fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

More documents

Recommendations

Info

IPanmeldelse om, hvordan international ret kan anvendes til påvirke adfærden i forholdet mellem stater. Som eksempel på legalisering i internationale relationer kan nævnes den internationale frihandel under WTO - eller mere regionalt i North American Free Trade Agreement (NAFTA), som behandles i bogen. International ret som institution Forfatternes tilgang til emnet bygger på en institutionalistisk tilgang til internationale relationer, hvor institutioner opfattes som et begreb. Fra et generelt historisk perspektiv har politologisk teori om institutionalisme sit udspring i dannelsen af internationale organisationer efter 2. verdenskrig. Det har udviklet sig siden da mht. form og indhold, bl.a. under betegnelsen ”regimeteori”. I bogen anvender forfatterne følgende definition af internationale institutioner fremsat af Mearshheimer: “Et regelsæt, som stipulerer, hvordan stater samarbejder og konkurrerer indbyrdes.” Det bemærkes, at international ret udgør i sig selv en institution, men at ”regelsæt” må her ikke forveksles med lovregler. Generelt omhandler politologiske teorier normative adfærdsmønstre, der beskriver, hvordan stater interagerer. Hvis den normative adfærd udvikler sig til at være udtrykt gennem juridiske forpligtelser eller rettigheder, altså får karakter af retsregler, er det et udtryk for at institutionen er blevet legaliseret. Fordelen ved en institutionalistisk tilgang, som anvendes i bogen, er, at det er åbent, hvad der underliggende styrer selve re- Hvis den normative adfærd udvikler sig til at være udtrykt gennem juridiske forpligtelser eller rettigheder, altså får karakter af retsregler, er det et udtryk for at institutionen er blevet legaliseret gelsættet. Det underliggende styrende for regelsæt kan således baseres på f.eks. realisme eller engelsk skole teori. Dertil kommer, at institutionalisme kan være et bedre redskab til at forklare forandringer i internationale relationer. Ulempen er tilsvarende, at den anvendte model i sig selv ikke fortæller meget om rettens funktion; den kræver ”noget mere” tilsat, og skal først og fremmest opfattes som en rammemodel for videre analyse. Der kan vælges flere tilgange: Legalization and World Politics lægger således op til en grundlæggende fler-dimensional analysemodel, der er meget åben i forhold til det styrende regelsæt, men som særligt er tilpasset international ret som institution. Analysemodel af international legalisering Bogens grundlæggende analysemodel anvender tre variable til at beskrive legaliseringen af et bestemt område eller institution: forpligtelse, præcision og delegation. Objektet for legalisering har formelt karakter af en international aftale med forskellig juridisk form, indhold og forankring, f.eks. en trakat, en erklæring eller en ”exchange-of-letters”. Hver af de variable kan gradueres mellem ”høj”, ”middel” eller ”lav”. Hvis et område ligger i den høje ende inde for alle tre variable, er der i juridisk terminologi tale om ”hard law”, mens ”soft law” vil ligge lavt på en eller flere parametre. Forpligtelse omhandler således i hvilken grad, parterne inden for et bestemt område har forpligtet sig. Den højeste grad af forpligtelse er således en konvention eller traktat, der er ratificeret og trådt i kraft. I den anden ende af skalaen ligger en ikke-bindende politisk hensigtserklæring. Der kan ikke heraf på forhånd siges noget om, i hvilken grad de involverede stater vil overholde indholdet af ”aftalen”. Det kan dels afhænge af de andre parametre, samt hvad der ellers motiverer staterne til at overholde aftalen. Det er her, at andre politologiske teorier kan spille med ind. Dette emne behandles i bogen af Kenneth W. Abbott og Duncan Snidal. De viser ved hjælp af analysemodellen, hvordan stater bevidst anvender legalisering som en strategi i forfølgelsen af deres nationale interesser, og hvorfor det nogle gange kan være en fordel at anvende soft law i stedet for det mere forpligtende hard law. Præcisions-variablen omhandler, hvor præcist forpligtelser er beskrevet. En høj grad af præcision vil ikke overlade meget til fortolkning, mens en lav grad alene vil henholde sig til generelle principper. Stater vil således ikke være tilbageholdende over en høj grad af forpligtelse, hvis det sker på bekostning af en lav grad af præcision, idet det fortsat vil give dem et bredt spillerum at agere inden for. Som eksempel fra min egen IPMONOPOLET NR 6 IPANMELDELSE SIDE 52
IPanmeldelse forskning kan nævnes den humanitære folkerets regler for krigsførelse, der som udgangspunkt alene finder anvendelse under en væbnet konflikt. Men ”væbnet konflikt” er slet ikke defineret i de tilhørende konventioner, og staterne har derfor en vis frihed til selv at fastslå, om der foreligger en væbnet konflikt eller ej. Omvendt kan en mindre forpligtende ”code of conduct” være mere detaljeret og dermed indeholde mindre handlefrihed for staterne. Adfærd, der afviger herfra, kan være lige så belastende som brud på traktater. Delegeringsvariablen omhandler, i hvilken grad kompetencer er delegeret til andre organisationer. Udgangspunktet i internationale aftaler er, at de tiltrædende stater af sig selv loyalt skal opfylde deres forpligtelser. I europæisk sammenhæng er der f.eks. EU, hvor der er der tale om en traktat, som i høj grad er forpligtende, hvor der som regel er en høj grad af præcision, især i den underliggende lovgivning (tænk blot på de krumme agurker) og især har en høj grad af delegering til f.eks. Kommissionen, EU Domstolen og EU Parlamentet. Et andet eksempel er den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som således har fået tillagt judiciel kompetence i forhold til den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK). Formentlig er netop delegationsvariablen den mest signifikante i forhold til legalisering, fordi den har fællestræk med de centrale strukturer, der kendetegner et nationalt retssystem, men som udgangspunkt er fraværende i det anarkiske internationale system af suveræne stater. Anvendelsesmuligheder – effektiviteten af en kommende klimaaftale Ud over den grundlæggende analysemodel beskriver forskellige forfattere i essays, hvordan den kan anvendes til at beskrive legaliseringen inden for forskellige områder og temaer. F.eks. beskriver Ellen L. Lutz og Kathryn Sikkink, hvordan øget legalisering inden for alle tre parametre har påvirket menneskerettighedssituationen i Latinamerika. Sammenlagt er ”Legalization and World Politics” et værk, som bygger på forfatternes tværdisciplinære arbejde med emnet gennem flere år. Deres analysemodel er generisk, fleksibel, og frem for alt let at anvende, når den blot tilpasses efter omstæn- dighederne. Den kan derfor varmhjertet anbefales til både studerende og kandidater, der ønsker at opnå en større indsigt i henholdsvis international ret og internationale relationer gennem tværfaglige studier. Stater vil således ikke være tilbageholdende over en høj grad af forpligtelse, hvis det sker på bekostning af en lav grad af præcision, idet det fortsat vil give dem et bredt spillerum at agere indenfor I et videre perspektiv forekommer det tankevækkende, at der i forbindelse med det opkommende klimatopmøde i København tales meget om indholdet af en aftale, herunder hvor forpligtende den skal være, men overhovedet ikke noget om de strukturer eller institutioner, som en aftale i givet fald skal indlejres i! Følges forfatternes tankegang kan selv en meget vidtgående, forpligtende og detaljeret aftale vise at være ineffektiv, hvis der f.eks. ikke indbygges uafhængige mekanismer til at overvåge implementeringen og gennemførelsen. Således kan en på papiret mindre ambitiøs aftale vise sig at være mere effektiv, hvis der f.eks. i FN regi etableres en organisation, som tillægges hensigtsmæssige kompetencer. Kenneth Øhlenschlæger Buhl er orlogskaptajn og Ph.D.-studerende ved Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) IPMONOPOLET NR 6 IPANMELDELSE SIDE 53
Page 1 and 2: IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS
Page 3 and 4: LEDER Kære læser af IPmonopolet.
Page 5 and 6: INDHOLD 3 6 7 10 14 18 22 26 29 30
Page 7 and 8: Private sikkerhedsfirmaer i krig De
Page 9 and 10: PMF’ere er kommet for at blive; d
Page 11 and 12: ers immunitet og nationale domstole
Page 13 and 14: forfølge dem. Dette kunne være en
Page 15 and 16: som legitim, hvis den er lovlig, og
Page 17 and 18: fare jo ikke kun er noget, som svag
Page 19 and 20: Retten til Habeas Corpus må såled
Page 21 and 22: tilbageholdte på Guantanamo, har p
Page 23 and 24: and education were also noted as es
Page 25 and 26: pertise should join with those who
Page 27 and 28: States in relation to such breaches
Page 29 and 30: I sektionen Udblik finder du en ræ
Page 31 and 32: sempelvis førte privatiseringen af
Page 33 and 34: Dansk udviklingspolitik efter 2001
Page 35 and 36: Resultatorientering og innovation D
Page 37 and 38: merkantilistiske teori, der også e
Page 39 and 40: gen. Samtidig blev EU karakterisere
Page 41 and 42: dighedspartiet, da krisen ramte Isl
Page 43 and 44: med sin abstrakte natur bliver brug
Page 45 and 46: IPhorisont IPhorisont er IPmonopole
Page 47 and 48: heller ikke gået så godt siden ko
Page 49 and 50: M ONOPOLET 1. Lukningen af Guantán
Page 51: IPanmeldelse International ret kan
Page 55 and 56: SYNSPUNKT af de store effekter, så
Page 57 and 58: SYNSPUNKT folkningsgrupper i u-land
Page 59 and 60: Det er ikke bare gas! Gas som kilde
Page 61 and 62: efter den første gaskrise, at komm
Page 63 and 64: group, including the Future Movemen
Page 65 and 66: 50 To skridt til højre og fem år
Page 67 and 68: og svenske centrum-venstre EU-skept
Page 69 and 70: IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?