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder har forladt landet. Rapporter fortæller om landsbyer, hvor der stort set kun er ældre og børn tilbage. Nogle estimater peger på, at begge forældrene for op mod 100.000 børn arbejder i udlandet. Enhver kan forstille sig, hvilken betydning det har, både politisk og socialt, når et land oplever en sådan masseemigration. Politisk har det længe været fremført at kommunisternes store succes ved de sidste valg i høj grad skyldes emigrationen, for de tilbageblivende er i høj grad afhængige af de offentlige ydelser, og de som er emigreret og derfor ikke deltager i valgene, ville måske have stemt på de mere europæisk orienterede partier. Socialt er det en ulykke, ikke bare for børnene, men også for de ældre der har behov for pleje i storfamilierne. Til gengæld er det de penge emigranterne sender hjem, som holder landet økonomisk flydende. Med en andel der svarer til cirka 1/3 af BNP er aktiviteten foran Western Unions kontorer stor. Politisk splittelse og den svage stat En hurtig læsning af valgresultatet den 29. juli overdriver både kommunisternes nederlag og oppositionens evne til at sætte en ny dagorden. For det første er det Kommunistiske Parti stadig det største og bedst organiserede parti i et land, hvor partier ellers synes at dukke op for en kortere bemærkning. For det andet var det Marian Parlamentsvalg i Moldova (antal mandater) Lupu, der først brød med kommunisterne i juni, som sikrede oppositionen sejren med sine 13 mandater til Moldovas Demokratiske Parti. Er MDP en loyal allieret forud for det politiske spil om valget af en ny præsident? MDP kan jo alene med sine 13 mandater være tungen på vægtskålen. For det tredje er partierne ikke helt samlet bag en alternativ politik. De stod alle bag et fælles manifest forud for valget, der ser en tilnærmelse til EU og Nato som værende vigtige for stabilisering af økonomien og den demokrat- 2001 2005 2009* 2009** Moldovas Kommunistiske Parti (MKP) 71 56 60 48 Det Liberale Parti (LP) 15 15 Moldovas Liberale Parti (MLP) 15 18 Moldovas Demokratiske Parti (MDP) 0 13 Vores Moldova (VD) 34 11 7 Kristlig Demokratisk Parti (KDP) 11 11 0 0 Braghis Alliance (BA) 19 I alt 101 101 101 101 *april, **juli Kort over Moldova, Bemærk Transnitrien i østdelen af landet. iske udvikling. Der er nogle forskelle idet MDP ser en EU tilnærmelse som et langsigtet mål, mens de øvrige vil tage hurtigere skridt. Derudover er der blandt de liberale partier en grundlæggende konflikt om landets eksistens, der rækker tilbage til splittelsen af Folkefronten, som kæmpede for uafhængighed af Sovjetunionen. Den ene fløj ønsker en reintegration med Rumænien, som Moldova havde været en del af før 2. verdenskrig under navnet Bessarabien. Den anden fløj ønsker et uafhængigt Moldova. Hvorvidt skismaet har bidraget til at fastlåse konflikten med udbryderne i den autoritære Transnister republik skal ikke diskuteres her, men Vladimir Voronin spillede dygtigt på det op mod valget med beskyldninger om at det var Rumænien, der stod bag urolighederne efter valget i april. På kort sigt behøver spørgsmålet om Rumænien ikke dele de liberale, idet en tilnærmelse til Rumænien også er en tilnærmelse til EU, men det understreger at den udenrigspolitiske kurs er mere flydende end som så. Skulle den nye regering overvinde de interne politiske splittelser, søge tilnærmelse til EU og igangsætte økonomiske og IPMONOPOLET NR 6 UDBLIK SIDE 31
Page 1 and 2: IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS
Page 3 and 4: LEDER Kære læser af IPmonopolet.
Page 5 and 6: INDHOLD 3 6 7 10 14 18 22 26 29 30
Page 7 and 8: Private sikkerhedsfirmaer i krig De
Page 9 and 10: PMF’ere er kommet for at blive; d
Page 11 and 12: ers immunitet og nationale domstole
Page 13 and 14: forfølge dem. Dette kunne være en
Page 15 and 16: som legitim, hvis den er lovlig, og
Page 17 and 18: fare jo ikke kun er noget, som svag
Page 19 and 20: Retten til Habeas Corpus må såled
Page 21 and 22: tilbageholdte på Guantanamo, har p
Page 23 and 24: and education were also noted as es
Page 25 and 26: pertise should join with those who
Page 27 and 28: States in relation to such breaches
Page 29: I sektionen Udblik finder du en ræ
Page 33 and 34: Dansk udviklingspolitik efter 2001
Page 35 and 36: Resultatorientering og innovation D
Page 37 and 38: merkantilistiske teori, der også e
Page 39 and 40: gen. Samtidig blev EU karakterisere
Page 41 and 42: dighedspartiet, da krisen ramte Isl
Page 43 and 44: med sin abstrakte natur bliver brug
Page 45 and 46: IPhorisont IPhorisont er IPmonopole
Page 47 and 48: heller ikke gået så godt siden ko
Page 49 and 50: M ONOPOLET 1. Lukningen af Guantán
Page 51 and 52: IPanmeldelse International ret kan
Page 53 and 54: IPanmeldelse forskning kan nævnes
Page 55 and 56: SYNSPUNKT af de store effekter, så
Page 57 and 58: SYNSPUNKT folkningsgrupper i u-land
Page 59 and 60: Det er ikke bare gas! Gas som kilde
Page 61 and 62: efter den første gaskrise, at komm
Page 63 and 64: group, including the Future Movemen
Page 65 and 66: 50 To skridt til højre og fem år
Page 67 and 68: og svenske centrum-venstre EU-skept
Page 69 and 70: IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?